Strategi for udvikling af fjernvarme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for udvikling af fjernvarme"

Transkript

1 Strategi for udvikling af fjernvarme Tjørnevej Uldum T:

2 2 Indledning...3 Strategisk retning...5 Udfordringen...5 Samarbejde og organisering...5 Handlinger...5 Fjernvarmens forsyningsområder...6 Strategiske mål...6 Indsats Det eksisterende fjernvarmenet udvides...6 Nye fjernvarmenet...6 Grøn varmeproduktion, optimeret energiforbrug og fleksibilitet...7 Strategiske mål...7 Indsats Grøn varmeproduktion...7 Optimeret energiforbrug...7 Fleksibilitet...7 Bilag Kortbilag til fjernvarmens forsyningsområder...8 Bilag Energi til varme...9 Udviklingen i fjernvarme Status for fjernvarme...11 Fjernvarmens udvikling...12 Tørring Kraftvarmeværk...12 Hedensted Kraftvarmeværk...12 Løsning Fjernvarme...13 Uldum Varmeværk...13 Rask Mølle Varmeværk...13 Forventninger til varmekilder og VE andel i

3 3 Indledning Næsten 5000 husstande i Hedensted Kommune har sluttet sig sammen i fem fællesskaber, der sørger for at forsyne hver enkelt husstand med varme til opvarmning af deres bolig. De fem fjernvarme-fællesskaber forsyner næsten hver fjerde husstand i kommunen med varme. Selv om det lyder af meget, er det langt fra gennemsnittet for Danmark som helhed, hvor mere end 60 % af husstandene opvarmes med fjernvarme. Vi har fjernvarme i Uldum, Rask Mølle, Tørring, Løsning og Hedensted. Fjernvarmeselskaberne er forbrugerejede, og deres fornemmeste opgave er til stadighed at forsyne de tilsluttede husstande med varme til en stabil og fornuftig pris. De fleste fjernvarmeselskaber er opstået fordi fremsynede lokale folk har set muligheden for at udnytte spild fra lokale produktioner til varme. I Hedensted var springbrættet til foreningen Hedensted Fjernvarme fx et mindre fjernvarmenet, hvor kølevandet fra elværket blev anvendt til opvarmning af huse i nærheden. Fjernvarme bygger således på tanken om at udnytte vores ressourcer bedst muligt det der i dagens sprog omtales som bæredygtigt eller som cirkulær økonomi. Selv om der løbende kommer nye forbrugere til, har værkernes forbrug af energi da også støt faldende siden Fjernvarmeværkerne har samtidig været en vigtig brik i den nationale energipolitik som producenter af el og varme, samt som garant for en høj energieffektivitet og forsyningssikkerhed. Særligt efter oliekrisen i 1973, og folketingets beslutning i 1985 om en energipolitik uden atomkraft. Forestillingen om at store kraftværker leverer al vores energi blev afløst af en politik, hvor få store kraftværker dækker det grundlæggende elforbrug, mens et stort antal decentrale fjernvarmeværker producerer el når forbruget er højt. Spildvarmen fra el produktionen skulle udnyttes i fjernvarme. Flere af værkerne i kommunen står stadig til rådighed med produktionskapacitet til produktion af el: værkerne i Rask Mølle, Hedensted og Tørring. Fjernvarmeværkerne har været garantien for, at der altid er el i ledningerne, og for at vores energi anvendes effektivt. Folketingets partier (minus LA) indgik i 2012 en energiaftale. Aftalens initiativer peger frem mod et langsigtet mål om at den samlede energiforsyning i 2050 skal være 100 pct. baseret på vedvarende energi, og samtidig sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed. Aftalen sigter også mod, at energieffektiviseringer og vedvarende energi skal gøre danske virksomheder og husholdninger mindre sårbare over for de svingende og stigende priser på fossile brændsler, som den globale befolkningstilvækst og klodens svindende ressourcer skaber. Et energieffektivt samfund med mindre energispild samt En grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi er to bærende temaer i energiaftalen. Parterne var bl. a. enige om at understøtte udfasning af oliefyr i eksisterende bygninger. Konkret er der i bygningsreglementet (BR15) formuleret et pålæg om brug af vedvarende energi. For nye bygninger indføres stop for brug af olie- og naturgasfyr. Der er dog mulighed for undtagelse, hvis der ikke er egnede alternativer til rådighed. For eksisterende bygninger indføres stop for udskiftning af olie- og naturgasfyr for bygninger i områder med fjernvarme og naturgas som alternativ. For at borgerne kan planlægge deres varmeinvesteringer på et sikkert grundlag, er det en god ide at skabe klarhed over, hvor fjernvarme bliver et alternativ til deres nuværende varmeløsning. Fjernvarmeværkerne tilrettelægger løbende deres produktion og distribution i tiltro til folketingets beslutninger. For det enkelte varmeværk er det vigtigt, at den grønne omstilling sker så varmeværkets ejere og forbrugere fortsat har en sikker forsyning af varme til

4 4 stabile priser, der er til at betale. Varmeværkerne investerer med lange tidshorisonter. Derfor er de beslutninger fjernvarmeværkerne træffer de kommende år afgørende for at nå energiaftalens mål i Varmeværkerne er allerede godt i gang med omstillingen, og indfaser løbende solvarme, biobrændsler, el og spildvarme som energikilder til varmeforsyningen. Fx anvender Tørring Kraftvarmeværk nu sol, gas samt træpiller i kombination med varmepumpe til varmeproduktionen. Efter 2016 forventer værket at over 50 % af varmen kommer fra vedvarende energikilder. Fjernvarmeværkernes samfundsmæssige rolle bliver udvidet. Med energiaftalen fra 2012 udbygges vindkraften på land og på havet, men der vil fortsat være behov for decentral produktionskapacitet når vinden ikke blæser, og når vi ikke kan dække behovet gennem international udveksling af el. Samtidig bliver der behov for at øge elforbruget når vindmøllerne producerer maximalt, og når overskydende el ikke med fordel kan eksporteres. Fjernvarmeværkerne kan konvertere energien fra el til varme, forbruge energien med det samme eller gemme den i varmelagre. Samtidig skal varmeværkerne omstille deres brændselsforbrug til vedvarende energikilder og udfase fossile brændsler som gas og olie. Der kan derfor være god grund til at kigge på fjernvarmeværkernes historiske grundidé, at udnytte energispild til varme. Særligt i Hedensted Løsning området er der et stort potentiale for ikke udnyttet spildvarme fra virksomheder. Faktisk er energispildet fra virksomhederne i dag større end varmeforbruget i de fem fjernvarmeselskaber tilsammen. Formår vi at udnytte den energimængde til fjernvarme øger vi den samlede energieffektivitet. Der er også god grund til at se på fjernvarmens muligheder for at understøtte borgernes sundhed og velvære. Vi ved nu, at afbrænding af olie og biomasse udleder sundhedsskadelige partikler til omgivelserne, særligt når forbrændingen sker i små anlæg. Også nogle af de nyere opvarmningsformer kan medføre sundhedsskadelige gener i beboelsesområder, fx i form af støj fra nogle typer af varmepumper. Ved i stedet at anvende fjernvarme fjernes disse påvirkninger. Fjernvarme rummer med andre ord væsentlige løsninger på samfundets udfordringer. Udvidelse og omstilling af fjernvarme til ikke fossile energikilder udgør derfor også en væsentlig del af den indsats, som Hedensted Kommune har valgt at arbejde med for at forfølge målet om at reducere CO 2 udledningen med 20 % frem mod Kunsten består i, at skabe situationer, hvor udvikling af fjernvarmen samtidig bliver til fordel for værkernes nuværende ejere og forbrugere, for kommunens borgere i øvrigt og for kommunens vækst og udvikling som et godt sted at leve, bo og drive virksomhed. Med fjernvarmeværkernes indsats i omstillingen til vedvarende energi de sidste 5 10 år er vi nået til et punkt, hvor værkerne får svært ved at gennemføre yderligere omstilling uden et bredere forbrugerunderlag. Der er behov for et intensiveret samarbejde mellem værkerne, mellem de enkelte værker og kommunen, og mellem de borgere, der er potentielle fjernvarmeforbrugere i fremtiden, hvis vi sammen skal høste de fordele, fjernvarme kan tilbyde. En grundlægende forudsætning er en stabil og konkurrencedygtig varmepris i de bestående fjernvarmeforsynede områder. Strategien for fjernvarmes udvikling angiver konkrete indsatsområder og handlinger for de kommende fem år. Strategien bidrager fx til at afklare hvor kommunen ønsker fjernvarme i fremtiden, og hvor varmeforsyningen skal håndteres individuelt.

5 5 Strategisk retning Udviklingen af fjernvarmen i Hedensted Kommune har 2 grundlæggende byggeklodser: 1. Fjernvarmens forsyningsområder. 2. Grøn varmeproduktion, optimeret energiforbrug og fleksibilitet. Udfordringen Hovedudfordringerne er: Borgerne skal kende deres fremtidige varmeløsning: kollektiv eller individuel. En stabil og attraktiv varmepris i de bestående fjernvarmeforsynede områder. Fjernvarme til flere. Varmegrundlaget udvides som grundlag for fjernvarmeværkernes store overordnede investeringer og renovering af forsyningsnettet. Fjernvarmeværkernes investeringer i produktions- og distributionsanlæg har fokus på at udnytte sol, affald, overskudsvarme og el. Samtidig at opnå en positiv forbruger-, selskabs- og samfundsøkonomi i omstillingsprojekter. Den lave gaspris gør det i øjeblikket svært at konvertere fra individuel gasforsyning til fjernvarme. Fjernvarmeværkerne skal kende deres fremtidige rammer. Gode stabile og bedre nationale rammer til at stabilisere varmeprisen, for at udnytte spildvarme og for varmepumper. Samarbejde og organisering Hedensted Kommune og varmeforsyningsselskaberne forpligter gensidigt hinanden til at: Samarbejde om tiltag så produktions- og distributionsanlæg udnyttes optimalt. Samarbejde om god service, lave administrationsomkostninger og fordelagtige varmepriser. Samarbejde om projekter, der udvider forsyningsområderne for fjernvarme, og om optimal tilslutning til nye fjernvarmeforsynede områder. Samarbejde om byggemodning som et redskab i udbygningen af fjernvarmeforsyningen. Handlinger Hedensted Kommune vil i samarbejde med varmeforsyningsselskaberne, borgerne og grundejere arbejde for at: Fjernvarme baseres på fossilfri brændsel. Alle opvarmede bygninger i fjernvarmens forsyningsområder, så vidt muligt og hvor det giver mening, tilsluttes fjernvarme. Fjernvarmeområderne udvides. Fjernvarme etableres i alle byer, hvor fjernvarme er særligt relevant. Individuel opvarmning undgås så vidt muligt i fjernvarmens forsyningsområder. Overskudsvarme fra lokale virksomheder udnyttes. Kollektive solvarmeanlæg etableres hvor det er fornuftigt. Energiforbruget til opvarmning nedbringes. En stabil national energipolitik, og at de nationale rammevilkår for at udnytte spildvarme fra virksomheder til fjernvarme bliver gode, fx gennem KL og lokale landspolitikere. Informere og oplyse om fjernvarmens betydning og anvendelse, og om strategien. Hedensted Kommune vil understøtte udviklingen ved, efter en konkret vurdering: At indføre tilslutnings- og forblivelsespligt hvor det er fornuftigt, og hvor varmeforsyningsselskabet ønsker det, samt hvor det kan ske på rimelige vilkår for varmeforsyningsselskabet og for forbrugerne. At yde kommunegaranti til værkerne for lån til økonomisk bæredygtige investeringer hvor det er fornuftigt, og hvor varmeforsyningsselskabet ønsker det.

6 6 Fjernvarmens forsyningsområder Strategiske mål Fjernvarme skal levere varme til bolig- og erhvervsområder, hvor der er et stort varmeforbrug, og hvor der er et relativt stort varmebehov pr enhed (fx bolig). Fjernvarme skal levere varme i områder, hvor der er en stor uudnyttet kapacitet af overskudsvarme fra virksomheder. Der skal søges optimal tilslutning til fjernvarmenettet i alle forsyningsområder for fjernvarme. Indsats Det eksisterende fjernvarmenet udvides Fjernvarme skal udgøre den fremtidige varmeløsning i nærområderne til de eksisterende fjernvarmenet. Fjernvarme udbredes til områder med individuel opvarmning (fx olie og gas), og nye boligområder. Hedensted Kommune lokalplanlægger som udgangspunkt nye boligområder til kollektiv varmeforsyning. Indsatsen sker i udvalgte områder ved: Tørring Løsning Uldum Rask Mølle Hedensted samt i udvalgte områder ved de nærliggende bysamfund: Kragelund Øster Snede Ølholm Daugaard Ølsted og Ny Sebberup (under forudsætning af, at der etableres en transmissionsledning mellem Horsens og Hedensted) Hedensted Kommune vil i perioden indgå aktivt i samarbejde med fjernvarmeværkerne om at udvide fjernvarmeværkernes forsyningsområder fx gennem konverteringsprojekter (fra individuel forsyning med naturgas til fjernvarmeforsyning). De fremtidige forsyningsområder for fjernvarme fremgår også af bilag 1. Nye fjernvarmenet Hedensted kommune vil i perioden afklare hvilken varmeforsyning borgerne ønsker i bysamfund uden fjernvarme i dag. Der vurderes ikke at være områder, hvor det er entydigt oplagt at etablere et helt nyt fjervarmeværk eller fjernvarmenet, men Hedensted Kommune vurderer og undersøger muligheden og interessen for fjernvarme, primært i: Juelsminde Hornsyld / Bråskov Lindved Da der er industriel overskudsvarme hos Palsgaard A/S og hos Sole Mink undersøger Hedensted Kommune også, men sekundært, interessen og mulighederne i: Hosby / Overby / As / Kirkholm Baastrup og Gl. Sole De mulige nye forsyningsområder for fjernvarme fremgår også af bilag 1.

7 7 Grøn varmeproduktion, optimeret energiforbrug og fleksibilitet Strategiske mål Varmeproduktionen baseres på sol, affald/spild, overskudsvarme, el og biomasse. Varmeproduktionen baseres på forskellige kilder ved det enkelte værk og ved varmeudveksling mellem værker i og udenfor kommunen. Biomasse anvendes fortrinsvis i en overgangsperiode frem mod 2050 med henblik på at optimere effektiviteten i eksisterende anlæg, samt til at nedbringe varmeprisen. Varmetabet i ledningsnettet minimeres. Indsats Grøn varmeproduktion I Hedensted Løsning området er energispildet fra virksomhederne i dag større end den energi de fem fjernvarmeselskaber tilsammen bruger til at forsyne ¼ af husstandende i kommunen. Den energi skal vi udnytte. Det forudsætter interesse, vilje og fornuftige økonomiske forhold for fjernvarmeværkerne og for virksomhederne. Det kræver også gode og fleksible afsætnings- og udvekslingsmuligheder, ikke mindst et stort kundegrundlag: I samarbejde med relevante parter søges en transmissionsledning mellem Horsens, Hedensted / Løsning og TVIS realiseret. Ved en evt. realisering planlægges Ølsted og Ny Sebberup forsynet med fjernvarme. I samarbejde med relevante parter søges en transmissionsledning etableret mellem værkerne i Løsning og Hedensted. Nye virksomheder med et forventeligt stort energispild forsøges placeret i tilknytning til byområder med fjernvarme. Anvendelse af spildvarme drøftes med virksomheder i kommunen. Virksomheder med små eller store køleanlæg skal have mulighed for at levere overskudsvarme til fjernvarmenettet. Områder med sådanne virksomheder udlægges som forsyningsområde for fjernvarme. Varmeværkerne understøttes i at spildvarme og solvarme som minimum udgør grundlasten (sommerforbruget). Varmeværkerne understøttes i at gøre sig uafhængig af biobrændsel i Optimeret energiforbrug Oliefyrede ejendomme i de eksisterende fjernvarmeområder tilsluttes fjernvarme senest når de eksisterende anlæg skal udskiftes. Ejendomme med tinglyst tilslutningspligt tilsluttes fjernvarme. Varmetabet i ledningsnettet minimeres ved at optimere varmeudnyttelsen hos forbrugeren, optimere ledningsnettet og nedbringe fremløbstemperaturen. Fjernvarme baseret på lav temperatur skal gøre prisen for fjernvarme attraktiv i nye boligområder, medvirke til større fleksibilitet og større konkurrencedygtighed for fjernvarme. Fleksibilitet Varmeværkerne understøttes i at opbygge varmeproduktion eller varmelevering fra forskellige ikke fossile energikilder, der gør varmeværket mindre sårbar overfor pris- og afgiftsændringer. Udviklende samarbejde med kommuner og varmeværker opsøges.

8 8 Bilag 1 Kortbilag til fjernvarmens forsyningsområder De byer, der i dag har fjernvarme, udgør grundlaget for den fremtidige forsyning med fjernvarme. Her vil kommunen arbejde for at fjernvarme udbredes i byområder med anden varmeforsyning og til nye byområder. Nogle byer uden fjernvarme har en størrelse, eller et potentiale for at udnytte spildvarme fra virksomheder. De byer er vist som 3. prioritet på kortet. Her vil kommunen undersøge mulighederne og interessen for at etablere fjernvarme.

9 9 Bilag 2 Energi til varme Energiforbruget til opvarmning stiger. I 2013 udgjorde energiforbruget til opvarmning mere end 30 % af det samlede energiforbrug i kommunen. I 2007 var det kun 27 %. Varmeforbruget fordelte sig i 2013 med 80 % fra individuel varme, mens 20 % kommer fra fjernvarme. PlanEnergi: Energiregnskab for Hedensted Kommune 2013, slutforbrug Siden 2007 er der sket store forskydninger i hvor vi får vores varme fra. Individuelle træpille- og stokerfyr tegner sig for den største ændring: PlanEnergi: Energiregnskab for Hedensted Kommune 2013

10 10 Udviklingen i fjernvarme Hedensted Kommune har siden 2007 udarbejdet energiregnskaber hvert andet år. Det seneste regnskab er opgjort for Selv om de overordnede tal udviser stor stabilitet, dækker det over at udviklingen for fjernvarme i perioden har været stor: Fjernvarmens energiforbrug er faldet, og varmeproduktionen er blevet mere effektiv. Andelen af vedvarende energi til fjernvarmeværkernes varmeproduktion er reduceret idet anvendelse af bioolie er udfaset.

11 11 Udledningen af CO 2 fra fjernvarmeværkerne er øget idet anvendelse af bioolie er udfaset. Status for fjernvarme Varmeværk Forbrugere (ca. antal i 2015) Varmesalg GWh/år Ca. Varmekilder 2013 Tørring Kraft / Varme Naturgas Træpiller/varmepumpe Sol Uldum* Træflis + Rask Mølle 7 Olie Varmeværk Rask Mølle* Varme fra Uldum Naturgas VE % Løsning Naturgas 21 Overskudsvarme Olie Hedensted Kraft / Varme 0 Naturgas Overskudsvarme El/varmepumpe Ca husstande forsynes med varme fra 5 fjernvarmeværker. De forbruger tilsammen ca MWh varme om året. Ca 1/3 af varmen kom i 2013 fra vedvarende energikilder. * I 2012 indgik Rask Mølle og Uldum Varmeværker aftale om levering af varme fra Uldum til Rask Mølle via en transmissionsledning. Rask Mølle borgerne fik deres første varme fra Uldum d. 27 August 2012.

12 12 Fjernvarmens udvikling Der sker en løbende udvikling hos fjernvarmeværkerne. Indsatsen er særligt i tråd med strategiens elementer om grøn varmeproduktion, optimeret energiforbrug og fleksibilitet: Gennemgående arbejder fjernvarmeværkerne intenst med at overvåge og renovere ledningsnettet for dermed at reducere ledningstabet og optimere varmeanvendelsen. Olie og naturgas udfases som energikilder. Biobrændsel, solvarme og overskudsvarme indfases som energikilder Værkerne bruger flere forskellige energikilder i varmeproduktionen. Herudover samarbejder værkerne i stadig højere grad om administration og om planlægningen af fremtidige investeringer, hvilket bl. a. bidrager til lavere administrationsomkostninger og fornuftige varmepriser. Udviklingen kan illustreres med følgende: Tørring Kraftvarmeværk I 2007 producerede værket udelukkende varme på naturgas på kedler og motorer. I 2016/17 forventes 30 % af varmen at komme fra 2 solvarmeanlæg, og 23 % fra en absorbtions pumpe på træpiller. Mere end halvdelen af det fossile energiforbrug er således udfaset i løbet af 10 år. Hedensted Kraftvarmeværk I 2011 producerede værket udelukkende varme på fossile brændsler, olie og naturgas på kedler og motorer. Olie blev udfaset fra 2012, og fra 2014 begyndte værket at anvende overskudsvarme. I 2017 forventes 48 % af varmen at komme fra solvarme, overskudsvarme og eldrevne varmepumper.

13 13 Løsning Fjernvarme Varmeværket har haft nogle torbulente år, hvor særligt afgiftssystemet, men også usikkerhed om leverencer af overskudskudsvarme har nødsaget værket til at investere i et nyt flisfyret varmeværk. Værket er under opførelse. I Løsning forventes VE andelen i energiforfruget herefter at stige til 95 %. Uldum Varmeværk Varmeværket har haft et flisfyret varmeværk siden i 2016 udskiftes et ældre flisanlæg. Siden 2012 har værket leveret varme til Rask Mølle Varmeværk, og udnyttelsesgraden på værket er dermed optimeret. Rask Mølle Varmeværk Værket har siden 2012 fået hovedparten af sin varme fra Uldum Varmeværk, som leverer min MWh varme årligt. Det svarer til ca. 2/3 af værkets varmeforbrug. Det har efterfølgende vist sig, at Uldum varmeværk har været i stand til at levere betydeligt større varmemængder, og har dækket mellem 73 % og 90 % af forbruget i Rask Mølle. Forventninger til varmekilder og VE andel i 2017 Varmeværk Varmekilder 2017 Tørring Kraft / Varme Naturgas Træpiller/varmepumpe Sol Uldum* Træflis Olie VE % Rask Mølle* Varme fra Uldum Naturgas 95 Løsning Træflis Overskudsvarme Naturgas Hedensted Kraft / Varme Naturgas Overskudsvarme El/varmepumpe Fjernvarmeværkerne når i 2017 et punkt, hvor værkerne får svært ved at udnytte overskudsvarme og til at omstille yderligere til ikke fossile energikilder. Der skal bl. a.et bredere forbrugerunderlag til, hvis vi sammen skal høste de fordele, som fjernvarme kan tilbyde.

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Hvor kommer varmen fra

Hvor kommer varmen fra Hvor kommer varmen fra Grøn energi fra sol, overskudsvarme og varmepumper Når du får din varme fra Hedensted Fjernvarme, er du med til at skabe den grønne omstilling. Varmen kommer nemlig fra bæredygtige

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll

Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll Disposition Fordele ved fjernvarme frem for individuel forsyning - projektforslag Hvorfor forblivelses-

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Hvordan sikrer vi fremtidens energiforsynig i Sønderjylland?

Hvordan sikrer vi fremtidens energiforsynig i Sønderjylland? Hvordan sikrer vi fremtidens energiforsynig i Sønderjylland? commocean.dk 2018 PIXI-UDGAVE JUNI 2018 Derfor er en fælles sønderjysk energiplan vigtig Hvordan indfrier vi i praksis kravet om fossil uafhængighed

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Udviklingstendenser. i dansk fjernvarme

Udviklingstendenser. i dansk fjernvarme Udviklingstendenser i dansk fjernvarme Årsstatistik 2011 Udviklingstendenser 2. årgang ISSN 2245-1129 Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk Design

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Afslutningskonference - SEP for Sydvestjylland 13. Juni 2018 1 El fra sol og vind er billigst! 45 40 35 30 øre/kwh

Læs mere

FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019

FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019 FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR 1. oktober 2019 30 ansatte Primært økonomer Fokusområder Energi, klima og miljø Sundhed Transport Offentlige og private kunder 50% private 50%

Læs mere

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015

REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015 REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Brændefyring og alternative løsninger

Brændefyring og alternative løsninger Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme

Læs mere

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017 IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING HELHEDSTÆNKNING I VARMEPLANLÆGNINGEN HISTORISK PERSPEKTIV PÅ VARMEPLANLÆGNINGEN Danmark fik sin første varmeforsyningslov i 1979 i hvilke områder de forskellige varmeforsyningsformer skulle prioriteres

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015. Til: [XXX] Favrskov Kommune Hinnerup Fjernvarme Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr.

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet

Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet Branchemøde for fjernvarmen 5. sep. 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund for SEP-projektet Analyserne er gennemført i foråret 2018

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN

TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN Halmgruppen Temadag TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. januar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030 mod 2050. Fjernvarme

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019 Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan 07 januar 2019. Hvad kan kommunen gøre for at understøtte den grønne omstilling? Overordnet skal en ny plan: Sikre en effektiv og målrettet klima og energiindsats

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. december 2018 DANSK FJERNVARME 400 medlemmer 1,7 mio. husstande har fjernvarme

Læs mere

Best Green. Dato 8. oktober 2019 BL Fremtidens varmeforsyning

Best Green. Dato 8. oktober 2019 BL Fremtidens varmeforsyning Best Green Dato 8. oktober 2019 BL Fremtidens varmeforsyning Best Green Solid, dansk varmeleverandør Kontor Udvalgte installationer Volume ~ 12 GWh kapacitet Installationer ~ 300 Stiftelse 2015 Ejerskab

Læs mere

Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen

Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Selskabsform og ejerforhold Fjernvarme Horsens A.m.b.a. er ejet af forbrugerne Som ny forbruger bliver man andelshaver Fjernvarme er non profit Overskud betales

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Præsentation af REFER-CDR

Præsentation af REFER-CDR Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen.

Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen. Notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 13.03.20-P19-1-16 Ref.: Mikael Jensen Dato: 05-01-2017 Lovgrundlag Forblivelsespligt og fritagelsesmulighed Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Notat vedrørende strategiplan

Notat vedrørende strategiplan Dato: 22.03.2019 Udgave: A Projekt nr.: 1010896 Udarbejdet af: JEHU Notat vedrørende strategiplan Bæredygtig energi i Egedal Kommune Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Ansvarlig for notatet... 4 3

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere