Box 334. Hvad er AA også?

Transkript

1 Box 334 Hvad er AA også?

2 De Tolv trin 1. Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for alkohol at vi ikke kunne klare vort liv. 2. Vi kom til at tro, at en Magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage. 3. Vi besluttede at give vor vilje og vort liv over til Guds omsorg Gud som vi opfattede Ham. 4. Vi lavede en dybtgående og frygtløs moralsk opgørelse over, hvad vi indeholdt. 5. Vi indrømmede over for Gud, for os selv og for et andet menneske, nøjagtig hvordan det forholdt sig med vore fejl. 6. Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse fejl i vores karakter. 7. Vi bad Ham ydmygt om at fjerne vore fejl. 8. Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 9. Vi gik direkte til disse mennesker og gjorde det godt igen, hvor det var muligt, undtagen hvor dette ville skade dem eller andre. 10.Vi fortsatte vor personlige opgørelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks. 11.Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede Ham, idet vi alene bad om at få at vide, hvad der var Hans vilje med os og om styrken til at udføre den. 12. Når vi som følge af disse trin havde oplevet en åndelig opvågnen, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til alkoholikere og at efterleve disse principper i alt, hvad vi gjorde. 2

3 Indhold Forord 4 Hvad er AA? 5 AA mødet 6 Mødelisten 8 Anonymiteten 10 Nykommermøde 12 Trinmøder m. v Trin, 12 Traditioner, 12 punkter om AA 16 Økonomi 17 Litteratursalg. 19 Tillidshverv i AA gruppen 20 Telefonen, telefonnummerliste 24 Mærkedagsmønter 25 Nykommere 26 Servicekonferencen 28 Ændringer i gruppers mødeafholdelse 31 BOX vores blad 33 Landsdækkende Informationsudvalg LIv 34 Hovedservicekontoret 36 Informationsarbejde 37 Mangfoldighed rummelighed frihed 39 Hvad AA ikke er 41 3

4 Forord Gennem 3½ år har Hans Peter fra Box 334 s redaktion skrevet en serie artikler under fællesoverskriften Hvad er AA også? Disse 21 artikler har vi samlet i dette hæfte i håbet om, at det kan besvare mange af de spørgsmål, som nye i AA (og ofte også folk med flere års erfaring) stiller. Vi vil gerne takke Hans Peter for det store arbejde, han lægger i bladet og også mange andre steder i AA. Redaktionen Box 334 4

5 Hvad er AA? AA er et fællesskab. Klart og enkelt er det beskrevet i FORMÅLSERKLÆRINGEN som oplæses ved starten af hvert AA-møde. (Det blev tidligere kaldt Formålsparagraffen ). Her står både hvad AA er og hvad AA ikke er. Vort Primære formål findes mange steder på tryk : Blandt andet på bagsiden af bogen 12 trin og 12 traditioner og i den orange folder AA og Samfundet. AA er siden starten i Ohio i 1935 vokset til et verdensomspændende fællesskab med mange møder i mange lande. Her i Danmark er der aktuelt ca. 425 møder hver uge. Møderne afholdes grundlæggende efter samme koncept alle steder og varigheden er normalt 1 time.ved møderne føres der ikke samtaler, - der er kun én ad gangen der har ordet. Ansvarsjob såsom mødeleder, kaffemand m/k, kasserer m.v. går på skift gruppens medlemmer imellem. Det anbefales meget til nykommere at komme i god tid før møderne og blive lidt efter, da det er her der snakkes sammen og skabes gode kontakter. AA har sit eget salg af litteratur, som er godkendt af Fællesskabets Hovedservicekontor i USA. Mange grupper har også et lille udvalg af litteraturen til salg. Desuden er en del foldere gratis. I AA er grupperne det primære og og ud fra dem er AA i Danmark s struktur opbygget og AA's mange servicefunktioner fungerer i denne struktur. AA er ikke en behandling, men et program foreslået som en vej til helbredelse. Et ændret liv, hvor vi lærer selv at tage sansvaret for vort liv og ædruelighed. Ved Nykommermøderne oplæses De 12 punkter om AA. Her står enkelt og jordnært hvordan livet i AA fungerer i praksis. Med tiden oplever vi, hvordan AA kommer til at betyde frihed fra Kong Alkohols styring af vort liv og frihed til at leve det liv vi gerne vil og vi får vor sunde fornuft tilbage. I AA er der ingen påbud, men alt er forslag til at komme til at leve et bedre liv med større livskavlitet. Mange af disse og mange andre ting tager vi der har været i Fællesskabet i en del måneder eller nogle år som en selvfølge. Til dig der er ny eller som ikke har hørt det før vil vi foreslå : Spørg om det du ikke forstår Spørg og del om det der ligger dig på sinde Søg kontakt med os før, efter og mellem møderne Læs i litteraturen Lyt til det der læses og deles ved møderne Tag hvad du kan bruge og lad resten ligge. Vær ærlig og villig Det er væsentligt at du fokuserer på det du har gavn og glæde af. Der vil altid være noget du ikke forstår, ikke sympatiserer med eller ikke kan rumme i nuet. Fokuser ikke på det. Det dukker nok op når tiden er moden for dig til at bruge det. Dette var noget om hvad du som ny i Fællesskabet har brug for at vide. I de følgende afsnit vil der blive berettet mere om, hvad AA også er. 5

6 AA mødet. Et AA-møde afholdes af en AA-gruppe 1 gang om ugen på en fast ugedag på et fast klokkeslæt. Dette er anført i mødelisterne. Det afholdes hver uge uanset om det er i ferieperiode eller på skæve helligdage. Møder afholdes i lejede eller lånte lokaler. Mange møder afholdes i mødelokaler ved kirker. Her findes velegnede mødelokaler med fin adgang til køkken. Det betyder ikke at der er religiøst fællesskab med kirken. Ved møderne er enhver, der har et ønske om at holde op med at drikke, velkommen. ( Vor 3. die tradition). Pårørende og andre gæster er velkomne ved gruppens åbne møder. Det er anført i mødelisten, hvornår en gruppe har åbent møde. Kommer en ikkealkoholiker til et almindeligt AA-møde, skal mødelederen ved mødets start indhente gruppens samtykke til at vedkommende kan deltage i mødet. Grupperne kan være af meget forskelligt antal deltagere. Dette er en følge af at det er frit for enhver AA'er hvor og hvor ofte han eller hun ønsker at deltage i pågældende gruppes møde. Det kan anbefales især nykommere at aflægge besøg hos en del forskellige grupper inden vedkommende planlægger at komme fast i en eller flere bestemt(e) gruppe(r). På længere sigt har de fleste AA'ere en gruppe de kommer fast i. Dette kaldes at have sin Hjemmegruppe. Det er èn af de meget store værdier og charme ved AA, at man helt frit kan vælge hvor og hvor hyppigt, man ønsker at gå til AA-møde. Et almindeligt AA-møde holdes efter et koncept, som i hovedtræk følges af enhver AAgruppe. Det kan have følgende forløb : 1. Velkomst ved mødeleder 2. Et øjebliks stilhed for at tænke på hvorfor vi selv er kommet og på dem der stadig lider. 3. Oplæsning af AA's primære formål 4. Mødeleder spørger om der er deltagere i AA for første gang og i så fald om vedkommende vil præsentere sig ved fornavn 5. Mødeleder spørger om der er nye i gruppen for første gang og om vedkommende vil præsentere sig ved fornavn. 6. Mødeleder spørger om der er meddelelser til gruppen af AA-relateret karakter. Herunder kan mødelederen læse op af modtaget post 7. Mødeleder spørger om der er AA-mærkedage. I så fald bliver der klappet af medlemmet der har mærkedag. I mange grupper får medlemmet en mønt svarende til mærkedagen. ( Det er dog gruppens afgørelse om den tildeler sådanne mønter). 8. Mødeleder spørger om der er nogen, der har behov for at bruge gruppen. 9. Evt. oplæsning fra 5. kapitel i Store Bog : Sådan virker det 10. Mødeleder spørger om der nogen der har et emne til mødet. Er dette ikke tilfældet, anvendes pkt Mødeleder indleder med eget emne eller oplæsning af et stykke fra AAlitteraturen 12. Mødeleder lader ordet gå bordet rundt ( som regel venstre om ), eller mødele- 6

7 der giver ordet frit (oftest når der er mange mødedeltagere). Der kan så deles ud fra indledningsemnet eller hvad der ligger den enkelte på sinde. 13. Mødet afsluttes efter 1 time, Hvilket normalt ikke overskrides. 14. Mødeleder oplæser 3.die, 5.te, 7.vende og 12.te tradition og der mindes om anonymiteten. 15. Kurven sendes rundt til deltagerbidrag,- i en del grupper efter oplæsning af Løfterne. 16. Et gruppemedlem eller mødeleder oplæser Løfterne. 17. Alle deltagere står op med hinanden i hænderne og fremsiger sindsrobønnen. Der kan herefter varslet ved mødets start afholdes gruppesamvittighedsmøde ( også kaldet forretningsmøde). Her træffer gruppen beslutninger om gruppens drift som f. eks. nyvalg til ansvarsposter, orientering ved grupperepræsentant, forberedelser til næste servicekonference m.v. Er der nykommer til stede ved mødet bydes hun eller han velkommen. Mødet bliver ofte gjort til møde med oplæsning af AA's 12 punkter, emnet bliver 1.ste trin eller tilsvarende. Nykommeren vil efter mødet blive kontaktet af et medlem, som giver svar på eventuelle spørgsmål. Nykommeren orinteres om gruppens funktion og tildeles efter behov mødeliste, AA-foldere og evt. telefonnumre til gruppemedlemmer. Mange grupper har med jævne men faste mellemrum Åbent møde. Hertil er ikkealkoholikere velkomne. Det kan være pårørende, læge, præst, socialrådgiver eller hvem der måtte ønske at stifte bekendtskab med AA. Til disse møder er der som regel arrangeret med en AA'er at han eller hun vil være speaker. Det vil sige at pågældende fortæller om hvordan det var at være aktiv alkoholiker, hvad pågældende gjorde og hvordan hun eller han har det nu. Det tager som regel minutter af mødet. Resten af mødet gives ordet frit. Adskillige grupper har valgt at have et hovedtema for deres møder. Det kan være Store Bog-grupper, emnegrupper m.m. Om nykommermøder og trinmøder skrives senere i artikelserien. Det kan for nye i AA forekomme ensformigt at visse tekster oplæses ved hvert møde. Der må vi huske, at der jævnligt kommer nye til gruppen og at det for alle medlemmer er godt at holde det klart til enhver tid, hvad disse for vort Fællesskab så grundlæggende tekster indeholder. For mig har det også været af værdi fordi en sætning pludselig kunne få nyt indhold eller ny værdi for mig. Ligeledes kan det forekomme unødvendigt at præsentere sig med fornavn og sige: Jeg er alkoholiker hver gang man tager ordet. For mig er det ved et møde en selvfølge blandt andre alkoholikere at fastholde mig i hvorfor jeg er kommet ved at sige at jeg er alkoholiker. Ligeledes lærer nye i gruppen hurtigere vore navne når vi siger vort fonavn. Efter adskillige år i Fællesskabet er det fortsat en glæde for mig at deltage i AAmøderne. Bliver jeg i tvivl om hvorvidt jeg skal fortsætte behøver jeg blot at læse 7

8 Løfterne endnu en gang. Mødelisten Mødelisten er en fortegnelse over de AA-møder, der afholdes hver uge i Danmark. Det er af stor betydning for enhver AA-er at kunne finde frem til et AA-møde uanset hvor i Danmark han/hun befinder sig. Det er ligeledes grundlæggende for en nykommer i fællesskabet at få udleveret en mødeliste. Det er som regel det bedste for en nykommer først at få udleveret mødelisten ved første møde, da der bør gives en forklaring om hvorordan den bruges og forstås. Der afholdes aktuelt 412 møder hver uge i Danmark. Der kan ske løbende ændringer vedrørende grupperne. Det kan være ændrede adresser, ændrede mødetider, oprettelse af nye grupper / nedlæggelse af grupper m.v. Mødelisten a'jourføres løbende af AA-data, men AA-data kan kun a'jourføre de oplysninger de får. Det a'jourføres løbende på hjemmesidens mødeliste. I de senere år er den trykte mødeliste vedlagt vores blad BOX 334 og bliver derfor kun fornyet når bladet udkommer hver anden måned.. Det vil sige, at den mødeliste der kommer sammen med BOX 334 ikke er den sidst opdaterede. Den sidst opdaterede er den, der ligger på hjemmesiden : www. anonymealkoholikere.dk og som kan down-loades som PDF-fil eller den kan søges i databasen, som er angivet ligeledes på hjemmesiden. Oprettelser af ny gruppe eller andre ændringer bør indsendes til AA-data senest en uge før de skal i mødelisten og gerne med et æ foran rettelsen i ændringer som beskrevet i formularen. Ved særlige behov kan der optrykkes a'jourførte papirlister Fremgangsmåden for indsendelse af ændringer står på bagsiden af mødelisten. Her fremgår det endvidere nederst hvilken dato den pågældende mødeliste er a'jourført. Nogle regioner udgiver mødefortegnelser for møder i deres region. Disse mødelister a'jourføres af den pågældende region. Jeg vil følgende gennemgå en mødeliste : 1. Forsiden har meget klare oplysninger om hvordan AA i Danmark kan kontaktes samt ajourføringsdato. 2. Side 2 er vigtig at bemærke. Her er nogle enkle forklaringer til en del af de udtryk eller forkortelser, der anvendes i listen. 3. Møderne er anført i alfabetisk orden inden for hvert landområde. 4. På næstsidste side er anført nogle danske møder i udlandet, møder i Danmark 8

9 på engelsk, grønlandsk og islandsk. Endvidere er der oplysninger om AAmøder på internettet. 5. På sidste side står AA s formål, vejledning vedr. ændringsmeddelelser og AA s postadresse. Et AA-møde anføres på følgende måde : Bynavn, adresse, ugedag og klokkeslæt for mødets start. Dette er fælles for alle møder. Herefter kommer specielle oplysninger vedrørende mødet., hvilket kan være : sidste tor. i md. ÅBENT Dette betyder at der er åbent møde den sidste torsdag i hver måned. Her er andre end alkoholikere også velkomne. Det være sig venner, familie, læger sygeplejersker, socialrådgivere og andre. Der kan også stå : 1. man. i md. mar., juni, sep., dec.åbent. Her betyder det at der er åbent møde den første mandag i månederne marts, juni, september og december. Står der Nykommermøde(ej restriktivt) er det et møde tilrettet specielt for nykommere, men enhver alkoholiker vil være velkommen. Det varer ofte mellem 1 og 1½ time. Der kan endvidere være anført Trinmøde, Store Bog, Trin og Traditioner, Emnemøde, Til Daglig Eftertanke etc. Dette betyder at hovedvægten af gruppens arbejde ligger inden for det anførte emne. Vi unge er møder primært for unge under 35 år, men er ikke restriktivt. Kvindegruppe, Mandegruppe eller andet gruppepræg. De er dog som alle møder i AA ikke restriktive. Det er et stort privillegium, at vi i Danmark har så mange ugentlige møder så godt spredt over landet, at det i praksis vil være overkommeligt at komme til et møde samme dag, ja visse steder endog flere møder på samme dag. Jeg talte engang med en nordmand, der hver uge kørte 250 km til mødet i hans hjemgruppe. Det er en rigtig god oplevelse at besøge grupper man ikke plejer at komme i. Det er derfor en god ide at have en mødeliste ved hånden på ture rundt i det ganske danske land. 9

10 Anonymiteten I 12. tradition står der : Anonymitet er det åndelige grundlag for alle vore traditioner, der til stadighed minder os om, at princippet går forud for personen. Det er af vital betydning for den enkelte i vort fællesskab at kunne regne med at den personlige anonymitet bevares i Fællesskabet. Især er det af betydning for nykommeren, der har taget det første skridt ind ad døren til et AA-møde. For mange er det netop derfor de valgte AA som den mulige løsning på deres alkoholproblem. Det er ofte hørt ved AAmøde : Det er for mig en helt uvurderlig hjælp at kunne komme her til AA-møde og dele om hvad som helst, der ligger mig på sinde, og vide at det ikke kommer videre. Det giver dog også hver enkelt et ansvar om at holde anonymt, hvem der er set deltage i mødet og hvad der er sagt - og dette ansvar bæres af gensidighed. Helt praktisk kan dette for eksempel betyde, at det er høfligt ikke at hilse på en mødedeltager, man træffer ude i samfundet, hvis vedkommende er sammen med andre. De andre kan måske bagefter spørge om hvem det var, der hilste. Så er mødedeltageren faktisk nødt til at lyve, hvis ikke anonymiteten skal brydes. Selv har jeg ofte funderet over anden form for anonymitet / loyalitet overfor personer såvel i som uden for fællesskabet. Når der deles ved AA-møderne sker det jævnligt, at der nævnes navne. Hver gang har jeg fundet at det var unødvendigt og det var bedre for den nævnte person, at navnet ikke var blevet nævnt. Når vi deler til møderne gælder det jo ikke om at rose personer og slet ikke at hænge nogen person ud, men at dele om egne følelser og egen adfærd. Vort fællesskab bygger på forslag, der siges ikke Du skal --. Mange har dog måttet erfare bitre konsekvenser af ikke at følge forslagene. Det kan være som at springe ud i faldskærm og ikke følge forslaget om at trække i udløseren på et tidspunkt. Det bliver således også foreslået at bevare sin egen personlige anonymitet specielt når det gælder presse, radio og TV ( 11. tradition ). Her er det dog det enkelte medlem, der opfordres til ikke at stå frem med navn og / eller billede. Erfaringen har vist, at det kan bringe vedkommendes ædruelighed i fare eller at det kan være til skade for Fællesskabet som helhed. Det er dog kendt at der er en del AA-ere, der har stået frem med navns nævnelse og måske endog skrevet en bog om sit liv med og senere uden alkohol. Det er som oftest personer, som i forvejen er kendte i offentligheden. De har haft mod og styrke til at bryde sin egen personlige anonymitet og fortælle hvordan det var, hvad de gjorde og hvordan de har det nu. De havde klogelig som regel flere års erfaring med deres ædru liv i AA, men nævnte ikke altid AA. At de stod frem på denne måde skal de have tak for. De har været mange lidende alkoholikere til inspiration til at gøre noget ved problemet og finde en løsning. Det har bragt mange ikke-alkoholikere en langt bedre indsigt i sygdommen alkoholismes destruktive hærgen på både alkoholikeren selv, men absolut også på omgivelserne. 10

11 Der blev ved World Service Meeting fastlagt et motto for året: Anonymous but not invisible. (Anonym men ikke usynlig.) Hermed beskrives det helt enkelt i korteste form, at vi som AA-ere skal kunne være anonyme, men at AA som fællesskab ikke skal være anonymt. Hvorledes skulle den lidende alkoholiker - eller pårørende - ellers kunne finde AA? Hvorledes skulle vi ellers kunne leve op til vor 5. tradition : Hver gruppe har kun et hovedformål : at bringe budskabet videre til alkoholikeren, som stadig lider? Derfor kan AA have en hjemmeside, en meget velfungerende telefonvagt med åbent 16 timer 7 dage om ugen, en boghandel med salg af AA-litteratur og gratisfoldere, vagt, åbne møder og informationsmøder. Derfor har AA i alle regioner et informationsudvalg, som iværksætter mange aktiviteter for at gøre AA mere synlig i samfundet. Derfor går vi ud på hospitaler, fængsler, behandlingshjem, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, i foreninger etc. for at informere om AA eller evt. oprette AA-grupper. Derfor kan vi være med i kommunale synliggørelsesarrangementer, fagmesser, musikfestivals m.v. Det skal selvfølgelig være op til den enkelte AA'er at deltage i disse aktiviteter, hvis personlig tilstedeværelse er nødvendig. Vi bærer ikke navneskilt, men kan just heller ikke stå med elefanthue på. Når vi går ud i informationsarbejde må det være en selvfølge at vi gør det under hensyntagen til vort program : De 12 trin, De 12 traditioner, De 12 begreber for verdensservice og at det ikke vil skade AA som helhed. Dette var mit indlæg om Anonymitet. Der kan siges meget mere. Derfor kan det være en idé at tage emnet op til et kommende AA-møde og der dele om værdien af anonymiteten og hvordan anonymiteten anvendes i praksis. Desuden vil jeg gøre opmærksom på at AA's boghandel har en folder med titlen Anonymitet. Til slut synes jeg det er relevant at citere, hvad Bill W. sagde : Når nogen nogetsteds rækker efter hjælp. ønsker jeg at AA's hånd altid skal være til stede, og for dette er jeg ansvarlig. 11

12 Nykommermøde. Når et AA-møde er annonceret i mødelisten som Nykommermøde er det et møde, som specielt henvender sig til nye i AA-fællesskabet. Det er dog ikke restriktivt så enhver AA'er er velkommen og der er da som regel også mange til stede med både måneders og års ædruelighed. Det er også værdifuldt for nye at høre nogle af de gamle i AA dele om deres erfaringer, men bestemt også godt for de gamle at høre om hvordan det var at være ny- -og måske knap ædru. Der gik næsten 2 år af min ædruelighed før jeg prøvede et nykommermøde. Derefter sad jeg næsten hver lørdag kl. 20 til nykommermøde i Ryesgade i ca. halvandet år. (Jeg havde ellers aldrig troet at fjernsynet kunne undvære mig lørdag aften). Et annonceret nykommermøde varer 1½ time og har en speciel opbygning : Velkomst Oplæsning af AA's primære formål Orientering om mødets forløb Præsentationsrunde Speciel velkomst til nye. Der laves aftale med gamle gruppemedlemmer om at tale med nykommere efter mødet. Oplæsning af de 12 punkter Vi kommer til AA ---- Oplæsning fra Store Bogs femte kapitel Sådan virker det Mødelederen præsenterer og omtaler nogle af de vigtigste bøger med godkendt AA-litteratur og orienterer om hvor de kan købes. Præsentation af mødets speaker, der fortæller sin beretning om, hvordan det var, hvad der skete og hvordan det er nu. I nogle grupper holdes her en mindre pause på ca. 5 minutter. Der orienteres om møntsystem ( vedrørende ædruelighedslængde.) Herefter gives ordet videre til mødedeltagerne i rækkefølge efter omvendt ædruelighedsanciennietet. Der klappes hver gang et medlem tager ordet og oplyser om ædruelighedslængde Dette for at understrege at nykommeren / nykommerne er mødets vigtigste person(er) og for at sikre at nykommere får mulighed for at dele om sin situation. Det sker på den måde at mødelederen giver ordet først til den, der har den korteste ædruelighed startende med timer, derefter dage, 1 uge, 2 uger, 3 uger, 1 måned, 2 måneder, 3 måneder, 6 måneder, 9 måneder, 1 år, 2 år. o.s.v. til alle har delt. Her kan det ske at dem med måneders eller især års ædruelighed ikke når at dele om deres erfaringer, da mødet skal slutte efter 1½ time. Undervejs i dette forløb tilbydes mærkedagsmønt. Mødelederen afslutter mødet med oplæsning af nogle af traditionerne. Løfterne oplæses. Stående med hinanden i hånden fremsiges Sindsrobønnen. Efter mødet er det af stor betydning at der nogen, der tager sig af at tale med nykommere så de kan få besvaret spørgsmål mv. 12

13 Der findes også andre former for Nykommermøder ofte kaldet 1. trins møder. Det er møder i de fleste øvrige AA-grupper, hvor der er nykommer(e) til stede. Her vil mødelederen sørge for at nykommeren bliver budt specielt velkommen og få aftale med et medlem om at snakke med nykommeren efter mødet. Mødelederen vil som regel sørge for en præsentationsrunde samt oplæsning fra Femte Kapitel i Store Bog og de 12 punkter Vi kommer til AA --. Som aftenens emne vil mødelederen som oftest vælge at gå ud fra Første trin og opfordre mødedeltagerne til at dele om deres vej til AA og hvordan det er gået siden. Alle nykommermøder præges af taknemmelighed og iver efter at bringe budskabet om at der findes en løsning videre til nykommeren. Det er et kæmpeskridt nykommeren har taget ind til sit første AA-møde. Han/ hun har det normalt rigtigt dårligt både fysisk og psykisk, men nok allermest følelsesmæssigt. Derfor er det af vital betydning for en nykommer at få opmærksomhed og føle sig accepteret og velkommen i fællesskabet. Det er et stort ansvar vi gamle i fællesskabet må leve op til!! Vi var selv nye engang. Det har altid for mig været rigtig gode oplevelser at deltage i nykommermøder. Det får mig til igen at se den store forskel på det liv jeg havde ( eller rettere ikke havde) som aktiv alkoholiker og den frihed, den livskvalitet og livsglæde jeg har fået som ædru i Fællesskabet. Det vil jeg ikke miste! Derfor gælder det om at holde mig fra den første genstand og bruge de værktøjer, som jeg får i AA. Som der står til slut i Løfterne : Det vil altid ske, --hvis vi arbejder for det. Det kan derfor være særdeles værdifuldt for en nykommer at være opmærksom på følgende lille historie : Der sidder tre frøer på et blad ved en sø. Den ene frø beslutter sig for at hoppe i vandet. --- Hvor mange frøer er der så tilbage på bladet?? Der er stadig tre, for den ene besluttede sig kun for at springe i søen. Såfremt den ikke sætter handling på sker der ikke noget. 13

14 Trinmøder m. v. I mødelisten ses at mange grupper er vedhæftet en bemærkning om, hvad den enkelte gruppe ønsker skal være gruppens særpræg vedrørende mødeemner eller hvad gruppen arbejder med. Andre grupper ønsker at stå mere frit overfor indhold og særpræg. Jeg har prøvet at løbe mødelisten igennem og fundet følgende betegnelser : Trinmøde Trin og traditioner Store bog Daglig eftertanke Åndelighed kom til at tro Emnemøde Litteraturmøde Fyraftensmøde Som Bill ser det Kom til at tro At leve ædru Hvordan det virker Dagen i dag Pass i on A Vision For You Lysmøde En anden form for særpræg kan være, at gruppen henvender sig til bestemte kredse af deltagere Dette kan være : Kvindegruppe, mandegruppe, gruppe for bøsser og / eller lesbiske og /eller bisexuelle. Senest er der oprettet en multietnisk gruppe. Det skal dog her anføres at ingen AA-møder er restriktive. Endvidere holdes der møder på andre sprog end dansk. Disse er anført i mødelisten på sidste side. I min tid i Fællesskabet har jeg været til mange møder og har haft stor glæde af at besøge en del forskellige møder. Jeg kender ikke til alle de ovenfor anførte typer møder, men kan meget anbefale den enkelte AA'er at besøge de grupper hun eller han finder interessant. Det er en af de friheder, der er i vort Fællesskab, at vi kan deltage i møde i hvilken gruppe vi ønsker lige så hyppigt eller sjældent vi finder glæde ved. Jeg vil dog gerne fortælle om de rigtig gode oplevelser jeg havde i en gruppe, hvor jeg deltog hver uge i de ca. 3 år jeg arbejdede med trin sammen med min trinsponsor. Jeg synes den fungerede rigtig godt og gav mig meget bl a. fordi næsten alle arbejdede meget seriøst med trin og at det var en selvfølge at tage ansvar på skift i gruppen. Gruppen var en Store Bog - gruppe og den almindelige deltagelse var på personer. Der 14

15 var fast termin for, hvornår der blev valgt nye gruppemedlemmer til ansvarsposterne, som var følgende : Mødeleder Litteraturansvarlig. Hjemkøbte litteratur og videresolgte det til gruppens medlemmer Kaffemand m/k. 3 gruppemedlemmer til kaffebrygning, borddækning,afrydning og opvask. Den ene var normalt til oplæring. Kasserer. Holdt regnskab med hattepenge, betalte husleje, købte kaffe, lys, småkager og mønter og efter gruppens accept sendte overskud til Hovedservicekontoret (nu sendes overskud primært til regionerne). 2 Velkommere eller Krammere, som stod ved indgangen og bød mødedeltagerne velkommen med et knus. Indleder. Ved hvert møde sørgede mødelederen for at der meldte sig en indleder til næste møde. Denne indleder forberedte sig på at indlede ud fra emne i Store Bog. Var der nykommere ved et møde, sørgede mødelederen altid for at der var et gruppemedlem, der tog sig af at tale med nykommeren efter mødet. Denne mødestruktur var meget velfungerende og der var næsten aldrig problemer med at finde medlemmer, der var villige til at tage en ansvarspost. Det var helt almindeligt at medlemmerne arbejdede som sponsor / sponsee. Gruppemedlemmerne var engagerede, havde et alvorligt ønske om at bevare ædrueligheden og satte handling på det, som blev foreslået. Det er vel nok lettere at finde villige gruppemedlemmer til ansvarsposter, når gruppen har så mange medlemmer, men det var i høj grad også fordi det blev opfattet som tillidsposter og at det virkelig gav medlemmerne følelsen af at være en del af Fællesskabet. Det er så min oplevelse med en Store Bog -gruppe, men et godt eksempel på, hvordan en gruppe kan fungere når det enkelte medlem tager ansvar og ærligt bidrager til fælles vej til helbredelse. ----så vil det altid ske, hvis vi arbejder for det. AA har en unik mangfoldighed af forskellige medlemmer. På tilsvarende vis er det fantastisk så mange forskellige mødegrupper AA har at byde på og vi vil altid kunne finde grupper vi har brug for når blot vi ydmygt og ærligt har et ønske om at bevare vort nye liv i ædruelighed. 15

16 12 Trin, 12 Traditioner, 12 punkter om AA Fællesskabet AA bygger på 12 Trin og 12 Tradidtioner er noget vi alle ved, men ved vi alle også virkelig, hvad de indeholder? Vi kender vel nok ordlyden af de 12 Trin og måske også af de 12 Traditioner, men hvilken betydning har de for den enkelte af os? For mit eget vedkommende startede jeg i en Minesotabehandling, hvor vi blev præsenteret for dem og arbejdede da også seriøst med nogle af trinene. Men det var da føret da jeg kom i AA, at jeg til visse møder og senere i samarbejde med min sponsor fik lært betydningen af de 12 Trin for mit liv og gav mig glæden ved leve dette program som der står: i alt hvad jeg foretog mig. Jeg er også glad for at jeg blev moden til at tage visse trin før jeg gik i trinarbejdet sammen med en sponsor. Men jeg fik sat handling på og kom til at føle værdien heraf for mit liv og min ædruelighed. Det er dog for mange et meget stort skridt at tage at få sat handling på og så længe jeg holder mig ædru og går til møder er det vel meget godt. Ja, det er vigtigt, men vil du virkelig opleve denne ændring i dit liv må du sætte handling på at arbejde med programmet. Det er dog forståeligt nok at udenforstående og nykommere er ivrige efter at lære disse trin at kende. Det siger dem faktisk kun ordlyden, hvis de læser dem uden nærmere uddybning - og denne uddybning kan ikke gøres kort. Det kan give nogen en opfattelse af et religiøst program eller et program, som går meget tæt på ens indre og personlige liv og dermed virke afskrækkende. De 12 Trin var naturligt nok meget vedkommende for mig i begyndelsen, medens de 12 Traditioners betydning fortonede sig lidt. Specielt da jeg begyndte at tage ansvar i grupperne og senere i Fællesskabet som helhed, gik det op for mig, hvor grundlæggende disse Traditioner er for AA s liv og eksistens. Så blev de vedkommende for mig, da jeg har et ønske om at AA-fællesskabet skal bevares på den måde det har fungeret hidtil og sådan, at jeg fortsat kan komme og være i et fællesskab sammen med andre. Det gik op for mig at AA ikke drives fra centralt hold af en offentlig instans eller organisation med offentlig støtte eller ansatte medarbejdere. Hver gruppe er selvstyrende, undtagen i sager, der angår andre grupper eller AA som helhed. Alt arbejde i AA udføres af frivillige AA ere og de er ulønnede. Dette kræver at mange ting i AA fungerer anderledes end ude i samfundet. Her er det at de 12 Traditioner danner et enkelt og grundlæggende regelsæt baseret på erfaringer, som giver hver enkelt AA er oplysning om, hvordan AAfællesskabet fungerer. Når vi gennem møderne og trinarbejdet har fundet et nyt liv i ædruelighed, har vi også et ansvar for at AA kan fungere videre. Dette sker bl. a. ved at alle mødedeltagere giver sig tid til at deltage i gruppesamvittighedsmøderne (også kaldet forretningsmøder), som jævnligt afholdes i forlængelse af det ordinære AA-møde. AA som sådan er ikke organiseret, men der er beskrevet en struktur i hvilken AA s servicearbejde udføres. Dette er en anden sag, som vil blive omtalt i senere artikler. De 12 Trin og 12 Traditioner er en del af vor litteratur, som er godkendt af General Service i USA og som sådan er enslydende verden over i AA. Derimod er der noget, som vi kalder De 12 punkter om AA. Fra mange sider har jeg hørt, at det ikke er godkendt AA-litteratur, men jeg har ikke truffet nogen, som kan oplyse mig om hvor De 12 Punkter stammer fra. Det kunne være at en læser kan oplyse det, så vil du være meget velkommen. Det er 12 Punkter, som normalt oplæses ved nykommermøder eller når en nykommer er til møde første gang i AA. Det er dog 12 Punkter, som tidligt i min tid som 16

17 AA er sagde mig meget om, hvad livet i AA-fælllesskabet består af og også, hvad det ikke består af. Jeg tror at de punkter fortæller en nykommer, en pårørende eller en udenforstående person rigtig meget om, hvad tilværelsen som AA er indeholder rent praktisk. Det vil 12 Trin og 12 Traditioner ikke gøre. Det var noget af den glæde og værdi jeg har fundet i 12 Trin, 12 Traditioner og De 12 Punkter om AA. Brug dem alle 36 og større ting vil blive dig vist. Økonomi. Det er ikke min tanke her at redegøre for AA's økonomiske status eller om pengene anvendes fornuftigt. Det er mere en henvendelse til de mange AA'ere, som helt fornuftigt har givet egen ædruelighed første prioritet, men aldrig har tænkt nærmere over, hvordan hattepengene anvendes og hvorfor det er nødvendigt at gruppens kasse har overskud. Der er straks 2 af vore traditioner, som springer mig i øjnene. De siger noget om, hvad pengene skal bruges til og hvor pengene kommer fra : Femte tradition : Hver gruppe har kun et hovedformål : At bringe budskabet videre til alkoholikeren, som stadig lider Syvende tradition : Enhver AA-gruppe bør klare sig selv økonomisk og afslå bidrag udefra. Det er gratis at gå til AA-møder. Og så går hatten alligevel rundt ved slutningen af alle møder. Er det så gratis? Der betales ikke andet som f. eks kontingent. Det skal være således at enhver kan komme til AA uanset økonomisk formåen, men medbringende et ønske om at holde op med at drikke. Hver AA-gruppe har dog udgifter, der skal dækkes. Det kan være til husleje, kaffe, småkager og lignende. En AA-gruppe har ikke andre indtægter end det, der kommer ind som hattepenge. AA modtager ikke bidrag udefra. De penge, der lægges i hatten skal ud over de nævnte udgifter anvendes til servicarbejde. Gruppens kasserer må til enhver tid kunne redegøre for indtægter og udgifter. Gaver, blomster og andre udgifter i forbindelse med personers mærkedage er hattepengekassen uvedkommende. Til sådanne formål må de medlemmer, der ønsker det, foretage indsamling uden om hattepengene. Da der ikke betales kontingent får medlemmerne heller ikke automatisk et medlemsblad. BOX 334 er vores blad, men der skal abonneres på det. Formodentligt vil der altid blive overskud i gruppens kasse. Dette overskud sender kassereren videre til brug for servicearbejdet i Regionen. Det kan også sendes direkte til Hovedservicekontoret. Det er vigtigt at der videresendes penge inden kassebeholdningen bliver for stor. Hvornår den er for stor afgør gruppen ved gruppesamvittighedsmøde. 17

18 Hver Region afholder jævnligt regionsmøder, hvor deltagelsen er repræsentanter fra Regionens grupper. Her besluttes bl.a. hvilke opgaver Regionen skal løse og evt. bevillige penge til det. Det kan være udgifter ved deltagelse i servicekonference, afholdelse af seminarer og informationsarbejde. Det er væsentlige opgaver, som nødvendiggør, at der bruges en hel del af hattepengene hertil. Heller ikke regionerne har andre indtægter en de hattepenge, som sendes fra grupperne. Alligevel skal der gerne være et godt overskud, som videresendes til Hovedservicekontoret. Hovedservicekontoret har 2 indtægtskilder : Hattepengene, der sendes fra Regionerne og grupperne samt overskud ved salg af AA-litteratur. Det er begge indtægtskilder, som kan være meget uforudsigelige, hvilket gør det meget svært for kasserer og økonomiudvalg at lægge et holdbart budget. Derfor er det en god idé om Regioner og grupper holder et vågent øje med hvor mange penge, der kommer ind fra hattepengeside. Dette kan gøres ved at se opgørelsen, der er indrykket hvert BOX 334- blad. Det er her det er af stor betydning at grupper og Regioner fremsender beløb, når kassebeholdningen er for stor. Hovedservicekontoret har ret store udgifter at skulle dække. Her skal blot nævnes nogle af dem : Afholdelse af Hovedservicerådsmøder (HSR-møder) og møder i HSR's underudvalg, afholdelse af Servicekonference hvert år, telefonvagten, informationsarbejde, litteraturindkøb (herunder udgifter til de gratis foldere), husleje, kontordrift, dækning af BOX 334 trykning og forsendelse, deltagelse ved Nordisk Møde, Europeian Service Meeting (ESM) og World Service Meeting (WSM), bidrag til ESM og WSM. Regnskab og budget forelægges hvert år på Servicekonferencen til godkendelse. Hertil kommer at alt arbejde i AA er ulønnet. Alle funktioner varetages af AA'ere, som frivilligt yder deres indsats for at kunne medvirke til at bringe budskabet videre til alkoholikeren, som stadig lider. Dermed er det også af meget stor betydning at enhver AA'er overvejer : Har jeg tid og ressourcer, som kan bruges i AA's servicearbejde og hvor kan jeg bedst være til hjælp? Det har været langt de fleste været en stor glæde at være med i servicearbejde, - - og så er der megen god ædruelighed i det. Til slut en tanke, som kan være god at tænke næste gang hatten går rundt som slutning på AA-mødet : Engang havde vi ikke så svært ved at få penge op af lommen på daglig basis til alkohol, så er det også sandsynligt at vi kan lægge lidt ekstra i hatten til dem, der endnu lider. 18

19 Litteratursalg. AA har sit eget litteratursalg. Salget omfatter kun litteratur der er godkendt af AA Generel Service Conference eller AA i Danmarks Servicekonference. Salget af vores blad BOX 334 sker også via Litteratursalget enten som abonnement eller stykvis. Herudover et udvalg af af artikler til praktisk anvendelse i grupperne og i servicearbejdet. Se nærmere i Bogsalgets katalog. Kontakt til Bogsalget og bestilling af varer kan ske som det altid er anført i BOX 334 på siden med over- skriften Hovedservicekontoret. Bestillinger kan afgives via , post, telefon eller telefax. Bogsalget har åbent mandag og onsdag kl hele året undtagen mellem Jul og Nytår, hvor der foretages statusopgørelse. Så vidt muligt bliver ordrerne ekspederet på åbningsdagene så der altid er rent bord. Er der personlige henvendelser på servicekontoret uden for bogsalgets åbningstider, har telefonvagten på servicekontoret et udvalg af litteraturen, de kan sælge af. Mange AA-grupper har hjemkøbt en del litteratur til salg i grupperne til indkøbsprisen. Herved vil det være meget enkelt for gruppemedlemmerne og især nye i gruppen at danne sig indtryk af litteraturen og købe. De daglige opgaver omfatter blandt andet følgende : ekspedere ordrer og gøre dem klar til forsendelse med faktura vedlagt køre på posthus med pakker og breve til forsendelse og tage returpost med tilbage have lager af etiketter til postpakker og breve have lageret af litteratur opdateret så nyt kan bestilles hjem ved behov sørge for at bogsalgets navn, adresse, telefonnummer og isbn-nummer er korrekt anført i bøger og foldere trykning af mødelister og andet servicemateriale som for eks. Lægekuverter modtage ordre på BOX 334 abonnementer, påminde om fornyelse og rykke for evt. ikke betalte abonnementer rykke for betaling af ikke betalte bogpakker stå for salg af bøger, pjecer og foldere ved Landsmøde og Nordisk Møde bestilling af kopipapir, kuverter, indpakningspapir, tape o.s.v. frankere og afsende al post for HSR Det er en stor hjælp for Bogsalget når fakturaer betales rettidigt. Det sparer både penge og tid. Husk på at det er frivilligt arbejde der udføres. I ekspeditionstiden ekspederes mange telefonsamtaler både fra AA'ere og ikke AA'ere, der har behov for AA's hjælp. Det kan dreje sig om at indhente en oplysning, modtage besked til viderebringelse, henvendelse med ønske om information etc. 19

20 Det anses for at være bedst med ca. 1 års ædruelighed og gerne mere for at være med i Bogsalgets arbejde. Ikke blot af hensyn til ædrueligheden, men også fordi erfaring inden for AA's stuktur og funktioner spiller en stor rolle i det daglige arbejde. Se dette er også en side af AA. Ikke en stor funktion når man ser på antallet af involverede, men en kæmpe værdi for os mange AA'ere, behandlingsinstitutioner, kommuner m. fl., som handler i Bogsalget. Tillidshverv i AA gruppen. I Danmark er der for tiden 450 AA-møder hver uge, -- også i ferieperioder og på skæve helligdage holdes mødet i gruppen. Når mødet er annonceret i mødelisten, så holdes mødet på denne ugedag. Det er gruppens basale ansvar overfor at bringe budskabet videre, at alkoholikere kan regne med at så er der møde. Dette ansvar hviler på de gruppemedlemmer, der melder sig til eller lader sig vælge til de tillidsposter gruppen har besluttet at have. Alt efter gruppens størrelse og art kan gruppen have fra 3 tillidsposter og opefter.. Her skal først nævnes de 3 poster, som bør være besat i enhver AA-gruppe for at den kan fungere godt. Det er meget forskelligt fra gruppe til gruppe, hvor ofte disse poster nybesættes, men det er poster, som bør gå på skift blandt gruppens medlemmer. I nogle grupper nyvælges ved hvert møde og i andre går der uger eller måneder mellem nyvalg. Det er en del af det rotationsprincip, som er meget udbredt i AA's struktur. Men de fleste af os har oplevet, at det først var da vi var med til at tage ansvar tage tillidshverv at vi kom til virkelig at føle os som en del af fællesskabet. Som følge heraf bør ingen sidde for længe i et tillidshverv, da det egentlig fratager de øvrige medlemmer muligheden for at føle sig som medlem af fællesskabet også på denne måde. Til tillidsposter bør dog vælges medlemmer, der har fremvist stabilitet og en god ædruelighed. I AA-pjecen AA-gruppen hvor alting starter kan læses meget mere om en gruppes muligheder, opgaver og funktioner. Den er rigtig god for ethvert gruppemedlem at læse. Det er forskelligt hvilke opgaver, der henhører til et bestemt tillidshverv. Her vil jeg anføre det, der er mest almindeligt i danske grupper : Kaffemand /-kvinde : Er ofte lidt spøgefuldt - nævnt som det vigtigste tillidshverv. Men der er meget om det, specielt da det normalt er den, der har nøglen til lokalerne og forbereder grundlaget for et godt møde. Der ligger både opgaver og muligheder i denne funktion : Ansvar for at åbne og lukke. Herunder at lokalerne afleveres pæne og ryddelige. Skal have kendskab til at slå en eventuel døralarm fra og slå den til igen efter mødet samt afstille alarmen, hvis den går i 20

21 gang. Ansvar for at der møder stedfortræder med nøgle, såfremt pågældende ansvarlige bliver forhindret. Er til stede, når gruppens øvrige medlemmer efterhånden møder op og kan få en lille snak med dem og de kan måske give en hånd med. Er tilstede når en nykommer kommer til sit første møde og kan være den primære årsag til om en nykommer føler sig velkommen. Mødeleder : Åbner og afslutter mødet præcist. Følger den af gruppen vedtagne mødestruktur åbner post til gruppen og oplæser indholdet. Eventuelt kan noget af det fremlægges til læsning af gruppemedlemmerne efter mødet eller mødelederen foreslår et gruppesamvittighedsmøde (forretningsmøde) om emnet. Må have et emne at indlede over, såfremt der ikke er emneforslag fra gruppen. Må være parat til at ændre mødet så det får et indhold tilpasset nykommer(e) såfremt der er nykommer(e) til stede. (f.eks. 1.ste trins møde og oplæsning af de 12 punkter vi kommer til AA ) Er der ikke-alkoholiker til stede og det ikke er et åbent møde bør mødelederen ved starten af mødet afklare om der er nogen, der har noget imod at vedkommende deltager. Møder en person beruset op, kan han/hun ikke afvises. Er personen forstyrrende for mødet, beder mødelederen et gruppemedlem være sammen med personen i et andet lokale. Er der nykommer til stede, byder mødelederen specielt velkommen til ham/hende og afklarer med et gruppemedlem at tale med nykommeren efter mødet. Sikrer at der er personer på tillidsposterne til næste møde og at den rette person har nøglen når der er låst efter mødet. Orienterer om at oprydningen er et fælles ansvar. Det er pragtfuldt at opleve når en gruppes medlemmer tager ansvar og lever op til dette. Anfører efter mødet i gruppens protokol : Mødets emne, antal deltagere, mødeleder samt beløb for optalte hattepenge Registrerer hvornår der er åbent møde i gruppen og skaffer evt. speaker. Afklarer med gruppen om der skal annonceres i lokalområdet om det åbne møde og hvordan. 21

22 Kasserer : Optæller hattepengebeløb efter mødet. Fører løbende regnskab med gruppens indtægter og udgifter og indklæber udgiftsbilag i regnskabsbogen. Må til enhver tid kunne stå til regnskab for gruppen vedrørende indtægter og udgifter samt at kassebeholdningen er i overensstemmelse med regnskabet. Videresender kasseoverskud til region (eller servicekontor) inden kassebeholdningen bliver for stor. Dette aftales med gruppen. Tilser at der kun afholdes udgifter, som har gruppens accept. Udgifter til gaver i forbindelse med et gruppemedlems private mærkedag, bryllup eller begravelse er hattepengeregnskabet uvedkommende. Betaler for indkøbt AA-litteratur til gruppen samt evt. abonnement på BOX 334 En gruppe kan have forskellige yderligere tillidshverv som f. eks. : Litteraturansvarlig : Velkommere også kaldet krammere :: Ansvarlig for at gruppen har et udvalg af godkendt AAlitteratur, pjecer og foldere hjemkøbt Fremlægger på hvert møde litteratur og videresælger til indkøbspris Sikrer at der er velkomstkuvert, velkomstskrivelse etc til nykommere 1 eller 2 gruppemedlemmer, som står og byder velkommen til mødet og giver et knus. Grupperepræsentant : En AA-gruppe kan og bør - vælge et medlem til at repræsentere gruppen ved Regionsmøderne. Til slut vil jeg nævne en funktion, som ikke henligger til nogen bestemt person : Gruppesamvittighedsmøde også kaldet forretningsmøde : 22

23 Det er et møde, som normalt holdes lige efter afslutningen af AA-mødet. Det kan besluttes ved ethvert AA-møde, at holde et gruppesamvittighedsmøde lige efter AA-mødet, men det kan også være at gruppen fast holder et sådan møde f. eks efter det første AAmøde i hver måned. Ved disse møder kan bl a. følgende emner behandles : Nyvalg til tillidshverv i gruppen Valg af grupperepræsentant til Regionsmøder Rapportering fra regionsmøder Fremlæggelse af gruppens regnskab Hvad gør vi for at nykommeren føler sig velkommen i gruppen? ændringer ved møders afholdelse, indhold etc. Gruppeselvransagelse. Gennemgang af post til gruppen, tage beslutninger om indholdet og sætte handling på. Det kan ikke varmt nok anbefales at gruppemedlemmerne bliver og deltager i disse gruppesamvittighedsmøder. Det øger meget kraftigt den fælles ansvarsfølelse for gruppens liv og velfærd. Det er ofte at møderne bliver af kort varighed alt efter indhold og den enkeltes evne til at fatte sig i korte og klare vendinger. Det var oprindelig et ønske om at skabe forståelse for værdien i at tage ansvar, der gav mig inspiration til denne artikelserie. ( jfr. min indledende artikel i BOX 334 august 2006). Derfor er det mit forslag til alle gruppemedlemmer når der skal være gruppesamvittighedsmøde : Sæt ikke interesseknappen på stand by, men glæd dig over at du igen er i stand til at tage ansvar og sæt interesseknappen på staying by. 23

24 Telefonen, telefonnummerliste. Her kommer vi ind på et emne, som ikke er meget omtalt i vor litteratur. Siden bøgerne 12 trin og 12 traditioner og Anonyme Alkoholikere blev skrevet er der også sket en enorm udvikling på dette tekniske felt. Telefonen er hver mands eje og mobiltelefonen er faktisk også blevet det. Og videreudviklingen med sms er næsten eksploderet i de senere år. Hertil kommer internettets mange muligheder. Det har dog i mange år været praksis at AA-grupperne har en liste over gruppens medlemmer med telefonnumre til intern, fortrolig brug i gruppen. Den kan have det praktiske formål at et medlem, der har ansvarsjob i gruppen, bliver forhindret og gennem telefonlisten kan kontakte et andet medlem af gruppen og derved skaffe sig afløsning. Der er dog en helt anden funktion, som telefonnummerlisten gerne skulle tjene til. Et af de få steder telefonen omtales er i det første punkt af De 12 punkter om AA. Her omtales den som en del af det ændrede liv det bliver at være en del af AA-fællesskabet. Netop det at det er et fællesskab, hvor vi har hinanden, kan bruge hinanden med det formål at bevare ædrueligheden. Her er telefonen et redskab, som kan have uvurderlig betydning. Det kan have betydning for enhver af os at have én fra gruppen at ringe til, hvis vi kommer i situationer, der kan true ædrueligheden. Men størst er betydningen for det ret nye medlem, hvis ædruelighed endnu er meget skrøbelig og som endnu er famlende overfor det meget nye der er at opleve i Fællesskabet. Drikketrang eller begyndelsen på tilbagefald er de følelser vi må være på vagt overfor og sætte handling på. Og det kan være nu og her der kan være brug for hjælp. Som ny fik jeg at vide som forslag -, at inden jeg rækker ud efter den første genstand, kan jeg løfte telefonrøret og ringe til en af vennerne i Fællesskabet på enhver tid af døgnet. Mange gange har jeg hørt nogen dele ved et AA-møde om sådan en situation, og når vedkommende lagde røret var drikketrangen forsvundet eller følelserne kunne igen styres. Dette er et af de mange værktøjer, som Fællesskabet byder på. Desværre opleves det også at nogen ikke brugte værktøjet og fik fat på den første genstand i stedet for. Husk det er alkohol vi har med at gøre : Snigende, overrumplende og magtfuld. Vi må dog gøre os klart, at når vi får udleveret et navn og telefonnummer af et andet medlem af AA eller telefonnummerliste for en gruppe, må anonymiteten tages meget alvorligt og oplysningerne behandles fortroligt. I de fleste tilfælde indeholder en sådan fortrolighedsliste kun fornavn og telefonnummer. I visse udvalg er det dog nødvendigt med yderligere oplysninger. Skal en telefonnummerliste kasseres, bør den makuleres eller på anden måde må det sikres, at den ikke kommer i forkerte hænder. Da AA-grupper er dynamiske og jævnligt ændrer sammensætning, må en gruppes telefonnummerlister også jævnligt revideres og fornyes. Det må dog aldrig opfattes som en pligt at være opført på sådan en liste, men som et naturligt tilbud til vennerne i Fællesskabet. Det kunne være én selv, der får brug for det næste gang. Desuden kan der være 24

25 hjemlige forhold, der gør det mindre heldigt med opringninger på enhver tid af døgnet. I forholdet mellem en sponsor og en sponsie vil telefonen normalt have en helt speciel værdi, men det er noget de to finder ud af i fællesskab Mærkedagsmønter En stor glæde for nok alle AA'ere er at være bevidst om, hvor længe den personlige ædruelighed har varet. Der tælles i timer, dage, uger, måneder og år. Den mærkedag jeg nok mindes med størst glæde var da jeg til AA-møde kunne sige Jeg vil gerne takke Fællesskabet for 1 år. Og så blev der klappet og en 1-årsmønt gik rundt til alle mødedeltagere så de kunne give den kærlighed og styrke til at jeg måtte bevare min ædruelighed. For nogen er det 24-timersmønten, der betyder mest, for nogen 3- måneders-mønten og for andre en anden mærkedag. Fælles er det for os, at vi alle kender til Mønten. Mange har den på sig hver dag og bliver derved mindet om ikke at tage den første drink. Det er egentlig sjovt nok, for det er ikke en tradition, som er grundlagt eller godkendt af AA ved en beslutning på en servicekonference eller lignende. Det er blot opstået et sted og har så bredt sig ud i næsten alle kroge af fællesskabet verden over. I starten da jeg fik mine første mønter tænkte jeg: Det er der da ingen, der kan kontrollere. Jeg kan jo bare sige at jeg har været ædru i 1 år selv om det kun er f.eks 6 måneder. Her gik det virkelig op for mig, hvad der står i 5. kapitel : Uden ærlighed går det ikke og det er ærligheden overfor mig selv, der har betydningen. De klappede og troede på mig. Den tillid kunne jeg ikke svigte og allerværst ville det være at skulle bære på en mønt, som jeg havde løjet mig til. Det er altså mønter, som hver enkelt AA-gruppe har besluttet om de vil købe hjem og have til rådighed i forbindelse med AA-mærkedage. Det er for mange en glæde at kunne give sin brugte mønt videre til et andet AA-medlem. Der er andre, som gerne vil have alle mønterne, han eller hun er blevet tildelt gennem tiden og betragte dem som sin ejendom. Det kan her væe et forslag at lægge det en mønt har kostet gruppen ekstra i hatten. Herved vil servicearbejdet med at bringe budskabet videre ikke forringes. 25