Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 2,91 MWh fjernvarme. 18,48 MWh fjernvarme

Transkript

1 SIDE 1 AF 10 Adresse: Dagmarsvej 10 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: Energikonsulent: Jens Martin Lindberg Petersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,38 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 2,91 MWh kr kr. 5,3 år 2 Nye termostater på alle radiatorer 9,25 MWh kr kr. 8,0 år 3 Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder 18,48 MWh kr kr. 28,6 år 4 Efterisolering af varmefordelingsrør 6,04 MWh kr kr. 19,6 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed.

2 SIDE 2 AF 10 Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

3 SIDE 3 AF 10 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 5 Vinduer 21,56 MWh kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ryttergården er opført i 1985 og i betragtning af dette i normal isoleringsmæssig tilstand i forhold til datidens standard. Der kan udføres flere energiøkonomisk rentable forbedringer i boligen. Ryttergården er opført på betonstøbte fundamenter med ydermure af røde mursten (skalmur med bagmur af gasbeton e. lign.). Enkelte udermure er opført som let ydervæg med eternitbeklædning yderst og letbeton bagmur. Vinduerne er udført med hvide trærammer, -flere gående, og monteret med 2 lags termoruder. Enkelte er udskiftet igennem tiden til lavenergiglas. Tagkonstruktionen er udført som 25 rejst sadeltag med tagkassetter og beklædt med røde betontegl. Under hele ejendommen er der drænet krybekælder. Linietab langs fundamenter er ikke medregnet, da ejendommen er opført med krybekælder. Ryttergården består af 4 bygninger i alt,- én bygning imod hvert verdenshjørne.. I energimærket sammenregnes bygningerne som én, idet byggeriet er ensartet opført. Der foretages månedlige aflæsninger af alle afregningsmålere. Der foretages energistyring med månedlige rapportering. Varmeforbruget 2009 er oplyst til 208 MWh, som svarer til 100 kwh/m2 omregnet til normalåret. Det teoretisk beregnede forbrug blev 104 kwh/m2, hvilket modsvarer fint til det faktiske forbrug, men beregninger viser, at der kan spares ca. 20 % ved at udføre de foreslåede tiltag. Vandforbruget 2009 er oplyst til 1477 m3, som svarer til 0,66 m3/m2. Ejendommens elforbrug 2009 er oplyst til 6954 kwh, som svarer til 3,09 kwh/m2. Alle oplyste forbrug ligger forholdsvist lavt i forhold til andre tilsvarende ejendomme. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Skråtag (tagkassetter) er isoleret med ca. 200 mm mineraluld. Det anses ikke for rentabelt at efterisolere. Ydervægge 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering. Ydervæg tegl eller beton, 125 mm A- batts og 100 mm letbeton bagmur. Ydervæggens isolering skønnes at svare til kravet i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Det anses ikke for rentabelt at efterisolere. Ydervægge er udført som let konstruktion med 10 mm eternitbeklædning ud- og

4 SIDE 4 AF 10 indvendig 100 mm letbeton. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 150 mm mineraluld. Det anses ikke for rentabelt at efterisolere. Vinduer, døre og ovenlys Forslag 5: Oplukkelige vinduer med 2 rammer samt 1 fast mod N. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 2 rammer samt 1 fast mod Ø. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 1 ramme og 2 faste mod S. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 1 ramme og 2 faste mod V. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 1 ramme samt 1 fast mod Ø. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 1 ramme samt 1 fast mod S. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 1 ramme samt 1 fast mod V. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 1 ramme mod N. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 1 ramme mod Ø. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 1 ramme mod S. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 1 ramme mod V. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 1 ramme mod N. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 1 ramme mod Ø. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 1 ramme mod S. Vinduer er monteret med 2 lags Oplukkelige vinduer med 1 ramme mod V. Vinduer er monteret med 2 lags Terrassedør mod Ø med 1 rude og uisoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags Terrassedør mod S med 1 rude og uisoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags Terrassedør mod V med 1 rude og uisoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags Entrédøre i Fælleshus mod V med 2 ruder. Døre er monteret med 2 lags Skydedørsparti i Fælleshus mod Ø. Skydedørspartiet er monteret med 2 lags Massiv yderdør er uisoleret. Det anses ikke for rentabelt at udskifte eller efterisolere adgangsdørene. Vinduer

5 SIDE 5 AF 10 Gulve og terrændæk Forslag 3: Etageadskillelse mod krybekælder består af betonelementer (opklæbet 50 mm mineraluld på undersiden) med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 75 mm mineraluld. Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder af beton med 150 mm (opklæbet eller fastholdt med tråd) mineraluld på underside af betondæk. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan medføre fugt og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. De nærmere omstændigheder er beskrevet i BYG-erfablad Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmeveksleren er anbragt i krybekælderen under nr. 40. Varmt vand Forslag 1: Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder (28 stk.) er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. Varmt brugsvand produceres generelt i 60 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Varmtvandsbeholderen er anbragt i hver enkelt bolig. Det vurderes IKKE som rentabelt, at udskifte eksisterende vvbeh. med Kombi-model (hvor man da kunne lukke for forsyningen om sommeren), idet elkøb er ca. 3 gange dyrere end. Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.

6 SIDE 6 AF 10 Fordelingssystem Forslag 4: Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på maksimalt 250 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPE 32-80, konstant 40 kpa. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Forslag 2: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer, desuden er der monteret ventiler på returløb, der begrænser vandstrømmen i radiatorerne og derigennem forbedrer afkøling af vandet. Eksisterende vandstrøm igennem den enkelte radiator er ikke entydigt sikret i forhold til nutidens krav. Fjernvarmeforsyningens krav kan kun vanskeligt opnås, hvorfor vi foreslår en optimering af radiatoranlægget. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Landis & Gyr klimakompensering. Da opvarmningen af individuelle varmtvandsbeholdre sker ved hjælp af radiatorvandet, træder udekompenseringen først i kraft ved vandtemperaturer højere end ca. 60 C. Montage af nye termostatventiler med forindstilling af maksimal vandmængde på den enkelte radiator. Med tiltaget følger en mulighed for sikre en forbedret og optimeret afkøling ved samtidig tilfredsstillende rumvarmekomfort. Dog kan tiltaget medføre enkeltstående behov for udskiftning af radiator til en større effekt.

7 SIDE 7 AF 10 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1985 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 2166 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 82 m² Opvarmet areal: 2248 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 540,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh ,50 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeforbrug afregnes med månedlig a'conto og én årlig slutefregning. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

8 SIDE 8 AF 10 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 2-vær. lejlighed på hhv. 59 og 61 m2. Halvdelen i stueetagen. Den øvrige halvdel på 1. sal kr. 3-vær. lejlighed på hhv. 94, 96 og 97 m2 i 2 plan kr. 4-vær. lejlighed på hhv. 113, 114 og 116 i 2 plan kr.

9 SIDE 9 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Læs mere

10 SIDE 10 AF 10 Energikonsulent Energikonsulent: Jens Martin Lindberg Petersen Adresse: Nordre Ringvej Nykøbing F Firma: Botjek Nykøbing F Telefon: @botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.