VUC Koldings it-strategi

Transkript

1 VUC Koldings it-strategi Vedtaget på SU den Side 1

2 Indhold 1. Generelt It infrastruktur... 3 Målsætninger:... 3 Brugerfokuseret infrastruktur... 3 Netværk fysisk... 3 Netværk trådløst... 3 Intranet... 3 Internet... 4 LudusWeb... 4 Adgang til printere, datalagring og programmer... 4 Software... 4 Teknisk support It som læringsplatform... 5 Web Livslang læring... 5 Fagligheden i centrum... 6 Målsætninger for lærerne:... 6 Nye kompetencekrav til lærerne... 6 Differentiering af undervisningen... 7 Faglig gevinst og didaktik... 7 Indhold... 7 Web 2.0 og fagligt indhold... 7 E-læring og voksenuddannelse... 8 Kursisternes kompetencer... 8 Målsætning for kursisterne:... 8 Færdigheder og baggrundsviden... 8 Lektiehjælp og færdighedstræning på nettet... 9 Kritisk tilgang til internettet It som administrativ platform... 9 Sikkerhedsforskrifter for behandling af personoplysninger... 9 Side 2

3 1. Generelt Ledelsen sikrer en tilfredsstillende drift og it-sikkerhed. Den kvalitetsmæssige gevinst ved at åbne for nye kommunikationskanaler og gøre uddannelsesinstitutionens data tilgængelige fra eksterne miljøer kan dog begrænses af sikkerhedskravene. Der satses på forebyggende planlægning, et højt vidensniveau og et højt anvendelsesniveau hos den enkelte ansatte, både i forhold til egen brug af it, men også for at formidle en hensigtsmæssig brug af it til VUC Koldings brugere og de borgere der søger oplysninger hos os. 2. It infrastruktur Målsætninger: It-infrastrukturen skal kunne matche den teknologiske udvikling i resten af samfundet It-driften skal køre professionelt Programmer skal være tilgængelige døgnet rundt Brugerfokuseret infrastruktur Det er væsentligt, at kursister kan få adgang til relevante faciliteter, som findes på uddannelsesinstitutionen, fra deres egen pc. Ansatte skal have mulighed for at få adgang til alle relevante faciliteter, som findes på institutionen, fra etableret hjemmearbejdsplads og fra bærbare medier. Dette betyder, at vi løbende skal udvikle og omstille den eksisterende infrastruktur. Det er derfor vigtigt, at valg af it-platforme og driftsformer går i den retning, samtidig med, at de giver stabilitet og omkostningseffektivitet. Netværk fysisk Det fysiske netværk er opbygget med høj grad af sikkerhed for de enkelte brugere. Det skal opleves som stabilt og hurtigt. Netværk trådløst Det trådløse netværk giver adgang til internetsøgning, der er ikke adgang til interne systemer gennem trådløst netværk. Intranet VUC Koldings intranet er baseret på Outlook, der bl.a. giver adgang til: Side 3

4 Internet VUC Koldings elektroniske Outlook-kalender adresser og kontaktpersoner Reservationer af lokaler og udstyr Meddelelser, mødeindkaldelser, referater m.m. Via Outlook Web Access kan der etableres adgang til intranettet fra en hvilken som helst computer med internetadgang. VPN-forbindelsen giver skrive- og redigeringsrettigheder, adgang til fagdrev mv. VUC Kolding har sin egen hjemmeside, der løbende vedligeholdes og opdateres. Den version der kører pt. er udviklet i foråret Der er udviklet moduler til studievejledertidsbestilling online, samt mulighed for at tilmelde sig visse hold online. LudusWeb I webprogrammet LudusWeb kan lærerne føre møderegistrering og foretage en række studieadministrative opgaver. Adgang til printere, datalagring og programmer Skolernes infrastruktur er opbygget således, at der i princippet er adgang fra en hvilken som helst pc, som opfylder givne adgangskrav, til relevante faciliteter på skolen, som den enkelte elev eller lærer har behov for. Det er mulighed for at printe opgaver eller billedmateriale (dog ikke fra det trådløse netværk), lagring af opgaver og informationsmateriale på centrale servere og mulighed for at få adgang til programmer, som anvendes i undervisningen. Endelig er der adgang til opslagsværker af forskellig art og programmer til brug i de forskellige fag. Software Software er up to date. Opgradering af undervisningssoftware sker altid i forbindelse med et nyt kursusår. Teknisk support Der ydes teknisk support på alt udstyr og programmer. Opgaverne er fordelt på: AV udstyr =Kopimaskiner, projektorer, cd-afspillere, båndafspillere, videoer ol. Ansvarlig Erik Jakobsen Fronter og pædagogisk vejledning. Side 4

5 Ansvarlig Frank Søndervang Alt hardware, netværk, trådløst netværk, program installation, service vedligehold, reparation og support. Ansvarlig Lilly Nielsen 3. It som læringsplatform Den digitale verdens muligheder skal anvendes som et centralt element i undervisningen og som et pædagogisk hjælpemiddel. Målet er, at al skriftlig kommunikation mellem kursisterne og VUC Kolding skal foregå elektronisk, og alle kursister skal have mulighed for at aflevere skriftlige opgaver elektronisk. Web 2.0 Det første væsentlige i denne forbindelse er internettets udvikling fra at være en informationskanal til at være et sted, hvor brugerne interaktivt deltager i skabelsen af ny information. Udviklingen betegnes som web 2.0 og er karakteriseret ved forskellige tjenester og faciliteter, som giver mulighed for at danne interessegrupper og dele materialer. Google, Wikipedia, YouTube og Blogs er eksempler på sådanne tjenester, som giver mulighed for at anvende internettet til løsning af konkrete opgaver og dele viden og information på en interaktiv måde og der kommer hele tiden ny muligheder til. Det er afgørende, at lærere og kursister forstår de bagvedliggende præmisser for den information, der er tilgængelig på nettet, og at alle er bevidste om mulige faldgruber i indhentning, skabelse og formidling af viden på nettet. Den bærbare pc er central, fordi den kan det samme som en stationær pc, og giver mulighed for en uafhængighed af tid og sted. It giver pædagogisk og fagligt nye muligheder for undervisningsdifferentiering, og kan således medvirke til at fastholde kursisterne og motivere dem til at lære. It faciliterer samarbejde, projekter og giver øget adgang til information på tværs af landegrænser og understøtter globaliseringen. Livslang læring Livslang læring kræver fleksible muligheder for at deltage i undervisning og kurser tilpasset den enkeltes situation. Øget brug af e-læring og digitalt kursusmateriale gør det muligt for den enkelte selv at tilrettelægge, hvornår han/hun har tid til at Side 5

6 gennemgå kursusmodulerne. Videndeling gennem digitale læringsplatforme er en effektiv og engagerende måde at få de enkelte faggrupper til at lære af hinanden. Fagligheden i centrum Målsætningen nås ikke alene ved ensidigt at fokusere på infrastruktur. Ambitiøs brug af it afhænger af, i hvilken grad it bruges i den daglige undervisning og understøtter den faglige indlæring. Man kan ikke tale om it-integration på et generelt niveau, når det kommer til praksis, idet it integreres forskelligt i de enkelte fag. Den store udfordring ligger derfor i at få koblet it og det enkelte fags didaktik sammen på en måde, så det skaber bedre faglige læringsresultater og gør det nemmere og mere interessant for kursisterne at lære. Et væsentligt pejlemærke er at få udviklet brugbare koncepter for, hvordan it kan bruges aktivt i de enkelte fag. Det er vigtigt, at koblingen mellem fag og it sker som en brugerdreven proces, hvor det er faglærerne der er aktører i den it-baserede fagdidaktiske udvikling. Målsætninger for lærerne: It, fag og didaktik skal kobles effektivt sammen, så det gøres nemmere for kursisterne at lære. Forsøg og udvikling på området skal bruges aktivt i skabelsen af fagligt relevant materiale og planlægning af den didaktiske proces. De eksisterende it-kompetencer skal udvides og bruges aktivt gennem videndeling, så lærerne selv kan udvikle den faglige værdi af it. Nye kompetencekrav til lærerne Der er bred enighed om, at it i undervisningen udgør et positivt supplement til den almindelige undervisning. Bærbare pc er gør det muligt at rykke kursisterne ud af klasserumssammenhængen og løse opgaver på teambasis. Pc er kan samtidig bruges til at undervise kursisterne med forløb tilrettelagt ud fra den enkeltes forudsætninger. Samtidig giver web 2.0 en række muligheder for at gøre undervisningen mere varieret og interaktiv. Der kommer hele tiden nye teknologier til, og lærernes kompetenceudvikling er derfor en proces under løbende forandring. Side 6

7 Der er behov for en øget indsats for at udvikle lærernes kompetencer i form af videreuddannelse. Differentiering af undervisningen It giver en række muligheder for at differentiere undervisningen og tilrettelægge særlige forløb for de svagere og stærkere kursister, som har behov for anden stimulering end flertallet. IT kan også give nye muligheder for handicappede kursister. De nyeste tendenser indenfor web 2.0 kan medvirke til at fastholde kursisterne i uddannelse gennem etablering og udvikling af tilgængelige og brugervenlige virtuelle mødesteder på uddannelsesinstitutionerne, som medvirker til at styrke kursisters sociale netværk, tilhørsforhold til uddannelsesinstitutionen og faglige kompetencer. Faglig gevinst og didaktik Det væsentligste for lærerne er dog fagligheden. Det skal fremgå tydeligt for den enkelte lærer, at brugen af it giver kursisterne et større fagligt udbytte. Flere fysiske it-ressourcer garanterer ikke nødvendigvis en øget faglighed. Derfor er der behov for både forsøg og erfaringsudvikling i optimering af læringsudbyttet ved brug af it. Den nemme adgang, via nettet til mennesker og information fra hele verden, giver et stort potentiale for at skabe en effektiv og integrerende sprogundervisning. Der mangler dog en tilbundsgående bearbejdelse af de didaktiske aspekter ved brugen af it i fagene. Indhold Inddragelse af it og medier i de enkelte fag er fastsat på bekendtgørelsesniveau, men for at kravet skal føre til en ændring af praksis, skal it i højere grad sammentænkes med det faglige indhold. Det didaktiske aspekt er af høj vigtighed, men det skal understøttes af digitalt materiale af høj faglig kvalitet. Det faglige indhold på nettet og de tilgængelige digitale materialer er af svingende kvalitet og ofte er det svært at få en tilbundsgående oversigt over, hvilke kvalitetsmaterialer der findes. For at kunne nå målsætningen om, at it integreres naturligt i alle fag, er det derfor vigtigt, at såvel lærere som kursister kan få et overblik over og hente faglig vejledning og inspiration til at finde kvalitetsmaterialer på nettet. Det sker i dag bl.a. på EMU en. Web 2.0 og fagligt indhold Hvis it skal få den fulde effekt som redskab til differentiering af undervisningen, både i forhold til at fastholde de svagere kursister og give ekstra input til de stærke kursister, Side 7

8 må der i højere grad udvikles særlige services på nettet, der udnytter web 2.0 s muligheder. Det er ikke tilstrækkeligt, at papirbaserede undervisningsmaterialer lægges på nettet der skal tænkes nyt, så muligheden for, at kursisternes forskellige læringstilgange aktiveres og optimeres. Web 2.0 giver muligheder for at bogligt svage kursisters læring kan understøttes af billeder og lyd. Samtidig giver det de stærkere kursister adgang til en række ekstra informationskilder og mulighed for at dele viden og resultater med andre kursister på nettet. E-læring og voksenuddannelse E-læring giver mulighed for at voksne kan supplere deres uddannelse, samtidig med at de har fuldtidsarbejde. De får mere fleksible muligheder for hvordan og hvornår det passer dem bedst at deltage på efteruddannelse. Samtidig er det en mulighed for at nå nye målgrupper. Det stiller store krav til formidlingen, at der ikke er direkte kontakt mellem underviser og kursist. Podcasting af undervisningsmoduler, omarbejdelse af enkelte virksomheders og forskellige organisationers webmateriale i en pædagogisk tilgængelig form, dialogfora etc. er eksempler på metoder, der kan gøre asynkron undervisning engagerende, både som supplement til klasseundervisning og til e-læring. Kursisternes kompetencer Målsætning for kursisterne: Undervisningen skal tilrettelægges, så det sikres, at kursisterne har et grundlæggende kendskab til brug af hovedprogramtyperne (tekstbehandling, regneark, tegneprogrammer, præsentation mm.). Kursisterne skal have en kritisk tilgang til nettet og baggrundsviden om it s rolle i samfundet. Færdigheder og baggrundsviden Kursisterne vil i stigende grad være vænnet til en digital hverdag uden for uddannelsesinstitutionen. De medbringer derfor en række kompetencer, undervisningen vil kunne trække på uden nævneværdig introduktion. Det kræver dog også færdigheder og baggrundsviden, som ikke ligger lige for, at være borger i det digitale samfund. VUC Kolding har et ansvar for løbende at ruste kursisterne til den opgave. Side 8

9 VUC Kolding skal sikre kursisterne grundlæggende kendskab til generelle teknikker som 10-fingersystemet, genvejstaster og andre almene brugerteknikker. Lektiehjælp og færdighedstræning på nettet Kursisternes faglige færdigheder kan gennem nettet udvikles på andre og mere engagerende måder end gennem traditionel lektielæsning. Der kan udvikles en webbaseret platform med interaktive træningsmoduler til dette formål, som kan hjælpe såvel stærke som svage kursister med at få trænet færdigheder med henblik på at hæve deres faglige niveau. Det optimale er naturligvis, at denne tjeneste opbygges fra centralt hold, med mulighed for lokal tilpasning. Kritisk tilgang til internettet I forbindelse med brug af web 2.0 i undervisningen er det relevant at give kursisterne en kritisk tilgang til den information de henter, samt oplyse om begreber som f.eks. copyright, privatlivets fred og betaling på nettet. Et andet spørgsmål, som web 2.0 teknologierne har skabt, er uddannelsesinstitutionernes ansvar i forhold til kursisternes brug af nettet. Det bør indgå i undervisernes pædagogiske overvejelser, hvordan man kan give kursisterne redskaber til at håndtere nettets bagside. 4. It som administrativ platform Den administrative brug af it er omfattende, hvorfor der stilles særlige krav til indretning af den enkeltes arbejdsplads. Desuden stilles der særlige krav til de sikkerhedsniveauer, der kræves i omgang med persondata. Sikkerhedsforskrifter for behandling af personoplysninger Vedrørende kendeord (password): Kendeordet skal være personligt og må ikke deles med, lånes ud eller oplyses til andre. Kendeordet skal udskiftes senest efter 360 dages brug. Længden af kendeordet skal være på mindst 6 positioner og skal bestå af en blanding af tal og bogstaver. Kendeordet må ikke genbruges, og skal ændres, hvis det er eller kunne være blevet bekendt af andre. Vedrørende sikkerhedskopier: Sikkerhedskopiering (backup) skal foretages af alle vitale data på centrale lagringsmedier, således at det er muligt at genskabe data ved maskinnedbrud og lign. Det vil samtidigt sige, at det ikke er nødvendigt at sikkerhedskopiere styresystem og Side 9

10 programmer, der kan geninstalleres. Det kan dog i nogle situationer være en fordel af have en opdateret kopi af system-konfigurationen. Data må som udgangspunkt ikke lagres på Pc ernes lokale drev men udelukkende på netværksdrev eller i databaser, som afvikles på centrale servere. I næsten alle situationer sikkerhedskopieres kun data lagret på servere. Er serverne ikke tilgængelige, kan man gemme på sit C-drev. Ved først givne lejlighed, skal data flyttes til relevant netværksdrev. Der skal foreligge nedskrevne procedurer for sikkerhedskopiering og antallet af bånd/andet medie skal være dokumenteret. Båndene skal være entydigt nummeret. Der tages en sikkerhedskopi med fornøden hyppighed, f.eks. en ugentlig total backup og natlig backup af de løbende ændringer. Backup bånd skal opbevares sikkert og fysisk adskilt fra serverne med data. Bedst i brandsikkert skab i anden bygning. Vedrørende aflåsning: Centrale serverrum skal etableres på en sådan måde, at kun relevant personale har adgang til udstyret. Desuden skal der træffes foranstaltninger, der sikrer såvel data som den fortsatte drift. Alle Pc er skal etableres med aktiv pauseskærm med login (max. 15 min.) Ved arbejdstids ophør nedlukkes Pc en. Pc en ved skranken, som mange benytter i løbet af dagen, kan etableres med et fælles login, som alle bruger på følgende programmer: LUDUS, Outlook med VUC Koldings postkasse og VUC Koldings hjemmeside. Skrankemedarbejderen skal have sit personlige login til sin Outlook og andre relevante programmer. Side 10