Strategi for udvikling af fjernvarme
|
|
- Ole Overgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi for udvikling af fjernvarme Tjørnevej Uldum T:
2 2 Indledning...3 Strategisk retning...5 Udfordringen...5 Samarbejde og organisering...5 Handlinger...5 Fjernvarmens forsyningsområder...6 Strategiske mål...6 Indsats Det eksisterende fjernvarmenet udvides...6 Nye fjernvarmenet...6 Grøn varmeproduktion, optimeret energiforbrug og fleksibilitet...7 Strategiske mål...7 Indsats Grøn varmeproduktion...7 Optimeret energiforbrug...7 Fleksibilitet...7 Bilag Kortbilag til fjernvarmens forsyningsområder...8 Bilag Energi til varme...9 Udviklingen i fjernvarme Status for fjernvarme...11 Fjernvarmens udvikling...12 Tørring Kraftvarmeværk...12 Hedensted Kraftvarmeværk...12 Løsning Fjernvarme...13 Uldum Varmeværk...13 Rask Mølle Varmeværk...13 Forventninger til varmekilder og VE andel i
3 3 Indledning Næsten 5000 husstande i Hedensted Kommune har sluttet sig sammen i fem fællesskaber, der sørger for at forsyne hver enkelt husstand med varme til opvarmning af deres bolig. De fem fjernvarme-fællesskaber forsyner næsten hver fjerde husstand i kommunen med varme. Selv om det lyder af meget, er det langt fra gennemsnittet for Danmark som helhed, hvor mere end 60 % af husstandene opvarmes med fjernvarme. Vi har fjernvarme i Uldum, Rask Mølle, Tørring, Løsning og Hedensted. Fjernvarmeselskaberne er forbrugerejede, og deres fornemmeste opgave er til stadighed at forsyne de tilsluttede husstande med varme til en stabil og fornuftig pris. De fleste fjernvarmeselskaber er opstået fordi fremsynede lokale folk har set muligheden for at udnytte spild fra lokale produktioner til varme. I Hedensted var springbrættet til foreningen Hedensted Fjernvarme fx et mindre fjernvarmenet, hvor kølevandet fra elværket blev anvendt til opvarmning af huse i nærheden. Fjernvarme bygger således på tanken om at udnytte vores ressourcer bedst muligt det der i dagens sprog omtales som bæredygtigt eller som cirkulær økonomi. Selv om der løbende kommer nye forbrugere til, har værkernes forbrug af energi da også støt faldende siden Fjernvarmeværkerne har samtidig været en vigtig brik i den nationale energipolitik som producenter af el og varme, samt som garant for en høj energieffektivitet og forsyningssikkerhed. Særligt efter oliekrisen i 1973, og folketingets beslutning i 1985 om en energipolitik uden atomkraft. Forestillingen om at store kraftværker leverer al vores energi blev afløst af en politik, hvor få store kraftværker dækker det grundlæggende elforbrug, mens et stort antal decentrale fjernvarmeværker producerer el når forbruget er højt. Spildvarmen fra el produktionen skulle udnyttes i fjernvarme. Flere af værkerne i kommunen står stadig til rådighed med produktionskapacitet til produktion af el: værkerne i Rask Mølle, Hedensted og Tørring. Fjernvarmeværkerne har været garantien for, at der altid er el i ledningerne, og for at vores energi anvendes effektivt. Folketingets partier (minus LA) indgik i 2012 en energiaftale. Aftalens initiativer peger frem mod et langsigtet mål om at den samlede energiforsyning i 2050 skal være 100 pct. baseret på vedvarende energi, og samtidig sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed. Aftalen sigter også mod, at energieffektiviseringer og vedvarende energi skal gøre danske virksomheder og husholdninger mindre sårbare over for de svingende og stigende priser på fossile brændsler, som den globale befolkningstilvækst og klodens svindende ressourcer skaber. Et energieffektivt samfund med mindre energispild samt En grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi er to bærende temaer i energiaftalen. Parterne var bl. a. enige om at understøtte udfasning af oliefyr i eksisterende bygninger. Konkret er der i bygningsreglementet (BR15) formuleret et pålæg om brug af vedvarende energi. For nye bygninger indføres stop for brug af olie- og naturgasfyr. Der er dog mulighed for undtagelse, hvis der ikke er egnede alternativer til rådighed. For eksisterende bygninger indføres stop for udskiftning af olie- og naturgasfyr for bygninger i områder med fjernvarme og naturgas som alternativ. For at borgerne kan planlægge deres varmeinvesteringer på et sikkert grundlag, er det en god ide at skabe klarhed over, hvor fjernvarme bliver et alternativ til deres nuværende varmeløsning. Fjernvarmeværkerne tilrettelægger løbende deres produktion og distribution i tiltro til folketingets beslutninger. For det enkelte varmeværk er det vigtigt, at den grønne omstilling sker så varmeværkets ejere og forbrugere fortsat har en sikker forsyning af varme til
4 4 stabile priser, der er til at betale. Varmeværkerne investerer med lange tidshorisonter. Derfor er de beslutninger fjernvarmeværkerne træffer de kommende år afgørende for at nå energiaftalens mål i Varmeværkerne er allerede godt i gang med omstillingen, og indfaser løbende solvarme, biobrændsler, el og spildvarme som energikilder til varmeforsyningen. Fx anvender Tørring Kraftvarmeværk nu sol, gas samt træpiller i kombination med varmepumpe til varmeproduktionen. Efter 2016 forventer værket at over 50 % af varmen kommer fra vedvarende energikilder. Fjernvarmeværkernes samfundsmæssige rolle bliver udvidet. Med energiaftalen fra 2012 udbygges vindkraften på land og på havet, men der vil fortsat være behov for decentral produktionskapacitet når vinden ikke blæser, og når vi ikke kan dække behovet gennem international udveksling af el. Samtidig bliver der behov for at øge elforbruget når vindmøllerne producerer maximalt, og når overskydende el ikke med fordel kan eksporteres. Fjernvarmeværkerne kan konvertere energien fra el til varme, forbruge energien med det samme eller gemme den i varmelagre. Samtidig skal varmeværkerne omstille deres brændselsforbrug til vedvarende energikilder og udfase fossile brændsler som gas og olie. Der kan derfor være god grund til at kigge på fjernvarmeværkernes historiske grundidé, at udnytte energispild til varme. Særligt i Hedensted Løsning området er der et stort potentiale for ikke udnyttet spildvarme fra virksomheder. Faktisk er energispildet fra virksomhederne i dag større end varmeforbruget i de fem fjernvarmeselskaber tilsammen. Formår vi at udnytte den energimængde til fjernvarme øger vi den samlede energieffektivitet. Der er også god grund til at se på fjernvarmens muligheder for at understøtte borgernes sundhed og velvære. Vi ved nu, at afbrænding af olie og biomasse udleder sundhedsskadelige partikler til omgivelserne, særligt når forbrændingen sker i små anlæg. Også nogle af de nyere opvarmningsformer kan medføre sundhedsskadelige gener i beboelsesområder, fx i form af støj fra nogle typer af varmepumper. Ved i stedet at anvende fjernvarme fjernes disse påvirkninger. Fjernvarme rummer med andre ord væsentlige løsninger på samfundets udfordringer. Udvidelse og omstilling af fjernvarme til ikke fossile energikilder udgør derfor også en væsentlig del af den indsats, som Hedensted Kommune har valgt at arbejde med for at forfølge målet om at reducere CO 2 udledningen med 20 % frem mod Kunsten består i, at skabe situationer, hvor udvikling af fjernvarmen samtidig bliver til fordel for værkernes nuværende ejere og forbrugere, for kommunens borgere i øvrigt og for kommunens vækst og udvikling som et godt sted at leve, bo og drive virksomhed. Med fjernvarmeværkernes indsats i omstillingen til vedvarende energi de sidste 5 10 år er vi nået til et punkt, hvor værkerne får svært ved at gennemføre yderligere omstilling uden et bredere forbrugerunderlag. Der er behov for et intensiveret samarbejde mellem værkerne, mellem de enkelte værker og kommunen, og mellem de borgere, der er potentielle fjernvarmeforbrugere i fremtiden, hvis vi sammen skal høste de fordele, fjernvarme kan tilbyde. En grundlægende forudsætning er en stabil og konkurrencedygtig varmepris i de bestående fjernvarmeforsynede områder. Strategien for fjernvarmes udvikling angiver konkrete indsatsområder og handlinger for de kommende fem år. Strategien bidrager fx til at afklare hvor kommunen ønsker fjernvarme i fremtiden, og hvor varmeforsyningen skal håndteres individuelt.
5 5 Strategisk retning Udviklingen af fjernvarmen i Hedensted Kommune har 2 grundlæggende byggeklodser: 1. Fjernvarmens forsyningsområder. 2. Grøn varmeproduktion, optimeret energiforbrug og fleksibilitet. Udfordringen Hovedudfordringerne er: Borgerne skal kende deres fremtidige varmeløsning: kollektiv eller individuel. En stabil og attraktiv varmepris i de bestående fjernvarmeforsynede områder. Fjernvarme til flere. Varmegrundlaget udvides som grundlag for fjernvarmeværkernes store overordnede investeringer og renovering af forsyningsnettet. Fjernvarmeværkernes investeringer i produktions- og distributionsanlæg har fokus på at udnytte sol, affald, overskudsvarme og el. Samtidig at opnå en positiv forbruger-, selskabs- og samfundsøkonomi i omstillingsprojekter. Den lave gaspris gør det i øjeblikket svært at konvertere fra individuel gasforsyning til fjernvarme. Fjernvarmeværkerne skal kende deres fremtidige rammer. Gode stabile og bedre nationale rammer til at stabilisere varmeprisen, for at udnytte spildvarme og for varmepumper. Samarbejde og organisering Hedensted Kommune og varmeforsyningsselskaberne forpligter gensidigt hinanden til at: Samarbejde om tiltag så produktions- og distributionsanlæg udnyttes optimalt. Samarbejde om god service, lave administrationsomkostninger og fordelagtige varmepriser. Samarbejde om projekter, der udvider forsyningsområderne for fjernvarme, og om optimal tilslutning til nye fjernvarmeforsynede områder. Samarbejde om byggemodning som et redskab i udbygningen af fjernvarmeforsyningen. Handlinger Hedensted Kommune vil i samarbejde med varmeforsyningsselskaberne, borgerne og grundejere arbejde for at: Fjernvarme baseres på fossilfri brændsel. Alle opvarmede bygninger i fjernvarmens forsyningsområder, så vidt muligt og hvor det giver mening, tilsluttes fjernvarme. Fjernvarmeområderne udvides. Fjernvarme etableres i alle byer, hvor fjernvarme er særligt relevant. Individuel opvarmning undgås så vidt muligt i fjernvarmens forsyningsområder. Overskudsvarme fra lokale virksomheder udnyttes. Kollektive solvarmeanlæg etableres hvor det er fornuftigt. Energiforbruget til opvarmning nedbringes. En stabil national energipolitik, og at de nationale rammevilkår for at udnytte spildvarme fra virksomheder til fjernvarme bliver gode, fx gennem KL og lokale landspolitikere. Informere og oplyse om fjernvarmens betydning og anvendelse, og om strategien. Hedensted Kommune vil understøtte udviklingen ved, efter en konkret vurdering: At indføre tilslutnings- og forblivelsespligt hvor det er fornuftigt, og hvor varmeforsyningsselskabet ønsker det, samt hvor det kan ske på rimelige vilkår for varmeforsyningsselskabet og for forbrugerne. At yde kommunegaranti til værkerne for lån til økonomisk bæredygtige investeringer hvor det er fornuftigt, og hvor varmeforsyningsselskabet ønsker det.
6 6 Fjernvarmens forsyningsområder Strategiske mål Fjernvarme skal levere varme til bolig- og erhvervsområder, hvor der er et stort varmeforbrug, og hvor der er et relativt stort varmebehov pr enhed (fx bolig). Fjernvarme skal levere varme i områder, hvor der er en stor uudnyttet kapacitet af overskudsvarme fra virksomheder. Der skal søges optimal tilslutning til fjernvarmenettet i alle forsyningsområder for fjernvarme. Indsats Det eksisterende fjernvarmenet udvides Fjernvarme skal udgøre den fremtidige varmeløsning i nærområderne til de eksisterende fjernvarmenet. Fjernvarme udbredes til områder med individuel opvarmning (fx olie og gas), og nye boligområder. Hedensted Kommune lokalplanlægger som udgangspunkt nye boligområder til kollektiv varmeforsyning. Indsatsen sker i udvalgte områder ved: Tørring Løsning Uldum Rask Mølle Hedensted samt i udvalgte områder ved de nærliggende bysamfund: Kragelund Øster Snede Ølholm Daugaard Ølsted og Ny Sebberup (under forudsætning af, at der etableres en transmissionsledning mellem Horsens og Hedensted) Hedensted Kommune vil i perioden indgå aktivt i samarbejde med fjernvarmeværkerne om at udvide fjernvarmeværkernes forsyningsområder fx gennem konverteringsprojekter (fra individuel forsyning med naturgas til fjernvarmeforsyning). De fremtidige forsyningsområder for fjernvarme fremgår også af bilag 1. Nye fjernvarmenet Hedensted kommune vil i perioden afklare hvilken varmeforsyning borgerne ønsker i bysamfund uden fjernvarme i dag. Der vurderes ikke at være områder, hvor det er entydigt oplagt at etablere et helt nyt fjervarmeværk eller fjernvarmenet, men Hedensted Kommune vurderer og undersøger muligheden og interessen for fjernvarme, primært i: Juelsminde Hornsyld / Bråskov Lindved Da der er industriel overskudsvarme hos Palsgaard A/S og hos Sole Mink undersøger Hedensted Kommune også, men sekundært, interessen og mulighederne i: Hosby / Overby / As / Kirkholm Baastrup og Gl. Sole De mulige nye forsyningsområder for fjernvarme fremgår også af bilag 1.
7 7 Grøn varmeproduktion, optimeret energiforbrug og fleksibilitet Strategiske mål Varmeproduktionen baseres på sol, affald/spild, overskudsvarme, el og biomasse. Varmeproduktionen baseres på forskellige kilder ved det enkelte værk og ved varmeudveksling mellem værker i og udenfor kommunen. Biomasse anvendes fortrinsvis i en overgangsperiode frem mod 2050 med henblik på at optimere effektiviteten i eksisterende anlæg, samt til at nedbringe varmeprisen. Varmetabet i ledningsnettet minimeres. Indsats Grøn varmeproduktion I Hedensted Løsning området er energispildet fra virksomhederne i dag større end den energi de fem fjernvarmeselskaber tilsammen bruger til at forsyne ¼ af husstandende i kommunen. Den energi skal vi udnytte. Det forudsætter interesse, vilje og fornuftige økonomiske forhold for fjernvarmeværkerne og for virksomhederne. Det kræver også gode og fleksible afsætnings- og udvekslingsmuligheder, ikke mindst et stort kundegrundlag: I samarbejde med relevante parter søges en transmissionsledning mellem Horsens, Hedensted / Løsning og TVIS realiseret. Ved en evt. realisering planlægges Ølsted og Ny Sebberup forsynet med fjernvarme. I samarbejde med relevante parter søges en transmissionsledning etableret mellem værkerne i Løsning og Hedensted. Nye virksomheder med et forventeligt stort energispild forsøges placeret i tilknytning til byområder med fjernvarme. Anvendelse af spildvarme drøftes med virksomheder i kommunen. Virksomheder med små eller store køleanlæg skal have mulighed for at levere overskudsvarme til fjernvarmenettet. Områder med sådanne virksomheder udlægges som forsyningsområde for fjernvarme. Varmeværkerne understøttes i at spildvarme og solvarme som minimum udgør grundlasten (sommerforbruget). Varmeværkerne understøttes i at gøre sig uafhængig af biobrændsel i Optimeret energiforbrug Oliefyrede ejendomme i de eksisterende fjernvarmeområder tilsluttes fjernvarme senest når de eksisterende anlæg skal udskiftes. Ejendomme med tinglyst tilslutningspligt tilsluttes fjernvarme. Varmetabet i ledningsnettet minimeres ved at optimere varmeudnyttelsen hos forbrugeren, optimere ledningsnettet og nedbringe fremløbstemperaturen. Fjernvarme baseret på lav temperatur skal gøre prisen for fjernvarme attraktiv i nye boligområder, medvirke til større fleksibilitet og større konkurrencedygtighed for fjernvarme. Fleksibilitet Varmeværkerne understøttes i at opbygge varmeproduktion eller varmelevering fra forskellige ikke fossile energikilder, der gør varmeværket mindre sårbar overfor pris- og afgiftsændringer. Udviklende samarbejde med kommuner og varmeværker opsøges.
8 8 Bilag 1 Kortbilag til fjernvarmens forsyningsområder De byer, der i dag har fjernvarme, udgør grundlaget for den fremtidige forsyning med fjernvarme. Her vil kommunen arbejde for at fjernvarme udbredes i byområder med anden varmeforsyning og til nye byområder. Nogle byer uden fjernvarme har en størrelse, eller et potentiale for at udnytte spildvarme fra virksomheder. De byer er vist som 3. prioritet på kortet. Her vil kommunen undersøge mulighederne og interessen for at etablere fjernvarme.
9 9 Bilag 2 Energi til varme Energiforbruget til opvarmning stiger. I 2013 udgjorde energiforbruget til opvarmning mere end 30 % af det samlede energiforbrug i kommunen. I 2007 var det kun 27 %. Varmeforbruget fordelte sig i 2013 med 80 % fra individuel varme, mens 20 % kommer fra fjernvarme. PlanEnergi: Energiregnskab for Hedensted Kommune 2013, slutforbrug Siden 2007 er der sket store forskydninger i hvor vi får vores varme fra. Individuelle træpille- og stokerfyr tegner sig for den største ændring: PlanEnergi: Energiregnskab for Hedensted Kommune 2013
10 10 Udviklingen i fjernvarme Hedensted Kommune har siden 2007 udarbejdet energiregnskaber hvert andet år. Det seneste regnskab er opgjort for Selv om de overordnede tal udviser stor stabilitet, dækker det over at udviklingen for fjernvarme i perioden har været stor: Fjernvarmens energiforbrug er faldet, og varmeproduktionen er blevet mere effektiv. Andelen af vedvarende energi til fjernvarmeværkernes varmeproduktion er reduceret idet anvendelse af bioolie er udfaset.
11 11 Udledningen af CO 2 fra fjernvarmeværkerne er øget idet anvendelse af bioolie er udfaset. Status for fjernvarme Varmeværk Forbrugere (ca. antal i 2015) Varmesalg GWh/år Ca. Varmekilder 2013 Tørring Kraft / Varme Naturgas Træpiller/varmepumpe Sol Uldum* Træflis + Rask Mølle 7 Olie Varmeværk Rask Mølle* Varme fra Uldum Naturgas VE % Løsning Naturgas 21 Overskudsvarme Olie Hedensted Kraft / Varme 0 Naturgas Overskudsvarme El/varmepumpe Ca husstande forsynes med varme fra 5 fjernvarmeværker. De forbruger tilsammen ca MWh varme om året. Ca 1/3 af varmen kom i 2013 fra vedvarende energikilder. * I 2012 indgik Rask Mølle og Uldum Varmeværker aftale om levering af varme fra Uldum til Rask Mølle via en transmissionsledning. Rask Mølle borgerne fik deres første varme fra Uldum d. 27 August 2012.
12 12 Fjernvarmens udvikling Der sker en løbende udvikling hos fjernvarmeværkerne. Indsatsen er særligt i tråd med strategiens elementer om grøn varmeproduktion, optimeret energiforbrug og fleksibilitet: Gennemgående arbejder fjernvarmeværkerne intenst med at overvåge og renovere ledningsnettet for dermed at reducere ledningstabet og optimere varmeanvendelsen. Olie og naturgas udfases som energikilder. Biobrændsel, solvarme og overskudsvarme indfases som energikilder Værkerne bruger flere forskellige energikilder i varmeproduktionen. Herudover samarbejder værkerne i stadig højere grad om administration og om planlægningen af fremtidige investeringer, hvilket bl. a. bidrager til lavere administrationsomkostninger og fornuftige varmepriser. Udviklingen kan illustreres med følgende: Tørring Kraftvarmeværk I 2007 producerede værket udelukkende varme på naturgas på kedler og motorer. I 2016/17 forventes 30 % af varmen at komme fra 2 solvarmeanlæg, og 23 % fra en absorbtions pumpe på træpiller. Mere end halvdelen af det fossile energiforbrug er således udfaset i løbet af 10 år. Hedensted Kraftvarmeværk I 2011 producerede værket udelukkende varme på fossile brændsler, olie og naturgas på kedler og motorer. Olie blev udfaset fra 2012, og fra 2014 begyndte værket at anvende overskudsvarme. I 2017 forventes 48 % af varmen at komme fra solvarme, overskudsvarme og eldrevne varmepumper.
13 13 Løsning Fjernvarme Varmeværket har haft nogle torbulente år, hvor særligt afgiftssystemet, men også usikkerhed om leverencer af overskudskudsvarme har nødsaget værket til at investere i et nyt flisfyret varmeværk. Værket er under opførelse. I Løsning forventes VE andelen i energiforfruget herefter at stige til 95 %. Uldum Varmeværk Varmeværket har haft et flisfyret varmeværk siden i 2016 udskiftes et ældre flisanlæg. Siden 2012 har værket leveret varme til Rask Mølle Varmeværk, og udnyttelsesgraden på værket er dermed optimeret. Rask Mølle Varmeværk Værket har siden 2012 fået hovedparten af sin varme fra Uldum Varmeværk, som leverer min MWh varme årligt. Det svarer til ca. 2/3 af værkets varmeforbrug. Det har efterfølgende vist sig, at Uldum varmeværk har været i stand til at levere betydeligt større varmemængder, og har dækket mellem 73 % og 90 % af forbruget i Rask Mølle. Forventninger til varmekilder og VE andel i 2017 Varmeværk Varmekilder 2017 Tørring Kraft / Varme Naturgas Træpiller/varmepumpe Sol Uldum* Træflis Olie VE % Rask Mølle* Varme fra Uldum Naturgas 95 Løsning Træflis Overskudsvarme Naturgas Hedensted Kraft / Varme Naturgas Overskudsvarme El/varmepumpe Fjernvarmeværkerne når i 2017 et punkt, hvor værkerne får svært ved at udnytte overskudsvarme og til at omstille yderligere til ikke fossile energikilder. Der skal bl. a.et bredere forbrugerunderlag til, hvis vi sammen skal høste de fordele, som fjernvarme kan tilbyde.
Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren
UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereHvor kommer varmen fra
Hvor kommer varmen fra Grøn energi fra sol, overskudsvarme og varmepumper Når du får din varme fra Hedensted Fjernvarme, er du med til at skabe den grønne omstilling. Varmen kommer nemlig fra bæredygtige
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereFJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mere1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets
Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger
Læs mere1. Introduktion Roskilde Kommune
Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.
ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store
Læs mereNotatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereStrategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereMariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll Disposition Fordele ved fjernvarme frem for individuel forsyning - projektforslag Hvorfor forblivelses-
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereHvordan sikrer vi fremtidens energiforsynig i Sønderjylland?
Hvordan sikrer vi fremtidens energiforsynig i Sønderjylland? commocean.dk 2018 PIXI-UDGAVE JUNI 2018 Derfor er en fælles sønderjysk energiplan vigtig Hvordan indfrier vi i praksis kravet om fossil uafhængighed
Læs mereFossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus
Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereCASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme
CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereUdviklingstendenser. i dansk fjernvarme
Udviklingstendenser i dansk fjernvarme Årsstatistik 2011 Udviklingstendenser 2. årgang ISSN 2245-1129 Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk Design
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Afslutningskonference - SEP for Sydvestjylland 13. Juni 2018 1 El fra sol og vind er billigst! 45 40 35 30 øre/kwh
Læs mereFJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019
FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR 1. oktober 2019 30 ansatte Primært økonomer Fokusområder Energi, klima og miljø Sundhed Transport Offentlige og private kunder 50% private 50%
Læs mereREGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015
REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem
Læs mereFjernvarme til lavenergihuse
Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereBrændefyring og alternative løsninger
Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme
Læs mereIDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017
IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING
HELHEDSTÆNKNING I VARMEPLANLÆGNINGEN HISTORISK PERSPEKTIV PÅ VARMEPLANLÆGNINGEN Danmark fik sin første varmeforsyningslov i 1979 i hvilke områder de forskellige varmeforsyningsformer skulle prioriteres
Læs mereVARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN
KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereKortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata
Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion
Læs mereTemamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014
Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereEnergiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015.
Til: [XXX] Favrskov Kommune Hinnerup Fjernvarme Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr.
Læs mereStatus og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereUdnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet
Udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre via regionalt transmissionsnet Branchemøde for fjernvarmen 5. sep. 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund for SEP-projektet Analyserne er gennemført i foråret 2018
Læs mereFjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie
Læs mereOrdinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.
- 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget
Læs mereTARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN
Halmgruppen Temadag TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. januar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030 mod 2050. Fjernvarme
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereRask Mølle Varmeværk
Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereFREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Læs mereVejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg
Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...
Læs mereTeknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019
Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan 07 januar 2019. Hvad kan kommunen gøre for at understøtte den grønne omstilling? Overordnet skal en ny plan: Sikre en effektiv og målrettet klima og energiindsats
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereVarmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen
Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereStatus og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %
Læs mereLavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme
Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup
Læs mereTemadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. december 2018 DANSK FJERNVARME 400 medlemmer 1,7 mio. husstande har fjernvarme
Læs mereBest Green. Dato 8. oktober 2019 BL Fremtidens varmeforsyning
Best Green Dato 8. oktober 2019 BL Fremtidens varmeforsyning Best Green Solid, dansk varmeleverandør Kontor Udvalgte installationer Volume ~ 12 GWh kapacitet Installationer ~ 300 Stiftelse 2015 Ejerskab
Læs mereInformationsmøde om udrulningen af fjernvarmen
Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Selskabsform og ejerforhold Fjernvarme Horsens A.m.b.a. er ejet af forbrugerne Som ny forbruger bliver man andelshaver Fjernvarme er non profit Overskud betales
Læs mereSlagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009
Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi
Læs mereProjektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a
Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum
Læs mereNotat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2017-614 Doknr: d2018-1698-18.0 01-02-2018 Konsekvenser af grundbeløbets bortfald Konklusion Vurdering af konsekvenser ved grundbeløbets bortfald må ses i
Læs mereLagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
Læs merePræsentation af REFER-CDR
Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional
Læs mereBæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet
Læs mereAnvendelse af grundvand til varmefremstilling
Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereEjendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen.
Notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 13.03.20-P19-1-16 Ref.: Mikael Jensen Dato: 05-01-2017 Lovgrundlag Forblivelsespligt og fritagelsesmulighed Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning
Læs mereForslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile
Læs mereØnsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Læs mereNotat vedrørende strategiplan
Dato: 22.03.2019 Udgave: A Projekt nr.: 1010896 Udarbejdet af: JEHU Notat vedrørende strategiplan Bæredygtig energi i Egedal Kommune Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Ansvarlig for notatet... 4 3
Læs mereNotat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012
Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende
Læs mereOmstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang
Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,
Læs mereØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER
ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde
Læs mereKraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereEnergibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
Læs mere