Fig. 1. Soliested. Ydre, set fra vest. LAALANDS SØNDER HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Soliested. Ydre, set fra vest. LAALANDS SØNDER HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Soliested. Ydre, set fra vest. Aa. Rl SØLLESTED KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var fra 1695 til 1842 anneks til Skovlænge-Gurreby 1. Den tilhørte efter reformationen kronen, indtil den 1689 bortmageskiftedes til generalfiskal Jørgen Landorff blev den købt af Erik Vind til Øllingsøgaard, 3 blandt hvis senere ejere nævnes H. Diderichsen (sml. klokke nr. 1, s. 414 og epitafium, s. 414) og M. H. Wilhjelm (sml. altertavle, s. 412). Kirken overgik til selveje Efter et sagn kunne et par af Søllestedgaards kvindelige ejere ikke enes om pladsen i kirken, hvorfor den ene byggede Skovlænge kirke (s. 417) 4. I en nyere gengivelse siges kirken bygget af tre søstre, der boede på herregården lidt syd for kirken, men da de ikke kunne enes om kirkestolene, overtog den ene kirken, mens de to andre byggede hver sin (Skovlænge og Gurreby). Derfor ligger de tre kirker så tæt ved hinanden 5. Kirken ligger på fladt terræn nord for den stærkt voksende by. Kirkegården er udvidet mod nord og vest og hegnes af moderne mur, hæk og hegnstråd. Det angives, at hegnet tidligere bestod af stakit mod syd og kampestensdiger i øst og vest. I øst var der en låge mellem hvide piller. Præstegården lå tidligere umiddelbart syd for kirken 6. Kirken består af romansk apsis og skib, gotisk våbenhus mod syd og gravkapel fra 1642 mod nord. Ved kirkegårdens sydøsthjørne står en middelalderlig klokkestabel.

2 SØLLESTED KIRKE 407 Fig. 2. Søllested. Plan. 1:300. Målt af Hans Hannibal Den romanske kirke er bygget af velformede granitkvadre med anvendelse af sandsten og kridt i de dekorative led. Kirkens plan er ejendommelig ved, at koret mangler. Apsis (fig. 3) har sokkel bestående af et skifte granitkvadre under en 15 cm høj karnis af grå sandsten. Midt i muren sidder et cirkelvindue hugget i to monolitter. Formen er ikke ganske en cirkel, men en i den underste sten hugget kurve er ingen forbedring. Vinduet er blændet i lysningen. I sydsiden er groft indhugget et kurvehanksbuet renaissancevindue, som har bevaret sin blyrude, indenfor hvilken der sidder gitterstænger. Vinduet giver sig nu ikke til kende indvendig. Udvendig skærer det sig op i en buefrise af kridtsten, hvis konsoller er indsvejfede på alle tre sider. Over buefrisen ligger et vulstled, et savskifte og en fremspringende hulkehl, alt af kridtstenskvadre og ligesom buefrisen dækket af et tykt lag hvidtekalk. Apsis støder til skibets gavl med en kam af granit. I skibets gavl trekant markerer granitkvadre en gammel taglinie, derover er gavlen muret af munkesten med 13 brynede kamtakker og en cirkelglug i toppen. Indvendig har granitgavltoppen en 9 cm bred slidse. Skibet har ingen sokkel. I sydsiden sidder tre romanske vinduer med hele eller halve monolitter. Sydportalen er bevaret med en udvendig 110 cm bred rundbue af kilesten. Buefeltet er moderne udmuret. Tæt ved østgavlen ses både i nord- og sydsiden en højtsiddende, udbygget granitflise med rå overside. Den skygger over (tilmurede) huller på 27 cm i firkant, som siges at gå 2 3 alen ind i muren. På

3 408 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 3. Søllested. Østgavl. 1:100. Målt af Th. Henningsen sydsiden har kvadren i andet skifte fra jorden nedenfor hullet et indhugget, langt kryds. Nordsiden har to tilmurede, romanske vinduer; det, der skulle svare til sydsidens vestligste, findes ikke. Den tilmurede nordportal er udvendig 148 cm bred og således større end sydportalen. Blandt buens kilesten er en enkelt, tynd sandsten. Slutstenen er 3 cm tykkere på midten end ved enderne. I portalens tilmuring står endnu en gammel egedør bestående af to sammenpløjede planker med en nedfældet revle med trænagler. Vestgavlen har haft en udvendig 185 cm bred portal mellem højkantstillede karmkvadre; den er nu ødelagt af et vindue. På kirkeloftet ses gavltrekanten

4 SØLLESTED KIRKE 409 Fig. 4. Søllested. Indre, set mod øst. Aa. Rl muret af granit, men med en lavere taghældning end den nuværende. På murens yderside er granitten taget ned til rejsehøjde, og gavlen er skalmuret med munkesten med syv spidsbuede høj blændinger, hvoraf de to midterste senere er slået sammen under en stor fladbue. Gavlen har 13 brynede, munketeglsafdækkede takker (fig. 1). I det indre (fig. 4) står granitmurværket groft pudset på et berappet og hvidtet lag. Apsis åbner sig mod skibet med tre rundbuede false under et halvkuppelhvælv. I apsismurens sydside er indhugget et lille skab. Ændringer og tilføjelser. Samtidig med at skibets gavle er ændrede, er langmurene forhøjede med munkestensmurværk, der danner en gesims med to udkragninger. I nordsidens forhøjelse ligger både ind- og udvendig et skifte granitkvadre, som sikkert kommer fra den nedbrudte vestgavl. Murværket står ukalket bag det 1642 opførte kapel. Antagelig samtidig med forhøjelsen er indbygningen af tre fag krydshvælvinger uden overribber, men med søm langs væg- og gjordbuer og på svære, falsede piller med vederlagsbånd. Våbenhuset er bygget af munkesten på syld, i foden af gavlen sidder enkelte kvadre. Hver sidemur har en tilmuret glug med trappestik; gesimsen har to udkragninger. Døren i gavlen er moderne udvidet, på siderne af den sidder to snedstillede skjoldblændinger, der næsten har form af ligesidede trekanter.

5 410 LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 5. Søllested. Klokkestabel. Aa. Rl Derover ses tre små, spidsbuede høj blændinger, den midterste med en glug med trappestik og renaissanceagtig blyrude. Gavlen har ni brynede, munketeglsafdækkede kamtakker. Indvendig har våbenhuset fire sparenicher og bjælkeloft. Våbenhuset har indtil 1815 (syn) haft åben tagstol med ganske korte kopbånd mellem spær og bjælke. Gravkapel. Ifølge en forsvunden indskrift i kirken over den gamle nordportal var gravkapellet opført 1642 af Eric Steensen og fru Barbra Murmand til Søllestedgaard 7. Kapellet er opført af små mursten i krydsforbandt på en glat sokkel af store granitkvadre. En lille glug i gavlen angives tidligere at have været en smal døråbning. Gluggen udgør nu det utilgængelige rums eneste lyskilde. Derover sidder en sandstenstavle, der er blevet opsat 1745 og beretter, at Fru Barbara Kirstine Steensen i 1730 har ladet kapellet reparere og har hensat en kapital til dets vedligeholdelse. Langvæggenes gesims består af et afrundet rulskifte under en udkragning. Gavlen har 11 vingeteglsafdækkede kamtakker med bryn af en afrunding under et lille fremspring. Indgangen til rummet har oprindelig været gennem kirkens gamle nordportal. Det er overdækket af en lav krydshvælving med helstens overribber og blok

6 SØLLESTED KIRKE 411 Fig. 6. Søllested. Klokkestabel. Snit øst-vest. 1:75. Målt af Mogens Clemmensen på toppen. Vægbuen mod skibet afskærer den gamle nordportal. Taget har tidligere haft en stejlere rejsning og har været spånklædt. Tagværket over skibet er af svær eg med dobbelt murlægte, spærsko og stivere, store kryds og dobbelte hanebånd.

7 412 LAALANDS SØNDER HERRED Kirken står nu med granitmurværket blankt og alt det øvrige hvidtet. Tagene er teglhængt, på skibet med falstagsten iøvrigt med vingetegl. Kirken har store, rundbuede empirevinduer med sprodsedelte trærammer, det sydøstre blev indsat 1830 (syn). Klokkestablen (fig. 5 og 6) hviler på en syld af kampesten. Fodremmene synes ikke at være oprindelige, måske har klokkestablens stolper fra begyndelsen stået på sten. INVENTAR Alterbord, middelalderligt. En skal af kvadre og marksten, muret op ad apsisvæggen, men delvis skjult af nyere trækasse. Bordets højde er ca. 100 cm, bredden ca. 115 og dybden ca. 100 cm. I søndre side en 57 x 51 cm stor åbning med dørfals og stabler. Alterklæde, nyt, smykket med en ældre bort og to krydsende palmegrene i guldbroderi. Altertavlen er et maleri fra 1855 af Kristus i Emaus, signeret H. Raadsig. Samtidig ramme. Skænket af justitsråd Wilhjelm til Øllingsøgaard 4. Altersølv. Kalk og disk fra 1876 med mestermærke for Asbjørn Jacobsen, København. Oblatæske fra 1860 (syn). Vinkande fra o. 1850, sort, af københavnsk porcelæn. Alterstager (fig. 7), fra begyndelsen af 1600'rne, 42 cm høje. Flad fod med hulstave og profilringe samt tre huller, rimeligvis hidrørende fra nu forsvundne ben. Stærkt profileret skaft med to balusterled og mange profilringe. Flad lyseskål. Messehagel fra 1700'rne af rødt fløjl med guldgalloner langs kanterne og guldkors med trekløvermønster på ryggen. Døbefont, moderne efterligning af romansk font med figurrelieffer. Tegnet af arkitekt H. Lønborg-Jensen. * Døbefont i Øllingsøgaards have, rimeligvis kirkens oprindelige. Senromansk, af gotlandsk kalksten; lav, bred kumme med næsten lodrette sider, konisk skaft med rundstav foroven og stor fod med bredt hulled ved overgangen til skaftet 8. Døbefont fra 1851 (syn). Dåbsfad (fig. 8) fra o. 1625, nederlandsk arbejde af drevet messing. I bunden ses syndefaldet indrammet af vinranke og indskriften:»adam en Eva dyt wel versert dye hebben ons sterven gelert«(»adam og Eva det smerter meget, (at) de har lært os at dø«) med reliefversaler. Rand med drevne og graverede spidsovale bukler. Tvm. 54 cm. Dåbskande, nyere, af tin.

8 SØLLESTED KIRKE 413 G.K.K O. N Fig. 7. Søllested. Alterstage (s. 412). Fig. 8. Søllested. Dåbsfad (s. 412), Prædikestol (fig. 4) i renaissance, malet 1605 og fra samme værksted som Maribo prædikestol (s. 66) og svarende til Gurreby prædikestol (s. 438), som er signeret C L S. Fire fag smykkede med det for mesteren karakteristiske beslagværk. Detaillerne er tungere, og der findes adskillige afvigelser fra Maribostolen. Arkadefelterne mangler nicherne, og beslagværket har bredt sig helt ud i sviklerne, mens buens underside smykkes af æggestav. Ingen himmel og ny bærestolpe og opgang. Stolens indskrifter og farver stammer fra en restaurering , men frisens og postamentets bibelord er de oprindelige: Es. 58, 1 og Luk. 11, 28:»Benedidet oc salig den Mand, der Guds Ord høre oc bevare kand«med tilføjelsen:»oc holder det for sin ypperste Skat, att øffue sig deri båd Dag oc Nat«. Den oprindelige staffering var med grøn, kornet farve på kridtgrund og blå, røde og gule lazurer. Stolestader, nyere, med spidsbuegavle. Stolestader var kvindestolene blotte bænke uden rygstød (syn). Præstestol, nævnt 1830 (syn). Herskabsstole fra før 1565 med Jørgen Brahes og Ingeborg Oxes fædrene og mødrene våben 10. Pengeblok fra 1800'rne af jernbunden, brunmalet eg, 83 cm høj. Låge med to hængelåse, og over og under den neglesnit. Lysekrone, nævnt Kirkeskib, fuldrigger»haabet«.

9 414 LAALANDS SØNDER HERRED Anetavle fra En mægtig tavle, som hang under kirkens hvælvinger over indgangen til familien Steensens begravelse (se s. 410), opsat af Eric Steensen til Søllestedgaard og fru Barbra Murmand, der lod begravelsen opføre dem og deres børn til»sove-kammer og hvile-sted«. På tavlen var foruden denne indskrift malet begge ægtefællers aner i 16 led med angivelse af hver enkelts våben og slægtskabsforhold til begravelsens stiftere 7. Klokker. 1) 1775, støbt af Michael Carl Troschell. Om halsen versalindskrift på latin:»soli Deo gloria, me fecit Michael Carl Troschell Copenhagen (ann)o 1775«(»Gud alene æren, M. C. T. København støbte mig år 1775«). På legemet en rokokokartouche med verset:»jeg længe afless war og kunde icke lyde ey sognefolkene til herrens huus indbyde, men see jeg kom istand og fik mit maal igien, bekostningen derpaa gav her Hans Didrichsen. Anno 1775.«På modsat side to medailler i kartouche, hver med såvel for- som bagsiden gengivet, den ene for Christian 7., den anden for Frederik 6., med latinske indskrifter. Tvm. 74 cm. 2) 1803, støbt af H. C. Gamst, Kiøbenhavn og med støberens og kirkeejeren J. H. Seehuusens navne med versaler under akantusbort. Begge klokker er ophængt i klokkehuset på kirkegården. Klokker. 1) På fire skippund, otte lispund (704 kg). Afleveret ved klokkeskatten ) Fra 1622, muligvis støbt af Arent Kleiman, Lybæk; ifølge præsteindb med indskriften:»anno 1622 haver Pernille Gyldenstiern til Syllested Gaard med Bernt Liansen sognepræst, Hans Jensen sogne foget med Peder Madsen, Hans Mortensen kirckeværgere og menige sognefolck ladet denne klocke omstøbe og forbedre. M. A. K. (Mester Arent Kleiman?)«. GRAVMINDER Epitafium i ny-klassicisme fra o over Hans Diderichsen, kongelig majestæts kammerråd, ejer af Ølling Söegaard, hvis vandel udmærkede sig ved redelighed, menneskekærlighed, usminket gudsfrygt og flere sande dyder. Han trådte frem på verdens skueplads i Naschou 8. juli 1837, hans fader var købmand Diderich Diderichsen, hans moder Maren Tønnesen. To gange gift. Først med Margaretha Heitmann, dernæst med Maria Margaretha Neander. Otte børn, af hvilke fire er døde. Hans udødelige del forlod sin jordiske bolig i hans alders 54. år den 3. sept Epitafiet opsattes af hans enke, som

10 SØLLESTED KIRKE 415 var født i Mariboe 31. aug som datter af købmand Jørgen Henrich Neander og Anne Tofte og døde <31. aug i Naschou i sit alders 63. år). Epitafiet består af en hvid marmortavle, 110 x 59 cm med fordybede, sortmalede versaler. Tavlen indrammes på siderne af kannelerede pilastre af blågrå, flammet marmor, som står på en bjælke med bort i hvidt marmor på forsiden. Den bæres af to bjælkehoveder af lysegråt marmor med hvid roset på forsiden. Pilastrenes æggestav-kapitæler bærer en lav trekantgavl med vinget timeglas i det hvide gavlfelt. Øverst bag gavlen aftrappet opbygning af gråt marmor med brændende urne på toppen. Indmuret på skibets nordøstligste pille. Gravsten. 1600'rne. Rød kalksten, 198 x 118 cm. Helt udslidt indskrift med reliefversaler. På stenen er fremstillet en engel, som holder to store ovale tavler foran sig. Brugt som tærskelsten i våbenhuset. I det nu tilmurede gravkapel (se s. 410) på kirkens nordside stod 1755 (præsteindb.) følgende kister: 1) Fru Barbara Murmands, gift i 20 år 8 mdr. med Erich Steensen til Søllestedgaard, født på sin fædrene gård Bramslyche 1. juli 1595, død på Søllestedgaard 4. juni I ægteskabet var fire sønner og fire døtre. 2) Erich Steensen til Søllestedgaard, søn af Hans Hansen til Steensgaard og Margretha Basse til Sørup. Født på Steensgaard 18. juni 1590, død på Søllestedgaard 21. dec ) Jomfru Barbara Stenov, datter af Erich Stenov til Søllestedgaard og fru Barbara Muurmands til Bramslykke. Født på sin fædrene gård 2. juni 1629, død på Windebygaard 2. juni ) Hans Steensen Erichsen, søn af Erich Steensen til Søllestedgaard og fru Barbara Muurmand til Bramslykke. Født på Søllestedgaard 12. marts 1635, død i Rolyche i Kiøbeløv sogn i en alder af»49 Aar ringere 2 Uger 4 Dage«. 5) Jomfru Anna Margretha Steensen, datter af kancelliråd, amtmand over Assens og Hindsgauls Amter, Erich Steensen til Schougaard og fru Kirsten Rotkirch. Født på Schougaard på Fyn 4. sept. 1676, død sammesteds 1. marts Efter gravskriften et rimet vers. 6) Fru Sophia Baronesse de Wintherfeldt, født von Steensen, gift med Friederich Baron von Wintherfeldt til Wustrow, kaptajn i Livgarden til hest. Født 14. aug på sin fader, kancelliråd, amtmand Erich Steensens gods Schougaard, død 23. juni Gravskrift på tysk og latin. Skriftsted, Salm. 16, 8 9, på tysk. 7) Erich Steensen til Schougaard og Holsegaard, kancelliråd, amtmand over Assens og Hindsgavls amter. Født på Bramslykke 13. aug som søn af Erich Steensen til Bramslykke og fru Barbara Mormand. Gift i

11 416 LAALANDS SNDER HERRED 30 år, 3 uger og 3 dage med fru Kirstine Rotkirch. Død på Schougaard 17. sept Rimet gravvers. 8) Fru Kirstine Rotkirck, født på Antvorskov slot langfredag, 7. april Datter af ridder, gehejmeråd og befalingsmand over Antvorskov, hr. Wendtsel Rotkirck og fru Kirsten Ritz til Tygestrup. Gift to gange, først i halvandet år med major Jørgen Hartvig; anden gang 24. aug med kancelliråd og amtmand over Assens og Hindsgavls amter Erich Steensen til Schougaard, med hvem hun levede i 30 år, 3 mdr. og 3 uger og velsignedes med 3 døtre. Død 12. febr. 1706, kl. 8 om morgenen. Rimet gravvers. 9) Baron Mogens Holck til Schougaard, oberst for det fynske infanteriregiment. Født på Kronborg 21. marts 1670 som søn af hr. Eiler Holck, friherre af Holck og herre til Holckenhavn, ridder, gehejmeråd, generalmajor og guvernør over Fyn, og friherreinde Elisabeth Høy, datter af hr. Mogens Høy til Kiergaardsholm, Danmarks riges råd og kongelig majestæts højtbetroede stiftamtmand over St. Hans Kloster i Odense. Gift 13. okt med Barbara Kirstine de Steensen, datter af kancelliråd, amtmand Erich Steensen til Schougaard. Død uden livsarvinger 12. maj 1712»i dend Pomerske Feyde«ved Rostock. Rimet Gravvers. Senere er tilkommet: 10) Antagelig Barbara Kirstine Steensen, baron Mogens Holcks efterladte hustru, død 1755 (sml. indskrifttavle s. 410) 12. Synsprotokoller (stiftsøvrighedsarkivet, LA). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen og C. Engelhardt 1877, N. J. Termansen 1935, H. Munk 1936, O. Norn og Gertrud Købke Knudsen 1946, Aa. Roussell S. Abildgaard: Notesbog I S. 46 ff. (NM). M. Clemmensen: Notesbog I S. 46 og IV S (NM). 1 KILDER OG HENVISNINGER 2 Haugner: Sønder Herred s Kronens Skøder III, 9. Haugner: Sønder Herred s J. Friis: Laaland Falster I, 255. Optegnelse i dansk Folkemindesamling. 6 7 Haugner, s Bircherods ms. 1732, Ny kgl. Saml. fol. 409 s Brev fra godsejer Wilhjelm 29. sept I NM's arkiv. 9 Ved maler H. Munk S. Abildgaard: Notesbog I, 49. Larsen: Laaland Falster I, 200. Haugner, s Fig. 9. Søllested 1802.

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. NORDLUNDE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der siden 1687 har været anneks til Horslunde, var tidligere annekteret Vesterborg 1. Om dens historie i middelalderen

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Fig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. Aa. Rl. 1941 LØJ TOFTE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der i ældre tid kaldtes Lille Lojtofte kirke efter sognebyen 1, er siden 1691 anneks til Herredskirke. Det

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. El. M. 1948 KAPPEL KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var i middelalderen viet den hellige trefoldighed og bevarede dette navn også efter reformationen 1. Den blev

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. Aa, Rl. 1950 SKØRRINGE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var fra før reformationen 1 og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun,

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Musse. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Musse. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Musse. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1952 MUSSE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er anneks til Døllefjælde, et forhold, som bestod allerede 1517, på hvilket tidspunkt kaldsretten tilhørte kronen 1. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. E. Skov 1951 OLSTRUP KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1 (sml. helgenfigur s. 713), er anneks til Erindlev, hvilket allerede

Læs mere

Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED

Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1944 BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i ældre tid siges viet til S. Dionysius 1, er anneks til Holeby, et forhold, som bestod allerede for reformationen

Læs mere

Fig. 1. Hunseby. Ydre, set fra sydøst.

Fig. 1. Hunseby. Ydre, set fra sydøst. Fig. 1. Hunseby. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1942 HUNSEBY MUSSE HERRED KIRKE Kirken har i katolsk tid antagelig været viet til S. Andreas (sml. klokke nr. 1, s. 918). Om kirkens ejerforhold i middelalderen

Læs mere

Fig. 1. Bregninge. Ydre, set fra sydvest. BREGNINGE KIRKE MUSSE HERRED

Fig. 1. Bregninge. Ydre, set fra sydvest. BREGNINGE KIRKE MUSSE HERRED Fig. 1. Bregninge. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1952 BREGNINGE KIRKE MUSSE HERRED Kirken har siden 1695 været anneks til Kettinge 1, hvortil den blev henlagt ifølge forordningen 1688 2 ; tidligere var

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED

Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. Aa. Rl. 1942 FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er, i hvert fald fra 1536, anneks til Slemminge 1. 1536 sad kronen inde med kaldsretten 1, og dette forhold bestod, til

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

6332 KIRKERNE I SILKEBORG

6332 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Parti af Østre Kirkegård med begravelse for skolestifteren Theodora Lang ( 1935) og hendes familie. Foto EN 2006. Part of Østre Kirkegård with tombs of the school founder Theodora Lang and her

Læs mere

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. Fot. i NM. KØBELEV KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken var efter oplysninger fra 1700'rne i katolsk tid viet til S. Nikolai 1. Om dens historie i middelalderen er

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere INDLEDNING Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse for redaktionsprincipperne

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1953 HORREBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken er anneks til Karleby, hvilket var forholdet allerede før reformationen 1 og indtil 1650, da den blev lagt

Læs mere

Kirke Hvalsø Kirke. FDF K 17 Kaj Rostvad

Kirke Hvalsø Kirke. FDF K 17 Kaj Rostvad Kirke Hvalsø Kirke 3,5 km fra Bødkerhuset ligger Kirke Hvalsø Kirke - højt hævet over den gamle landsby, Hvalsø. Den ligger, som de fleste danske landsbykirker med kor og alter mod øst, dér hvor Paradiset

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. M. M. 1905 NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken hørte under kronen 1532, da Rasmus Olsen (sml. epitafium nr. 1, s. 1184) fik kongelig præsentats på kirken

Læs mere

Dollerup kirke. Link til hovedside med kirkeblad

Dollerup kirke. Link til hovedside med kirkeblad Link til hovedside med kirkeblad Dollerup kirke Kirken er altid åben. Gå bare ind i den og nyd det smukke, gamle kirkerum. Sæt dig på en af bænkene og lad tankerne løbe eller bed en bøn, eller gå op til

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Ønslev. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Ønslev. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Ønslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1942 ØNSLEV KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen allerede for reformationen havde kaldsretten, som biskop

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Fig. 1. Fuglse. Ydre, set fra nordvest. FUGLSE KIRKE FUGLSE HERRED

Fig. 1. Fuglse. Ydre, set fra nordvest. FUGLSE KIRKE FUGLSE HERRED Fig. 1. Fuglse. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1941 FUGLSE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1, blev efter en ombygning 1595 indviet til den hellige Trefoldighed

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D Juletræet tændes i Kyndby Første søndag i advent - 2. december - tændes traditionen tro juletræet i Kyndby. Vi mødes ved gadekæret kl. 16.00 hvor der er gløgg og æbleskiver. Træet er endnu en gang

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

Fig. 1. Birket. Ydre, set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Birket. Ydre, set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Birket. Ydre, set fra sydøst. Aa. RI. 1949 BIRKET KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken havde indtil 1687 sin egen sognepræst, men var derefter indtil 1913 anneks til Vesterborg (s. 621). Om dens

Læs mere

Fig. 1. Vesterborg. Ydre, set fra sydost. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Vesterborg. Ydre, set fra sydost. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Vesterborg. Ydre, set fra sydost. Aa. Rl. 1950 VESTERBORG KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Præsten i Vesterborg omtales første gang 1430, da der skænkedes jord»ad mensam sacerdotis in Westerborg«(»til

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1940 LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken er siden 1692 anneks til Torkilstrup, hvortil den blev henlagt ifølge forordningen af 1688 Iøvrigt

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fig. 1. Danmare. Ydre, set fra sydvest, umiddelbart efter branden LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Danmare. Ydre, set fra sydvest, umiddelbart efter branden LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Danmare. Ydre, set fra sydvest, umiddelbart efter branden 1895. R. P. Adrian, Nakskov fot. DANMARE KIRKE: LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, om hvis ejerforhold i middelalderen intet er oplyst, hørte

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

Øst for våbenhuset ses tydelige spor efter den gamle mandsindgang og på nordsiden ses kvindeindgangen. bladranker.

Øst for våbenhuset ses tydelige spor efter den gamle mandsindgang og på nordsiden ses kvindeindgangen. bladranker. Sevel Kirke Sevel Kirke er en romansk kvaderstenskirke som de fleste af vore jyske kirker. Den er fra den store kirkebygningsperiode fra 1130-1230. Dette gælder kun koret og den østligste del af kirken

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere