De unges uddannelsesveje og højskolernes placering

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "De unges uddannelsesveje og højskolernes placering"

Benjamin Søndergaard
7 år siden
Visninger:

1 De unges uddannelsesveje og højskolernes placering Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut Oplæg på FFDs forstandermøde 24. november 2016

2 Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne gennem evalueringer, analyser og redskaber. EVA har fokus på, hvad der skaber kvalitet i og omkring undervisningen på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Fx undervisningsformer, læringsudbytte, praktik, ledelse, organisering og gennemførsel. Vi har desuden fokus på de unge i systemet, deres overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og deres vej gennem ungdomsuddannelserne og videre mod de videregående uddannelser 2

3 Det svære uddannelsesvalg Allerede at træffe sine fremtidige beslutninger efter 9. klasse, det synes jeg er rimelig hurtigt. ( ) Det, der er hårdt i Danmark, det er, at når du har muligheder, når du er ung, så træffer du for det meste de forkerte beslutninger. (Elevinterview) 3

4 4 Mads, 16 år

5 Generation alvor? Generation uddannelsesreform fra 95% til styrket faglighed Større polarisering 27 % ikke uddannelsesparate Post-finanskrise udsigt til lavere levestandard end forældre Øget mistrivsel 12 % daglig stressede Fald i misbrug færre rygere, senere alkoholdebut Stigning i sabbatår 76 % holder nu sabbatår Flere engagerer sig i frivilligt arbejde 5

6 Hvad skal højskolen ruste de unge til? 6

7 Nye samfundsmæssige vilkår for dannelse 1. Ungdomsperioden er udvidet 2. Præstationsorientering øget fokus på adgangskrav og karakterer 3. Nye medier nye positioner 4. Stor forandringshast 5. Øget polarisering 7

8 Fra lineære overgange til yoyo-forløb

9 Identitetsopgaven er mere krævende Ungdommen som periode for en række centrale valg Udforskning af hvem er jeg eller hvem vil jeg gerne være - men også hvad har jeg mulighed for at blive? Valgene er individuelle men den unge skal hele tiden relaterer sine valg til andre 9 (Uddannelsesvalg, vejledning og karrierelæring i et ungeperspektiv, CEFU 2016)

10 10 Karakterer signalerer prestige

11 Nye medier nye positioner Julia Sofie vinder af årets Goldtube You tubber om beaty og lifestyle. Har følgere og tjener op mod kr om måneden. Er 18 år, holde pt pause fra gymnasiet for at smede mens jernet er varmt. 11

12 Høj forandringshastighed Arbejdsmarked med høj forandringshast så holder prognoserne? Større usikkerhed og uforudsigelighed Vigtigt at kunne være fleksibel og løbende at kunne justere og omdefinere sit valg. 12

13 Øget polarisering og opbrud De gamle partier taber magten ny protestbevægelser Polarisering politisk, socialt, geografisk Nye rammer for demokratisk dannelse 13

14 Unge i et krydspres Konkurrencesamfund Konkurrence om at klare sig i global (og utryg) vidensøkonomi. Uddannelsesræs, kamp om at få en plads Krav om målrettede og planlagte valg valg - fremdrift Målrettede, ambitiøse og pressede Netværkssamfund Generation netværk viden, jobs, relationer, ideer spredes via netværk Usikkerhed og forandringshast - yoyo forløb, flydende liv Krav om fleksiblitet og positionering være knudepunkter ( hubs ) Søgende, producerende og usikre

15 Unge optagede af to spørgsmål 1. Hvordan klarer jeg mig i konkurrencen? Hvad er mine muligheder for succes? 2. Hvordan skaber jeg mening og identitet? Hvordan forbinder jeg mig til andre?

16 Hvilke dannelsesbehov afføder det individuelt og samfundsmæssigt? Hvordan kan højskolerne bidrage til de unges dannelse? 16

17 Flere tilgange blandt de unge 1. De målrettede maksimere muligheder 2. De entreprenante fokus på at skabe egen succes 3. De interesseorienterede uddannelse som vej til mening og fællesskab 4. De uddannelsespressede 17

18 De målrettede maksimere muligheder Skolegang og uddannelse er præget af ønsket om at få høje karakterer. Skolearbejde prioriteres meget højt i forhold til andre aktiviteter. Fokus på at blive en succes i uddannelsessystemet ved både at begå sig i karrakterræset og CVræset. Strategisk tilgang til uddannelse. Det handler om at skille sig ud og maksimere sit udbytte. Fx ved at: tage ekstra fag, ekstra-curriculære aktiviteter, talenthold, tage fag om/ blanke den. Fremtidigt behov: Talentforløb, lektiehjælp, karrierelæring Hvis man har lektier i to fag og prioriterer det svære, men stadig ikke fatter det, så går det ud over dit gode fag. Så i stedet for at få plus i det gode og minus i det dårlige, får du minus begge steder Elevinterview

19 En skabende generation 19

20 De entreprenante - DIY Fokus på at udrette noget og skabe noget. Iværksætteren som det nye ideal Det vigtigste ikke at få en god karakter eller et fint eksamensbevis men at virkeliggøre ideer og projekter i praksis. Udnytte nye teknologier til at være medskabere og producerende i de sammenhænge de indgår i Fremtidigt behov: Innovationsprocesser, makerspaces, inkubatormiljøer Der er jo rigtig mange, der sidder og har en hel vild fed ide til et eller andet, som de tror, at andre mennesker vil blive glade for. Og hvis bare den ide den er god nok, så kan du jo tjene kassen på det. Så behøver du ikke den store uddannelse. Elevinterview

21 De interesseorienterede Uddannelse som en vej til viden og udforskning af interesser Fokus på at blive klogere på sig selv og på omverdenen gerne sammen med andre Opponerer mod et for stærkt fokus på karakterer og målretning. Ønsker tid til fordybelse fx tager enkeltfag på fem år Fremtidigt behov: Dybdelæring, DIY Jeg fokuserer mere på de fag, jeg godt kan lide. Dem kan jeg engagere mig meget mere i De fag, som betyder noget for en, er dem, der ligesom er sjove at gå op i. [ ]. Jeg synes, det vigtigste er, at man skal nyde det, mens man går her. Det er fedt at gå i gymnasiet. Det er nu, man skaber sine sociale relationer. Elevinterview

22 De uddannelsespressede Unge som oplever et stort ydre pres for at tage en uddannelse, men har svært ved at se formål og mening med den uddannelse, de er i gang med. Ofte fordi de mangler tro på sig selv og motivation for uddannelse. Oplever uddannelse som nødvendigt - men har svært ved at indkredse et realistisk uddannelsesvalg, og ved at knække koden fagligt og/eller socialt. Pålægger sig selv ansvaret for problemer det er min egen skyld. Fremtidigt behov: Fleksible tilbud, inkluderende læringsmiljøer Hvad er alternativet? Jeg kan ikke klare flere nederlag med hensyn til uddannelse. Jeg skal bare bevise, at jeg kan. Hvis jeg dropper ud endnu en gang, tror jeg aldrig, jeg kommer i gang igen. Jeg skal bevise, at jeg kan gennemføre noget. Elevinterview

23 23 Eksempel på forløb

24 Højskolens fremtidige dannelsesopgave Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse? Hvilken fælles vision og forståelse har I og hvordan kan den udvikles i mødet med forskellige unge? Hvilke dannelsesrum skal I udvikle? Er det lange kurser, korte kurser, pit stop, åbne kulturcentre eller? Hvordan skal I spille sammen med andre aktører? Hvordan kan højskolen blive en central aktør ifht uddannelse, foreningsliv, kulturliv mm uden at miste sit særkende? Disse spørgsmål kan også ses i et perspektiv af, at jeres årgange i ungegruppen falder med 20 pct. de næste 20 år. 24

25 Læs mere EVA (2016): Karaktergivning i gymnasiet EVA (2015): Gymnasieelevernes baggrund og forskellige EVA (2015): HFs profil og funktion. En undersøgelse af den to-årige hf-uddannelse EVA (2015): Studieretningsprojektet i gymnasiet Hutters, C & Lundby, A (2015): Klasserumsledelse og elevinddragelse. Center for Ungdomsforskning Hutters, C. & Lundby, A. (2014): Læring, der rykker. Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv. Den europæiske socialfond og Region Hovedstaden Murning, Susanne & Hutters, Camilla (2014): Klasserumskultur, inklusion og elevinddragelse. Tværgående erfaringer fra 12 udviklingsprojekter i gymnasiet. Center for Ungdomsforskning. Hutters, Camilla og Murning, Susanne (2013): Klasserumsklima som betingelse for elevernes læring i gymnasiet i Dansk Pædagogisk Tidsskrift, Tema: Samværets pædagogik. Nr. 3, september Sørensen, N.U., Hutters, C., Katznelson, N. og Juul, T.M. (red) (2013): Unges motivation og læring: 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet. Hans Reitzels Forlag.

26 Fortsættelse følger hos jer!

Relaterede dokumenter

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne