KOMMUNEPLAN Kommuneplan By og landskab Forsyning og indvinding HOVEDSTRUKTUR OG POLITIKKER

Transkript

1 KOMMUNEPLAN Kommuneplan By og landskab Forsyning og indvinding HOVEDSTRUKTUR OG POLITIKKER

2 Indholdsfortegnelse Forsyning Varmeforsyning -Redegørelse Vandforsyning -Redegørelse Spildevand -Redegørelse Indvinding Råstof -Redegørelse Vandindvinding -Redegørelse

3 Forside» By og landskab» Forsyning Forsyning Forsyning generelt Forsyning i dette afsnit omfatter varmeforsyning, vandforsyning og spildevandsafledning. Kalundborg Kommune er myndighed på alle disse områder. De forskellige dele af forsyningen står alle over for væsentlige udfordringer i planperioden og påvirkes alle af klimaproblematikken. Halvdelen af den kollektive varmeforsyning, der produceres i kommunen i dag, er baseret på fossile brændstoffer og kan på sigt eventuelt omlægges til øget brug af vedvarende energikilder. Kalundborg kommune er efter kommunesammenlægningen karakteriseret ved en decentral spildevandsstruktur med 14 rensningsanlæg af varierende alder og kvalitet. Der arbejdes mod en centralisering af spildevandsstrukturen. Samtidig vil spildevandsområdet være påvirket af ændret nedbørsmønstre med kortere, men kraftigere regn og øget ekstremnedbør, hvilket stiller nye krav til afløbssystemer. Endelig er spildevandsområdet underlagt vandrammedirektivet, som skal være opfyldt i De kommende statslige vandplaner er et led i den proces. Indsatser i planperioden Der skal i planperioden udarbejdes en spildevandsplan og arbejdes mod en centraliseret renseanlægsstruktur. Der skal dertil udarbejdes en vandforsyningsplan og en varmeplan. Sidst opdateret 22/

4 Forside» By og landskab» Forsyning» Varmeforsyning Varmeforsyning Kommunalbestyrelsen skal ifølge loven samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter om at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Der er behov for en ny samlet varmeplan for hele kommunen. Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: reducere afhængigheden af fossile brændsler og øge andelen af vedvarende energi til varmeproduktion udarbejde en samlet varmeplan, der er integreret i en overordnet energiplan og som dækker hele kommunen. Varmeplanen skal indeholde konkrete mål og indsatser, der sigter mod at nedbringe udledningen af CO 2 som en del af arbejdet med varmeplanen, at iværksætte en analyse af potentialet for at konvertere fra naturgas til fjernvarme. som en del af arbejdet med varmeplanen, at iværksætte en analyse af potentialet for at øge antallet af biogasanlæg, herunder muligheden for at tilkoble biogas til det eksisterende naturgasledningsnet. understøtte varmebesparende foranstaltninger blandt eksisterende varmeforbrugere gennem kampagner i samarbejde med forsyningsselskaber, lokale håndværkere og installatører, Agenda 21 Rådet mv. Kalundborg Kommune sammen forsyningsselskaberne og øvrige partnere i den industrielle symbiose deltager i at udvikle og udvide symbiosen på energiområdet. Sidst opdateret 05/

5 Forside» By og landskab» Forsyning» Varmeforsyning» Redegørelse Varmeforsyning Redegørelse I Kalundborg kommune er opvarmningsformen primært fjernvarme fra varme- eller kraftvarmeværker, naturgas og oliefyr. Mere end halvdelen af den fjernvarme, der produceres baserer sig på fossile brændstoffer. Projektforslag Typen og omfanget af kollektiv varmeforsyning i et givent område baserer sig på gennemførte og godkendte projektforslag jf. bek. nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Tilslutningspligt og forsyningspligt fremkommer på baggrund af godkendte projektforslag. Der skal udarbejdes en samlet varmeplan for hele kommunen, der er en overordnet strategi for den kollektive varmeforsyning. Realiseringen forudsætter gennemførelse af projekter for kollektiv varmeforsyning jf. bek. nr af 13. december Læs også om varmeforsyning i kommuneplanens generelle rammer. Eksisterende fjernvarmeforsyning Af kommunens ca husstande er ca husstande, eller 37 % i 2009 forsynet med fjernvarme fra varme- eller kraftvarmeværker. Kalundborg Forsyning A/S leverer fjernvarme til ca husstande og industrien i Kalundborg by med tætvedliggende landsbyer. Fjernvarmen leveres af Asnæsværket, hvor varmen samproduceres med elproduktionen. Asnæsværket bruger kul som hovedbrændsel. For Kalundborg by omfatter forsyningsområdet for fjernvarmen i dag Kalundborg by, Spangsbro, Årby, Ellede og Nostrup. I de fleste områder er hovedledningsnettet fuldt udbygget, og forsyningen råder i dag over et ledningsnet på i alt 200 km dobbeltrør. Tilslutningen til fjernvarmenettet er i dag på 97% af det mulige antal forbrugere. Hvidebæk Fjernvarmeværk a.m.b.a. forsyner 788 forbrugere i Ubby, Jerslev og Rørby. Hvidebæk Fjernvarmeværk baserer sin produktion på halm og biomasse, men kan i meget kolde perioder yderligere benytte olie. Snertinge, Særslev, Føllenslev Energiselskab a.m.b.a. ejes af andelshaverne som er varmeforbrugere/landmænd. Snertinge biogas forsyner 365 forbrugere, heriblandt en skole og et plejehjem. Kraftvarmeværket baserer hovedsageligt sin kraftvarmeproduktion på biomasse (biogas og flis). Området Svebølle-Viskinge forsynes af Svebølle-Viskinge Fjernvarmeværk a.m.b.a., der forsyner 641 forbrugere og baserer sin produktion på flis, rapsolie og overskudsgas fra Aunsøgård kontrollerede Losseplads. Høng Varmeværk a.m.b.a. forsyner ca forbrugere i Høng by. Værket baserer primært sin varmeproduktion på halm og flis. Varmeplanlægning Kommunerne er de centrale aktører i den kollektive varmeforsyning. Kommunerne udfører varmeplanlægningen og har ansvar for at udbygning med fjernvarme og naturgas og eventuelt senere ændringer følger reglerne i varmeforsyningsloven. I 1979 fik Danmark sin første varmeforsyningslov. Loven indeholdt regler om form og indhold af varmeplanlægningen i Danmark og blev begyndelsen på en ny offentlig planlægning. Det er bl.a. beskrevet, hvordan kommunalbestyrelserne fik bemyndigelse til at pålægge ny og eksisterende bebyggelse tilslutningspligt til kollektiv forsyning. Der kom således tilslutningspligt til naturgasnettet eller fjernvarme. Senere kom der forbud mod at etablere elvarme i ny bebyggelse, hvilket senere hen blev udvidet til også at gælde forbud mod etablering af elvarme i eksisterende bebyggelser med vandbårent centralvarmeanlæg. 4

6 Formålet var at fremme den kollektive varmeforsyning og energiudnyttelse, for derigennem at opnå en samfundsøkonomisk fornuftig brug af energi og mindske afhængigheden af olie. Første fase af varmeplanlægningen var i det store og hele afsluttet i slutningen af 1980 erne. Alle områder, som var omfattet af aktuelle udbygningsplaner, var udlagt til kollektiv varmeforsyning i en kommunal varmeforsyningsplan. I 1990 erne kom så omstillingsbølgen fra ren varmeproduktion på olie og kul til naturgasbaseret kraftvarme og biomassebaseret varmeproduktion. Fra de 5 sammenlægningskommuner i Ny Kalundborg Kommune eksisterer der følgende varmeforsyningsplaner: Gl. Kalundborg projekt for tilslutningspligt 1984 Gl. Gørlev Gl. Høng Gl. Bjergsted Gl. Hvidebæk - varmeværket blev færdigmeldt i november 1991, hvor krav om varmeplaner var ophævet (1990) Varmeprojekter I 1990 blev plansystemer erstattet af projektsystemet, hvilket skiftede fokus fra varmeplaner til enkeltprojekter, men varmeforsyningsloven indeholder stadig bestemmelser om varmeplanlægning. De særlige planbestemmelser i kapitel 2 og 3 blev dog ved lovændring i 1990 ophævet. Projektbekendgørelsen eksisterede allerede i 1982, men med henblik på indførelse af projektsystemet blev der udsendt en ny bekendtgørelse i I Projektbekendtgørelsen (bek. nr af 13. december 2005), er der opstillet krav til indholdet og godkendelsesprocedurer for projektudarbejdelsen. Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at udarbejde varmeprojektforslag, men de involverede parter skal være behjælpelige med at fremskaffe alle de for projektet nødvendige oplysninger - og dette strækker sig helt ud til at kommunen kan bede det kollektive forsyningsselskab om at udarbejde projektforslaget og fremsende det til kommunen til godkendelse. Det er dog kommunen (myndigheden), der skal levere oplysninger om grundlæggende forudsætninger (bebyggelsesart, - tæthed, effektbehov, bebyggelsesplan o.s.v.) til den der udarbejder projektet. Dette betyder at kommunen i forbindelse med udarbejdelse af et lokalplanforslag kan pålægge varmeforsyningsselskabet at udarbejde et varmeprojektforslag, men også andre interessegrupper som fjernvarmeværker, elselskaber, virksomheder eller borgergrupper kan fremsende varmeprojektforslag til godkendelse hos kommunalbestyrelsen. Når et værk eller et net skal etableres eller ændres væsentligt - fx. skifter brændsel, teknisk indretning eller udvider produktionen, skal der også udarbejdes et projektforslag. Projektforslaget skal indeholde beregninger af de samfunds-, bruger- og selskabsøkonomiske, miljømæssige og energimæssige forhold. Herunder beregnes samfundsøkonomien hvor bl.a. CO 2 emissioner kapitaliseres som en omkostning, noget der bidrager fordelagtigt til for CO 2 -neutrale opvarmningsformer. Projekter godkendes sag for sag med udgangspunkt i en konkret vurdering af de specifikke forhold på et nærmere, afgrænset område. Kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk bedste alternativ. Helhedsplan for energiforsyning Det påviler Kommunalbestyrelsen, jf. varmeforsyningslovens 3, stk. 1, i samarbejde med forsyningsselskaberne og andre berørte parter, at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Dervd har Kommunen pligt til at varetage varmeplanlægningen, men lovgivningen siger ikke, hvad der skal komme ud af det og hvilken form det skal have - der er ikke som før 1990 krav om en egentlig varmeplan. I dag består grundlaget for Kalundborg Kommunes varmeplanlægning af de gamle varmeforsyningsplaner fra 80'erne og et antal individuelle projektgodkendelser for afgrænsede geografiske områder. Det forventes at der i forbindelse med udarbejdelse af en Klima- og Energiplan for Kalundborg Kommune også udarbejdes en ny varmeplan. For at kunne leve op til målsætningerne om at begrænse energiforbruget i kommunen og omlægge til vedvarende energi er det nødvendigt igen at se på varmeforsyningen i et helhedsperspektiv. En samlet varmeplan bør imidlertid ikke stå alene, men være en integreret del af en overordnet strategisk energiplan for hele kommunen. En energiplan der omfatter vedvarende energi, samspillet med elproduktion, energibesparelser i bygninger og meget andet. Der er behov for at udarbejde en overordnet og samlet plan for energiforsyningen, der dækker hele kommunen, og som tager højde for den seneste udvikling på klimaog energiområdet. 5

7 Fjernvarmens potentialer I forbindelse med udarbejdelsen af en samlet varmeplan for kommunen vil fjernvarmens potentiale først skulle klarlægges. Der skal ses på den eksisterende udbredelse, muligheden for udvidelse af forsyningsområdet, optimering af ledningsnettet og udnyttelsen af varmen hos forbrugerne. Samtidig skal det undersøges, hvordan fjernvarmen kan omlægges så den fremover baserer sig på vedvarende energi. En omlægning til vedvarende energikilder vil mindske brugen af fossile brændstoffer og opfylde de nationale klimamål om en reduktion af CO 2 -udslippet. Biogas som fremtidig kilde til varmeforsyning kunne være en mulighed i landområderne med flere store landbrug i nærheden af mindre landsbyer. Varmeplan Danmark er en undersøgelse af fjernvarmens potentiale frem mod et dansk samfund opvarmet af 100 % vedvarende energi. Undersøgelsen, der er støttet af Dansk Fjernvarme, viser hvordan det inden år 2020 skulle være muligt at halvere opvarmningssektorens CO 2 -udslip ved at udbygge fjernvarmen og omlægge fjernvarmen, så den i stigende grad baserer sig på vedvarende energikilder. En væsentlig del af Kalundborg Kommunes husstande (primært Gørlev) benytter i dag naturgas som kilde til varmeforsyning. Ifølge Energistyrelsens beregninger kan der være både økonomiske og miljømæssige fordele ved at konvertere individuelle naturgaskunder til fjernvarme. Dette gør sig især gældende i meget tæt befolkede områder. For Kalundborg kommune skal mulighederne for omlægning fra naturgas til fjernvarme først undersøges for at kunne fastslå potentialet. Der er flere grunde til at se på alternativer til naturgassen. En væsentlig begrundelse er den nationale målsætning om på sigt at blive uafhængig af fossile brændstoffer. Dertil kommer at den danske indvinding af naturgas er for nedadgående, så naturgasforsyningen fremover i stigende grad bliver baseret på udenlandske gasleverandører. Sidst opdateret 05/

8 Forside» By og landskab» Forsyning» Vandforsyning Vandforsyning Regionplan 2005's retningslinjer og målsætninger, der nu er ophævet til landsplandirektiv, vil være gældende, indtil den nye vandplan træder i kraft i 2009 efter lov om miljømål m.v. Forsyningsstrukturen fastlægges i en vandforsyningsplan. Kalundborg Kommune har endnu ikke udarbejdet en samlet vandforsyningsplan, der gælder for hele den nye kommune. Derfor er forsyningsplanerne for de tidligere kommuner gældende. Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: udarbejde handleplaner for opfyldelse af målsætningerne i de fremtidige statslige vandplaner for vandforsyning. Indtil deres ikrafttræden gælder målsætningerne i Regionplan sikre, at borgerne får rent drikkevand af god kvalitet medvirke til, at der ikke bruges mere vand end nødvendigt arbejde for en stor forsyningssikkerhed arbejde for at fremme genbrug af vand, brug af sekundavand og vandbesparende teknologi Retningslinjer Retningslinjerne i Regionplan 2005, kapitel 10 Vandindvinding og kapitel 11 Vandløb, søer og kystvande, er gældende, indtil vandplanen træder i kraft. Sidst opdateret 08/

9 Forside» By og landskab» Forsyning» Vandforsyning» Redegørelse Vandforsyning Redegørelse Regionplan 2005's retningslinjer og målsætninger, der nu er ophævet til landsplandirektiv, vil være gældende, indtil den nye vandplan træder i kraft i 2009 efter lov om miljømål m.v. Herefter bortfalder landsplandirektivets retningslinjer og målsætninger automatisk, og de nye målsætninger i vandplanen vil være gældende. Drikkevandforsyningen i Kalundborg kommune varetages af et offentligt og 65 private vandværker. Desuden forsynes en række ejendomme fra enkeltindvindingsanlæg med egen brønd eller boring. Der er registreret ca. 420 enkeltindvindere, hovedsagligt landejendomme. Herudover er der registreret ca. 65 erhvervsindvindere, der indvinder vand fra enten egen brønd/boring eller overfladevand fra søer eller vandløb. Forsyningsstrukturen fastlægges i en vandforsyningsplan. Kalundborg Kommune har endnu ikke lavet en samlet vandforsyningsplan, der gælder for hele den nye kommune. Indtil dette er gjort, gælder de fire vandforsyningsplaner, der er udarbejdet i de gamle kommuner: Bjergsted Kommunes fra 1998 (Sejerø er ikke indbefattet), Hvidebæk Kommunes fra 1991/1992, Gørlev Kommunes fra 2007 og Kalundborg Kommunes fra Høng Kommune har aldrig udarbejdet en vandforsyningsplan. Det forventes, at der skal udarbejdes en samlet vandforsyningsplan, når de statslige vandplaner foreligger. Sidst opdateret 10/

10 Forside» By og landskab» Forsyning» Spildevand Spildevand Kalundborg kommune er karakteriseret ved en decentral spildevandsstruktur med 14 rensningsanlæg af varierende alder og kvalitet. Industrien sætter også sit præg på Kalundborg Kommune hvilket har givet kommunen en mangeårig erfaring med avanceret spildevandsrensning men stiller samtidig krav til moderne spildevandsfaciliteter. Spildevandsafledningen i Kalundborg Kommune administreres efter den til enhver tid gældende spildevandsplan. Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: arbejde for en miljøvenlig, effektiv og økonomisk rensning af spildevandet med henblik på at opfylde Regionplanens og de kommende statslige vandplaners målsætninger for vandforekomsterne effektivisere spildevandsområdet ved at centralisere renseanlægsstrukturen udarbejde en ambitiøs spildevandsplan, der gennemfører de nødvendige forbedringer af spildevandsrensningen inden for kloakoplandene og tiltag til en forbedret spildevandsrensning i det åbne land leve op til EU's vandrammedirektiv ved at sikre en god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystvande inden 2015 konsekvenserne ved stigende nedbør som følge af klimaforandringerne indarbejdes i den kommende spildevandsplan med hensyn til dimensionering af spildevandstekniske anlæg regnvand nedsives lokalt ved ny kloakering, eller hvor nedsivning ikke lader sig gøre, så vidt muligt forsinkes i rekreative løsninger det fremtidige klimaperspektiv skal tænkes ind i forholdet mellem befæstet areal og grønne arealer ved nybyggeri Retningslinjer Retningslinjerne i Regionplan 2005, kapitel 10 Vandindvinding og kapitel 11 Vandløb, søer og kystvande, herunder retningslinjerne om spildevandsrensning i det åbne land, er gældende, indtil vandplanen træder i kraft. Spildevandsafledningen i Kalundborg kommune administreres efter den til enhver tid gældende spildevandsplan. Sidst opdateret 05/

11 Forside» By og landskab» Forsyning» Spildevand» Redegørelse Spildevand Redegørelse Spildevandshåndtering varetages af det kommunale aktieselskab Kalundborg Forsyning A/S. Selskabet leverer kloakforsyning og spildevandsafledning for borgere og virksomheder i Kalundborg Kommune. Kalundborg Kommune er efter kommunesammenlægningen karakteriseret ved en decentral spildevandsstruktur med 14 rensningsanlæg af varierende alder og kvalitet. Industrien sætter også sit præg på Kalundborg Kommune med bl.a. Novo Nordisk, Novozymes, Statoil og DONG Energy, der har deres produktion placeret i Kalundborg. Dette har givet kommunen en mangeårig erfaring med avanceret spildevandsrensning men stiller samtidig krav til moderne spildevandsfaciliteter. Der er store udfordringer for spildevandsområdet i de kommende år. Både miljømæssigt i forhold til opfyldelsen af kravene i EU's vandrammedirektiv og økonomisk i forhold til det omfattende vedligeholdelsesog renoveringsbehov på kloaker. Spildevandsplan Kalundborg Kommune har sendt forslag til ny spildevandsplan i offentlig høring primo Spildevandsplanen beskriver nuværende og kommende kloakeringstiltag i byområderne, tiltag for forbedret spildevandsrensning i det åbne land og den fremtidige anlægsstruktur. De planlagte tiltag er fastlagt ud fra afvejning af miljømæssige, tekniske og økonomiske forhold. Spildevandsplanen forventes endeligt vedtaget medio Spildevandsrensning i byområderne De fleste af kommunens byområder er i dag kloakeret. Der er dog en række landsbyer, der stadig mangler at blive kloakeret. Konkrete planer for denne kloakering vil være indarbejdet i den kommende spildevandsplan. I de eksisterende kloakoplande er der ligeledes en række udfordringer. Flere af områderne i både større og mindre byområder er fælleskloakeret og med mere eller mindre nedslidte kloaksystemer. Der pågår et arbejde med undersøgelse af de ældre kloaksystemer og der er i de gældende spildevandsplaner fra de gamle kommuner planlagt separatkloakering af en lang række fælleskloakerede områder. Forslaget til den nye spildevandsplan samler op på de gældende planer og den samlede indsatser revurderes. Spildevandsrensing i det åbne land En effektiv rensning af spildevandet fra enkeltejendomme i det åbne land og i sommerhusområderne er nødvendig for at kunne leve op til regionplanens (og senere de statslige vandplaners) og miljømålslovens målsætninger for vandløb, søer og kystvande. I regionplanen hedder det, at man vil medvirke til at sikre og forbedre levevilkårene for dyre- og planteliv i vandløb, søer og kystvande. Af miljømålsloven fremgår det kommunen er forpligtet til at sikre god økologisk kvalitet i alt overfladevand inden udgangen af Tilladelser til nye spildevandsanlæg i det åbne land bliver givet med vilkår om opfyldelse af regionplanens, og senere vandplanernes, fastsatte renseklasse for det pågældende opland. En tilstrækkelig rensning af spildevandet fra eksisterende anlæg hos enkeltejendomme i det åbne land er endnu ikke sikret. Det er medvirkende til, at målsætningen endnu ikke er stabilt opfyldt for alle vandløb. Den samlede indsats overfor eksisterende anlæg i det åbne land bygger på en registrering af ejendommenes spildevandsafledning. Gl. Bjergsted Kommune har gennemført registreringer og gl. Kalundborg Kommune har gennemført en delvis registrering. De resterende tidligere kommuner har ikke foretaget registreringer. Der er endnu ikke fulgt op på de gennemførte registreringer. Det forventes, at Kalundborg Kommune i de kommende år vil kunne gennemføre de manglende registeringer og følge op med påbud om forbedret spildevandsrensning til de ejendomme i det åbne land, der ikke opfylder lovkravene. Miljøministeriet har påtalt kommunernes manglende indsats på området og forventer at kunne se de fornødne tiltag gennemført med udgangen af Dette er i tråd med miljømålslovens deadline. 10

12 Strukturændringer på spildevandsområdet For at effektivisere og sikre at investeringer prioriteres rigtigt i forhold til den overordnede spildevandshåndtering, har myndigheden i samarbejde med Kalundborg Forsyning A/S fastlagt en fremtidig struktur for spildevandsrensningen i kommunen. Strukturen er indarbejdet i forslaget til spildevandsplanen. Spildevandsplanforslaget lægger op til en centralisering af spildevandsområdet hvorved de nuværende 14 rensningsanlæg på sigt reduceres til 3 placeret ved Ornum, Kalundborg og Havnsø. Nedlæggelsen af de resterende anlæg skal ske efterhånden som anlæggene har udtjent deres funktion og det forventes at de første to anlæg er væk inden udgangen af For at de blivende anlæg kan håndtere kommunens spildevand skal der ske en udvidelse af Kalundborg og Havnsø rensningsanlæg. Udvidelse/flytning af Kalundborg centralrensningsanlæg En mulig placering af et udvidet Kalundborg cenralrensningsanlæg er endnu ikke klarlagt og der er derfor endnu ikke foretaget den nødvendige arealdisposition i denne kommuneplan. Det er et behov for Forsyningen, at der ved den kommende placering af et centralrensningsanlæg i Kalundborg sikres dels en udvidelse af den eksisterende kapacitet dels at samle alle funktioner i Kalundborg Forsyning A/S på lokaliteten. Lokaliteten skal således udgøre et samlet areal på min 10ha. Arealdisponeringen skal sikre, at der kan ske udvidelse af rensningsanlæggets kapacitet med 100 procent svarende til at alle procestanke og efterklaringstanke dubleres. Udformningen af anlæg og bygninger består af: Åbne procestanke Kontorbygninger Lager og værksteder Ozon- og iltfabrik med en byggehøjde på 10 meter. Udvidelse/flytning af Havnsø rensningsanlæg I forbindelse med en centralisering af rensestrukturen i kommunen og ved realisering af spildevandsplanens potentielle stigninger i spildevandsmængden kan det blive nødvendigt med en udvidelse/udflytning af Havnsø rensningsanlæg. Der er dog ikke taget stilling til eventuelt arealudlæg i forbindelse med disse planer. Klima og spildevand Højere temperaturer, øget vinternedbør og mindre sommernedbør, som vil falde sjældnere, men voldsommere, vil bl.a. få betydning for afledning af nedbør og spildevand og for vore vandløb, søer og have. Her er tale om meget store og langsigtede investeringer, hvor man ved nyanlæg og renoveringer allerede nu kan fremtidssikre med forholdsvis små ekstraomkostninger. Spidsbelastninger af afløbssystemerne forekommer, når der falder store nedbørsmængder i løbet af kort tid. Klimaændringer vil øge spidsbelastningen som følge af kraftigere nedbørshændelser. Konsekvensen af, at et nedbørssystem ikke kan klare en spidsbelastning, kan være oversvømmelse af kældre og lavtliggende arealer (inklusive bebyggede arealer) samt afløb af urenset spildevand til vandmiljøet. Afløbssystemer belastes således direkte af nedbøren og den hydrauliske kapacitet skal være tilstrækkelig til at transportere vandmængderne til vandområdet for at der ikke forekommer oversvømmelser. Vandområderne kan imidlertid også være påvirket af klimaændringerne, f.eks. i form af højere vandspejl hvilket kan have stor effekt i afløbssystemet. Vandløb kan endvidere være påvirket af en øget afstrømning fra andre kilder herunder grundvand, så der ikke umiddelbart kan udledes de samme vandmængder som tidligere. En belysning af klimaændringernes konsekvenser for afledningssikkerheden og opstuvning kan tilvejebringes ved hjælp af en oversvømmelsesanalyse for hele kommunen. En anden måde hvorved problemerne i forbindelse med øget nedbør også kan afhjælpes, specielt ved nybyggeri, er ved at tage øget hensyn til forholdet mellem befæstet og ubefæstet areal da der hersker direkte proportionalitet mellem befæstet areal og oversvømmelser. Regulering af forholdet mellem befæstet og ubefæstet areal fastsættes i lokalplanen. 11

13 Endelig bør der ved udarbejdelsen af en overordnet plan for grønne korridorer tages hensyn til at rekreative interesser og forsyningsinteresser her kan forenes i et klimaperspektiv. Baggrund for mål Mål for spildevand er afstemt med statslige krav, Natur- og Miljøpolitikken og Agenda21 strategien for Kalundborg Kommune. Sidst opdateret 05/

14 Forside» By og landskab» Indvinding Indvinding Indvinding generelt Den overordnede planlægning af vand- og råstofindvinding i Kalundborg kommune varetages af henholdsvis staten og Region Sjælland igennem Vandplanerne og Råstofplanerne. Kommunen kan således ikke opstille retningslinjer for disse to områder. Indsatsområder i planperioden Der skal inden udgangen af 2010 udarbejdes handleplaner, der fastlægger hvilke tiltag, Kommunen vil iværksætte, for at målsætningerne i de statslige vandplaner kan opfyldes inden Ved revision af de statslige vandplaner og de regionale råstofplaner vil kommunalbestyrelsen arbejde for, at kommunens interesser er varetaget i planerne. Sidst opdateret 22/

15 Forside» By og landskab» Indvinding» Råstof Råstof Råstofområdet administreres af Region Sjælland, der har ansvaret for kortlægningen af råstoffer og planlægning for råstofindvinding, og som hvert fjerde år udsender en råstofplan. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med indvindingen. Mål Det er Kommunalebestyrelsens mål i forbindelse med revision af Region Sjællands Råstofplan at: vurdere, om de gældende krav til efterbehandling svarer til kommunens interesser, og om de er fyldestgørende nok arbejde for, at der sker en reduktion af de udpegede råstofinteresseområder, således at udpegningen af disse tager hensyn til relevante beskyttelses- og andre arealinteresser Retningslinjer Retningslinjerne for råstofindvinding skal fastsættes i Råstofplanen for Region Sjælland. Indtil råstofplanen er endeligt vedtaget, gælder retningslinjerne for råstoffer (kapitel 9) i Regionplan 2005 for Vestsjællands amt fortsat med status som landsplandirektiv. Derudover er følgende retningslinjer, der vedrører råstofområder, som ikke er omfattet af råstofplanen, fortsat gældende. Retningslinjerne er vedtaget som tillæg til hhv. regionplanen for det tidligere Vestsjællands amt, hhv. Bjergsted kommunes kommuneplan. Kommuneplantillæggene 20 og 21 til Bjersted kommunes kommuneplan er påklaget til Naturklagenævnet, og der forventes en afgørelse inden kommuneplanens endelige vedtagelse. Såfremt der inden da er faldet en afgørelse, der muliggør realisering af kommuneplantillæggene, optages retningslinjerne til tillæggene endeligt i Kommuneplan 2009 for Kalundborg kommune. Såfremt Naturklagenævnet i sin afgørelse underkender kommuneplantillægget, bortfalder retningslinjerne. Ved tilladelser til råstofindvinding skal det sikres, at der sker en opfølgning af disse retningslinjer. Indvinding af råstoffer i Løgtved plantage I Løgtved Plantage, matr. nr. 3, Løgtved by, Viskinge kan der indvindes råstoffer på det areal, der er vist på kortet 10.1.a, og som udgør i alt 43 ha. Udformningen af anlægget skal ske efter rammerne, der er beskrevet i Tillæg 7 til Regionplan med tilhørende VVM-redegørelse. Arterne i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 137 nord for matriklen må ikke påvirkes af råstofindvindingen. Der skal udføres en samlet efterbehandling og pleje for hele matr. nr. 3, Løgtved by, Viskinge, Bjergsted kommune, der tilgodeser arterne i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 137. Udvidelse af råstofindvinding ved Kaldredgård Ved Kaldredgård, på matr. nr. 1a, 1d, 22, 23, 24 og 25a, Kaldred by, Bregninge, alle beliggende i Kalundborg kommune, kan der indvindes råstoffer på det areal, der er vist på kortet 10.1.a, og som udgør i alt ca. 79 ha. Udformningen af anlægget, herunder vejtilslutning, skal ske efter rammerne, der er beskrevet 14

16 i tillæg 20 til Kommuneplan for Bjergsted kommune med tilhørende VVM-redegørelse. Der skal udføres en samlet efterbehandling og pleje for hele det ovennævnte areal, der tilgodeser behovet for natur og ekstensive rekreative aktiviteter samt ekstensiv landbrugsdrift. Der skal i denne sammenhæng især tages højde for de beskyttede dyre- og plantearter, der findes i området. Ny råstofindvinding ved Bregningegården Ved Bregningegård, på matr. nr. 4a, Bregninge by, Bregninge, Kalundborg kommune kan der indvindes råstoffer på det areal, der er vist på kortet 10.1.a, og som udgør i alt ca. 37 ha. Udformningen af anlægget, herunder vejtilslutning, skal ske efter rammerne, der er beskrevet i tillæg 21 til Kommuneplan for Bjergsted kommune med tilhørende VVM-redegørelse. Der skal udføres en samlet efterbehandling og pleje for hele det ovennævnte areal, der tilgodeser behovet for natur og ekstensiv rekreativitet samt ekstensiv landbrugsdrift. Der skal i denne sammenhæng især tages højde for de beskyttede dyre- og plantearter, der findes i området. Kort 10.1.a. Råstofindvinding Sidst opdateret 03/

17 Forside» By og landskab» Indvinding» Råstof» Redegørelse Råstof Redegørelse Administrativt ansvar Råstofområdet har tidligere været administreret af amtet. Med nedlæggelsen af Vestsjællands Amt er administrationen af råstofloven blevet delt mellem Region Sjælland og Kommunalbestyrelsen. Regionsrådet har ansvaret for kortlægningen af råstoffer og planlægning for råstofindvinding og skal hvert fjerde år udsende en råstofplan. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med indvindingen. Råstofplanen Råstofplanen fastlægger, hvor der kan graves sand, grus, sten og ler samt kalk og kridt. Regionsrådet udpeger råstofgraveområder og fastlægger de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen i planperioden, som er på 12 år. Råstofplanen udgør kommunalbestyrelsens administrationsgrundlag for afgørelser om råstofindvinding. Der foreligger ved vedtagelsen af Kommuneplan 2009 for Kalundborg kommune endnu ikke en endeligt vedtaget og godkendt råstofplan. Retningslinjerne for råstoffer i Regionplan 2005 (kapitel 9) for Vestsjællands amt er derfor fortsat gældende med status som landsplandirektiv. Retningslinjerne i de tillæg, der er udarbejdet til regionplanen, videreføres derfor også i denne kommuneplan: Tillæg 7 (indvinding af råstoffer i Løgtved plantage) til Regionplan 2005 for det tidligere Vestsjællands amt og Tillæg 20 (udvidelse af råstofindvinding ved Kaldredgård) og 21 (ny råstofindvinding ved Bregningegården) til Bjergsted kommunes kommuneplan De nævnte tillæg til regions- og kommuneplaner er alle indklaget for Naturklagenævnet. Der foreligger ved redaktionens afslutning endnu ingen afgørelse fra Naturklagenævnet, og det er heller ikke tydeligt, hvorvidt klagen får opsættende virkning. Kalundborg Kommune kan derfor kun antage, at retningslinjerne for disse områder fortsat er gældende, og de er derfor videreført i denne kommuneplan. Hvis Naturklagenævnet afgør, at et eller flere af de nævnte tillæg ikke kan godkendes, mister også de retningslinjer, som er optaget i denne kommuneplan, deres betydning. Lokale forhold Kalundborg Kommune har regionens næststørste graveområde målt i forhold til indvindingsudbyttet (1,3 mio. m 3 i 2006). Dette er placeret i Bjergsted og måler 784 ha. Indvinding af råstoffer i Løgtved plantage Retningslinjen er fastlagt i tillæg 7 til Regionplan for det tidligere Vestsjællands amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6 c, stk. 1. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 8 er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Der kan ikke foretages ændring af projektet, uden at amtet forinden har foretaget en konkret vurdering af, om ændringen forudsætter en fornyet VVM-behandling. Udvidelse af råstofindvinding ved Kaldredgård Retningslinjen er fastlagt i Tillæg 20 til Kommuneplan for Bjergsted kommune. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6 c, stk. 1. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 8 er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. 16

18 Der kan ikke foretages ændring af projektet, uden at kommunen forinden har foretaget en konkret vurdering af, om ændringen forudsætter en fornyet VVM-behandling. Ny råstofindvinding ved Bregningegården Retningslinjen er fastlagt som i Tillæg 21 til Kommuneplan for Bjergsted kommune. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6 c, stk. 1. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 8, er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Der kan ikke foretages ændring af projektet, uden at kommunen forinden har foretaget en konkret vurdering af, om ændringen forudsætter en fornyet VVM-behandling. Råstofinteresseområder I forslaget til råstofplanen er der udpeget råstofinteresseområder, der skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse. I Kalundborg kommune er udpegningen overvejende sket på baggrund af et geologisk kendskab til råstoffer. Disse områder er ikke blevet nærmere afvejet i forhold til fx naturbeskyttelsesområder m.v. Det er på den baggrund, at Kommunalbestyrelsen ønsker at arbejde for at reducere arealet udlagt til interesseområder ved revision af den næste råstofplan. Sidst opdateret 10/

19 Forside» By og landskab» Indvinding» Vandindvinding Vandindvinding Regionplan 2005's retningslinjer og målsætninger, der nu er ophævet til landsplandirektiv, vil være gældende, indtil den nye vandplan træder i kraft i 2009 efter lov om miljømål m.v. Grundvandsressourcen er udnyttet flere steder i kommunen, og der importeres vand samt benyttes overfladevand, primært fra Tissø. Mål Det er Kommunalbestyrelsens mål at: der inden udgangen af 2010 udarbejdes handleplaner, der fastlægger hvilke tiltag, kommunen vil iværksætte, for at målsætningerne i de statslige vandplaner kan opfyldes inden 2015 god kvalitativ og kvantitativ tilstand i grundvandet er sikret arbejde for at beskytte grundvandet mod forurening i samarbejde med borgere, erhverv og andre myndigheder undgå produktion af drikkevand ved rensning af grundvand for miljøfremmede stoffer administrere grundvandstruende aktiviteter restriktivt i områder med særlige drikkevandsinteresser og sikre, at forureninger, der truer grundvandet, kommer under kontrol sikre, at vandindvindingen foregår spredt under hensyntagen til naturinteresser, og at indvindingen er i balance med grundvandsdannelsen arbejde for at begrænse indvindingen af grundvand til det nødvendige, og arbejde for, at erhverv kan forsynes med vand af anden kvalitet end drikkevandskvalitet, hvor dette er muligt Retningslinjer Retningslinjerne i Regionplan 2005, kapitel 10 Vandindvinding og kapitel 11 Vandløb, søer og kystvande, er gældende, indtil de statslige vandplaner træder i kraft. Sidst opdateret 12/

20 Forside» By og landskab» Indvinding» Vandindvinding» Redegørelse Vandindvinding Redegørelse Vandplaner Kvaliteten af Danmarks vand og natur skal forbedres. Det er et led i EU's indsats for at sikre og forbedre natur- og miljøtilstanden i hele Europa. Miljøministeriet skal derfor udarbejde vandplaner med miljømål, som skal sikre en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde. Planerne skal indeholde indsatsprogrammer, og kommunerne skal efterfølgende udarbejde handleplaner, der sikrer, at målene i planerne opfyldes. Indtil vandplanen er vedtaget, gælder retningslinjer for vandindvinding i Regionplan 2005, der har retsvirkning som landsplandirektiv. Vandindvinding Vand, der anvendes til drikkevand, indvindes fra terrænnære, regionale eller dybe grundvandsforekomster, spredt jævnt ud over kommunen. Vandplanens basisanalyse har udpeget i alt ni grundvandsforekomster i Kalundborg. Af dem har tre ringe kvantitativ kvalitet, og tre har en ringe kemisk kvalitet. Det betyder, at den grundvandressource, der er til rådighed, flere steder er fuldt udnyttet. Der er i alt givet tilladelse til at indvinde ca. 7,6 mio. m 3 grundvand pr år. I 2007 er der indvundet ca. 4,9 mio. m 3 mens der er importeret ca. 1,3 mio. m 3 grundvand til kommunen. En del af det vand, der anvendes til erhverv, indvindes fra søer og vandløb. Som hovedregel gives ikke nye tilladelser til indvinding af vand fra eksisterende søer. Eksisterende tilladelser kan fornys, såfremt indvindingen ikke er til hinder for, at søens målsætning kan opfyldes. I regionplan 2005 er det dog fastlagt, at indvinding af vand fra Tissø kan tillades inden for en ramme af 7 mio. m 3 pr. år, heraf højest 3 mio. m 3 i halvåret fra 1. april til 1. oktober. Tilladt Oppumpet indvinding 2007 mio. m 3 pr. år mio. m 3 pr. år Grundvand 7,6 4,9 Overfladevand 5,6 4,5 Grundvandsbeskyttelse Kommunens areal er opdelt i tre områdetyper. Disse kan ses via Danmarks Miljøportal: områder med særlige drikkevandsinteresser, udgør 30,7 % af kommunens areal, hvor alt grundvand skal beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning områder med drikkevandsinteresser, udgør 53,6 % af kommunens areal, hvor grundvandet beskyttes af hensyn til vandværkernes aktuelle eller fremtidige indvinding Områder med begrænsede drikkevandsinteresser, udgør 15,7 % af kommunens areal, hvor grundvandet ikke beskyttes af hensyn til indvinding af drikkevand I områder med særlige drikkevandsinteresser varetages beskyttelsen af grundvandet i forhold til dets anvendelse som drikkevand primært af indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse. Der er allerede vedtaget to indsatsplaner, der berører en del af Kalundborg kommune, nemlig Slagelse NØ og Ruds Vedby kortlægningsområderne. Miljøcenter Roskilde forventes i at færdiggøre kortlægningsarbejdet i Bjergsted indsatsområde og 19

21 i Sejerø indsatsområde. Kortlægningsarbejdet i Hvidebæk kortlægningsområde er i gang. Efterhånden som kortlægningen er færdig i de enkelte områder, skal Kalundborg Kommune udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for hvert af de tre områder. Baggrund for mål Mål for vandindvinding er afstemt med statslige krav, Natur og Miljøpolitikken og Agenda21 strategien for Kalundborg Kommune. Sidst opdateret 10/