Vision og opsamlingsnotat for Energi på Tværs
|
|
- Olaf Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 17. august 2015 Vision og opsamlingsnotat for Energi på Tværs Formål med SEP Den strategiske energiplanlægning i Hovedstadsregionen vil danne en ramme for planlægningsarbejdet i kommunerne. SEP Hovedstaden udgør hermed bindeleddet mellem de statslige mål og virkemidler og de konkrete initiativer og planer på kommunalt niveau. Statslige mål og initiativer for den grønne omstilling Regional strategisk energiplan Mål, vision og strategi Kommunale opgaver og handlinger Prioritering af indsatsområder Varme-og gas forsyning Affaldsplanlæg ning Byggeri Transport Fysisk planlægning Energispareindsats Den strategiske energiplanlægning sikrer koordinering i arbejdet mod en fælles vision, og medvirker derfor til at suboptimering og fejlinvesteringer undgås. Planen har særlig fokus på indsatser, der løses i fællesskab. Hovedaktiviteter og notater I perioden fra september 2014 til juli 2015 er gennemført en række aktiviteter, analyser og beslutninger i regi af Energi på Tværs projektet, kulminerende med det store borgmestermøde på Avedøreværket den 13
2 april. På borgmestermødet blev Energivisionen formuleret, og det videre samarbejde omkring Strategisk Energiplanlægning blev besluttet. Forudsætninger for de beslutninger der blev taget på mødet er blandt andet: Detaljerede energiregnskaber for det geografiske område Region Hovedstaden. Energibalancerne er udarbejdet for alle 29 kommuner i regionen for Energiregnskaberne er afrapporteret i en Regionsrapport. Potentialer for lokale vedvarende energiressourcer samt Temanotat for energibesparelser. Potentialet for vedvarende energi omfatter også varmekilder til varmepumper, herunder fjernkøling. Energiregnskaberne viser, at en meget væsentlig del af energiforbruget er knyttet til bygningsopvarmning. Derfor er der udarbejdet et særligt temanotat om varmeforsyning der belyser udfordringer og muligheder ved omstilling til grøn opvarmning. Det er velkendt, at transportsektoren udgør en særlig udfordring for den grønne omstilling. Der er derfor udarbejdet et transportnotat med særlig fokus på mulighederne for energibesparelser på transportområdet. I notatet beskrives også de virkemidler der er i spil for omstilling af transportsektoren. Et Affaldsnotat beskriver rammer og udfordringer ved energiudnyttelse af affald. Notatet adresserer også det forhold, at der i regionen er kapacitet på forbrændingsanlæggene til at brænde betydeligt mere affald end der produceres. Et særligt Fjernvarmenotat analyserer hvordan fjernvarmeproduktionen i regionen kan ændres og udvikles for at nå nationale og regionale energimål i 2035 og Notat ser også på de særlige udfordringer der ligger i rammeværket for fjernvarmesektoren. Der er udarbejdet et Notat om rammer, muligheder og barrierer for SEP. Notatet indeholder desuden en oversigt over de væsentligste interessenter og aktører, der har relation til implementeringsprocessen for strategisk energiplanlægning. Der er endvidere udarbejdet samlede Energiscenarier for Region Hovedstaden. I scenarienotatet opstilles to referencescenarier, og der er i dialog med arbejdsgrupper og projektets styregruppe udarbejdet et præferencescenarie. Det opstillede præferencescenarie danner baggrund for drøftelserne af Visionen for Region Hovedstaden. Visionen for hovedstadsområdet Målsætningen er, at el- og varmeforsyningen skal være fri for fossile brændsler i 2035 og at Hovedstadsregionen er uafhængig af fossile brændsler i I 2050 vil en stor del af elforbruget blive produceret af vind og sol lokaliseret både i og udenfor regionen. Fjernvarmen vil have øget udbredelse og i stort omfang blive produceret på store varmepumpeanlæg, der henter varmen fra geotermi, fjorde, spildevand, jordvarmeslanger, virksomhedernes køleanlæg m.m. Varmelagre sikrer et effektivt samspil mellem elproduktionen fra vind og sol, og behovet for rumvarme. Uden for fjernvarmeområderne vil individuelle små varmepumper dominere. Naturgassen er udfaset, og det overordnede gasnet anvendes i stedet til at transportere grøn gas fra landbrug, skovbrug og andre kilder.
3 Vores bygninger er bedre isoleret end i dag og elforbruget i apparater m.v. er blevet mindre. Energiforbruget i industri og erhverv er væsentligt effektiviseret. I 2050 er transporten i hovedstadsområdet omlagt til vedvarende energi, og den kollektive trafik udfører en større del af transportarbejdet. Biler på fossile brændstoffer er erstattet af køretøjer drevet af el og biobrændstoffer. Hovedstadsregionens energisystem i 2050 er mere komplekst og sammenvævet end det nuværende energisystem. Energiforbrugerens rolle er lige så vigtig for systemets funktion som energiproducentens, og hver enkelt kommune og virksomhed har betydning. Landkommunerne leverer mest vindkraft, biomasse og grøn gas, mens bykommunerne med de store fjernvarmenet aftager fluktuerende vind- og solkraft og nyttiggør overskudsvarme fra produktion af el og transportbrændsler og fra affaldsforbrænding. Hvor kommer vi fra og hvor skal vi hen Hovedstadens energisystem i dag Sammenlignet med resten af Danmark er Hovedstadsområdets energisystem først og fremmest karakteriseret ved de store kollektive systemer fjernvarme, naturgas, en større andel kollektiv transport og en erhvervsstruktur med mindre produktionsvirksomhed. Regionens 31 % af Danmarks befolkning tegner sig kun for knap 24 % af bruttoenergiforbruget og 25 % af CO 2 -emissionen. Erhvervsstrukturen er domineret af handel og service frem for produktionserhverv. Andelen af lejligheder i forhold til enfamiliehuse er større end landsgennemsnittet. Afstandene er mindre og den kollektive transport er mere udbredt end i resten af landet. Figur 1: Endeligt energiforbrug per indbygger i Region Hovedstaden og Danmark (Kommunernes eget energiforbrug udgør ca. 30% af handel og service).
4 Disse forskelle har betydning for hvordan indsatsen for at effektivisere energisystemet, spare på energien og opnå uafhængighed af fossile brændsler bedst prioriteres. Vedvarende energi har vundet begrænset indpas i el- og kraftvarmesektoren og i husholdningerne, mens de fossile brændsler er altdominerende inden for transport, produktionserhverv samt handel og service. Hovedstadsområdets styrkepositioner Scenarieanalyser peger på at fremtidens energiforsyning bliver kendetegnet ved at elektricitet bliver den dominerende energibærer, og at elektriciteten i højere grad produceres på vindmøller og solcelleanlæg. Også transportsektoren elektrificeres i vid udstrækning, især person- og varebiler. Kraftvarmeværkerne vil producere el- og varme når det ikke blæser, og vil stå for en mindre del af el- og varmeforsyningen end i dag. For at få fremtidens energisystem til at fungere, kræves det, at synergieffekter udnyttes i langt højere grad end i dag. Synergieffekter opstår, når tabene i nogle processer kan udnyttes til energiforsyning i andre processer. Et klassisk eksempel er udnyttelse af overskudsvarmen fra elproduktion eller spildvarme fra industrien til fjernvarme. Elsystemets balance bliver sikret gennem intelligent styring. Intelligent styring er f.eks. at oplade elbiler, når det blæser, at udnytte de norske vandmagasiner til lagring af vindmøllestrøm, samt at lagre energi i fjernvarmesystemer, i kølehuse og i bygningernes konstruktioner. Som nævnt, så er fremtidens energisystem langt mere sammenvævet, end det er tilfældet i dag. Danmark, og ikke mindst Hovedstadsregionen er allerede i front på dette område, og her kan udbredelsen af de kollektive systemer blive styrkepositioner: Den udbredte fjernvarmeforsyning giver mulighed for hurtig omstilling fra fossile brændsler og mulighed for udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme. Dette er også til gavn for erhvervslivet. Samtidig kan varmelagre og varmepumper yde betydelige bidrag til integration af vind og sol i energisystemet, og fjernvarmen giver et økonomisk grundlag for at opretholde kraftvarmekapacitet til at sikre stabilitet i elnettet. Naturgassystemet giver mulighed for gasforsyning i industri og transportsektoren og dermed en hurtigere udfasning af olie. Endvidere kan systemet anvendes til transport og lagring af grøn gas. Transportstrukturen, med en høj andel af pendlertrafik til og fra Hovedstaden, giver særlige muligheder for intelligent samordning af individuel- og kollektiv trafik, og samtidig et særligt potentiale for brug af elbiler (begrænset rækkevidde). Regionalt Præferencescenarie De scenarier der er udarbejdet på regionalt niveau tager udgangspunkt i de nationale scenarier udarbejdet som opfølgning på Energiaftalen fra 2012 og udgivet af Energistyrelsen i maj Et debatemne på nationalt plan er hvorvidt Danmark på lang sigt skal være afhængig af biomasseimport som afløsning for fossile brændsler. I Hovedstadsregionen er der valgt en ramme, hvor Danmark efter 2050 ikke anvender mere end sin nationale andel af de globale bæredygtige biomasseressourcer. Det betyder, at de begrænsede biomasse- og affaldsressourceri al væsentlighed skal anvendes i transportsektoren på lang sigt i harmoni med Energistyrelsens vindscenarie i Analyserne viser dog, at en praktisk orienteret og økonomisk optimeret regional udvikling ikke vil følge det nationale vindscenarie i hele perioden frem mod Det regionale præferencescenarie viser en betydelig omstilling til biomasse i fjernvarmesektoren frem mod Først efter 2035 vil omlægningen i transport-
5 PJ sektoren tage fart for alvor, og fjernvarmesektoren vil i stigende grad udskifte biomasseanlæggene med varmepumper, solvarme m.v Eludveksling Vind/sol Bio/aff-T Bio/aff-E Ngas Olie Kul Figur 1: Energiforbrug frem mod Præferencescenariet. Biomasse og affald er opdelt på anvendelse i transportsektoren (Bio/aff-T) og anvendelse i energisektoren i øvrigt (Bio/aff-E). Langt hovedparten af kulforbruget i regionen foregår på Avedøreværket og Amagerværket til produktion af el og varme. Kul forventes fuldt omstillet til især biomasse senest i Samtidig bliver en væsentlig del af naturgasforbruget på de større og mindre decentrale kraftvarmeværker i perioden omstillet til biomasse. Disse anlæg vil have en levetid på år. I perioden fra er det nødvendigt at en ny omstillingsbølge sætter fokus på varmepumper i de kollektive systemer. Der vil være stort fokus på energibesparelser til bygningsopvarmning og i erhverv. På trods af øget bygningsareal ventes bygningernes varmetab, med en intensiv og koordineret indsats, at kunne reduceres til 75% af dagens niveau i Transportarbejdet i regionen ventes i præferencescenariet at stige med ca. 30% frem mod En øget del af persontrafikken vil blive overflyttet til kollektiv trafik, og regionen bliver foregangsregion med hensyn til elektrificering af bustrafik og personkøretøjer. Der ventes etableret en eller to biobrændstof-industrier i regionen med fjernvarmeleverance til det sammenhængende fjernvarmenet. Industrien leverer eventuelt også grøn gas til anvendelse i tung transport og industriel produktion. Olieforbrug til bygningsopvarmning er næsten forsvundet allerede i 2030, hvorefter kun transportsektoren og industri bruger olie. Omstillingen i transportsektoren fra olie til el- gas og flydende brændstoffer tager for alvor fart efter Der vil være betydelig stigning i elforbruget, især mod slutningen af perioden. Det såkaldt klassiske elforbrug stiger moderat, mens elektrificering i transportsektoren, rumopvarmning og industri bidrager betyde-
6 ligt. Det samlede elforbrug i regionen øges derfor fra ca. 25 PJ til godt 40 PJ I 2050 samtidig med at det samlede energiforbrug falder fra godt 140 PJ i 2015 til ca. 80 PJ i Elforbrugets andel stiger altså fra en femtedel til knap halvdelen af energiforbruget i regionen, en markant elektrificering. I dag er regionen nettoimportør af elektricitet, men allerede før 2030 opnås omtrent balance mellem elforbrug og produktion selvom elforbruget stiger. Det skyldes bl.a. at produktionen fra vind og sol i regionen øges. Dertil kommer et meget væsentligt bidrag fra den regionale andel af national havvindmølleudbygning. Havvind fordeles beregningsmæssigt til regionerne forholdsmæssigt efter elforbrug. På transportsiden vil el-køretøjer dække 25 % af personbilernes transportarbejde i 2035 og hele 80 % i Inden for godstransport forudsættes kun et mindre gennemslag af eldrift, primært inden for varebiler. Der sker en betydelig og koordineret indsats for at reducere efterspørgslen på vejtransport bl.a. ved at fremme kollektiv transport og cyklisme. Hvordan kommer vi der hen Den grønne omstilling kræver en målrettet og koordineret indsats fra alle parter; Borgere, virksomheder, forsyningsselskaber og kommuner. Staten har en vigtig rolle med at aftegne de overordnede målsætninger og udforme rammeværket, men de nødvendige handlinger skal besluttes og gennemføres lokalt. Scenarieanalyserne peger på, at de statslige virkemidler i form af afgifter og tilskud har stor betydning for økonomien i de valg, der tages i regionen. Afgifter og tilskud sikrer, at omstilling fra kul og naturgas til biomasse i fjernvarmen kan ske med en rimelig økonomi for brugerne. Denne omstilling ventes at ske over de kommende ca. 10 år. Herefter skal der frem mod 2050 ske en meget betydelig omstilling til varmepumper, overskudsvarme og måske geotermi. Hvis ikke denne anden omstillingsbølge gennemføres koordineret, viser scenarieberegningerne, at regningen for samfundet kan blive op mod 1 milliard kroner/år højere. Afgiftssystemet fremmer ikke i tilstrækkeligt omfang omstilling til varmepumper. Der er et betydeligt og stigende kølebehov i erhvervssektoren. Væsentlige dele af dette kølebehov, kan sandsynligvis dækkes mest effektivt i samproduktion med fjernvarme. Dette og andre typer af overskudsvarme kræver planlægning og samarbejde mellem erhverv og forsyningsselskaber. De statslige rammer på området kan også forbedres for at gøre det økonomisk attraktivt. Erfaringer viser, at selv energibesparelser der har lav tilbagebetalingstid kan være vanskelige at få sat i gang, hvilket gør energiomkostningerne i regionen højere end de behøvede at være. Kommuner og energiselskaber har en helt nødvendig opgave her. På transportområdet er det især borgere og virksomheder der investerer i køretøjer. Men kommunerne kan gennem koordineret trafikplanlægning og investeringer i infrastruktur fremme kollektiv transport og omstillingen til bl.a. elbiler. Hertil kommer, at kommunerne selv driver en betydelig bilflåde. Grøn vækst, forskning og udvikling Omstillingen af energisystemet flytter energiøkonomien fra import af brændsler til investeringer i mere lokal energiudnyttelse. Denne omstilling er i gang på verdensplan, og Danmark kan have fordel ved at gå foran. Figur 4 viser hvordan den danske eksport af grøn energiteknologi næsten er firedoblet siden årtusindeskiftet. Den grønne omstilling kræver også store investeringer i denne region. Det er derfor en vigtig opgave for kommunerne hver for sig og i fællesskab at optimere og koordinere indsatsen, således at unødige meromkostninger undgås og således at eksport- og vækstpotentialer kommer i fokus.
7 Virksomheder over hele verden efterspørger i stigende grad en grøn profil og den grønne omstilling kan profilere hovedstadsområdet som en grøn foregangsregion. Partnerskaber mellem det offentlige og private virksomheder er vigtigt. For kommunerne i Hovedstadsregionen giver det særlige muligheder for at fastholde og tiltrække virksomheder til den grønne danske metropol, hvor varer og tjenesteydelser produceres med lavt CO 2 aftryk. En grøn Region Hovedstaden vil medvirke til at profilere hele Danmark, og bidrage til at hele landet kan udnytte de beskæftigelsesmæssige- og eksportmæssige potentialer. Figur 4: Danmarks eksport af grøn energiteknologi og øvrig energiteknologi Kilde: Energiteknologieksporten Hovedstadsregionen er stærkt repræsenteret i det internationale energiforskningsmiljø. Den grønne omstilling og udnyttelse af vækstpotentialet kan styrkes ved et intensivt samarbejde mellem forsyningsselskaber og forskningsmiljøerne omkring udviklings-og demonstrationsprojekter. Store varmepumper, effektiv biomasseudnyttelse, overskudsvarme, transportinfrastruktur, offentlige private partnerskaber er oplagte overskrifter der kan styrke den grønne foregangsregion. Det kan blive nødvendigt at tænke i nye finansieringsmodeller så der drages nytte af kommunernes og forsyningsselskabernes forskellige udgangspunkter. På baggrund af scenarieanalyserne og drøftelser i en række netværksgrupper er der formuleret en række indsatsområder som bør indgå i arbejdet med den strategiske energiplanlægning: 1. Energibesparelser Samarbejde om ambitiøs udrulning af BedreBolig-kampagner Koordinere målsætninger om energibesparelser i egne bygninger. Mål og opfølgning. Koordinere strategier for varmeforsyning af nybyggeri Samarbejde om partnerskaber for informationskampagner m.m. via fælles tilskudspuljer Synergi med energiselskabernes spareindsats Ekstra kommunal indsats inden for energieffektiv gadebelysning, indkøbspolitik og partnerskaber med virksomheder
8 2. Individuel opvarmning Fremme varmepumper, særligt i områder med oliefyr. Udvikle innovative finansieringsordninger i samarbejde med energiselskaber og andre parter. Fælles garantiordninger og udvikling af smart grid. 3. Gas Få udarbejdet strategi for bedste anvendelse af grøn gas: Fleksibel el, transport, proces, individuel forsyning Udfasning af naturgas i Affald Samordne ambitiøse indsatser for affaldssortering til genanvendelse og forebyggelse af affald. Erfaringsudveksling for effektiv kildesortering og central sortering. Koordinere indsatsen for at begrænse import af affald med stort fossilt indhold. Koordinere investeringer i ny behandlingskapacitet 5. Transport Koordineret indsats for infrastrukturudvikling i transport. Ladestandere og gastankning Formulere krav om brændselsvalg/miljøvalg i udbudsmateriale for kollektiv trafik via MOVIA Ditto i de enkelte kommuners udbudsmateriale for tung og let trafik. Kampagner for at flytte transportarbejde for virksomheder og kommuner til kollektiv transport og cyklisme Koordineret transportplanlægning Forsøgspuljer Påvirke nationale rammevilkår således at nye drivmidler bliver konkurrencedygtige for brugerne. 6. Fjernvarme og indpasning af VE Fjernvarmesamarbejde og sammenkobling af net ved at: o Samordne varmeselskabernes strategier for udfasning af kul og naturgas og investeringer i biomasse, varmepumper, geotermi, solvarme og varmelagring. o Identificere regionale potentialer for varmeressourcer og lave særlig regional indsats for at tiltrække demonstrationsprojekter for store varmepumper. o Effektivisering gennem koordinering og planlægning af kapacitetsudbygning o Teknologiudvikling gennem fælles demonstrationsprojekter Betydelig omstilling allerede i 2035 til geotermi, solvarme og varmepumper. Udbygning med hav- og kystnære vindmøller. 7. Udvidelse og omlægning til fjernvarme Samarbejde mellem forsyningsselskaber om guidelines for udbygning af fjernvarmen (projektbekendtgørelse), herunder beregning af samfundsøkonomi. Fælles indspil til centrale myndigheder om behov for ændringer i reguleringen for gas, varme og affald for at sikre en effektiv grøn omstilling. 8. Grøn vækst Tæt samarbejde med universiteter og erhvervsliv om demonstrationsprojekter af det fleksible energisystem International kommunikation af Den grønne region Konstant fokus på at minimere omkostningerne ved den grønne omstilling
9 Rollefordeling - hvem gør hvad? Kommunernes rolle og opgaver Kommunerne har en helt central rolle, når visionen om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 skal realiseres: Kommunerne er myndighed på en lang række relevante områder, bl.a. varmeforsyning, affald, byggeri, transport m.v. Kommunerne er store energiforbrugere og har ansvar for indsatsen i egen virksomhed, herunder egne bygninger og for egen transport. Kommunerne er ejere og medejere af mange af de forsyningsselskaber inden for el-, naturgas- og varmeforsyning samt kollektiv transport, som er de centrale aktører, når planerne skal konkretiseres og føres ud i livet. Kommunerne kan pga. deres tætte kontakt til borgere og virksomheder være katalysatorer for skabelse af erhvervsnetværk eksempelvis med byggebranchen og grundejerforeninger (energibesparelser), energibranchen (demonstrationsprojekter for vedvarende energi og smart grid mv). Ikke alle kommuner skal gøre alting. Det er både teknisk eller økonomisk uhensigtsmæssigt, hvis hver enkelt kommune alene fokuserer på egen CO 2 neutralitet eller på at blive selvforsynende med energi. Det kan føre til dyre suboptimeringer. I stedet bør fokus være på, hvad kommunens særlige karakter er i det samlede energisystem, og hvordan kommunen kan medvirke i optimeringen af det samlede system. Kommunerne er forskellige og kan byde ind med forskellige kompetencer og muligheder. Nogle steder er mere velegnede til vindmøller end andre. Der er husdyrbrug og dermed biogaspotentiale i landområderne. Nogle kommuner har meget store fjernvarmenet, mens andre mest har individuel opvarmning. Naturgasnettets udbredelse er forskelligt fra kommune til kommune. Forsyningsselskabernes rolle og opgaver De kommunale og fælleskommunale selskaber inden for el-, naturgas-, affaldsforbrænding og fjernvarmeforsyning er helt afgørende aktører ved konkretisering af den strategiske energiplan og gennemførelse af den grønne omstilling. Ligesom det er uhensigtsmæssigt, hvis den enkelte kommune suboptimerer inden for kommunegrænsen, er det ligeledes uheldigt hvis de enkelte selskabers målsætninger og planer ikke spiller sammen med den mest økonomiske udvikling af det samlede energisystem. På forsyningssiden, hvor de kommunalt ejede selskaber er de udførende aktører, og omkring infrastrukturen generelt, er en langsigtet og samordnet indsats nødvendig for at omstillingen gennemføres så omkostningseffektivt som muligt. Derfor lægges der op til, at forsyningsselskaberne koordinerer deres strategier. Regionens rolle Regionen har opgaver vedrørende den regionale og lokale velfærd, vækst og beskæftigelse. Det er afgørende, at klimaindsatsen indgår i en samlet bæredygtighedsstrategi, som også omfatter økonomisk bæredygtighed under hensyn til vækst, beskæftigelse, uddannelse m.v. Regionen har endvidere direkte ansvar for indsatsen i egen virksomhed, herunder egne bygninger og for egen transport. Endelig har regionen en betydelig koordinerende og faciliterende rolle, og kan med fordeltage initiativ til projekter og processer der sikrer koordinering, synergi og overblik for aktiviteter på tværs.
Bilag: Resume af scenarieanalyser
25. marts 2015 Bilag: Resume af scenarieanalyser Baggrund Klimaet ændrer sig, og afbrænding af fossile brændsler bidrager til øget CO2 niveau i atmosfæren og global opvarmning. Som en nødvendig konsekvens
Læs mereHvordan energiplanlægger vi? Resumé af
Året er 2050 Hvordan energiplanlægger vi? Resumé af scenarieanalyser Baggrund Klimaet ændrer sig, og afbrænding af fossile brændsler bidrager til øget CO 2 niveau i atmosfæren og global opvarmning. Som
Læs mereEnergi På Tværs fase 2
Bilag 7 5. oktober 2016 Energi På Tværs fase 2 Indledning Dette dokument beskriver projekt Energi På Tværs fase 2, der løber indtil august 2018. Dokumentet samler hovedlinjerne fra de vigtigste notater,
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereStatus og orientering Energi på Tværs
Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereDansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1
Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereRegionale møder 2015 Dansk Fjernvarme
Regionale møder 2015 Dansk Fjernvarme Strategisk Energiplanlægning Hvad sker der i din Region? v. Martin Dam Wied Roskilde d.5/3-2015 Baggrund for Energi på Tværs Behov for omstilling af energisystemet
Læs mereProjektet "Energi på tværs",
Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereForslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereFrederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030
Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereKommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU
Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereTeknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019
Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan 07 januar 2019. Hvad kan kommunen gøre for at understøtte den grønne omstilling? Overordnet skal en ny plan: Sikre en effektiv og målrettet klima og energiindsats
Læs mereFJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN
FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.
Læs meregladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato
gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereNuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereManagEnergy 18-03-2014
ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereDefinition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03
Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereFjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereI tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.
Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning
Læs mereNationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereOmstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereFJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019
FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR 1. oktober 2019 30 ansatte Primært økonomer Fokusområder Energi, klima og miljø Sundhed Transport Offentlige og private kunder 50% private 50%
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereEnergivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030
Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereIDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017
IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereNotat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050
Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for
Læs mereFælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1
Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereEnergi på Tværs projekt fase 2. KKR-H. møde den 10. september 2018
Energi på Tværs projekt fase 2 KKR-H. møde den 10. september 2018 Energi på Tværs 2 Deltagere: 33 kommuner 10 forsyningsselskaber Region Hovedstaden Gate 21 Formål: Udgangspunkt i den fælles energivision
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereStatus og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs merePolitisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015
Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereEnergiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014
Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose
Læs mereDen innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S
Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mereSTORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET
STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereNotat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling
Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger
Læs mereNotat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland
Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Læs mereStrategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk
Læs mereKKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN
FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Afslutningskonference - SEP for Sydvestjylland 13. Juni 2018 1 El fra sol og vind er billigst! 45 40 35 30 øre/kwh
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mere