ÅRSBERETNING Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

2 Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering URL: Emneord: Årsberetning, CEMTV, medicinsk teknologivurdering, MTV Sprog: Dansk Format: pdf Version: 1,0 Versionsdato: juni 2006 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, 2006 Design: Sundhedsstyrelsen og 1508 A/S Layout: P. J. Schmidt Grafisk Elektronisk ISBN: For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og MTV Islands Brygge København S Tlf cemtv/sst.dk jemmeside: Rapporten kan downloades fra eller fra under publikationer

3 Forord Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) ser tilbage på et år 2005, hvor målene for året er blevet opfyldt, og centret har bidraget aktivt til mulighederne for at træffe kvalificerede beslutninger på baggrund af evidensbaserede beslutningsgrundlag. Centret har i år 2005 udgivet 13 MTV-rapporter, herunder to vurderinger af kræftlægemidler. Centret arbejder som bekendt også med andre typer udgivelser end MTV er. I 2005 blev der således udgivet tre varsler og to Kommenterede Udenlandske MTV er (KUMTV er), en kortlægning af forebyggende sundhedsordninger blandt børn og unge, samt et referenceprogram for epilepsi. Alle disse udgivelser er tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: og direkte på MTV er blevet et redskab for et bredt udsnit af sundhedsprofessionelle, administrationer og beslutningstagere. Året igennem har centret modtaget tilbagemeldinger og ført dialoger, der har illustreret hvor anvendelig og nyttig MTV-metoden er i praksis. Med udgivelsen af mini-mtv i september, introduceredes desuden et dynamisk og fleksibelt værktøj, der kan tilpasses lokale forhold og beslutningstagernes behov. Det er glædeligt, at MTV er blevet en integreret bestanddel af grundlaget for at tage beslutninger og lave planlægning, men det stiller også krav. Krav om forsat udvikling af MTV, samt krav til produktudvikling, metode og kvalitetssikring. CEMTV deltager aktivt i metodeudvikling og kvalitetssikring gennem samarbejde med de to lokale MTV-enheder CAST ved Syddansk Universitet, Odense og MTV-enheden i Århus ved Århus Universitetshospital. CEMTV deltager også i tæt internationalt samarbejde, og stod i spidsen for etableringen af det europæiske netværk for MTV, EUnetTA, der støttes af Den europæiske Kommission. Netværket arbejder sammen i 8 arbejdsgrupper, og arbejdet koordineres af CEMTV. Andet internationalt samarbejde, er det nordiske samarbejde om MTV, samt det internationale samarbejde i International Network of Agencies for ealth Technology Assessment (INATA) og ealth Technology Assessment International (TAi). CEMTV ser frem til at arbejde videre med udviklingen af metoder til at skabe evidensbaserede beslutningsgrundlag for sundhedsvæsnet i Finn Børlum Kristensen Centerchef August 2006 Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 3

4

5 Indhold 1 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Årsberetningens formål 7 2 Særlige aktiviteter i CEMTV EUnetTA Europæisk netværk for MTV MTV af kræftlægemidler Introduktion til mini-mtv 10 3 CEMTVs interne projekter i KUMTV en dansk vinkel på udenlandske resultater Kommenteret udenlandsk MTV Depression Paradentose MTV screening for livmoderhalskræft MTV af kejsersnit på moders ønske Varsler i Ozon til behandling af caries Kommenteret varsel om hurtige tests til påvisning af Methicillin-Resistente Staphylococcus Aureus (MRSA) Igangværende projekter MTV af behandling af alkoholafhængighed MTV af røntgenundersøgelse af lænderyggen hos årige henvist fra primærsektoren MTV af rutinemæssig røntgen af thorax på intern medicinske afdelinger i Danmark MTV af dialyse ved kronisk nyresvigt 14 4 MTV-puljen og publicerede puljeprojekter MTV-Pulje Publicerede MTV Puljeprojekter jemmetræning af patienter med apopleksi Urinvejsgener hos mænd LUTS projekt Tyktarmsundersøgelse med CT kolografi Medicinske patienters ernæringspleje ospice uden mure Medicinsk vs. kirurgisk 1. trimester abort Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb 17 5 Viden- og dokumentationsenheden Forebyggelsesdokumentation Rapporter fra Viden- og dokumentationsenheden Telefonrådgivning Egenomsorg Livsstilssamtalen jemmet som arena for forebyggelse Patientskoler Begrebsafklaring hvad er risikokommunikation Symposium om risikokommunikation Igangværende projekter i Viden- og dokumentationsenheden Biblioteket Netværk for systematiske litteraturoversigter Database over Sundhedsstyrelsens faglige udmeldinger 21 6 Formidling i CEMTV Nyhedsmail jemmeside MTV-Nyt 22 7 Nationalt og internationalt netværkssamarbejde Lokale MTV-enheder International Network of Agencies for ealth Technology Assesment (INATA) ealth Technology Assessment International (TAi) Nordisk MTV-netværk EUnetTA The European Information Network on New and Changing ealth Technologies (EuroScan) 25 8 CEMTVs råd 26 Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 5

6 9 Bilag 27 Bilag 1 Publikationer fra CEMTV i Bilag 2 Puljeprojekter støttet af CEMTV 30 Bilag 3 CEMTV s repræsentation i eksterne udvalg og deltagelse i tværgående aktiviteter i Sundhedsstyrelsen 34 Bilag 4 Udenlandske besøgende i centret i Bilag 5 Medarbejdere i CEMTV pr. 1. januar Bilag 6 Det Videnskabelige Råds arbejde i Bilag 7 Foredrag, undervisning, eksterne møder og konferencer 38 Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 6

7 1 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) er en del af Sundhedsstyrelsen. Centrets primære opgave er at bidrage til kvalitetsudvikling og effektiv ressourceudnyttelse i det danske sundhedsvæsen. Det sker gennem styrkelse og udbredelse af medicinsk teknologivurdering (MTV), og gennem oplysning, rådgivning og uddannelse. Vigtige målgrupper for centrets arbejde, er de sundhedsfaglige miljøer, beslutningstagere på alle niveauer og forskningsmiljøerne. CEMTV vælger sine opgaver, aktiviteter og metoder, således at indsatsen bidrager til udvikling og styrkelse af kvalitet, effektivitet og service i det danske sundhedsvæsen. Baggrunden for centrets virke, lovgrundlag og arbejdsform er nærmere beskrevet på hjemmesiden Årsberetningens formål Formålet med denne årsberetning er at præsentere CEMTV s væsentligste aktiviteter og resultater opnået i Beretningen indeholder oplysninger om både igangværende og afsluttede aktiviteter, der er gennemført af eller med støtte fra CEMTV. Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 7

8 2 Særlige aktiviteter i CEMTV 2005 er i kapitel 2 beskrives de særlige aktiviteter, som CEMTV har arbejdet særligt med i det forløbne år. Der har været tale om tre projekter. Første projekt gælder etableringen af det europæiske MTV-netværk EUnetTA, der består af otte arbejdsgrupper som koordineres af CEMTV. Det andet projekt omhandler kræftlægemidler. Projektet mundede ud i rapporter om kræftlægemidlerne Avastin og Tarceva på baggrund af et ønske fra Kræftstyregruppen. Det tredje projekt, der skal nævnes, handler om mini-mtv, der er et fleksibelt værktøj, der kan tilpasses lokale forhold, og give et godt grundlag for at træffe kvalificerede beslutninger. 2.1 EUnetTA Europæisk netværk for MTV I 2005 tog CEMTV initiativ til og stod i spidsen for en fælleseuropæisk ansøgning til EU-kommissionen, om støtte til etablering af et effektivt og bæredygtigt europæisk netværk for MTV. Projektet baserer sig ikke kun på et ønske blandt de europæiske MTV-institutioner om at styrke koordinering og samarbejde på tværs af grænser. Initiativet var et svar på et ønske fra både EU-medlemslandene og EU-Kommissionen om, at der skulle etableres et bæredygtigt netværk for medicinsk teknologivurdering. Det resulterede i etableringen af EUnetTA. De strategiske mål for netværket er at skabe forbindelse mellem medlemslandenes nationale MTV-organisationer, forskningsinstitutioner og sundhedsministerier. Netværket skal sikre, at nye behandlingsmetoder og teknologier bliver vurderet på samme grundlag, og at der kan ske en effektiv erfaringsudveksling medlemslandene imellem. EUnetTA projektet står på skuldrene af 3 EU-støttede fælleseuropæiske projekter om koordinering af MTV. Det adskiller sig dog ved, at det i mindre grad retter sig mod metodeudvikling og i højere grad at være praktisk orienteret, for at tilvejebringe konkrete værktøjer og MTV-resultater som input til beslutningstagning. Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 8

9 Faktaboks EUnetTA s 8 arbejdsgrupper: 1. Koordination: Organisationsstruktur, afrapportering og afholdelse af konference i Kommunikation: Strategi, informationsplatform, clearing house, konference Evaluering: Intern og ekstern evaluering 4. Udvikling af kerneinformation i MTV, som kan anvendes på tværs af grænser: Strukturer, piloteksempler, udarbejdelse af håndbog 5. Nyttiggørelse af eksisterende MTV-resultater på tværs af grænser 6. Links mellem MTV og sundhedsplanlægning, etablering af et interessentforum 7. Monitorering af nye teknologier: Udvikle værktøjer til at monitorere nye teknologier, struktureret information om nye, kostbare teknologier herunder identifikation og prioritering af teknologier til MTV 8. Supportsystem for medlemslande med begrænset institutionalisering af MTV: Udvikling af håndbog om kapacitetsopbygning og institutionalisering EUnetTA har 60 partnere: 35 interne og 25 eksterne samarbejdspartnere, herunder WO, OECD og Europarådet Projektet repræsenterer EU-landene, undtagen Slovakiet Øvrige deltagere kommer fra Schweiz, Norge, Island, samt Israel, Australien, Canada og USA 2.2 MTV af kræftlægemidler Kræftstyregruppen ønskede at få et redskab, der kunne forbedre grundlaget for at prioritere hvilke lægemidler, der skal anbefales til standardbehandlingen af kræft. I forbindelse med Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af Kræftplan II (2005), udarbejdede CEMTV et forslag til hurtig vurdering af kræftlægemidler. Efter Kræftplan II s fremlæggelse, blev der mellem regeringen og Dansk Folkeparti indgået aftale om forbedring af behandlingen af kræft, hvori det bl.a. fremgår, at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen står for udarbejdelsen af vurderinger af nye kræftlægemidler ud fra et MTV-perspektiv. Et pilotprogram for vurdering af kræftlægemidler blev igangsat i efteråret Der blev nedsat en styregruppe og en projektgruppe. Styregruppen bestod foruden CEMTVs centerchef og to medarbejdere, af repræsentanter fra Lægemiddelstyrelsen, sundhedsøkonomer fra hhv. DSI og CAST og en medarbejder fra Kræftstyregruppens sekretariat i Sundhedsstyrelsen. Styregruppen diskuterede metoder og hvilke lægemidler, der var aktuelle for vurdering. Til projektgruppen blev udvalgt en repræsentant fra Lægemiddelstyrelsen, en sundhedsøkonom fra hhv. DSI og CAST samt en medarbejder fra CEMTV. Centerchefen deltog i både styregruppe- og projektgruppemøderne. Pilotprojektet vurderede Avastin til metastaserende tarmkræft, Tarceva til ikke-småcellet lungekræft og erceptin til kvinder med ER2-positiv tidlig brystkræft. For hvert af de tre lægemidler, blev der udarbejdet en MTV og et samfundsøkonomisk bilag på baggrund af data indhentet i samarbejde med klinikere. Processen tog mindre end tre måneder og MTV-rapportene blev efterfølgende behandlet på Kræftstyregruppens møde i december Projektet er siden blevet afrapporteret og omtales på hjemmesiden Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 9

10 2.3 Introduktion til mini-mtv I 2005 blev pjecen»introduktion til mini-mtv et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til sygehusvæsnet«udgivet. Pjecen var det endelige resultat af et projekt om Beslutningsstøtte, der var blevet sat i gang i Mini-MTV er et fleksibelt redskab, der selvsagt er mindre omfangsrigt end en egentlig MTV. Fordelen er, at den kan tilpasses lokale omstændigheder og en hurtigere afklaring. Udover en introduktion til MTV-metoden, indeholder pjecen et skema med 26 MTV-spørgsmål, der ledsages af en vejledning om udfyldelse af skemaet. ele materialet kan hentes her. Som baggrundsmateriale for projektet blev der udarbejdet flere notater: Udviklingen af mini-mtv Notat om udarbejdelse af CEMTVs mini-mtv Anvendelser af og erfaringer med mini- og hurtig MTV som beslutningsgrundlag i udenlandske sygehusvæsner Business casen som beslutningsstøtte: Erfaringer fra erhvervslivet Anvendelse af analyser i beslutningsprocesser Notat om det beslutningsteoretiske grundlag for mini-mtv Kortlægning af sygehusvæsnets erfaringer med beslutningsstøtteredskaber (spørgeskemaundersøgelse 2004/2005) er under udarbejdelse. Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem repræsentanter fra MTV-enhederne på Århus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, :S Bispebjerg ospital og CEMTV. Projektet blev præsenteret på TAi s konference i Rom, og der har været betydelig international interesse. Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 10

11 3 CEMTVs interne projekter i 2005 I kapitel 3 skitseres de projekter, CEMTV har taget initiativ til, og som er gennemført i vort regi i løbet af Først præsenteres serien af Kommenterede Udenlandske MTV er (KUMTV), der omhandler henholdsvis depression og paradentose. erefter omtales to regelrette MTV er, som er gennemført i regi af CEMTV. Den første vurderer metoder til screening for livmoderhalskræft og den anden kejsersnit på moders ønske. Dernæst følger tre varsler, og kapitlet afsluttes med en oversigt over fire igangværende projekter. 3.1 KUMTV en dansk vinkel på udenlandske resultater Kommenterede Udenlandske MTV er er del af en ny serie fra CEMTV, hvor udenlandske rapporter kommenteres ud fra en dansk kontekst Kommenteret udenlandsk MTV Den internationale produktion af MTV-rapporter og anden evidensbaseret litteratur er betydelig og hastigt stigende. Eksempelvis rummer den internationale MTV-database ca MTV-rapporter. Det er dog kun de færreste af disse evidensbaserede resultater, der formidles i disse rapporter som kommer danske beslutningstagere for øren. I CEMTVs nye serie, KUMTV (Kommenterede Udenlandske MTV er), kommenteres udenlandske MTV-rapporter, systematiske litteraturgennemgange og sundhedsøkonomiske evalueringer. Formålet med serien er at nyttiggøre udenlandsk evidensbaseret information om medicinske teknologier i en dansk kontekst. De to første KUMTV er blev offentliggjort i Begge var baseret på MTV-rapporter fra CEMTVs svenske søster-organisation, SBU, og omhandlede henholdsvis behandling af depressionssygdomme og forebyggelse, diagnostik og behandling af paradentose Depression Denne KUMTV konkluderer, at det store flertal af patienter med depression med den rigtige behandling kan opnå fuldstændig helbredelse og genvinde arbejdsevne og social funktion. Det vurderes imidlertid også, at der på flere centrale behandlingsområder savnes belæg for valg af specifik behandling dette gør sig særlig gældende for behandling af børn og gamle. I 2003 var knap danskere i behandling med antidepressive lægemidler, og det vurderes, at ca. 90% af al diagnostik og behandling af patienter med depression foregår i almen praksis. En særlig central konklusion i denne sammenhæng er, at der er god dokumentation for bedre behandlingsresultat, når behandling i dette regi suppleres med patientundervisning, telefonstøtte til patienter, elektroniske påmindelser om behandlingsprincipper samt let adgang til psykiater/psykolog med ekspertise i (kognitiv) korttidspsykoterapi Paradentose Det konkluderes i denne KUMTV, at MTV-rapporten fra det svenske SBU, efterlader»... indtrykket af et temmelig begrænset videnskabeligt grundlag for næsten alle de forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige tiltag, som anvendes i almindelig tandlægepraksis i forbindelse med gingivitis og kronisk parodontitis«. I Danmark udføres mange af disse behandlinger under den offentlige sygesikring, og det er derfor tankevækkende, hvor lille en del af denne aktivitet, der reelt er veldokumenteret. Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 11

12 Årsagen til den manglende dokumentation er først og fremmest lav kvalitet af den gennemførte forskning på området. Antallet af videnskabelige publikationer er som sådan højt, men kvaliteten af studierne kan ikke følge med, og det har konsekvenser for de konklusioner, eller mangel på samme, som kan drages efterfølgende. Det er derfor en overordnet anbefaling i såvel KUMTV som originalrapport, at fremtidig forskning bør være på internationalt niveau for klinisk forskning. 3.2 MTV screening for livmoderhalskræft Det seneste tiår er der blevet etableret systematisk screening for livmoderhalskræft i alle amter. Samtidig er der sket en udvikling af de teknikker, som patologiafdelingerne anvender i præparation af celleprøver fra livmoderhalsen. Ved siden af den velkendte udstrygningsteknik (UST) har der igennem de senere år været en ny væskebaseret teknik (VBT) på vej. Den nye tekniks fortrin har dog været omdiskuteret både i Danmark og i udlandet. Nogle amter havde taget den nye teknologi til sig, mens de fleste andre forholdt sig afventende. Dette var anledning til, at CEMTV ultimo 2004 igangsatte en MTV, der skulle sammenligne de to teknikker på et evidensbaseret grundlag og i en dansk kontekst. Samtidig var der behov for at gøre status over amternes organisering af screeningen. Projektet blev gennemført i nært samarbejde med MTV-enheden ved Århus Universitetshospital. Der blev ikke fundet videnskabelig dokumentation for, at der er forskel på den kliniske eller sundhedsøkonomiske effektivitet, når man sammenligner VBT og UST. Det betyder, at de to teknikker fremstår som lige gode. Derimod blev der påpeget en række alternative initiativområder, hvor ændringer virkningsfuldt vil kunne bidrage til en optimering af screeningsprogrammerne. Den samlede vurdering viste, at fokus bør rettes mod faktorer som øgning af dækningsgraden, udvidelse af aldersintervallet og national ensartethed ved håndtering af screeningsaktiviteterne. Som del af lanceringen af rapporten blev der 1. marts 2006 afholdt en konference i samarbejde med patologerne (DSPAC), gynækologerne (DSOG), de praktiserende læger (DSAM) og MTVenheden ved Århus Universitetshospital. Læs mere om konferencen og MTV-rapporten, oplæg mv. her. 3.3 MTV af kejsersnit på moders ønske Formålet med projektet var at belyse problemkomplekset omkring kejsersnit»på moders ønske«, det vil sige uden medicinsk indikation, når der tages hensyn til moder, barn, sundhedsrisici, etiske, økonomiske og organisatoriske forhold. Samtidig ønskede man et overblik over fænomenets omfang og økonomiske betydning. Som ramme for projektet udførtes en etisk analyse af problematikken. Der blev gennemført litteraturstudie på risici for såvel moder som barn ved henholdsvis vaginal fødsel og kejsersnit, når man sammenlignede lavrisiko-graviditeter. erudover blev der hentet tal fra Landspatientregisteret til at belyse frekvensen af kejsersnit og af selekterede risikofaktorer. Endelig blev der foretaget økonomiske og organisatoriske analyser. I 2003 udgjorde kejsersnit 19,5% af alle fødsler, hvor af mindre end 2% er registeret som værende på moders ønske. Omkostningerne for et planlagt kejsersnit er stort set de samme som ved en vaginal fødsel for den førstegangsfødende, mens det er ca kr. dyrere for en flergangsfødende. 80% af de kvinder, som efterspørger kejsersnit, har tidligere fået et eller flere børn, og 93% af disse refererer til en tidligere negativ fødselsoplevelse, som årsag til ønsket. På denne baggrund konkluderer rapporten blandt andet, at der bør lægges større vægt på at give kvinden en god fødselsoplevelse Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 12

13 første gang. Dette kan blandt andet afstedkommes ved at følge Sundhedsstyrelsens retningslinier for Svangreomsorg fra I forbindelse med lanceringen af rapporten, blev der afholdt en velbesøgt minikonference den 4. april. Rapporten og oplæg fra konferencen kan hentes her. 3.4 Varsler i 2005 Der er to målsætninger for udgivelser af Tidlig varsling. For det første at fremme at beslutningstagere og planlæggere orienteres om nye teknologier, inden de bliver taget i rutineanvendelse i det danske sundhedsvæsen. For det andet at præsentere et bredt beslutningsgrundlag, baseret på den bedst mulige evidens, på dette for teknologien tidlige stadie. CEMTV deltager i et internationalt netværkssamarbejde, The European Information Network on New and Changing ealth Technologies (EuroScan), som der kan læses mere om i afsnit 7.9. Organisatoriske ændringer, flytning og ændring i personaleforhold betød, at der i 2005 kun blev publiceret ét varsel udarbejdet i dansk regi samt ét kommenteret udenlandsk varsel. Kommenterede udenlandske varsler består af en dansk præsentation af et udenlandsk teknologivarsel, hvor der tages højde for særlige danske forhold. Det gælder for eksempel patientantal og den nuværende behandling på området. Derudover behandles perspektiverne for den nye teknologi, som efterfølges af et udenlandsk teknologivarsel om den pågældende teknologi Ozon til behandling af caries Dette varsel omhandler muligheden for at anvende ozon til behandling af caries. Der er behov for dokumentation for metodens anvendelse og effekt, før det kan vurderes, om ozon kan indgå som et tilbud i cariesbehandlingen Kommenteret varsel om hurtige tests til påvisning af Methicillin-Resistente Staphylococcus Aureus (MRSA) I varslet beskrives tre hurtige tests til påvisning af methicillin-resistente stafylokokker (MRSA). Alle tre tests kan præsentere et testresultat inden for få timer. Indføring og brug af disse tests i Danmark vil dog være afhængig af en validering her i landet. 3.5 Igangværende projekter 2006 vil byde på udgivelse af MTV-rapporter omkring følgende emner: Behandling af alkoholafhængighed Rutinemæssig røntgen af thorax på medicinske afdelinger. Røntgenundersøgelse af lænderyggen hos årige henvist fra primærsektoren Dialyse ved kronisk nyresvigt Projekterne omtales nedenfor. Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 13

14 3.5.1 MTV af behandling af alkoholafhængighed Formået med denne MTV er, at beskrive effekten af farmakologiske og psykosociale behandlingsindsatser til personer med alkoholafhængighed. Rapporten baseres på en systematisk litteraturgennemgang. Målgruppen for rapporten er beslutningstagere i amter og kommuner samt behandlere på offentlige og private behandlingsinstitutioner, der tilbyder behandling for alkoholafhængighed MTV af røntgenundersøgelse af lænderyggen hos årige henvist fra primærsektoren MTV en tager afsæt i en antagelse om, at røntgenforbruget kan mindskes, når læger og kiropaktorer diagnosticerer årsagen til besvær i længeryggen. Formålet er således at identificere hvilke indikationer, der er for at anvende røntgenundersøgelse af lænderyggen til diagnostik af patienter i aldersgruppen år med uspecifikt lænderygbesvær. Det aktuelle forbrug af røntgendiagnostik af lænderyggen vil blive opgjort, og det optimale forbrug identificeret. Fokus retter sig mod patienter henvist fra praktiserende læge eller speciallæge, kiropraktorer samt andre behandlere i primærsektoren MTV af rutinemæssig røntgen af thorax på intern medicinske afdelinger i Danmark Der bliver udført ca thorax-røntgen-undersøgelser om året i Danmark. Der har tidligere været praksis for at alle patienter på de interne medicinske afdelinger blev røntgenundersøgt. Den praksis kan dog kun anses for velbegrundet, for specifikke medicinske specialer, som hjerte- eller lungemedicin. Litteraturstudier synes ikke at kunne understøtte brugen af rent rutinemæssig røntgen af thorax uden klinisk indikation. Økonomiske beregninger anslår, at merprisen for hvert ekstra fund ved rutinemæssig thoraxrøntgen på alle nyindlagte patienter vil være over kr. Foreløbige resultater af undersøgelserne blev præsenteret på den årlige konference i det internationale videnskabelige selskab TAi (ealth Technology Assessment International) i Rom 2005, og de endelige resultater vil blive publiceret i MTV af dialyse ved kronisk nyresvigt Denne MTV sætter fokus på, om flere patienter med kronisk nyresvigt kan overgå til hjemmedialyse (D) og peritonealdialyse (PD). Mindre end en tredjedel af dialysepatienterne er i dag i hjemmedialyse, og rapporten undersøger om, og i så fald hvordan, dette kan ændres. Problemstillingen er relevant, da antallet af nyrepatienter stiger, og dermed belastningen på dialysecentrene. Klinikere fra forskellige dialysecentre deltager i projektet. Der er indgået aftale med Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST), om udarbejdelsen af afsnittene om patientforhold, organisation og økonomi. Arbejdet med rapporten understøttes af en referencegruppe med repræsentanter fra Nyreforeningen, Dansk Nefrologisk Selskab, Amtsrådsforeningen, :S, Kommunernes Landsforening samt Fagligt Selskab for Nefrologiske Sygeplejersker. MTV en forventes færdig i efteråret Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 14

15 4 MTV-puljen og publicerede puljeprojekter CEMTV støtter hvert år eksterne MTV-projekter gennem MTV-puljen. Via puljen ønsker CEMTV at udbrede kendskabet til og bidrage til implementeringen af MTV på decentralt og lokalt niveau. 4.1 MTV-Puljen 2005 I marts 2005 udmeldte CEMTV for ottende gang en pulje til projekter. CEMTV opfordrede især til ansøgninger inden for følgende temaer: MTV af EPJ (Elektroniske patient journaler) med henblik på bidrag til effektivitet og kvalitet i behandlingen af udvalgte patientgrupper MTV og evaluering af intensiv terapi En belysning i MTV-perspektiv af mulige opgaver for sundhedscentre MTV og evaluering af (nye) operationsteknologier og procedurer MTV af (nye) teknologier i plejen MTV og evaluering af konsultation via elektroniske medier Anvendelse af MTV-tilgang i klinisk ledelse Ved ansøgningsfristen den 17. juni 2005 havde centeret modtaget 42 ansøgninger, og der blev ansøgt for godt 40 mio. kr. Puljen var i 2005 på 6 mio. kr., hvorfor en prioritering var nødvendig. Ansøgningerne gennemgik en systematisk vurdering og blev vurderet af minimum to sagsbehandlere fra CEMTV og to eksterne faglige eksperter fra Det Videnskabelige Råd. På baggrund af centrets vurdering og vurderingen fra Det Videnskabelige Råd blev der medio september 2005 foretaget en endelig udvælgelse af projekter til støtte. Af de 42 ansøgninger blev der givet endeligt tilsagn til 9 projekter. Læs mere herom i bilag Publicerede MTV-puljeprojekter bød på udgivelse af i alt syv puljeprojekter, som beskrives i de følgende afsnit jemmetræning af patienter med apopleksi jemmetræning har i en årrække været udforsket som et billigt alternativ til konventionel rehabilitering af apopleksiramte i sygehusregi, fordi det betyder en hurtigere udskrivning af patienterne. Rapporten har fokus på hjemmetræning af patienter med apopleksi og belyser væsentlige problemstillinger vedrørende planlægning, finansiering og monitorering af denne indsats samt relevante forhold vedr. organisatoriske og økonomiske grænseflader mellem primær og sekundær sektor. Rapporten udspringer af Fyns Amts»Patientforløbsprogram for rehabilitering af patienter med følger efter apopleksi«. er ønskede man at afklare mulighederne i hjemmetræning nærmere, og om genoptræningen bedst pågår i kommunalt eller amtskommunalt regi. På det grundlag igangsatte Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) ved Syddansk Universitet i Odense projektet i samarbejde med Fyns Amt. Det konkluderes i MTV-rapporten, at omkring 5000 apopleksipatienter årligt ville kunne have så meget gavn af hjemmetræning, at det ville kunne forebygge 500 tilfælde af død eller institutionalisering. Sundhedsøkonomisk beregnes besparelse til at være op mod kr. pr. patient, når alle forhold tages i betragtning. Nettobesparelsen fra det reducerede plejebehov tilfalder kommunen, mens det er det amtslige sygehusvæsen, som skal tilbyde hjemmetræning. Målet med rapportens Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 15

16 foreslåede finansieringsmodel er derfor at give kommunerne incitament til en indsats inden for genoptræning, og øge interessen for indsatser på området Urinvejsgener hos mænd LUTS projekt»lower Urinary Tract Symptoms«eller blot LUTS er et paraplybegreb for en lang række urinvejsgener. Denne rapport fokuserer på LUTS hos mænd, og her er den altovervejende årsag til disse gener prostatasygdomme. En central del af rapporten rummer en evaluering af implementeringen af kliniske retningslinier for diagnostik og behandling af LUTS i almen praksis. Projektet dokumenterer, at det i dette tilfælde, trods en ihærdig indsats, har været vanskeligt at overføre viden fra forskning til klinisk praksis, og at det tager tid. Rapporten konkluderer på den baggrund, at det er vigtigt, at man overvejer, hvorvidt de ressourcemæssige omkostninger til udvikling og implementering af kliniske retningslinier til almen praksis kan modsvares af en forbedret og mere hensigtsmæssig klinisk praksis. Samlet set skitserer rapporten et behov for mere viden om og forskning i effektiv implementering af kliniske retningslinier i almen praksis. Dette er et behov som yderligere aktualiseres af, at forventningerne til de praktiserende læger i form af veldokumenteret klinisk praksis bliver stadig større Tyktarmsundersøgelse med CT kolografi CT-kolografi (computertomografisk kolografi) er en ny metode til undersøgelse for polypper og tarmkræft. Der blev igangsat en MTV med det formål, at sammenligne CT-kolografi med den konventionelle kikkertundersøgelse. Projektet var primært baseret på data indsamlet i perioden januar 1999-maj Resultaterne blev perspektiveret i forhold til den internationale litteratur og har fokus på danske forhold, herunder erfaringer fra Århus Amtssygehus og illerød Sygehus. I MTV-rapporten konkluderes det, at CT-kolografi har en plads i det danske sundhedsvæsen. CTkolografi bør ikke erstatte kikkertundersøgelse som primær udredningsmetode for alle patienter under mistanke for tyktarmskræft eller forstadier hertil. Den nye metode kan med fordel anvendes overfor udvalgte patientgrupper, hvor en række særlige forhold gør sig gældende. CT-kolografi er ikke dyrere end kikkertundersøgelsen og udføres ved hjælp af udstyr, som i forvejen er tilgængeligt på danske sygehuse Medicinske patienters ernæringspleje Mellem 20% og 50% af de medicinske patienter er underernærede, når de bliver indlagt på en medicinsk afdeling. Specielt de ældre patienter er i stor risiko for at blive yderligere underernærede under indlæggelsen. Problemstillingerne i ernæringsplejen for medicinske patienter blev synliggjort og analyseret i et projekt med en bred MTV-tilgang med udgangspunkt i tre typer sygehuse. MTV-rapporten konkluderer, at ernæringsplejen af medicinske patienter i dag fremstår som en underordnet del af plejen og behandlingen, hvor de officielle anbefalinger om kost til syge ikke efterleves til fulde. En optimering af ernæringsplejen vurderes at medføre et fald i den gennemsnitlige indlæggelsestid og udgøre et ikke ubetydeligt besparelsespotentiale for de medicinske sengeafdelinger. Den vil herudover betyde, at patienterne vil opleve en forbedret kvalitet under indlæggelsen og vil ligeledes være til gavn for driften af de medicinske afdelinger ospice uden mure Den palliative omsorg og pleje har de seneste år været genstand for stigende opmærksomhed. Ikke mindst behovet om udvidelse af antallet af hospicepladser har været genstand for såvel politisk som faglig debat. Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 16

17 Fra og med 2004 er der afsat midler på Finansloven til udbygning af hospicekapaciteten. Midlerne skal blandt andet være med til at styrke udgående hospiceteams og øget sammenhæng mellem hjemmepleje og sygehus. En belysning af en udgående og teambaseret hospicefunktion, som et supplement til en udvidelse i antallet af de egentlige hospicepladser, er derfor både aktuel og relevant. CEMTVs rapport er en systematisk MTV-inspireret evaluering af den palliative indsats i en udgående teamfunktion, et palliativt netværk i rapporten kaldt ospice uden mure. ospice uden mure er ikke et alternativ til et egentligt hospice. Det palliative netværk henvender sig til den langt større gruppe af terminale patienter, som foretrækker at dø i eget hjem, men som kræver stor palliativ omsorg og pleje. En del af disse patienter vil ikke blive anset som relevante for hospice. Rapporten konkluderer, at et palliativt netværk som ospice uden mure har flere åbenlyse fordele for både patient, pårørende og personale men konkluderer også, at det byder på organisatoriske udfordringer. Det har desuden ikke været muligt at dokumentere de forventede besparelser som følge af færre og kortere indlæggelser. Som beslutningsgrundlag peger rapporten ikke entydigt i en bestemt retning. CEMTV finder dog, at rapporten er et nyttigt inspirationsmateriale for amter og de kommende regioner i forbindelse med planlægningen af den palliative indsats Medicinsk vs. kirurgisk 1. trimester abort En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af medicinske aborter de senere år er steget markant fra at udgøre eneste abortmetode ved 2,2% af alle aborter i 1998 til at udgøre 29,4% i Samlet set blev der i 2004 udført provokerede aborter i Danmark. eraf blev gennemført som kirurgiske aborter og som medicinske aborter og i alt 598 aborter, hvor begge metoder blev anvendt. Rapporten sammenligner med en MTV-tilgang den kirurgiske abort med den medicinske. Det vil sige, at rapporten ud over at sammenligne metodernes evne til sikkert og med så få bivirkninger som muligt at fjerne den uønskede graviditet, også analyserer patienternes holdninger til og erfaringer med de to metoder. Endelig indeholder rapporten analyser af de organisatoriske og økonomiske konsekvenser ved henholdsvis kirurgisk og medicinsk abort. Rapporten konkluderer, at medicinsk abort, ud fra en klinisk effektivitetsbetragtning og ud fra et sundhedsøkonomisk synspunkt, fremstår svagt bedre end kirurgisk abort. Analysen af patienternes holdninger og erfaringer tegner et lidt mere komplekst billede. Tilfredsheden er lavere efter medicinsk end efter kirurgisk abort, men tilfredsheden er højere, hvis kvinden selv kan vælge metode, end hvis hun ikke får valgmulighed mellem de to behandlingsmetoder. Rapporten vil, om end den ikke giver et entydigt beslutningsgrundlag, være et nyttigt inspirationsmateriale for landets gynækologisk/obstetriske afdelinger, når de skal tilrettelægge tilbud om provokeret abort. Rapporten synliggør desuden evidensgrundlaget for forskellige procedurer i forbindelse med kirurgisk og medicinsk abort Det accelererede kolonkirurgiske patientforløb Rapporten baserer sig på et pionerarbejde med udgangspunkt i kirurgisk gastroenterologisk afdeling ved :S vidovre ospital og erfaringer fra KAS Gentofte. er har man gennem nytænkning og forskning søgt at optimere behandlingen for denne patientgruppe, så den tilstræber at give bedre resultater for patienterne og på samme tid en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Det er undersøgt hvilke forudsætninger og konsekvenser, der er for at indføre accelereret kirurgi på en dansk tarmkirurgisk afdeling, og hvad det mest optimale organisatoriske scenarie er med de erfaringer, der er indhøstet. Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 17

18 Der er holdepunkter for, at det accelererede patientforløb vil kunne give bedre resultater og en bedre ressourceudnyttelse. Cost-effectiveness analysen konkluderer, at det accelererede patientforløb tenderer at være både billigere og have bedre sundhedsmæssig effekt i form af reduceret postoperativ morbiditet. Samlet set betyder dette, at der er mulighed for en samfundsøkonomisk gevinst, samtidig med at patientbehandlingen forbedres. Rapporten angiver, at de forskellige elementer af patientforløbet og den viden man til enhver tid har om den mest effektive håndtering af de pågældende elementer hele tiden skifter, og at konklusionerne derfor også vil nuanceres med ny viden. Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 18

19 5 Viden- og dokumentationsenheden Kapitel fem indeholder en introduktion til Forebyggelsesdokumentationen og en oversigt over de rapporter, der er blevet udgivet i 2005 samt over de projekter, der er sat i gang for Forebyggelsesdokumentation Forebyggelsesdokumentationen indsamler og systematiserer dokumentation om effekten af forebyggelsesmetoder og formidler denne viden til praktikere og planlæggere. Målet er at fremme anvendelsen af evidensbaserede indsatser i det praktiske forebyggelsesarbejde. vert år iværksættes en række evidensoversigter om metoder til forebyggelse og sundhedsfremme. Disse oversigter udarbejdes i samarbejde med forskningsinstitutioner og inspireres af metoden til medicinsk teknologivurdering. Arbejdet i forebyggelsesdokumentationen foregår i tæt samspil med CEMTV og Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse. Evidensoversigterne publiceres løbende på Sundhedsstyrelsens hjemmeside i Metodekataloget, ligesom resultaterne af dem formidles på symposier. 5.2 Rapporter fra Viden- og dokumentationsenheden I 2005 udgav Viden- og dokumentationsenheden seks rapporter inden for emnerne telefonrådgivning, egenomsorg, livsstilssamtaler, hjemmet som arena for forebyggelse, patientskoler og begrebsafklaring af hvad risikokommunikation er. De seks rapporter præsenteres i det følgende Telefonrådgivning Telefonrådgivning er blevet et redskab for de, der vil have hjælp til at lægge cigaretterne på hylden, eller stille spørgsmål om sikker sex. Rådgivningerne bliver brugt af et stort antal danskere hvert år. På sundhedsområdet anvendes telefonrådgivning både til oplysning og rådgivning om livsstil og i relation til sygdomme som fx kræft, psykiske lidelser og selvmord. Rapporten om telefonrådgivning i forebyggelsesarbejdet viser, at telefonrådgivning kan være et udmærket supplement til andet rådgivnings- og oplysningsarbejde. Det skyldes, at der er tale om en lettilgængelig og relativ billig hjælpemulighed, og at formen sikrer personlig kontakt samtidig med, at brugeren kan forblive anonym. De evalueringer af telefonrådgivninger, der er gennemført, viser, at brugerne ofte er godt tilfredse med den rådgivning, de har fået. Det er dog usikkert, om telefonrådgivningen har effekt, hvilket viser, at der er behov for mere forskning på området Egenomsorg Egenomsorg er et vigtigt element i forebyggelse af kroniske sygdomme. Derfor arbejder mange patientskoler og rehabiliteringsindsatser med at øge patienternes egenomsorg. Rapporten sætter fokus på egenomsorg for at bidrage til diskussionen om patientens egen rolle i forhold til sin sygdom. Rapporten viser, at egenomsorg er et begreb, der hverken har en entydig eller konsistent definition. Denne uklarhed kan give sundhedssektoren problemer, når den skal forholde sig til og anvende egenomsorg. Rapporten konkluderer, at samspillet mellem de sundhedsprofessionelle og borgerne/patienterne er centralt. Den enkelte patient eller borger kan gennem involvering og medbestemmelse sikres mulighed for at udvikle sin egenomsorgskapacitet. vis befolkningens egenomsorg skal styrkes, må sundhedssystemet være gearet til at inddrage patienterne/borgerne og give dem medbestemmelse og ansvar i forhold til den behandling, de får. Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 19

20 5.2.3 Livsstilssamtalen Kan en samtale med lægen motivere folk til at leve sundere? Og hvordan kan den praktiserende læge gribe rådgivning om kost, motion, tobak og alkohol an? Det er nogle af de spørgsmål rapporten»rådgivning i almen praksis om alkohol, kost, motion, rygning«søger svar på. Formålet med rapporten er at give overblik over den aktuelle forskningsbaserede viden om livsstilsrådgivning i almen praksis og bidrage til overvejelser om, hvilken rolle almen praksis fremover kan spille i forebyggelsen af de kroniske sygdomme. ovedkonklusionen er, at livsstilsrådgivning i almen praksis kan påvirke patienternes livsstil, og der er en tendens til, at jo længere og mere intensiv rådgivningen er, og jo flere elementer som fx skriftligt materiale eller opfølgende konsultationer den indeholder, jo større er sandsynligheden for en positiv effekt jemmet som arena for forebyggelse Inden for de senere år har også andre faggrupper end sundhedsplejerskerne fået øjnene op for at lave forebyggelse og sundhedsfremme hjemme hos borgerne. Rapporten om hjemmet som arena for forebyggelse gennemgår den foreliggende dokumentation for effekten af at bruge hjemmet som arena i forhold til primær forebyggelse. Forfatterne sætter fokus på to konkrete forebyggelsesindsatser som foregår i hjemmet: Sundhedsplejerskeordningen og de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg til ældre. Rapporten viser, at sundhedsplejerskebesøg i småbørnsfamilier kan forbedre forældreevnen og reducere frekvensen af uheld og ulykker i hjemmet. Besøgene kan også forbedre fx sovemønster og intellektuel udvikling hos børnene, og det gælder især hos børn i risikogrupper. De forebyggende hjemmebesøg til ældre kan i nogle tilfælde reducere funktionsevnetab, indflytninger på plejehjem og dødelighed. Der opnås de største effekter, hvis indsatsen er baseret på en flerstrenget geriatrisk indsats med opfølgende besøg Patientskoler I de senere år er der kommet fokus på patientens egen rolle i sygdomsbehandlingen, betydningen af egenomsorg i behandlingen og i forebyggelsen af yderligere udvikling af sygdommen. I rapporten om patientskoler og gruppebaseret patientundervisning gennemgås den forskningsbaserede viden om organisering og effekter af patientundervisning og -skoler. Selv om der tales og skrives meget om patientskoler er den forskningsbaserede viden om metoder og effekt af patientskoler og patientundervisning mangelfuld. Den viden, der er, peger dog på positive effekter af undervisningen for flere sygdomsområder. Der er generelt enighed om, at patientundervisning i en eller anden form er en naturlig del af tilbuddet til patienter med kronisk sygdom. Udviklingen i Danmark med en kraftig stigning i antallet af personer med kronisk sygdom taler af ressourcemæssige hensyn for gruppebaserede interventioner frem for systematiske individuelle tilbud Begrebsafklaring hvad er risikokommunikation De seneste år har der været øget fokus på, hvordan sundhedsvæsnet kommunikerer om risici til patienter og borgere på sundhedsområdet. vis kommunikationen bliver mere effektiv, vil man kunne påvirke flere til at leve sundt og sikkert. Derfor er der brug for viden om, hvordan folk forstår og håndterer sundhedsrisici. I rapporten»risikokommunikation i relation til forebyggelse og sundhedsfremme«beskriver og diskuterer forfatterne med udgangspunkt i medicinsk, sociologisk og antropologisk litteratur, hvad der er på spil, når myndigheder og sundhedspersonale kommunikerer om de risici, der kan true vores helbred. Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 20

21 Symposium om risikokommunikation Viden- og dokumentationsenheden afholdt i november 2005 et symposium om risikokommunikation, hvor resultaterne af litteraturgennemgangene blev formidlet til planlæggere, praktikere og forskere. Titlen på symposiet var»sundhed og risikokommunikation«og 170 deltog. 5.3 Igangværende projekter i Viden- og dokumentationsenheden Følgende projekter blev igangsat i 2005 i samarbejde med forskningsmiljøer til publicering i 2006: Risikokommunikation til unge mænd Etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici Forebyggelse af overvægt med skolen som arena Familiebehandling ved alkoholmisbrug 5.4 Biblioteket Sundhedsstyrelsens bibliotek er del af Viden- og dokumentationsenheden. Biblioteket har oplevet en stigende efterspørgsel efter information og værktøjer, og som en del af den udvikling gennemførte biblioteket to projekter om hhv. netværk for systematiske litteraturoversigter og en database over Sundhedsstyrelsens faglige udmeldinger Netværk for systematiske litteraturoversigter I 2004 tog biblioteket initiativ til oprettelse af et nationalt netværk vedrørende udarbejdelse af systematiske litteraturoversiger. Netværket drøfter og udvikler metoder til brug ved planlægning og gennemførelse af systematisk litteratursøgning og vurdering, f.eks. anvendelse af søgeprotokoller, tjeklister ved kritisk litteraturlæsning, anvendelse af evidensniveauer, mv. I 2005 blev der afholdt to møder, hos hhv. Sundhedsvidenskabeligt Bibliotek i Århus, samt hos Nordic Campbell Center i København. Netværket har igangsat et studie vedrørende afdækning og anvendte begreber indenfor litteratursøgning og vurdering. Resultatet tænkes publiceret i et dansk tidsskrift i løbet af 2007 med henblik på diskussion i relevante sundhedsvidenskabelige miljøer. Læs mere om netværket her Database over Sundhedsstyrelsens faglige udmeldinger Med henblik på optimering af formidling af information til sundhedsprofessionelle, myndigheder og borgere har Sundhedsstyrelsen behov for et mere præcist og systematisk overblik over sine faglige udmeldinger. I 2005 blev der udarbejdet en model (taxonomi) med 7 kategorier for de faglige udmeldinger. Taxonomien danner grundlag for nærværende klassificering og registrering af gældende udmeldinger. I forbindelse med implementering af taksonomien blev den praktiske del overdraget til Biblioteket. Samtlige enheder har klassificeret deres udmeldinger fra 1970 og frem efter den vedtagne taksonomi. Biblioteket har i samarbejde med Det Administrative Bibliotek registreret disse i databasen. Projektet afsluttes medio 2006 og skal derefter overgå til drift. Databasen kan findes her. Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 21

22 6 Formidling i CEMTV Formidlingsarbejdet i CEMTV omfatter udbredelse af viden og resultater til sundhedsprofessionelle og andre faglige interessenter, beslutningstagere og den brede offentlighed. Kanalerne for formidlingen er vores hjemmeside, nyhedsmails, nyhedsbrevet MTVnyt og Sundhedsstyrelsens nyhedsbrev SundNyt. Desuden vurderer centret ved færdiggørelsen af rapporter, om de skal lanceres via en konference, og/eller om der skal tages kontakt til dagblade og tidsskrifter. I 2005 sendte CEMTV i gennemsnit en nyhed ud hver anden uge, og ofte førte det til omtale i de landsdækkende medier. 6.1 Nyhedsmail Ved årsskiftet 2004/2005 abonnerede 2100 modtagere på nyhedsmail fra CEMTV. Antallet af abonnenter er fortsat voksende, og indikerer at nyhedsmailen er et centralt redskab i formidlingen af rapporter, projekter, resultater og aktiviteter i CEMTV. Det er gratis at abonnere på nyhedsmailen, og man tilmelder sig via CEMTV s hjemmeside. Tilmeldelse til nyhedsmailen kan også ske her. 6.2 jemmeside Sundhedsstyrelsens hjemmeside dækker MTV på en underside under»planlægning«. Denne del af hjemmesiden finder man direkte på På hjemmesiden finder man de seneste nyheder om MTV. I projektdatabasen finder man oplysninger om danske MTV-projekter på nationalt, regionalt og lokalt niveau. CEMTV omtaler og viderebringer også information om projekter, som centret ikke er del af. Færdige projekter bliver lagt i CEMTV s publikationsdatabase, og kan dermed lokaliseres via hjemmesiden. Den engelsksprogede version af CEMTV s hjemmeside findes på MTV-nyt MTV-nyt er et elektronisk nyhedsbrev, der fungerer interaktivt. Læseren kan enten læse det på skærmen, printe det i sin helhed eller udvælge enkelte artikler. MTV-nyt formidler primært informationer om centrets aktiviteter, men også om medicinsk teknologivurdering i almindelighed. erudover søger MTV-Nyt at forene mere generelle og overordnede artikler om MTV med specifikke kommenterede gennemgange af aktuelle danske og internationale MTV-rapporter. MTV-nyt havde i juniudgaven litteratursøgning som tema, for at viderebringe inspiration til og viden om, hvorfor en systematisk litteratursøgning er et nødvendigt og nyttigt redskab. Temaet i decemberudgaven var MTV og viden om effektiv forebyggelse, og satte fokus på forebyggelse i de nye regioner fra 1. januar Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 22

23 Nyhedsbrevet er skrevet i et alment og letforståeligt sprog, og har både specialister og generalister som målgruppe. Centret anser nyhedsbrevet som en generel informationskilde for alle med interesse for medicinsk teknologivurdering og som et værdifuldt supplement til hjemmeside og nyhedsmail. Man kan modtage MTV-Nyt ved at tilmelde sig CEMTV s nyhedsmail. Tilmeldelse kan ske her. Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 23

24 7 Nationalt og internationalt netværkssamarbejde En essentiel del af CEMTVs arbejde, er at deltage i udbredelsen af og udviklingen af MTV. Det sker i et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale partnere. 7.4 Lokale MTV-enheder Bestræbelserne på at udbrede MTV til alle beslutningsniveauer i sundhedsvæsnet, førte i perioden til etablering af lokale MTV-enheder, der i koordinering med CEMTV varetager regionale MTV-opgaver. MTV-enheden ved Århus Universitetshospital dækker den vestdanske region. Enheden har en tæt organisatorisk tilknytning til Århus Amt. Den syddanske region dækkes af Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning om Teknologivurdering (CAST), som er en del af Syddansk Universitet, Odense. Indtil udgangen af 2004 har der endvidere eksisteret en MTV-enhed ved vidovre ospital, som varetog den lokale MTV-funktion i den østdanske region. Forskelle i MTV-enhedernes organisatoriske tilhørsforhold og i personalesammensætning giver forskellige forudsætninger og muligheder for enhedernes virke. Dette afspejler sig bl.a. i enhedernes aktivitets- og produktionsprofiler, som spænder fra løsningen af lokale, driftsrelaterede opgaver til mere overordnede udviklingsaktiviteter og deltagelse i nationalt MTV-arbejde. Eksempler på sidstnævnte er CEMTVs samarbejde med Århus-enheden vedrørende Mini-MTV-konceptet og rapporten om livmolderhalskræft-screening. Fælles for enhederne er, at de spiller en central rolle i forbindelse med rådgivning og vejledning af ansøgere til CEMTVs årlige MTV-pulje. Enhederne er ligeledes involveret i opfølgning og formidling af disse puljeprojekter, men iværksætter/deltager også på egen hånd i lokale og regionale projekter. erudover er undervisningsaktiviteter en vigtig del af enhedernes opgavefelt. 7.5 International Network of Agencies for ealth Technology Assesment (INATA) INATA blev grundlagt i 1993 og omfattede i 2005 i alt 43 offentlige MTV-institutioner fra 21 lande. INATAs overordnede formål er at skabe et forum for informationsudveksling og at styrke samarbejdet mellem MTV-institutionerne. Sammen med NS Centre for Reviews and Dissemination er INATA vært for en omfattende, international MTV-database, der ligger i York, England. Databasen indeholder oplysninger om afsluttede og igangværende MTV-projekter og MTV-publikationer samt artikler om MTV. Mere information om INATA og databasen kan læses på CEMTV deltager løbende i INATAs arbejde. Dette sker ved bidrag til INATAs publikationsvirksomhed, dvs. nyhedsbreve, projektinformation og databasen, og aktiviteter i form af deltagelse i INATA s arbejdsgrupper, fælles projekter samt løbende videns- og erfaringsudveksling. INATAs årlige møde blev i 2005 afholdt i Rom, Italien. CEMTVs chef Finn Børlum Kristensen har siden juni 2003 varetaget hvervet som formand for INATAs bestyrelse. Årsberetning 2005 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 24