LILLE FLÅDE HVAD NU? Af flotilleadmiral (pens.) Niels Chr. Borck

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LILLE FLÅDE HVAD NU? Af flotilleadmiral (pens.) Niels Chr. Borck"

Transkript

1 LILLE FLÅDE HVAD NU? Af flotilleadmiral (pens.) Niels Chr. Borck Som det vil være medlemmerne af Søe-Lieutenant-Selskabet og læserne i øvrigt af dette tidsskrift bekendt, indsendte flotilleadmiral Niels Chr. Borck til tidsskriftet i foråret 2010 en artikel med titlen Fra transformation til Deformation i anledning af meddelelsen om, at man fra politisk hold agtede at udfase de tilbageblevne Standard-Flex-skibe. Da tidsskriftet ikke kunne nå at publicere artiklen inden en evt. afgørelse var taget vedrørende dette spørgsmål, valgte bestyrelsen for Søe- Lieutenant-Selskabet at fremsende et sammendrag af den pågældende artikel til de politiske partiers forsvarspolitiske ordførere. Dette sammendrag og bestyrelsens følgeskrivelse med yderligere forklaringer var bragt i tidsskriftets nr. 2/2010. Beslutningen om udfasningen er nu taget, og redaktionen har på denne baggrund derfor bedt flotilleadmiral Niels Chr. Borck om at revidere det oprindelige udkast til den ovenfor anførte artikel. Resultatet af denne revidering, med baggrund i den situation, der nu foreligger, bringes nedenstående. Det er redaktionens håb, at artiklen vil skabe debat blandt politikere og søofficerer til gavn for det danske søværn. Først om de gamles lod... ``Det er åbenbart ``de gamles`` lod i dag, at man ikke vil høre på deres professionelle erfaringer og advarsler``. Så kort udtrykker en ældre kollega og medlem af Søe-Lieutenant-Selskabet sig på baggrund af den aktuelle situation, som tegner flådens fremtid, men nok så meget samtidig den proces, som i perioden fra 2000 til 2010 har medført en hidtil uset reduktion af nationens flådepotentiale. Pågældende søofficer har en meget betydelig indsigt og erfaring, og udsagnet tegner i sin beskedne form evnen og viljen til at udnytte og bruge ældre kollegers råd og vejledning. Og råd og vejledning synes der så sandelig nok at være behov for anno Samtidig siges det fra flere sider, at der hersker en voksende forståelse i befolkningen for flådens betydning, og det kan naturligvis være et godt udgangspunkt, når den kommende tilbagetrækning fra Afghanistan bliver gennemført og der måske bliver plads i budgetterne til en retablering af balancen i den danske flåde. Hvad skal vi bruge hæren til, post-afghanistan, spørger mange? Søværnet og flyvevåbnet vil fortsat have talrige opgaver, som giver mening i hverdagen og som har betydning for samfundet. Men hvad med hæren? Uden en ny krig, hvad så? En omfordeling af ressourcerne kunne forekomme at være aktuel, men hvem tager hul på den debat? Og vil politikerne ikke blot konstatere, at da krigen nu er overstået, så kan der skæres yderligere i budgetterne? 1

2 Anders Fogh Rasmussen på andre tanker ``Jeg forstår fuldt ud, hvorfor landene skærer så dybt i forsvarsbudgetterne. Der er finansiel krise, og landene har ikke noget valg. Men nedskæringer kan gå for langt. Vi må undgå at skære så dybt, at vi i fremtiden ikke længere er i stand til at forsvare den sikkerhed, som vores økonomiske fremgang hviler på. Der er et punkt, hvor du ikke længere skærer fedt væk, du skærer ind i musklerne, og derefter i knogler``. 1 I Danmark har forsvarsbudgettet aldrig været større 2 selvom det langt fra lever op til NATO alliancens målsætning om at bruge to procent af brutto nationalproduktet på forsvaret. Men flåden har næppe nogen sinde været mindre, og der er skåret helt ind i benet. Tilsvarende er der skåret i de andre værn. Det er et paradoks, men de selvmodsigende aspekter kan forklares. Det er Anders Fogh s tidligere regering, der har ladet udgifterne til international indsats vokse uden at finansiere dem på anden måde end at skære i kernestrukturer i forsvaret. Blandt andet derfor, er flådens sammenhængskraft omtrent ødelagt og de operative indsatsmuligheder forringet. I en tale til underhuset, 23. april 1936 udtrykte Sir Winston Churchill det således: ``Man får at vide, at man ikke, uden at skade landets økonomiske og sociale liv, kan bruge mere [til forsvaret] under fredsforhold, hvor meget det end tiltrænges``. Better never than late år og en verdenskrig senere, er Danmark krigsførende nation med styrker indsat i Afghanistan. Alligevel kan Churchills observation overføres direkte til aktuelle danske forhold. Historien ses atter at gentage sig, og Churchills ord gælder også i dag. Og det er vel i bund og grund nationens økonomiske og sociale liv, der skal forsvares. Det var et enigt NATO, der omkring år 2000 for alvor satte gang i transformationen af landenes forsvarsstyrker. Desværre var det en udvikling, der løb løbsk og letsindige politiske beslutninger, eksempelvis nedlæggelse af det danske ubådsvåben og den gradvise udfasning af Standard Flex skibene, blev truffet i lyset af transformationens muligheder for at ændre på strukturer og budgetter. Og det er endnu et paradoks, at det er en tidligere dansk regeringschef, der nu fra Generalsekretærens kontor i NATO hovedkvarteret bestyrtet må konstatere, at det ikke er gået som det skulle krise eller ej og at det land han tidligere styrede, er blandt de nationer, der har skåret hjemme for at yde ude og som fortsat ikke opfylder alliancens målsætninger. Det skulle Fogh have gjort noget ved mens han kunne, ligesom han burde have orienteret Søren Gade og sin finansminister om sin så at sige slumrende - bekymring. Formålet med dette indlæg Dette indlæg vil ikke analysere årsagen til, at der er opstået markante underskud i forsvarets økonomi som konsekvens af politisk besluttede og godkendte operationer, som primært belaster 1 Anders Fogh Rasmussen, Berlingske Tidende den 10. oktober ,4% af brutto nationalproduktet. 2

3 hærens budgetter. Det er der, som nævnt før, ingen grund til vi kender svaret. Krigens omkostninger i tab af soldaternes liv og førlighed er også smerteligt kendt. Derimod er det næppe særlig kendt, at nedslidning og regulære tab af materiel og forbrug af ammunition løber op i mange hundrede millioner kroner uden at sådanne omkostninger finansieres fuldt ud, hvad der ellers ville være klædeligt. Men det er heller ikke hensigten at diskutere budgetter og fordelingsnøgler mellem de tre værn. Sådanne emner ville ellers være spændende, men næppe opmuntrende og letforståelig læsning. Derimod vil artiklen beskrive den affarende 3 plads for flåden, der nu stævner ind i de næste 500 års historie. Fra transformation til deformation Det er før sagt, at den nødvendige omstilling af dansk forsvar, for flådens vedkommende i stedet for transformation, er resulteret i skadelig deformation. Årsagen er, efter forfatterens opfattelse, en ukritisk og planløs udfasning af vigtige kapaciteter uden hensyn til faglige analyser og perspektiver og som alene synes styret af kortsigtet kassetænkning. Det forlyder ellers nok, at det ikke har skortet på advarsler fra sømilitær kyndig side, men sådanne argumenter har altså måtte vige for renlivede politiske hensyn. Den aktuelle mangel på en flådeplan anno 2010 er et udtryk for det fordringsløse perspektiv, der råder for flådens fremtid. Et studie i resignationer Når man resignerer, finder man sig i sin skæbne. Det synes at være det lod som de allerfleste i søværnet har valgt, og som personellet dermed deler. Tidligere var det ikke sådan; man vil blandt andet huske viceadmiral Borks kamp for fregatterne. Nogen kunne med rette spørge om søofficererne er blevet frygtsomme? Og er det årsagen til, at man giver afkald på at deltage i den offentlige debat, af frygt for karrieren? Lige glade er de ikke, når man taler med yngre kolleger, men de vil ikke tages til citat. Måske har de sidste 10 års åreladning efterladt selv de unge i en form for koma? Og samtidig er der yngre kolleger, som slet ikke ser et problem i den stedfundne udvikling. Og pressen efterlades som regel i et vakuum eller afviser helt at give plads for en seriøs debat om forsvarets indretning. Ingen vil udtale sig på navn, og så er det svært at rejse en debat. I sandhed gådefuldt. En frygtsom embedsmandskultur Politiseringen i forsvarets øverste ledelse og tidligere forsvarsminister Søren Gades manglende opbakning af sine militære chefer, kan have medført, at officererne har udviklet en frygtsom og i mange henseender misforstået embedsmandskultur, hvor man tilpasser råd og vejledning til det politikerne ``nok`` gerne vil høre. Udfasningen af Standard Flex enhederne kan være udtryk for en sådan bekymrende udvikling. De fleste søofficerer er formentligt enige i, at der i korpset bør findes en så høj grad af integritet, at der er grænse for, hvad man vil være med til. Men hvis ikke de højeste chefer siger fra, så er det ikke troværdigt, når chefer eller andre kolleger længere nede i 3 Affarende plads: Det navigatoriske punkt, hvorfra et skib udgår. 3

4 systemet siger fra. Indimellem opleves det på den måde, at yngre officerer undsiges fra højere sted, eller sågar får mundkurv på og det er ikke godt og befordrende for ytringsfriheden. Den usikre fremtid For 13 år siden tog Forsvarskommissionen (FK1997) i sin glimrende rådgivning højde for en usikker fremtid på følgende måde. FK1997 fastslog, samtidig med omtalen af de strukturelle forskydninger, at dette skulle ske samtidig med, at de nødvendige kapaciteter til brug for løsning af opgaver i nærområdet, og herunder også til opretholdelse af den direkte sikkerhed er til stede eller kan etableres rettidigt. Den sidste bemærkning blev aldrig omsat i konkrete planer og handlinger, og blandt andet derfor har søværnets struktur nu mistet balancen og står ultimo 2010 blottet for kampenheder, der kan deltage i... ``løsning af opgaver i nærområdet, og herunder også til opretholdelse af den direkte sikkerhed``. Samtidig anbefalede kommissionen...``at kapaciteterne er til stede eller kan etableres rettidigt.. Det fremgik endvidere, at strukturen tillige må gøres så robust, at den også vil være egnet ved fremtidige ændringer i det sikkerhedspolitiske miljø. Ingen af disse kloge anvisninger er udmøntet i praksis især for flådens vedkommende tværtimod - og med udfasningen af Standard Flex enhederne uden erstatning er Danmarks betydning som flådenation igen reduceret. Til trods for besindige anvisninger fra de forskellige forsvarskommissioner kan det ultimo 2010 konstateres, at vores flådestruktur (forsvaret generelt) på ingen måde er så robust som kommissionernes ret præcise anvisninger kunne give god grund til. 4

5 Glenten går nordpå i Storebælt for sidste gang, som så ofte før, i snasket vejr. Vibens slæbesonar (finnerne) i agterste containerposition ses i venstre side af fotografiet. Foto: Forfatteren. Exit Standard Flex med flere... ``Den af Forsvarschefen foreslåede udfasning af alle standardflex-fartøjer gennemføres ved udgangen af 2010``. Denne kortfattede tekst er dateret 22. juni 2010 og er et citat fra forsvarsministeriets såkaldte ``Implementeringsnotat``. Søe-Lieutenant-Selskabet rettede i den anledning en sjælden henvendelse til de folkevalgte, ministeren og forsvarschefen, men fik ingen respons eller reaktion på henvendelsen. Implementeringsnotatet beskriver, hvorledes Forsvarsforliget gennemføres i forligsperioden. Læseren kan med rette spørge, om der er et gran af ``vasken hænder``, når politikerne angiveligt og som en undtagelse i notatet fra forsvarsministeriet specifikt anfører hvem, der svinger blodøksen? Og læseren ville sikkert også gerne orienteres om, i hvilket omfang der foreligger analyser, som dækker det samlede spektrum af konsekvenser ved den bemeldte beslutning, foreslået af Forsvarschefen. Den korte version er efter forfatterens opfattelse, at de økonomiske overvejelser taler for, resten taler imod. Om der vaskes hænder på Slotsholmen er op til læseren selv at bedømme. 5

6 En Kafkask oplevelse Den 7. oktober 2010 klokken 1030 strøg alle otte Standard Flex 300 enheder kommando. En af disse, Havkatten,fortsætter dog frem til oktober 2011 som MCM test platform. Det blev markeret ved parader på Flådestationerne i Korsør og Frederikshavn. I Korsør skete det til tonerne fra et veltrimmet og velspillende Tamburkorps, der fremførte trøsterige melodier. Men, oplevelsen af at se besætningerne stryge kommando i fuldt moderne skibe, som vi har brug for, var næsten Kafkask 4 og det kan konstateres, at til trods for gode argumenter og råd fra anden side om at bevare skibene, så blev det som forsvarschefen havde foreslået. Om ikke andet kan man glæde sig over, at ansvaret for denne beslutning i det mindste er klart placeret. Resten er til at græmme sig over. Stemningsbillede fra Viben, klargøring til den sidste sejlads 27. oktober 2010, navigatøren forbereder sig. Bemærk det topmoderne elektroniske udstyr og det tidløse danske maritime design. Foto: Forfatteren. Det er en skandale I Søværnsplan blev det fastslået, at en løsning med en traditionel struktur, af økonomiske årsager ville medføre, at antallet af enheder typevis måtte reduceres. Det fremgik endvidere, at indførelsen af en anden typestruktur, hvor en standardtype på ca. 300 tons kunne fungere fleksibelt i forskellige enhedsroller, var mulig. Den nye struktur ville ikke være tilstrækkelig for opgaveløsningen, men dog muliggøre et større indsatsberedskab end den traditionelle struktur på samme uændrede budget og dermed være et rimeligt godt grundlag for videre udbygning til en effektiv flådestruktur. Den kommende udvikling af flåden blev på denne baggrund anbefalet gennemført ved etablering af en FLEX-struktur omfattende skibe af Flyvefisken-klassen. Ved kommandostrygningen havde P562 kun 16 år i operativ tjeneste bag sig. 4 kafkask, (efter den tjekkiske forfatter Franz Kafka ( )), om en situation, stemning mv. absurd på en skræmmende måde; mareridtsagtig. 6

7 Normal levetiden for orlogsfartøjer ligger anslået på mellem år. Det er efter forfatterens opfattelse en skandale at udfase så nye skibe og en decideret hån mod skatteyderne, der har finansieret skibene. Flåden anno 1988 P551 Hajen under gang, et studie i kampkraft. Foto: Søværnet Omkring afslutningen af den kolde krig bestod Flåden af relativt mange mindre enheder og færre større enheder, der i parentes bemærket i forhold til andre flåders skibe, var meget små. Opbygningen af de 14 5 SF 300 enheder med tilhørende modulsystemer var siden 1982 sat i fuld gang, idet koncepten pegede på muligheden for at erstatte ni bevogtningsfartøjer af Daphne klassen, seks torpedobåde af Søløven-klassen og otte minestrygere af Sund-klassen med en ny, men fleksibelt indrettet skibstype. Evnen til minerydning ville i denne sammenhæng blive moderniseret og generelt blev der ved SF 300 programmet tilført ganske betydelig kampkraft og operativ fleksibilitet, idet projektet blandt andet omfattede moduler til i alt 10 svært bevæbnede SF 300 kampenheder. Man kan i den sammenhæng glæde sig over, at pågældende våbenmoduler nu i et vist omfang genanvendes i støtteskibene og de kommende fregatter. Resultatet af den imponerende og innovative udvikling, som Søværnets Materielkommando sammen med dansk industri stod for, var anskaffelse af i alt 14 enheder til erstatning af de 23 ældre enheder. Koncepten vakte gennem årene berettiget opmærksomhed og blandt andre viste US Navy 5 Fra Søværnet blev der peget på et antal omfattende i alt 16 enheder. 7

8 og Coast Guard, den canadiske flåde samt den japanske flåde, og ikke mindst interessant, også Folkerepublikken Kinas flåde, interesse for programmet. Det er i sandhed enestående. Omkring december 1988 så flåden således ud: Flådens silhuettavle 1988, egentlige krigsskibe. Kilde: Søværnet. Minevåbnet var intakt med fire store minelæggere og to mindre kabelminelæggere, ligesom ubådsvåbnet havde en tilfredsstillende numerisk størrelse. De fire ældre inspektionsskibe af Hvidbjørnen klassen stod for erstatning af fire nye enheder af Triton-klassen. To fregatter af Peter Skram-klassen stod for skud i en politisk orienteret kamp, der ikke just var belastet af faglighed, og der var i 1988 bestemt ingen planer om bygning af nye fregatter. Tre mindre korvetter af Niels Juelklassen skulle dermed løse opgaver, som i realiteten krævede langt større skibe. Men sammen med minelæggerne, de ti Willemoes missilenheder og kampflex erne rådede flåden fremadrettet mod forliget i 2000 over en betydelig kapacitet til kystnære operationer og evnen til varsling var til stede med mulighed for at indsætte skibe og fly i koordinerede, fremskudte operationer, ikke blot i hjemlige farvande, men også i international sammenhæng. Samarbejdet med flyvevåbnet var på det tidspunkt glimrende, og de koordinerede operationer gav optimisme og betød synergi mellem de to værn. Sammenfattende ses det, at flåden kunne løse opgaver i nærområdet (fredstidsopgaver, krisestyringsopgaver og forsvar af nationen i rammen af NATO medlemskabets artikel V opgaver). Og samtidig, med visse begrænsninger, også i international sammenhæng under fjernere himmelstrøg. På den baggrund og ved afslutningen af den kolde krig indledtes transformationen af flåden til de nye globale realiteter. Det er den proces, der i 2010 har fået karakter af en ubetænksom og planløs deformation af en tidligere robust flådestruktur, der nok skulle transformeres, men ikke ødelægges. 8

9 Status 2010 I en artikel i Tidsskriftet 2009 fremgik følgende oversigt, der med en række nøgletal til og med 2009 viser udviklingen. Yderst til højre er tilføjet facit efter den seneste udvikling ultimo Antal egentlige krigsskibe (2) 6 Fredsstyrken inkl. civilt ansatte ca Status så i 2009 ud til at vise en positiv tendens siden 2006 med tilgangen af de to kommandoskibe, Men med den overraskende udfasning af de 3 korvetter 2009 og den seneste beslutning om at udfase samtlige Standard Flex fartøjer, ændredes billedet totalt. Kilde: Forfatteren på baggrund af søværnets silhuettavler samt data fra bemærkninger til diverse finanslove og den seneste udvikling. Status er, at Søværnet gennem de seneste år styrkemæssigt er blevet udhulet i en grad, så et robust nationalt maritimt forsvar ikke længere er til rådighed og derfor stort set er utopi år Især tidligere Forsvarsminister Søren Gade udpeges af mange som den egentlige arkitekt bag denne udvikling, der har deformeret dansk forsvar og specifikt ødelagt søværnets sammenhængskraft. Ministeren nåede, inden han valgte at trække sig tilbage, at indgå hvad han selv sangvinsk betegnede, som det bredeste forlig nogensinde. Desværre er bemeldte forlig samtidig et enestående eksempel på indholdsløs politik der står ganske enkelt ikke noget forpligtende i teksten, bortset fra de afsnit, der omhandler reduktion af styrkemål. Forliget er kort og godt perspektivløst. Nu er der styr på forsvarets økonomi 7. I 2010 hænger forsvarets økonomi i laser, men der er måske nok styr på laserne. Årsagen til den aktuelle situation er, at de folkevalgte ikke vil finansiere deres eget ambitionsniveau og den førte politik. Det har betydet en høj pris, især for søværnet og flyvevåbnet. Men også hærens kampafgørende kapaciteter er eroderet. Dansk forsvar har anno 2010 fået karakter af et mindre ekspeditionskorps med bidrag fra tre værn, men uden nogen egentlig operativ sammenhængskraft, synergi eller egentligt robust forsvarspotentiale. Der kan optimistisk set måske holdes mellem m/k ude i internationale operationer, men det kniber og koster 21 milliarder kroner om året. Siden år 2000 er søværnet reduceret med fem ubåde, seks minelæggere, ti torpedomissilbåde, to tankskibe og en Land Mobil Base med to integrerede mobile Harpoon Missilbatterier. I 6 Om end Absalon-klassen ikke figurerer som egentlige krigsskibe, medtages de på grund af den aktuelle bevæbning. 7 Bent Fabricius, formand for HOD, Danske Officerer nr. 8 oktober

10 Nordatlanten er to Grønlandskuttere udgået. Hertil skal lægges de i 2009 udfasede 8 tre korvetter af Niels Juel-klassen og senest i 2010 er udfasning af alle (otte ud af oprindeligt 14) Standard Flex fartøjer beordret. Samtidig nedlægges statens tre isbrydere og det er uvist hvornår de to store miljøfartøjer erstattes. På plussiden ses to støtteskibe og to inspektionsfartøjer til Nordatlanten samt aktuelt bygning af tre fregatter samt Diana-klassens seks enheder, der afløser de tidligere orlogskuttere. Hertil kommer justering af et antal mindre enheder. Det kan objektivt konstateres, at der de seneste ti år er nedlagt, flyttet og sammenlagt strukturer, udfaset kampfly, luftforsvarsmissiler, ubåde, kampvogne, korvetter, standardflex-fartøjer, isbrydere mv.- især for at finansiere udgifter til krigen i Afghanistan eller andre internationale opgaver. Mange såkaldte rationaliseringer, sammenlægninger, driftseffektiviseringer og andre managementtiltag er samtidig gennemført. Forsvarspolitisk kannibalisme Den aktuelle situation er opstået, uanset at der aldrig før har været så store bevillinger til forsvaret, der alligevel så at sige må spise sig selv op indefra. Det er en uværdig form for forsvarspolitisk kannibalisme. Robert Storm Pedersens satiriske tegning af hunden, der får serveret sin egen hale, springer i hu, og man fristes igen til at spørge: Hvor bliver pengene af? Og man skal bemærke, at hunden altså kun har én hale. Men måske er tegningen, hvor dåren sidder på den gren, han selv er ved at save over, endnu mere rammende. Hvor er effekten af alle sammenlægninger, rationaliseringer, effektiviseringer, værnsfælles optimeringer og omlægninger med videre blevet af? Viben s regnskab Den følgende silhuet-tavle stammer fra P 562 Viben, hvor besætningen har holdt regnskab med flådens deformation. De mange afkrydsninger taler for sig selv og tegner en karikatur af en tidligere vel afbalanceret flådestruktur. Tavlens silhuetter stammer fra 2005, afkrydsningen er afsluttet den 7. oktober P563 Søløven overlever i en ombygget rolle som dykkerskib, men uden operative muligheder i en sømilitær sammenhæng. At Thor Anglia og Thor Futura medtages og anføres på en tavle over flådens skibe kan ikke forklares sagligt de er begge civile skibe indchartret under det såkaldte ARK-projekt og er ikke orlogsskibe. Måske er årsagen, at de fylder godt og løser mange opgaver. ARK-projektet 9 er i øvrigt smart tænkt og tjener formålet. Her følger Viben s tavle. 8 Beslutningen herom var søværnets egen og uforståelig for de fleste i flåden. 9 Et dansk projekt udtænkt af innovative søofficerer. Det sikrer, at NATO råder over ``Heavy Sea- Lift`` kapacitet. Styres fra Søværnets Operative Kommando i Århus. 10

11 Tavlen viser udviklingen fra 2005 til 2010, og siger mere end mange ord. Afkrydsningen er foretaget med fedtstift i tilfældigt valgte farver. Forsvarsaftalen I juni 2009 indgik Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance en politisk aftale om forsvaret. Aftalen benævnes Forsvarsforlig Resultatet for flådens vedkommende fremgår af Viben s tavle for så vidt angår de fastlagte reduktioner. Besætningen har lakonisk fulgt udviklingen og systematisk krydset de skibe af, som politikerne på forsvarschefens anbefaling har besluttet, der ikke længere er brug for. I 500 året for flådens oprindelse kan det konstateres, at der næppe nogen sinde har været færre skibe til rådighed. Det er ikke nødvendigt at dvæle ved den effekt som tavlens fortælling måtte have på personellet ud over at konstatere, at den langt fra kan være opmuntrende og befordrende for fastholdelse og motivering. Forligsfakta På den anden side får forsvaret med Forsvarsforlig en årlig merbevilling på 700 mio. kr., hvoraf 205 mio. kr. er en varig forhøjelse, mens 395 mio. kr. er til engangsudgifter til bl.a. ekstraordinær opfyldning af ammunitionslagre (hæren) mv. De sidste 100 mio. kr. årligt er en 11

12 såkaldt sikkerhedspulje, der er placeret på finanslovens 35. Alligevel ser Forsvarschefen det nødvendigt at anbefale udfasning af de sidste 8 Standard Flex enheder for at opnå en beskeden besparelse på driften. Men der er styr på økonomien! Objektivt indeholder forliget en række nye kapacitetsreduktioner og nedlæggelser, der rammer alle tre værn. Eksempelvis reduceres antal kampfly, kampvogne og ikke mindst udfases otte standardflex-fartøjer. Herudover pålægges forsvaret i forligsperioden en årsværkseffektivisering på ca. 5 %, effektivisering af området øvrig drift på op til 18 % samt en række andre effektiviseringer og rationaliseringer. Dette skal ses på baggrund af Forsvarskommandoens årsprogram 2010, hvoraf det fremgår, at der påregnes anvendt ca. 1,5 mia. kr. i merudgifter til internationale operationer i år. Det budgetterede gennemsnitlige forbrug er i forsvarets forslag opgjort til mio. kr. årligt mod en gennemsnitlig årlig finanslovsbevilling på mio. kr. Men der er styr på økonomien! Forsvarskommissionen af 2008 Den seneste forsvarskommission (FK 2008) konkluderede blandt andet.. at der som følge af styrkelsen af den operative kapacitet, konkret i 2009 vil være sket en fordobling i forsvarets strukturelle evne til gennemførelse af internationale operationer``. Ultimo 2010 og med ovenstående oversigt in mente er dette udsagn mildest talt misvisende for søværnets vedkommende og der er tale om en komplet ændret situation. Om den aktuelle situation skriver FK 2008 endvidere,...`` at Forsvaret, som en konsekvens af det øgede råderum 10 til at føre en aktivistisk udenrigspolitik, gennem de seneste år har gennemgået en forvandling fra et territorialforsvar baseret på mobiliseringsenheder til et moderne forsvar baseret på fleksible, deployerbare kapaciteter, der globalt kan indsættes i operationer i det fulde spektrum af opgaver under stort set alle forhold. Særligt perioden fra 2005 og frem har været kendetegnet ved gennemførelsen af en omfattende omlægning af forsvaret, med opbygning af en helt ny og tidssvarende struktur, hvor der skal være en direkte sammenhæng mellem forsvarets opgaver og de enheder, forsvaret råder over.`` Men er det nu også rigtigt? For søværnet betyder denne omlægning, at der i 2010 og de kommende tre fire år kan deployeres et enkelt skib af Absalon-klassen og måske periodevis én Thetis-klasse, resten er udfaset, og fregatterne er næppe operative før Der findes ingen mindre enheder, der periodevis kan erstatte de store enheder, med mindre man trækker skibe hjem fra de arktiske farvande. Der vil derfor blive drevet rovdrift på de få skibe flåden råder over, besætningerne vil begynde at brokke sig over de mange perioder væk fra hjemlige farvande, og materiellet vil nedslides uforholdsmæssigt hurtigt, mens vigtige kerneopgaver må vige. 10 For flådens vedkommende er råderummet vanskeligt at få øje på. 12

13 Operative opgaver Som følge af udfasningen af de tre korvetter og de sidste otte Standard Flex fartøjer bliver søværnet i nogen grad en "enten eller" kapacitet og ikke det ``både - og forsvar`` som var forudset af FK1998. Forsvarschefen har udtalt, at de internationalt udsendte enheder skal være mentalt (og dermed også reelt) forberedt og trænet til at imødegå en væbnet konflikt eller angreb i operationsområdet. Vi kan fremover blive nødt til at sende fregatter / støtteskibe til operationer, som vi hidtil naturligvis afhængig af opgaven - har kunnet løse langt billigere med Standard Flex enheder. Alternativet er naturligvis, ikke at sende et bidrag, men det er der vist ingen politisk interesse for som landet ligger nu. Det strider ganske enkelt mod alle politiske udsagn om en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Korvetter og Standard Flex kompetencer Korvetter og Standard Flex enhederne har haft en meget bred opgave portefølje omfattende deltagelse i NATO flådeøvelser og internationale opgaver 11, rutinemæssig efterretningsindhentning til støtte for opbygning af normalbilledet i Østersøen, farvandspatruljer, søredning, miljøopgaver, søopmåling, skoleskibsopgaver, maritim tilstedeværelse og suverænitetshævdelse, særlig hjælp til Politiet og SKAT (for eksempel IOC og KLIMA topmøderne) og senest som del af kongedelingen i forbindelse med Kronprinsesse Victorias bryllup i Stockholm. Blot for at nævne de sidste par års mange forskellige opgaver. I fremtiden vil flåden ikke kunne løse sådanne opgaver med samme effektivitet, robusthed og relative beskedne økonomiske konsekvenser. Paradoksalt nok er opgaverne stadig aktuelle og vil være det fremover, men vi har ikke skibene længere til trods for hvad den siddende forsvarsminister skriver i dagspressen. Under overskriften Vi har skibene fortæller forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) medio 2010 på Berlingskes debatside, at en læser ikke behøver at være bekymret over, at 8 Standard Flex fartøjer nedlægges. Vi har nyere skibe den såkaldte Diana-klasse som kan operere herhjemme, fortæller ministeren beroligende, og det lyder som om Diana-klassens seks enheder kan løse de samme opgaver som otte Flex-skibe. Det kan de bare ikke! Et indlæg i samme avis fra forfatteren rettet mod denne udmelding fra ministeren, kom der aldrig svar på. Følgende tabeloversigt viser udviklingen Eskorte i Gibraltarstrædet, patruljer ud for Libanon, i Adriaterhavet, Caribien, deltagelse i krigen mod Irak, piratjagt ved Afrika, minerydning i Østersøen, de danske stræder, langs Norges kyst, i den Engelske Kanal og i Adriaterhavet, 13

14 Flådens sammensætning over perioden 1987 fremskrevet til 2014 Betegnelse 1987 Primo 2009 Ultimo 2010 Fremskrevne kapaciteter 2014 Kampskibselement 2 Peder Skram-kl fregatter 3 korvetter Niels Juel - kl Ingen kapacitet 3 Fregatter 3 Niels Juel-kl korvetter 4 SF 300 i kamprollen 6 Søløven-kl torpedobåde 10 Willemoes-kl torpedomissilbåde Mineskibselement 4 minelæggere af Falster-kl Ingen kapacitet Ingen kapacitet Ingen kapacitet 2 minelæggere af Lindormen-kl Minerydningselement 3 minestrygere af Sund-kl 4 SF 300 i minerydningsrollen med droner Begrænset kapacitet Nyt koncept omfatter organisk MCM kapacitet Undervandsbådselement 5 undervandsbåde Ingen kapacitet Ingen kapacitet Ingen kapacitet Inspektions og overvågningselement 5 inspektionsskibe 8 orlogskuttere 8 bevogtningsfartøjer 3 Grønlandskuttere 4 inspektionsskibe, Thetis-kl 2 inspektionsskibe, Knud-kl 1 Grønlandskutter 4 (6) Diana-kl patruljefartøjer 4 inspektionsskibe, Thetiskl 2 inspektionsskibe, Knud-kl 1 Grønlandskutter 6 Diana-kl patruljefartøjer 4 inspektionsskibe, Thetis-kl 2 inspektionsskibe, Knud-kl 1 Grønlandskutter 6 Diana-kl patruljefartøjer Depotskibe, tankskibe 2 tankskibe Ingen kapacitet Ingen kapacitet Ingen kapacitet Hjælpeskibselement, transportfartøj, isbrydere og miljøfartøjer 1 mindre transport fartøj 4 isbrydere 1 mindre transport fartøj 3 isbrydere 2 mellemstore miljøfartøjer 5 mindre miljøfartøjer 1 mindre transport fartøj 3 Isbrydere udfases 2 mellemstore miljøfartøjer 5 mindre miljøfartøjer 1 mindre transport fartøj 2 mellemstore miljøfartøjer 5 mindre miljøfartøjer 14

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!!

potentiale til at en sådan situation kan opstå inden CAOCF lukker og overgiver lead rollen til Poggio Renatico!! Sidst i maj spurgte HIS om jeg ville skrive et lille Flyvevåben indlæg til LISBON Association og jeg spurgte kækt hvad terminen var. Senest med udgangen af juni var svaret. Det var jo i så god tid, at

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme.

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. 1 100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. Det er ikke tilfældigt, jeg holder netop denne tale i dag. Og for jer, her på Center for Militære Studier.

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 8. december 2009 MINISTERREDEGØRELSE BERETNING 17/2008 OM FORSVARETS UNDERSTØTTELSE AF SINE MILITÆ- RE OPERATIONER I AFGHANISTAN

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

UM s HR-strategi tager udgangspunkt i ministeriets mission, vision og værdier samt de specielle vilkår, der gør sig gældende for ansættelse i UM.

UM s HR-strategi tager udgangspunkt i ministeriets mission, vision og værdier samt de specielle vilkår, der gør sig gældende for ansættelse i UM. UDENRIGSMINISTERIET Vi skal både nu og fremover kunne levere rettidige resultater af høj faglig kvalitet og yde professionel betjening af vores ministre, den samlede regering, Folketinget samt vores nationale

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Lokalt MED Område Øst har drøftet såvel analyse som forløbet vedr. denne.

Lokalt MED Område Øst har drøftet såvel analyse som forløbet vedr. denne. Lokalt MED Område Øst, Ældreområdet Dato 22.05..2012 Høringssvar vedr. MANTEC s analyse af ældreområdet Lokalt MED Område Øst har drøftet såvel analyse som forløbet vedr. denne. Generelt har det været

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En strategi for støtte til fremme af danske virksomheder Side 02 Fokusområder Side

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008

Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008 Bilagsbind 1 Dansk forsvar Globalt engagement Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008 Bilagsbind 1 Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008 Dansk forsvar Globalt engagement Forsvarskommissionens beretning,

Læs mere

MARITIM-VIDEN FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK

MARITIM-VIDEN FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK Ringkøbing Skjern Smedegade 2 B FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK Sæsonprogram 2012/2013 Klik ind på www.maritim-viden.dk eller www.facebook.com/groups/maritimviden Ringkøbing Skjern

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn

Politisk aftale om tilrettelæggelsen af fremtidens tilsyn Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) København, d. 7. maj 2015 Venstre Dansk Folkeparti Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Politisk aftale

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192)

NOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 6 Offentligt NOTAT 30. maj 2014 om definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) 1. Begrebet sikkerhedshændelse er et centralt

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere