ØMU ENS KONSEKVENSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØMU ENS KONSEKVENSER"

Transkript

1 , 6. Semester Bachelorafhandling Forfatter: Christoffer Barkholt K. Andersen Studienummer: Vejleder: Philipp Schröder Tegn: ØMU ENS KONSEKVENSER AARHUS UNIVERSITY BUSSINES AND SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS MAY 2013

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Abstract Indledning Problemformulering Afgrænsning Faglig Tidsmæssig Geografisk Metode Struktur Monetært samarbejde Ulemper ved en fælles valuta Tab af pengepolitik Omkostningsmæssige forskelligheder ved deltagerlande Fordele ved en fælles valuta Eliminering af transaktionsomkostninger Eliminering af valutakurs risiko En fælles valutas effekt på handlen (empiri) Konklusion på fordele og ulemper ØMU ens oplevelse af fordele og ulemper Nuværende udfordringer ved ØMU en Eurozonen og USA som Optimum Currency Areas Does one size fit all? Konklusion Side 1 af 51

3 1.0 Abstract There are both pros and cons (cost/benefits) concerned with the fact of having a common currency. This thesis deals with the theory on this matter a theory known as the theory of optimum currency areas with a focus on the most important features that a common currency area can experience. Throughout the report, the theory is hold up against the current situation within the Eurozone. Furthermore some of the important economic features in the Eurozone including inflation, level of trade, growth and symmetry are analyzed, in order to answer weather the Euro has contributed to a more uniform and integrated marked, in the likes of the US. The focus, on the most important features that a common currency area can experience, include an elimination of transaction cost, and direct and indirect benefits such as the elimination of a deadweight loss and price transparency. This is on the pros side and according to the theory, and an abundance of empirical studies on the subject, these benefits has a positive effect on the amount of trade in the currency area. On the cons side, the focus is on a loss of an individual monetary policy, which is a very important tool for adjusting the economy back into equilibrium, after a demand shock. Furthermore, on the cons side, the focus is on important differences between member states which make it more difficult to obtain an optimal currency area. These differences include labor market institutions, legal systems and financial markets as the most important differences. The thesis investigates weather the Eurozone is an optimal currency area or not. This is firstly done by analyzing the before mentioned important economic features in the Eurozone. The thesis concludes that the European Central Bank indeed has been able to keep inflation and prices at a stable level, from the introduction of the Euro till now. Furthermore, the Eurozone has experienced a considerable integration in the market for government bonds (10 year maturity). However, when it comes to growth the Euro does not seem to have made a difference, when comparing the first twelve Euro countries (EU12) with Denmark, Sweden and The UK (countries outside the Eurozone). These countries work as a control group and they show an increasing trend in the growth of GDP/Capita, opposite the EU12. Finally the thesis compares the Eurozone to the US in order to clarify if the Eurozone can be regarded as an optimal currency area (OCA). The comparison to the US comes naturally because the main purpose of the Euro was to create a single market, like the one in the United States. The thesis concludes that the US outperforms the Eurozone on every important comparable parameter, including trade, symmetry and mobility of labor. Symmetry, however, is a close call. In the end, the essential differences between the member states of the Eurozone, makes it very difficult to create a single market and an OCA. With regard to these differences, the key words are language, culture and tradition, and it is unlikely that the Euro in itself will be able to overcome these barriers. The situation could very likely be much different if some of the recent Euro countries (with eastern European affiliation), plus Greece, were not a part of the Euro. However, given the circumstances, the thesis concludes that the Eurozone not is an OCA at the moment. Side 2 af 51

4 1.1 Indledning EU blev grundlagt i 1957, med henblik på at skabe et enkelt marked for hele Europa. Meget er sket siden da, og i dag består EU af 27 lande, hvoraf 17 af disse har en fælles valuta, nemlig Euroen. Op igennem 1990 erne, med Maastricht-Traktaten, konvergenskriterierne og andre kontrolorganer, som Stabilitets- og vækstpagten (SGP), skulle der dannes en sikker ramme om Euroen og ØMU ens tredje fase, således at der allerede ved introduktionen af den nye fælles valuta i 1999, var dannet et solidt fælles økonomisk fundament, der gav grobund for mere handel og integration i området 1. Den Europæiske Centralbank (ECB) blev oprettet, og skulle stå for den samlede pengepolitik i Euroområdet, mens de forskellige deltagerlande, stadig var i besiddelse af deres egen finanspolitik. I kølvandet på finanskrisen kom eurokrisen, som toppede i Denne gældskrise i Euroland var tilvejebragt af en ekstrem uansvarlig finanspolitik i en række af de sydeuropæiske lande, herunder især Grækenland. I dag har EU formået at lægge en dæmper på situationen, og med reformer og vækstpakker er der kommet en væsentlig større ro på finansmarkederne, boligmarkederne og de andre markeder i hele Europa. Det har dog ikke været uden blod, sved og tårer, og EU, især de sydlige Eurolande, har oplevet mærkbare fald i velfærden. Disse anseelige begivenheder har unægtelig krævet is i maven fra de ansvarlige politikere, der i samarbejde med ECB og IMF, har måttet træffe nogle hårde beslutninger for at redde Euroen. Det har dog ikke været uden problemer, da en fælles valuta har besværliggjort dette, for med en fælles valuta kommer der både fordele og ulemper. Som nævnt står ECB for den samlede pengepolitik for hele Euroområdet, mens de forskellige lande stadig styrer deres egen finanspolitik. I lyset af Eurokrisen, kunne man fristes til at tro, at en sådan struktur ikke har givet Euroen gunstige betingelser, og derfor ikke har medført noget godt for deltagerlandene og EU som helhed. Har Maastricht-Traktaten og SGP fejlet i forhold til de forskellige landes overtrædelser af disses kriterier? I forlængelse af ovenstående tanker søges der igennem opgaven svar på, hvad teorien siger om en fælles valutas fordele og ulemper. Ydermere søger opgaven svar på, hvad Euroen rent konkret har medført, set i forhold til hvad en fælles valuta bør medføre, samt hvad de vigtigste argumenter for introduktionen af Euroen var. Nærmere bestemt vil konsekvenserne af ØMU ens tredje fase blive behandlet. Desuden vil opgaven undersøge hvad der skal til, for at vende Euroens nuværende situation, og Sydeuropas dårlige ry til noget positivt. Disse ovenstående mål manifesterer sig i en problemformulering som opgaven, i de efterfølgende kapitler, udførligt vil behandle. 1 Side 3 af 51

5 1.2 Problemformulering Problemformuleringen består af tre hovedspørgsmål og en række relaterende underspørgsmål: Hvilke fordele og ulemper er der ved at blive optaget i et fælles valutaforbund? - Hvilke konsekvenser har en fælles valuta for pengepolitikken? - Hvilke forskelligheder ved deltagerlande kan have en negativ effekt på et valutasamarbejde? - Hvilke direkte og indirekte fordele eksisterer der ved eliminering af transaktionsomkostninger? Hvordan har ØMU-samarbejdet oplevet disse fordele og ulemper? - Hvordan har prisstabiliteten i Eurozonen været? - Har Euroen bibragt en forbedret økonomisk integration, og en forbedret velfærd i Eurozonen? Hvilke udfordringer har Euroen på nuværende tidspunkt og hvordan kan disse løses? - Har Eurozonen opnået at blive et Optimum Currency Area, og hvad kræves der for at et sådant mål kan opnås? 1.3 Afgrænsning 1.31 Faglig Ved undersøgelsen af fordele og ulemper (cost/benefits), for et fælles valutasamarbejde, fokuseres der i hovedtræk på theory of optimum currency areas, når der redegøres for omkostningerne. Der eksisterer en del kritik af theory of optimum currency areas, der gør et fælles valutasamarbejde mindre omkostningsfyldt 2. Denne kritik vil der dog ikke fokuseres på, og der vil i et større omfang ses bort fra dette, da forfatteren mener relevansen af theory of optimum currency kommer før en kritik af denne. Nærmere omkring fordelene ved en fælles valuta, er der fokuseret på de parametre, som giver en afsmittende effekt på handlen i området, da en fælles valuta, som værende handelsskabende, netop var et vigtigt motiv til at introducere Euroen 3. Disse parametre omfatter eliminering af transaktionsomkostninger og andre direkte og indirekte fordele. Årsagen til dette, er at disse emner er stærkt tilbagevendende i teorien, og forfatteren mener derfor, at disse bør medtages. I kapitel 3 er der, i videst muligt omfang, fokuseret på data fra de første 12 Eurolande (EU12). Årsagen til dette er, at de senere tilkomne eurolande, herunder en række østeuropæiske, har væsentlig lavere BNP/Indbygger, og derfor vil disse forvrænge det sande billede af Euroens indførsel. 2 De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side Side 4 af 51

6 Ydermere holdes statistikken for EU12 op imod en kontrolgruppe bestående af Danmark, Sverige og England, der alle er EU lande, men ikke har Euroen som valuta Tidsmæssig Den tidsmæssige afgrænsning igennem opgaven omfatter hovedsagelig en periode fra 1990 erne til nu. Især i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringens andet hovedspørgsmål. Ved en kort historisk gennemgang af EU, ØMU en og hvordan diverse kontrolorganer blev til, bliver ovenstående tidsramme dog udstrakt til 1950 erne til nu Geografisk Opgaven beskæftiger sig primært med Eurozonen. Der bliver dog i nogle tilfælde trukket paralleller til andre EU lande, som ikke nødvendigvis er med i Euroen. Ved besvarelsen af sidste hovedspørgsmål i problemformuleringen sammenlignes Eurozonen med USA, der betragtes som værende en nation med et enkelt marked, og hermed et optimalt valutaområde. 1.4 Metode Afhandlingen tager udgangspunkt i den eksisterende teori omkring fælles valuta, herunder især teorien omkring Optimum Currency Areas, der bygger på Mundell (1961), McKinnon (1963) og Kenen (1969). Denne teori beskæftiger sig med en cost-benefit analyse af en fælles valuta, med fokus på omkostningsdelen. I forbindelse med fordelene ved en fælles valuta, er der lagt et fokus på den positive effekt, som en fælles valuta har på handlen i området, og efterfølgende et særligt fokus på Rose (2000), der var det første empiriske studie, der undersøgte dette emne. Efterfølgende er der anvendt metaanalyse på en række andre empiriske studier, for på den måde at skabe en overordnet konklusion på samme emne. Der er blevet anvendt en iterativ proces i forhold til teori og empiri, således der igennem opgaven hele tiden er kontrolleret for om teorien passer på empirien. Det vil altså sige, at rapporten hovedsageligt er udarbejdet på en abduktivt facon, da der både er arbejdet induktivt (fra empiri til teori) og deduktivt (fra teori til empiri). Dog vejer den deduktive tilgang til processen tungest på vægtskålen. Efterfølgende holdes teorien om Optimum Currency Areas op imod ØMU ens tredje fases (Euroens) performance, for på den måde at belyse konsekvenserne af ØMU ens tredje fase. Der er anvendt rå statistik fra Eurostat, til at skabe grafer over vigtige økonomiske faktorer, der gør sig gældende ved en analyse af Eurozonens performance. I forbindelse med Eurostat eksisterer der ingen problematik omkring troværdighed, og dermed er det blot korrekte beregninger, der gør sig gældende her. Dog er der ikke draget skarpe konklusioner i forbindelse med disse analyser, grundet de potentielle mange makroøkonomiske forhold, der kan påvirke de undersøgte parametre. Der er igennem hele afhandlingen anlagt et kritisk syn på de kilder, der tages i brug og konkluderes ud fra. Størstedelen af disse kilder er af akademisk natur, og dermed eksisterer der ligeledes stor troværdighed omkring disse. Side 5 af 51

7 Videnskabsteoretisk læner ovenstående anvendte metode sig op af hermeneutikken, især den hermeneutiske cirkel/spiral. Her skal helheden forstås ud fra dens dele, og delene ud fra helheden, hvilket afspejles i analysen af rå data fra Eurostat og andre vigtige grafer. At forstå hvordan den samlede situation i Eurozonen ser ud (om Eurozonen er et optimalt valutaområde), skal forstås ud fra medlemsstaternes samlede formåen til at integrere og konvergere. Dette skal igen forstås/analyseres ud fra nogle økonomiske nøglefaktorer, så som rentespænd, eksport/import, inflation og arbejdskraftsmobilitet. Den hermeneutiske cirkel sluttes aldrig, og da disse økonomiske nøglefaktorer (data fra Eurostat) vil blive opdateret i takt med fremtiden, vil denne analyse kunne fortsættes sideløbende 4. Udover hermeneutikken afspejler Kuhns Paradigmeteori sig ligeledes i processen, bl.a. under metaanalysen af common currencies effect on trade. Paradigmet er den måde vi opfatter verden på. Det er så at sige rammen omkring vores opfattelse, og da denne konstant bliver udfordret af nye problemer og ny viden, vil den ændre sig over tid 5. Dette relaterer sig til de mange empiriske undersøgelser af ovenstående emne. Opfattelsen af effekten af en fælles valuta på handlen vil ændrer sig i takt med nye empiriske undersøgelser. Dette fænomen kan igen beskrives som en cyklus Struktur Opgavens struktur følger problemformuleringens opbygning slavisk, og dermed også en kronologisk rækkefølge af de taksonomiske niveauer. Opgaven er således delt op i tre dele. I første del redegøres der for teorien omkring fordele og ulemper ved en fælles valuta (kapitel 2). Under anden del af opgaven analyseres nogle af Eurozonens successer og fiaskoer (kapitel 3), og i sidste del af opgaven bliver disse successer og fiaskoer perspektiveret til teorien samt der gives en vurdering af, hvad der har virket som følge af Euroen, og hvad der mangler (kapitel 4). Denne opbygning er med til at sikre en korrekt besvarelse af problemformuleringen, samt at afhandlingen får en rød tråd. 2.0 Monetært samarbejde 2.1 Ulemper ved en fælles valuta Den største, mest betydningsfulde omkostning et land påfører sig selv ved at blive optaget i et fælles valutaforbund, er den manglende evne til drive pengepolitik. Landet mister altså et vigtigt instrument, der kan benyttes til at tilpasse sig efterspørgselschok i økonomien. Med andre ord, har landet ikke selv mulighed for at påvirke det totale antal af penge i landets valuta, for på den måde at kunne regulere prisen på dets nationale valuta, og hermed konkurrencen, samt renten i landet 6. Dette illustreres i nedenstående afsnit. 4 Andreas Beck Holm, Videnskab i virkeligheden, 1. udgave (2001), side 86 5 Andreas Beck Holm, Videnskab i virkeligheden, 1. udgave (2001), side 65 6 De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007) Side 6 af 51

8 2.11 Tab af pengepolitik Et lands pengepolitik fungerer på den måde, at skulle der ske et pludseligt uventet skift i efterspørgslen (også kaldet efterspørgselschok) i landet, kan nationalbanken/centralbanken, jf. om dette skift er negativt eller positivt, vælge enten at købe statsobligationer (også kaldet ekspansiv pengepolitik), eller sælge statsobligationer (også kaldet kontraktiv pengepolitik). Om nationalbanken vælger at købe eller sælge statsobligationer kaldes dette under et open market operations (OMO). Vælger nationalbanken, som følge af et positivt efterspørgselschok i økonomien og dermed en større efterspørgsel for den nationale valuta, at købe statsobligationer, bliver nationalbanken nødt til at trykke nye pengesedler. Sker det omvendte, sælger nationalbanken statsobligationer og fjerner dermed penge fra økonomien 7. For at styre renten, og dermed inflationen i økonomien, kan nationalbanken hæve eller sænke udbuddet af penge. Dette er vist i figur Figur 2.11 Kilde: Egen virkning, med udgangspunkt i Blanchard, Macroeconomics, updated fifth edition (2012), side 70. Ovenstående figur viser grafisk hvordan centralbanken via. OMO køber statsobligationer, og dermed hæver udbuddet af penge (M_S) i økonomien. Renten falder herved fra i til i. Man kunne også sige, at centralbanken sænker renten, og derved bliver nødt til at trykke flere penge. Det omvendte gør sig gældende for en kontraktiv pengepolitik. Et IS-LM diagram er et nyttigt redskab til at lokalisere, hvad der sker både med renten (den korte), men også output (BNP) på kort sigt. Dette kan være nyttigt at benytte sig af, i situationer hvor et land rammes af et efterspørgselschok, og man ønsker at vide, hvad der kan gøres for at rette op på dette. 7 Oliver Blanchard, Macroeconomics, updated fifth edition (2012) Side 7 af 51

9 Før IS-LM tages i brug, og en analyse af hvad muligheden for at anvende pengepolitik betyder, i forhold til et efterspørgselschok, vil det dog være passende med en kort gennemgang af, hvad der ligger til grund for dette framework. IS-LM diagrammet består af en IS kurve og en LM kurve, men hvad ligger bag disse kurver, der skaber en samlet ligevægt på både varemarkedet og pengemarkedet? IS-kurven: IS kurven illustrerer ligevægten i varemarkedet. Den er nedadhældende, hvilket betyder at en stigning i renten giver et fald i output 8. Der vil ikke bruges mere energi på IS-kurven, da bevægelser i denne kurve er omfattet af finanspolitik, og derfor ikke er relevant i denne sammenhæng. LM-kurven: LM kurven illustrer ligevægten i pengemarkedet. Den er opadhældende, hvilket betyder at en stigning i output giver en rentestigning. LM-relationen skaber LM-kurven, eller sagt mere præcist LM-relationen = LM-kurven. Bevægelser i LM-kurven er omfattet af pengepolitik, og LM-relationen vil derfor blive udredt i det følgende: Penge udbuddet = Penge efterspørgslen Dette kan skrives som: M = $Y * L(i) (2.11) Hvor L(i) er en funktion af renten, $Y er den nominelle indkomst og M er den nominelle pengemængde. Ligningen fortæller således, at renten skal være på et niveau, hvor folk er villige til have et pengebeløb, der er lig med det nuværende pengeudbud, givet deres respektive indkomst. Denne ligning kan også illustreres ud fra figur Ændre folks indkomst sig til det bedre, vil renten stige. M_d vil rykke sig til højre. Hvis renten holdes fast og dermed ikke stiger, vil efterspørgslen på penge stige til mere end udbuddet. Rentestigningen holder således pengemængden nede, da folk hellere vil have pengene stående i banken 9. Dette kan ses i figur 2.12, der ligeledes viser den grafiske udledning af LM-kurven.LM kurven illustrerer ligevægten på de finansielle markeder. Figur 2.12 (b) viser altså her, at LM kurven er opadhældende, da en forøgelse af indkomsten, Y, fører til en forøgelse af renten, i. Dette faktum bygger på figur 2.12 (a), der som nævnt viser, at en forøgelse af indkomsten, Y, fører til en højere efterspørgsel efter penge M_d flytter sig mod højre. Givet et fastlagt pengeudbud, vil renten altså blive nødt til at stige, for at kunne forblive i ligevægt. Det er denne sammenhæng, der ligger til grund for LM kurven Oliver Blanchard, Macroeconomics, updated fifth edition (2012), side 89 9 Oliver Blanchard, Macroeconomics, updated fifth edition (2012), side Oliver Blanchard, Macroeconomics, updated fifth edition (2012), side 91 Side 8 af 51

10 Figur 2.12 Kilde: Egen virkning, med udgangspunkt i Blanchard, Macroeconomics, updated fifth edition (2012), side 91. Husk på, at ligning 2.11 er udtrykt i nominelle termer. Det betyder at $Y = Y * P, hvor P er BNP deflatoren, der er et indeks nummer, som viser den generelle ændring i priserne over tid 11. For at udlede ligning 2.11 til LM-relationen, $Y altså erstattes med Y * P og rokeres rundt: M/P = YL(i) (2.12) Ovenstående ligning er altså LM-relationen, der er gengivet i figur 2.12 (b). Ligningen viser ligevægten på pengemarkedet, hvor henholdsvis pengemængden og indkomsten er gengivet i reale termer. Fra ligningen ses det, at ved en stigning i M, stiger hele udtrykket M/P (den reale pengemængde), og indkomsten bliver hermed nødt til at stige, for at ligevægten på pengemarkedet kan blive opretholdt. Dette er imidlertid også tilfældet, hvilket medfører at LM kurven, som følge af en ekspansiv pengepolitik (M stiger), rykker sig til højre. Omvendt betyder det at LM kurven, som følge af en kontraktiv pengepolitik vil rykke sig til venstre 12. IS kurven og LM kurven kan nu sammensættes, for at danne IS-LM modellen, der altså gengiver ligevægten på både varemarkedet (IS) og pengemarkedet (LM) på samme tid (figur 2.13): 11 Oliver Blanchard, Macroeconomics, updated fifth edition (2012), side Oliver Blanchard, Macroeconomics, updated fifth edition (2012), side 92 Side 9 af 51

11 Figur 2.13 Kilde: Egen virkning, med udgangspunkt i Blanchard, Macroeconomics, updated fifth edition (2012), side 93. Det er vigtigt at vide hvad, der får de to kurver til at flytte sig. For LM kurven drejer det sig om ændringer i den nominelle pengemængde (M) eller ændringer i højre side af ligning 2.12, altså efterspørgslen på penge. For IS kurven omfatter det ændringer i skattetrykket, det offentlige forbrug, det udenlandske renteniveau, de udenlandske priser, de hjemlige priser, befolkningens forbrug, investeringsniveauet og ændringer i handelsbalancen. Sker der et efterspørgselschok, der omfatter en af de ovenstående muligheder, og dermed IS kurvens beliggenhed, kan pengepolitikken benyttes som redskab til at tilpasse sig dette chok 13. I forlængelse af ovenstående bør man have en vigtig overvejelse med i tankerne, når pengepolitikken anvendes. Nemlig pengepolitikkens påvirkning af valutakursen, og dermed konkurrencesituationen i landet. Man ser derfor ofte at IS-LM modellen er udvidet med et FX diagram (foreign exchange diagram/valuta diagram). Følgende figur 2.14 viser IS-LM-FX i en situation, hvor der anvendes ekspansiv pengepolitik, for på den måde at styrke konkurrencesituationen i landet: 13 Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side 665 og 675 Side 10 af 51

12 Figur 2.14 Kilde: Egen virkning, med udgangspunkt i Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side 677. Figuren illustrerer altså hvilke konsekvenser en ekspansiv pengepolitik har, ikke blot for output (vokser) og renten (falder), men også for valutakursen, og dermed konkurrencesituationen i landet. DR og FR står for henholdsvis Domestic Return og Foreign Return. Valutamarkedet (figur 2.14 (b)) er i ligevægt når DR = FR. DR svarer til renten på pengemarkedet (i), og er derfor en vandret linje/kurve. Man skal forestille sig, at E (Exchange rate) er valutakursen for den hjemlige valuta, altså hvad det koster at købe udenlandsk valuta i form af hjemlig valuta. I takt med at denne stiger, vil det koste mere af den hjemlige valuta at skulle købe udenlandsk valuta. Der sker altså en depreciering en svækkelse af den hjemlige valuta. Konsekvensen af dette er dog positiv, da det hermed vil være billigere for omverdenen at investere og handle i dette land. Det hjemlige land vil opleve en forbedring af konkurrencesituationen, og hermed også en forbedring af handelsbalancen, da der vil eksporteres mere. Det er billigere for omverdenen at handle der, og landet vil importere mindre, da det er blevet dyrere for landet med en svækket valuta. FR er nedadhældende, da en forøgelse af den hjemlige valutakurs som sagt får investorer fra foreign til at handle mere med domestic. Domestic oplever altså en handelsbalanceforbedring, og omvendt oplever foreign en handelsbalanceforværring. Det vil nu være passende at komme omkring de to forskellige og overordnede valutakurssystemer, der eksisterer, nemlig fastkurs og flydende kurs. Side 11 af 51

13 Kort om valutakurspolitikker Globale virksomheder, der handler internationalt, bør overveje hvordan valutakurspolitikken ser ud i de lande de handler med. Er den lokale valuta fastlåst overfor en centralkurs (ofte en stor international valuta som U.S. Dollars eller Euroen) kan virksomheden, hvis de handler med sådanne lande, næsten være sikker på, at priserne ikke stiger inden for den nærmeste tid. Handler virksomheden dog med lande, der har en flydende valutakurs, er det nødvendigt for virksomheden at holde et vågent øje med kursen, og i hvilken retning den bevæger sig. Der kan spares store penge for virksomheden, hvis de vælger at handle på det rigtige tidspunkt, og omvendt kan det blive dyrt for virksomheden at handle på det forkerte tidspunkt. Flydende kurs: Hvis et land fører en flydende valutakurs betyder det blot, at landet frit kan benytte sig af en selvstændig pengepolitik 14. Ovenstående gennemgang af pengepolitikkens betydning for output, renten og valutakursen skal altså ses i sammenhæng med et land, der fører en flydende valutakurspolitik. Dette har både positive og negative aspekter. At man selvstændigt kan styre sin egen pengepolitik har, som gennemgået ovenfor, store fordele. Man kan selvstændigt reagere på efterspørgselschok som rammer økonomien, samt vælge at devaluere sin valuta og på den måde forbedre konkurrencesituationen og handelsbalancen i landet. Negativt kan det nævnes, at inflationen vil variere og der ikke vil eksistere den samme prisstabilitet i landet. Ydermere har flere empiriske studier, herunder Rose (2000), fundet evidens for, at et valutasamarbejde fører til øget handel dette vil opgaven komme omkring i senere kapitler. Det er en generel udbredt holdning, at valutakurs volatilitet lægger en dæmper på handlen. Fast kurs: Fører et land fastkurspolitik over for en anden valuta, har den fastlåst valutaen så den kun må svinge nogle givne få procenter. Tag for eksempel Danmark og andre Eurolande, der har låst deres valutakurs fast til Euroen. Grundet den store konvergens indebærer dette samarbejde at kronen kun må svinge +/- 2,25 %, hvilken svarer til at kronen må svinge fra 729,252 kroner pr. 100 Euro til 762,824 kroner pr. 100 Euro, med en centralkurs på 746,038 kroner pr. Euro 15. Dette konvergenskriterium skal sikre prisstabilitet i Eurozonen, hvilket er den Europæiske Centralbanks (ECB) fornemste opgave 16. Siden 1999 har 17 lande taget Euroen til sig som valuta (ØMU ens tredje fase 17 ), mens lande som Danmark stadig har sin egen valuta. Som forklaret tidligere, har Danmark fastlåst sin valuta til Euroen, hvilket betyder, at Danmark (ligesom de andre EU-lande, der har Euroen som valuta) ikke selvstændigt kan anvende pengepolitik. Altså kan der drages en parallel mellem det at have samme valuta, og have fastlåst sin valutakurs til en andens. Konsekvensen af dette er den samme. De positive aspekter ved en fastkurspolitik er altså inflations- og prisstabilitet. 14 Mark Stone et. al., Exchange Rate Regimes: Fixed or Float?, IMF, Finance and Development (marts 2008) 15 ERM2!OpenDocument Side 12 af 51

14 Ydermere har et valutakurssamarbejde og en lavere valutakursvolatilitet, som nævnt under afsnittet om flydende kurs, altså en positiv effekt på handlen, jf. Rose (2000), der kommer frem til en tredobling af handlen. De negative aspekter, derimod, er manglen af de positive aspekter for en flydende valutakurspolitik. Disse omfatter som sagt, at man med en fastkurspolitik ikke selvstændigt kan anvende pengepolitik, for på den måde at tilpasse sig efterspørgselschok til økonomien, samt selvstændigt at kunne devaluere valutaen, for at skabe bedre konkurrencevilkår. At det ikke giver mening at udføre ekspansiv pengepolitik, med en fastkurspolitik, kan ses af figur Ved en ekspansiv pengepolitik sker der nøjagtigt hvad figuren viser: Renten falder, output stiger og der sker en depreciering af valutaen. Dette kan imidlertid ikke lade sig gøre, da det at føre en fastkurspolitik jo netop indebærer, at valutakursen ikke må ændre sig. Derfor må centralbanken vende udviklingen til det modsatte. De må altså hurtigt sælge de statsobligationer de har købt (kontraktiv pengepolitik) og hermed ender varemarkedet, det finansielle marked og valutamarkedet i dets oprindelige udgangspunkt 18. Kort om automatiske tilpasningsprocesser Som det er blevet gennemgået i det forgående er pengepolitikken et effektivt redskab til at tilpasse sig efterspørgselschok til økonomien. Med andre ord er et tab af dette redskab en væsentlig omkostning som lande, der overvejer medlemskab i et valutaforbund, bliver nødt til at have med i deres overvejelser. Et andet aspekt som disse lande bør overveje, inden de beslutter sig, er om der eksisterer automatiske tilpasningsprocesser landende imellem. Hvis ikke, eller hvis de kun eksisterer i svag grad, kan dette sammen med at tab af pengepolitikken gøre omkostningerne endnu større. Landene får nemlig herved et endnu større tilpasningsproblem i forhold til efterspørgselschok 19. Med automatiske tilpasningsprocesser menes der lønfleksibilitet og mobilitet i arbejdskraft, der via deres eksistens, automatisk tilvejebringer ligevægt igen i økonomien, efter et chok. Scenarie: Land 1 og land 2 har indgået et valutasamarbejde, hvor de begge har gjort op med deres egen valuta, og taget en ny fælles valuta i brug. Disse to lande rammes nu af et efterspørgselschok, hvor forbrugerne har et præferenceskifte fra land 1 s produkter til land 2 s produkter. Land 1 rammes altså negativt, og Land 2 rammes positivt af chokket. Lønfleksibilitet: Se figur Land 1, der er blevet negativt ramt af dette præferenceskifte, oplever at ouput falder, priserne falder og arbejdsløsheden stiger (D rykker til venstre). Som konsekvens af dette mister de arbejdsløse forhandlingskraft, og dermed falder lønningerne i Land Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side 7-8 Side 13 af 51

15 I Land 2 vil det modsatte ske: Priserne stiger, output stiger og arbejdsløsheden falder (D rykker til højre). Med mindre arbejdsløshed vil der naturligt komme pres på lønningerne, der vil stige. Lønforringelsen i Land 1 vil presse udbudskurven til højre, tilbage til samme outputniveau som før chokket. Det modsatte sker i Land 2. Ydermere vil denne ligevægtsmekanisme for Land 1 blive forstærket af det faktum, at Land 2 nu er blevet mindre konkurrencedygtig på grund af de forhøjede lønninger og priser. Dette rykker Land 1 s efterspørgselskurve tilbage mod ligevægten. Igen sker det modsatte for land Figur 2.15 Kilde: Egen virkning, med udgangspunkt i De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side 7. Mobilitet i arbejdskraft: I forlængelse af ovenstående scenarie, kan Land 1 s arbejdere, forudsat der er nok mobilitet i arbejdskraften, rejse til Land 2 og arbejde der. I Land 2 er der stor efterspørgsel på arbejdskraft, og hvis denne bliver tilfredsstillet af Land 1, vil lønningerne her ikke stige. Modsat vil den lavere efterspørgsel på arbejdskraft i Land 1 ikke tvinge lønningerne ned, da Land 1 s arbejdere kan flytte til Land Med en passende lønfleksibilitet og mobilitet i arbejdskraften kan dette chok altså tilpasses automatisk. Men er dette ikke tilfældet, og har Land 1 og 2 indgået et valutasamarbejde, mister de både adgangen til pengepolitik samt denne automatiske tilpasningsevne, og dermed kan ingen af dem tilpasse sig dette chok, på en sådan måde. Hvis Land 2 ikke kan få arbejdere fra Land 1, og dermed få tilfredsstillet deres efterspørgsel på arbejdskraft, vil trykket på lønniveauet få udbudskurven til at rykke til venstre, og dermed vil tilpasningen til chokket skulle komme fra det højere prisniveau i Land 2, som vil forbedre konkurrencesituationen i Land De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side 7 21 De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side 7 Side 14 af 51

16 Med en forbedret konkurrencesituation i Land 1, vil deres efterspørgselskurve rykke sig tilbage til sit udgangspunkt, men dette vil være på bekostning af inflation i Land 2, forudsat at Land 1 s lønniveau ikke falder Omkostningsmæssige forskelligheder ved deltagerlande Når et fælles valutaforbund oprettes, kan store forskelligheder i de deltagende landes arbejdsmarkedsinstitutioner, generelle makroøkonomiske holdninger, vækst, lovgivning, politik og moral hazard betyde store omkostninger for alle landene, og de risikerer ikke at kunne danne et såkaldt optimum currency area. Først vil der her ses på, hvad lande kan gøre for at forsikre sig selv og hinanden mod negative efterspørgselschok Forsikring imod efterspørgselschok I det forgående scenarie, om Land 1 og 2, er det vigtigt ikke blot at have lønfleksibilitet og mobilitet i arbejdskraften når der indgås et valutasamarbejde. Det er også vigtigt at have en mekanisme, der gør det muligt at overføre kapital til hinanden. En form for forsikringssystem. Uden en sådan forsikringsmekanisme, vil dannelsen af et fælles valutasamarbejde have endnu større omkostninger. Ved et efterspørgselschok, som i scenariet, vil det således være muligt for Land 2 at overføre kapital til Land 1, og dermed lindre de negative konsekvenser chokket har på Land 1 s økonomi. Uden denne mulighed er landene, som beskrevet tidligere, nødsaget til at satse på, at de automatiske tilpasningsprocesser vil være nok til at kunne bringe økonomierne tilbage i ligevægt 23. Dette forsikringssystem bør dog ikke være på bekostning af lønfleksibilitet og/eller mobiliteten af arbejdskraft. Den vigtige årsag til dette er moral hazard. Moral hazard opstår, når incitamentet til at opretholde en fælles indgået aftale forsvinder pga. informationsasymmetri og fordi den ene part ved, at han kan blive reddet af den anden i sidste ende 24. Hvis forsikringssystemet var den eneste mekanisme til at bringe landene tilbage til ligevægt, ville landene miste incitamentet til at opretholde disse automatiske tilpasningsprocesser. Land 1 ville således kunne lade være med at opretholde lønfleksibiliteten, selvom dette måske har været en del af aftalen, da landene indgik valutasamarbejdet. Land 2 vil ikke have mulighed for at vide dette, før det er for sent, og kan hermed være tvunget til at overføre kapital til Land 1, da Land 1 s uansvarlighed ellers også vil have konsekvenser for Land Der eksisterer to former for forsikringssystemer: Offentlige og private, der vil blive gennemgået i det følgende: 22 De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side 9 24 Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side 10 Side 15 af 51

17 Offentlige forsikringssystemer Offentlige forsikringssystemer kan deles op i to: Centraliserede forsikringssystemer og forsikringssystemer på det nationale niveau. Begge systemer har med consumption smoothing og moral hazard at gøre. Consumption smoothing er når et land rammes af et negativt chok, og output falder, kan det låne fra udlandet for at skulle undgå at nedsætte dets forbrug væsentligt. Dette betyder, at landet i fremtiden skal betale lånet tilbage med renter. Det er hermed en nødvendighed, at landet fremover sætter dets forbrug en anelse ned (i størrelsen af afdrag og renter om året), og lægger til side i gode perioder. På den måde kan landet holde et stabilt og jævnt forbrugsniveau. Var landet ikke en åben økonomi, og havde ikke mulighed for at låne fra udlandet, ville det være nødsaget til at nedsætte forbruget, som følge af chokket, med den mængde som output falder med, og dermed ville det ikke være consumption smoothing 26. Det centraliserede forsikringssystem: Stadig med udgangspunkt i Land 1 og Land 2, går disse nu sammen om et fælles centraliseret budget og en fælles centraliseret regering. Dette betyder ligeledes, at denne centraliserede fælles regering opkræver skatter, både fra Land 1 og 2, samt udbetaler kontanthjælp til de arbejdsløse, folkepension, SU osv. Land 1, der rammes negativt af et chok, får som følge af dette et lavere output. Dermed falder skatteindtægten fra Land 1, og kontanthjælpen stiger, da arbejdsløsheden stiger. Samlet set falder indtægterne og udgifterne stiger. Modsat rammes Land 2 positivt af chokket, og deres output stiger, hvilket betyder en højere skatteindtægt. Samtidigt falder udgifterne til kontanthjælp, da flere er i arbejde. Samlet set stiger indtægterne og udgifterne falder. Alt i alt er der altså ikke sket noget med den fælles regerings budget. På grund af consumption smoothing er der blot sket en omfordelig af indtægterne og udgifterne, men det samlede forbrug for de to økonomier forbliver jævnt 27. Som sagt har dette system dog en akilleshæl i form af moral hazard, da den ovenstående situation kan sammenlignes med forklaringen af moral hazard på forrige side. Begge lande har ikke det samme incitament til at opretholde de automatiske tilpasningsprocesser når de ved, at de kan blive reddet af hinandens indkomstoverførsler. Dette bliver især et problem hvis begge lande er uansvarlige, og gør intet for at opretholde lønfleksibiliteten eller mobiliteten i arbejdskraften. Så ender de begge i en situation, hvor de graver sig længere og længere ned i et hul, hvor de til sidst ikke kan komme op. De vil være nødt til at låne af udlandet, og hvis deres umoralske opførsel fortsætter, vil deres gæld i sidste ende blive ikke bæredygtig og umulig at tilbagebetale Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side 12 Side 16 af 51

18 Det nationale forsikringssystem: Her står landene hver især for at jævne deres forbrug ud over årene. Som en konsekvens af dette vil landene nu ikke stå i en situation, hvor der opstår moral hazard. Her kan de ikke på samme måde regne med, at det andet land vil redde dem. Kapital- eller indkomstoverførslerne må altså komme i en inter-generationel, og ikke interregional, form. Med andre ord vil Land 1 blive nødt til at øge forbruget i forhold til deres output (eksempelvis ved lån fra Land 2), som konsekvens af chokket 29. I fremtiden vil de være nødsaget til at gøre det modsatte, jf. redegørelsen for consumption smoothing. Her opstår der dog imidlertid et nyt problem, da det ikke er sikkert, at Land 1 i fremtiden vil rammes af et positivt chok. Det kan være det rammes negativt igen, og igen. Dette vil resultere i en yderligere forøgelse af dets gæld, der i sidste ende kan være svær at redde. Konklusionen på dette bliver derfor, at det ikke er alle lande, som har denne nationale forsikringsmekanisme til rådighed. I forvejen gældsplagede lande hører under denne kategori 30. Private forsikringssystemer Det private forsikringssystem har sin eksistens via det finansielle marked. Igen benyttes Land 1 og Land 2 som eksempel. En vigtig antagelse, der skal gøres her, er at de to landes finansielle markeder er fuldt ud integreret, hvilket vil sige at borgere i Land 1 både kan have aktier og obligationer fra deres eget land, men også i Land 2. Der eksisterer altså kun et aktiemarked og et obligationsmarked, de to lande imellem. Land 1 oplever altså et negativt efterspørgselschok i deres økonomi. Land 2 derimod oplever et positivt chok. Det negative chok mod Land 1 presser deres nationale aktiekurser ned og værdien på Land 1 s statsobligationer falder. Der sker dog nøjagtigt det omvendte for Land 2. Borgere, der ikke lider af home bias og derfor har diversificerede porteføljer, vil ikke opleve nogen ændring i deres velstand, da de stigende aktiekurser og obligationer i Land 2 udligner faldet i Land 1 s aktier og obligationer. Dette er endnu en vigtig antagelse, da borgere uden diversificerede porteføljer enten vil opleve et fald i velstanden eller en stigning i velstanden. Overordnet set vil den gennemsnitlige velstand for de to lande dog forblive intakt 31. Vigtigheden af at have både et offentligt og et privat forsikringssystem illustreres tydeligt af ovenstående. Set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt vil det, med et privat forsikringssystem alene, skabe en stor kløft mellem rige og fattige borgere i landene, da de arbejdsløse i Land 1 højst sandsynligt ikke har råd til en bred portefølje af aktier og obligationer. Herved får de ikke samme dækning som de bedre stillet borgere De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side 13 Side 17 af 51

19 2.122 Forskelligheder ved deltagerlande Der er ingen lande, der ligner hinanden til punkt og prikke. Overordnet set, vil forskellighederne ofte tage sig ud i form af kulturelle forskelle, politiske forskelle og økonomiske forskelle. Især de økonomiske forskelle er vigtige, når lande vælger at indgå i et valutasamarbejde, da disse forskelligheder ligeledes kan have store omkostninger for dem alle. Derfor har EU-landene i fællesskab udformet nogle økonomiske konvergenskriterier for de EU-lande, der ønsker at blive en del af ØMU ens tredje fase altså at få Euro som valuta. Disse konvergenskriterier kan overordnet listes således 33 : - Krav om prisstabilitet Inflationen for en medlemsstat må ikke overstige inflationen i de tre medlemsstater, der har haft den laveste inflation, med mere end 1,5 procentpoint. - Krav om holdbare offentlige finanser Det årlige offentlige underskud for en medlemsstat må ikke overstige 3 % af BNP. - Krav til den offentlige gæld Bruttogældens andel af BNP må ikke overstige 60 % ved udgangen af det forudgående finansår. - Deltagelse i ERM II i de seneste to år ERM II (exchange rate mechanism II) er det europæiske monetære systems valutakursmekanisme, og denne skal medlemsstater have overholdt uden alvorlige udsving, de seneste to år. For Danmarks vedkommende er dette udsvingsbånd, som tidligere nævnt, på +/- 2,25 % i forhold til Euroen. - Krav til den langfristede rentesats De nominelle langfristede rentesatser for medlemslandene, må ikke overstige de samme tre medlemsstaters rentesatser, der er beskrevet under punktet om prisstabilitet, med mere end 2 procentpoint. Af ovenstående krav ses det tydeligt, at der i Eurozonen lægges stor vægt på økonomiske konvergenskriterier. Men alle disse økonomiske konvergenskriterier bunder i sidste ende i en politisk dagsorden, og om disse politikere træffer de korrekte valg. De vigtige forskelligheder, landene imellem, forsvinder ikke blot ved en optagelse i et fælles valutaforbund. Hvorfor ikke? Fordi disse forskelligheder i sidste ende bunder i politik, struktur og institutioner, og de EU-lande der i dag udgør Eurozonen, har stadig bibeholdt mange af deres nationale særheder, der bunder i kultur, tradition og politik De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side 59 Side 18 af 51

20 Disse særheder omfatter eksempelvis forskelle i præferencer omkring inflation og arbejdsløshed. Arbejdsmarkederne er stadig vidt forskellige, samt retssystemerne der skaber forskelle i de finansielle markeder, herunder vidt forskellige holdninger til den meget omdiskuterede Tobin-skat, boligmarkeder og andre markeder. Ydermere er der stadig store forskelle i skattesystemer og den måde landene indkræver skat på 35. Alle disse forskelligheder medfører store omkostninger for et fælles valutaforbund, da de i sidste ende vil kunne føre til en afvigende udvikling i nationale priser og BNP, og uden en individuel pengepolitik, som redskab til at kunne justere for disse udviklinger og mulige chok, kan disse forskelligheder skabe endnu større omkostninger for et fælles valutasamarbejde 36. I det følgende vil der blive lagt vægt på forskellighederne omkring arbejdsmarkedsinstitutioner, og retssystemer: Forskelligheder ved arbejdsmarkedsinstitutioner Forskellene ved arbejdsmarkedsinstitutioner kan overordnet deles op i centraliserede eller decentraliserede institutioner. Konsekvensen af dette kan blive, at landene vil opleve afvigende løn- og prisudviklinger, selv hvis de rammes af det samme efterspørgselschok, alt andet lige. Scenarie: Land 1 har en arbejdsmarkedsinstitution, hvor alle lønforhandlinger sker centraliseret. Land 2 har en arbejdsmarkedsinstitution, hvor alle lønforhandlinger sker decentraliseret. Begge lande oplever nu stigende oliepriser, og landene oplever den samme prisstigning. Der vendes nu kort tilbage til ligningen for LM-relationen, altså M/P = YL(i), for at se hvad der sker med output. De stigende oliepriser kan opfattes som en prisstigning, og dermed falder udtrykket M/P, hvilket betyder at LM kurven, jf. figur 2.13, rykker til venstre. Som konsekvens af dette stiger renten og output falder. Men hvad sker der med arbejdsløsheden og lønniveauet? Dette kan ses ud af figur 2.16 på næste side. PS er price setting relationen og WS er wage setting relationen. Det naturlige arbejdsløshedsniveau, U_n, er hvor der er ligevægt imellem de to relationer. Det vil ikke blive uddybet her hvilke formler der ligger til grund for disse relationer, eller hvorledes disse opstår. Pointen med eksemplet er blot at illustrere intuitionen bag det. Hermed er det alene nødvendigt at vide, at WS er en negativt aftagende funktion, da der eksisterer et negativt forhold mellem reallønnen og arbejdsløshedsraten. 35 De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side 59 Side 19 af 51

21 Figur 2.16 Kilde: Egen virkning, med udgangspunkt i Blanchard, Macroeconomics, updated fifth edition (2012), side 153. Dette giver god mening. Jo større arbejdsløshed der er, jo mindre forhandlingskraft har lønmodtagerne i forhold til lønninger. PS er en horisontal funktion, da det antages, at der langt fra er fuldkommen konkurrence på alle markeder, og prisen sættes derfor som omkostningerne plus en mark-up faktor, μ. Dermed afhænger PS ikke af arbejdsløshedsraten 37. Som konsekvens af højere oliepriser, stiger virksomhedernes omkostninger. Som følge af dette bliver virksomhederne nødt til at sætte priserne op, hvis de ikke vil lide tab. Dette betyder at virksomhederne hæver mark-up faktoren, μ, og dermed bliver udtrykket 1/1+μ altså mindre. PS falder fra PS til PS. Ud af figuren ses det hermed, at ligevægtsniveauet flytter sig fra A til A, det naturlige arbejdsløshedsniveau flytter sig fra U_n til U_n, og bliver dermed større. Herudover falder reallønnen. I sidste ende har lønmodtagerne altså fået forværret deres vilkår væsentligt. Det er nu op til de forskellige arbejdsmarkedsinstitutioner at forhandle løn, og her kan et problem opstå, hvis institutionerne ikke forhandler på samme måde, når landene indgår i et fælles valutasamarbejde. Problemet bliver som sagt, afvigende løn- og prisudvikling landene imellem, hvilket i sidste ende kan føre til forskelle i inflation. Land 1, med en centraliseret lønforhandlingsinstitution, indser at hvis de forlanger højere lønninger, vil det sparke endnu mere gang i inflationen. 37 Oliver Blanchard, Macroeconomics, updated fifth edition (2012), side Side 20 af 51

22 Årsagen er simpel. På grund af de højere lønninger vil virksomhedernes omkostninger stige endnu engang. Dette får dem til at hæve priserne. De nye højere priser stiller lønmodtagerne i en ringere situation, og dette får dem til at forlange højere lønninger på ny. Sådan fortsætter spiralen og inflationen vil stige støt 38. Derfor vil de centraliserede lønforhandlingsinstitutioner ikke have incitament til at kræve højere nominelle lønninger, da de ved, at reallønnen for lønmodtagerne vil falde. De indser, at der ikke er noget at gøre ved de stigende oliepriser 39. Land 2, med decentraliserede lønforhandlingsinstitutioner, ved derimod, at deres krav til højere nominel løn ikke vil påvirke det samlede prisniveau, da disse unioner kun udgør små dele af det samlede arbejdsmarked. Dermed har hver union et incitament til at gøre krav på højere lønninger. Her optræder der imidlertid et problem. Unionerne har ikke blot et incitament, men de bliver simpelthen nødt til at kræve højere lønninger. Hvis en union ikke gør det, vil deres arbejdere opleve et fald i reallønnen, da alle andre unioner kræver højere lønninger 40. For at undgå, at det eskalerer, vil der ikke være nogen unioner, som vil risikere en nedgang i reallønnen ved at tage det første skridt til lavere lønninger. Denne situation kommer Paul De Grauwe med et glimrende eksempel på: The analogy with the spectators in a football stadium is well known. When they are all seated, the individual spectator has an incentive to stand up so as to have a better view of the game. The dynamics of this game is that they all stand up, see no better, and are more uncomfortable. Once they stand up, it is equally difficult to induce them to sit down. The individual who takes the first step and sits down will see nothing, as long as the others do not follow his example. Since he is sitting, most spectators in the stadium will not even notice this good example (De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition 2007, side 16). Hvordan løser unionerne dette problem? De bliver nødt til at overveje konsekvenserne for virksomhederne, hvor deres medlemmer arbejder. Med højere lønkrav, vil disse virksomheder få det sværere og opleve en forværring af deres konkurrenceevne. Hermed har de højere nominelle lønkrav fra unionerne altså en direkte påvirkning på arbejdsløsheden, da den netop stiger som følge af dette. De decentraliserede lønforhandlingsinstitutioner bliver nødt til at indse dette 41. Konklusionen bliver altså at meget centraliserede eller meget decentraliserede lønforhandlingsinstitutioner er dygtige nok til at indse, hvilke konsekvenser det i sidste ende vil have for lønmodtagernes realløn og inflationen i landet. Problemet opstår når lønforhandlingsinstitutionerne er stuck in the middle når de hverken er centraliserede eller decentraliserede. 38 Oliver Blanchard, Macroeconomics, updated fifth edition (2012), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side 16 Side 21 af 51

23 Hvis der er stor forskel på de individuelle landes lønforhandlingsinstitutioner, i et monetært valutasamarbejde, vil nogle lande ikke klare sig lige så godt i forhold til andre, på inflations- og arbejdsløshedsfronten. Inflationen vil, for nogle landes vedkommende, udvikle sig i et højere tempo, når landene i et fælles valutasamarbejde oplever et chok i stil med stigende oliepriser, og dette kan være en betydelig omkostning for valutasamarbejdet 42. Hvis landene tilmed har forskellige præferencer angående deres inflations- og arbejdsløshedsniveau bliver det endnu mere besværligt for et fælles valutaforbund at eksistere, da landene bliver nødt til at indrette sig, og acceptere enten højere inflation og lavere arbejdsløshed, eller lavere inflation og højere arbejdsløshed, for på den måde at have en fast valutakurs 43. Forskelle i retssystemer Forskelle i retssystemer kan have stor betydning i forhold til hvordan de finansielle markeder, boligmarkeder og andre markeder fungerer. Har deltagerlandene i et valutasamarbejde store forskelle i hvor udviklede de finansielle markeder er, kan dette have vidt forskellige konsekvenser for forbrugerne i sidste ende. Hvor udviklede de finansielle markeder er, afhænger af hvilket retssystem det finansielle marked beror på, herunder om det er det angelsaksiske retssystem eller det kontinentale retssystem. Når virksomheder skal finansiere deres investeringsprojekter gør de det typisk enten igennem bankerne, som i de kontinentale systemer, eller igennem kapitalmarkederne, hvor de finansieres i form af obligationer eller egenkapital, som de angelsaksiske systemer 44. Virkningen af dette er, at de angelsaksiske kapitalmarkeder ofte er mere veludviklede og likvide end de kontinentale. Vælger centralbanken for et valutaforbund nu at hæve renten, kan det have forskellige efterspil på forbrugernes velfærd for de forskellige deltagerlande, alt efter hvilket retssystem landet fører. Forbrugerne i landene med de likvide angelsaksiske finansielle systemer, vil ofte opleve et større velfærdstab end forbrugerne i de kontinentale retssystemer. Årsagen er, at de angelsaksiske forbrugere vil have en større beholdning af aktier og obligationer, hvilket en rentestigning vil formindske værdien af. De kontinentale forbrugere vil ikke opleve et fald i velfærden på samme måde, da det her er banken som oplever et fald i forbrugernes tendens til at låne penge De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, seventh edition (2007), side 19 Side 22 af 51

24 2.2 Fordele ved en fælles valuta Som der er ulemper ved et fælles valutasamarbejde, er der ligeledes fordele ved en fælles valuta. En af de vigtigste fordele ved et sådant samarbejde er, at landene eliminerer de transaktionsomkostninger, der ellers forekommer, når lande udveksler deres nationale valutaer. Dette har stor betydning for bl.a. den internationale handel. En anden meget vigtig fordel ved en fælles valuta, er bortskaffelsen af den risiko, som er forbundet med usikkerheden i den fremtidige valutakurs. Dette har ligeledes stor betydning for den internationale handel. Disse to aspekter vil der fokuseres på i det følgende, hvorefter der til sidst vil blive lagt et fokus på empirien omkring en fælles valutas effekt på handlen et emne, pioneret af professoren Andrew K. Rose, hvis tidligere arbejde har været underlagt meget kritik. Ikke desto mindre forbliver Rose faderen til dette interessante emne Eliminering af transaktionsomkostninger Når en virksomhed eller privatperson, i et land med en national valuta, køber en vare fra udlandet, bliver denne vare købt i udlandets valuta. Det vil altså sige, at der skal ske en veksling af valuta for at denne handel kan blive gennemført. Denne transaktion tager bankerne sig betalt for, og herved opstår disse transaktionsomkostninger. Fordelen ved at starte en fælles mønt er som nævnt, at disse omkostninger forsvinder. Fordelene kan deles op i direkte fordele og indirekte fordele, og disse vil blive gennemgået i det nedenstående Direkte fordele ved eliminering af transaktionsomkostninger De direkte fordele er så at sige de omkostninger man kan se forsvinde, med det blotte øje. Med andre ord er de direkte fordele bankernes transaktionsomkostninger. Disse transaktionsomkostninger udgør, ifølge flere undersøgelser af forskellige landes banker, helt op til 5 % af bankernes omsætning. Alt i alt mener EU kommissionen, at disse omkostninger ligger imellem 13 og 20 milliarder Euro, for Eurozonen 46. Der er altså tale om anseelige beløb for disse banker. Dette betyder dog ikke, at samfundet som helhed mister velfærd. Denne transaktionsomkostning kan sammenlignes med en ekstra skat eller afgift, som forbrugeren skal betale. Ved en eliminering af denne skat/afgift vinder forbrugeren altså også velfærd. Da transaktionsomkostningen er en ekstra form for skat, får forbrugeren ikke noget til gengæld for den, og dermed sker der altså et dødvægtstab når forbrugeren skal veksle valuta 47. Sammenligner man bankernes transaktionsomkostninger med en importafgift, kan det ses hvorledes der opstår et dødvægtstab. Først er det dog nødvendigt at forklare hvorledes den samlede velfærd for en økonomi kan beskrives. Den samlede velfærd for en økonomi kan beskrives som forbrugeroverskuddet + producentoverskuddet. Dette ses af figur De Grauwe, Economics of Monetary Union, ninth edition (2012), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, ninth edition (2012), side 54 Side 23 af 51

25 Figur 2.17 Kilde: Egen virkning, med udgangspunkt i Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side 244. Ovenstående figur viser økonomien i ligevægt. Forbrugeroverskuddet er altså arealet under efterspørgselskurven og over prisen. Modsat er producentoverskuddet arealet over udbudskurven og under prisen. Ved en lavere pris vil forbrugerne øge deres areal, og dermed opnå større velfærd. Ved en højere pris er det producenterne, der vil opnå større velfærd. Bemærk at et højere producentoverskud betyder et lavere forbrugeroverskud. Bemærk, at der hvor økonomien befinder sig er i et såkaldt no-trade equilibrium. Økonomien er i ligevægt udbud er lig med efterspørgsel, og der er derfor ikke behov for at importere eller eksportere 48. Ved en lavere pris vil forbrugeroverskuddet stige, og dermed også importen. Den stiplede linje vil altså rykke ned, og først gå igennem udbudskurven og til sidst ramme efterspørgselskurven. Udbuddet vil altså være mindre end efterspørgslen, og differencen bliver forbrugeren nødt til at importere. Ved en højere pris vil forbrugeroverskuddet stige, og dermed også eksporten. Den stiplede linje vil altså rykke op, og først gå igennem efterspørgselskurven og til sidst ramme udbudskurven. Udbuddet vil altså være større end efterspørgslen, og differencen bliver producenten nødt til at eksportere. Men hvornår optræder dødvægtstabet? Dette kan ses ud af figur Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side 244 Side 24 af 51

26 Figur 2.18 Kilde: Egen virkning, med udgangspunkt i Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side 249. Figuren viser hvad der sker, når der introduceres en skat/afgift på importvarer. Der kan let drages paralleller imellem dette og de transaktionsomkostninger som bankerne har, når der skal veksles nationale valutaer. Grafen til venstre er magen til figur Her ligger no-tade ligevægten dog over prisen fra start af, hvilket betyder, at forbrugerne importerer, og i dette tilfælde veksler valuta. I grafen til højre er importkurven, M, nedadhældende, da jo lavere prisen bliver, jo mere vil der importeres. Dette hænger sammen med eksemplet fra tidligere (figur 2.17) hvor det blev fastslået, at når prisen falder, vil forbrugernes velfærd stige, og efterspørgslen bliver større end udbuddet, så importen vil også stige. Kurven X* er udlandets export sypply kurve, og svarer dermed til de udenlandske bankers pris for at veksle valutaen. Den er vandret, da forbrugerne ikke kan påvirke prisen, uanset hvor meget de importerer/skal have vekslet 49. Udgangspunktet er hvor prisen er P. Når lande ikke er medlem af et fælles valutaforbund, og dermed har deres egen nationale valuta, fremkommer der dog en transaktionsomkostning, t, som skubber P op til P+t, og dermed også X* op til X*+t. Forbrugeroverskuddet, der ligger over prisen og under efterspørgselskurven, bliver altså mindre med arealerne a, b, c og d. Producentoverskuddet, der ligger under prisen og over udbudskurven, bliver derimod større med arealet a. Arealet c kan tilskrives bankernes ekstra indtjening, som følge af transaktionsomkostningerne - altså omkring de 5 % af bankernes omsætning. 49 Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side 246 Side 25 af 51

27 Hvad så med arealerne b og d? Disse arealer kan ikke tilskrives nogen. Der er ingen i økonomien, som vinder på de ekstra arealer, b og d, og derfor udgør disse dødvægtstabet for indførelsen af t 50. Totalt set, ser regnestykket således ud: Fald i forbrugeroverskud: - (a + b + c + d) Stigning i producentoverskud: + a Stigning i bankernes indtægt: + c Samlet effekt på velfærden: - (b + d) Konklusionen er, at der opstår et dødvægtstab ved disse transaktionsomkostninger. Et dødvægtstab, der forsvinder ved indførelsen af en fælles valuta Indirekte fordele ved eliminering af transaktionsomkostninger Lande, der indgår i et valutasamarbejde, oplever også fordele som følge af eliminering af transaktionsomkostninger, der ikke er så lette at sætte tal på som de direkte fordele. Disse fordele kan naturligt nok klassificeres som indirekte fordele, og omfatter øget konkurrence. Denne øgede konkurrence stammer fra en sammensmeltning af forskellige valutaer. Med en fælles valuta kan forbrugerne lettere skelne imellem priserne, hvilken altså gør det sværere for producenterne, at udøve prisdiskrimination. Der opstår en bedre konkurrence hele vejen igennem varekæden, og dermed lavere priser som afføder en merværdi til forbrugeren 51. Det er veldokumenteret, at denne prisdiskrimination eksisterer, især på internationalt plan (over landegrænser), men også på nationalt plan, hvor priserne på især elektronik kan svinge meget. At priserne på elektronik svinger meget skyldes dog ikke transaktionsomkostninger, men at disse produkter er meget differentierede, og det kan være svært for forbrugeren at sammenligne priser 52. Immervæk er der i Eurozonen stadig prisdiskrimination. Dette er dokumenteret af Wolszczak-Derlacz (2006), der har fundet det mærkværdige resultat, at Euroen slet ikke har ført til priskonvergens. Tværtimod skete der priskonvergens i Eurozonen fra starten af 90 erne til omkring 1999, hvor Euroen blev indført. Her stoppede priskonvergensen. Dette er stik imod teorien og forventningerne til hvad en indførelse af Euroen vil gøre ved spredningen af priser. Som Wolszczak-Derlacz også gennemgår i artiklen fra 2006, er det eneste ved en fælles valuta, der kan skabe prisspredning, at producenterne kan finde mere information omkring hinanden. Det er næppe dette, der ligger til grund for hendes resultater. En af årsagerne kunne være, at hendes sample indeholder mange supermarkedsprodukter. Prisspredningen for disse produkter kan forklares ved, at de er ofre for transaktionsomkostninger. 50 Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, ninth edition (2012), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, ninth edition (2012), side 57 Side 26 af 51

28 Det kan ikke betale sig at køre fra Rom til Berlin for at købe en billigere shampoo. Disse supermarkedsprodukter varierer dog næsten ikke i priserne på nationalt niveau. Dette skyldes at de fleste lande er domineret af få supermarkedskæder, der står for al markedsføring og prisfastsættelsen for hele markedet. De fleste af disse kæder er stadig nationale virksomheder, og derfor optræder der prisforskelle landene imellem. Desuden eksisterer der stadig forskellige vedtægter, tolde og afgifter som i samarbejde med sprog og kultur fortsat giver prisspredning i Eurozonen 53. Dette falder i god tråd med resultaterne af et studie udført af Engel og Rogers i Her finder de, at krydse en landegrænse, med hensyn til prisspredning, svarer til at rejse 4000 km inde i et land. I dette tilfælde undersøgte Engel og Rogers grænsen mellem USA og Canada. Landegrænser har altså enormt meget at skulle have sagt, i forhold til at opdele markeder og sætte forskellige priser. Dette ses tydeligt i Eurozonen 54. Ikke desto mindre forbliver prisgennemsigtighed stadig en stor fordel ved at have en fælles valuta Eliminering af valutakurs risiko Et fælles valutasamarbejde eliminerer også de fremtidige usikre ændringer i valutakurserne. Dette er positivt for de internationale virksomheder, da deres fremtidige indtægter afhænger meget af hvad valutakursen er. At fjerne valutakursusikkerheden vil altså afføde mere velfærd, i en verden hvor folk er risiko-averse, hvilket er generelt accepteret, at vi er. Denne forudsætning er vigtig for, at argumentet kan holde stik. Hvis virksomhederne ikke er risiko-averse vil de søge at profitmaksimere, ved at udnytte den lave valutakurs til at opnå større profit, og den høje valutakurs til det omvendte. Dermed kan de sætte en begrænsning for den negative effekt, som en højere valutakurs har for velfærden af virksomheden. Med andre ord vil de udnytte muligheden, som en god valutakurs giver, til at eksportere deres varer. Omvendt vil de ikke udnytte denne mulighed, hvis valutakursen ikke er favorabel 55. I Paul De Grauwe s Economics of Monetary Union, ninth edition (2012), sammenligner han dette med optionsteori, der siger at værdien af optionen stiger, når variationen i det underliggende aktiv stiger. Man kan altså sige, at det giver virksomhederne en større værdi/velfærd at have denne mulighed, fremfor ikke at have den. Dette er som sagt betinget af, at virksomheden ikke er for risiko-avers. At usikkerheden omkring de fremtidige valutakurser bliver fjernet, fører også til en højere økonomisk vækst. I en økonomi med lidt usikkerhed omkring valutakursen, vil realrenten også være lavere, da investorer vil kræve en lavere risikopræmie, da deres investeringer er mere sikre 56. Se figur Udgangspunktet er graf a), der viser den neoklassiske vækstmodel. X-aksen viser den tilgængelige kapital, k, pr. arbejder og y-aksen viser output, y, pr. arbejder. 53 De Grauwe, Economics of Monetary Union, ninth edition (2012), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, ninth edition (2012), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, ninth edition (2012), side De Grauwe, Economics of Monetary Union, ninth edition (2012), side 63 Side 27 af 51

29 Kurven f(k) er produktionsfunktionen, der har marginalt aftagende produktivitet, da en arbejder ikke bliver mere produktiv af at have mere kapital til rådighed. Linjen rr er forbrugernes diskonteringsrente for deres fremtidige forbrug. Ligevægten i denne vækstmodel er hvor rr lige nøjagtigt skærer f(k), eller mere præcist, der hvor rr er tangent til f(k) altså punktet A. Nu reduceres valutakursusikkerheden i økonomien væsentligt, og investorerne vil derfor kræve en mindre risikopræmie. Dette bevirker at realrenten falder, og dermed vil forbrugernes diskonteringsrente også falde, da de nu ikke har brug for at spare så meget op til forbrug fremover. Linjen rr bliver fladere, r r, og dermed rykker ligevægtspunktet sig fra A til B, hvilket betyder en højere vækst i økonomien. Figur 2.19 Kilde: Egen virkning, med udgangspunkt i De Grauwe, Economics of Monetary Union, ninth edition (2012), side 64. Vækstmodellen i figur 2.19 a) er en statisk model, og den kan udvides til figur 2.19 b). Denne vækstmodel er dynamisk og tager højde for den viden som arbejdere kan opnå i takt med kapitalen stiger. Med mere kapital, og nyere og bedre maskiner, opnår arbejderne en større viden, hvilket gør dem mere produktive i næste periode. Dette hæver produktionsfunktionen, f(k), til f (k), således af produktiviteten af kapital pr. arbejder stiger. Dermed oplever økonomien permanent højere vækst, da det er forbrugernes diskonteringsrente, der ændrer sig 57. Intuitivt giver det god mening, at økonomien oplever vækst i ovenstående situation. Så snart der sker et rentefald, er det billigere for investorer, både nationale, men også internationale, at investere i økonomien. 57 De Grauwe, Economics of Monetary Union, ninth edition (2012), side 64 Side 28 af 51

30 Da realrentefaldet kommer som en konsekvens af mindre valutakursusikkerhed, er det altså en fordel at starte en fælles valuta En fælles valutas effekt på handlen (empiri) Kort opsummeret er de tidligere gennemgåede fordele ved en fælles valuta altså eliminering af transaktionsomkostninger og eliminering af valutakursusikkerhed. Det er derfor hovedsageligt igennem disse fordele, at et fælles valutaforbund kan forøge handlen imellem deltagerlandene. Siden år 2000, hvor Andrew K. Rose, som den første, undersøgte dette emne, er der blevet foretaget talrige økonometriske studier, som er kommet frem til vidt forskellige resultater. Årsagen til dette er, at det er et utrolig svært emne at undersøge, og alle forskernes research designs varier væsentligt fra studie til studie. I nærværende sammenhæng vil det dog være naturligt, at Rose (2000) vil blive gennemgået, da Rose netop er pionereren indenfor dette emne One money, one market: the effect of common currencies on trade, Rose (2000) Rose anvender et meget stort paneldatasæt, der omfatter 186 lande og observationer, der forløber sig over fem forskellige år (1970, 1975, 1980, 1985 og 1990). Med dette estimerer han en fælles valutas effekt på den bilaterale handel. Han anvender en såkaldt gravity model, som har sin oprindelse fra Tinbergen (1962) og Pöyhönen (1963). Navnet stammer fra Newtons universelle gravitationslov, der siger at gravitationskraften mellem to objekter afhænger af deres masse og afstanden imellem dem. Dette kan perspektiveres til handlen mellem to lande, der kan beskrives som værende proportional med deres økonomiske masse (BNP), og omvendt proportional med afstanden imellem dem. Rose anvender denne model, men i en udvidet form. Han benytter sig af OLS (ordinary least square), der kort kan beskrives som en metode, inden for statistik, til at estimere effekten af ukendte parametre i en lineær regressionsmodel. Udover BNP og afstand mellem landene, kontrollerer Rose for forskellige andre variabler, der kan have noget at sige, i forhold til den bilaterale handel. Dette gør han ved at tage dem med i modellen. Andre variabler, han mener er relevante, omfatter BNP/indbygger, fælles sprog, handelsaftale, fælles nation, fælles valuta og volatiliteten i den bilaterale valutakurs. Rose finder, at to lande med samme valuta, vil handle over tre gange så meget med hinanden, som to lande uden fælles valuta vil gøre. Hans resultater er statistisk signifikante og banebrydende, da emnet som nævnt ikke har været undersøgt således tidligere. Han finder yderligere, at effekten af at have en fælles valuta er større end effekten af at kunne bringe valutakurs volatiliteten (mellem to lande) ned på 0, for to lande med forskellig mønt. Ovenstående framework har været under hård kritik. Rose kommer dog selv ind på problematikken i at drage paralleller mellem resultaterne fra hans undersøgelse og ØMU en, da datasættet hovedsageligt omfatter små og fattige lande, og derfor ikke minder om de veludviklede europæiske lande. Side 29 af 51

31 Yderligere mener han, at man skal passe på med at sætte to streger under den fundne faktor 3, men derimod være klar over, at der er en effekt på handlen ved at få en fælles valuta, og at denne effekt er større en hidtil antaget. Kritikken af Rose (2000) går bl.a. på at datasættet er skævvægtet, da kun 1 % af landene i datasættet har fælles valuta. Rose får ligeledes kritik af hvilke variabler han har med. Studiet er dog med til at give litteraturen nyt liv og er som sagt på daværende tidspunkt banebrydende Andre empiriske studier af en fælles valutas effekt på handlen Siden Rose (2000) er der foretaget talrige studier, med vidt forskellige resultater. Meget af denne litteratur holder sig kritisk overfor de, af Rose (2000), fundne resultater. Her kan nævnes Pakko og Wall (2001) (Reconsidering the trade-creating effects of a currency union). Deres studie har fokus på bilateral handel, og ligesom Rose anvender de også en gravity model, hvor de benytter sig af Ordinary least Square (OLS). De anvender sågar Rose s eget datasæt, fra Rose (2000). I modsætning til Rose benytter de dog en mere generel model, da de mener at nogle af Rose s variabler er biased, hvilket de er meget kritiske overfor. De mener i det hele taget at Rose er meget biased 58, og hans resultater derfor ikke er robuste. Pakko og Wall finder frem til, at en fælles valuta er handelsreducerende det stik modsatte af hvad Rose finder empiri for. De mener dog hermed ikke, at resultaterne er endegyldige, men blot at økonomer skal passe på med hvad de konkluderer, især i forhold til denne problemstilling, da der nu findes modstridende empiri. Frankel og Rose (2002) (An estimate of the effect of common currencies on trade and income) forsøger at bestemme effekten af en fælles valuta på både handlen, men også BNP. Intuitionen er, at med en fælles mønt forsvinder handelsomkostninger, i form at gebyrer for veksling af penge/transaktionsomkostninger. Handlen mellem disse lande bliver nemmere og billigere, og stiger som følge heraf. Yderligere er intuitionen, at handlen stimulerer indkomsten/output altså BNP. Frankel og Rose finder, som Rose opdagede i 2000, at handlen stiger som følge af fælles valuta. De kombinerer herefter deres resultater, for på den måde at besvare hvad den langsigtede effekt af dette har på væksten i BNP. Resultatet er positivt. BNP vækster når handlen stiger. De finder desuden, at der ikke sker en såkaldt trade-diversion, og at væksten i BNP kommer direkte fra væksten i handlen, og ikke igennem andre kanaler, så som makroøkonomisk stabilitet og centralbankens troværdighed. Resultaterne viser en over tredobling af handlen som følge af en fælles valuta. Frankel og Rose er dog konservative, og runder ned til en tredobling. Ydermere viser det sig, som skrevet ovenfor, at der ikke sker trade-diversion, men tværtimod tradecreation. Der sker altså en openness to trade, og lande der ikke er medlemmer af et fælles valutaforbund nyder altså også godt af andre landes optagelser i et fælles valutaforbund. Yderligere finder Frankel og Rose, at denne åbenhed påvirker BNP/indbygger positivt. 58 Reconsidering the trade-creating effecs of a currency union, Michael R. Pakko and Howard J. Wall (2001), side 44 (conclusion) Side 30 af 51

32 Micco, Stein og Ordonez (2003) (The currency union effect on trade: Early evidence from EMU) er kritiske over for de af Rose (2000) fundne resultater. De ønsker netop at skabe empiri omkring handlen i ØMU-området, og som Rose (2000) selv skriver, kan hans studie ikke perspektiveres til Eurolande, da de lande han har med i sit studie er fattige og små lande. Dette studie benytter korrekt data fra ØMU-landene og finder, i modsætning til Pakko og Wall (2001), ingen evidens for at en fælles valuta skulle være handelsreducerende. Tværtimod finder studiet frem til, at ØMUlandene ikke bare øger handlen mellem dem selv, men sågar også med ikke-ømu lande (dog stadig EU-lande). De er altså enige med Frankel og Rose (2002), at der trade-creation og openness to trade ved en fælles valuta. Der er altså stadig stor uenighed imellem økonomer omkring dette varme emne. Der er ikke blevet skabt klarhed omkring det endnu, selvom det meste af litteraturen tyder på, at indførelsen af Euroen har ført til en forstærket handel, og at en fælles valuta generelt har en positiv effekt på handlen 59. Det er et utroligt svært emne at undersøge, da det er noget nært umuligt at kontrollere for alle de væsentlige variabler, der kan påvirke sammenhængen. Et eksempel kunne være, at USA fører en ekspansiv pengepolitik så deres rente falder, og de derfor kan blive mere konkurrencedygtige. Dette vil sandsynligvis have en negativ effekt på handlen i Eurozonen, hvilket man bliver nødt til at have med i overvejelserne, når emnet undersøges. 2.3 Konklusion på fordele og ulemper Samlet set vil der altså være både fordele og ulemper befæstet ved et fælles valutasamarbejde. Omkostningerne, som i litteraturen ofte kaldes the theory of optimum currency areas, bliver nødt til at være mindre end fordelene, for at deltagerlandene kan skabe et optimalt valutaområde. Hvordan fordelene kan overstige omkostningerne afhænger af hvorledes deltagerlandene er i stand til at mindske disse omkostninger mest muligt, og udnytte de mulige fordele. Deltagerlandene bliver altså nødt til at sørge for at der sker en konvergens, således de kommer til at ligne hinanden, ikke blot på det finansielle og økonomiske område, såsom konvergenskriterierne for ØMU ens tredje fase, men også i form af en strukturel konvergens. Denne strukturelle konvergens bliver nødt til at komme via lignende arbejdsmarksinstitutioner, som enten er meget centraliserede eller meget decentraliserede, og via automatiske tilpasningsprocesser, så som lønfleksibilitet og mobilitet i arbejdskraft, der kan kompensere for et tab af pengepolitikken. Ydermere er det vigtigt for deltagerlandene at få skabt en retsmæssig konvergens, da forskelligheder i retssystemer også udgør en risiko for et fælles valutasamarbejde, der ønsker prisstabilitet. Fordelene bliver som sagt også nødt til at blive udnyttet. Men dette kræver imidlertid også kontrol. Efter en eliminering af transaktionsomkostningerne, bliver det fælles valutaforbund nødt til at have et kontrolorgan, der kan sikre at bankerne ikke blot henter disse tabte fortjenester et andet sted. 59 Side 31 af 51

33 Tilmed er det også en nødvendighed at have en centralbank med nok tiltro, som kan hæve og sænke renten, i takt med hvad der er bedst for den samlede økonomi. Alt i alt bunder et sådant valutasamarbejde i vigtige og korrekte politiske beslutninger, da det i sidste ende vil være politikere, som står med den afgørende magt. Professor Jan Tore Klovland fra Norges Handelshøjskole siger om Euroen: Euroen er, som jeg ser det, mere et politisk projekt end et økonomisk projekt. 3.0 ØMU ens oplevelse af fordele og ulemper Inden den gennemgåede teori, i det ovenstående, bliver perspektiveret til ØMU en, vil det være nødvendigt med en kort gennemgang af hvorledes EU, ØMU en og diverse kontrolorganer blev til: Da EU blev grundlagt i 1957, var det med henblik på at skabe et enkelt marked, lignende USA. Det blev dog inden længe klart, at dette ikke kunne lade sig gøre uden et bedre samarbejde på det økonomiske og pengemæssige område. Det var dog først i 1992, at Maastricht Traktaten blev indført, og skulle virke som springbræt til ØMU en og en fælles valuta. Maastricht Traktaten førte nogle konvergenskriterier med sig, som deltagerlandene skulle opfylde. Disse kriterier er gennemgået tidligere i opgaven 60. Ved introduktionen af Euroen i 1999, eksisterende som kontantfri valuta, og i 2002 som fysisk valuta, blev ECB (European Central Bank) oprettet. Denne centralbanks fornemste opgave er at holde Euroens købekraft ved lige, og sørge for der er prisstabilitet i euroområdet 61. Med andre ord, står ECB for Euroens samlede pengepolitik. De individuelle deltagerlande derimod, har stadig ansvaret for deres egen finanspolitik. For at sørge for, at der bliver udført ansvarlig finanspolitik fra deltagerlandene, blev SGP (Stability and Growth Pact) oprettet. SGP er et regelbaseret framework, der skal sikre at deltagerlandene forstår, at den økonomiske politik de udfører, har en afsmittende effekt på andre deltagerlande, og er derfor af fælles interesse 62. SGP har fokus på medlemslandenes budgetdisciplin. Ifølge SGP er medlemslandene forpligtet til at overholde en budgetdisciplin, således de offentlige finanser ikke kommer ud af balance. Dette betyder, at de offentlige finanser, ved normalt økonomisk aktivitet, skal være i balance eller overskud 63. For at holde styr på om medlemslandene overholde SGP, skal landene hvert år indsende økonomiske nøgletal til Europa-Kommissionen, som hermed overvåger om landene får for store underskud. Skulle det ske, at et land har for stort underskud, får det en henstilling og en deadline om at rette op på situationen Side 32 af 51

34 Hvis landet ikke får rettet op på situationen i tide, modtager det et påbud og advarsel om at indrette sig, og hvis dette heller ikke hjælper har kommissionen nogle sanktionsmuligheder. Kommissionen kan bl.a. kræve et depositum af landet, som sættes i ECB, uden renter. Dette depositum bliver til en bøde, hvis ikke landet får styr på gælden 64. Ydermere kan denne procedure føre videre til SGP s korrigerende arm, der via en Excessive Deficit Procedure (EDP), skal sørge for at landet kommer på ret køl igen. EDP er en slavisk plan, der sørger for at et land nedbringer sin årlige offentlige gæld med 1/20 om året. For at undgå, at landet bringes i en situation, hvor den korrigerende arm finder anvendelse, har SGP også en præventiv arm, der skal sørge for, at budget disciplinen bliver overholdt på mellemlang sigt. Dette gøres igennem nogle fastsatte rammer for medlemsstaternes finanspolitik under normale økonomiske forhold 65. Figur 3.1 1, Konvergensfaktorer (Euro=1) 1, , , , Germany Ireland Greece Spain France Italy Portugal 0, , Kilde: Egen virkning, på baggrund af rå data fra Eurostat. I 1999 blev Euroen indført, for de 11 første lande, herunder Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Holland, Belgien, Østrig, Luxembourg, Finland og Irland. I 2001 kom Grækenland med. Dette indebar, at disse 12 landes valutaer smeltede sammen til en valuta, Euroen. Det var dog først i 2002, at Euroen blev introduceret i form af fysiske sedler og mønter. Hidtil eksisterede Euroen blot i form at kontantfri betalinger og finansielle transaktioner. For valutakursen havde dette dog ingen betydning Side 33 af 51

35 De første 11 lande havde fået en ny fælles valuta, og dermed forsvandt transaktionsomkostningerne ved udenlandske betalinger. Dette ses af figur 3.1, dog ikke med alle 11 lande. Figuren viser det årlige gennemsnit af konvergensfaktorerne, af de forskellige landes valutaer, overfor Euroen. Af figuren ses det tydeligt, at der sker en sammensmeltning i Ikke alle de oprindelige 11 lande er taget med i figuren, da dette vil gøre det svært at se udviklingen inden euroens indførsel. Det ses yderligere af figuren, at Grækenland kommer med i Inden euroens indførsel var der altså forholdsvis stor valutakursusikkerhed, landene iblandt. Dog kan det ses, at alle landenes konvergensfaktorer nærmer sig euroens udgangspunkt op igennem 90 erne. Især for Grækenland ses dette tydeligt. Årsagen til denne ensartede udvikling skal findes i de krav som Maastricht Traktaten medbragte i 1991, som en forberedelse til Euroen 66. Som tidligere nævnt, er et af kravene fra Maastricht Traktaten prisstabilitet, hvilket også er en af Den Europæiske Centralbanks hovedopgaver. Figur 3.2 viser en procentvis udvikling i forbrugerpriserne for både EU12, altså de første elleve eurolande plus Grækenland, samt Danmark, Sverige og England. Disse 12 eurolande vil i videst muligt omfang blive benyttet i de følgende analyser, da mange af de senere tilkomne eurolande har østeuropæisk oprindelse, og dermed et gennemsnitligt lavere BNP i forhold til EU12. Hvis disse lande skulle med i analysen ville det mudre billedet en smule til, og derfor er dette konsekvente valg, om at fjerne dem fra analysen, blevet truffet. Ydermere anvendes DK, SE og UK konsekvent som en kontrolgruppe, da disse lande ligger udenfor Euroen, men stadig er en del af Europa. Figur Inflation i forbrugerpriser (HICP) EU12 DK,SE,UK Kilde: Egen virkning, på baggrund af rå data fra Eurostat. Den procentvise udvikling er beregnet på baggrund af månedlige indekstal (1996=100) for alle de forskellige lande. 66 Side 34 af 51

36 Der er efterfølgende beregnet et gennemsnit af månederne, som benyttes videre i beregningerne som det årlige gennemsnit. For alle landenes årlige gennemsnit er der beregnet et nyt samlet gennemsnit for henholdsvis EU12, samt Danmark, Sverige og England. For at kunne analysere udviklingen i disse indeksgennemsnit, er der efterfølgende beregnet en procentvis udvikling, således det kan ses hvor meget forbrugerpriserne gennemsnitligt er steget for EU12, fra det ene år til det næste. De nærmere beregninger kan ses i appendiks. Af figur 3.2 ses det at DK, SE og UK har haft gennemsnitligt lavere inflation end EU12 igennem næsten hele perioden. Dette siger dog ikke meget, da politikere kan have forskellige meninger om inflation kontra arbejdsløshed. Det vigtige er selve stabiliteten i inflationen (prisstabiliteten), hvilket må sige at være ganske stabil for både EU12 og DK, SE og UK. Det meste af perioden ligger inflationen og svinger mellem 2 og 3 % for EU12 s tilfælde, hvor den for DK, SE og UK ligger og svinger mellem 1 og 2 %. Det store udsving i perioden må tilskrives finanskrisen. Dette makroøkonomiske voldsomme chok, som hele verden oplevede, kunne der altså ikke afskærmes imod, og derfor ses det tydeligt af figuren. Dette faktum er meget vigtigt at have i mente, når man ser på resten af udviklingen i inflationen. Hvor mange af de små udsving kan tilskrives makroøkonomiske forhold? Dette er svært at svare på. For EU12, har den anseelige stigning fra dog højst sandsynligt med det faktum at gøre, at Euroen på dette tidspunkt var helt ny. Producenterne har givetvis udnyttet dette til deres egen fordel, og skruet priserne en anelse mere op, da det tager tid for forbrugerne at vænne sig til en ny valuta, og de derfor ikke oplever den samme prisgennemsigtighed, som de gør nu 67. Ydermere kan udsvingene i inflationen skyldes kraftige olieprisstigninger i , men også i og Essensen i den ovenstående problematik omkring de underliggende makroøkonomiske forhold, der påvirker udviklingen i eksempelvis inflationen, forbliver altså en fejlkilde. Dog må det konkluderes, at ECB og EU12 har formået at fastholde prisstabiliteten i området. Dette faktum, samt en eliminering af valutakursusikkerheden landene imellem, hører under de fordele som en fælles valuta i teorien kan fører med sig, og disse fordele har Euroen altså haft. Fordelene vil have en positiv effekt på integrationen af de finansielle markeder, samt pengepolitikkens udførsel og effektivitet på tværs af eurolandene 69. En større integration på de finansielle markeder, vil føre til mere integration på mange andre markeder. Der tages i det følgende udgangspunkt i integrationen på markedet for statsobligationer. Hvad dækker renten på en statsobligation over? Kort sagt afspejler renten den risiko, som en investor er villig til at løbe i forbindelse med et køb af en sådan obligation. 67 Nationalbankens Kvartalsoversigt 3. Kvartal 2008, side Nationalbankens Kvartalsoversigt 3. Kvartal 2008, side Nationalbankens Kvartalsoversigt 3. Kvartal 2008, side 61 Side 35 af 51

37 2013Mar 2012Jul 2011Nov 2011Mar 2010Jul 2009Nov 2009Mar 2008Jul 2007Nov 2007Mar 2006Jul 2005Nov 2005Mar 2004Jul 2003Nov 2003Mar 2002Jul 2001Nov 2001Mar 2000Jul 1999Nov 1999Mar 1998Jul 1997Nov 1997Mar 1996Jul Christoffer Barkholt Krogh Andersen Har en given statsobligation en høj rente, betyder det at investorerne forbinder et køb af en sådan obligation med en høj risiko. Har den en lav rente, forbinder investorerne obligationen med en lav risiko en sikker obligation. Faktorer der påvirker risikoen på statsobligationen, kan eksempelvis være den offentlige gæld. Hvis den er for høj, risikerer landet at gå statsbankerot, og investorerne får ikke betaling for statsobligationerne. I USA bliver obligationernes risiko vurderet og fastsat af to private selskaber, Standard & Poor s og Moody s, hvor Moody s rangerer obligationer fra Aaa, som værende de mindst usikre (herunder amerikanske statsobligationer), til C, som værende de mest usikre. En forbedret integration på markedet for statsobligationer kan fortælle meget om den økonomiske konvergens og integrering der er sket. Derfor betragtes figur 3.3 nu. Figur 3.3 Rente på 10 årig statsobligation Austria Belgium Germany Spain Finland France Greece (GR) Ireland Italy Kilde: Egen virkning, på baggrund af rå data fra ECB. Ovenstående figur tager altså udgangspunkt i renteudviklingen på 10-årige statsobligationer, for en række af de første 11 lande, der fik Euroen som valuta. Statsobligationerne er fra det sekundære marked, hvilket vil sige, at det er markedskræfterne (udbud/efterspørgsel), der bestemmer rentesatsen. Udviklingen viser klart hvordan disse 9 eurolande, efter en indførsel af Euroen i 1999, har formået at skabe en større integration på markedet for statsobligationer. Side 36 af 51

38 Christoffer Barkholt Krogh Andersen I perioden fra 1999 til finanskrisen har der næsten ikke været noget rentespænd, bortset fra Spanien, der i en periode har haft en lidt lavere rente end gennemsnittet. I kølvandet på finanskrisen blev omverdenen gjort opmærksom på hvordan det stod til i mange af de sydeuropæiske lande. Grækenland havde snydt med sine oplysninger til Europa-Kommissionen 70, og dette fik store konsekvenser for dem selv og resten af EU. Dette afspejles i de enormt høje renter i perioden Det efterfølgende radikale fald i den græske rente kan skyldes ECB s massive opkøb af de græske statsobligationer, for på den måde at forhindre en statsbankerot 71. Ses der bort fra denne episode, vidner udviklingen på eurolandenes statsobligationer om integration og konvergens, som skal ses i forhold til de tidlige konvergenskriterier fra Maastricht-Traktaten. Med en prisstabilitet, eliminering af transaktionsomkostninger og valutakursusikkerhed samt integration og konvergens ligger det i tankerne, at Eurozonen må have oplevet en forbedring af velfærden, som følge af introduktionen af Euroen. Er dette tilfældet? Figur 3.4 kan give svar på dette. Figur 3.4 1,0100 1,0000 0,9900 0,9800 0,9700 0,9600 0,9500 0,9400 0,9300 0,9200 Ratio af real BNP/Indbygger (indekseret med 1995=1) Ratio af Euro area (12) og gns. af DK, SE og UK Kilde: Egen virkning, på baggrund af rå data fra Eurostat. Ovenstående figur 3.4 benytter real BNP/Indbygger, som et billede for velfærden. Figuren viser hvordan udviklingen i BNP/Indbygger har været for de 12 første eurolande og for kontrolgruppen DK, SE og UK tml Side 37 af 51

39 Christoffer Barkholt Krogh Andersen Den rå data, der ligger til grund for grafen, er hentet fra Eurostat som BNP/Indbygger for årene Herefter er der taget et gennemsnit af data en for DK, SE og UK, således det efterfølgende kan omregnes til et samlet indeks med 1995=100. Til sidst er indekset for EU12 og indekset for DK, SE og UK sat overfor hinanden og en ratio er beregnet. Grafen afbilleder således denne ratio imellem EU12 og DK, SE og UK. Det betyder, at når grafen er nedadgående har EU12 et lavere BNP/Indbygger end DK, SE og UK, og når grafen er opadgående har EU12 et større BNP/Indbygger end DK, SE og UK. De nærmere beregninger kan ses i appendiks. Som det ses af figur 3.4 har EU12 altså oplevet en nedadgående trend i BNP/Indbygger, set i forhold til Danmark, Sverige og England, både før og efter Euroens indførsel i Grafen tager et lille hop op ved , hvilket kan skyldes en succesfuld introduktion af Euroen i 1999, som først kan mærkes på BNP et år efter. Dette er dog en farlig konklusion at drage, da en forøgelse eller et fald i BNP/Indbygger kan have mange makroøkonomiske årsager, som rammer landene forskelligt, og dermed kan der på ingen måde sættes to streger under denne slutning. Til trods for dette kan det dog konkluderes, at Euroen ikke har haft en mærkbar effekt på væksten i BNP/Indbygger og dermed velfærden i forhold til kontrolgruppen, som på nær og , har haft større BNP/Indbygger. Dette faktum ses også af figur 3.5, der netop viser den procentvise ændring, altså væksten, i BNP/Indbygger igen som en ratio af EU12 og DK, SE og UK. Figur 3.5 2,5 Ratio af væksten i real BNP/Indbygger (indekseret med 1995=1) 2,0 1,5 1,0 0,5 Ratio af Euro area (12) og gns. af DK, SE og UK 0,0-0,5-1,0-1,5 Kilde: Egen virkning, på baggrund af rå data fra Eurostat. Da der er tale om en ratio, vil EU12 have en større vækst i BNP/Indbygger når grafen ligger over 1, hvilket den gør i årene , 2007 og Dette er konsistent med figur 3.4, hvor væksten kan ses af hældningen på grafen. Side 38 af 51

40 Hældningen på grafen i figur 3.5 viser tilvæksten i væksten. Det betyder, at når grafen er opadhældende sker der en større tilvækst i den procentvise ændring af BNP/Indbygger for EU12, end for DK, SE og UK. Dette betyder dog ikke, at væksten i EU12 er større end for kontrolgruppen, da grafen som sagt skal være over 1, for at dette kan være tilfældet. At Euroen ikke har bidraget til mere vækst I BNP/Indbygger, for EU12 end for kontrolgruppen, kan skyldes det fænomen som Frankel og Rose (2002) (An estimate of the effect of common currencies on trade and income) finder empiri for. Som tidligere gennemgået finder de belæg for en direkte sammenhænge mellem øget handel, som et resultat af en fælles valuta, og vækst i BNP. Dette forklarer dog ikke situationen i figur 3.4, men Frankel og Rose finder også, at der ikke sker en trade-diversion, men tværtimod en trade-creation, især overfor nærliggende ikke-eurolande. Disse ikke-eurolande, så som Danmark, Sverige og England kan altså nyde godt af et eurosamarbejde, selvom de ikke er med i ØMU ens tredje fase. Hvor stor en trade-creation, der er sket mellem EU12 og DK, SE og UK er svær at svare på, men det er muligt, at kontrolgruppen har oplevet mere handel end selve EU12, som resultat af ØMU en. Med en stejlere graf i årene , altså efter Euroens indførsel, end årene tyder altså på, at kontrolgruppen har oplevet en større vækst i BNP/Indbygger efter introduktionen af Euroen. At dette kan skyldes en større trade-creation for ikke-eurolandene end selve eurolandene kan være svært at tro på, og som tidligere nævnt er emnet common currencies effect on trade et svært emne at undersøge, hvilket afspejler sig i de mange forskellige resultater som forskere efterhånden har fundet frem til. Silva og Tenrayro (2010) finder bl.a. det resultat at euroens effekt på handlen har været tæt på 0, og den stigende handel (intra og ekstra) i årene efter 1999, jf. side 63 i nationalbankens 3. kvartalsoversigt fra 2008, skyldes blot en stigende globalisering 72. Dette understreger igen vigtigheden i ikke at drage forhastede konklusioner på baggrund af figurer som 3.4. Ikke desto mindre kan det dog konkluderes, at Euroen ikke har medført mere velfærd, målt som BNP/Indbygger, i forhold til kontrolgruppen, men tværtimod har en nedadgående trend. Hvad vi ikke ved, er hvordan det ville have set ud hvis Euroen ikke var indført. 72 Side 39 af 51

41 4.0 Nuværende udfordringer ved ØMU en For en korrekt gennemgang af de nuværende udfordringer ved ØMU en er det nødvendigt at vende tilbage til teorien om Optimum Currency Areas (OCA), for at se hvad der er gået galt for Eurozonen og hvad Eurozonen mangler, for at rette op på dette. Som tidligere nævnt er OCA et geografisk område, hvor forholdene for en fælles valuta er optimeret. Fordelene ved en fælles valuta skal altså overgå ulemperne. Dette kan imidlertid være svært at vurdere, og derfor vil det gøre analysen mere præcis, hvis Eurozonen sammenlignes med et geografisk område, der allerede er et Optimum Currency Area. Hermed vil det være naturlige at sammenligne Eurozonen med USA, da man med Euroen, som bekendt, ville skabe et fælles marked i stil med USA. Denne sammenligning kommer i det følgende. 4.1 Eurozonen og USA som Optimum Currency Areas Lande i Europa handler meget med hinanden, især efter Euroens indførsel. Om dette rent faktisk skyldes den fælles valuta eller om det er et resultat af stigende globalisering er svært at svare på, og derfor eksisterer der også vidt forskellige meninger om dette. Men en ting er sikker, Eurozonen handler ikke nær så meget internt, som staterne i USA gør det 73. Dette ses tydeligt af figur 4.1 (a) på næste side, hvor gennemsnittet for USA ligger mellem 40 og 50 % og EU gennemsnittet ligger mellem 20 og 30 %. Ydermere ses det, at flere østeuropæiske lande, som Slovakiet, Estland, Litauen og Slovenien ligger over gennemsnittet for EU, hvilket kan virke lidt overraskende, når lande som Tyskland og England ligger i bunden. Her bliver man dog nødt til at overveje, hvad det er et land som Tyskland eksporterer. Tysklands eksport består hovedsageligt af industrielle varer, herunder maskiner, lastbiler (og dele til lastbiler), samt kemiske fabrikater 74. Disse produkter er stærkt efterspurgt i hele verden, og ikke bare i EU. Op til 2009, hvor Tyskland blev overhalet af Kina, havde Tyskland titlen som verdens største vareeksportør. Tyskland er altså en stærkt eksporterende nation, men mere til hele verden, end blot til resten af EU. Set i forhold til USA, tyder en mindre gennemsnitlig eksport til resten af EU på, at det samlede marked, som EU ville opnå ved Euroen, stadig er under arbejde, og dermed er Eurozonen altså bagefter USA på dette punkt. 73 Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side Side 40 af 51

42 Figur 4.1 Kilde: Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side 805. Side 41 af 51

43 Udover det enkelte marked, er symmetriske chok et andet OCA kriterium, der er nødvendigt. Asymmetriske chok er tidligere blevet gennemgået, og her blev det klargjort, at et sådant asymmetrisk efterspørgselschok vil være omkostningsbetonet uden en brugbar pengepolitik, og i særdeleshed også uden automatiske tilpasningsprocesser. Symmetriske chok, derimod, er et tegn på vellykket integration mellem medlemsstaterne. Hvorfor? Fordi centralbanken efterfølgende ikke skal være bange for at hæve eller sænke renten til fordel for nogle lande, men med konsekvenser for andre lande. Hvis landene rammes af det samme efterspørgselschok, kan centralbanken roligt regulere det samlede valutaområde tilbage i ligevægt med den tilgængelige pengepolitik 75. Dette faktum se af figur 4.2. Figur 4.2 Kilde: Egen virkning, med udgangspunkt i De Grauwe, Economics of Monetary Union, ninth edition (2012), side 21. Som det ses af figuren oplever land 1 og land 2 nøjagtig samme chok på efterspørgslen, altså et symmetrisk chok. Nu kan centralbanken sænke renten, og begge lande vil opleve stigende efterspørgsel, så begge deres økonomier vender tilbage til ligevægten. Dermed er symmetriske chok meget passende i fælles valutaområder. Det samme kan ikke siges om asymmetriske chok. Disse hører sig bedre hjemme i lande med deres egen pengepolitik. Hvis Land 1 og Land 2 ikke befandt sig i et valutasamarbejde, ville et symmetrisk chok være forbundet med stor risiko for en devalueringsspiral. Årsagen til dette er, at begge lande vil have et motiv til at devaluere, for på den måde at rette op på deres efterspørgsel. Dette vil dog være på bekostning af det andet lands efterspørgselskurve, der vil rykke længere til venstre. 75 De Grauwe, Economics of Monetary Union, ninth edition (2012), side 21 Side 42 af 51

44 Det vil kræve tæt koordination fra begge landes side, og dette kan være svært når landene ikke samarbejder om en fælles valuta. Dermed passer asymmetriske chok bedre til lande med selvstændig pengepolitik 76. Der vendes nu tilbage til figur 4.1. Betragt panel (b). En måde at se på symmetrien i de chok, der rammer EU og USA er ved at beregne korrelationen mellem enkelte medlemsstaters vækst i BNP og hele det samlede områdes vækst i BNP 77. På denne parameter klarer USA sig igen bedre end EU, dog ikke bemærkelsesværdigt meget bedre. Læg mærke til at en del af eurolandene, herunder især Tyskland, Spanien og Holland oplever stor symmetri (væsentlig mere end gennemsnittet for USA). Der er dog EU lande, der har en direkte negativ korrelation, herunder Letland, Slovakiet, Estland, Grækenland og Litauen. Disse lande trækker gennemsnittet for EU væsentligt ned. Sidste panel (c) i figur 4.1, viser mobiliteten i arbejdskraften, målt på hvor stor en procentdel af indbyggerne i en stat, er født i en anden stat. Dette giver et billede af, hvor villige folk er til at flytte fra sit eget land (eller stat) for at finde arbejde andetsteds. På denne parameter får EU ikke et ben til jorden. USA s gennemsnit ligger over 30 %. Amerikanerne har altså virkelig høj mobilitet i arbejdskraften. Det samme kan på ingen måde sigen om Europæerne. Her ligger gennemsnittet på 1,5 %. Dette faktum er dog ikke overaskende. Med et fælles sprog har amerikanerne allerede her en stærk fordel, da det kan være en svær barriere. Tradition og kultur også i vejen for en bedre mobilitet i arbejdskraften, da folk generelt har svært ved at vende ryggen til det de kender, og er utrygge ved forandringer. Ydermere er arbejdsmarkederne i EU ikke nær så fleksible som i USA. Dette gør det sværere for arbejdsgivere at hyre og fyre ansatte, hvilket kan få arbejdere i EU til at tænke sig om en ekstra gang, inden de vælger at flytte til et andet land for at finde arbejde 78. Konklusionen på gennemgangen af ovenstående tre parametre er altså, at EU er fundamentalt bagefter USA, hvad angår intra-handel og mobiliteten i arbejdskraften. I forhold til symmetrien af de oplevede chok er EU også her bagefter dog ikke så væsentligt. Det betyder altså at Eurozonen højst sandsynligt ikke tilfredsstiller OCA kriterierne, hvis man sammenligner området med USA. Dette er afbilledet i figur 4.3. Med udgangspunkt i de mangler som Eurozonen har, i forhold til at blive et Optimum Currency area, når man sammenligner den med USA, vil Eurozonen altså blive placeret til venstre for OCA linjen. Den anførte placering af Eurozonen og USA skal dog ses som værende forfatterens arbitrære og subjektive holdning. Den generelle holdning, om at Eurozonen ikke er et OCA, er dog delt af mange økonomer i dag De Grauwe, Economics of Monetary Union, ninth edition (2012), side Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side 806. Side 43 af 51

45 Figur 4.3 Kilde: Egen virkning, med udgangspunkt i Feenstra & Taylor, International Economics, second edition (2012), side 806. En interessant tanke er, om Eurozonen vil ligne et OCA mere, hvis Grækenland og nogle af de østeuropæiske lande blev fjernet fra Euroen. Disse lande ligger konsekvent nederst i panelerne i figur 4.1, og man kunne forestille sig, at Eurozonen ville opleve en højere gennemsnitlig symmetri af chok, en højere gennemsnitlig intra-handel og en højere gennemsnitlig mobilitet i arbejdskraften. Dette ville højst sandsynligt trække Eurozonen tættere på OCA linjen. 4.2 Does one size fit all? Det kan konkluderes, at selvom ECB har formået at skabe en stabil ramme omkring Euroen, både i form at stabile priser og ingen valutakursusikkerhed for hele området, så har dette, samt kontrol fra EU-kommissionens side, ikke været nok til at skabe et optimalt valutaområde. Selvom symmetrien af chok i Eurozonen kun ligger en smule under niveauet i USA, er der stadig store forskelle i form af sprog, kultur og tradition imellem landene. Disse forskelle kan Euroen næppe i sig selv fjerne, og her bliver politikere nødt til at træde til, for at skabe større integration i Eurozonen, især på arbejdsmarkederne. ECB kan ikke klare opgaven alene, da den blot styrer pengepolitikken i området, og med de stadigt eksisterende store forskelle imellem landene, er det rigtig svært for centralbanken at tage højde for alle landes behov, Mojmir Hampl (2012). Side 44 af 51

46 ECB bliver nødt til at fastlægge en pengepolitik ud fra en vurdering af økonomien i euroområdet som helhed, og det er åbenlyst, at denne politik somme tider vil passe bedre til nogle landes økonomiske situation, hvor den andre tider passer til andre lande 80. Med eurolandenes store forskelligheder må det konkluderes, at en størrelse ikke passer til alle, og det er en svær opgave for politikerne, at skabe større integration og lighed, da forandring i form af kultur og tradition er en stor barriere, og ikke sker fra den ene dag til den anden. Ikke desto mindre er dette dog en nødvendighed i fremtiden, for at Eurozonen kan opnå et enkelt marked, ligesom USA, og dermed blive et optimalt valutaområde. 5.0 Konklusion En fælles valuta fører som bekendt både fordele og ulemper med sig. Igennem opgaven er der fokuseret på de ulemper af størst betydning, herunder især et tab af en selvstændig pengepolitik. Pengepolitikken benyttes til at justere økonomien tilbage i ligevægt, efter asymmetriske efterspørgselschok. Skulle det ske, at økonomien bliver ramt af et chok, er IS-LM diagrammet et nyttigt værktøj til at lokalisere hvad der skal til, for at økonomien kan komme på ret køl igen. Udvides IL-LM til IS-LM-FX, kan det ses hvorledes efterspørgselschok til økonomien, samt ekspansiv og kontraktiv pengepolitik, påvirker landets konkurrenceevne, da der som følge af dette, enten sker en appreciering eller en depreciering af landets valuta. Ovenstående vigtige redskab forsvinder altså ved et fælles valutasamarbejde, og ansvaret for pengepolitikken bliver overlagt i en centralbanks hænder, der således skal sørge for at tilfredsstille alle medlemsstater i samarbejdet. Dette er altså en ulempe. Især hvis medlemsstaterne rammes af asymmetriske efterspørgselschok, da centralbankens pengepolitik naturligt ikke ville kunne tilfredsstille alle de påvirkede lande. Dette vil udgøre en væsentlig omkostning for hele valutasamarbejdet. Medlemslandene bliver ydermere nødt til at overveje om der eksistere automatiske tilpasningsprocesser, landende imellem. Hvis dette ikke er tilfældet, bliver omkostningerne ved et tab af den individuelle pengepolitik endnu større. De automatiske tilpasningsprocesser omfatter lønfleksibilitet og mobilitet i arbejdskraften. Udover disse omkostninger, vil et fælles valutasamarbejde heller ikke kunne fungere uden en stor økonomisk, politik, kulturel og sproglig integration. En sproglig og kulturel integration er, i et område med store forskelle på disse punkter, nærmest umulig. Derfor ses det oftest, især med udgangspunkt i ØMU en, at medlemsstater forsøger at ligne hinanden på de økonomiske og politiske niveauer. Selv dette har dog vist sig at være svært for ØMU en, da Maastricht-Kriterierne som bekendt ikke er blevet overholdt for en lang række sydeuropæiske lande. Forskelligheder imellem landene, kan altså udgøre stor fare for, om valutasamarbejdet vil blive en succes. Især forskelligheder på arbejdsmarkedsinstitutioner og retssystemer kan vise sig som en ulempe. 80 Nationalbankens Kvartalsoversigt 3. Kvartal 2008, side 67 Side 45 af 51

47 Arbejdsmarkedsinstitutionerne kan enten være centraliserede eller decentraliserede, alt efter hvordan der forhandles løn. En meget centraliseret eller meget decentraliseret lønforhandlingsinstitution udgør i sig selv ingen stor fare for store forskelle i stigende prisudvikling, men er et land stuck in the middle mellem at være centraliseret eller decentraliseret, kan dette land opleve en hurtigere vækst i inflationen end andre medlemslande. Forskelle i retssystemer kan ligeledes vise sig som en ulempe, da disse kan have konsekvenser for de finansielle markeder. Alt efter om retssystemet beror på det angelsaksiske system, hvor investeringer finansieres igennem markedet, eller det kontinentale system, hvor investeringer finansieres igennem banker, vil de finansielle markeder være mere udviklede og likvide. Typisk vil det være tilfældet, at de angelsaksiske finansielle markeder er mere likvide. Forskelle i disse retssystemer vil have konsekvenser for velfærden, da en rentestigning fra centralbanken vil forværre vilkårene for de angelsaksiske forbrugere mere end de kontinentale. Der vil som nævnt selvfølgelig også eksistere fordele ved en fælles valuta. De vigtigste af disse omfatter en eliminering af transaktionsomkostningerne ved at veksle valuta, samt en eliminering af valutakursusikkerheden. Begge disse fordele påvirker handlen i valutaområdet positivt. Fordelene ved ingen transaktionsomkostninger kan inddeles i to; direkte og indirekte. De direkte fordele henviser til de omkostninger, man så at sige kan se forsvinde med det blotte øje. Disse omkostninger udgør et dødvægtstab for økonomien, og forbrugerne og samfundet opnår således mere velfærd ved en eliminering af dette. De indirekte fordele omfatter bedre konkurrence, som følge af mere transparente priser. Producenternes evne til at udføre prisdiskrimination formindskes altså, til gavn for forbrugerne. En eliminering af valutakursrisikoen påvirker ligeledes handlen positivt for internationale virksomhede, der er risikoaverse. Ydermere påvirker det væksten i økonomien positivt, da investorer kræver lavere risikopræmier i en økonomi med ingen valutakursusikkerhed. Dette påvirker realrenten i en nedadgående retning, hvilket skubber ligevægtsniveauet højere op på produktionsfunktionen, jf. figur Ovenstående fordele har som sagt en direkte positiv effekt på handlen i området. Her kommer Andrew K. Rose ind i billede, da han fremstår som pioneren indenfor emnet common currencies effect on trade. Det første studie, der undersøgte emnet, var Rose (2000), som sidenhen har været under meget kritik. I dag findes der talrige undersøgelser indenfor emnet. Disse kommer frem til vidt forskellige resultater, alt efter hvilket research design, der er valgt. Dette vidner om et emne, som er utrolig svært at undersøge, givet de mange forskellige makroøkonomiske faktorer, der skal tages højde for. Rose (2000) kom frem til en tredobling af handlen, som følge af en fælles valuta. Siden hen har Rose dog, i forbindelse med andre studier, nedjusteret effekten væsentlig. Pakko og Wall (2001) finder frem til, at en fælles valuta er handelsreducerende. Dog viser størstedelen af empirien på området i dag, at der eksisterer en positiv sammenhæng mellem en fælles valuta og handlen, og derfor er dette også den generelle holdning blandt økonomer i dag. Side 46 af 51

48 Med Maastricht-Kriterierne skete der en økonomisk konvergens allerede i årene op til Euroens indførsel. I 1999 blev Euroen således introduceret, og hermed forsvandt valutakursusikkerheden. Førhen havde denne varieret væsentligt imellem landene, men med en vellykket introduktion af Euroen forsvandt denne risiko. Den Europæiske Centralbanks hovedopgave er at skabe prisstabilitet i hele Eurozonen, og denne opgave har ECB formået at løse på fornemste vis. Dette ses tydeligt af figur 3.2, hvor inflationen for EU12 ligger og svinger mellem 2 og 3 % i perioden Udover denne succes, har der samtidigt været næsten ingen rentespænd for EU12 i årene , med undtagelse af Spanien. Dette ses af figur 3.3, der viser renteudviklingen på de 10-årige statsobligationer for en række af de første Eurolande. På dette område er der altså sket en væsentlig integration. Med ovenstående taget i betragtning skulle man tro, at Euroen har medført mere velfærd, men dette er imidlertid ikke tilfældet, hvis man sammenligner EU12 med DK, SE og UK. I årene har velfærden (målt som BNP/Indbygger) for EU12 oplevet en nedadgående trend, set i forhold til DK, SE og UK. Dette ses tydeligt af figur 3.4 og figur 3.5. For at vurdere om Eurozonen er et Optimum Currency Area, kan denne sammenlignes med USA på en række punkter, herunder handel, symmetri og mobilitet i arbejdskraft. USA udkonkurrerer Eurozonen på alle punkter dog er der næsten lige så meget symmetri i Eurozonen som USA. Ikke desto mindre må det konkluderes, at Eurozonen halter bagefter USA i forhold til at være et OCA. Hermed ender Eurozonen til venstre for OCA-linjen i figur 4.3, hvor det kræver mere markedsintegration og mere symmetri i de oplevede efterspørgselschok, som området rammes af, for at Eurozonen kan bevæger sig over linjen og blive et OCA. Eurozonen vil dog utvivlsomt bevæge sig tættere på linjen ved en eliminering af dårlig performende lande, som Grækenland og en række af de østeuropæiske eurolande. Dette vil give valutasamarbejdet mere symmetri og mere mobilitet i arbejdskraften, da folk, jf. figur 4.3, ikke er parate til at flytte til lande som Slovenien, for at arbejde. Årsagen til den relativt dårlige performance fra Eurozonens side, skyldes de store forskelle i sprog, kultur og tradition imellem medlemsstaterne. Dette er en svært overkommelig barrierer som Euroen, i sig selv, næppe kan fjerne. ECB står blot for den samlede pengepolitik i området, og kan ikke tilpasse denne til alle de individuelle lande, hvis finanspolitikken stadig hviler på deres egne skuldre. Dette er et problem, når de oplevede efterspørgselschok er af mere asymmetrisk karakter end symmetrisk. Hermed må det konkluderes, i forbindelse med ØMU ens tredje fase, at en størrelse ikke passer til alle. For at skabe et mere ensartet valutaområde vil det kræve barske beslutninger og indgreb fra politikernes side. På baggrund af dette, må det ligeledes konkluderes, at samarbejdet om Euroen er et politisk projekt, i større omfang end det er et økonomisk projekt. Side 47 af 51

49 LITTERATURLISTE Bøger: - Grauwe, Paul D. (2012). Economics of Monetary Union, Oxford University Press, Ninth edition. - Feenstra, Robert C. & Taylor, Alan M. (2012). International Economics, Worth Publishers Inc., Second edition. - Blanchard, Oliver (2012). Macroeconomics, Pearson Education, Updated fifth edition. - Holm, Andreas Beck (2011). Videnskab i virkeligheden; En grundbog i videnskabsteori, Samfundslitteratur, 1. udgave. Videnskabelige artikler: - Rose, Andrew K. (2000). One money, one market: the effect of common currencies on trade. - Pakko, Michael R. & Wall, Howard J. (2001). Reconsidering the Trade-Creating Effects of a Currency Union. - Frankel, Jeffrey & Rose, Andrew K. (2002). An estimate of the effect of common currencies on trade and income. - Micco, Alejandro et al. (2003). The currency union effect on trade: Early evidence from EMU. - Wolszczak-Derlacz, Joanna (2006). One Europe, one product, two prices-the price disparity in the EU. - Silva, J.M.C. Santos & Tenreyro, Silvana (2010). Currency Unions in Prospect and Retrospect. - Hampl, Mojmir (2012). The case of European Monetary Integration and its Former Hegemon. Web-adresser: NB.: Web-adresserne er senest blevet tjekket den ERM2!OpenDocument - Side 48 af 51

50 ke_vaerdipapirer.html - Anden litteratur: - Bartholdy, Niels et al. (2008). Erfaringer med eurosamarbejdet de første 10 år, Nationalbankens Kvartalsoversigt, 3. kvartal. Side 49 af 51

51 APPENDIKS Beregninger til Figur 3.2. Inflation i forbrugerpriser: Side 50 af 51

52 Beregninger til Figur 3.4. Ration af real BNP/Indbygger: Side 51 af 51

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

Monetary policy in Denmark Practice, theory and cross country comparison. Hugo Frey Jensen

Monetary policy in Denmark Practice, theory and cross country comparison. Hugo Frey Jensen Monetary policy in Denmark Practice, theory and cross country comparison Hugo Frey Jensen 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 EXCHANGE

Læs mere

Økonomiske Principper B

Økonomiske Principper B Økonomiske Principper B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Mankiw kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner Forelæsning 9 (Mankiw kapitel 11) Økonomiske Principper B Claus Thustrup Kreiner 1 / 21 Fra kapitel

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 36 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii 1 Økonomisk og Monetær Union Fri bevægelighed

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Tobias Markeprand 3. november 2008 Opgave 7.4 Pengeneutralitet (a) I hvilken forstand er penge neutrale? (b) Finanspolitik, ligesom pengepolitik, kan ikke ændre det naturlige

Læs mere

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30.

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. november 2015 - offentligt altså Er der så meget gæld? Offentlig gæld, netto

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK 18. december 2003 STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK I. GENERELLE PRINCIPPER Ved tiltrædelse af Den Europæiske Union

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 10, 11 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden

Læs mere

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve.

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve. CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: Forelæsning 11 Pensum: Mankiw kapitel 12 Aggregeret Efterspørgsel i

Læs mere

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11. AS-AD ANALYSEN MAKROØKONOMI Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Aggregeret udbud Pensum: Mankiw kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen ECB, troværdighed og gældskriser Foredrag for Akademiet for Talentfulde Unge 21. marts, 2013, Københavns Universitet Henrik Jensen Web: hjeconomics.dk Blog (engelsk): blog.hjeconomics.dk Blog (dansk):

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

ECB S PENGEPOLITISKE MULIGHEDER

ECB S PENGEPOLITISKE MULIGHEDER AALBORG UNIVERSITET ECB S PENGEPOLITISKE MULIGHEDER AALBORG UNIVERSITET CAND. OECON JUNI 2014 JOSEPHINE WALLIN SCHRØDER ECB S PENGEPOLITISKE MULIGHEDER Aalborg Universitet Cand. Oecon, 10. semester Modul

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Nyhedsbrev Kbh. 5. jul. 2016 Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Selvom juni måned resulterede i et britisk farvel til EU, har vores All Weather porteføljer vist sig robuste overfor den efterfølgende

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 35 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Kapitel 33 og kapitel 34 Pris niveau LRAS SRAS

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA marts 2017 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL 10. Marts 2017 4. kvartal endte med negativ vækst på 0,9%.

Læs mere

Øvelse 13 - Rente og inflation

Øvelse 13 - Rente og inflation Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 Pensum: Mankiw kapitel 11 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden alay = AF ( K,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Tøbrud. Jan Størup Nielsen København, d. 20. november 2013

Tøbrud. Jan Størup Nielsen København, d. 20. november 2013 Tøbrud Jan Størup Nielsen København, d. 20. november 2013 Amerikansk økonomi i klar bedring Stigende boligpriser og færre boliger til salg Lempeligere kreditvilkår og stigende efterspørgsel efter nye lån

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

Euro-krisen hvorfor, læren og løsninger

Euro-krisen hvorfor, læren og løsninger Euro-krisen hvorfor, læren og løsninger Foredrag ved Aarhus Seminar 24 august 2012 Associate Professor Department of Political Science University of Aarhus, Denmark Email: derek@ps.au.dk 2 Spanske ti-årige

Læs mere

Økonomiske forecasts og fremskrivninger

Økonomiske forecasts og fremskrivninger Økonomiske forecasts og fremskrivninger Hvad kan økonomer egentlig? Henrik Jensen Økonomisk Institut Københavns Universitet DPØ, 1. december, 2009 Dagens situation Finansernes fald Ikke alle økonomer så

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Rigets Tilstand PwC nytårskur 2017

Rigets Tilstand PwC nytårskur 2017 Rigets Tilstand PwC nytårskur 2017 Cheføkonom Helge J. Pedersen 10.1.2017 2016 blev overraskelsernes år: Hvad byder 2017 på? Højere økonomisk vækst Det økonomiske temperaturkort for 2016 N/A

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere