GUNNAR L. CHRISTRUP ERSTATNING FOR PERSONSKADE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GUNNAR L. CHRISTRUP ERSTATNING FOR PERSONSKADE"

Transkript

1 GUNNAR L. CHRISTRUP ERSTATNING FOR PERSONSKADE

2 ERSTATNING FOR PERSONSKADE Af GUNNAR L. CHRISTRUP Erstatning for personskade må omfatte modydelser for forbigående eller vedvarende skadelige følger af en legemskrænkelse. De skadelige følger vil under en eller anden form bestå i en begrænsning i evnen til normal livsudfoldelse og kan være af økonomisk eller ikke-økonomisk art. Økonomisk skade vil foreligge, hvis legemskrænkelsen medfører, at den skadelidte ikke fremover vil kunne erhverve de indtægter, der ellers måtte påregnes at kunne opnås. Ikke-økonomisk skade vil foreligge, hvor legemskrænkelsen medfører andre begrænsninger i evnen til normal livsudfoldelse end foran anført. Hvor der foreligger økonomisk skade, haves der principielt et grunlag for erstatningens beregning, idet målet må være at yde en sådan erstatning, at skadelidte intet tab lider som følge af skaden. Hvor der foreligger ikke-økonomisk skade, findes der intet objektivt grundlag for erstatningens udmåling. Samme legemskrænkelse kan medføre krav på erstatning for såvel økonomisk som ikke-økonomisk skade, idet legemskrænkelsen kan medføre såvel en begrænsning i evnen til at erholde indtægter som en begrænsning i øvrigt i evnen til almindelig livsudfoldelse. Det er et vigtigt spørgsmål, hvorledes et beregningsgrundlag kan findes til fastsættelse af erstatning for begrænsninger i evnen til at erhverve indtægter. Vanskeligheder af betydning ved fastsættelsen af erstatninger er der ikke, hvor der alene foreligger en forbigående uarbejdsdygtighed. Det skal her alene undersøges, hvor længe arbejdsudygtigheden har varet - helt eller delvis - og hvorledes skadelidtes indtægter måtte antages at ville have været, hvis han ikke var kommet til skade. Der kan selvfølgelig nu og da foreligge tilfælde, der er vanskelige at bedømme, men vanskelighederne ses ikke at være større end ved fastsættelsen af mange andre erstatninger for økonomisk skade. Forholdene i det tidsrum, i hvilket erstatning skal ydes, kan med rimelig sikkerhed bedømmes på det tidspunkt, hvor afgørelsen skal træffes. Store vanskeligheder foreligger derimod, hvor erstatningen skal ydes for fremtidig tab af erhvervsevnen. Grundlaget for bedømmelsen må være en konstatering af, i hvilket omfang skaden har medført en be-

3 4 Gunnar L. Christrup grænsning i de normale legemsfunktioner. Dette lader sig med rimelig sikkerhed bedømme på grundlag af lægelige beskrivelser af tilstanden. Sådanne beskrivelser vil imidlertid kun være særlig vejledende med hensyn til bedømmelsen af foreliggende begrænsninger i evnen til almindelig livsudfoldelse, men vil ikke i sig selv være særlig værdifulde som grundlag for en bedømmelse af, hvilken indflydelse skaden vil have med hensyn til skadelidtes fremtidige muligheder for at erhverve indtægter. Det er sædvanligt, at der på grundlag af de lægeligt konstaterede begrænsninger i legemets normale funktioner ansættes en invaliditetsgrad på grundlag af invaliditetstabeller. I disse tabeller er en række klare invaliditeter ansat i procenter, og hvor der foreligger invaliditet, der ikke findes i tabellerne, fastsættes invaliditetsgraden efter et skøn, afstemt efter de satser i tabellerne, der må antages at svare til tilfældet. Disse satser er ikke - og kan vist ikke være det - fastsat med særligt henblik på den fremtidige erhvervsevne, men er udtryk for en medicinsk vurdering af tilfældet. Der foreligger ej heller oplysninger om, at disse invaliditetstabeller hviler på omfattende undersøgelser af de foreliggende invaliditeters betydning for fremtidige erhvervsmuligheder. Selv om omfattende undersøgelser var foretaget, ville det næppe være muligt at opstille resultaterne af sådanne undersøgelser i en enkelt tabel, hvis anvendelse skal medføre rimelige resultater, hvis målet er at søge tilstræbt, at de skadelidte opnår en rimelig erstatning for det formodede fremtidige indtægtstab. Hertil vil forholdene i de enkelte tilfælde være for forskelligartede. Afgørende for betydningen af en invaliditet i relation til fremtidige indtægtsmuligheder vil en række forskellige forhold være. Selv meget store invaliditeter vil i visse erhverv være uden betydning, eller dog kun af ringe betydning for den fremtidige erhvervsevne, medens selv små invaliditeter i andre erhverv i særlige tilfælde vil kunne være af afgørende betydning. Hvor skaden medfører nødvendigheden af at overgå til et andet erhverv, vil skadelidtes evne til at omstille sig til ændrede forhold kunne være afhængig af intelligens og alder. Også andre forhold kan være af betydning, herunder hvilke muligheder der i forskellige dele af landet kan være for at få beskæftigelse i andet erhverv. Det er en almindelig opfattelse, hvis rigtighed bestyrkes af foretagne undersøgelser, at den faktiske begrænsning i muligheden for at erhverve arbejdsindtægter, d.v.s. økonomisk invaliditet, ikke stemmer med de invaliditetsgrader, der ansættes på grundlag af en medicinsk vurdering.

4 Erstatning for personskade 5 Forholdet synes at være det, at den faktiske økonomiske invaliditet meget ofte er væsentlig mindre end den ansatte medicinske invaliditet. Der foreligger en svensk undersøgelse omfattende skadestilfælde fra årene vedrørende forholdet mellem den beregnede invaliditetsgrad og den senere konstaterede procentvise nedgang i indtægter, d.v.s. den faktiske økonomiske invaliditet. I det behandlede materiale udgjorde middeltallet af økonomisk invaliditet 44 pct. af den ansatte medicinske invaliditet. Undersøgelsen viste videre, at den faktiske økonoske invaliditet var meget ringe, hvor den medicinske invaliditetsgrad ikke var ansat til over 25 pct. Dette sidste stemmer med almindelige erfaringer, der antages at gå ud på, at invaliditeter på optil pct. kun i særlige tilfælde medfører tab af fremtidige indtægter. Der er i Norge foretaget en omfattende undersøgelse af en række invaliditetstilfælde med det formål at udfinde, om den ansatte medicinske invaliditetsgrad giver et rigtigt billede af den faktiske økonomiske invaliditet. Ved lårbensamputationer, hvor den medicinske invaliditetsgrad var ansat til 66 2/3 til 75 pct., viste den faktiske økonomiske invaliditetsgrad sig at være fra pct. Ved underbensamputationer, hvor den medicinske invaliditetsgrad var ansat til 50 pct., var den faktiske økonomiske invaliditetsgrad 30 pct. Ved overarmsamputationer, hvor den medicinske invaliditetsgrad var ansat til pct., var den faktiske økonomiske invaliditetsgrad 40 pct. Ved underarmsamputationer, hvor den medicinske invaliditetsgrad var ansat til 50 til 66 2/3 pct., var den faktiske økonomiske invaliditetsgrad pct. I Danmark er foretaget en undersøgelse - offentliggjort i Nordisk Medicinsk Tidsskrift 1961: 65: af 377 tilfælde, hvor den medicinske invaliditetsgrad var ansat til fra pct. Resultatet af denne undersøgelse var, at 118 efter genoptagelsen af arbejdet arbejdede til normale indtægter, og at 70 arbejdede for nedsat løn; 87 drev selvstændig virksomhed, og 96 havde ved efterundersøgelsen ikke genoptaget arbejdet. De foretagne undersøgelser viser således, at den faktiske økonomiske følge af invaliditeter i almindelighed er væsentlig mindre, end det må antages på grundlag af invaliditetsgrader ansat efter medicinske principper. Der søges nu som grundlag for de forestående forhandlinger foretaget en efterundersøgelse af omkring 500 invaliditetstilfælde med det formål at få konstateret, hvilke faktiske økonomiske følger invaliditeten har haft for de skadelidtes erhvervsevner, for at konstatere, hvorledes den

5 6 Gunnar L. Cliristrup faktiske økonomiske invaliditet forholder sig til de på medicinsk grundlag ansatte invaliditetsgrader. Antages det, at invaliditetsgrader ansat efter medicinske principper ikke giver et korrekt billede af den faktiske økonomiske invaliditet, foreligger det spørgsmål om, på hvilke grundlag domstolene skal ansætte erstatningerne, hvis målet er at yde erstatning for det fremtidige økonomiske tab. De er muligt, at der indenfor sociallovgivningen eller på anden måde vil blive opbygget organisationer, der i højere grad, end tilfældet er nu, kan bedømme den faktiske økonomiske invaliditet, men det er et spørgsmål, om sådanne bedømmelser med rimelig sikkerhed kan foretages på de tidspunkter, hvor retssager skal afgøres ved domstolene. Det må også her tages i betragtning, at skadelidtes medvirken til begrænsningen af den faktiske økonomiske invaliditet kan påvirkes i skadelig retning, hvis det vides, at en eventuel erstatningsstørrelse ikke vil afhænge af ret objektive, medicinske kriterier, men af et skøn over fremtidig erhvervsevne. At vanskelighederne ved at fastsætte den fremtidige faktiske erhvervsevne er store, kan ikke bestrides. Spørgsmålet er, om man i erkendelse af de foreliggende betydelige vanskeligheder - som tilfældet hidtil normalt har været - bør fastsætte erstatninger for økonomiske tab som følge af invaliditeter på grundlag af en medicinsk bedømmelse af invaliditetsgraden, eller om man bør søge erstatninger fastsat på grundlag af en bedømmelse af den formodede faktiske økonomiske invaliditet. Det rette må være, at man søger erstatninger for det økonomiske tab som følge af invaliditeter fastsat på grundlag af den faktiske økonomiske invaliditet. Domstolene kan næppe foretage en sådan vurdering på grundlag af lægelige oplysninger, og rent lægelige organer kan formentlig ej heller foretage en sådan vurdering, og vil i hvert fald kun kunne gøre det, hvis de pågældende læger har indsigt på andre områder end de medicinske. Det vil være nødvendigt at søge at skabe særlige organer, der udover at råde over lægelig indsigt tillige er fortrolig med, hvilke arbejder der kan udføres af invaliderede indenfor forskellige områder af erhvervslivet. Økonomisk tab som følge af invaliditet vil, udover en forringelse af fremtidige erhvervsmuligheder, kunne bestå i nødvendigheden af at anskaffe og vedligeholde proteser og lignende og anvende særlige befordringsmidler, som ellers ikke ville være påkrævet. Sådanne forhold må tages i betragtning ved bedømmelsen af den faktiske økonomiske in-

6 Erstatning ibr personskade 7 validitet. Den fremtidige indtægt, hvormed der må regnes, må være indtægten med fradrag af de særlige udgifter, det som følge af invaliditeten er nødvendigt at afholde for at kunne erhverve indtægten. Hvis der ikke skønnes at foreligge muligheder for en fremtidig erhvervsudøvelse, eller hvor proteser og lignende er uden betydning herfor, men dog må anses for nødvendige, må de særlige udgifter af anførte art erstattes som almindeligt økonomisk tab. Det foran omhandlede økonomiske tab for nedsat erhvervsevne kan vel være vanskeligt at fastsætte på grund af de mange usikkerhedsmomenter, der foreligger, men principielt må målet vel være at yde dækning for det faktiske økonomiske tab. Det antages af nogle, at der ved beregningen af erstatning for tab af fremtidige indtægter alene bør lægges en normal indtægt til grund. Det er vel tvivlsomt, om der foreligger en retlig hjemmel for en sådan opfattelse, og sikre holdepunkter for, at dette anerkendes i retspraksis, foreligger næppe. Det må her tages i betragtning, at personer med store indtægter ofte vil kunne opretholde disse selv efter meget alvorlige invaliditeter. Der vil imidlertid kunne foreligge tilfælde, hvor dette ikke er tilfældet, f. eks. hvis tilskadekomne er blevet blind, eller hvor hjernefunktionerne er blevet beskadiget. Det må imidlertid drøftes, om den opfattelse kan anerkendes, at man ved fastsættelsen af erstatning for fremtidigt tab af erhvervsevne bør lægge det formodede, faktiske tab til grund, eller et tab, beregnet efter en normalindtægt. Udover det faktiske økonomiske tab, der indtræder som følge af legemsbeskadigelser, ydes der erstatning for tab af evne til normal livsudfoldelse, og de erstatningsmæssige faktorer opgives her oftest som: Svie og smerte, lyde og vansir, ulemper, tort, og forstyrrelse og ødelæggelse af stilling og forhold. Det må her være mindre væsentligt, hvilke særlige faktorer, der er opregnet i lovgivningen. Medens man, for så vidt angår økonomisk tab, principielt har en objektiv målestok for tabets og dermed erstatningens beregning, savnes en sådan fuldstændig, hvor der er tale om erstatning for ikke-økonomisk tab. Af særlig betydning er her spørgsmålet om, hvorledes man skal ansætte erstatningen for den begrænsning i evnen til normal livsudfoldelse, der - bortset fra den erhvervsmæssige betydning - følger af invaliditeten. Det må her være uden betydning, om man vil kalde det en erstatning for ulemper, tort, forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold, eller anvende en anden betegnelse. Det er klart, at erstatningen for et faktisk økonomisk tab må afhænge af forholdene i de enkelte tilfælde. Hvor der derimod er tale om erstatning for begrænsningen i

7 8 Gunnar L. Christrup evnen til normal livsudfoldelse, bør der vel ved erstatningens beregning alene tages hensyn til forhold som køn og alder. Evnen til normal livsudfoldelse er lige værdifuld for alle. Spørgsmålet er, om der i alle tilfælde, hvor der foreligger en medicinsk invaliditet, bør ydes erstatning for ikke-økonomisk tab som følge af begrænsningen i evnen til almindelig livsudfoldelse. Det må anses for sikkert, at der findes et betydeligt antal invaliditeter, der ikke, eller kun i yderst ringe grad, medfører begrænsning i evnen til normal livsudfoldelse, ligesom det må anses for sikkert, at der findes former for invaliditet, der fremover vil være ganske overordentlig belastende for den invaliderede. Det vil ikke forekomme rimeligt, om man, efter at have fastsat et skønnet erstatningsniveau for skader af omhandlede art, tilkendte erstatninger i forhold til den medicinske invaliditetsgrad. Det rigtige må forekomme at være, at der kun tilkendes erstatning for begrænsningen i evnen til normal livsudfoldelse, hvor de af invaliditeten følgende, faktiske begrænsninger er af virkelig betydning fremover. Dette vil indebære, at der i et stort antal tilfælde af mindre invaliditeter ikke bør tilkendes erstatning for dette forhold. Det må vist også erkendes, at de ret små beløb, der kunne være tale om at tilkende i sådanne sager, er uden eller uden videre betydning for de pågældende. De samlede beløb, der hidtil er udbetalt i erstatning ved mindre invaliditeter, er imidlertid af en meget betydelig størrelse. Som anført, er der intet grundlag for udmålingen af erstatninger i forhold som de omhandlede. Det må være klart, at ingen frivilligt for penge vil lade sig tilføje invaliditet, og det er lige så klart, at penge ikke fremover kan kompensere en begrænsning i evnen til normal livsudfoldelse. Gennem penge kan der imidlertid erhverves goder, og man kan vel ikke komme det nærmere, end at erstatninger, hvor de ydes, bør gives med sådanne beløb, at modtageren føler, at der er ydet en rimelig kompensation for den skade, der er tilføjet. Hvor erstatning skal ydes for faktisk økonomisk invaliditet og for begrænsningen i evnen til normal livsudfoldelse, må det principielle udgangspunkt vel være, at det først bestemmes, hvilken erstatning der bortset fra fremtidige erhvervsmæssige forhold - skal ydes for begrænsningen i evnen til normal livsudfoldelse, og at der hertil lægges den beregnede erstatning for det antagede fremtidige økonomiske tab. Det kan ikke være rigtigt, at den, der opnår en stor erstatning for en faktisk økonomisk invaliditet, ikke opnår videre i erstatning for begrænsningen i evnen til almindelige livsudfoldelse. Det kan ej heller være rigtigt, at den, der pådrager sig en invaliditet, der fremover ingen videre betydning

8 Erstatning fur personskade 9 har i økonomisk eller anden henseende, skal have en relativ betydelig erstatning. Det rette vil sikkert være i alvorlige tilfælde at tilkende erstatninger med større beløb, end hidtil normalt er sket, og at undlade at tilkende erstatninger - i hvert fald af nogen betydning - hvor invaliditeten fremover ingen videre betydning har. Hvor erstatning skal tilkendes for forhold som de omhandlede, foreligger spørgsmålet om, hvorvidt erstatningen bør tilkendes som en kapitalerstatning eller renteerstatning. Erfaringen viser, at skadelidte næsten undtagelsesfrit ønsker erstatningen tilkendt som en kapitalerstatning. Dette bør vist være afgørende. Det er skadelidte, ulykken har ramt, og han må principielt have ret til at råde over erstatningbeløbet, som han finder stemmende med sine interesser. Hertil kommer, at domstolene næppe har nogen mulighed for at bedømme, hvad der må anses for den rigtige afgørelse i de enkelte tilfælde. Den erstatningspligtige vil normalt procedere på, at erstatningen tilkendes som en kapitalerstatning, og det samme vil skadelidte gøre. Domstolene vil som følge heraf oftest ikke få forelagt de oplysninger, der kan tale imod at fastsætte erstatningen som en kapitalerstatning. Det er endelig overordentlig vanskeligt at bedømme, hvad der tjener den skadelidte persons interesser bedst. Særlige forhold vil imidlertid gøre sig gældende, hvor invaliditeten er så alvorlig, at enhver form for erhvervsudøvelse fremtidig må anses for udelukket. Som særlig erstatningsberettiget skade anføres lyde og vansir, svie og smerte. Lyde og vansir må vel i det store og hele anses for enstydige ord. Lyde og vansir vil efter omstændighederne kunne være af en så alvorlig beskaffenhed, at der indtræder en faktisk økonomisk invaliditet, og tilfældene må da behandles efter de herfor gældende regler. Lyde og vansir vil også kunne medføre en sådan begrænsning i evnen til almindelig livsudfoldelse, at hensyn bør tages hertil, selv om der i streng forstand ikke foreligger en medicinsk invaliditet. Det vil da være naturligt at behandle tilfældene efter de regler, der anvendes ved fastsættelsen af erstatninger for begrænsning i evnen til almindelig livsudfoldelse. Tilbage vil herefter være en gruppe af tilfælde af ringe betydning, og spørgsmålet er alene, om der her er grund til at tilkende erstatning. Erstatningskrav bør vel forudsætte, at der foreligger en skade af nogen betydning. Det turde også i sådanne bagatelsager være umuligt at udmåle en erstatning i penge. Det synes uden virkeligt formål at tilkende erstatninger på nogle hundrede kroner for lidet eller måske slet ikke skæmmende ar.

9 10 Gunnar L. Cliristrup Erstatning for svie og smerte tilkendes sædvanligvis under hensyn til længden af det tidsrum, hvor skadelidte har været uarbejdsdygtig som følge af skaden, og således, at der tilkendes et større beløb for hver dag, sengelejet har varet, og et mindre beløb for hver dag for resten af perioden. Egentlige smerter svinder oftest efter en kortere tid efter uheldets indtræden og vedvarer i hvert fald kun meget sjældent under hele uarbejdsdygtighedsperioden. Erstatningen synes således i højere grad at være erstatning for begrænsningen i evnen til normal livsudfoldelse i uarbejdsdygtighedsperioden end egentlig erstatning for svie og smerte. Der savnes også her enhver objektiv målestok for fastsættelsen af erstatningens størrelse, al den stund smerte og ulystfølelse ikke lader sig omsætte i penge. Hertil kommer yderligere, at smerter og ulystfølelser erfaringsmæssigt meget hurtigt glemmes og oftest er glemt på det tidspunkt, hvor erstatningsspørgsmålet skal afgøres. Disse forhold må føre til, at erstatninger for svie og smerte kun bør tilkendes med meget beskedne beløb, med mindre der foreligger ganske særlige forhold. Det er et spørgsmål, om erstatning i det hele bør tilkendes i tilfælde, der er uden større betydning. Det, der kendetegner erstatningskravene for personskade, er, at det fremtidige økonomiske tab er meget vanskeligt og i visse tilfælde umuligt at beregne, og at der ikke findes objektive kriterier, på grundlag af hvilke erstatning for ikke-økonomisk skade bør beregnes. Det, der nu i praksis er afgørende, er de af domstolene tidligere trufne afgørelser, der virker som en art børsnotering. Disse afgørelser er for så vidt rigtige, som de viser, hvad der på det givne tidspunkt kan opnås ved domstolene, men man ved i virkeligheden meget lidt om, hvorvidt de i realiteten rammer det rigtige. Hovedspørgsmålet er vel, om man, for så vidt angår erstatninger for faktisk økonomisk invaliditet, trods alle de usikkerhedsmomenter der foreligger, mener at kunne nå frem til resultater, der i hovedsagen rammer det rigtige, eller om man må anse den opgave for ret uløselig. I førstnævnte tilfælde vil det være nødvendigt, at det ved undersøgelser af betydeligt omfang søges oplyst, hvorledes det faktisk senere i livet går de invaliderede. Det vil også være nødvendigt at søge opbygget et organ, der med rimelig sikkerhed kan skønne, om størrelsen af den fremtidige erhvervsevne. I sidstnævnte tilfælde vil det alene være nødvendigt at søge fastlagt et almindeligt erstatningsniveau. Ved fastsættelsen af erstatninger må der - hvad der har særlig betyd-

10 Erstatning for personskade 11 ning i de alvorligere tilfælde - tages hensyn til, hvilke ydelser den skadelidte kan opnå gennem den sociale lovgivning. Af afgørende praktisk betydning for hele spørgsmålet om erstatning for personskade er, hvilke faktiske muligheder der foreligger for, at de skadelidte kan få dækning for deres krav. Erstatningsbeløb vil ofte være af en sådan størrelse, at skadelidtes muligheder for at få dækning vil afhænge af, om den ansvarlige har tegnet ansvarsforsikring. Dette vil være tilfældet, hvor der foreligger en pligt hertil efter lovgivningen, men selv hvor en sådan pligt ikke foreligger, vil ansvarsforsikringer meget ofte være tegnet. Der er vist ingen tvivl om, at domstolene ved fastsættelsen af erstatninger for personskade tager hensyn til, for hvilke beløb der er eller kunne være opnået forsikringsmæssig dækning for erstatningsbeløbene. Det vil derfor være af afgørende betydning, at ansvarsforsikringssummerne fastsættes således, at der i hvert fald i det overvejende antal tilfælde vil foreligge tilstrækkelig dækning. Det rette er at afstemme ansvarsforsikringssummerne efter erstatningsniveauet og ikke at afstemme erstatningsniveauet efter størrelsen af forsikringssummerne indenfor ansvarsforsikring.

11 Statistisk undersøgelse af erhvervsmæssige og økonomiske forhold for personer, der er ramt af ulykkestilfælde under arbejde. Ved de danske domstoles fastsættelse af erstatninger for invaliditeter lægges der afgørende vægt på de af Direktoratet for Ulykkesforsikringen fartsatte invaliditetsprocenter, der i overvejende grad er udtryk for den»medicinske«invaliditet. Det vil for en drøftelse af spørgsmålet om størrelsen af invaliditetserstatninger være af afgørende betydning, om den medicinske invaliditet svarer til den forringelse i evnen til at erhverve indtægter, der følger af invaliditeten. Om dette er tilfældet, kan kun konstateres ved en undersøgelse af, hvilke indtægter et antal invaliderede har kunnet opnå efter invaliditetens indtræden, set i forhold til, hvad de kunne have opnået, hvis de ikke var blevet invaliderede.»foreningen af gensidige Danske Ulykkesforsikringsselskaber«,»Dansk Automobilforsikrings Forbund«og»Dansk Ulykkesforsikrings Forening«har erklæret sig villige til til brug for forhandlingerne på»juristmødet«at afholde omkostningerne ved en sådan undersøgelse. Direktoratet for Ulykkesforsikringen, der er interesseret i en undersøgelse som den omhandlede, dels fordi der i Danmark næsten undtagelsesfrit indhentes udtalelser fra direktoratet om invaliditetsgrader, hvis erstatning kræves for invaliditet, og dels fordi der på Det 5' nordiske Socialforsikringsmøde i Reykjavik i 1960 blev nedsat et fælles-nordisk udvalg, som bl. a. fik til opgave at fremkomme med en redegørelse for, på hvilket grundlag invaliditeter bør ansættes, erklærede sig rede til at forestå en undersøgelse, hvis resultat hermed fremlægges. Jeg takker»foreningen af gensidige Danske Ulykkesforsikringsselskaber«,»Dansk Automobilforsikrings Forbund«og»Dansk Ulykkesforsikrings Forening«for den ydede økonomiske støtte og Direktoratet for Ulykkesforsikringen, fordi dette ville forestå undersøgelsen, som jeg ikke mener, havde kunnet gennemføres uden direktoratets medvirken. Den 18/ G. L. Christrup

12 Erstatning for personskade Grundlag for undersøgelsen Ved denne undersøgelse har direktoratet valgt at undersøge de erhvervsmæssige og økonomiske forhold for personer, der er ramt af ulykkestilfælde i kalenderåret 1955, og som har fået tilkendt invaliditetserstatning i henhold til ulykkesforsikringsloven. Ved valget af dette år er taget hensyn til dels, at de i ulykkesforsikringsloven fastsatte frister for optagelse af invaliditetserstatningsspørgsmålet til fornyet behandling i det store og hele er udløbet, dels at der er forløbet så lang tid efter ulykkestilfældets indtræden, at der er mulighed for en ret sikker bedømmelse af, i hvilken grad ulykkens følger har indflydelse på den pågældendes erhvervsevne. Af de i 1955 indtrufne ulykkestilfælde, der blev anerkendt som henhørende under ulykkesforsikringsloven, tilkendte direktoratet i tilfælde den tilskadekomne invaliditetserstatning. Invaliditetsprocenterne, der varierer fra 5 pct. til 100 pct, fordelte sig som vist i omstående tabel 1, hvoraf det blandt andet fremgår, at ca. 85 pct. af samtlige invaliditetstilfælde ligger indenfor gruppen 5-18 pct. For at begrænse undersøgelsen til at omfatte ca tilfælde fremtoges først hver 4. skadesag blandt invaliditeterne mellem 5 pct. og 20 pct. og samtlige skadesager med invaliditeter på 25 pct. til 100 pct. Denne fremtagelse foretoges på grundlag af direktoratets protokoller over de trufne afgørelser, der ikke indeholder nogen oplysning om beskadigelsens art eller den tilskadekomnes alder. Ved gennemgang af disse skadesager frasorteredes alle tilfælde af erhvervssygdomme, de tilfælde, hvor den tilskadekomne var under 10 år eller 61 år og derover på ulykkestilfældets tidspunkt, samt tilfælde vedrørende frivilligt forsikrede landmandshustruer. Disse frasorterede tilfælde vil ikke være af interesse i denne undersøgelse. Tilbage blev herefter 1084 skadesager. 2. Indsamling af statistiske oplysninger Til brug ved indsamlingen af materialet til undersøgelsen har direktoratet udarbejdet et spørgeskema, som i hvert enkelt tilfælde udsendtes til det sociale udvalg i den tilskadekomnes opholdskommune med anmodning om udvalgets bistand ved besvarelsen af de stillede spørgsmål. Der ønskedes oplysning om, hvorvidt den tilskadekomne var beskæftiget i samme erhverv som før ulykkestilfældet, oplysning om indtægtsforholdene i de sidste 3 kalenderår, samt hvorvidt tilskadekomnes arbejdsindtægt er den for hans erhverv gældende normale arbejdsindtægt. Såfremt

13 14 Gunnar L. Christrup den tilskadekomne havde skiftet erhverv, anmodede man om oplysning om, i hvilket erhverv han var beskæftiget, hvorvidt han havde etableret sig som selvstændig, og om tilskadekomsten var årsag til erhvervsskiftet. Endvidere skulle det sociale udvalg oplyse, hvorvidt beskadigelsen havde medført en nedsættelse af den normale erhvervsindtægt og i bekræftende fald, hvor stor denne nedsættelse var i forhold til normal erhvervsindtægt. Endelig anmodedes om oplysning om, hvorvidt den tilskadekomne oppebar pension eller anden understøttelse fra arbejdsgiveren i anledning af ulykkestilfældet, invalidepension, folkepension eller anden pension. Ved direktoratets henvendelse til de sociale udvalg er der lagt vægt på at få så objektive besvarelser som muligt, og man anmodede udvalgene om at lade besvarelserne udarbejde af en medarbejder, som var fortrolig med arbejdet som socialundersøger. De sociale udvalg har i praktisk taget alle tilfælde imødekommet direktoratets henvendelse, idet kun 23 af de udsendte spørgeskemaer ikke er returneret. Yderligere 44 skemaer har måttet udgå af undersøgelsen som uoplyste, idet den tilskadekomne enten er flyttet til udlandet eller har været ukendt i den pågældende kommune. Som supplement til de indsendte oplysninger har direktoratet i en række tilfælde, hvor det oplystes, at den tilskadekomne oppebærer invalidepension, haft lejlighed til at gennemse invalideforsikringsrettens sager for at få et indtryk af, hvorvidt og i hvilket omfang ulykkestilfældets følger har haft indflydelse på tilkendelsen af invalidepensionen. Undersøgelsen omfatter ialt 1017 tilfælde, der fordeler sig på invaliditetsprocent, fyldt alder og køn således som vist i omstående tabel 2. De tilskadekomne fordeler sig med 884 mænd og 133 kvinder, og som det måtte forventes, befinder størstedelen af disse sig indenfor aldrene år, ialt 584 mænd og 80 kvinder. Direktoratet har endvidere fundet det hensigtsmæssigt at opdele materialet efter beskadigelsens sæde: hoved, øjne, overekstremiteter, underekstremiteter og andet. Denne fordeling er vist i omstående tabel 3, hvor der tillige er fordelt efter invaliditetsprocent og køn. Ved komplicerede skader er tilfældet henført under den beskadigelse, der er den væsentlige ved bedømmelsen af invaliditetens størrelse. Direktoratets tidligere erfaringer om, at det største antal beskadigelser rammer over- og underekstremiteterne, bekræftes af fordelingen. Det bemærkes, at den relativt store gruppe»andet«omfatter de hyppige beskadigelser af ryggen og lænderegionen samt forbrændinger. Beskadigelse af hovedet, der bortset fra øjenskader udgør ca. 12 pct. af samtlige beskadigelser, er af

14 Erstatning for personskade I 5 særlig interesse og vil blive genstand for en nærmere undersøgelse i et følgende afsnit. 3. Undersøgelsens resultater Resultaterne af undersøgelsen er opstillet i følgende tabeller og grupper: Tabel 4 A, (gruppe A): Den tilskadekomnes indtægtsforhold er uforandrede eller bedre end før ulykkestilfældets indtræden, hvad enten den tilskadekomne fortsat arbejder i samme erhverv, har skiftet erhverv eller har etableret sig som selvstændig erhvervsdrivende. Ved bedømmelsen af størrelsen af erhvervsindtægten er der taget hensyn til den lønstigning, der har fundet sted i det forløbne tidsrum. I en del af de tilfælde, hvor den tilskadekomne har skiftet erhverv eller er blevet selvstændige, har ulykkestilfældets indtræden været den ydre årsag til ændringen, men ulykkestilfældets følger har ikke haft indflydelse på den pågældendes erhvervsevne. Tabel 4 B (gruppe B): Den tilskadekomnes erhvervsevne er forringet eller bortfalder helt eller delvis som følge af ulykkestilfældet. Tabel 4 C (gruppe C): Den tilskadekomnes erhvervsevne er forringet i sammenligning med forholdene før ulykkestilfældets indtræden eller bortfaldet uden at disse ændringer har nogen forbindelse med ulykkestilfældet. Endvidere er i tabel 5 givet en oversigt over grupperne A, B og C med procentvis fordeling samt i tabel 6 et uddrag af tabel 5. Endelig viser tabel 7 en skønsvis fordeling af den nedsættelse af den tilskadekomnes indtægt, som er forårsaget af ulykkestilfældets følger (gruppe B). Af de forannævnte tabeller fremgår det, at 70 pct. af samtlige tilskadekomne opnår en arbejds- og erhvervsindtægt, som ikke er påvirket af ulykkestilfældets følger, men såvel den tilskadekomnes alder som invaliditetsprocentens størrelse er bestemmende for denne reaktivering, og gennemsnittet varierer fra 87,5 pct. for tilskadekomne under 20 år til 46,5 pct. for tilskadekomne på 50 og derover. Endvidere har eksempelvis 88,5 pct. af tilskadekomne under 20 år med invaliditeter mellem 5 og 18 pct. normal indtægt, medens dette kun er tilfældet for 53,5 pct. af tilskadekomne på 50 år og derover med samme invaliditet. Af årige med invaliditeter mellem 50 og 75 pct. har 53,6 pct. normal indtægt, medens forholdstallet for tilskadekomne på 50 år og derover med samme invaliditet er 21,4 pct. For at få et fuldstændigt indtryk af i hvilken udstrækning invaliditeten er uden betydning for den tilskadekomnes indtjeningsevne, må til

15 16 Gunnar L. Christrup de forannævnte talstørrelser føjes de tilsvarende tal fra gruppe C, hvor andre årsager end ulykkestilfældet er afgørende for de tilskadekomnes nuværende økonomiske forhold. Resultatet heraf er, at gennemsnitlig 85,3 pct. af samtlige tilskadekomne ikke har haft erhvervsmæssigt mén af ulykkestilfældet. For tilskadekomne under 20 år er dette gennemsnitstal 92,5 pct., for årige 87,0 pct. og for tilskadekomne på 50 år og derover 79,5 pct. Med hensyn til gruppe C skal det bemærkes, at af de 77 tilskadekomne, der er ude af erhverv, oppebærer 66 invalidepension, men i intet tilfælde har de invaliderende lidelser nogen forbindelse med ulykkestilfældet. Endvidere er 37 tilskadekomne afgået ved døden uden at dødsårsagen har forbindelse med ulykkestilfældet; 20 af disse tilskadekomne var 50 år og derover på ulykkestilfældets tidspunkt. Gruppe B, der omfatter tilskadekomne, hvis erhvervsevne er forringet som følge af ulykkestilfældet, udgør ialt 14,7 pct. af samtlige tilskadekomne og er således den mindste gruppe i materialet. Af oversigten i omstående tabel 7 fremgår det, hvorledes indtægtsnedsættelsen fordeler sig dels i forhold til invaliditetens størrelse, dels i forhold til alderen. Bedømmelsen af størrelsen af indtægtsnedgangen må i nogen grad hvile på et skøn, navnlig for så vidt angår de tilfælde, hvor den tilskadekomne er ude af erhverv og oppebærer invalidepension på grund af lidelser, der ikke udelukkende er en følge af ulykkestilfældet. Et relativt højt antal, ialt 30, med invaliditeter mellem 5 og 25 pct. er ude af erhverv og fordeler sig således efter invaliditetsprocent og alder:

16 Erstatning for personskade 17 I 8 af disse tilfælde kan det ikke udelukkes, at ulykkestilfældets følger er en medvirkende årsag til, at der er tilkendt den pågældende invalidepension. Endvidere har ulykkestilfældets følger i forbindelse med den tilskadekomnes alder været afgørende for invalideforsikringsrettens kendelse. I 6 tilfælde indenfor den nævnte invaliditetsgruppe fremgår det af invalideforsikringsrettens sager, at følgetilstande efter ulykkestilfældet er grundlaget for tilkendelse af invalidepensionen. I invaliditetsgrupperne pct. er 9 tilskadekomne ude af erhverv. Heraf er 7 tilskadekomne tilkendt invalidepension og af disse er i 4 tilfælde ulykkestilfældets følger medvirkende årsag til invalidepensionen, medens i 3 tilfælde invalidepensionen er tilkendt med ulykkestilfældets følgetilstande som eneste årsag. I invaliditetsgrupperne pct. er 15 tilskadekomne ude af erhverv. Heraf oppebærer 11 tilskadekomne invalidepension, og denne er i alle tilfælde tilkendt med ulykkestilfældets følger som eneste årsag. Denne undersøgelse giver et stærkt indtryk af, at den forventede erhvervsevnenedsættelse ikke svarer til den senere konstaterede faktiske indtjeningsevne, idet det viser sig, at langt den største del af de tilskadekomne har normal arbejdsindtægt. Hertil skal dog bemærkes, at for de mindre invaliditeters vedkommende (5 %-20 %) betragtes invaliditetserstatningerne som tilvænningserstatninger, hvilket vil sige, at man netop regner med, at de pågældende efter nogle års forløb i erhvervsmæssig henseende skulle have overvundet beskadigelsens følger. Endvidere skal anføres, at den faktiske arbejdsfortjeneste kun delvis kan tages som udtryk for, i hvilket omfang erhvervsevnen er forringet; mange andre forhold må tages i betragtning, herunder arbejdsmarkedets forhold, i hvilken forbindelse der er grund til at pege på, at den foretagne undersøgelse har fundet sted på et tidspunkt, hvor der er mangel på arbejdskraft, hvilket medfører, at selv svært invaliderede har gode muligheder for at opnå beskæftigelse. Et særligt forhold gør sig gældende med hensyn til den tilskadekomnes alder, idet en tilskadekomst i en fremrykket alder forøger vanskeligheden ved at overvinde ulykkestilfældets følger. Det fremgår da også af undersøgelsen, at det forholdsmæssige antal tilskadekomne, der opnår normal arbejdsindtægt, er faldende med alderen, navnlig for så vidt angår aldrene 50 år og derover.

17 18 Gunnar L. Christrup 4. Beskadigelse af hovedet, ekscl. øjenskader Beskadigelser af hovedet, specielt kranietraumer, frembyder ofte vanskeligheder ved bedømmelsen af den varige invaliditet, hvorfor man har anset det for at være af interesse at foretage en speciel undersøgelse af denne invaliditetsgruppe. Som det fremgår af foranstående tabel 3 omfatter materialet 122 tilfælde af disse skader, eller ialt ca. 12 pct. af samtlige skader, og fordeler sig efter invaliditetsprocent og alder således som anført i tabel 8. Af disse 122 tilskadekomne har 73, eller ca. 60 pct. opnået normal arbejdsindtægt efter ulykkestilfældet (tabel 9, afsnit A). Hertil kommer 24 tilskadekomne, hvis erhvervsindtægt er nedsat eller bortfaldet af årsager, der ikke har forbindelse med ulykkestilfældet (tabel 9, afsnit C). Af disse er 3 tilskadekomne afgået ved døden. Tilbage bliver herefter 25 tilskadekomne, hvis erhvervsindtægt er nedsat eller bortfaldet helt eller delvis som følge af ulykkestilfældet (tabel 9, afsnit B). I invaliditetsgrupperne 5-25 pct. i afsnit B er der 13 tilskadekomne. Af disse har 3 tilskadekomne fremdeles erhvervsindtægt, og indtægtsnedgangen er mindre end 1/4 for 2 af dem, medens den tredie, en arbejdsmand, der var 27 år på ulykkestilfældets tidspunkt, indtjener ca. V2 af normal arbejdsløn. Invaliditeten er her fastsat til 5 pct. De resterende 10 tilskadekomne i de nævnte invaliditetsgrupper er ude af erhverv. Heraf modtager 2 pension fra arbejdsgiveren, 2 gifte kvinder angives at være ude af stand til at arbejde og forsørges nu af ægtefællen, 2, der begge var 59 år på ulykkestilfældets tidspunkt, har søgt folkepension efter folkeforsikringslovens undtagelsesbestemmelser og 4 tilskadekomne oppebærer invalidepension. For sidstnævnte er i 3 tilfælde følgetilstanden efter ulykkestilfældet grundlaget for invalideforsikringsrettens kendelse. De pågældende var henholdsvis 45 år, 49 år og 55 år på ulykkestilfældets tidspunkt og direktoratets invaliditetsbedømmelse var henholdsvis 10 pct., 25 pct. og 25 pct. I det fjerde tilfælde er invalidepensionen tilkendt dels på grund af ulykkestilfældet, dels som følge af andre lidelser. I invaliditetsgruppen pct. er der 4 tilskadekomne. Disse har alle arbejdsindtægt, der i 1 tilfælde er nedsat med mindre end 1/4 (invaliditet 30 pct.). I 1 tilfælde er indtægtsnedgangen mellem 1/4 og 1/2 (invaliditet 40 pct.). Denne tilskadekomne oppebærer samtidig invalidepension, og det kan ikke udelukkes, at ulykkestilfældet er årsag hertil. I 2 tilfælde er tilskadekomnes erhvervsindtægt nedsat mellem 1/2 og 3/4, men de pågældende oppebærer tillige folkepension.

18 Erstatning for personskade ICj I invaliditetsgruppen pet. er der ligeledes 4 tilskadekomne. I 1 tilfælde har den tilskadekomne en erhvervsindtægt, der er nedsat mellem 1 /å og V2. Invaliditetsgraden er fastsat til 50 pct. Den pågældende oppebærer tillige invalidepension, dog ikke udelukkende som følge af ulykkestilfældet. I de øvrige 3 tilfælde angives tilskadekomne at være ude af stand til at arbejde. I disse tilfælde er invaliditetsprocenterne henholdsvis 60 pct., 70 pct. og 75 pct., og de pågældende var 36 år, 39 år og 43 år på ulykkestilfældets tidspunkt. Endelig er der i invaliditetsgruppen pct. 4 tilskadekomne, 1 med invaliditet på 90 pct. og 3 med 100 pct. De er alle ude af stand til at arbejde. Selv om det her forelagte materiale er af så lille et omfang, at det ikke er muligt at drage sikre statistiske slutninger deraf, giver det dog en antydning af, at navnlig de mindre og mellemstore invaliditeter for disse beskadigelser ikke afløber helt på samme måde som gennemsnittet af samtlige beskadigelser, og at tilvænningsgraden er noget mindre. Som udtryk for denne antydning kan anføres, at efter tabel 9 har indenfor invaliditetsgrupperne 5-25 pct. 83 pct. af de tilskadekomne, der er i arbejde eller er ude af erhverv som følge af ulykkestilfælde, normal indtægt, medens det tilsvarende forhold for samtlige beskadigelser udgør 88 pct. Indenfor invaliditetsgrupperne pct. udgør de tilsvarende forhold henholdsvis 60 pct. og 73 pct., og indenfor invaliditetsgrupperne pct. henholdsvis 43 pct. og 49 pct. DIREKTORATET FOR ULYKKESFORSIKRINGEN, juni Hagen. I E. Grage.

19 20 Gunnar L. Christrup TABEL 1. Samlede antal invaliditet s afgørelser med erstatning for ulykkestilfælde, indtruffet i 1955.

20 Erstatning for personskade 2 I TABEL 2. Fordeling efter invaliditetsprocent, fyldt alder på ulykkestilfældets tidspunkt og køn (antal tilfælde).

Resumé: KEN nr 9888 af 08/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. august Senere ændringer til afgørelsen Ingen

Resumé: KEN nr 9888 af 08/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. august Senere ændringer til afgørelsen Ingen KEN nr 9888 af 08/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. august 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5014-49035 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om tab af erhvervsevne - selvstændig - årsløn - underskudsgivende virksomhed

Ankestyrelsens principafgørelse om tab af erhvervsevne - selvstændig - årsløn - underskudsgivende virksomhed KEN nr 9883 af 08/09/2016 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-09-2016 Social- og Indenrigsministeriet Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse 55-16 om tab af erhvervsevne - selvstændig - årsløn

Læs mere

Videregående erstatningsret 2012

Videregående erstatningsret 2012 Indholdsfortegnelse 1 Personskade... 5 1 a... 7 2 Tabt arbejdsfortjeneste... 9 3 Svie og smerte... 16 4 Varigt mén... 18 5 erhvervsevnetab... 21 6... 31 7... 33 8... 36 EAL 9... 37 EAL 10... 37 EAL 11

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Frivillig Arbejdsskadeforsikring

Frivillig Arbejdsskadeforsikring Frivillig Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser nr. 57-01 gældende fra 1. oktober 2011 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. november 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. november 2018 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. november 2018 Sag 50/2018 (2. afdeling) A (advokat Marianne Fruensgaard, beskikket) mod Ankestyrelsen (advokat Inge Houe) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

Beregning af tilbagebetalingskrav efter bistandslovens 26, stk. 1, nr. 4

Beregning af tilbagebetalingskrav efter bistandslovens 26, stk. 1, nr. 4 Beregning af tilbagebetalingskrav efter bistandslovens 26, stk. 1, nr. 4 Fundet det uhjemlet, at et socialt udvalg ikke ved beregningen af et tilbagebetalingskrav efter bistandslovens 26, stk. 1, nr. 4,

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

16. marts Styrelsen for Videregående Uddannelser. Bredgade København K Tel Fax Mail Web

16. marts Styrelsen for Videregående Uddannelser. Bredgade København K Tel Fax Mail Web Styrelsen for Videregående Uddannelsers klausuler nr. 1.0 for forsikring ved udsendelse af studerende på videregående uddannelser og elever på erhvervsrettede grund- og efteruddannelser gennem EU-programmet

Læs mere

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2010-11 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet

Læs mere

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE 1 Patientskadeankenævnets datasammenskrivning af lov om erstatningsansvar. Sammenskrivningen omfatter Justitsministeriets datasammenskrivning nr. 11335 af 5. oktober 1994, 2 i lov nr. 73 af 1. februar

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

Modregning ved udmåling af hjælp efter bistandsloven med formue

Modregning ved udmåling af hjælp efter bistandsloven med formue Modregning ved udmåling af hjælp efter bistandsloven med formue Henstillet til amtsankenævnet for Århus amt at genoptage behandlingen af en sag om udmåling af hjælp efter bistandslovens 42, hvor der var

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler 6606-5 Oktober 2010 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har

Læs mere

Fuld folkepension uden fradrag efter folkepensionslovens 7

Fuld folkepension uden fradrag efter folkepensionslovens 7 Fuld folkepension uden fradrag efter folkepensionslovens 7 Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces i en retssag, som en folkepensionist agtede at anlægge mod socialministeriet med påstand

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - psykiske følger af fysisk skade - fradrag

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - psykiske følger af fysisk skade - fradrag KEN nr 9735 af 31/05/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2017 Ministerium: Journalnummer: 1217106-12 Social- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Forholdet mellem erhvervsevnetabserstatning (arbejdsskadeforsikringsloven)

Forholdet mellem erhvervsevnetabserstatning (arbejdsskadeforsikringsloven) Forholdet mellem erhvervsevnetabserstatning (arbejdsskadeforsikringsloven) og uddannelseshjælp efter bistandslovens 42 Med udgangspunkt i en klage drøftet med sikringsstyrelsen og socialministeriet spørgsmålet

Læs mere

Erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven for reparation af briller

Erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven for reparation af briller Erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven for reparation af briller Udtalt over for sikringsstyrelsen og den sociale ankestyrelse, at en sag om erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven til reparation

Læs mere

NY LANDSRETSDOM OM PRINCIPPERNE FOR BEREGNING AF ÅRSLØN VED ERSTATNING TIL SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE

NY LANDSRETSDOM OM PRINCIPPERNE FOR BEREGNING AF ÅRSLØN VED ERSTATNING TIL SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE 9. FEBRUAR 2017 NY LANDSRETSDOM OM PRINCIPPERNE FOR BEREGNING AF ÅRSLØN VED ERSTATNING TIL SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE En ny landsretsdom fastslår de principper, der skal tages udgangspunkt i, når erstatning

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 Juli 2012 Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst

førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 Juli 2012 Administration ProSam Forsikring Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst førerpladsforsikring Forsikringsbetingelser version 01-02 Juli 2012 Administration Vestervænget 6, 8381 Tilst Telefon: 70 228 448 Email: mail@prosam.dk Web: prosam.dk Cover underwritten 100% by Qudos Insurance

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 4-18 om tabt arbejdsfortjeneste - satsregulering - den tidligere bruttoindtægt - bidrag til pensionsordning

Ankestyrelsens principafgørelse 4-18 om tabt arbejdsfortjeneste - satsregulering - den tidligere bruttoindtægt - bidrag til pensionsordning KEN nr 9073 af 20/02/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 14. november 2018 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-2113-32948 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I ARBEJDSSKADESAGER) ARBEJDSSKADE

MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I ARBEJDSSKADESAGER) ARBEJDSSKADE MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I SAGER) KARSTEN HØJ Advokat og Partner hos Elmer Advokater Bestyrelsesmedlem hos brancheorganisationen Danske Advokater Over 25 års erfaring med behandling af alle typer

Læs mere

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM fsagt den 3. april 2014 i sag nr. BS 10-3190/2012: Tryg Forsikring /S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup mod nkestyrelsen maliegade 25 Postboks 9080 1022 København

Læs mere

Erstatning for skade på tv-apparat under transport

Erstatning for skade på tv-apparat under transport Erstatning for skade på tv-apparat under transport Direktoratet for Kriminalforsorgen havde afslået at imødekomme en indsats anmodning om erstatning for et tv-apparat, ødelagt under transport med DSB mellem

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 Sag 492/2007 (1. afdeling) Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) mod Skoventreprenør Michael Henriksen A/S (advokat

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland 1 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Ændring som følge af gradvis forhøjelse af den grønlandske pensionsalder) 1 I lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

Forsikringsbetingelser for

Forsikringsbetingelser for Gjensidige Forsikring Otto Mønsteds Plads 11 DK-1563 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 33 25 92 47 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring

Læs mere

Tilbagebetaling af sygedagpenge

Tilbagebetaling af sygedagpenge Tilbagebetaling af sygedagpenge En sygemeldt lønmodtager havde i en periode drevet selvstændig virksomhed, samtidig med at han modtog sygedagpenge. FOB nr. 85.188 I sin afgørelse om at kræve tilbagebetaling

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. Kollektiv ulykkesforsikring - arbejdsskadeydelser

Forsikringsbetingelser. for. Kollektiv ulykkesforsikring - arbejdsskadeydelser Betingelser nr. 204401 Forsikringsbetingelser for Kollektiv ulykkesforsikring - arbejdsskadeydelser KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, Postboks 823, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser

Læs mere

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige

Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkårene gælder for selvstændige erhvervs drivende og medarbejdende ægtefæller og dækker i overensstemmelse med Lov om arbejdsskadesikring

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Status: Gældende Principafgørelse arbejdsskade - tab af erhvervsevne - årsløn - løs tilknytning

Læs mere

Forslag. til. Før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag kan årslønnen ikke sættes højere end kr..

Forslag. til. Før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag kan årslønnen ikke sættes højere end kr.. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer i fleksjob og fastsættelse

Læs mere

Selvforsikret arbejdsgiver. Camilla Folkersen

Selvforsikret arbejdsgiver. Camilla Folkersen Selvforsikret arbejdsgiver Camilla Folkersen 07-02-2019 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring AES er en selvejende institution, administreret af ATP, der behandler sager om arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven

Læs mere

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Tilbagebetaling af kontanthjælp efter bistandslovens 26, stk. 1. nr. 3 og 4

Tilbagebetaling af kontanthjælp efter bistandslovens 26, stk. 1. nr. 3 og 4 Tilbagebetaling af kontanthjælp efter bistandslovens 26, stk. 1. nr. 3 og 4 Udtalt, at der ikke samtidig med udbetaling af hjælp efter bistandsloven kan træffes en tilbagebetalingsafgørelse efter lovens

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar LBK nr 266 af 21/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-702-0020 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1493 af 23/12/2014

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2010

Arbejdsskadestatistik 2010 Forord Med et stærkt fokus på at skabe den bedst mulige sagsbehandling har Arbejdsskadestyrelsen i de senere år afsluttet flere sager, end der er blevet anmeldt. I 2010 havde styrelsen en samlet tilgang

Læs mere

ØLD af 6. november 2017 om tab af erhvervsevne. ØLD af 23. oktober 2017 om udstrækningen af ulykkesbegrebet

ØLD af 6. november 2017 om tab af erhvervsevne. ØLD af 23. oktober 2017 om udstrækningen af ulykkesbegrebet Arbejdsskade praksis Nyere domme og principafgørelser ØLD af 6. november 2017 om tab af erhvervsevne ØLD af 23. oktober 2017 om udstrækningen af ulykkesbegrebet Principafgørelse 87-17 om erhvervsevnetab

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk INVALIDEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Hvornår kan du få invalidepension? 4 Vurdering af erhvervsevnen 4 Ansøgning 5 Børnepension 5 Dokumentation ved udbetaling

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 Sag 164/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod Finansforbundet som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen)

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser for Arbejdsskadeforsikring Indhold 1. Forsikringens omfang... 2 2 Forsikringens ikrafttrædelse... 2 3 Forsikringstagerens oplysningspligt... 2 4 Præmiens beregning... 2 5 Præmiens

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

Erstatning. Erstatning ved personskade

Erstatning. Erstatning ved personskade Erstatning Erstatning ved personskade Mulighederne for at få erstatning er noget af en jungle at navigere i, og det kan være vanskeligt at finde ud af, hvor man kan få erstatning, og hvor meget man kan

Læs mere

FORSIKRINGSBETINGELSER Førerplads - version

FORSIKRINGSBETINGELSER Førerplads - version FORSIKRINGSBETINGELSER Førerplads - version 85-12-01 PROSAMFORSIKRING Agentur A/S Vestervænget 6, 8381 Tilst Telefon: 70 22 84 48 E-mail: mail@prosam.dk Web: prosam.dk COVER UNDERWRITTEN 100% BY Qudos

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension

Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Almindelige forsikringsbetingelser for Skandia Bonuspension Nr. 94 14 Indhold 1. Aftalegrundlag... 2 2. Antagelse og ikrafttræden... 2 3. Præmiebetaling... 2 4. Pristalsregulering... 3 5. Dækning ved død...

Læs mere

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer 2006-2011 Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer Maj 2012 Indholdsfortegnelse Undersøgelse af erhvervsevnetabsforsikringer...3 1. Baggrund - erhvervsevnetabsforsikringer...3 1.1 Fagspecifikt

Læs mere

Føroya Fiskimannafelag Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket

Føroya Fiskimannafelag Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket Føroya Fiskimannafelag Fritidsulykkesforsikring: Se hvordan du er dækket 2016 1 Hvad er en fritidsulykkesforsikring? En fritidsulykkesforsikring sikrer dig, hvis du kommer ud for en ulykke i din fritid.

Læs mere

PFA Start. Dansk Erhverv

PFA Start. Dansk Erhverv Vilkår for PFA Start udbudt af PFA Pension, forsikringsaktieselskab (PFA Pension) for Dansk Erhverv PFA Start for Dansk Erhverv, version 2.0 1 Vilkår for PFA Start udbudt af PFA Pension, forsikringsaktieselskab

Læs mere

SKADESANMELDELSE DET DANSKE ADVOKATSAMFUNDS ERSTATNINGSFOND A-AFDELING. om tab, lidt ved en advokats eller dennes personales uretmæssige forbrug

SKADESANMELDELSE DET DANSKE ADVOKATSAMFUNDS ERSTATNINGSFOND A-AFDELING. om tab, lidt ved en advokats eller dennes personales uretmæssige forbrug DET DANSKE ADVOKATSAMFUNDS ERSTATNINGSFOND A-AFDELING SKADESANMELDELSE om tab, lidt ved en advokats eller dennes personales uretmæssige forbrug af betroede midler 1. Anmelders navn, stilling og bopæl 2.

Læs mere

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen "den lukkede gruppe".

Regulativet omfatter som hidtil ikke lærere i folkeskolen den lukkede gruppe. Regulativ om afsked af tjenestemænd ansat i kommuner inden for Kommunernes Landsforenings forhandlingsområde på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder, 1997 (afskrift) Kommunernes Landsforening

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar

Læs mere

Kollektiv Ulykkesforsikring

Kollektiv Ulykkesforsikring Kollektiv Ulykkesforsikring Forsikringsbetingelser for DJØF Studerende forsikring Codan A/S, CVR 5677 1212, Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638 1 Indholdsfortegnelse for Kollektiv Ulykkesforsikring. Invaliditetsdækning

Læs mere

Medicinhjælp efter pensions- og bistandslovgivningen

Medicinhjælp efter pensions- og bistandslovgivningen Medicinhjælp efter pensions- og bistandslovgivningen Henstillet til amtsankenævnet for Ribe amt at tage en sag om medicintilskud op til fornyet behandling og meddele ansøgeren en ny afgørelse, hvorved

Læs mere

EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING

EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING PRIVAT EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING Når du er fyldt 60 år 1 Privat SIKRING AF DEN TREDJE ALDER Udviklet i samarbejde med Ældre Sagen Codan har sammen med Ældre Sagen udviklet den særlige Evergreen Ulykkesforsikring.

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. juni 2014

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. juni 2014 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Forsikringsbetingelser for

Forsikringsbetingelser for Gjensidige Forsikring Nyropsgade 45 DK-1602 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 32 45 02 02 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring BA, Norge

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Lagtingslov om tjenstemandspension, som senest ændret ved lagtingslov nr. 74 af 13. juni )

Lagtingslov om tjenstemandspension, som senest ændret ved lagtingslov nr. 74 af 13. juni ) Nr. 32 5. juli 1971 Lagtingslov om tjenstemandspension, som senest ændret ved lagtingslov nr. 74 af 13. juni 1995 1) Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Egenpension. Kapitel 3. Ægtefællepension. Kapitel

Læs mere

Statistik over private forespørgsler

Statistik over private forespørgsler Statistik over private forespørgsler 2001-2007 FORORD 5.000 private erstatningssager, heraf godt 1.400 sager om piskesmældsskader, blev i 2007 vurderet af Arbejdsskadestyrelsens afdeling for private erstatningssager.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død.

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. (Årsberetning 2005) Mellemkommende død er et erstatningsretligt begreb, der medfører, at den skadelidtes erstatnings-og godtgørelseskrav

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF)

RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374/EØF) 1985L0374 DA 04.06.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension. 106 106 Revalidering xx Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg

Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg Fundet, at et socialt udvalg ikke havde været berettiget til at tilbagekalde et bevilget personligt tillæg (varmehjælp) til en folkepensionist. Grunden til,

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] klaget over [advokat B], og [advokat B] har klaget over [advokat A].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] klaget over [advokat B], og [advokat B] har klaget over [advokat A]. København, den 25. november 2015 Sagsnr. 2015-2549/MKJ 2. og 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [advokat A] klaget over [advokat B], og [advokat B] har klaget over [advokat

Læs mere

Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13.

Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13. Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13. juni 1995 Kapitel 1 Personkreds m.v. Kapitel 2 Betingelser for udbetaling

Læs mere

Højesterets dom om erhvervsevnetabsprocenten ved deltidsansættelse

Højesterets dom om erhvervsevnetabsprocenten ved deltidsansættelse Kcmuneradvokaten Dato: 26. august 2010 J.nr.: 24-7202 og 34-1262 HNT/sfm VestJ!!r Farmagsgade 23 01(-1606 København V Telefon: 33 15 20 10 Telefax: 33 15 6115 mall@kammeradvokaten.dk www.kammeradvokaten.dk

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3. Autoansvarsforsikring 3. Autoskadeforsikring 4 Trafikforsikring Indholdsfortegnelse Indledning 3 Arbejdsgiverens arbejdsskadesikring 3 Autoansvarsforsikring 3 Autoskadeforsikring 4 Auto/trafikulykkesforsikring 4 Overenskomstbaseret ulykkesforsikring

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 1204 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 1204 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 1204 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 2. oktober 2009 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-792-1021

Læs mere

Forsikringsbetingelser for

Forsikringsbetingelser for Gjensidige Forsikring Otto Mønsteds Plads 11 DK-1563 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 33 25 92 47 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring

Læs mere

Forsikringsbetingelser for

Forsikringsbetingelser for Gjensidige Forsikring Otto Mønsteds Plads 11 DK-1563 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 33 25 92 47 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring. Forsikringsbetingelser. Arbejdsskade-betingelser-v4.docx - 3. oktober /5

Arbejdsskadeforsikring. Forsikringsbetingelser. Arbejdsskade-betingelser-v4.docx - 3. oktober /5 Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser Arbejdsskade-betingelser-v4.docx - 3. oktober 2018 1/5 Indholdsfortegnelse 1 Forsikringens omfang 3 2 Forsikringens ikrafttrædelse 3 3 Forsikringstagerens

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - tænder - årsagssammenhæng - anerkendelse

Læs mere

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager

Læs mere

Arbejdsskade. En ulykke er en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Arbejdsskade. En ulykke er en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Arbejdsskade xx 11 11 Arbejdsskade Den 1. januar 2004 trådte en ny arbejdsskadesikringslov i kraft. Skadebegreberne er forenklet således, at de tidligere fire begreber: Ulykke, kortvarig skadelig påvirkning,

Læs mere

2010/1 LSF 136 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

2010/1 LSF 136 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. 2010/1 LSF 136 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., sagsnr. 2010-702-0142 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring AS001 pr. 1. januar 2016 I tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler Indhold 1 Forsikringens omfang 3 2 Forsikringens ikrafttrædelse 3 3 Forsikringstagerens oplysningspligt 3 4 Præmiens beregning

Læs mere

Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42

Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42 Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42 Målgruppe Mål med ydelsen Ydelsens indhold Kriterier for tildeling af indsatsen Forældre til et barn/en ung,

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 406 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 406 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 406 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Administrationsafdelingen Dato: 11. oktober 2007 Kontor: Budget- og Planlægningskontoret

Læs mere

Oplysning af arbejdsskadesag

Oplysning af arbejdsskadesag Oplysning af arbejdsskadesag Fundet, at Sikringsstyrelsen burde have tilvejebragt et mere fyldestgørende grundlag for den afgørelse, der skulle træffes i en arbejdsskadesag ved at indhente oplysninger

Læs mere

Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser Forsikringsbetingelser for Arbejdsskadeforsikring Otto Mønsteds Plads 11 DK-1563 København V Telefon +45 70 10 90 09 Telefax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 12 42 91 85 www.gjensidige.dk Indhold: Fællesbetingelser

Læs mere