Cyklists dødsfald ikke undtaget fra dækning under ulykkesforsikring på grund af egen skyld.

Transkript

1 Cyklists dødsfald ikke undtaget fra dækning under ulykkesforsikring på grund af egen skyld. Forsikring 1, 3.2 og 7.8. C havde hos forsikringsselskabet F tegnet en ulykkesforsikring, der undtog skade fremkaldt ved forsæt eller grov uagtsomhed for dækning. I marts 1996 cyklede han ind i et vejkryds uden være opmærksom på, der var rødt lys i hans færdselsretning. Ude i krydset søgte han undgå faren ved vende og køre tilbage, men blev påkørt af en bil. Tre dage senere afgik han ved døden. F afslog dækning under henvisning til, ulykken var forårsaget ved C's egen grove uagtsomhed. I modsætning til landsretten fandt Højesteret, der ikke forelå en sådan grov uagtsomhed, ulykken var undtaget fra dækning under forsikringen, jf. forsikringsaftalelovens 18, stk. 2. F blev derfor pålagt udbetale forsikringssummen på ca kr. til C's enke.[1] H.D. 7. februar 2000 i sag II 267/1999 Kirsten Ellen Folke (adv. Bent Nielsen, Kbh.) mod Zürich Forsikring (adv. Mogens Bach, Kbh.) Østre Landsrets dom 20. april 1999 (5. afd.) (Blinkenberg, Waage, Lotte Tvilling Pedersen (kst.)). Den 15. marts 1996 afgik sagsøger, Kirsten Ellen Folkes ægtefælle, Morten Folke, ved døden som følge af kvæstelser, han havde pådraget sig ved en trafikulykke den 12. marts Denne sag, der er anlagt den 6. september 1997, drejer sig om, hvorvidt dødsfaldet er en skade, der dækkes af den af afdøde hos sagsøgte, Zürich Forsikring, tegnede ulykkesforsikring, som sagsøger var medforsikret under. Påstande: Sagsøger har nedlagt endelig påstand om, sagsøgte tilpligtes betale kr. med procesrente fra 10. april 1996, til betaling sker, subsidiært med procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker. Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagens omstændigheder: Med ikrafttræden den 1. oktober 1995 tegnede læge Morten Folke, der var født i 1936, en heltidsulykkesforsikring hos sagsøgte. Af forsikringspolicen fremgår bl.a.:» Ulykkestilfælde forårsaget af pludselig opstået sygdom Som en udvidelse af de almindelige forsikringsbetingelser er ulykkestilfælde, forårsaget af sygdomstilstande (f.eks. slagtilfælde og krampeanfald, sindsforvirring og bevidsthedsforstyrrelser), medforsikrede indenfor de for de øvrige ulykkestilfælde gældende bestemmelser. «Af de for forsikringsaftalen gældende»almindelige forsikringsbetingelser«fremgår:» Skader, som ikke ersttes Undtaget fra ulykkesdækningen er: Ulykkestilfælde der skyldes: F. Skade opstået under indflydelse af selvforskyldt beruselse eller en dertil svarende påvirkning af narkotika eller andre stoffer samt skadetilfælde fremkaldt af den tilskadekomne ved forsæt eller grov uagtsomhed, herunder selvmord eller forsøg herpå. «Da Morten Folke den 12. marts 1996 kl. ca på cykel var på vej til sit hjem i Værløse, blev han i et vejkryds i Herlev påkørt af en personbil. Det fremgår af politirapporten, der blev optaget i forbindelse med ulykken, det var mørkt, vejbelysningen var tændt, der ingen nedbør var, og det var sigtbart, samt føret var gl. Hastighedsbegrænsningen på stedet var 80 km/t. En blodprøve viste, Morten Folke på ulykkestidspunktet havde en promille på 0,0. Af politirapporten fremgår endvidere følgende, idet Morten Folke omtales som part 1 og føreren af personbilen, Anette Heidelin, som part 2:» I fodgængerfeltet, der går over Herlev Hovedgade, ved udmundingen af Virkeholm, stod part 2's bil midt i fodgængerfeltet med fronten mod øst. Part 1's cykel lå umiddelbart til venstre for bilen med fronten mod vest. Part 1's cykel var påmonteret tændt for- og baglygte. Baghjulet var lettere skævt. Ellers ingen skader. Ved cyklens sadel lå part 1's briller. Part 1 var iført mørkt tøj. Der sås følgende skader på part 2's bil: - venstre sidespejl var revet af. - forruden var knust og der sås et tydeligt mærke i øverste venstre halvdel. - på bilens venstre forskærm og fordør sås tydelige ridser. Uheldsstedet er krydset Herlev Hovedgade - Virkeholm - Borgerdiget. På begge sider af Herlev Hovedgade er der 2 vognbaner adskilt af en midterrab. På Herlev Hovedgade mod øst er der en venstresving bane mod Borgerdiget. Ligeledes er der på Herlev Hovedgade mod øst, i den sydøstlige side af krydset, en buslomme. På Virkeholm er der 1 vognbane i hver retning. Der er fodgængerfelt i alle krydsets 4 sider. Der er cykelsti på begge sider af Herlev Hovedgade. Der er gode oversigtsforhold på stedet. Uheldsstedsundersøgelsen viste, part 2 havde påkørt part 1 i krydsets sydøstlige hjørne. Vejbelægningen var jævn. Vejafmærkningen var hel og tydelig. Der var ringe færdsel på undersøgelsestidspunktet og oversigtsforholdene var gode. Vejen var våd, men virkede ikke gl. Der fandtes ingen blokade eller skridspor i krydset. Lysreguleringssignalerne i krydset fungerede korrekt. «Den 26. marts 1996 indsendte sagsøger en skadeanmeldelse til sagsøgte, der ved skrivelse af 17. juli 1996 afviste udbetale dødsfaldserstning, under henvisning til»der er tale om en skade forårsaget af grov uagtsomhed«. Sagsøger indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring, der i kendelse af 5. maj 1997 udtalte følgende:» Nævnet har gennemgået sagen, og nævnets flertal 1095 finder efter oplysningerne om de omstændigheder, hvorunder ulykken er sket, ikke grundlag for kritisere, selskabet med henvisning til Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 1

2 de gældende forsikringsbetingelser har afvist yde forsikringsdækning som sket. Derfor bestemmes: Klagen kan ikke tages til følge.«herefter anlagdes denne sag. Der er under sagen fremlagt følgende skrivelse udfærdiget af sagsøger den 2. marts 1998:»Beskrivelse af Morten Folkes svimmelhedsanfald. Siden 1986 havde Morten flere meget udtalte svimmelhedsanfald. Det første (12/1 86) indtraf sent om aftenen Morten blev pludselig dårlig, gråbleg, forkvalmet og let svedende og måtte lægge sig ned. Efter ca. 1/2 time gik anfaldet over, men vi var meget forskrækkede, og jeg overvejede, om det kunne være et hjerteanfald. Der var imidlertid normal puls og ingen smerter, så det afviste vi. Det næste anfald (6/10 86) har jeg ikke set, men Morten har beskrevet det som»dumping«, idet det mest generende ved svimmelheden var forkvalmethed og behov for omgående komme ned ligge og helst falde i søvn. Han har således måttet lægge sig på gulvet på sit kontor, selvom han følte det pinligt, Han har også på en rejse - alene - måttet lægge sig på en bænk på torvet i Uppsala. Anfaldene kom uden forudgående symptomer, så han kunne ikke undgå disse situioner. Alle anfald er registreret i Mortens lommekalendere, der er ført med små dagbogsnoter, og som jeg er i besiddelse af fra 1971 til han døde. Der har i alt været 19 anfald siden 1986 og ingen senere end Doerne er: /1, 6/ ingen /12, 22/ /3, 24/3, 5/7, 26/ /2, 30/5, 18/6, 18/8, 8/ /5, 22/5, 28/ /7, 30/7 (2 gange) og følgende år ingen anfald. De sidste anfald i 1992 var efter et fald med cyklen, hvor han slog hovedet. I december 1994 blev Morten meget syg efter et tægebid og indlagt på neurologisk afdeling i Gentofte med lammelser i ansigts-, skulderog mavemuskler. I den forbindelse blev der foretaget en MR-skanning og her tilfældigt fundet en svulst på hørenerven Der var aftalt kontrol af dette fund ved lejlighed, men på grund af den lille svulst og den 10 år lange periode med svimmelhedsanfald hastede det ikke. Morten gik endnu, da han døde, til kontrol af selvoptræning i fysioterapien på Gentofte og havde stadig spor af lammelser i skuldermusklerne på begge sider.«den 5. marts 1998 afgav overlæge, dr.med. Jens Thomsen, Københavns Amtssygehus i Gentofte, følgende erklæring:»vedr. Morten Folke, Ovennævnte, nu afdøde pient havde 3 veldefinerede sygdomme releret til øre-næse- og halsfaget. 1) Neuroborrheliose, opstået i slutningen af november 1994 og som nødvendiggjorde indlæggelse på neuromedicinsk afdeling, KAS Gentofte Sygdommen er verificeret med diverse lammelser, herunder ansigtslammelse, samt ved undersøgelse af hjernevæsken. Forløbet var relivt langvarigt og pienten blev afsluttet fra neuromedicinsk afdeling i juni ) I forbindelse med MR-skanning af hjerne i relion til den ovenstående sygdom, konsteredes et ca. 1 cm. stort acusticus neurinom på højre side. Denne svulst på høre-ligevægtsnerven har formentlig været asymptomisk, idet pienten ikke har haft nogen hørenedsættelse, men det er kendt, en pient med acusticus neurinom som udgår fra ligevægtsnerven, selv ved beskeden vækstøgning af tumor kan have uprovokerede svimmelhedsanfald. 3) Pienten har siden 1986 og indtil udgangen af juli 1992 haft ialt 19 verificerede uprovokerede svimmelhedsanfald. Disse anfald er registreret i dagbogsform i pientens kalender og bestod i svimmelhed, ledsaget af kraftig kvalme og ildebefindende. Anfaldet nødvendiggjorde pienten måtte lægge sig, med efterfølgende søvntrang. Anfaldene er registreret med lange mellemrum, men ophørte spontant medio Der var på det tidspunkt truffet aftale om, pienten skulle undersøges nærmere på øre-næse-halsafdelingen, men dette blev aldrig effektueret da anfaldene tilsyneladende gik i ro. Den diagnose som kan hæftes på pientens svimmelhedsanfald er Vestibular Ménière's disease without deafness. Det karakteristiske ved denne anfaldsvise svimmelhed er den optræder uprovokeret, uforudsigeligt og med såvel korte som meget lange intervaller. Konklusion: Man kan ikke udelukke 2 af de ovennævnte sygdomsenheder kan have været medvirkende til pientens fale uheld: 1) Tilstedeværelsen af et acusticus neurinom kan være årsag til uprovokeret svimmelhedsanfald. Det er ikke en hyppig præsentionsform, men forekommer i store merialer. 2) Det er ikke usandsynligt pientens vestibulære Ménières sygdom trods den lange anfaldsfri periode kan have resulteret i et akut, uprovokeret anfald som kunne have medvirket til ulykkestilfældet.«1096 Forklaringer: Ifølge politirapporten vedrørende færdselsuheldet har Anette Heidelin, Gunnar Hvid Rasmussen, Henrik Andreasen, Allan Herman Brainin og sagsøger afgivet følgende forklaringer til politiet: Anette Heidelin forklarede blandt andet ved afhøringer den 12. og 13. marts 1996, hun den 12. marts 1996 ca. kl kom kørende ad Herlev Hovedgade mod øst i 1. vognbane. Hun kørte med en hastighed af ca. 70 km./t. Idet hun nærmede sig krydset: Herlev Hovedgade - Virkeholm - Borgerdiget, fortste hun med uændret hastighed, idet der var grønt i hendes kørselsretning. Pludselig var part 1 i hendes synsfelt. Det virkede som om part 1 kom fra Virkeholm og cyklede mod nord, men hun var ikke sikker. Hun kunne ikke oplyse, hvor langt hun var fra part l, da hun så ham l. gang. Hun kan ligeledes ikke oplyse, hvor hurtigt part 1 kørte. Herefter tænkte hun»brems«, hvorefter hun bremsede alt, hvad hun kunne. Samtidig prøvede hun undvige højre om part 1. Hun mener ikke, bremserne blokerede ved opbremsningen, men hun er ikke sikker. Idet hun forsøgte undvige til højre, bemærkede hun, det var som om part 1 fortrød, hvorfor han bremsede op, og det var hendes opftelse, part 1 forsøgte vende om. Hun ramte part 1 ca. i samme bane som buskørebanen og ud for cykelstiens start i det sydøstlige hjørne af krydset. Ved første afhøring kunne hun ikke huske, hun havde kørt i 2. vognbane umiddelbart før uheldet. Efter- Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 2

3 følgende kunne hun godt huske, hun havde passeret bussen, der kørte i 1. vognbane. Gunnar Hvid Rasmussen forklarede blandt andet, han som fører af HT-bus HE 91372, der ikke var i rute, kørte ad Herlev Hovedgade i østlig retning. Han kørte i 1. vognbane med hastighed på ca. 70 km/t. Han bemærkede, part 2 kørte i 2. vognbane lidt længere fremme end afhørte. Afhørte skønnede part 2's hastighed til være ca. 70 km/t. Lyssignalet viste grønt i afhørtes færdselsretning. Da afhørte var meter fra stoplinien, bemærkede han part 1 i krydset. Part 1 kom cyklende fra højre, ud for Virkeholms udmunding i Herlev Hovedgade. Part 1 kørte i nordlig retning. Da afhørte bemærkede part 1, bremsede han lidt, da han ikke var klar over, om part 1 ville krydse Herlev Hovedgade. Afhørte så ikke, om part 2 bremsede, men afhørte havde en fornemmelse af, part 2 ste hastigheden ned samtidig med afhørte. Da part 1 befandt sig mellem 1. og 2. vognbane på Herlev Hovedgade, dyttede afhørte med bussens horn og hørte, part 2 ligeledes dyttede. Da part 2 og afhørte havde dyttet af part 1, kiggede part 1 hen mod afhørte og part 2. Afhørte kunne ikke oplyse, hvor langt fra krydset han var, da han dyttede. Da part 2 var ca. 5 meter fra stoplinien, foretog part 2 en undvigemanøvre ind i 1. vognbane. Afhørte mente, part 2 var ca. 50 meter foran afhørte, da part 2 foretog undvigemanøvren. Idet part 2 var kommet ind i 1. vognbane, drejede part 1 rundt og begyndte cykle tilbage til stedet, hvor afhørte så part 1 første gang. Da part 1 havde drejet rundt og cyklede tilbage, bremsede part 2, idet afhørte kunne se, bremselygterne på part 2's køretøj blev aktiveret. Afhørte bemærkede ikke, om part 2 lavede en blokadebremsning. Afhørte bremsede ligeledes. Da hele episoden foregik så stærkt, bemærkede afhørte ikke selve påkørslen, men han hørte et brag. Afhørte kunne ikke bedømme part 2's hastighed i uheldsøjeblikket. Henrik Andreasen forklarede blandt andet, han som fodgænger stod på det vestlige fortov på Borgerdiget, ca. 15 meter fra krydset Herlev Hovedgade - Borgerdiget - Virkeholm. Han stod og kiggede ad Borgerdiget i nordlig retning. Pludselig hørte han en bremselyd, hvorved han drejede hovedet og kiggede ned mod omhandlede kryds. Han bemærkede part 2, der kørte ad Herlev Hovedgade mod øst. Da afhørte bemærkede part 2, bemærkede han ligeledes, lyssignalet viste rødt for færdslen ad Borgerdiget mod syd. Afhørte mente, part 2 havde været et par meter fra stoplinien, da part 2 begyndte bremse. Medens afhørte fulgte part 2's køretøj, hørte han pludselig et brag, da part 2 var ca. ud for den nordgående vognbane fra Virkeholms udmunding i Herlev Hovedgade. Da afhørte kiggede nærmere, så han, der lå en person ved siden af part 2's bil. Afhørte havde ikke set part l, før denne lå på jorden. Allan Herman Brainin forklarede blandt andet, han som fører af en personbil kørte ad Herlev Hovedgade mod øst i 2. vognbane. Han skønnede sin hastighed til km/t. Afhørte bemærkede part 2, der kørte længere fremme i 2. vognbane. Der var meget god afstand mellem hans og part 2's køretøj. På et tidspunkt bemærkede afhørte part 1, der kom kørende fra højre side af krydset. Afhørte var ikke klar over, hvor part 1 helt præcist kom fra, men part 1 cyklede på tværs af Herlev Hovedgade. Da part 1 var kommet ud mellem 1. og 2. vognbane på Herlev Hovedgade, foretog part 2 en undvigemanøvre til højre ind i 1. vognbane. Idet part 2 foretog undvigemanøvren, drejede part 1 rundt og begyndte cykle tilbage til sit udgangspunkt. Part 2 var et par meter fra stoplinien, da part 2 foretog undvigemanøvren. Sagsøger Kirsten Ellen Folke forklarede blandt andet, hendes mand havde været på arbejde siden tidlig morgen, og dagen var blevet afsluttet med et stort møde med efterfølgende middag, idet de på arbejdet netop havde afsluttet et større projekt. Det var muligt, hendes mand havde drukket 1 og højst 2 glas vin. Hendes mand er læge på Glostrup Hospital. Hendes mand cykler meget, idet han bruger cyklingen som 1097 motion, ligesom han har mulighed for tænke tingene igennem under kørslen til og fra arbejde. Han har cyklet til og fra arbejde de sidste 10 år. Hun oplyste, hendes mand til tider kunne være temmelig distræt. Hun kunne forestille sig, han havde overset det røde lys, fordi han formentlig havde tænkt meget over sit arbejde. Idet han var blevet opmærksom på, han kørte over for rødt, havde han formentlig som en nurlig reaktion vendt cyklen for køre tilbage. Hendes mand har altid været meget opmærksom på overholde færdselsloven, og hun kunne ikke forestille sig, han kørte over for rødt med vilje. Hendes mand var formentlig kommet cyklende fra Virkeholm, med henblik på passere Herlev Hovedgade og fortsætte ad Borgerdiget. Under domsforhandlingen er der afgivet forklaring af sagsøger og af vidnerne Leif Sestoft og Harriet Dige Petersen. Sagsøger har vedstået sin forklaring til politiet samt erklæringen af 2. marts 1998 og har supplerende forklaret blandt andet, hun blev gift med Morten Folke i Han var et ærligt, klogt, meget grundigt og loyalt menneske. Fysisk var han»spejderfrisk«. Han var igennem 23 år ans som læge på Panuminstituttet. Ved sin død arbejdede han på Glostrup Amtssygehus. I weekenden den marts 1996 var hendes mand forkølet og sov til middag. Mandag den 11. marts var han stadig forkølet og blev hjemme fra arbejde, mest af hensyn til ikke smitte andre. Han var ikke sengeliggende, men arbejdede med en ansøgning. Tirsdag den 12. marts var han stadig forkølet, og hun tilbød køre ham på arbejde, hvilket han afslog. Han cyklede hjemmefra kl Det var smådårligt vejr med sne i luften. Om aftenen ventede hun på ham. Hun havde sagt, han kunne ringe, hvis han ville hentes. Det småsneede hele aftenen. Han var godt kendt med krydset, hvor ulykken skete, da de har boet i Herlev i 23 år. Han cyklede på arbejde igennem 30 år. Når han cyklede, var han altid iført nogle stropper med kraftige reflekser som cykelklemmer. Han havde ikke tidligere haft svimmelhedsanfald på vej til og fra arbejde. Hun har fra bilistens ansvarsforsikringsselskab fået udbetalt en erstning for ulykken. Erstningen blev neds med ⅓ som følge af egen skyld. Leif Sestoft har forklaret blandt andet, han er læge og har kendt Morten Folke siden De var gode kollegaer og venner. De arbejdede videnskabeligt sammen på Panuminstituttet fra 1974, og til Morten Folke ophørte sin ansættelse der. Siden så de hinanden ca. hvert halve år. Morten var præget af stor motivion og retssindighed. Han var ingen gambler. Han planlagde alt og fulgte sine planer nøje. Vidnet har aldrig oplevet svimmelhedsanfald hos Morten Folke. Harriet Dige Petersen har forklaret blandt andet, hun er ans som administrerende overlæge på afdelingen for klinisk fysiurgi og nuklearmedicin på Glostrup Amtssygehus, hvor Morten Folke var ans som 1. reservelæge de sidste 5-6 måneder af sit liv. Hun havde et særdeles godt fagligt og personligt indtryk af Morten Folke, som var meget vidende, omhyggelig og dygtig. Den 12. marts 1996 afholdtes en temadag om strukturændringer på hospitalsafdelingen. Morten Folkes rolle var være talerør for gruppen af yngre læger, og han gjorde en god figur. Hun tror, han var glad for dagen. Man sluttede af med en middag med ét glas vin og skiltes ved syv/otte-tiden om aftenen. Det var snevejr, mørkt og usigtbart. Hun tilbød køre Morten Folke hjem, hvilket han afslog. Det var ikke uforsvarligt cykle. Anbringender: Til støtte for den nedlagte påstand har sagsøgeren i et påstandsdokument gjort følgende gældende: sagsøger - som sikrede under ulykkesforsikringspolicen tegnet hos sagsøgte, og med Morten Folke (skadelidte) som forsikringstager - er berettiget til udbetaling af forsikringssum ved død svarende til det påstævnte beløb, Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 3

4 sagsøger ikke er berettiget til afvise dækning i medfør forsikringspolicens almindelige forsikringsbetingelser pkt. F, jf. forsikringsaftalelovens 18, stk. 2, idet sagsøgte ikke har ført bevis for, skadelidte har forvoldt forsikringsbegivenheden ved grov uagtsomhed i disse bestemmelsers forstand, der skal»mere til«for stuere grov uagtsomhed i forsikringsretlig forstand end i erstningsretlig forstand, blandt andet som følge af det etablerede kontraktforhold, hvor forsikringstager har betalt for forsikringsdækningen, der for så vidt angår ulykkesforsikring (personskade) efter praksis kræves en højere grad af uagtsomhed for stuere grov uagtsomhed end ellers, det er en betingelse for stuere grov uagtsomhed efter forsikringsbetingelserne og forsikringsaftalelovens 18, stk. 2, der foreligger bevidst grov uagtsomhed, eller skadelidte faktisk har indset forsikringsbegivenhedens indtræden som en mulig følge af sin handlemåde, subsidiært der i vurderingen kan og bør lægges betydelig vægt på subjektive forhold, herunder om skadelidte må antages have handlet bevidst eller ubevidst, der ikke kan stueres grov uagtsomhed efter forsikringsbetingelserne og forsikringsaftalelovens 18, stk. 2, hvis den pågældende adfærd ikke efter erstningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1, kan anses som grov uagtsomhed, og der efter 1098 erstningsansvarslovens 19, stk. 2, nr. 1, skal foretages en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, hvor det er en betingelse for, grov uagtsomhed kan stueres, skadevolders adfærd har indebåret en kvalificeret indlysende fare for den indtrådte skade, og der heri indgår en vurdering af, om skadevolders subjektive adfærd er dadelværdig i et betydeligt omfang, det må antages, skadelidte ikke har været bevidst om den foreliggende situion, hvilket bestyrkes af, han efter være blevet opmærksom på det af Anette Heidelin førte motorkøretøj forsøgte vende om, det må lægges til grund, sigtbarheden i det pågældende område på ulykkestidspunktet var neds, idet der var snebyger, orienteringen for en person med briller var betydeligt neds, vejbanen var våd, skadelidtes alkoholpromille på ulykkestidspunktet var 0,00, skadelidte benyttede tændte for- og baglygter på sin cykel på ulykkestidspunktet, den af skadelidte udviste uagtsomhed først og fremmest har uds skadelidte selv for risiko og i mindre grad har uds andres værdier for risiko, og det må antages, skadelidte på grund af træthed og sygdom i kroppen samt efter en meget lang arbejdsdag har befundet sig i halvsovende/ubevidst tilstand og derved har overset det røde lys, hvilket bestyrkes af skadelidtes reaktion midt i krydset, da der dyttes af skadelidte, og denne indser, hvor han befinder sig, det ikke kan betegnes som groft uagtsomt, skadelidte vælger køre på cykel hjem, uanset han havde sygdom i kroppen og havde haft en meget lang arbejdsdag, det ikke kan udelukkes, forsikringsbegivenheden er fremkaldt af en pludselig opstået sygdom/svimmelhedsanfald hos skadelidte, samt sagsøgte har bevisbyrden for, forsikringsbegivenheden er fremkaldt af sagsøgte ved grov uagtsomhed, subsidiært muligheden for, forsikringsbegivenheden er forårsaget af pludselig opstået sygdom/svimmelhedsanfald hos sagsøgte, bør indgå i rettens vurdering af, om der forelå grov uagtsomhed. Til støtte for den nedlagte rentepåstand har sagsøgeren gjort gældende, sagsøgte i medfør af forsikringsaftalelovens 24 har pligt til forrente sagsøgers krav fra 14 dage efter sagsøgers skadeanmeldelse af 26. marts Til støtte for den nedlagte påstand har sagsøgte i et påstandsdokument gjort gældende: Morten Folkes handlinger umiddelbart før påkørslen indebar en så indlysende fare for den indtrådte skade, skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed, skaden således er forvoldt ved Morten Folkes grove uagtsomhed, hvorfor sagsøgte i henhold til forsikringsbetingelserne, jf. forsikringsaftalelovens 18, stk. 2, ikke er forpligtet til udrede erstning i anledning af skaden, der ikke findes forhold på skadestedet, der kan legitimere eller forklare, hvorfor Morten Folke kørte ind i et befærdet lysreguleret vejkryds for rødt lys, Morten Folke ved vende om midt i krydset forøgede den i forvejen risikofyldte situionsfarlighed, således han ved sin handling realiserede muligheden for skadens indtræden, der ikke kræves bevidst grov uagtsomhed fra Morten Folkes side for fritage sagsøgte for pligt til udbetaling af forsikringssummen, men Morten Folke var bevidst om den foreliggende situion, hvilket bestyrkes af, han, efter være blevet opmærksom på det af Anette Heidelin førte motorkøretøj, forsøgte vende om, og det således må lægges til grund, Morten Folke handlede bevidst groft uagtsomt ved køre ud i et vejkryds for rødt lys og derefter vende om, og det ikke er godtgjort af sagsøger, ulykkestilfældet er forårsaget af en pludselig opstået sygdom. Parterne har under proceduren nærmere uddybet deres anbringender. Landsrettens bemærkninger: Det lægges til grund som ubestridt, afdøde Morten Folke kørte ind i vejkrydset for rødt lys, og dette, efter det om afdøde oplyste, ikke skete som en bevidst handling fra hans side. Det må videre lægges til grund, afdøde, da han ude i vejkrydset blev opmærksom på den farlige situion, han befandt sig i, reagerede i panik ved vende cyklen og køre tilbage. Denne adfærd fra afdødes side findes have indebåret en så indlysende fare for den indtrådte skade, afdøde må anses have forvoldt denne ved grov uagtsomhed i den forstand, dette begreb er anvendt i forsikringsaftalelovens 18, stk. 2. Herefter, og da det ikke findes godtgjort, årsagen til afdødes handlemåde var en pludselig opstået sygdom, findes sagsøgte have været berettiget til afvise dækning i medfør af forsikringspolicens almindelige bestemmelser punkt F. Sagsøgte vil derfor være af frifinde. Hver part betaler egne omkostninger. Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 5. afdeling den 20. april I pådømmelsen har deltaget fem dommere:kardel, Hornslet, Melchior, Asbjørn Jensen ogpoul Søgaard. Appellanten, Kirsten Ellen Folke, har gentaget sin påstand, dog således beløbet skal forrentes fra 1. maj Indstævnte, Zürich Forsikring, har påstået stadfæstelse. Der er til brug for Højesteret tilvejebragt yderligere oplysninger. Højesterets bemærkninger: Det må lægges til grund, Morten Folke, da han cyklede ind i krydset, ikke var opmærksom på, der var rødt lys i hans færdselsretning, og han ude i krydset søgte undgå faren ved vende og køre tilbage. Uanset overtrædelsen af færdselsloven finder Højesteret, der ikke Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 4

5 er tale om en så dadelværdig adfærd, der foreligger grov uagtsomhed med den virkning, ulykken er undtaget fra dækning under ulykkesforsikringen, jf. forsikringsaftalelovens 18, stk. 2. Højesteret tager derfor Kirsten Ellen Folkes påstand til følge. Thi kendes for ret: Indstævnte, Zürich Forsikring, skal betale kr. med procesrente fra den l. maj 1996 til appellanten, Kirsten Ellen Folke. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Zürich Forsikring betale kr. til Kirsten Ellen Folke. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. 1. U H med komm. af Jørgen Nørgaard i U 1996 B.191, U H, U H, U H, U H, H, Bo von Eyben: Begrebet grov uagtsomhed på forskellige retsområder, Foredrag ved det 33. Nordiske Juristmøde, 1993, Michael Wiisbye i U 1993 B. 83 ff, Lyngsø: Færdselsansvar, 3. udg. ved Hans Henrik Vagner, s. 90 f, Ivan Sørensen: Forsikringsret (1997), s , samme i U 1998 B.357 ff, og Lisbeth Kjærgaard: Priv ansvarsforsikring i et erstningsretligt perspektiv (1999), s Copyright 2010 Thomson Reuters Professional A/S side 5