Om begrebet Proletariat i velfærdsdebatten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om begrebet Proletariat i velfærdsdebatten"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Om begrebet Proletariat i velfærdsdebatten Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 15. april 2013 Ikke mange med sans for det virkelige og aktuelle kan i dag finde på at bruge begrebet proletariat. For de fleste udgør begrebet en anakronisme eller brugen af det er så stigmatiserende, at man gerne undværer det eller finder omskrivninger. Problemet er blot, at det, man ofte reagerer på, er begrebets sociologisk-økonomiske betydning, hvor det blot optræder som synonymt med arbejderklassen, hvorimod dets politisk-historiske betydning træder i baggrunden. Dette korte essay forsøger at reaktualisere sidstnævnte betydning i det kritiske opgør med velfærdsstatsbegrebet.. Kapitalismens historiske irrationalitet Siden Murens fald og Sovjets implosion er der ikke længere to historiske fortolkningsinstanser historien har ikke kunne folde sig ud på anden vis, end hvad der er tilfældet, og historien må fremover tage en bane, der konstant udvider og forfiner det, vi kender. En anden bane menes der er enten utopi eller resultatet af uforudsete katastrofer. Oplysningstidens lineære og evolutionære fremskridtsutopi er efter postmodernismens forknytte mellemspil igen fremherskende men denne gang ikke som utopi eller drøm men som naturaliseret forståelsesmåde. Alt, hvad der sker på kloden, måles i forhold til frembringelsen af de mest forfinede produkter i kapitalismens metropoler eks. smartphones og pioner trækeffekten som forklaringsmodel bruges som aldrig før. Begreber som udviklingslande, nyindustrialiserede lande, udviklende økonomier osv. reflekteres der ikke over. De anses for tilstrækkeligt præcise til at beskrive, hvad der foregår historiens entydige lineære fremadskriden med vesten som målestok. Det er således ganske uomgængeligt, at kapitalismen har frembragt vidundere større end pyramiderne, som Marx formulerer det, og at de realsocialistiske regimer, der imploderede på grund af indre uløste modsætninger, aldrig formåede at frembringe noget som helst, som ikke var billige efterligninger af kapitalismens til alle tider eksisterende smartphone. Så selv før alternativet sank i grus kan man hævde var der kun en rationel historisk fortolkningsinstans, der måtte vinde i historiedarwinismens udskilningsløb. Marx s centrale pointe skal dog tænkes med, hvis henvisningen skal give mening. Det er korrekt, at kapitalismens har frembragt større vidundere end pyramiderne, men det er sket som konsekvens af kapitalismens blinde akkumulationstvang ikke som konsekvens af menneskets bevidste forarbejdning af og indgreb i naturen som historisk formål og historisk natur. Historien er således stadig ikke fortolkningen af det af mennesket bevidst frembragte (Giambattista Vico, Den nye videnskab ), men snarere kortlægningen af det, der er sket. Det er et historisk kendetegn for den kapitalistiske samfundsformation, at dens drivende formål er at frembringe værdi i modsætning til brugsværdi og herpå mere værdi, som i sin konkrete fremtrædelse fremstår som profit. Frembringelsen af storeslåede brugsværdier er kun den nødvendige, besværlige og usikre omvej for at skabe værdi/merværdi. Brugsværdien som bærer af værdi, ophører med at være værdi overhovedet og vendes til sin modsætning, hvis værdien ikke kan realiseres. Snedkerens 10 stole, der ikke kan sælges eller de mange smartphones, som i morgen ikke kan anvende 4G, bliver til belastninger til passiver og i værste fald tyngende omkostninger og i hvert fald til et fradrag i den fremtidige profit. Deri ligger kapitalismens grundlæggende samfundsmæssige irrationalitet og destruktive tendens gemt som en videreudvikling af den grundlæggende vareform generaliseret til samfundsform. 1 / 6

2 Åndløsheden som generaliseret eksistensform kvantificeringen af kvaliteten og kalkulationen som den monopoliserede tankeform. I den forstand er irrationaliteten og destruktiviteten systemimmanente faktorer, der virkeliggøres og udvides med kapitalens akkumulationstvang mest prægnant udtalt i finanskapitalens hegemoni som akkumulationens midlertidige drivkraft.. Her ligger også forklaringen på kapitalismens kolonisering af alle samfundsområder i jagten efter investeringsområder, hvor der kan skabes tilstrækkelig profit. Koloniseringen af civilsamfundet, som vi oplever, er nemlig ikke noget specielt neoliberalistisk træk og heller ikke en anomali i Habermask forstand. Det er kapitalens logiske bevægelsesform, der konstant veksler mellem ekstern og intern ekspansion. Det private og bornerte ophævet til almen og lidenskabsløs relation på et marked, hvor det private alligevel optræder forklædt som markedslogik altså privat i anden orden. Neoliberalismen repræsenterer i den sammenhæng alene en specifik form, hvis mål er nedbrydelse af velfærdsstaten og resterne af dens tankeformer, der som intention og politisk selvforståelse stræbte efter at overskride kapitalismens grundlæggende planløshed. Deraf begrebet velfærdsstat. Værdiaspektet versus ejendomsaspektet Det er således noget misvisende, når man som oftest i den politiske debat hævder, at kapitalismens inderste væsen og konkrete udfoldelse kan føres tilbage til den private ejendomsret. Den private ejendomsret herskede før kapitalismen om end i store træk indenfor rammerne af feudalvæsnets personlige og hierarkiske relationer og standsvæsnet, som også herskede i byerne. Det er samfundenes almene udvidede arbejdsdeling, øgede produktivitet og begyndende ændringer i de feudale produktions- og ejendomsformer, herunder opkomsten af nye klasser (borgerskabet og den frie storbonde), der skabte de nye produktionsforhold og den samfundsformation (først som formel form og senere som praktisk realitet), vi benævner kapitalisme, herunder den til kapitalismen hørende historisk specifikke private ejendomsret. Med andre ord er det varebyttet og pengeformen generaliseret, dvs. værdiens primat over brugsværdien, der er kapitalismens inderste modsætningsfyldte væsen i kimform og historisk konstituerende dynamo. Ejendomsretten er, som Marx gentagne gange gør klart, kun det juridiske udtryk for kapitalismens indre organisering af produktionsmåden og dertil hørende klasseformationer herunder selvfølgelig klassekampens specifikke historiske betydning som dynamisk form for historiens fremdrift. Når sondringen ikke er ligegyldig, hænger det sammen med, at forholdet, som det tidligere er blevet udlagt i den socialistiske bevægelse og gjort til genstand for omfattende politisk strategiske teoribygninger, repræsenterer en historisk fælde, hvor abstraktionsniveauerne sammenblandes. Både indenfor bl.a. den socialdemokratiske, stalinistiske og trotskistiske bevægelse har man argumenteret for, at når de private ejendomsforhold var afskaffet, var kapitalismen det også så var det et andet samfundssystem uanset graden af eventuel degeneration. Det blev herved degenerationens karakter og fremskredne tilstand, der var kampenes genstand og ikke samfundsformationernes indre struktur og dynamik. Og uklarhederne er for så vidt ikke aftaget, hvilket man kan få et indblik i ved at følge de nutidige diskussioner, der foregår om definitionen af den kinesiske samfundsformation (se artikel i februarnummeret KD). Men jævnfør værdiaspektet som konstituent kan kapitalismen i princippet strenget taget fortsætte, selv om de private ejendomsforhold er ophævet eller indskrænket. Produktion for værdi/profit kan fortsætte og udbytningen kan fortsætte. Markedet kan stadig eksistere. Karaktermaskerne vil ganske vist være nogle andre, og de sociale strukturer vil på realplanet antage andre former og være styret af andre mekanismer og modsætninger men værdiens regimente vil ikke være ændret ej heller placeringen indenfor verdensmarkedets hierarki. Det ændrer eksempelvis intet på den overordnede logik, at ejendomsforholdet er afperosnaliseret gennem fondseje eller tilsvarende (eks. pensionskasser). 2 / 6

3 Af samme grund må den socialistiske teori som perspektiv insistere på det grundlæggende opgør med kapitalismens inderste rationale produktion for værdi/merværdi/profit. Det er fortsat kritikkens genstand: Altså at menneskets formning af sin egen tilværelse, produktive indgreb i naturen og udveksling af den producerede rigdom i værdiform skal formidles over et marked, hvor det er værdien, der hersker som målestok for de menneskelige relationer altså at menneskene står i et tingsliggjort formidlingsforhold til hinanden naturaliseret i den instrumentelle fornuft og modsætningen mellem individ og samfund formidlet af statsmagten som ideal fælleshed. I forstand må den socialistiske teori overskride de klassespecifikke begrænsninger og generalisere kampen til kampen for ophævelse af samfundsformationens grundlæggende irrationalitet, som forpester det store flertals tilværelse om de er arbejdere eller fra middelklasse. Det er den kapitalistiske samfundsformations inderste logik, der truer hele tilværelsen og livsgrundlaget (naturødelæggelse, krisernes omfattende karakter og destruktive kraft) ikke ejendomsretten i sin konkrete historiske fremtrædelse. Det er på den anden side i denne logiks indre modsætninger, at man skal finde det objektive grundlag for klassealliancerne og ikke i moralske henvisninger til solidaritet, heroisering af sociale idealtyper eller kritik af ulighed eller at nogen ejer mere end and re etc. Velfærdsstatens indre modsætningsformer Den her beskrevne forståelsesramme får selvfølgelig også betydning for den kritiske analyse af velfærdsstaten. Velfærdsstaten var et historisk klassekompromis i en ganske specifik historisk situation, hvor arbejderklassen og dens organisationer efter enorme lidelser og ofre kæmpede sig frem til anerkendelse og social sikring, og borgerskabet i tilgift fik ro til at gennemføre udbredelsen af den 2. industrielle revolution og livsform, som allerede var startet henholdsvis ved samlebåndet på Fords fabrikker og i Fords arbejderboliger åbningen af det private for offentlig kontrol eller i det mindste underordningen af det private i første orden under det private i anden orden institutionaliseret som moderne statssystem. Herunder klassernes fælles forestilling om, at kapitalismen og det kapitalistiske verdensmarked kunne reguleres på en krisefri måde. Kompromisset indebar, at arbejderbevægelsens politiske ambition og praktiske indgreb i samfundsformationen stoppede ved fabriksporten. Det ligger i hele velfærdsstatens politiske og ideologiske begreb. Forestillingerne om Økonomisk Demokrati repræsenterede på den ene side en indbygget systemoverskridende tendens i arbejderbevægelsen, og blev på den anden side og af samme grund opfattet som en uting, der efter lange og til tider heftige kampe i den socialdemokratiske arbejderbevægelse til sidst fik kniven. Men netop fordi velfærdsstatens funktion og raison d être i det store og hele begrænsede sig til statsregulering af reproduktionssfæren (velfærden) og tilvejebringelse af rammebetingelser for fortsat kapitalistisk produktion, måtte statssystemet (velfærdsstaten) for at løse sin grundlæggende opgave og kapitalismens tiltagende problemer og umættelige behov for veldisciplineret arbejdskraft æde sig ind som andel af BNP uden i øvrigt at kunne løse opgaven særligt effektivt, netop fordi den ikke kunne gribe radikalt ind dvs. gribe ind der, hvor problemerne blev skabt. Her tænkes bl.a. på produktivitetsudviklingens og strukturforandringernes sociale og menneskelige omkostninger, der var medvirkende årsag til væksten i de deklasserede grupper både i arbejderklassen, de hensygnende småerhverv og landbruget. Samtidig opløste velfærdsstaten indenfor et relativt kort tidsrum på 25 år næsten alle de sekundære klasseorganisationer og fritstillede klassemedlemmet som enkeltborger overfor statssystemet. Hermed blev forudsætningerne for frembringelsen af masseforbrugeren og den påtvungne liberale individualisme tilvejebragt. Allerede i midten af 60 erne accelererede transformationsprocessen fra kollektive klasserelaterede socialiseringsformer til individuelle dannelses- tænke og handleformer under statens offentlige 3 / 6

4 formgivning og abstrakte kollektivitet. I slutningen af 70 erne var velfærdsstatens oprindelige kollektivformer som ideologisk grundlag stort set opløst, selv om Socialdemokratiet i 1977 paradoksalt nok vedtog sit mest radikale partiprogram, der dog samtidigt understregede, at det ikke var lykkedes at overvinde arbejderbevægelsens uafklarede kritik af kapitalismen. Tilbage stod der derfor et mere og mere abstrakt og postuleret fællesskab uden modstandskraft overfor den neoliberale ideologis introduktion, som af samme grund forbavsende hurtigt fandt sin forankring i store dele af den småborgerlige del af middelklassen og arbejderklassen og siden har udfoldet sig og fået sin dynamik indenfor for modsætningen offentligt/privat hvor den socialdemokratiske velfærdsstats instrumentelle fornuft blev vendt om fra det kollektive samfundsperspektiv og sat foran det individuelle frihedsdogme forankret i markedets regulerende fornuft De politisk teoretiske konsekvenser for den aktuelle politiske debat må være, at det ikke er velfærdsstaten som formelt system, der skal forsvares, men derimod velfærdsstatstænkningen og afkommodificeringen af arbejdskraften som forudsætning for at ændre de aktuelle styrkeforhold ud fra devisen: jo større universel social sikring desto større kampkraft i dagligdagen. Altså ikke en socialliberal tilgang til det sociale spørgsmål men en socialistisk reformstrategisk. Som sådan stiller spørgsmålet sig også mere konkret, hvordan alliancen mellem arbejderklassen og store dele af middelklassen skal opbygges på et materielt grundlag, der på den ene side overskrider velfærdsstatstænkningens indre instrumentelle/teknokratiske fornuft og på den anden middelklassens professionsopfattelse som bærere af og repræsentanter for det alment fornuftige. Og man kommer ud over, som det i dag er fremherskende, at skulle gøre alle til arbejdere, som ikke er det, blot fordi de er lønmodtagere og socialt og politisk undertrykte. Indenfor dette kompleks opstår behovet for at tænke begrebet Proletariat politisk-historisk og ikke økonomisk sociologisk. Arbejderklasse og proletariat Proletariat betød oprindeligt i det gamle Rom den ejendomsløse klasse, hvis fornemste og eneste berettigelse var at føde og opfostre børn og nye generationer. Der var for proletariatet ingen opstigning mulig i det romerske sociale hierarki til forskel fra de muligheder, der åbnede sig for den plebejeriske klasse opkomlingene. Proletarerne spillede ingen rolle i det offentlige samfundsliv og i det politiske liv. De var henvist til det private og måtte ikke spille nogen rolle i det offentlige liv, selv om de var fuldgyldige borgere til forskel fra slaverne. Proletarerne var henvist til at modtage brød og skuespil som kompensation. Nøjagtig som arbejderklassen var det 1900 år senere men med den afgørende forskel, at arbejderne i 1800 tallet kunne føre en relativ fri og organiseret kamp, der som gennemgående tema havde kravet om trygge forhold og anerkendelse og indlemmelse i det borgerlige samfund. I den forstand kan man ikke sige, at de vestlige arbejderklasser og deres organisationer optrådte som proletarer, der måtte ændre samfundet radikalt for overhovedet at befri sig fra ufrihed og elendighed endsige gøre sig gældende. I første omgang kunne arbejderne hvis betegnelse netop angiver, at de først og fremmest var bærere af evnen til at arbejde for at skabe værdi forene kampen for at sælge arbejdskraften bedst muligt med kampen for at blive anerkendt som ligeværdige borgere i det borgerlige samfund med krav om social beskyttelse og mulighed for social mobilitet den individuelle opstigen som mulighed sat i system indenfor velfærdsstatens rammer og grundlag socialdemokratismens drøm og forbandelse. I virkeligheden har socialdemokratiet og fagbevægelsen aldrig kunne forlige sig med, at den klasse, de først og fremmest repræsenterede, var arbejdere/bærere af arbejdskraft, der som klasse var bundet til værdiproduktionen uden grundlæggende interesse for brugsværdisiden i modsætning til de andre klasser af lønmodtagere. Ønsket om at overvinde kapitalismens afstumpning og fremmedgørelse af arbejdet som menneskeligt væsenskendetegn inden for rammerne af selv samme kapitalistiske samfundsformation har gået som en rød tråd gennem arbejderbevægelsens kultur og selvforståelse dyrkelse af faget og stoltheden ved faget/arbejdet som en reminiscens fra småborgerskabets defensive afgrænsning 4 / 6

5 overfor aristokratiets parasitære arbejdsskyhed og det opkommende borgerskabs lidenskabsløse (eller lidenskabelige) profithunger. Det var disse forhold, der i mange forskelligartede klædedragter formede den socialdemokratiske bevægelse, arbejderbevægelsens teoretiske udvikling og dens politiske strategi, som efter 2. Verdenskrig for alvor slog igennem som: udgrænsningen af kapitalismens betydning i samfundet som det økonomiske grundvilkår og humaniseringen af de sociale relationer. Markedet skulle være samfundets tjener og ikke omvendt. (vist nok Svend Auken). Tænk på socialingeniører som familien Myrdal og Webb deres drøm om det sunde og harmoniske samfund indrettet med fornuft. Det dannede forbrug brugsværdiens primat over værdien og den socialhygiejniske planlægning. (PH s lamper, Wegners møbler, Bauhaus i Tyskland, Brugsforeningens møbler osv.). Men uanset hensigterne efterlod de stadig arbejderen som blot og bar arbejder stadig prisgivet produktionens og profittens tyranni. Arbejderklassen som europæisk fænomen har indtil i dag kun i meget specifikke og begrænsede historiske perioder befundet sig i en situation, hvor der ikke var nogen vej uden om, at den optrådte som proletariat som Prometheus, der bringer ilden til alle de andre undertrykte klasser den russiske revolution i 1917 og de aborterede revolutioner rundt om i Europa efter Arbejderklassen har langt overvejende optrådt som gemen klasse og forfulgt egne gemene og bornerte klasseinteresser, der aldrig reelt indeholdt opgøret med udbytningen og undertrykkelse som sådan, men først og fremmest kampen for betryggelse og anerkendelse. End ikke velfærdsstatens påståede universalisme har arbejdsklassen som klasse formået at gøre sig til repræsentant for ud over ganske korte perioder. I velfærdsstaten blev det efter kort tids pres fra arbejderbevægelsen overladt til den ny klasse af statslige professionelle at forvalte det offentlige og den universelle velfærd som en afart af Hegels forestillinger om den universelle klasse, der stiller fornuften overfor de partikulære interesser. I mellemtiden kunne arbejderklassen opløse alle sine kollektive sekundærorganisationer (historiske modmagtsorganer) og begrænse sig til den økonomiske kamp og på den anden side som enkeltpersoner forlade sig på statsmagten og holde fri på Mallorca som private masseforbrugere. Med velfærdsstatens nedslidning og implosion, som er ved at være tilendebragt, eksekveret af de samme partier, som stod i spidsen for velfærdsstatens dannelse og opbygning, er den traditionelle socialdemokratiske og småborgerlige/bornerte arbejderbevægelse også ved at være ved vejs ende som samlet bevægelse. Den sociale kamp og anerkendelseskampen har udtømt sine muligheder i regi af velfærdsstaten. Den støder mod kapitalismens logik og er blevet en utålelig byrde for den kapitaliske væksttvang. Det stod allerede ganske klart i 1973 flere år før afslutningen af velfærdsstatens reformprogram med bistandsloven. Arbejderklassen er godt nok blevet anerkendt men vel at bemærke som aggregerede individer politisk/ideologisk opløst i en uformelig middelklasse med masseforbruget og det snærende bånd til kapitalismens irrationalitet som fællesnævner. Velfærdsstaten opløste arbejderklassen som politisk program, bevidsthed og aktivitet, fordi dens historiske ambitioner ikke rakte længere end til tilfredsstillelsen af de umiddelbare klasseinteresser, som kunne ordnes indenfor rammerne af det historiske kompromis den velfærdsstat, som overalt i den vestlige verden er ved at blive afmonteret både åndeligt og praktisk som en historisk parentes, der står i vejen for fortsættelsen af kapitalismens ekspansionstvang. Proletarbegrebets historiske relevans Som politisk klasse med sin egen bevidsthed og med historisk erindring er arbejderne i dag ikke eksisterende. Arbejderklassen er opløst i en mængde fraktioner og funktioner, som krisen i øvrigt 5 / 6

6 har sat under pres. Arbejderklassens hidtidige politiske perspektiv har delt skæbne med velfærdsstaten. Hvis den skal generobre sig selv som klasse og igen optræde som politisk kraft og tiltrækningspol må det denne gang ske som proletariat og et program med universelle krav, der rækker ud over de kendte universelle reproduktionsbetingelser, fordi den universelle klasse den professionelle middelklasse er på retur som central formidler af kapital-arbejder forholdet og som forvaltere af det offentlige, der er ved at blive privatiseret indefra statssystemet er under perforering af markedet. (i modsat fald må arbejderne og med dem det store flertal i befolkningen underordne sig ikke konsulerne men den herskende politisk-økonomiske elites konsulenter). I den forstand er den siddende socialdemokratisk ledede regering en anakronisme degenereret til teknokratisk stat. Det samme gælder den socialdemokratiske arbejderbevægelse, fordi den netop har haft sin historiske berettigelse som det politisk ideologiske udtryk og program for arbejderklassens snævre kamp for social tryghed og anerkendelse en historisk berettigelse, der med velfærdsstaten og dens afvikling også har opløst sit eget grundlag og transformeret til defensiv social institution. Arbejderklassen er bragt i en situation, der i højere grad end i 1800 tallet ligner den, det romerske proletariat befandt sig i. Arbejderklassen kan ikke længere løse sine problemer uden at gøre sig til proletariat. I den forstand er arbejderklassen med velfærdsstaten vokset ud over anerkendelseskampen og kan ikke længere som bevægelse sikre en rimelig social orden, med mindre den formulerer og organiserer kampen for en samfundsformation og en statsform, herunder demokratiopfattelse, der overskrider kapitalismen og i denne kamp formulerer det praktiske og universelle opgør med værdiens primat og markedets anarki kapitalismens livsnerve og fremmedgørelsens udspring. I den forstand og kun i den forstand kan arbejderklassen blive proletariat og historisk gøre sine klasseinteresser til de undertrykte lønmodtageres fællesinteresse fordi kapitalismen i sin irrationalitet er blevet utålelig for store dele af befolkningen. Velfærdskompromisset og den efterfølgende afvikling skulle til som historisk realitet, før Marx s beskrivelse af arbejderklassen som proletariat kunne overskride den tilsyneladende identitet og formuleres som historisk politisk program og politisk parti. Og i den forstand repræsenterer centrum-venstre et historisk specifikt overgangsfænomen mellem velfærdsstatens og den virkeliggjorte socialismes sammenbrud og kapitalismens strukturelle krise som politisk udtryk for den nødvendige klassealliance, der teoretisk og praktisk må overvindes for, at en ny socialistisk bevægelse som politisk parti og program kan opbygges. Centrum-venstre kan ikke trækkes til venstre uden som led i en radikal kritik af kapitalismen som samfundsformation og livsform og det liberale demokrati som politisk organisationsform. 6 / 6

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Hvorhen i den danske model?

Hvorhen i den danske model? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvorhen i den danske model? Skrevet af: Jan Nonboe Offentliggjort: 15. februar 2012 Lad mig starte med et paradoks. Den arbejdsmarkedsmodel, som vi tit og ofte fremhæver og

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Spil med kategorier (lange tekster)

Spil med kategorier (lange tekster) Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.

Læs mere

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen

Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Antonio Gramsci: Revolutionen mod kapitalen Den italienske socialist Antonio Gramsci havde som marxist et lidt atypisk syn på enkeltpersoners rolle for revolutioner. For Gramsci havde Lenin og en lille

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Karakteropslag dato: 28. august 2003

Karakteropslag dato: 28. august 2003 Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det samfundsvidenskabelige Fakultet Eks. termin: Omprøve, sommer 2003 Juridisk Kandidat-/embedseksamen Ordning: Ny Del/delprøve/fase: 1. år af grunduddannelsen

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive?

Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive? Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive? Tema I mit oplæg vil jeg fokusere på følgende: 1) En diskussion af det liberale frihedsbegreb

Læs mere

Om forskellige forståelser af handicap

Om forskellige forståelser af handicap Om forskellige forståelser af handicap Handicapforståelser 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 2 Det relative handicapbegreb 2 Kritik af det relative handicapbegreb

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

Nyt principprogram for Enhedslisten?

Nyt principprogram for Enhedslisten? En artikel fra KRITISK DEBAT Nyt principprogram for Enhedslisten? Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 15. april 2012 En vigtig diskussion på Enhedslistens årsmøde i Store Bededagsferien bliver, om

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Velfærdsstat på kinesisk

Velfærdsstat på kinesisk Velfærdsstat på kinesisk Kristian Kongshøj [1] Som svar på Kinas store sociale problemer er landet påbegyndt opbygningen af en velfærdsstat. Det er stadig et lidt underernæret væsen med børnesygdomme,

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Kapitel 2. En praxisfilosofi bliver til Für ewig Kilder og momenter... 28

Kapitel 2. En praxisfilosofi bliver til Für ewig Kilder og momenter... 28 Indhold Statskundskabens klassikere Antonio Gramsci Kapitel 1. En tid, et liv, et værk... 9 En sarder i Torino... 12 Wilson og Lenin... 15 Tilpasning. PCI og Komintern... 17 Repression og dissens... 19

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Reformer? I anledningen af Socialdemokratiets kongres

Reformer? I anledningen af Socialdemokratiets kongres En kommentar fra Kritisk Debat Reformer? I anledningen af Socialdemokratiets kongres Skrevet af: Jan Helbak Offentliggjort: 30. september 2010 Ikke ret mange kan længere være i tvivl om, at to store politiske

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål Landsmøde 2009 Den danske drøm og 10 konkrete mål 2 Den danske drøm og 10 konkrete mål På Venstres Landsmøde i november 2009 talte Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, om den danske drøm

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning

Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning En artikel fra KRITISK DEBAT Fra videnskab til ideologi om højredrejningen af dansk økonomisk tænkning Skrevet af: Poul Thøis Madsen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. juni 2011 Det burde være de

Læs mere

XXIII. Øgede forventninger, individualisering og. værdier

XXIII. Øgede forventninger, individualisering og. værdier XXIII. Øgede forventninger, individualisering og værdier XXIII.1 Øgede forventninger Den danske velfærdsmodel gør det forholdsvis omkostningsfrit for den enkelte at kræve flere og bedre ydelser, Men forudsætter

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Revolutionen er i fuld gang

Revolutionen er i fuld gang Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Og så kan vi gå videre til sag nummer 5, orientering om fattigdom i Aarhus. Der skal jeg bede om indtegnede. Hvem ønsker ordet? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne,

Læs mere