VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY"

Transkript

1 Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato September 2016 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY

2 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY 1-37 Revision 1 Dato Udarbejdet af AD Kontrolleret af KLF Godkendt af Beskrivelse LEHL Projektforslag Etape B2 for konvertering fra gas til fjernvarme i Lyngby-Taarbæk Kommune Ref

3 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY 2-37 INDHOLD 1. Indledning og resume Formål Plangrundlag Organisation Forundersøgelser Kort Bebyggelse Arealafståelse og servitut Myndigheder Forhold til anden lovgivning Normer og standarder 8 2. Anlægsbeskrivelse Anlæggets hoveddisposition Udstrækning Kapacitet og belastningsforhold Valg af spids- og reservelastkapacitet Forsyningssikkerhed Tekniske specifikationer Dimensionering Materialevalg og konstruktionsprincipper Projektets gennemførelse Tidsplan Anlægsudgifter for projektforslaget Vurdering af projektet Driftsforhold Samfundsøkonomi og miljøvurdering Projektforslaget Øvrige miljøforhold Selskabsøkonomi for det samlede fjernvarmeselskab Følsomhedsvurdering Udvidet forsyningsområde Følsomhed for CO 2 prisen udenfor kvotemarkedet Varmesalgets udvikling Stigende anlægsinvesteringer Ændret VEKS pris Prisen på gaskedler til enfamiliehuse Prisforhold mellem øvrige fjernvarme- og naturgasinstallationer Virkningsgrader for gennemsnitsgaskedler Selskabsøkonomi for HMN og kompensation Brugerforhold 29

4 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY 3-37 FIGUR- OG TABELFORTEGNELSE Figur 2-1 Illustration af B2 i samspil med B1 og øvrige godkendte anlæg Figur 2-2 Udvikling i varmebehov og tilslutningstakt Figur 3-1 Varighedskurve for projektforslaget Figur 3-2 Samfundsøkonomi B1+B Figur 3-3 Samfundsøkonomien i afhængighed af CO 2 prisen udenfor kvotemarkedet Figur 3-4 Samfundsøkonomi for B1+B2 med VEKS pris 209 kr/mwh Figur 3-5 Samfundsøkonomi for B1 med VEKS pris 209 kr/mwh Figur 3-6 Samfundsøkonomi for B1+B2 med VEKS pris 265 kr/mwh Figur 3-7 Samfundsøkonomi for B1 med VEKS pris 265 kr/mwh Figur 4-1 Oversigtskort over samkøringsforbindelse og forsyningsområdet Tabel 1-1 Bebyggelse og varmegrundlag ved 100 % tilslutning i B Tabel 2-1 Kapaciteter ved slutudbygning... 9 Tabel 2-2 Oversigt over spidslastkapacitet i B1 og B Tabel 2-3 Oversigt over spidslastkapacitet i B Tabel 2-4 Oversigt over investeringer og finansiering i B1 og B2 samlet Tabel 2-5 Oversigt over investeringer og finansiering i B Tabel 3-1 Oversigt over lastfordeling i projektforslag B1 +B2 og i reference Tabel 3-2 Oversigt over den marginale lastfordeling til B2 set i forhold til B Tabel 3-3 Samfundsøkonomi B Tabel 3-4 Samlet selskabsøkonomi ved B1 og B Tabel 4-1 Brugerøkonomi for alle brugere Tabel 4-2 Brugerøkonomi for udvalgte forbrugere BILAG Bilag 1 Forsyningsområdet Bilag 2 Beregninger, resume Bilag 3 Kundeliste Bilag 4 Matrikler, der ventes pålagt servitut Bilag 5 Kompensation til HMN Bilag 6 Forudsætninger

5 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY INDLEDNING OG RESUME 1.1 Formål I/S Vestforbrænding (Vestforbrænding) anmoder hermed Lyngby-Taarbæk Kommune (LTK) om at behandle og godkende dette projektforslag etape B2 for konvertering fra naturgas til fjernvarme i LTK i henhold til bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Ideen til projektforslaget stammer fra Vestforbrændings Varmeplan 2015 og den Strategiske Energiplan for LTK, juni 2013, og det er udarbejdet i en naturlig forlængelse af det godkendte projektforslag etape A, for fjernvarme til Kgs. Lyngby. Desuden skal dette projektforslag etape B2 for konvertering ses i sammenhæng med projektforslag B1 for samkøring. De to projektforslag udgør et samlet hele (etape B), men er adskilt administrativt, da etape B1 for samkøring er hastende og afklaret i forhold til HMN, medens der endnu ikke er opnået fuld enighed mellem Vestforbrænding og HMN om visse forudsætninger for konvertering fra gas til fjernvarme i etape B2. Projektforslaget viser: At det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at skifte fra naturgas til fjernvarme i områder med meget tæt bebyggelse i de udvalgte områder nord for Etape A, som er markeret på bilag 1, men at fordelen afhænger noget af visse forudsætninger, herunder især fordelen ved at erstatte naturgasfyrede fjernvarmecentraler i LTK med kraftvarme fra Avedøreværket og Amagerværket via Vestforbrændings net. At projektforslaget dog er rimelig robust i forhold til de mest betydende forudsætninger. At det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne de planlagte nye bebyggelser indenfor disse områder med fjernvarme set i forhold til både naturgaskedler i kombination med supplerende energi og individuelle varmepumper. At en del af den samfundsøkonomiske fordel opstår ved at udnytte den overskydende produktionskapacitet, der ejes af DTU-HF og DC, til spidslast og reserveforsyning i LTK, så projektforslaget kan gennemføres uden, at der skal etableres flere nye store fyringsanlæg i LTK og i Rudersdal Kommune. Det udelukker dog ikke, at der på et senere tidspunkt kan fremsendes projektforslag for sådanne. At yderligere dele af den samfundsøkonomiske fordel består i, at man med projektforslaget udnytter de anlæg, der forudsættes etableret i projektforslag B1 for samkøring, herunder varmepumper til at udnytte overskudsvarme fra spildevand og fjernkøling. At der er potentiale til, at de resterende bygninger i kommunen kan tilsluttes til fjernvarmenettet på lang sigt, ligesom projektforslaget baner vejen for, at varmeforsyningen kan blive helt uafhængig af fossile brændsler, hvis det bliver aktuelt for at leve op til kommende energipolitiske målsætninger. Desuden belyses i projektforslaget, at hovedstrukturen for fjernvarmenettet i etape B2 gør det muligt at forsyne kommende nye bebyggelser samt udnytte varmen fra evt. kommende varmeproduktionsanlæg, herunder overskudsvarmekilder fra processer og køling.

6 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Plangrundlag Områderne med individuel forsyning er forsynet med naturgas iht. et godkendt projektforslag. DTU-Kraftvarmeværk, Norfors og DTU s naturgaskedler forsyner DTU-HF iht. projektforslag godkendt for fjernvarme. Projektforslag B1 for samkøring mellem Vestforbrænding og DTU-HF forudsættes godkendt senest samtidig med, at projektforslag B2 behandles. 1.3 Organisation Projektforslag B2 er baseret på, at Vestforbrænding og DTU-HF i forbindelse med projektforslag B1 har aftalt at arbejde for at realisere et projektforslag, der udnytter synergierne i samkøring af nettene og samtidig åbner for at udnytte kapacitet og energi i eksisterende og kommende varmeproduktionsanlæg, herunder anlæg på Mølleåværket, Norfors, DTU og DTU-Kraftvarmeværk. Projektforslagets analyser for selskabsøkonomi er opstillet som en samlet selskabsøkonomi både B1 og B2 for alle de involverede aktører: Vestforbrænding, DTU-HF, Norfors, DC, Mølleåværket samt de kunder, der planlægges tilsluttet fjernvarmen. Desuden er selskabsøkonomien opdelt på de involverede aktører ud fra en foreløbig fordeling af investeringer og priser på kapacitet og energi, som vil skulle tilpasses i de afsluttende forhandlinger mellem parterne. I denne forbindelse anses DTU-HF som repræsentant for alle aktiviteter på DTU og hos Holte Fjernvarme. Derved er der lagt et grundlag for, at selskaberne kan aftale priser på kapacitet og energi, som er acceptable for alle og indenfor rammerne af Varmeforsyningslovens krav om omkostningsbestemte priser. Den foreløbige fordeling af investeringer er baseret på følgende: Vestforbrænding er i projektforslaget ansvarlig for ledningsprojektet, driften af fjernvarmeforsyningen og for tilslutninger af alle slutforbrugerne. DTU-HF og Vestforbrænding er i fællesskab ansvarlig for driften samkøringsforbindelsen og tryksektionering samt to-vejsmåler mellem DTU-HF og Vestforbrænding samt mellem transmissionsledningen og Mølleåværket, som er etableret i B1. DC vil være ansvarlig for ændringer på DC s anlæg. I projektforslaget er det indtil videre forudsat, at DC vil investere i en elkedel på DTU, men der er set bort fra mulige investeringer på kraftvarmeværket. Der etableres et stik med måler til hver ejendom med individuel forsyning. Vestforbrænding er ligeledes ansvarlig for at etablere spidslast og reservekapacitet i det øvrige forsyningsområde i Virum-Sorgenfri. Vestforbrænding vil være ansvarlig for at etablere spids- og reservelastkapacitet i form af elkedler i Virum-Sorgenfri, og Radius vil være ansvarlig for at etablere ekstra elkabler til elkedlerne. Vestforbrænding har drøftet projektforslaget med HMN, og HMN har bidraget med oplysninger om naturgassalg i projektforslagets område, som indgår i projektforslagets analyser og for beregning af kompensation til HMN. For kunder med gasmotorer er varmebehovet estimeret ud fra HMN s oplysninger om gassalg til hhv. kedler og gasmotor.

7 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY 6-37 Da der har været uklarhed omkring andelen af procesenergi og rumvarme til en stor virksomhed med flere afsætningssteder har Vestforbrænding fået detaljerede oplysninger fra virksomheden om hvilket naturgasforbrug, der er medgået til opvarmning. Vestforbrænding har desuden været i dialog med enkelte store varmekunder med henblik på at forsyne med fjernvarme snarest, herunder forsyning til Sorgenfri Vang, hvor varmecentral og skorsten skal nedlægges i forbindelse med bygningsrenovering. Vestforbrænding har ligeledes været i dialog med LTK om placering af spids-/reservelastcentraler og forsyning af nyt byggeri, bl.a. Sorgenfri Stationscenter og Hempel Kollegiet mv. Vestforbrænding har været i dialog med Radius (tidlingere DongEnergy, elnet) om, hvor man mest hensigtsmæssigt kan placere elkedler i Virum-Sorgenfri og tilslutning på enten A-niveau eller B-niveau. Vestforbrænding og DTU-HF har indgået en samarbejdsaftale om at arbejde for den mest samfundsøkonomisk fordelagtige udnyttelse af den samkøringsforbindelse, der etableres iht. projektforslag B1 og udvikling af fjernvarmeforsyningens struktur på lang sigt, samt arbejde for nye aftaler og priser, der fordeler de samlede selskabsøkonomiske gevinster mellem alle parter. De selskabsøkonomiske analyser vil lede frem til modeller, som sikrer, at alle de nævnte aktører vil få en fordel ved projektforslaget indenfor Varmeforsyningslovens rammer. Det vil sige, at størstedelen af fordelen vil tilfalde varmeforbrugerne i LTK og Rudersdal Kommuner samt en mindre del til Mølleåværket og DC. Derudover vil DC i kraft af det større varmemarked og samspil mellem kraftvarmeværk og elkedler, alt andet lige, kunne få en lidt større gevinst som kommerciel aktør på elmarkedet med regulerkraft mv. 1.4 Forundersøgelser Kort Bilag 1 giver en oversigt over forsyningsområdet og lokalisering af fjernvarmeledninger og fjernvarmeproduktionsanlæg. Bilaget inkluderer også anlæg i projektforslag B1, så det giver et samlet overblik over begge projektforslag Bebyggelse Projektforslaget omfatter alle bebyggelser i de områder, som er markeret som en del af projektforslaget på bilag 1. Det samlede opvarmede areal og potentielle varmebehov uden besparelser og ved 100 % tilslutning er angivet i tabellen nedenfor. Der er foretaget en afrunding af områdeafgrænsningen, som ligger naturligt indenfor fjernvarmeområdet. Områdeafgrænsningen er dog efter samråd med HMN afgrænset, så små varmeforbrugere så vidt muligt ikke planlægges forsynet med fjernvarme, ligesom det meste af område 1B er taget ud af projektforslaget, da det ikke er samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne det i forhold til den forudsatte pris på CO 2 udenfor kvotemarkedet. Det samlede potentiale med alle områder, der kan konverteres til fjernvarme, er anslået til 120 GWh på grundlag af oplysninger pr. august 2016 fra HMN og energidata fra BBR. Oplysningerne fra HMN er korrigeret, så varmeproduktion fra gasmotorer er medregnet. Desuden er det samlede naturgasforbrug til en stor virksomhed med procesenergiforbrug opdelt på gasforbrug til proces og gasforbrug til opvarmning, som derfor kan fjernvarmeforsynes. Hertil kommer 3,8 GWh fra planlagte nye bebyggelser og byfortætning, primært i Virum-Sorgenfri.

8 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY 7-37 Behov i Heraf ny Heraf Nr Lyngby-Taarbæk Kommune Antal Areal alt bebyg. konvert. Behov Energiområde kunder m2 MWh MWh MWh kwh/m2 1 15A Rørdamshave A B A B + 3C A Virum, zone 0,1,2, A + 5B + 5i A Ravnholm, Lundtofte øst D Traceet Kom. Plan til.14/ A Sorgenfri Slot mv A A Lyngby Stadion mv C Bondebyen syd B Ravnholm og Lundtofte vest DTU-HF VF samkøring Kunder, der tilsluttes Tabel 1-1 Bebyggelse og varmegrundlag ved 100 % tilslutning i B2 I tabellen er kun medtaget kunder, der tilsluttes til fjernvarmen i område 1-8 og 10-14, idet område 9 og 15 er omfattet af projektforslag B1. Projektforslaget er optimeret således, at der kun medtages områder, der er samfundsøkonomisk fordelagtige. Til gengæld inkluderer projektet alle større bebyggelser i den resterende del af LTK, som endnu ikke er planlagt for fjernvarme i henhold til den strategiske energiplan, idet det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne disse bebyggelser. Varmebehovet er beregnet ud fra forbrug af gas og olie, der er indberettet til energidata, og ikke ud fra nøgletal og det opvarmede areal. Derved er man på den sikre side, ved ikke at have medregnet varmebehov, som er dækket med energikilder, der ikke er indberettet til energidata. Eksempelvis brændeovne og el ovne eller varmebehov fra bygninger, der står tomme. Samlet set er varmebehovet i gennemsnit ca. 10 % lavere pr m 2 i forhold til tidligere opgørelser, der var baseret på BBR s oplysninger om arealer og nøgletal med varmebehov pr m 2, svarende til, at alle bygninger er opvarmet. Der er ikke medregnet forventet varmebehov for ny bebyggelse og byfortætning i områderne, bortset fra planlagt byggeri, der er markeret på bilaget, herunder især områder omkring Sorgenfri Station samt Hempelkollegiet på DTU. Det antages, at den yderligere fortætning af byområderne, som kan forventes indenfor de kommende 20 år vil blive modsvaret af varmebesparelser i den gamle boligmasse Arealafståelse og servitut Det påregnes, at fjernvarmeledningerne som hovedregel etableres i vejarealer, da der er for lidt plads på de fleste grunde, og da det letter tilgængeligheden for drift af nettet. Det tracé, der er markeret i projektforslaget, er baseret på en foreløbig vurdering, og det vil blive justeret ved detailprojekteringen og dermed tage højde for øvrige ledningsanlæg og kundernes ønske om indføring af stik. Herunder vil Vestforbrænding drøfte med kunderne, hvor ledningen kan etableres på private matrikler. Der skal tinglyses en deklaration for alle fjernvarmedistributionsledninger, der er beliggende på private matrikler. Der er principielt ikke behov for, at stikledninger deklareres, med mindre de

9 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY 8-37 påtænkes ført videre til nabomatrikler. I bilag 4 er angivet en liste med adresser og matrikelnumre for de matrikler, hvor det umiddelbart vil være en fordel, at tracéet placeres på private matrikler. 1.5 Myndigheder Forhold til anden lovgivning Projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsen, og skal derfor anmeldes til kommunen Normer og standarder Projektet udføres efter relevante normer og standarder, og arbejdet udføres efter almindelige etablerings- og anlægsprincipper. Afhængigt af de lokale forhold vurderer vejmyndigheden, om der skal stilles særlige krav i forbindelse med anlægsarbejdet.

10 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY ANLÆGSBESKRIVELSE 2.1 Anlæggets hoveddisposition Udstrækning I bilag 1 er vist det fjernvarmeforsynede område med de distributionsledninger, større stikledninger og bebyggelser, der er omfattet af projektforslaget. Samtidig er vist de eksisterende fjernvarmeledninger, som tilhører Vestforbrænding, Holte Fjernvarme, DTU og DTU-HF i de tilgrænsende områder, herunder projektforslag B1, der er godkendt iht. tidligere projektforslag. Desuden er vist placering af energiproducerende anlæg og større områder for ny bebyggelse Kapacitet og belastningsforhold Det samlede potentielle varmebehov, som er omfattet af projektforslaget for konvertering og forsyning af ny bebyggelse, er som vist i tabel 1-1 anslået til 124 GWh primært på grundlag af faktiske energiforbrug, der fremgår af de nyeste oplysninger fra HMN og energidata i BBR samt oplysninger fra kunderne. I nedenstående tabel er redegjort for det forventede varmebehov og kapacitetsbehov inkl. et beregnet nettab på 4 % for projektforslagets fjernvarmeområder, som det vil være i 2035 ved 97 % tilslutning og 0 % besparelse. Omr. Forudsat tilslutning og salg i slutår Tilslutning 97% Besparelse 0% nr. Vestforbrænding Årssalg Årsprod. An kunder An net Grundlast Benyttelsestid, timer Områder MWh MWh MW MW MW 1 15A Rørdamshave ,7 0,5 0,3 2 1A ,6 0,4 0,3 3 1B ,1 0,1 0,0 4 3A ,3 5,0 3,0 5 3B + 3C ,9 2,0 1,2 6 4A Virum, zone 0,1,2, ,1 8,4 5,0 7 5A + 5B + 5i ,1 5,1 3,0 8 12A Ravnholm, Lundtofte øst ,3 3,6 2, D Traceet Kom. Plan til.14/ ,0 0,0 0,0 10 6A Sorgenfri Slot mv ,0 0,8 0,5 11 7A ,5 3,8 2,3 12 8A Lyngby Stadion mv ,9 2,7 1,6 13 9C Bondebyen syd ,3 0,2 0, B Ravnholm og Lundtofte vest ,6 9,3 5,6 15 DTU-HF VF samkøring 0 0 0,0 0,0 0, I alt uden samkøring Tabel 2-1 Kapaciteter ved slutudbygning Projektets fjernvarmenet og kundeinstallationer udlægges efter det potentielle varmebehov ved 100% tilslutning, medens økonomiske analyser, og beregning af spidslastbehov baseres på det forventede varmebehov, som vist i tabellen ovenfor. I basisforudsætningerne dimensioneres nettet til det aktuelle varmebehov. Desuden indgår ekstra investeringer i de yderste grene af nettet på 3 mio.kr for at forberede hovedstrukturen i fjernvarmenettet til, at det umiddelbart kan udvides til resten af ejendommene i kommunen, hvis det skulle blive aktuelt på lang sigt.

11 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Der er her tale om en beskeden omkostning til opdimensionering, som i øvrigt kan spare driftsudgifter i projektet. Ved fortætning af den eksisterende bygningsmasse vil bebyggelsesgraden øges, ældre bygninger vil blive erstattet af nye bygninger med større areal, men med mindre specifikt varmebehov og lavere returtemperatur. Desuden vil nettotilvæksten i ny bebyggelse formentlig ikke overstige den forudsatte besparelse for den eksisterende bygningsmasse. Derfor antages det, at fjernvarmenettet vil have kapacitet til også at kunne forsyne ny bebyggelse i området. Der er således umiddelbart behov for at levere 42 MW til området, der konverteres til fjernvarme, på den koldeste dag, når 97 % af kunderne er tilsluttet. Tilsvarende er den optimale dækning med grundlast og mellemlast ca. 25 MW. På diagrammet nedenfor er vist, hvordan projektforslag B2 principielt er koblet sammen med projektforslag B1 og de øvrige godkendte anlæg. Der er her vist den første af 3 varianter, som er belyst i projektforslag B1. Forsyningen af område 12 B Ravnholm og Lundtofte Vest, som kan ske på to forskellige måder, (enten via en ledning fra Lyngby Stadion eller via en ledning fra varmecentralen på Hempelgrunden), er ikke vist i diagrammet.

12 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY NORFORS 12 MW DTU-HF 33 MW GAS MØLLEÅVÆRKET DC 30 MW KV 15 MW AKK V 30 MW 9 MW 7 MW GAS 33 MW GAS 6 bar <95 C T 60 MW 30 MW HF 100 GWh 16 bar <105 C VF VF 0,5 MW OV M 5 MW VP 5 MW GAS (5 MW) VP DTU 51 GWh M 10 MW EK VF 15 MW EK 16 bar <105 C 5 MW VP Novozymes og Traceet VF VF Etape B2 Virum/Sorgenfri KV: Kraftvarmeanlæg AKK: Akkumuleringstank T: Tryksektionering M: Måler V: Veksler EK: Elkedel VP: Varmepumpe Rød indikerer projektforslag Lyserød indikerer andet projektforslag VF Etape A Kgs. Lyngby Trongårdsskolen Figur 2-1 Illustration af B2 i samspil med B1 og øvrige godkendte anlæg

13 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY I nedenstående tabel er angivet, hvordan det samlede kapacitetsbehov på 100 MW i projektforslag B1+B2 inkl. DTU-HF foreslås dækket i projektforslagene. Desuden vises det kapacitetsbehov, der indgår i B1. Behov for kapacitet til net Etape B1+B2 MW 100 Eksisterende spidslast udnyttes HF afbrydelige kedler lokale kedler MWh MW 33 DTU kedler på DTU med overskud til nettet 33 MW 1,0 MW 33 DTU-HF Hempel kedel 7 MW 1,0 MW 7 DTU Kraftvarmeværk, op til 30 MW 15 MW 1,0 MW 15 DC Akkumuleringstank til døgnudjævning 10% af maks i LTK+Holte MW 11 Eksisterende spidslastkapacitet, der kan udnyttes MW 100 Behov for ny spidslastkapacitet i projektforslag MW 0 Behov for spidslast til etape A 47 MW MW 47 Eksisterende spidslast fra VF til LTK 10 MW MW 10 Behov for yderligere spidslast i etape A MW 37 Ny spidslast i projektforslaget VF Ny spidslast Eremitageparken 5,0 MW 1,0 MW 5 VF 3 Elkedler i Virum-Sorgenfri 15 MW 1,0 MW 15 DC/DTU Spidslast elkedler 10 MW 1,0 MW 10 Mølleåværket røggaskondens VP 0,53 MW 1,0 MW 1 Mølleåværket spildevandsvarmepumpe 4,70 MW 1,0 MW 5 Fjernkølevarmepumpe marginalt 5,00 MW 1,0 MW 5 Ny spidslastkapacitet i alt MW 40 Manglende ekstra kapacitet i LTK efter projekt MW -3 DTU aftag ved maks ved benyttelsestiden timer MW 20 DTU aftag ved maks ved benyttelsestiden timer MW 17 Samlet mak. kapacitet fra DTU tryksektionering til nettet typisk vinterdag, 50% last MW 51 Samlet maks kapacitet fra DTU-HF,DC og Mølleåværket til nettet ved typisk vinterdag MW 75 Tabel 2-2 Oversigt over spidslastkapacitet i B1 og B2 Behov for kapacitet til net Etape B1 MW 58 Eksisterende spidslast udnyttes HF afbrydelige kedler lokale kedler MWh MW 33 DTU kedler på DTU med overskud til nettet 33 MW 1,0 MW 33 DTU-HF Hempel kedel 7 MW 1,0 MW 7 DTU Kraftvarmeværk, op til 30 MW 7 MW 1,0 MW 7 DC Akkumuleringstank til døgnudjævning 10% af maks i LTK+Holte MW 7 Eksisterende spidslastkapacitet, der kan udnyttes MW 88 Behov for ny spidslastkapacitet i projektforslag MW -30 Behov for spidslast til etape A 47 MW MW 47 Eksisterende spidslast fra VF til LTK 10 MW MW 10 Behov for yderligere spidslast i etape A MW 37 Ny spidslast i projektforslaget VF Ny spidslast Eremitageparken 5,0 MW 0,0 MW 0 VF 3 Elkedler i Virum-Sorgenfri 15 MW 0,0 MW 0 DC/DTU Spidslast elkedler 10 MW 0,0 MW 0 Mølleåværket røggaskondens VP 0,53 MW 1,0 MW 1 Mølleåværket spildevandsvarmepumpe 4,70 MW 1,0 MW 5 Fjernkølevarmepumpe marginalt 5,00 MW 1,0 MW 5 Ny spidslastkapacitet i alt MW 10 Manglende ekstra kapacitet i LTK efter projekt MW -3 DTU aftag ved maks ved benyttelsestiden timer MW 20 DTU aftag ved maks ved benyttelsestiden timer MW 17 Samlet mak. kapacitet fra DTU tryksektionering til nettet typisk vinterdag, 50% last MW 39 Samlet maks kapacitet fra DTU-HF,DC og Mølleåværket til nettet ved typisk vinterdag MW 55 Tabel 2-3 Oversigt over spidslastkapacitet i B1

14 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Forskellen mellem tallene i tabellerne viser den yderligere spidslastkapacitet, der forudsættes tilvejebragt for at forsyne områder med gaskonvertering med i alt 42 MW i projektforslag B2. Det drejer sig om følgende: DTU kraftvarmeværk, yderligere Akkumuleringstanken, yderligere Eremitageparken Elkedel i Virum Sorgenfri Elkedel på DTU I alt 8 MW 4 MW 5 MW 15 MW 10 MW 42 MW Det ses også, at den maksimale kapacitet, der med de forudsatte kapaciteter, skal kunne leveres fra DTU-HF mod syd gennem samkøringsforbindelsen en typisk vinterdag, er 75 MW. Denne kapacitet kan kun leveres ved en fremløbstemperatur 95 grader. Derfor vil der være kapacitetsbegrænsninger i hovedledningen fra DTU gennem området ved Fortunen, hvor der er anlagt en DN350 i projektforslag A. Derfor planlægges to alternative ledningsføringer: Kun ledning mod syd: Der etableres en DN400 samkøringsforbindelse i B1, som kan overføre kapaciteten ved 40 graders afkøling og forhøjet vandhastighed svarende til 25 mm/m. Ringledning nord om DTU: Der planlægges en DN350 samkøringsforbindelse i B1 og en DN200 ledning fra Hempelgrunden mod vest til område 7A i B2, så de to ledninger tilsammen kan overføre kapaciteten med forhøjet vandhastighed. Den samlede investering er stort set ens i de to alternativer. Vestforbrænding og DTU-HF vil således i forbindelse med projektforslag B1 vurdere, om der kan etableres en mindre samkøringsforbindelse fra varmecentralen på Hempelgrunden til forsyningsområdet vest for centralen som alternativ til projektforslagets hovedledning fra Lyngby Stadion mod nord. Ved en sådan ekstra forbindelse vil kapaciteten i den store samkøringsforbindelse blive aflastet, og dimensionen kan som nævnt sænkes fra DN400 til DN Valg af spids- og reservelastkapacitet Der er som vist ovenfor lagt vægt på, at den primære spidslastkapacitet til hele Lyngby kommer fra de eksisterende anlæg, der ejes af DTU-HF og DC. Denne kapacitet er til rådighed uden ekstra investeringer i forhold til referencen, da anlæggene benyttes endog mere i referencen. Der er derfor ikke i samfundsøkonomien indregnet beløb til vedligeholdelse og reinvesteringer i disse anlæg, da de beløb, der måtte være, er ens i projekt og reference. I selskabsøkonomien er indregnet, at Vestforbrænding betaler leje, så parterne deles om at dække vedligeholdelsesomkostninger og eventuelle reinvesteringer, som ellers også ville skulle afholdes i referencen. Disse kapaciteter vil kunne udnyttes som reserve ved udfald af største enhed i Vestforbrænding s områder syd for LTK, ligesom VF vil kunne levere 30 MW mod LTK og DTU-HF som reserve ved udfald af største enhed på DTU. Området øst for motorvejen forsynes iht. projektforslag B1 via en underboring mellem Novozymes og DTU. Derved erstattes den underføring ved Trongårdskolen, der var planlagt i etape A. Da der bør være reserve for områder, der forsynes via en sådan underføring, planlægges en mindre reservekapacitet på Eremitageparken i dette projektforslag B2, idet den eksisterende kedel og evt. også gasmotoren kan bevares. Der skal blot etableres en ny brænder, som kan overholde miljøkravene, og veksleren skal udformes, så forsyningen kan vendes i tilfælde af, at der bliver behov for reserve- eller spidslastkapacitet.

15 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Virum-Sorgenfri forsynes fra en lang transmissionsledning, og den maksimale kapacitet i området er 20 MW. Derfor planlægges i alt 15 MW reservekapacitet i området fordelt på 1-3 elkedler. Disse skal primært yde reservekapacitet, men vil også kunne producere i perioder med meget lave elpriser og få indtægter på regulerkraftmarkedet. Sidstnævnte er dog ikke medregnet i økonomien. Der er flere muligheder for at placere elkedler alt afhængig af elnettet, fjernvarmenettet og de boilerrum, der bliver ledige efter konvertering. Efter samråd med eldistributøren Radius anbefales i projektforslaget, at der etableres en op til 15 MW elkedel ved Geelsgårdskolens LKV anlæg, når der er behov for det og, at den tilsluttes 10 kv som A-kunde. Derved kan regnes med A- kundetarif, og elprisen vil i samfundsøkonomien være lig med nordpoolprisen. Til gengæld skal betales for 3 km 10 kv kabel, som Radius vil etablere. Elkedlen vil kunne tilsluttes som afbrydelig elkunde og samtidig opfylde sin funktion som reservecentral, da det er meget usandsynligt, at en afkobling bliver på mere end 24 timer i træk og samtidig med et muligt havari af hovedforsyningen til Virum-Sorgenfri. Der er imidlertid flere muligheder for at opdele kapaciteten på 2 eller flere enheder på andre lokaliteter. Spidslastfunktionen af elkedler skal ses i sammenhæng med kraftvarmeværket, som med stor sandsynlighed vil skulle levere maksimal varmeproduktion på 30 MW med økonomisk fordel i perioder med meget høje elpriser, hvor elkedlerne ikke bør producere eller vil blive afkoblet. Vestforbrænding vil planlægge den præcise placering af elkedler i Virum-Sorgenfri i samarbejde med Radius og ejere af større varmecentraler, hvortil der er etableret el-net med tilstrækkelig kapacitet, eksempelvis til LKV-anlæg Forsyningssikkerhed Området planlægges forsynet med samme forsyningssikkerhed som Vestforbrændings øvrige områder. Der er således taget højde for, at der er en høj reservekapacitet i områder, der forsynes af ledninger, som ikke kan bringes i drift indenfor 24 timer ved et brud, eksempelvis ledninger, der krydser et større trafikanlæg. Der er også i kraft af forsyningsstrukturen taget højde for, at kunder, der bidrager med egen kapacitet, også har krav på første prioritet i tilfælde af nedbrud. Hvis der skulle ske et større nedbrud og mangle mere kapacitet end der er til rådighed, vil DTU eksempelvis blive forsynet 100 % og kun den aktuelle overskydende kapacitet sendt til nettet. Tilsvarende vil HF have 100 % reserve med egne kedler, som ikke kan levere til nettet. I tilfælde af et større nedbrud af fjernvarmen i LTK, vil Vestforbrænding fra boosterpumpestationen i Gladsaxe kunne levere 20 MW mere til LTK end de 10 MW, der er forudsat. I tilfælde af et større nedbrud af fjernvarmen fra Lyngby centrum mod Virum Sorgenfri, vil dette område have reservekapacitet på mindst 75 % af det maksimale behov. I tilfælde af nedbrud af ledningen under motorvejen, vil Eremitageparken kunne levere en del af kapaciteten til området. De centrale dele af Kgs. Lyngby vil på en gennemsnitsdag kunne blive forsynet fuldt ud enten fra tryksektioneringen på DTU eller fra Vestforbrænding. Dette indebærer, at der som minimum vil være varmeproduktionskapacitet til rådighed til forsyning af kunderne i den dimensionerende situation, som er defineret ved udetemperatur C, vindhastighed 11m/s og overskyet. Hvis der er meget høje elpriser de koldeste dage, kan det blive problematisk at forlade sig på elkedlerne i Sorgenfri ved normal drift. I denne situation er der imidlertid stor sandsynlighed for,

16 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY at DTU kraftvarmeværk udnytter de høje elpriser til at producere el med tilhørende 30 MW varme til nettet (ud over den kapacitet, der er regnet med). Denne ekstra varme vil kunne erstatte den samlede elkedelkapacitet, fordelt med 10 MW på DTU og 15 MW i Virum-Sorgenfri. Denne kapacitet på 15 MW vil kunne overføres til Virum-Sorgenfri ud over kapaciteten til Kgs. Lyngby, da ledningen fra Fortunen til afgreningen mod Virum-Sorgenfri er opdimensioneret til DN350. I den strategiske energiplan blev der peget på, at nogle af de største blokvarmecentraler kunne indgå som afbrydelige kunder og udbygges til at levere spidslast og reservelast til nettet. Det har imidlertid vist sig, at dette ikke er hensigtsmæssigt, selv på de to største centraler, Sorgenfrivang I og II. Den største central, der forsyner højhusene, planlægges nedlagt, når fjernvarmeforsyning er mulig. 2.2 Tekniske specifikationer Dimensionering Hele nettet anlægges som et varmtvandsnet med maksimal temperatur på 110 grader, med et maksimalt tryk på 16 bar og med vekslerinstallation mellem fjernvarmenettet og kundernes anlæg. Ved dimensioneringen af nettet er der som udgangspunkt anvendt en benyttelsestid på timer an kunder og timer for hovedledningsnettet. Dimensioner af stik skal dog vurderes individuelt. For erhvervsvirksomheder med stort ventilationsbehov er der dog regnet med timer. Ved dimensioneringen af nødvendig spids-/reservelastkapacitet er der antaget en benyttelsestid på timer. Projektforslagets investeringsoversigt i ledningsnet og understationer er baseret på, at nettet er dimensioneret til det maksimale varmemarked i projektforslaget. Der er forudsat en afkøling på 40 grader, eksempelvis med 95 grader i fremløb og 55 grader i returløb. Kapaciteten fra tryksektioneringen vil kun kunne overføres ved en temperatur på 95 grader, men der vil være mulighed for at hæve fremløbstemperaturen til 105 grader på øvrige enheder, når der er behov for det, eksempelvis for at øge kapaciteten i transmissionsledningen fra Vestforbrænding til Lyngby. På længere sigt ventes returtemperaturen at falde hvorved det, alt andet lige, bliver muligt at sænke fremløbstemperaturen tilsvarende eller tilslutte flere kunder til samme ledning. I projektforslaget indgår et forslag om, at nogle af de yderste ledninger kan opdimensioneres, så der er kapacitet til, at der kan overføres grundlast til alle villaområderne på lang sigt. Ved denne dimensionering er derfor regnet med en afkøling på 50 grader, og det er forudsat, at der kan etableres en boosterpumpe på hovedledningen i Sorgenfri. Nettet er således dimensioneret for to alternativer: Det dimensioneres til kun at forsyne de kunder, der indgår i projektforslaget med en afkøling på 40 grader Det dimensioneres, så hovedledningerne til den centrale del Lyngby og Virum-Sorgenfri er forberedt til, at alle bygninger i LTK skal kunne forsynes med fjernvarme på længere sigt, når returtemperaturen er reduceret, dog således, at halvdelen af det ekstra varmebehov dækkes med lokal spidslast. Prisen for at opdimensionere ledningen er som nævnt ovenfor 3 mio.kr i B2, men denne forhåndsinvestering vil med stor sandsynlighed medføre større besparelser i investeringer på længere sigt. Heri er taget højde for, at der allerede er sket en vis opdimensionering i B1 og, at ledningen mod Geelsgårdskolen er opdimensioneret med en dimension for at kunne aftage kapaciteten fra den planlagte elkedel. Vestforbrænding anbefaler, at projektforslaget godkendes med opdimensionering for derved at imødekomme den langsigtede energipolitiske målsætning, jf. den Strategiske Energiplan for LTK

17 Varmebehov GWh PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY og dermed spare samfundet for omkostninger til spidslast og forstærkningsledninger på længere sigt Materialevalg og konstruktionsprincipper Ledningsnettet udføres i et præisoleret rørsystem, der lever op til kravene i EN 253. Der vælges twinrør for mindre dimensioner, hvor det er fordelagtigt. 2.3 Projektets gennemførelse Tidsplan Tidsplanen anslås til følgende: September 2016 Oktober 2016 Januar 2017 Februar 2017 Projektforslaget sendes endeligt til LTK Projektforslag behandles og sendes i høring Projektforslag behandles Projektstart Ledningsanlæg afsluttes senest efter 5 år i Ledningsanlæg etableres kun, hvis der er en starttilslutning på mindst 40 %. Hvis dette ikke nås inden 2022 for et område, bortfalder projektforslaget for dette område, og der skal udarbejdes et nyt projektforslag. Kurven nedenfor viser den forudsatte tilslutningstakt og det forudsatte varmebehov for områdets kunder. Det antages ud fra erfaringer, at de større kunder tilsluttes fra starten og, at de sidste små kunder først vil være tilsluttet i 2026, ligesom det forudsættes, at 3 % af varmebehovet, der skulle konverteres, ikke tilsluttes indenfor tidshorisonten. Den detaljerede tidsplan for, hvornår investeringerne starter i hvert område, og hvor hurtigt det forventes udbygget, fremgår af beregningsbilaget. Samkøringsforbindelsen mellem Vestforbrænding og DTU-HF samt tryksektioneringen, der er inkluderet i projektforslag B1, anlægges sommeren 2017, så samkøringen er klar inden december Denne samkøring danner grundlag for, at projektforslag B2 kan etableres Ikke tilsluttet fjernvarmen Fjernvarme fra Vestforbrænding Figur 2-2 Udvikling i varmebehov og tilslutningstakt Udbygningen tilrettelægges strategisk, så de største kunder, som det er mest fordelagtigt at tilslutte, tilsluttes de første år.

18 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Anlægsudgifter for projektforslaget I de følgende to tabeller er vist anlægsudgifterne i prisniveau 2016 og ekskl. moms for begge projektforslag B1 og B2 samlet inkl. opdimensionering af nettet samt for projektforslag B2 alene. Investeringer B1+B2 Fordelt i projektforslag Fordeling I alt VF DTU-HF Mølleåv DC Kunder Fjernvarmenet ekskl. samkøringsforbindelse 1000 kr Stik maksimal 1000 kr Samkøringsledning VF til DTU-HF 1000 kr Net og stik i alt, inkl. samkøringsforbindelse 1000 kr Brugerinvesteringer maksimal alle 1000 kr Afpropning realiseret 1000 kr Brugerinvesteringer realiseret inkl afprop Tryksektionering DTU-HF på DTU (reserve evt. veksler m1000 kr VF opdim DN350 etape A minus sparet 350m DN kr VF opdimensionering i Vadstrupvej til DN kr 0 0 VF opdimensionering af shunt til 60 MW 1000 kr VF Afsat beløb i etape A 1000 kr 0 0 VF Ny spidslast Eremitageparken 1000 kr VF 3 Elkedler i Virum-Sorgenfri 1000 kr DC/DTU Spidslast elkedler 1000 kr Manglende/ekstra spidslast 1000 kr Mølleåværket røggaskondens VP 1000 kr Energisparetilskud til røggaskond kr Mølleåværket spildevandsvarmepumpe 1000 kr Energisparetilskud til VP 1000 kr Fjernkølevarmepumpe marginalt 1000 kr m DN200 til DTU-HF transmissionsledning 1000 kr m DN200 til fra VP til gasmotorbygning 1000 kr DC, DTU-HF og Vestforbrænding, SRO mv kr Øvrige investeringer i alt 1000 kr Netto investeringer for alle 1000 kr Kompensation iht. Projektbekendtgørelsen kr I alt inkl. Kompensation 1000 kr Fradag af kundeinstallationer 1000 kr I alt uden kundeinstallationer 1000 kr VF investerer i kundeinstallationer over 40 MWh 1000 kr VF stikledningsbidrag fra kunder under 40 MWh 1000 kr VF modtager byggemodningsbidrag 1000 kr I alt inkl. Medfinansiering fra kunder 1000 kr Tabel 2-4 Oversigt over investeringer og finansiering i B1 og B2 samlet

19 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Investeringer B2 Fordeling I alt VF DTU-HF Mølleåv DC Kunder Fjernvarmenet ekskl. samkøringsforbindelse 1000 kr Stik maksimal 1000 kr Samkøringsledning VF til DTU-HF 1000 kr Net og stik i alt, inkl. samkøringsforbindelse 1000 kr Brugerinvesteringer maksimal alle 1000 kr Afpropning realiseret 1000 kr Brugerinvesteringer realiseret inkl afprop Tryksektionering DTU-HF på DTU (reserve evt. veksler m1000 kr VF opdim DN350 etape A minus sparet 350m DN kr VF opdimensionering i Vadstrupvej til DN kr VF opdimensionering af shunt til 60 MW 1000 kr VF Afsat beløb i etape A 1000 kr VF Ny spidslast Eremitageparken 1000 kr VF 3 Elkedler i Virum-Sorgenfri 1000 kr DC/DTU Spidslast elkedler 1000 kr Manglende/ekstra spidslast 1000 kr Mølleåværket røggaskondens VP 1000 kr Energisparetilskud til røggaskond kr Mølleåværket spildevandsvarmepumpe 1000 kr Energisparetilskud til VP 1000 kr Fjernkølevarmepumpe marginalt 1000 kr m DN200 til DTU-HF transmissionsledning 1000 kr m DN200 til fra VP til gasmotorbygning 1000 kr DC, DTU-HF og Vestforbrænding, SRO mv kr Øvrige investeringer i alt 1000 kr Netto investeringer for alle 1000 kr Kompensation iht. Projektbekendtgørelsen kr I alt inkl. Kompensation 1000 kr Fradag af kundeinstallationer 1000 kr I alt uden kundeinstallationer 1000 kr VF investerer i kundeinstallationer over 40 MWh 1000 kr VF stikledningsbidrag fra kunder under 40 MWh 1000 kr VF modtager byggemodningsbidrag 1000 kr I alt inkl. Medfinansiering fra kunder 1000 kr Tabel 2-5 Oversigt over investeringer og finansiering i B2 Forskellen mellem tal i de to tabeller er således de tilsvarende data for projektforslag B1, som fremgår af projektforslag B1. Investeringer, som er angivet med 0 i tabellen ovenfor men har en værdi i tabel 2-4, er således med i projektforslag B1. Det bemærkes, at fordelingen af finansieringen endnu ikke er endelig aftalt.

20 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY VURDERING AF PROJEKTET Siden varmeplanen for LTK blev udarbejdet for snart 35 år siden, er mange forhold ændret, som betyder, at det bør overvejes, at revurdere planerne og justere områdeafgrænsningen mellem fjernvarme og naturgas. Der kan bl.a. peges på følgende forhold: Vestforbrænding havde, da varmeplanen blev udarbejdet, ikke overskydende affaldsvarme i vinterhalvåret, men har nu (på grund af stigende affaldsmængder til forbrænding og øget brændværdi) overskydende affaldsvarme hele året. Denne sælges til CTR og VEKS Der er siden Avedøreværkets blok 2 (AVV2) blev etableret kraftvarmekapacitet til rådighed, især i den vestlige del af CTR-VEKS systemet. Det er reelt denne varme, som (netto) bruges til at forsyne de nye kunder i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vestforbrænding har etableret røggaskondensering og planlægger yderligere røggaskondensering. Vestforbrændings kunder har sparet på varmen, og returtemperaturen sænkes, så der i de kommende år vil være overskydende kapacitet i Vestforbrændings forsyningsledninger. I områder med ny tæt lav bebyggelse, der kan forsynes fra eksisterende fjernvarmeområder, viser det sig, at fjernvarmen fra Vestforbrænding er mere samfundsøkonomisk fordelagtig end naturgasforsyning med en intern forrentning over 4 %, ligesom fjernvarmen er mere samfundsøkonomisk fordelagtig end varmepumper til typisk nyt lavenergibyggeri, der etableres som tæt lav bebyggelse eller tættere. Danmark har en udfordring med at reducere CO 2 emissionen udenfor kvotemarkedet. En af de mest effektive måder at reducere CO 2 udslippet på er at konvertere fra naturgaskedler til fjernvarme, når det kan ske med relativt små investeringer i tilslutning af nye kunder. Det er tilfældet i det aktuelle projektforslag. Da Danmark har indgået en bindende aftale med EU om at reducere denne emission kan det meget vel vise sig, at projektforslaget har en væsentlig større samfundsøkonomisk gevinst. Der regnes således med en pris på emission udenfor kvotemarkedet. I energiaftalen af 22. marts 2012 er der opnået bred enighed om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler inden Energistyrelsens analyser bekræfter, at der bliver behov for at udbygge fjernvarmeforsyningen primært i områder i tilknytning til eksisterende fjernvarme. Derved er projektforslaget meget aktuelt, da det bidrager til at nå målsætningen på lang sigt på den mest samfundsøkonomiske måde. Indtil videre er det imidlertid ikke samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne de større villaområder med fjernvarme med de givne rammebetingelser. Derfor er projektforslaget afgrænset, så det så vidt muligt ikke inkluderer villaområder.

21 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Driftsforhold De nye forbrugere vil modtage fjernvarme fra Vestforbrænding på lige fod med de eksisterende forbrugere i forsyningsområdet. Vestforbrænding vil selv producere den ekstra varmeleverance til dækning af mersalget og varmetabet i de nye ledninger. Det betyder, at der bliver et tilsvarende mindre salg af overskydende varme til CTR og VEKS. Nedenfor vises resultatet af lastfordelingen for projektforslag B, opdelt på B1 og B2. Etape A plus reference for projektforslaget MW timer MWh % 30 MW DTU Gas CC i 17% af timerne mellemlast 5, % Norfors, sommerlast 12, % Overskudsvarme fra slamforbrænding 0,0 Produktion fra DTU varmepumpe fra fjernkøling 0, % 50 MW Elkedler i 17% af timerne 0,0 Gaskedler til rest, primært DTU-HF % DTU-HF i referencen % Individuelle varmepumper til ny bebyggelse % Individuelle gaskedler, der konverteres % Marked, der kan fjernvarmeforsynes % VF etape A 40, % Etape A plus reference for projektforslag, i alt % Projektforslag med etape A MW timer MWh % 30 MW DTU Gas CC i 17% af tiden 5, % Norfors, sommerlast 12, % Overskudsvarme fra slamforbrænding 0, % Spildevandsvarmepumpe og fjernkøl 9, % 25 MW Elkedler i 17% af timerne % VF, grundlast overskud efter etape A 40, % Gaskedler til rest 40, % Projektforslag med etape A % Spidslast i A og projektforlag i alt 120, % Grundlast i A og projektforslag i alt 80, % Projektforslag marginalt ift etape A MW timer MWh % 30 MW DTU Gas CC i 17% af tiden 5, % Norfors, sommerlast 12, % Overskudsvarme fra slamforbrænding 0, % Spildevandsvarmepumpe og fjernkøl 9, % 25 MW Elkedler i 17% af timerne 25, % VF, grundlast overskud efter etape A 40, % Gaskedler til rest 40, % Projektforslag inkl. DTU-HF % Spidslast i projektforlslag i alt 120, % Grundlast i projektforslag fra VF samt overskudsvarme 80, % Varmepumper og elkedler i projektforslag % I alt % Tabel 3-1 Oversigt over lastfordeling i projektforslag B1 +B2 og i reference

22 MW PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY I projektforslag B1 er vist en tilsvarende tabel og nedenfor er vist forskellen mellem det samlede projektforslag B1+B2 og projektforslag B1, som svarer til den marginale produktion til B2. Marginal lastfordeling for B2 B1 B1+B2 Marginal B2 MWh MWh MWh % 30 MW DTU Gas CC i 17% af tiden % Norfors, sommerlast % Overskudsvarme fra slamforbrænding % Spildevandsvarmepumpe og fjernkøl % 25 MW Elkedler i 17% af timerne % VF, grundlast overskud efter etape A % Gaskedler til rest % I alt % Tabel 3-2 Oversigt over den marginale lastfordeling til B2 set i forhold til B1. Lastfordelingen er beregnet ved simuleringer af produktionen i systemet EnergiPro time for time, hvor meget varme der marginalt set leveres ekstra til etape B1 og B2 i forhold til den varme, der leveres til etape A ved fuld udbygning. Der er i referencen og i projektforslaget set bort fra, at kraftvarmeværket på DTU kan producere varme i perioder, hvor elprisen er meget høj. Det er også en forudsætning, at der er varme i CTR-VEKS systemet til rådighed til den samfundsøkonomiske pris i de perioder, hvor Vestforbrænding leverer ekstra varme til etape B2. På varighedskurven nedenfor visualiseres lastfordelingen, dels i referencen for DTU-HF, dels for projektforslag B1 og B2 Skematisk Varighedskurve for udbygning af B1 og B MWh VF etape A MWh +DTU-HF samkøring B1 uden ny bebyggelse MWh + tilslutning af ny bebyggelse i B1 i MWh + B2 konvertering + ny øvrig bebyg MW elkedler i gennemsnit fra 25 MW installeret effekt 10 MW Mølleåværket spildevandsvarmepumpe og fjernkøl MW VF MW Affaldsvarme fra Norfors MWh Overskudsvarme slam MWh Timer Figur 3-1 Varighedskurve for projektforslaget Forskellen mellem den grønne og den blå kurve er markedstilvæksten ved at udbygge med projektforslag B2.

23 PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Her ses, hvordan den marginale lastfordeling medfører øget levering fra Vestforbrænding og øget produktion fra varmepumper og elkedler. 3.2 Samfundsøkonomi og miljøvurdering Projektforslaget De samfundsøkonomiske beregninger er i dette projektforslag baseret på Energistyrelsens forudsætninger af 25. april 2016, suppleret med notat om variable elpriser. Der er taget højde for, at den marginale varmepris, der er beregnet i et samarbejde mellem VEKS og HMN, er lavere end hidtil. Den samlede pris for et normalt årsforbrug er 265 kr/mwh i beregningspriser, idet værdien af el fra de store biomassefyrede kraftvarmeværker er ansat til nordpoolprisen i Energistyrelsens forudsætninger. I dette projektforslag aftages ikke et normalårsprofil, men en profil med størst afsætning i overgangsperioderne forår og efterår, se varighedskurven. Det er anslået, at den marginale pris på den varme, der er til overs primært i overgangsperioderne, hvor Vestforbrænding marginalt set leverer varme til projektforslaget, er 198 kr/mwh. Vestforbrænding afventer, at VEKS får beregnet en pris ud fra samme forudsætninger for værdien af varme og el fra biomassekraftvarmeværkerne. Vestforbrænding vil imidlertid sætte spørgsmål ved, om dette er en rimelig antagelse. Ud fra en helt overordnet samfundsmæssig betragtning om, at elproduktionen skal blive CO2 neutral i en passende takt ved at udbygge med havvindmøller og biomassebaseret el, så vil den ekstra el, som produceres med biomassekraftvarme som følge af ekstra aftag i LTK skulle værdisættes i forhold til prisen på dyreste havvindmølle. Det vil sige selve produktionsprisen plus et tillæg, der tager højde for, at stabil el fra et kraftvarmeværk med akkumulator er mere værd end fluktuerende vindenergi. Hvis man ansætter værdien af den biomassebaserede el til dette niveau, bliver den marginale varmeproduktionspris lavere end 198 kr/mwh. Omvendt har HMN fastholdt, at prisen på denne varme også må være 265 kr/mwh. Derfor gennemføres en følsomhedsberegning i et efterfølgende afsnit. Der tages højde for, at det har stor værdi, at projektforslaget erstatter varme udenfor kvotemarkedet. Derfor regnes som grundforudsætning med en pris på CO 2 for naturgas udenfor kvotemarkedet på 500 kr/ton. Denne værdi har Energistyrelsen har angivet som et godt middelskøn (mellem 90 kr/ton og kr/ton). Vestforbrænding er af den opfattelse, at det har en yderligere værdi for samfundet, at projektforslaget udnytter det sammenhængende fjernvarmesystem, hvorved ny bebyggelse kan forsynes med fjernvarme og overskudsvarme fra fjernkøling og køling fra større bygninger i projektforslagets område LTK derved kan udnyttes. For eksisterende bebyggelse er i projektforslagets reference regnet med individuelle naturgaskedler, idet det er antaget, at eksisterende kedler udskiftes med i gennemsnit 5 %. For kunder med oliefyr antages, at de alternativt ville have skiftet til naturgas senest det år, hvor de tilsluttes fjernvarmen. Det antages, at den gennemsnitlige årsvirkningsgrad for gaskedler stiger fra 90 % i 2015 til 95 % i 2035 i takt med, at kedlerne udskiftes og returtemperaturen sænkes, så kondenserende drift bliver mulig. For ny bebyggelse antages, at kunderne alternativt i referencen etablerer varmepumper, da der er forbud mod naturgas til ny bebyggelse i nye områder og, da ny bebyggelse ventes opført efter BR2015 eller BR2020, hvor naturgas ikke er konkurrencedygtig som følge af faktorer på fjernvarme og varmepumper. Det antages, at hele distributionsnettet anlægges med ledninger frem til hver bygning, at ledningsnettets udbygning er afsluttet senest i 2021 og, at den forventede sluttilslutning opnås i år 2025.

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B1 FOR FJERNVARME SAMKØRING I LYNGBY

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B1 FOR FJERNVARME SAMKØRING I LYNGBY Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato September 2016 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B1 FOR FJERNVARME SAMKØRING I LYNGBY PROJEKTFORSLAG ETAPE B1 FOR FJERNVARME SAMKØRING I LYNGBY 1-34 Revision

Læs mere

HASLEV FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ

HASLEV FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ Haslev Fjernvarme I.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 HASLEV FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 1-16 Revision

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato Juli 2017 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY PROJEKTFORSLAG ETAPE B2 FJERNVARME KONVERTERING LYNGBY 1-30 Revision 1 Dato

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE A FOR FJERNVARME TIL KGS. LYNGBY MV.

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE A FOR FJERNVARME TIL KGS. LYNGBY MV. Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato Maj 2013 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETA- PE A FOR FJERNVARME TIL KGS. LYNGBY MV. VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG ETAPE A FOR FJERNVARME TIL KGS. LYNGBY

Læs mere

Vestforbrænding RAMBØLL. Resume. Projektforslag Etape B1 Investeringer B1

Vestforbrænding RAMBØLL. Resume. Projektforslag Etape B1 Investeringer B1 Resume Projektforslag Etape B1 Investeringer B1 Fordelt i projektforslag Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Fordeling I alt VF DTU-HF Mølleåv Kunder Distributionsselskab Vestforbrænding Fjernvarmenet ekskl.

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR Revision 1 Dato 2016-10-03 Udarbejdet af AD, Kontrolleret af TSR Godkendt af

Læs mere

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG EGE- LØVPARKEN MV. HERLEV

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG EGE- LØVPARKEN MV. HERLEV Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2014 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG EGE- LØVPARKEN MV. HERLEV VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG EGELØVPARKEN MV. HERLEV Revision 1 Dato 2014-10-13 Udarbejdet

Læs mere

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR TEMPOVEJ ENERGIVEJ I BALLERUP

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR TEMPOVEJ ENERGIVEJ I BALLERUP Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2014 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR TEMPOVEJ ENERGIVEJ I BALLERUP VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR TEMPOVEJ ENERGIVEJ I BALLERUP Revision 1 Dato

Læs mere

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL VINGE ETAPE 1

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL VINGE ETAPE 1 Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato December 2015 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL VINGE ETAPE 1 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL VINGE ETAPE 1 Revision 4 Dato

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY

PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY Til TÅRNBYFORSYNING Varme A/S Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 TÅRNBYFORSYNING VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY TÅRNBYFORSYNING VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME I TÅRNBY Revision

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere

Vestforbrænding RAMBØLL. Resume. Projektforslag Kommune Distributionsselskab

Vestforbrænding RAMBØLL. Resume. Projektforslag Kommune Distributionsselskab Resume Projektforslag Kommune Distributionsselskab Energivej og Tempovej (omr.2.2) Ballerup Kommune Vestforbrænding Alle beløb er ekskl. moms Projekt Reference Varmebehov Medtaget Potentielt varmebehov

Læs mere

I/S Vestforbrænding. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bispevangen og Ballerup Centrum mv.

I/S Vestforbrænding. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bispevangen og Ballerup Centrum mv. I/S Vestforbrænding Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bispevangen og Ballerup Centrum mv. November 2009 I/S Vestforbrænding Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bispevangen og Ballerup Centrum

Læs mere

RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING

RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING Til Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning Dokumenttype Rapport Dato September 2014, Revideret. 8. juli 2015 RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL ISLEV ERHVERVSOMRÅDE

Læs mere

Fredericia Fjervarme A.m.b.a.

Fredericia Fjervarme A.m.b.a. Fredericia Fjervarme A.m.b.a. for nyt ledningsanlæg på Indre Ringvej iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 15. februar 2013 Projektansvarlig Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. er ansvarlig for

Læs mere

VESTFORBRÆNDING VARMEPLAN 2015

VESTFORBRÆNDING VARMEPLAN 2015 Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato August 2010 VESTFORBRÆNDING VARMEPLAN 2015 VESTFORBRÆNDING VARMEPLAN 2015 Revision 1 Dato 2010-08-20 Udarbejdet af AD Kontrolleret af JNF Godkendt af Beskrivelse

Læs mere

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Projektforslag - Egedal

Projektforslag - Egedal a.m.b.a. 19. november 2013 Indholdsfortegnelse Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling... 4 Baggrund...

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse Punkt 21. Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse 2015-032404 Miljø- og Energiudvalget indstiller til byrådet, at

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME VED HOVEDVEJEN

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME VED HOVEDVEJEN GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME VED HOVEDVEJEN Revision 3 Dato 2012-02-21 Udarbejdet af KAC, EBJ, AD Kontrolleret af SOR Godkendt af Beskrivelse Karl Erik Hansen Projektforslag for fjernvarmeforsyning

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Revision 3 Dato 2011-07-27 Udarbejdet af KAC, CIR, AD Kontrolleret af Anders Dyrelund Godkendt

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad MEMO TITEL Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad DATO 2. april 2014 TIL Egedal Kommune (Carsten Nøhr)

Læs mere

FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME MED FJERNKØLING I HØJE TAASTRUP SYD

FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME MED FJERNKØLING I HØJE TAASTRUP SYD Til Høje Taastrup Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME MED FJERNKØLING I HØJE TAASTRUP SYD 1-28 Revision Dato 2015-03-24 Udarbejdet af AD Kontrolleret

Læs mere

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL MÅ- LØV MV. I BALLERUP

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL MÅ- LØV MV. I BALLERUP Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato December 2011 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL MÅ- LØV MV. I BALLERUP VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL MÅLØV MV. I BALLERUP

Læs mere

RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING

RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING Til Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2012 revideret efter høring RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL OMRÅDE VED VALHØJS ALLÉ MV.

Læs mere

BORUP VARMEVÆRK PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK

BORUP VARMEVÆRK PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK Til Borup Varmeværk A.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Juni 2013 BORUP VARMEVÆRK PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK PROJEKTFORSLAG FOR UDBYGNING AF BORUP VARMEVÆRK 1-28 Revision 1 Dato 2013-06-05

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Mål og midler Slide 2 Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Varmeforsyningsplanlægning

Varmeforsyningsplanlægning Varmeforsyningsplanlægning Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved specialistadvokat Agnete Nordentoft og advokat Kristian R. Larsen Disposition 1. Kommunal varmeforsyningsplanlægning generelt

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 31-03-2009 rev. B 13-05-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING

RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING Til Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning Dokumenttype Rapport Dato December 2016 RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL DAMHUSHAVE RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL STRATE- GISK ENERGIPLAN 2013

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL STRATE- GISK ENERGIPLAN 2013 Dokumenttype Rapport udkast Dato Februar 2013 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL STRATE- GISK ENERGIPLAN 2013 FORSLAG TIL STRATEGISK ENERGIPLAN 2013 1-81 Revision 1 Dato 2013-02-13 Udarbejdet af AD, BTT,

Læs mere

Teknisk risikovurdering

Teknisk risikovurdering Fax +45 9839 2498 Tønder Kommune Morten Hofmeister Nordjylland Att.: Lene Heissel og Henrik Hansen Tlf. +45 9682 0400 Skørping 11. maj 2015 Mobil +45 2234 4703 mh@planenergi.dk Teknisk risikovurdering

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBY INDUSTRIOMRÅDE

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBY INDUSTRIOMRÅDE GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBY INDUSTRIOMRÅDE PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARMEFORSYNING TIL EJBY INDUSTRIOMRÅDE Revision 1 Dato 2013-04-16 Udarbejdet af AD, TSR, CHVM Kontrolleret af JAKB Godkendt

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning og resume. Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled Brøndby Af 2. januar 2015

NOTAT. 1. Indledning og resume. Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled Brøndby Af 2. januar 2015 NOTAT Projekt Varmeplanlægning Kunde Brøndby Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-04-17 Til Fra Kopi til Ellen Hvidt Thelle Malene Fløystrup Borgny Anders Dyrelund Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013 AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk

Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk Nordforbrænding Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk December 2008 Udgivelsesdato : 18. december 2008 Projekt : 30.5159.14 Udarbejdet : Thomas Capral Henriksen Godkendt : Jan Olsen, Nordforbrænding

Læs mere

Notat. Svendborg projektforslag Vurdering af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. : Nina Lindbjerg, Svendborg Kommune

Notat. Svendborg projektforslag Vurdering af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. : Nina Lindbjerg, Svendborg Kommune Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Svendborg projektforslag Vurdering af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte

Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Udarbejdet for Lolland Varme A/S September 2016 Udarbejdet af: Niels Thorsen Kontrolleret af: Godkendt af: Dato: 01.09.2016 Version: 1.4

Læs mere

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...

Læs mere

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Formål Med projektforslaget ansøges kommune om, at projektforslagets område skifter status i den kommunale varmplanlægning fra et naturgasområde

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARMEPRODUKTION PÅ BIOFOS SPILDEVANDSANLÆG I HVIDOVRE

PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARMEPRODUKTION PÅ BIOFOS SPILDEVANDSANLÆG I HVIDOVRE Til BIOFOS Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARMEPRODUKTION PÅ BIOFOS SPILDEVANDSANLÆG I HVIDOVRE PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARMEPRODUKTION PÅ BIOFOS SPILDEVANDSANLÆG

Læs mere

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven Renée van Naerssen Indhold 1. Varmeforsyningslovens formål 2. Anvendelsesområde 3. Godkendelse af projekter 4. Prisregulering 1. Varmeforsyningslovens

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision

Læs mere

FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME MED FJERNKØLING I HØJE TAASTRUP SYD

FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME MED FJERNKØLING I HØJE TAASTRUP SYD Til Høje Taastrup Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato November 2014 FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME MED FJERNKØLING I HØJE TAASTRUP SYD 1-24 Revision Dato 2014-11-27 Udarbejdet af AD Kontrolleret

Læs mere

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

FJERNVARMEFORSYNING AF NOVO NORDISK BYGNING JA, KALUNDBORG

FJERNVARMEFORSYNING AF NOVO NORDISK BYGNING JA, KALUNDBORG JANUAR 2017 NOVO NORDISK A/S. FJERNVARMEFORSYNING AF NOVO NORDISK BYGNING JA, KALUNDBORG PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Claus Sørensen A/S Visherrevej 2, 6330 Padborg.

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Claus Sørensen A/S Visherrevej 2, 6330 Padborg. Projektansøgning for Udnyttelse af overskudsvarme fra Claus Sørensen A/S Side 1 af 6 Padborg Fjernvarme Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Claus Sørensen A/S Visherrevej 2, 6330 Padborg

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL

PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL Til Toftlund Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Maj 2015 PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VAR- MELAGER, OVERSKUDS- VARME OG ELKEDEL PROJEKTFORSLAG 12 MW SOLVARME, VARMELAGER, OVERSKUDSVARME OG ELKEDEL

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME Til Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Februar 2012 HØJE TAASTRUP FJERNVARME A.M.B.A. NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME HØJE TAASTRUP FJERNVARME A.M.B.A. NY UDBYGNINGSPLAN

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Udvalget for Kultur og Planlægning godkendte på møde den 9. august 2011 at projektforslaget var sendt i høring i 4 uger.

Udvalget for Kultur og Planlægning godkendte på møde den 9. august 2011 at projektforslaget var sendt i høring i 4 uger. 18.09.2011/NLI Acadre 11/25385 NOTAT Bilag til dagsorden vedrørende bemærkninger til projektforslag for fjernvarmeforsyning af del af Stenstrup, Hundtofte og Løgeskov og godkendelse af halmkedel. Svendborg

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars

Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge 14. januar 2010 Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Vedlagt fremsendes notat

Læs mere

Til Hillerød Kommune. Dokumenttype Projektforslag. Dato Februar 2014, revideret trace maj 2014 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME- TRANSMISSION TIL 3 BYER

Til Hillerød Kommune. Dokumenttype Projektforslag. Dato Februar 2014, revideret trace maj 2014 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME- TRANSMISSION TIL 3 BYER Til Hillerød Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2014, revideret trace maj 2014 PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME- TRANSMISSION TIL 3 BYER PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARMETRANSMISSION TIL 3 BYER

Læs mere

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 4-703 Forsker- og Videnpark 30. marts 2011 1/38 1 Indhold Afsnit 2: Stamoplysninger s. 3 Afsnit 3: Læsevejledning

Læs mere

Skjern Fjernvarme A.m.b.a.

Skjern Fjernvarme A.m.b.a. Skjern Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 1. maj 2015 Projektansvarlig Ansvarlig for projektet er: Skjern Fjernvarme A.m.b.a. Kongevej 41 6900 Skjern

Læs mere

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Projektforslag Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Industrivarme A/S Landholmvej 12 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 62 44 E-mail: info@industrivarme.dk

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro

Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Januar 2011 Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Januar 2011 Dokument nr. P-74508-A-3 Revision nr. 1 Udgivelsesdato

Læs mere