Fryden Frydendalsvej Frederiksberg C

Transkript

1 Frydens Virksomhedsplan 2013 Fryden Frydendalsvej Frederiksberg C 1

2 Virksomhedsplan Velkommen til Fryden:... 4 Vores mål... 4 Mål i forhold til børnene:... 4 Mål i forhold til hverdagen i Fryden:... 5 Eksempler på vores pædagogiske praksis:... 5 Hvad vi vil med vores pædagogik... 6 Omsorg/empati... 6 Kommunikation... 6 Anerkendelse/selvfølelse... 6 Oplevelser og Udfoldelse... 7 Musik/ Rytmik/dans/sang... 7 Konflikter... 7 Når vi tager på tur... 7 Traditioner i huset... 8 Sove... 9 Sutter og suttepolitik... 9 Bevægelsespolitik... 9 Projekt arbejdsmiljø i bevægelse, som også er nærmere beskrevet i vores læreplan Pædagogiske overvejelser i forhold til vuggestuebørn Hverdagen Leg Pædagogiske overvejelser i forhold til børnehavebørn Hverdagen Hverdagspraksis i Fryden Lidt om Fryden Dagens rytme Rummelighed i forhold til børn Kostpolitik Visioner og mål for Frydens kostpolitik Maden der serveres i Fryden Traditioner omkring måltider Inddragelse af forældrene i Frydens kostpolitik Generelle oplysninger

3 Haven Forældremøder Forældresamtaler Forældrebestyrelsen Forventninger til medarbejdere og forældre i Fryden Kerneydelser i Fryden Omsorg Praktisk og fysisk omsorg Socialisering Udvikling/stimulering Følelsesmæssige behov Arbejdsmetoder Årsplan for Fryden

4 Velkommen til Fryden: Fryden er en kombineret daginstitution. Vi bor i en hyggelig, gammel villa på Frydendalsvej 19, 1809 Frederiksberg C. Vores hyggelige hus rummer børn fra 0-6 år og vores normering er 110 enheder ( 44 børnehavebørn og 33 vuggebørn ). Dette betyder, at vi lige nu i parterre-etagen har Græsrødderne, en vuggestuegruppe med plads til 15 børn. I stueetagen Mælkebøtterne, en vuggestuegruppe med plads til 15 børn, samt Solsikkerne, en gruppe der fungerer som en børnehavegruppe med 20 børn. På 1. sal er børnehavegruppen Elverhøjen, der er delt i 3 grupper med i alt 30 børn, kaldet Hobitterne, Alferne og Troldene. I nogle perioder især lige efter 1. maj kan Solsikkerne og Elverhøj fungere, som blandede grupper, hvor der også er store vuggebørn. På 2. sal ligger kontoret og personalestuen. Nogle af vuggestue fuldtidspladserne kan benyttes til deltidspladser. Det vil sige som henholdsvis formiddags- eller eftermiddagsplads. Formiddagspladserne er i tidsrummet mandag til onsdag, torsdag og fredag Eftermiddagspladserne er i tidsrummet mandag til onsdag, torsdag og fredag Institutionen er åben i tidsrummet mandag til onsdag, torsdag og fredag har vi åben fra kl Når jeres barn starter i Fryden får I en velkomstfolder, som indeholder praktiske oplysninger om forhold i Fryden. Virksomhedsplanen beskriver institutionen og de holdninger og målsætninger vi arbejder ud fra. Vores mål At have så gode rammer og så godt et fællesskab, at huset synligt fremstår, som et rart sted at være. Ved et rart sted forstår vi et hus: - Hvor man bliver forstået og taget alvorligt. - Hvor der er muligheder frem for begrænsninger. - Hvor der er glade og tydelige voksne, som viser anerkendelse overfor det enkelte menneske. - Hvor vi viser omsorg og støtter børnene i deres udvikling. Mål i forhold til børnene: - at børnene får en tryg hverdag i institutionen med trygge rammer. - at børnene udvikler en positiv selvfølelse og selvstændighed. - at børnene får en indholdsrig hverdag med udfordringer. - at børnene kan lege og knytte venskaber. - at børnene deltager aktivt i hverdagen med støtte fra os. - at børnene udvikler sig socialt i samspillet med andre børn og voksne. - at de voksne taler med og lytter til børnene. - at de voksne er rollemodeller for børnene. 4

5 - at de voksne er bevidste om, hvorfor de handler, som de gør i forhold til børnene. - at de voksne anerkender børnene i at vise følelser og støtter og respekterer dem heri. - at børnene igennem positive erfaringer med sproget og dets forskellige udtryksformer benytter det i forhold til at udtrykke sig selv og til at forstå andre. - at styrke selvværd og fællesskab igennem: vi kan alle være med, selvom vi er forskellige, kan vi kommunikere med hinanden og møde hinanden, hvor vi kommunikativt befinder os. - at turde være centrum for fælles opmærksomhed igennem: alle er med ved fx samling, og børnene er på skift den der bestemmer/står frem og vælger en sang, eller den der har fødselsdag, bliver der sat fokus på ved bordet. - at øge mulighederne for at udtrykke sig, og opleve forskellige former for udtryk via krop og dans/rytmik. - at udvikle sunde og alsidige kompetencer både verbalt og nonverbalt. - at få kendskab til dansk kultur omkring højtider og fødselsdage. - at opleve kulturelle tilbud der bl.a. er i nærmiljøet. Mål i forhold til hverdagen i Fryden: - at skabe en god atmosfære. - at der er et godt samarbejde omkring børnene, forældre og personale imellem. - at skabe et godt personalesamarbejde og et godt psykisk arbejdsklima. - at bevare et godt og aktivt samarbejde med forældrebestyrelsen. - at sørge for løbende information til forældre bl.a. igennem et nyhedsbrev. - at opbygge nogle gode og hyggelige traditioner både med børn og forældre. - at skabe sammenhæng i barnets dag via forældre, de fysiske rammer, besøg rundt i huset og i skift mellem grupperne, efterhånden som børnene bliver større. - at fremstå som en helhed for børn og forældre. - at have en god hygiejne. - at prioritere en sund og nærende kost med prioritering af økologisk mad. - at prioritere bevægelse og udendørsaktiviteter. - at overholde de af kommunen fastsatte økonomiske rammer. Eksempler på vores pædagogiske praksis: Tilliden mellem os og Jer er vigtig for et godt samarbejde omkring jeres barn. Derfor er det vigtigt for os at vide, hvis I er usikre omkring nogle ting/oplevelser, I har i institutionen eller derhjemme med udgangspunkt i barnet. For at vi kan støtte barnet bedst muligt, er det vigtigt, at I informerer os om forhold, der kan have indflydelse på barnets trivsel. Så vi kan være ekstra opmærksomme og benytte den viden i dagligdagen i forhold til Jeres barn. Vi lægger vægt på: - at de små børn får lov til at opdage, undersøge og udforske det nære. - at børnene er aktive deltagere i deres eget liv. - at vi er i børnenes højde og deltager i de oplevelser de får. - at børnene støttes i at udvikle deres sociale adfærd, samt får fornemmelsen af at tilhøre en gruppe. Fx hjælper vi barnet med at sætte ord på situationer, hvor et barn gør noget positivt eller negativt overfor et andet barn. Barnet bliver af gruppen set ved fx at alle siger godmorgen til hinanden på stuen eller til samling. - at børnene oplever succeser som danner grundlag for udvikling af positiv selvfølelse. - at børnene igennem deltagelse i fx borddækning, bleskift, mm. bliver selvhjulpne. 5

6 - at børnene igennem lege danner relationer til de andre børn. - at børnene tilbydes forskellige aktiviteter som maling, lege, sanglege/teater, fysisk udfoldelse, ture, historielæsning. - at give mulighed for at udvikle kreativitet, fantasi, begrebsverden, fornemmelse for egen kunnen og krop. - at støtte barnet i situationer, hvor det har svært ved at sige til og fra. - at de faste voksne i huset kender børnene i hele huset. - at der er tillid imellem os og Jer som forældre, så vi i fællesskab kan udveksle erfaringer og viden om jeres barn til barnets bedste. Hvad vi vil med vores pædagogik Dagen i Fryden byder på mange overvejelser om, hvordan vi som personale kan støtte børnene i forskellige situationer, hvordan vi kan opfylde og gøre plads til det enkelte barns behov for at udfolde sig på forskellige niveauer, hvordan vi som hus kan hjælpe og bruge hinanden både i forhold til børn og kolleger. Omsorg/empati Når vi taler om omsorg, mener vi nærhed i kontakten til barnet, set ud fra barnets behov og tydelige voksne, der tager barnet alvorligt, ser og lytter til barnets signaler. I dagligdagen tager vi os tid til det enkelte barn. Hvad er det barnet fortæller mig lige nu? Det leder os over til begrebet empati, som er et vigtigt begreb for os at videreformidle i forhold til barnet. Begrebet dækker over evnen til at kunne leve sig ind i andres situation/at sætte sig i andres sted. Som voksne i Fryden viser vi empati for barnet, når vi i en oprigtig forståelse af barnet, reagerer på barnet fx hvis det slår sig eller hvis det er midt i en god leg og derfor vil vente med at blive skiftet, er det i orden. Via vores formidling og støtte til barnet i at sætte ord på følelser, oplevelser, mm. håber vi, at være med til at deres empatiske evne udvikles. Kommunikation Vi taler med barnet ud fra respekt for, at barnet er en ligeværdig relation, forstået som menneske til menneske. Vi er opmærksomme på vores valg af ord, når vi taler med børnene. Vi mener, at det er vigtigt, at sætte ord på det vi gør, så vi ikke bare handler, men vi sørger også for at inddrage barnet. Vi kan gå ind og forsøge at forstå barnet og hjælpe barnet til at overskue en situation: jeg kan se, at du blev ked af at.., kan jeg hjælpe dig? Læs mere om hvordan vi sprogstimulerer i vores læreplan. Anerkendelse/selvfølelse Vi støtter og anerkender barnet, så barnet oplever at blive hørt og forstået. Barnet skal ikke opleve følelsen af at tabe eller være forkert, når det fx bliver meget glad og måske er meget højrøstet, så går vi ind og anerkender glæden: Jeg kan godt forstå at du bliver glad over, men med en stille og rolig stemme. En god selvfølelse kan sidestilles med at have det godt med sig selv, uden at man er sig selv nok, og derved også have en større rummelighed i forhold til andre. Når vi gerne vil være med til at barnet har/og udvikler en god selvfølelse, må vi hele tiden være opmærksomme på måden, hvorpå vi bekræfter barnet og hjælpe barnet til positive oplevelser og succeser. Derfor giver vi plads til barnets forskellige udforskninger og erobringer med os på sidelinien parat til at hjælpe, deltage og bekræfte, når det er/bliver nødvendigt. 6

7 Oplevelser og Udfoldelse I hverdagen er der mange ting, der skal udforskes og afprøves af både vuggestue- og børnehavebørn. Som voksne støtter og hjælper vi barnet i denne udvikling. Den medfølgende succes barnet oplever sætter vi højt, da barnets selvfølelse styrkes og udvikles. Det er naturligt, at et barn har brug for fysiske udfoldelsesmuligheder, ligesom den sproglige udfoldelse kan komme til højlydt udtryk. Børn må gerne løbe og tale højt, men det er op til den voksne at styre eller henvise til egnede steder og tidspunkter. Fx er det oplagt, at der kan løbes og tales højt i haven, men indendørs er pladsen en begrænsning. Vi opfordrer børnene til at have respekt for andre børns leg, så der også er plads til stille lege. Respekt og forståelse for, at det ikke er rart at arbejde i meget støjfyldte rum, forsøger vi at formidle. Vi forsøger, at komme ud hver dag; her kan der løbes, råbes, mv., så den fysiske udfoldelse kan komme til udtryk. Musik/ Rytmik/dans/sang De fleste børn holder af musik, og i Fryden er der i alle grupperne mulighed for at lytte eller danse til musik. Vi hører musik, når vi danser med børnene, eller børnene selv spørger, om de må høre musik. Musikken bruges også i forhold til, at børnene fysisk kan komme til udtryk ved fx sanglege, hvor vi bruger kroppen til at udtrykke os med. Vi synger dagligt med børnene m.h.p. udvikling af samværet i gruppen og sproget. I de forskellige grupper har vi ofte rytmik, sange, dans og sanglege, hvor børnene deltager fysisk og sprogligt alt efter deres kunnen. De børn, der sover indenfor, hører enten afslapningsmusik eller får læst en historie, når de ligger på deres madrasser. Musikken bruges som et bevidst pædagogisk middel og ikke som baggrundsstøj. Konflikter Det sker at børn bliver uenige omkring nogle ting, og det skaber konflikter. Som udgangspunkt griber vi ikke ind med det samme, men følger på sidelinien børnenes håndtering af situationen. Hvis konflikten bliver for voldsom og ikke ser ud til at kunne løses af de involverede børn, hjælper vi dem. Vi mener, at det er vigtigt, at børnene selv får lov at forsøge at komme overens, da det er en del af barnets udvikling at øve sig i balancen imellem det personlige og det sociale ansvar i forhold til andre børn. Det er vores mål, at de børn der er aktive i konflikten, skal komme ud af denne med respekt for sig selv, hvilket vi forsøger at hjælpe til med, når det er nødvendigt. Vi støtter børnene i selv at sige fra eksempelvis at sige nej til et andet barn, eller jeg vil ikke have, at du gør, det du gør ved mig, mm. Herigennem støtter vi også barnets sproglige formåen, udtryk og handlemuligheder frem for det fysiske, fx at slå og bide. Vi forsøger at rette barnets fokus mod det, barnet kan, frem for det, barnet ikke skal, altså at stille nogle positive handlemuligheder op. Et barn der fx bider, skal ikke kun have opmærksomhed på dette, men på de positive handlinger barnet gør. Når vi tager på tur Vi vil meget gerne på tur og tager af sted, når muligheden er der. Vi tager primært på tur i nærmiljøet, men også længere ture til fx teater eller til vest amager naturlegeplads. Vi tager afsted i både store og små grupper. Vi sørger for, at der altid er voksne nok med så der er tid til at alle børnene kan dele deres oplevelser med en voksne, og sikkerhedsmæssigt skal de voksne føle sig trygge ved antallet af børn, så det bliver en 7

8 hyggelig tur med tid til det enkelte barn. På ture er det ikke altid, at vi når det planlagte mål. På vej til ZOO kan det fx være, at der sker noget spændende i Søndermarken. Det kunne være, at der lå nogle store grene, børnene lige vil undersøge nærmere eller nogle insekter på stien, eller der stod en gravko og græssede. Det mener vi, at der skal være plads til. Formålet med at tage på ture er at give børnene nye oplevelser og indtryk udenfor institutionen, at køre i bus eller tog og se hvor stort det hele er, hvor stor verden er. De små børn i vuggestuen, har ikke det samme behov for at komme ud på tur som børnehavebørnene. Der skal for dem, være plads til at undersøge det nære og de små ting. De har behov for tid til at gå i dybden, og der er rammerne i vores hus og på vores legeplads gode. Som hovedregel modtager vi ikke børn når vi er på tur. Det skyldes til dels, at det kan være meget forvirrende for barnet at blive afleveret udenfor husets rammer, samt at personalet har planlagt turen ud fra det antal børn, der er mødt kl I tilfælde af at man kommer senere, er det muligt at aflevere sit barn på en af de andre stuer. Vi vil gerne have, at I ringer inden kl. 9.15, hvis I kommer senere, således at vi kan aftale nærmere. Traditioner i huset Vi vil gerne bevare nogle gode traditioner, som børn, personale og forældre ser frem til og som kendetegner os. Nogle anledninger er oplagte og kulturelt bestemt til at skulle dyrkes i institutioner, fx jul, påske, fastelavn og fødselsdage herunder Frydens fødselsdag. På stuerne planlægges det hvordan: - Til Fastelavn er vi opdelt i vuggestue- og børnehavegruppe, og her slår vi katten af tønden. Vi har valgt, at det er børnenes fest om formiddagen, hvor vi slår katten af tønden. Det vil sige, at forældrene ikke deltager i arrangementet om formiddagen. Derimod holder vi om eftermiddagen forældrekaffe, hvor der bl.a. bliver serveret fastelavnsboller. Børnene må meget gerne være klædt ud. I vuggestuen er det dog hensigtsmæssigt, at børnene ikke har masker på. Vi afholder tøndeslagningen om formiddagen maj er det Frydens fødselsdag. Det fejrer vi enten på selve dagen eller på en af de tæt på liggende dage med forældrene om eftermiddagen. - Stuerne står for at holde fødselsdag for de børn, der er på stuen. Børnehavegrupperne tager også gerne på hjemmebesøg til fødselsdage. Der bliver på denne dag gjort lidt ekstra i forhold til fødselsdagsbarnet, så barnet mærker, at det er en speciel dag. På stuerne er der nogle faste ritualer i forhold til at holde fødselsdag. Flageene bliver sat frem, så der er opmærksomhed omkring en fødselsdag. At fejre fødselsdag er ikke nødvendigvis ensbetydende med usund mad, se venligst vores festpolitik. - I forbindelse med påske holder stuerne påskefrokost, der gøres ekstra ud af maden og der pyntes op med påskepynt. - Vi forsøger at planlægge forskellige arrangementer i løbet af året, hvor også forældrene deltager. Det er for eksempel til Frydens fødselsdag, Luciaoptog og lign. - En sommerfest for børn, forældre og personale i august - En årlig bondegårdstur for vuggestuebørnene og de yngste børnehavebørn til bedstemor Ann. De helt små vuggebørn bliver dog hjemme hvem der ikke er store nok til at komme med vurderes af stuens personale. Endvidere kommer de 30 ældste børnehavebørn på en årlig tur til Sølager (en bondegårdstur med større udfordringer end Bedstemor Ann). - Skt. Hans fejrer vi med børnene med grill og sange. 8

9 - I december står aktiviteterne i julens tegn, vi klipper og klistrer. Hvert år holder børn og personale julefrokost på stuerne, hvor vi gør ekstra ud af pynt, julestemning og mad. Julemanden kommer på besøg. Vi inviterer forældre på besøg lige omkring den 13 december om eftermiddagen, hvor børnehavebørnene går Luciaoptog gennem hele huset. Sove Vuggestuebørn sover 1 eller 2 gange i løbet af en dag alt efter behov og alder. De lidt større vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn sover efter frokost. De mindste vuggestuebørn sover ude enten i barnevogn eller i krybbe. Vi bruger kun seler indtil barnet er 2 år. De børnehavebørn, der sover og de store vuggestuebørn (fra 2 år) sover inde på deres egne madrasser. Barnet sover, når personalet vurderer, at barnet er træt. Der tages individuelle hensyn til det enkelte barns behov og ikke ud fra forældrenes behov. Dette er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke samarbejder med forældrene omkring barnets soverytme. Spørg eventuelt efter vores søvnfolder. Sutter og suttepolitik Vi vægter, at børnene ikke bruger sut i Fryden om dagen, da det kan være hæmmende for både den sociale og sproglige udvikling. Vi vurderer dog det enkelte barns behov og situation og i hvilket omfang barnet plejer at bruge sut. Husets mål er, at barnet bruger sin sut, når det skal sove, og indimellem hvis barnet er ked af det. Bevægelsespolitik Frydens visioner og mål for politikken Bevægelsespolitikken er udarbejdet på baggrund af sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen vil fremover blive kaldt sst. Sst s anbefalinger kan ses på Vi er et hus i etager (parterre, stuen, første sal og anden sal). Vi er ca. 80 børn; som er 110 enheder. Vores visioner og mål. Vi ønsker at vores børn er glade, sunde, stærke og aktive i hverdagen. - Vi ønsker, at børnene bevarer og udvikler deres bevægelsesglæde ved at være fysisk aktive i hverdagen. - Vi ønsker, at børnene bliver udviklet både finmotorisk og grovmotorisk, samt at de opnår stor kropsbevidsthed. - Personalet er gode rollemodeller, vi leger med børnene og igangsætter projekter og lege. Aktive voksne giver aktive børn. - Vi arbejder meget med at børnene er selvhjulpne, dette styrker deres motorik. - Vi har i Fryden forskellige fokusområder. I 2011 påbegyndte vi bl.a. et have projekt, som vi stadig arbejder med. Målet er fortsat at gøre vores have mere attraktiv, og spændende at lege i. Vi vil gerne se at børnene begynder at bruge haven på nye måder nye lege, nye måder at bruge de ting vi allerede har. Vi ønsker endvidere 9

10 at se at børnene bliver mere alsidige motorisk via flere hinke, rulle og balance og bold lege. Vi evaluerer løbende på haveprojektet på personalemøder, hvor vi også præsenterer nye tiltag i haven. - Det sidste nye er en tavle ved udgangen til haven, hvor personalet skal skrive hvilke læreplanstemaer der er i fokus de pågældende dage og hvordan det bliver udmøntet i praksis i haven. Den daglige fysiske aktivitet i Fryden. Sst anbefaler, at børn er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. I Fryden bruger vi vores kroppe hver dag: - Vi styrker børns selvværd, krop og motorik ved, at de lærer hvordan man gør ting selv f.eks. at tage tøj på og af, hente mad og drikke og selv kravle op og ned på stole mv. - Børnehavebørnene bruger altid trapperne, når de skal rundt i huset. Vuggebørnene bruger i størst muligt omfang også trapperne. - Børnene inddrages aktivt i forskellige opgaver i institutionen (borddækning, afrydning, indkøb, sætte ting i opvaskemaskinen) - Vi går ofte på ture, hvor børnehavebørnene selv går. Vi bruger bl.a. Frederiksberg have og Søndermarken meget her er der rig mulighed for at bruge kroppen. Vuggebørnene går også på ture det kan både være mindre ture, hvor de går selv, og længere ture, hvor vi bruger vi klapvogne, for at komme derhen, hvor børnene kan tumle og røre sig. - Børnene går meget rundt indenfor eftersom vi har mange rum man kan lege og være aktive i. Vi har på alle etagerne rum, hvor vi kan være vilde, danse til musik, hoppe, lege i puder, klatre på bobles (vuggegrupperne), nylonrør børnene kan kravle igennem mv. - Vores samlinger kan være aktive, vi leger lege hvor alle er med, vi danser osv. - I haven har vi løbecykler til de større børn, og trehjulet cykler og motorcykler til de mindre børn. Vi har en boldbane til spil og et klatrestativ, hvor børnene virkelig kan blive udfordret motorisk. I haven er der endvidere små bakker og balancekanter som børnene kan løbe, rulle og øve balance på. I sandkassen får børnene oplevelse af, at sand har forskellige konsistens, alt afhængig af vejret. De får stimuleret deres fantasi og følesans. - Vi hører alle dagligt musik. Musik bringer glæde og lyst til at bevæge sig. Hvordan Fryden inspirerer til, at børnene er ude så ofte som muligt. I Frydens læreplan står der, at vi vægter, at børnene kommer ud hver dag, - Vi kan være udenfor hele dagen, undtagen mellem ( ) for der ligger der små børn og sover i krybber i haven. Om sommeren må børnene heller ikke være ude i dette tidsrum pga solen. - Vi er ude i alt slags vejr. 10

11 - Går ture med de små rundt på legepladsen, så de lære haven at kende for den kan være meget stor og farlig for de små. - Vi lærer børnene hvad man kan lave/lege i forskelligt slags vejr. - Vi tager børnene på ture til fx Søndermarken, Frederiksberg Have osv. - Vi deltager i børnenes lege og hjælper dem med at nyde at være udenfor. Bevægelse til og for alle i alle aldre. Vi anerkender, at alle børn er forskellige. Først og fremmest er der stor forskel på, hvor børnene er rent udviklingsmæssigt, da vi er et hus med både børnehavebørn og vuggebørn. Endvidere er der forskel på, hvordan børnene vælger at bruge deres krop nogle er meget fysisk aktive mens andre skal motiveres lidt mere for at få rørt sig. Vi sørger for, at skabe rammer, som tiltaler alle børn. Gode motoriske færdigheder er med til styrke børnenes selvværd. - Vi arbejder dagligt for, at alle børn bliver motorisk udfordret på deres niveau. - Vi hjælper børn i gang, som sidder for sig selv. - Vi leger lege, hvor alle kan være med. - Vi stiller forskellige krav til alle vores børn, ud fra vores vurdering af, hvem der kan hvad. - Vi arbejder med at få børn ind i lege, som allerede er i gang, dvs. vi prøver, at blande de børn som tit leger sammen til også at lege med andre børn. Skabe flere tætte relationer mellem børnene. Alt dette styrker desuden fællesskabet og gør dét at bevæge sig, til en naturlig ting noget som vil hjælpe børnene med at fastholde bevægelsesglæden igennem opvæksten og ind i voksenlivet. Aktiviteter Fryden planlægger omkring bevægelses udover den daglige fysiske aktivitet. Vi har mange arrangementer i Fryden udover den daglige aktivitet. - Projekter med bevægelse på tværs af huset. Vi eksempelvis haft et projekt med gamle lege samt afholdelse af Frydens sommerlege de sidste to år. - Sommerfest der er forskellige boder, hvor børnene skal bruge deres motorik. - Bondegårdstur - Udflugter til bl.a. Frederiksberg have, Søndermarken, stranden og Amager natur legeplads. - Plantedage børnene får fingrene i jorden og bevæger sig med arbejdet i haven. Hvordan Fryden inspirerer til, at dets forældre får kendskab til vigtigheden af fysisk aktivitet (også forældre med anden etnisk baggrund end dansk.) Gennem den daglige kontakt med forældrene, samt via billeder og andet dokumentation fra diverse ture og daglige aktiviteter. 11

12 Hvordan fælles aktivitet og leg supplerer nogle af de eksisterende traditioner (slik, kage osv.) ved fest og fødselsdage. Vi har en kost og fest politik i Fryden. Til fødselsdage kan børnene vælge at servere enten én kage, én is eller én flødebolle. De må ikke servere slik. - Børn kan hvis de vil, holde temafødselsdag, hvor der kan være nogle lege og udklædning til. - Man kan lave en skattejagt, uden skatten er en stor pose slik, men lækker frisk frugt. - Man kan holde diskotek med masser af høj musik og sjove danse til. - Vi giver idéer til sund mad til fødselsdage. Frugtspyd, boller med flag eller i sjove figurer. Hvordan Fryden tager initiativ til, at vores forældre får kendskab til og bakker op om bevægelsespolitikken (også forældre med anden etnisk baggrund end dansk) - Alle vores forældre får en kopi af vores bevægelsespolitik. - Vi kan opfordre forældrene til at snakke med deres børn om bevægelsespolitikken. - Tage bevægelsespolitikken op på et forældremøde. - I det daglige forældresamarbejde fortæller og viser vi vigtigheden i, at børnene er aktive deltager i deres eget liv. Plan for udarbejdelse og revision af bevægelsespolitikken. Vores bevægelsespolitik er blevet udarbejdet i fællesskab i år Den er sidst revideret i august Vi evaluere årligt på vores bevægelsespolitik. Bevægelsespolitikken ligger på vores hjemmeside, så forældrene kan følge med. Projekt arbejdsmiljø i bevægelse, som også er nærmere beskrevet i vores læreplan. Pædagogiske overvejelser i forhold til vuggestuebørn Hverdagen Efterhånden som vi lærer Jeres barn at kende, får vi en god fornemmelse for, hvordan vi bedst støtter barnet både fysisk og psykisk. I takt med at barnet søger nye udfordringer og oplevelser, vil vi deltage i den udforskning barnet foretager. For de helt små vil det ofte foregå på gulvet, hver en lille ting skal undersøges. De skal have ro til at udforske og fordybe sig i det, de finder, mens vi er ved siden af eller er deltagende. Efterhånden som barnet bliver større, forsøger vi at tilbyde barnet nye udfordringer og oplevelser. De deltager mere aktivt ved historielæsning og ved sange, de vil gerne tegne og male. Haven bliver spændende at komme rundt i samt omgivelser på gå-ben eller på små ture, mm. Vi prioriterer at barnet får lov til at lege alene eller med andre børn uden følelsen af direkte overvågning fra den voksne. Legen med de andre børn bringer nye udfordringer ind i barnets liv. Det sociale samspil mellem børnene udvikles, og de er nødt til at forholde sig til de andre børns handlinger og reaktioner. Vi opfordrer til venskaber og støtter børnene i at hjælpe hinanden. Samvær mellem vuggestue- og børnehavebørn vægter vi, da 12

13 kulturformidlingen mellem børn er af stor betydning, og samtidigt får de forskellige sociale oplevelser/samspil med de større børn/mindre børn. I vuggestuegrupperne holdes ofte samling. Vi mener, at børnene herigennem får en fornemmelse af at være en vigtig del af sin gruppe. Børnene støttes i at få sociale relationer til de andre børn i gruppen. Vi synger og laver sanglege eller taler om forskellige oplevelser. Leg Vi tillægger legen stor betydning i forhold til barnets udvikling. Det er her de afprøver deres egne færdigheder, prøver nyt og prøver sig selv af. De gentager og koncentrerer sig om at udvikle færdigheder. De ser og imiterer de andre børn og oplever pludselig, at de kan bruge de andre børn. De opdager, at de får et samspil eller modspil fra andre. De finder og danner langsomt deres egen personlighed/identitet. Legens rammer er forskellige. Vi leger ude og inde, og de voksne er der til at støtte børnene. Vi har mange rum på stuerne, hvorfor der også er mulighed for at være lidt for sig selv barnets alder taget i betragtning naturligvis. Pædagogiske overvejelser i forhold til børnehavebørn Hverdagen I hverdagen forsøger vi at give børnene udfordringer der stemmer overens med deres alder og behov. På stuen har vi legetøj og aktiviteter, som henvender sig til børnehavebørn. Vi bruger haven, hvor vi har indrettet den, så der er udfordringer til både store og små. Vi går også ofte i Søndermarken og Frederiksberg Have, her er der også plads til, at børnene kan udfolde sig og dermed større mulighed for at løbe, gynge, hoppe og springe, råbe, klatre og kravle end indendørs. I børnenes frie leg udvikles mange forskellige kompetencer. I de voksnes samvær med barnet støtter vi dem bl.a. i at sætte ord på følelser og tanker. Den frie leg er det forum der danner grundlag for barnets øvelse og mestring i at være et socialt individ med lyst og evne til at indgå i relationen med andre børn. Barnet oplever, at de andre børn hører, hvad det siger, og ser hvad det gør, så barnet selv er nødt til at høre og se på de andre børn relationer dannes. Kompromiser indgås og brydes, forhandling og roller indtages, fantasien kommer til orde og der er plads til fordybelse. Som voksne er vi i nærheden af børnene, men det er ok, at de trækker sig lidt væk fra vores opsyn og finder en voksenfrizone. Vi viser barnet respekt og er klar over vores rolle som modeller for børnene. Ved at vise vores respekt for barnet er vi med til at gøre barnet opmærksomme på dette begreb. I børnehaven har vi 3 s er, som vi finder det vigtigt, at have fokus på. De står for social, selvstændighed og selvhjulpen. Vi lægger stor vægt på, at vi skal acceptere og respektere hinanden både som gruppe og som enkelte individer med mulighed for at sige fra og til og mulighed for at få lov til at være forskellige. Barnet har ret til medbestemmelse og selvbestemmelse forstået på den måde, at vi lader dem få indflydelse på hverdagen hvad vil jeg gerne lege?, hvem vil jeg gerne lege med? Herigennem støtter vi også børnene i at sige til og fra i legesituationer. Dette øver vi børnene i at gøre på en god måde, så ingen børn bliver kede af det/holdt udenfor. De børn som ikke lige kan være med i en given leg, hjælper vi videre i noget andet. Endvidere er der ting, som vi voksne 13

14 bestemmer. Dette er eksempelvis ting, som barnet ikke selv kan overskue konsekvensen af. Eksempelvis om det er varmt nok til ikke at have jakke/flyverdragt på. Vi arbejder meget med at skabe tryghed for børnene, så de tør udtrykke deres følelser bl.a. ved at fortælle dem, at det er legalt at savne mor eller far, eller være glad/vred ved at hjælpe dem med at sætte ord på følelser og tanker, samt hvordan man konkret kan handle på følelserne. Ligeså støtter og hjælper vi børnene med at blive selvhjulpne i forhold til at gå på toilettet, spisning (borddækning og afrydning), af- og påklædning, oprydning, forhandling med andre børn, mm. Vi tager den tid, det tager, for at barnet kan klare en opgave, og vi er der til at vise barnet, at vi er parate med en hjælpende hånd, hvis der er brug for det. Vi holder dagligt samling på stuerne, hvor det enkelte barn støttes til at stå frem og fortælle noget til de andre børn. Vi leger sanglege og teater og taler om fortid, nutid og fremtid med udgangspunkt i børnenes verden. Vi taler fx om familiemedlemmer, hvad de hedder og laver. Samling er en god måde for os at gøre børnene bevidste om, at vi er forskellige og få fornemmelsen af, at vi er en gruppe i en større helhed. Hverdagspraksis i Fryden Lidt om Fryden Det er muligt for børnene at spise morgenmad fra kl Vi spiser morgenmaden i en hyggelig atmosfære, og det er altid ved bordet, vi spiser og drikker. Når vi spiser, har vi i huset aftalt, at der ikke samtidigt skal leges ved bordet. Så er det muligt for barnet at hellige sin opmærksomhed til måltidet. Leg foregår derfor på gulvet eller ved et andet bord. Vi har endvidere valgt at spise på denne måde både af sikkerhedsmæssige og hygiejniske årsager, men også for at børnene forbinder det at spise med at sidde ved bordet. Ca. kl går børn og personale til deres egne stuer. I perioder og alt efter behov får vuggestuebørnene tilbudt frugt og vand kl. ca Alle børn bliver selvfølgelig løbende tilbudt vand dagen igennem. Mellem kl og spiser vi frokost i vuggegrupperne og kl i børnehavegrupperne. Alle Frydens børn får frokost af Fryden. Vuggestuebørnene får også eftermiddagsmad, mens børnehavebørnenes forældre selv skal sørge for dette. Frem til frokost er der leg ude eller inde, ture eller andre pædagogiske aktiviteter. Der er lavet en aftale om, at den ene af stuerne på skift i ugens løb ikke er på legepladsen om formiddagen, så er de enten på tur eller inde på deres stue. Efter frokost sover de fleste børn fra vuggestuegrupperne og ind imellem enkelte børnehavebørn. Om foråret og sommeren, når der er høj solskin, er alle børn inde fra ca. kl til Der spises eftermiddagsmad inde på stuerne, men det er også muligt at spise udenfor i skyggen tidligst fra kl indtil kl Frem til lukketid er der leg ude eller inde eller andre aktiviteter som fx spil, tegne, mm. I takt med at antallet af børn bliver færre lukkes nogle stuer af, og vi samles sidst på 14

15 eftermiddagen fra ca. kl. 16 i haven eller hos Solsikkerne. Ca. kl tilbyder vi lidt frugt, brød eller ligende. Dagens rytme Vi ser måltider som det tidspunkt, hvor vi på stuerne er samlet ved borde med mulighed for at tale om, hvad vi har lavet, og hvad vi har oplevet. Vi vil gerne bruge denne fællesstund til at tale med børnene i en hyggelig atmosfære. Optakten til måltidet bringer flere rutiner ind, som børnene kender, er trygge ved og deltager aktivt i. Der er nogle situationer, der ligner hinanden fra dag til dag fx modtagelse og afhentning, børn der skal sove samt børns tryghed ved bestemte genstande. I Fryden har vi nedenstående fælles politikker og pædagogiske holdninger, vi arbejder mod. Rummelighed i forhold til børn Vi har i personalegruppen drøftet rummelighed i forhold til børn. Vi besluttede, at vi i huset arbejder med forskelligheder og anerkendelse af forskelligheder. Vores pædagogik er funderet i, at børnene skal kunne indgå i hverdagen, hvor vi vægter at de tilegner sig sociale kompetencer, selvstændighed og selvhjulpenhed. Dette er også indarbejdet i vores læreplan. Vi drøftede endvidere hvilke muligheder, der er i Fryden i forhold til udsatte børn. Vi er et hus i flere etager, hvor børnegrupperne er fordelt på tre af etagerne. Dette stiller krav til at børnene er mobile, eksempelvis lærer vi de helt små vuggestuebørn fra næsten første færd at færdes på trapper. Vi er et hus i flere etager, og selvom vi har elevator, er resten af huset ikke indrettet til fx en kørestolsbruger. Dette vil kræve ændrede adgangs - og indretningsforhold i hele huset. Kostpolitik. Visioner og mål for Frydens kostpolitik. Vores mål og vision med Frydens kostpolitik er, at have en fælles referenceramme og forståelse for, hvordan vi forholder os til mad i Fryden. En fælles referenceramme som både forældre og personale er bekendt med og handler ud fra. Vi evaluerer løbende på kostpolitikken i forhold til hverdagen i Fryden og nye kostråd. Dette gøres på møder med køkkenpersonalet, i huset og i forældrebestyrelsen og dermed blandt forældrene. Kostpolitikken bliver efter behov forandret, hvis der kommer nye ting i forhold til at opretholde en sund kostpolitik. Maden der serveres i Fryden. Det er muligt for alle børn at spise morgenmad fra kl Her serverer vi havregryn, cornflakes eller mysli med mælk eller yoghurt til. Nogle morgener vil der også være brød med eksempelvis smør til. Vi lægger stor vægt på at servere en sund, nærende og varieret kost for børnene i institutionen. Det betyder, at vi prioriterer økologisk mad højt. Til maden tilbydes enten vand eller mælk. Alle børn får frokost af Fryden. De køkkenansvarlige laver en ugentlig madplan. Børnene får generelt varm mad fire gange om ugen, hvoraf den ene er fisk. Én gang om ugen er der rugbrød. Herudover får vuggebørnene eftermiddags mad, som består af frugt og nybagt brød. Børnehavebørnenes forældre sørger selv for eftermiddagsmad. Her er pædagogerne også aktive ift at informere forældrene om 15

16 vigtigheden af, at måltidet er sundt ift børnenes behov. Der laves eks opslag omkring sund mad m.v. Den mad der bliver serveret I Fryden er desuden sammensat efter følgende råd fra Nordisk Næringsstofanbefalinger: Alder Energiprocent protein Energiprocent kulhydrat 6 12 mdr % % 1 3 år % % > 3 år % % Energiprocent fedt % % Max. 30 % Højst 10 % af energien må komme fra sukker. Dvs. at et barns samlede sukkerindtag på en dag frafrådes at overstige, hvad der svarer til 3 skefulde, 30 gram (inkl. sukker tilsat maden). Festpolitik: Ved festlige lejligheder tager vi udgangspunkt i de samme principper, som er beskrevet ovenfor. Vi vil gerne opfordre forældrene til at støtte op om vores holdning om en sund og nærende kost ved afholdelse af fødselsdag, afslutning og andet. Hvis børnene er inviteret hjem om formiddagen, er det en god idé at servere et sundt måltid mad. Til dessert kan vi f.eks. anbefale én af følgende ting: frugt, boller, kage, is eller evt. en flødebolle. Sidstnævnte kan også bruges som idéer til fødselsdage, som afholdes her i Fryden. Tanken er at begrænse sukkerindtaget og tilsætningsstofferne mest muligt. Det er både, når det afholdes her i institutionen eller hjemme hos barnet. Der serveres ikke slik i Fryden, og vi ønsker heller ikke slikposer eller andet med hjem fra festen, når børnene er til fødselsdag hos hinanden. Altså søde sager serveres kun ved festlige lejligheder og i små mængder. Traditioner omkring måltider. Vi ser måltider som det tidspunkt, hvor vi på stuerne er samlet ved borde med mulighed for at tale om, hvad vi har lavet og oplevet. Vi vil gerne bruge denne fællesstund til at tale med børnene i en hyggelig atmosfære. Optakten til måltidet bringer flere rutiner ind, som børnene kender, er trygge ved og deltager aktivt i. De børn der er store nok til det hjælper eksempelvis med at dække bord og rydde op efter måltidet. På samme måde får børnene selv lov til, at hælde/øse mad og drikkevarer op, når de er store nok til det. Børnene lærer, at man sender fade og kander rundt. Af samme grund serveres mad i skåle og på fade og ikke eksempelvis i gryder. Dét, at maden ser indbydende ud giver endvidere børnene en æstetisk oplevelse omkring spisning. Vi giver børnene god tid til at spise. De børn som er hurtige til at spise, behøver ikke vente med at gå fra bordet til alle er færdige. Dog holder vi en form for bordskik. Dette gør vi for at opnå en hyggelig og rolig stemning omkring måltidet. Børnene er også aktive ift oprydningen efter maden. Inddragelse af forældrene i Frydens kostpolitik. Frydens kostpolitik er blevet og bliver løbende diskuteret på forældrebestyrelsesmøder samt forældremøder mindst engang årligt. Herved har forældrene mulighed for at have 16

17 indflydelse på Frydens kostpolitik. Forældrebestyrelsen skal hvert andet år beslutte om vores nuværende madordning skal fortsætte i de følgende 2 år. Til inspiration henviser vi til følgende hjemmesider: Vi har haft 2 medarbejdere på kursus i kostpolitik og sammen med ledelsen, forældrebestyrelsen og køkkenpersonalet er det dem, der er tovholdere i Frydens kostpolitik. Vi offentliggør kostpolitikken via vores virksomhedsplan på vores hjemmeside og forældrene modtager en velkomstpjece, hvor de orienteres om, hvor de kan finde den. Hvis vi har børn af anden etnisk herkomst end dansk, aftales det med forældrene, hvilken mad barnet må få. Dette gælder også for børn, som er overfølsom overfor visse typer af madvarer. Generelle oplysninger Haven Børnene bruger havens faciliteter så som sandkasse, klatrestativ, cykler og motorcykler, muligheden for at løbe rundt og bevæge sig, undersøgelser af naturen i form af grene, sten, mm. Vi voksne forholder os hele tiden til, hvad der sker i haven og vi har i fællesskab udarbejdet en skriftlig aftale om vores legepladskultur, som er ophængt i haven, så den også kan læses af forældrene. Forældremøder Hvert år i oktober måned indledes et forældremøde med afholdelse af valg til forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen aflægger beretning fra årets arbejde og er ansvarlige i forhold til valg til bestyrelsen. Personalet står for planlægning af resten af mødet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Lederen fortæller om årets begivenheder eller aktuelle ting for institutionen. Herefter afholdes der møde i de enkelte grupper. I foråret afholdes et forældremøde, hvor man det pågældende år tager højde for hvad behovet er, det kan være hverdagen på stuerne, et tema / emne eller en foredragsholder der kommer med et oplæg. Dette arrangement afholdes eventuelt i fællesskab med andre institutioner. Forældresamtaler. Vi tilbyder forældresamtaler efter behov. Personale og forældrene kan når som helst bede om en forældresamtale, hvis de finder det nødvendigt. Endvidere tilbydes der en forældresamtale inden skolestart med fokus på, om barnet er skoleklar. Herudover er der 17

18 på nogle stuer de seneste år blevet tilbudt en kort årlig samtale til alle stuens forældre. Formen af forældresamtaler kan tages op de årlige forældremøder. Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsen har i 2006 udarbejdet principper for arbejdet i forældrebestyrelsen, som er indenfor de gældende retningslinier herfor, såsom arbejdet med læreplaner og den overordnede pædagogik, børnemiljøvurdering, ansættelser og budget. Disse principper ønskes revideret i år. Forældrebestyrelsen består af 6 forældrerepræsentanter + 2 suppleanter, 1 personalerepræsentant + en suppleant og leder + souschef som suppleant.. Forventninger til medarbejdere og forældre i Fryden. At man gør sig bekendt med den kultur vi har i Fryden og anerkender den. Vi vægter anerkendende kommunikation både mellem forældre og medarbejdere samt medarbejderne imellem. Ved ansættelse i Fryden forventer vi, at man sætter sig ind i det materiale man får udleveret, såsom personalehåndbog med de forskellige politikker blandt andet sundhed - og sygefraværspolitikken, legepladskulturen, arbejdspladsvurderingen, tavsheds/tilsynspligt mv. Endvidere er ledelsen og kollegaerne ansvarlige for at videregive andre informationer, som er vigtige for udførelsen af arbejdet i Fryden. Fryden skal endvidere sørge for at alle medarbejdere har førstehjælpskursus. Kurset skal af alle medarbejdere opdateres hvert 3 år. Hvis nye medarbejdere ikke har førstehjælpskursus, skal de snarest muligt til kursus heri. Endvidere oplyses det, at vi har mobil fri zone både for forældre og medarbejdere i samværet med børnene. Kerneydelser i Fryden. Omsorg Vi deler omsorg ind i fire kerne områder. Praktisk og fysisk omsorg, socialisering, udvikling /stimulering og følelsesmæssige behov. Gældende for alle områderne af omsorg er, at vi er anerkendende, empatiske og nærværende i vores dagligdag med børnene. Vores grundlag er omsorgen i alle mulige facetter. Nedenfor redegør vi for hvad og hvordan omsorgen kommer til udtryk. Praktisk og fysisk omsorg Ved den praktisk fysiske omsorg forstår vi barnets behov for mad, søvn, fysisk pleje og passende påklædning. Dette kræver en ansvarlig og så vidt mulig økologisk kostpolitik. Cremer uden parabener m.v. samt en struktur der medvirker til, at barnet er aktivt ved f.eks. bleskift, god håndhygiejne m.v.. Socialisering Socialiseringen af barnet sker både hjemme og i daginstitutionen. Barnet er en aktiv medspiller i egen udvikling og læring. I institutionen er barnet i samspil med andre børn og de voksne og er med i et fællesskab, hvor det kan opnå forskellige sociale kompetencer. 18

19 Barnet er medbestemmende og har mulighed for at få ansvar i samspil med voksne. De voksne er bevidste om, hvor meget ansvar, hvornår. Vi mener, socialiseringen bl.a. sker i de følgende punkter, hvor flere er afhængig af den voksnes engagement og overblik over hele gruppen og det enkelte barn. - Sanglege med forskellige roller - Vente på sin tur i f.eks. garderoben og når vi skal på tur - Lærer at lytte til hinanden og den voksne støtter op ved f.eks. at sige Prøv at høre, hvad han siger - Opfordres til at hjælpe hinanden i garderoben og til frokost - Forskellige fælles aktiviteter f.eks. tegne, male - Holde i hånd, når vi går på tur - Dele om legetøjet eller lege sammen med det - Tale pænt til hinanden uden at råbe - Den voksne er aktiv i konflikter, når det er nødvendigt - Den voksne hjælper med at sætte ord på i konflikter - Fælles oprydning, kom vi hjælper hinanden - At kunne tage hensyn til hinanden, lytte til hinanden - De voksne støtter børnene i at det er ok, at sige fra til det man ikke har lyst til - Samling - Anerkender, når noget godt er sket, fortælle børnene når de løser tingene godt eller hjælper hinanden eller når den voksne kan se at barnet har opnået en ny færdighed - Haven, at tage hensyn til, at der både færdes store og små derude - Fejre fødselsdage og andre fælles fester Udvikling/stimulering Vi ønsker at støtte barnets i dets udvikling. Vi har skabt en institution med trygge fysiske og psykiske rammer, hvor vi har mulighed for at støtte og udfordre barnet i dets udvikling. Vi forbereder dagen og skaber rum for både planlagte og spontane aktiviteter der tager udgangspunkt i, hvor børnene er lige nu. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, der medvirker til at skabe et positivt miljø for børnene, hvor der både er plads til læring, udvikling, stimulering, grin og ballade. Dette miljø skal være med til at fremme børnenes lyst og mod til at være aktiv deltagende i dets hverdag. - Højtlæsning med plads til fantasi og sproglig stimulering - At finde på noget nyt, den voksne går foran og er aktiv - Skabe plads til, at prøve grænser af i trygge rammer - Styrke motorikken f.eks. ture ud af huset, legepladsen, puderum, rytmik og dans - Finmotorisk f.eks. perler, klippe, klistre, male og meget mere - Støtte dem i at lege længere ad gangen, styrke deres koncentration - Synge sange, rim og remser - Legetøj med forskellige stimuli og tilpasset forskellige aldersgrupper - De voksne er medaktører i de forskellige lege og aktiviteter - At de voksne trækker sig og lader børnene afprøve nyt og spændende - At de voksne har overblik over hvad de enkelte børn har behov for 19

20 - At kunne gribe det børnene er optaget af - De voksne følger op på de forskellige aktiviteter og tiltag - Forældresamarbejde med løbende kontakt til forældrene omkring de enkelte børn Følelsesmæssige behov Vi arbejder ud fra, at alle børnene har forskellige behov. Vi ønsker at fremme en kultur, hvor alle vores børn er trygge. Netop trygheden er vigtig for en videre harmonisk udvikling af barnet, hvor det får lyst til at lege, at lære og ikke mindst lysten til at være aktiv deltagere i egen hverdag sammen med en masse andre børn og voksne. Dette kræver tydelige, aktive og empatiske voksne. Vi arbejder med følgende for at imødekomme børnenes følelsesmæssige behov. - De voksne trøster, når det er nødvendigt - De voksne griner sammen med børnene - De voksne anerkender, at barnet kan være vred, sur eller ked af det. Der sættes ord på og spørges ind til barnets forskellige oplevelser - De voksne holder om børnene - De voksne taler med forældrene om barnets hjemmeliv, de forandringer der kan være, så som at sove dårligt om natten, at blive storebror eller søster m.m. - De voksne skaber øjenkontakt med barnet - De voksne involvere sig som medarbejdere, så de får en bedre mulighed for at tyde, hvad barnet har behov for - De voksne kan lade barnet være, altså anerkende, at barnet ikke vil tale lige nu eller holdes om - De voksne kender børnene, så de kan behandles forskelligt og har blik for forskelligheden børnene imellem - At vi som voksne er forpligtiget til, at skabe kontakt med barnet for at få deres tillid og respekt - De voksne værner om barnets integritet ved at respektere børnenes valg og grænser. Læs endvidere vores læreplan for 2013, hvor vi bl.a. beskriver, hvordan vi arbejder med læreplanstemaerne og hvilke projekter vi har i 2013, Arbejdsmetoder I følgende skema kan I læse, hvordan vi i det daglige arbejder med vores kerneydelser. 1) Grundlæggende ydelse (kerneydelse) Vores kerneydelse er omsorg. Vi deler omsorg ind i fire kerne 2) Arbejdsmetode/arbejdsgang /procedure Gældende for alle områderne af omsorg er, at vi er anerkendende, 3) Beskrivelse af arbejdsmetode eksisterer: Ja/Nej Ja, blandt andet gennem vores 20

21 områder. Praktisk og fysisk omsorg, socialisering, udvikling /stimulering og følelsesmæssige behov. Praktisk og fysisk omsorg Socialisering Udvikling/stimulering Følelsesmæssige behov empatiske og nærværende i vores dagligdag med børnene. Vores grundlag er omsorgen i alle mulige facetter. Barnets behov for mad, søvn, fysisk pleje og passende påklædning. Endvidere har vi en sund og økologisk kostpolitik. I institutionen er barnet i samspil med andre børn og de voksne og er med i et fællesskab, hvor det kan opnå forskellige sociale kompetencer. Barnet er medbestemmende og har mulighed for at få ansvar i samspil med voksne. De voksne er bevidste om, hvor meget ansvar, hvornår. Vi har skabt en institution med trygge fysiske og psykiske rammer, hvor vi har mulighed for at støtte og udfordre barnet i dets udvikling. Vi skaber rum for både planlagte og spontane aktiviteter, der tager udgangspunkt i, hvor børnene er lige nu. Dette miljø skal være med til at fremme børnenes lyst og mod til at være aktiv deltagende i dets hverdag. Vi arbejder ud fra, at alle børnene har forskellige behov. Vi ønsker at fremme en kultur, hvor alle vores børn er trygge. Dette gør vi ved at anerkende og støtte børnene i deres følelser og behov. At kunne udtrykke og håndtere egne følelser på en sund måde er vigtig for en videre harmonisk udvikling af barnet. Endvidere støtter vi børnene i at udvikle empati, da dette er en meget vigtig egenskab i samspillet med andre. læreplan, virksomhedsplan og beskrivelsen af vores kerneydelser. Ja, blandt andet gennem vores kostpolitik Ja, blandt andet gennem vores læreplan, virksomhedsplan og beskrivelsen af vores kerneydelser. Ja, blandt andet gennem vores læreplan, virksomhedsplan og beskrivelsen af vores kerneydelser. Ja, blandt andet gennem vores læreplan, virksomhedsplan og beskrivelsen af vores kerneydelser. 21