Titelblad Denne specialisering er udarbejdet af Mette Wiik Kristensen, 8. semester, Sociologi, Aalborg Universitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad Denne specialisering er udarbejdet af Mette Wiik Kristensen, 8. semester, Sociologi, Aalborg Universitet."

Transkript

1 Titelblad Titelblad Denne specialisering er udarbejdet af Mette Wiik Kristensen, 8. semester, Sociologi, Aalborg Universitet. Projektperiode: 1. februar til 9. juni 2011 Antal ord: 8666 (eksklusiv litteraturliste og bilag) Vejleder: Claus D. Hansen Mette Wiik Kristensen Den søde model på forsiden er min lillesøster, Line. Hun er 14 år og bor i Holstebro. 1

2 Ungt moderskab og sundhed 2

3 Titelblad Indhold Titelblad... 1 Indledning... 4 Ungt moderskab... 4 Konsekvenser for mødre og børn... 6 Mekanismer... 7 Alder eller social baggrund?... 8 Opsamling... 9 Materiale og metode Vestliv Metode Operationalisering af begreber Resultater Sammenligninger med andre undersøgelsers resultater Diskussion Mekanismernes virkning Baggrundens effekt på både sundhed og moderskab Større marginalisering og stigmatisering i fremtiden? Kausalitet eller korrelation? Konklusion? Litteraturliste Bilag Bilag

4 Ungt moderskab og sundhed Indledning Denne opgave handler om sammenhængen mellem unges sundhed og trivsel og deres mødres alder. Flere undersøgelser viser, at der findes en negativ sammenhæng mellem en mors (unge) alder og hendes børns sundhed og trivsel. Det viser sig for eksempel for babyer ved øget sandsynlighed for lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og lille af svangerskabsalder (Paranjothy 2009:242). Hos store børn ses det ved større sandsynlighed for narkomani, psykiske lidelser og problemer i hjemmet (Christoffersen 2004:89). Denne opgave har til formål at bidrage med ny viden til emnet om konsekvenserne af at have en ung mor. Først og fremmest er det interessant at afprøve sammenhængene på en yngre kohorte end de, der er refereret til i tidligere undersøgelser for at bringe denne viden tættere på nuværende forhold. I det refererede danske eksempel om konsekvenser for store børn af unge mødre er kohorten fra 1966, men her vil blive anvendt data fra en kohorte født i Dette er relevant, da udviklingen viser færre og færre unge mødre, og gruppen derfor virker mere marginaliseret i slutningen af 1980 erne frem for midten af 1960 erne, hvor ungt moderskab var et mindre usædvanligt fænomen (Befolkningens udvikling 2010:30+37). Dernæst er det interessant at bidrage med viden omkring større børn af unge mødre og ikke blot babyer, da det oftest er disse, der laves undersøgelser om. Slutteligt er det relevant at problematisere tendensen til blot at lave direkte sammenhænge mellem alder og sundhed, uden at skele til baggrundsfaktorer, der er bevidst at have indflydelse på sundheden og derfor kan påvirke resultaterne (Rasmussen 2007:435). Dette er ofte gjort i engelske og amerikanske undersøgelser, som vil blive gennemgået i det kommende, men er nyt i Danmark. Ungt moderskab Først er her en præsentation af det unge moderskab. Det har ikke altid været så usædvanligt at være ung mor, som det er i dag, og ved hjælp af demografiske begreber er her et kort overblik over ændringer i fertiliteten siden midten af 1960 erne, hvor den anden demografiske transition startede. Dette betød blandt andet udsættelse af ægteskabet og senere børnefødsler, og markerer ændringen til de fertilitetstendenser, der ses i dag (Knudsen og Valle 2006:165). I figur 1 ses et overblik over de aldersbetingede fertilitetsrater i Danmark fra 1966 til De aldersbetingede fertilitetsrater er et mål for hvor mange børn, der fødes pr kvinder i de pågældende aldersgrupper i de enkelte år. Målet er relativt, så der tages højde for hvor mange kvinder, der absolut kan bidrage til reproduktionen i de forskellige kohorter. Den generelle fertilitetsrate er summen af de aldersbetingede fertilitetsrater (Knudsen 2007:58f). 4

5 Indledning Figur 1. De aldersbetingede fertilitetsrater for grupperne år, år og år samt den generelle fertilitetsrate år år år Generel fertilitetsrate Befolkningens udvikling 2010:30 Fra den viste figur og anden baggrundsviden om fertilitet vil her blive præsenteret nogle generelle bemærkninger omkring fertiliteten gennem årene og beskrive aldersgruppernes udvikling over tid. I 1966 var fertiliteten generelt høj, og der blev født mange børn i alle aldersgrupper. Mange kvinder fik børn tidligt i livet, og grupperne af de unge kvinder har da også en høj fertilitet, selv hvis man sammenligner med tidligere perioder. De tidlige børnefødsler var for nogle et aktivt valg, mens det for andre mere blev et spørgsmål om tvang, da der kun fandtes få (og ulovlige) muligheder for at undgå graviditet, hvis en kvinde da ikke helt undgik at være seksuelt aktiv. Fra midten af 1960 erne og frem falder fertiliteten i alle aldersgrupper, og der er flere ting på spil i denne periode. For det første udsætter mange kvinder fødslen af deres første barn i forhold til tidligere, og desuden stopper kvinderne tidligere med deres sidste børn, så børneflokkene bliver heller ikke så store. Dette kan lade sig gøre ved hjælp af øgede præventions- og abortmuligheder, som for eksempel p-pillens frigivelse i 1967 og retten til fri abort i 1973, og kvinderne (samt deres partnere) gives en større grad af frihed til at træffe valg omkring graviditet og fødsler. I 1983 er fertiliteten på det laveste nogensinde, men derefter begynder den at stige igen. Mange af de kvinder, der har udskudt børnefødslerne de seneste år, begynder nu at få børn, og børneflokkene bliver desuden større. Stigningen sker derfor især i de ældste aldersgrupper fra år, der har udskudt deres børnefødsler i slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne. De unge kvinder får stadig relativt færre og færre børn, gruppen udskyder altså generelt stadig at få børn til et senere tidspunkt (Knudsen 2007:56). Denne tendens med stadig stigende fertilitet for de ældre kvinder og stadig faldende fertilitet for de yngre kvinder ses forstærket frem til 2009, hvorfra de seneste tal stammer. Desuden kan det ses på den viste graf, hvordan spændet mellem den generelle fertilitetsrate og raten for de årige kvinder formindskes, hvilket kan give en visuel indikation på, hvordan udvikling har været, og det i dag næsten udelukkende er denne ældre aldersgruppe, der føder børnene. 5

6 Ungt moderskab og sundhed Gruppen af helt unge kvinder, der føder børn, er altså blevet mindre siden midten af 1960 erne, og hvis denne tendens fortsætter vil denne gruppe blive endnu mindre i fremtiden. Det tyder altså på, at det bliver mere og mere usædvanligt for kvinder at få børn, mens de er unge. I USA og England, hvorfra mange af de undersøgelser der vil blive refereret til i det kommende stammer, bliver andelen af unge mødre ligeledes mindre. Ikke desto mindre fødes der væsentligt flere børn af unge mødre i disse lande end i Danmark, hvorfor det også opfattes som et større problem. I Danmark fødtes der for eksempel i 2001 blot 10 børn af årige kvinder, mens der i England fødtes 30 og i USA næsten 50 (Christoffersen 2004:83). Men hvornår er en kvinde, der får et barn, at betegne som ung? Dette begreb kan operationaliseres på flere måder. For eksempel beskæftiger mange sig med teenagemødre, aldersgruppen år, som de benævner unge mødre. Dette er dog en lidt snæver definition, da gruppen af teenagemødre for det første er meget lille, jævnfør gennemgangen af de aldersbetingede fertilitetsrater ovenfor, og for det andet ikke dækker hele det aldersspænd hvori det er usædvanligt at få et barn, da det er det også for de lidt ældre kvinder. En anden mulighed er at anvende de femårs-aldersgrupper, der traditionelt bruges i demografiske analyser og indenfor disse forholde sig til grupperne år og år som unge mødre. Begge disse grupper har haft en stor nedgang i det relative antal fødsler siden midten af 1960 erne, og kvinderne i disse aldersgrupper fødte i 2009 blot 48,3 børn pr kvinder mod 320,2 børn i de andre aldersgrupper, jævnfør figur 1. Det er altså på mange måder usædvanligt at blive mor helt op til starten af 20 erne. En tredje mulighed er at placere sig herimellem. Der er ingen tvivl om, at teenagemødre er unge, men måske er det urimeligt at medtage mødrene midt i 20 erne i denne kategori? Derfor kunne en tilgang også være aldersgruppen år. Denne aldersgruppe er for eksempel én, der finder praktisk anvendelse i mange kommuner i landet, hvor unge mødre, der typisk defineres som under 23 år får tilbud om aldersbegrænsede mødre-cafeer eller mødregrupper. Dette gælder for eksempel Helsingør Kommune (www.sundhedstjenesten.helsingor.dk). I denne opgave vælges både at analysere på grupperne af unge født af kvinder op til 22 år og op til 24 år. Rent praktisk vil grupperne indeholde mødre på 16 til 22 år og 16 til 24 år, da det anvendte datasæts yngste mor var 16, da hun fik sit barn. Yderligere beskrivelser af datasætter følger. Begge disse operationaliseringsmåder giver gode muligheder for at vise valide statistiske resultater og begge aldersgrupper er rimelige at definere som unge. Konsekvenser for mødre og børn I det foregående ses det, hvordan kvinder vælger at føde børn senere og senere i livet, og ungdomslivet reserveres til at få styr på uddannelsen, karrieren, manden, huset og livet generelt. Specielt uddannelse fylder meget, tager længere tid af ungdomsårene og angives som hovedårsag til at børnefødsler udskydes (Lappegård og Brunborg 2004:100). Af mange opfattes det unge moderskab, måske netop i forlængelse af det foregående, som et socialt problem, fordi det bliver normalt at have opnået disse ting. For eksempel beskriver Mogens Nygaard Christoffersen således om de unge mødre: 6

7 Indledning Ofte vil tidligt moderskab være forbundet med kort skoleuddannelse, manglende erhvervsuddannelse, lav indkomst, afhængighed af overførselsindkomster eller mindre prestigefyldte job. Det korte eller mangelfulde uddannelsesforløb giver færre muligheder for at få et vellønnet job. (Christoffersen 2004:86) Det kan af flere grunde være uhensigtsmæssigt at sammenligne yngre og ældre mødre, når det gælder uddannelse, job og indtægt, da de unge kvinder naturligvis ikke har haft tiden til at opnå det samme som de ældre kvinder. Christoffersen nævner da også, at nogle af de unge kvinder vinder terræn, men ikke alle, og selv senere i livet vil der være forskelle, så de unge mødre når ikke altså ikke at indhente de ældre kvinder på disse punkter (Christoffersen 2004:86). Det tyder altså umiddelbart på, at det har konsekvenser for kvinder, når de vælger at få børn tidligt i livet. Derudover har flere studier fundet frem til, at det også har konsekvenser for børn at være født af en ung mor (Paranjothy m.fl. 2011:242). I amerikanske undersøgelse forbindes tidlig moderskab med konsekvenser som for tidlig fødsel, har lav fødselsvægt, lille af svangerskabsalder, dårlige tilstand efter fødslen (målt ved Apgar score) samt forhøjet risiko for spædsbarnsdødelighed (Chen m.fl. 2007). Om det samme skriver Christoffersen, at de unge kvinders store børn har større sandsynlighed for at blive anbragt udenfor hjemmet, opleve familiens opløsning, opleve vold i familien, ungdomsarbejdsløshed, narkomani, psykiske lidelser og selvmordsforsøg. For drengene vil der være større risiko for at blive dømt for voldskriminalitet, og pigerne har selv større risiko for at blive teenagemødre (Christoffersen 2004:89). Mekanismer En vigtig overvejelse er, hvordan man forestiller sig, at alderen har en effekt på børn af unge kvinder. Der findes flere mekanismer inden for sundheds- og sygdomssociologien, der kan finde anvendelse som forklaringsmekanismer i sociale forskelle i sundhed, og disse vil også kunne finde anvendelse i denne opgave. For det første kunne man forestille sig, at det er den livsfase, kvinden er i, når hun får et barn, der påvirker barnet. Når moren er meget ung er det meget sandsynligt, jævnfør Christoffersen, at hun har en lav indtægt, enten som studerende eller i et lavindkomstjob på grund af lavt uddannelsesniveau. Dette har betydning for, hvor familien har mulighed for at bosætte sig og hvilke muligheder, de har for forbrug, for eksempel indkøb af sund og nærende mad, samt muligheden for at deltage i sportsaktiviteter. Dette bekræftes af den materialistiske/struturelle mekanisme, hvor individet betragtes som et offer af de strukturelle muligheder, der forbindes med deres position (Elstad 2000:43f). Det er især den redefinerede version af den materialistiske/struktuelle mekanisme, der er relevant i denne sammenhæng, da den fremhæver, hvordan forskellige positioner i samfundet fører til forskellige eksponeringer af uhensigtsmæssige faktorer af enhver art, for eksempel støj, sundhedsadfærd, arbejdsbetingelser med videre, hvilket har tendens til at påvirke helbredet negativt hos de lavere sociale positioner (Elstad 2000:52). Derudover kunne det tænkes, at det er kvindes livserfaring (eller i dette tilfæde: mangel på samme), der påvirker barnet i en uhensigtsmæssig retning. Hvis kvinden ikke har den rette ballast til at være en god 7

8 Ungt moderskab og sundhed rollemodel for barnet, kan det være svært at lære barnet gode vaner. Dette bekræftes af mekanismen, der finder sin forklaring i adfærd og livsstil. Denne forklaringsmekanisme efterlader individet med større handlekraft end den materialistiske/strukturelle mekanisme, men ens sociale position menes stadig at have effekt på den måde, individet vælger og har mulighed for at handle. Fokus er her især på KRAM-faktorne, hvor individet menes at kunne påvirke sin sundhed ved at være mere eller mindre hensigtsmæssig i forhold til disse, og dette påvirkes i høj grad af individets evner, motivation, informationsniveau med videre (Elstad ff). Derudover kan der være tale om, at individet (mere eller mindre bevidst) vælger en bestemt livsstil, der har grobund i dets sociale position, og som påvirker sundheden. Det kunne for eksempel være en fattigdoms-livsstil hos de lavere sociale positioner (Elstad 2000:58). Slutteligt kan man forestille sig, at morens unge alder i sig selv virker stigmatiserende på både mor og barn, hvilket fører til de negative påvirkninger. Hvis andre omkring kvinden og barnet (både personlige relationer og fagligt personale) opfatter dem som særligt sårbare på grund af kvindens alder, kan de have tendens til selv at placere sig, som andre (ubevidst) forventer af dem. Denne betragtning er også en del af den psykosociale forklaringsmekanisme, hvor det påpeges, at årsagen til, at de lavere sociale positioner handler uhensigtsmæssigt i forhold til sundhedsadfærd, skal findes i en reaktion på stress og forventninger fra omverdenen (Elstad 2000:69). Alder eller social baggrund? Udenlandske undersøgelser viser imidlertid, at det ikke er tilstrækkeligt at gengive sociale og medicinske konsekvenser, som nævnt ovenfor, blot sammenholdt med alder, da der må være mere på spil i disse sammenhænge. For eksempel har Simon Duncan skrevet et review, hvor han gennemgår noget af den amerikanske og engelske forskning i emnet. Her beskæftiger han sig med forskellene mellem den offentlige og politiske opfattelse af problemet og de faktiske omstændigheder for unge mødre. Ungt moderskab bliver især i England og USA betragtet som et meget stort socialt problem, for eksempel i forhold til Skandinavien hvor tallene som vist tidligere jo også er meget mindre, men forskning tyder nærmere på, at de konsekvenser, der normalt forbindes med ungt moderskab, i højere grad kan relateres til kvindens sociale baggrund end dét, at de bliver mødre. Når kvinderne sammenlignes med andre, der ligner dem, forsvinder forskellene nemlig mellem de, der føder børn, og de, der ikke gør. Dette gælder både for de konsekvenser, det kan have for moren og for børnene født af unge mødre. Ligeledes gælder det både de sociale faktorer, som uddannelsesniveau og indtægt (Hoffman 1998:237) og sundhedsfaktorer, helbred og livsstil (Cunnington 2001). Derudover gengiver Duncan, at flere kvalitative undersøgelser har fundet, at mødrene oplever større livskvalitet, og større gå-på-mod i forhold til uddannelse og job efter de har fået børn, hvilket endog kunne få én til at tænke, at det ligefrem kunne være en fordel(bell mv. 2004; Duncan 2005: 2ff). Disse betragtninger kan ligeledes understøttes af ideerne fra den artefakte mekanisme, hvor der sættes spørgsmålstegn ved ægtheden i undersøgelserne. I den artefakte mekanisme argumenteres der for, at konsekvenserne af social position enten overdrives eller underdrives på grund af forkerte målinger (Elstad 2000:33f). Der kan både sættes spørgsmålstegn ved målingen af sundhed, men i dette tilfælde er det i højere grad den sociale position, der kan være problematisk. Ved at betragte de direkte sammenhænge mellem alder (betragtet som en social position) og sundhed risikeres det, at vigtige nuancer udelades, da 8

9 Indledning gruppen af unge mødre kan være skævt fordelt i forhold til resten af befolkningen, og derfor i sig selv vil overproducere uhensigtsmæssig adfærd. For at tilgodese dette problem er det derfor vigtigt at sikre, at målingerne og analyserne bliver så udtømmende som muligt. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke findes nogen danske studier, der tager højde for sociale og økonomiske forskelle, når de har analyseret effekterne af ungt moderskab. Her har kun været tradition for at undersøge sammenhænge direkte med alder, og det er med baggrund i disse betragtninger, at det er relevant at mene, at denne opgave kan bidrage med noget nyt til feltet. Opsamling På baggrund af det ovenstående bliver formålet med denne opgave er derfor at undersøge 1) om der er en sammenhæng mellem mødres alder og deres børns sundhed og trivsel, og 2) hvorvidt denne sammenhæng kan forklares af baggrundsfaktorer, som uddannelse, indkomst, skilsmisse og etnicitet, eller om alder har en selvstændig betydning. 9

10 Ungt moderskab og sundhed Materiale og metode I dette afsnit vil der være en beskrivelse af det anvendte datamateriale, en gennemgang af metodetilgangen og slutteligt en operationalisering af de anvendte begreber. Vestliv Til at udføre denne opgave er lånt data fra undersøgelsen VestLiv. VestLiv er et forløbsstudie som er udarbejdet af en forskergruppe fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning i samarbejde med Aarhus Universitet. Formålet med undersøgelsen er at studere sammenhængen mellem social status og helbred. Udvalgt til undersøgelsen er kohorterne fra 1983 og 1989 født i det tidligere Ringkøbing Amt i Vestjylland. Der er gennemført flere interviewrunder, hvor de unge har svaret på spørgeskemaer. Første gang var i 2004, og derudover er der spurgt i 2007 og Det er planlagt at følge de unge hele livet, for at kunne vurdere, hvordan barndoms- og ungdomsforhold påvirker voksenlivet (www.amkherning.dk). I denne opgave er der fokuseret på kohorten født i 1989, som er den yngste. Der anvendes svar på spørgeskemaer fra 2004, hvor børnene er 14/15 år gamle og 2007, hvor børnene er 17/18 år gamle. Kohorten født i 1989 i Ringkøbing Amt bestod af 3687 individer, hvoraf 3057 svarede på spørgeskemaet i 2004, hvilket giver en besvarelsesprocent på denne del på 83. Nogle meldte sig ud af studiet, men i 2007 var der 3293 individer tilbage, og af disse svarede 2328 på det andet spørgeskema, hvilket giver en besvarelsesprocent på 71 (Rasmussen m.fl., 2010:2). Informanterne fra Vestliv er registreret med CPR-numre, og det er derfor muligt at trække på baggrundsdata fra Danmarks Statistik, der vedrører de enkelte respondentfamilier. Der anvendes oplysninger om de valgte baggrundsfaktorer fra Danmarks Statistik i analysen i stedet for selvrapporterede oplysninger, da disse er meget præcise. Metode Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i et sammenlignende design. Det betyder, at der sammenlignes to grupper af unge, én gruppe med unge mødre overfor resten af undersøgelsesgruppen, der har ældre mødre. Morens alder er dermed den uafhængige variabel. De afhængige variable er selvrapporterede mål for sundhed og trivsel. Derudover opereres også med en række kontrolvariable, der skal kontrollere for morens sociale baggrund. En operationalisering af disse begreber vil være at finde i det næste afsnit. Disse sammenhænge vil blive målt ved hjælp af logistisk regression. I en logistisk regression anvender man variable, der er (eller bliver) kodet dikotomt med svarkategorierne 1 og 0. I dette tilfælde vil en variabel være kodet som 1, hvis den unge angiver en uhensigtsmæssig adfærd og 0, hvis den unge angiver hensigtsmæssig adfærd. De unge er for eksempel blevet spurgt, hvorvidt de ryger. Hvis de har svaret ja er variablen kodet til 1, hvis de har svaret nej er den kodet til 0. De andre afhængige variable er kodet efter samme princip. Formålet med logistisk regression bliver dernæst at finde sandsynligheden for succes i de to grupper, der sammenlignes, og det udtryk, man ofte bruger herom er odds ratio. Den gruppe, man er interesseret i fungerer som basisgruppe, mens den anden er sammenligningsgruppe. I dette tilfælde er 10

11 Materiale og metode gruppen af unge med unge mødre basisgruppen og gruppen af unge med ældre forældre er sammenligningsgruppen. Hvis odds ratio er lig med (eller meget tæt på) 1 på en given uafhængig variabel, så er det er udtryk for, at de to grupper, der sammenlignes, er ens. Hvis odds ratio er større end 1, betyder det, at der er større sandsynlighed for at de unge med unge forældre viser uhensigtsmæssig adfærd eller har dårlig sundhed, og hvis odds ratio mindre 1 er der større sandsynlighed for uhensigtsmæssig adfærd eller dårlig sundhed blandt de unge med ældre forældre (Agresti og Finlay 2009:483ff). Logistisk regression kan desuden håndtere flere variable på én gang, hvilket vil blive anvendt her. Derfor opstilles en model, der kontrollerer sandsynlighederne for baggrundsvariable, og den odds ratio, der fremkommer deraf, er derfor betinget af, at man forestiller sig, at grupperne, der sammenlignes er ens, hvad angår de kontrollerede variable. Altså, at man udligner forskellene i basis- og sammenligningsgrupperne, for at kunne have et sammenligningsgrundlag, der ikke forstyrres af andre variable, der kunne tænkes at påvirke sammenhængen (i hvert fald de andre valgte variable) (Agresti og Finlay 2009:488ff). I denne opgave betyder det helt konkret, at resultaterne fra to modeller vil blive præsenteret i resultatafsnittet. Først den bivariate sammenhæng, altså den direkte sammenhæng mellem mødrenes alder og de givne mål for sundhed og trivsel. Derudover vil sammenhængene justeret for baggrundsfaktorerne uddannelse, indkomst, skilsmisse og etnicitet blive præsenteret. Hvis den bivariate analyse viser sig, at være lig med eller tæt på 1, så kunne det tyde på, at der ikke er stor forskel mellem grupperne, uagtet baggrundsforhold. Hvis der sker en ændring i odds ratio, når man sammenligner den bivariate og den justerede analyse, så kunne det tyde på, at det er baggrundsfaktorerne, der forklarer, hvorfor der er forskel på grupperne, og ikke morens alder. Operationalisering af begreber Det følgende vil være en gennemgang af de begreber, der er blevet præsenteret i indledningen. Det første vigtige begreb, en ung mor, er blevet operationaliseret i indledningen i afsnittet omkring Ungt moderskab. Konklusionen på dette afsnit var at anvende to grupper af unge mødre, én gruppe på år samt én gruppe på år. Her vil være en operationalisering af sundhed og trivsel, samt af de baggrundsvariable, der anvendes som kontrol. Sundhed og trivsel Som undersøgelsens afhængige variable er identificeret en række mål for sundhed og trivsel. Inspirationen til disse er både fundet hos generelle mål for sundhed, dette gælder for eksempel KRAM-faktorer, eller konsekvenser, der er blevet rapporteret som problemfyldte i andre undersøgelser, for eksempel teenagegraviditet, alkohol- og narkotikaproblemer eller psykiske problemer. De angivne variable er målt i 2004, hvor børnene var 14/15 år, hvis ikke andet er angivet. En detaljeret gennemgang af de valgte variable og kodningen af disse kan ses i bilag 1. De valgte variable omhandler: 11

12 Ungt moderskab og sundhed Motion De unge har svaret på, hvorvidt de dyrker sport udenfor skoletid (samt en angivelse af, hvilken type sport, der var tale om) og hvorvidt de dyrker 1 times motion om dagen, som det anbefales børn og unge af Sundhedsstyrelsen (www.altomkost.dk). Rygning, alkohol og stoffer De unge har angivet, om de ryger og om de drikker alkohol. Omkring alkohol har de unge både svaret på, hvorvidt de har drukket én gang i løbet af den sidste måned og/eller hvorvidt de har drukket sig fulde. Desuden har de svaret på, hvorvidt de håndterer problemer i hverdagen ved at bruge enten alkohol eller stoffer. Overvægt De unges BMI er udregnet på baggrund af selvrapporterede oplysninger om højde og vægt. Den unge er markeret som overvægtig, hvis BMI overstiger 23,29, hvilket er grænsen for overvægt ved den aldersjusterede BMI. Psykiske problemer Der er svaret på, hvorvidt de unge føler, at de er blevet mobbet, om de har følt sig deprimerede, om de har tænkt på eller forsøgt selvmord. Arrestation, teenagegraviditet og beskæftigelse for ældre unge For de unge mænd undersøges det, om de har været arresteret og for de unge kvinder undersøges det, om de har været uønsket gravide. For alle undersøges det, om de skulle være udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Disse variable er målt ved 17/18-års alderen. De er angivet som konsekvenser af ungt moderskab af for eksempel Mogens Christoffersen, jævnfør indledningen. Baggrundsfaktorer Det centrale aspekt i denne opgave er, at kontrollere sammenhængen mellem mødrenes alder og deres store børns uhensigtsmæssige sundhedsadfærd og dårlige trivsel for baggrundsfaktorer, der også kunne tænkes at have en betydning for disse. Dette for at kunne vurdere, hvor stor den selvstændige betydning er af alder. De baggrundsfaktorer, der kontrolleres for, er: husstandens højeste uddannelse, husstandsindkomst, etnicitet og skilsmisse. Grunden til at disse er valgt er, at de tidligere har været forbundet til både forskelle i sundhed, men også forskelle i reproduktionsmønstre. For eksempel har indkomst og uddannelse effekt på sundheden jævnfør Kjøller mv. Etnicitet forbindes med en højere hyppighed af teenagegraviditeter og fødsler, blandt andet i en amerikansk undersøgelse af Coley og Chase-Landsdale. I nogle amerikanske og engelske undersøgelser (for eksempel Paranjothy m.fl. 2009:239) kan der ses forskelle mellem regioner/landsdele, når det gælder sammenhængen mellem alder og sundhed, og det kunne ligeledes være relevant at kontrollere for dette aspekt. Det betyder imidlertid ikke meget i denne 12

13 Materiale og metode forbindelse, da alle data er indsamlet i det samme område (Vestjylland). Skulle man lave en undersøgelse på nationalt plan kunne det dog være interessant, at tage højde for denne faktor også. Oplysninger til disse baggrundsfaktorer bliver, som tidligere nævnt, hentet fra Danmarks Statistik for de enkelte respondentfamilier. 13

14 Ungt moderskab og sundhed Resultater Tabel 1 viser hyppigheden af risikoadfærd for unge, født af henholdsvis mødre mellem 16 og 22 år og mødre ældre end 22 år samt hyppigheden for alle unge. Tabellen viser, at der for nogle mål for sundhed og trivsel ses forskelle mellem de unge, der er født af unge mødre, og de, der er født af ældre mødre, mens der for nogle mål umiddelbart ikke ses stor forskel. Det er især på variablene omhandlende motion, rygning, mobning, depression, selvmord, arrestation, uønsket graviditet og manglende arbejde/uddannelse, at der umiddelbart ses forskelle mellem grupperne, og hyppigheden af uhensigtsmæssig adfærd er ved alle de nævnte større for unge født af mødre mellem 16 og 22 år. Ved de andre faktorer ses der ingen eller kun lidt forskel. Tabel 1. Hyppighed af risikoadfærd for unge født af henholdsvis mødre mellem år, mødre over 22 år, samt gennemsnit. Procent. Hyppighed Mor mellem Mor over Alle 16 og 22 år 22 år Ikke sportsaktiv udenfor skoletid, 14/15 år 24,1 % 15,8 % 16,5 % Dyrker ikke én times motion om dagen, 14/15 år 77,5 % 76,8 % 76,8 % Ryger, 14/15 år 21,2 % 11,9 % 12,8 % Drikker mindst én gang om måneden, 14/15 år 58,6 % 56,0 % 56,2 % Drikker sig fuld mindst én gang om måneden, 14/15 år 38,3 % 37,6 % 37,6 % Overvægtig, 14/15 år 13,5 % 12,6 % 12,7 % Mobbet i skolen, 14/15 år 31,4 % 24,4 % 25,0 % Har følt sig deprimeret, 14/15 år. 12,3 % 8,1 % 8,5 % Håndterer problemer med alkohol el. stoffer, 14/15 år 9,4 % 8,2 % 8,3 % Har tænkt på selvmord, sidste 12 måneder, 14/15 år 27,1 % 15,9 % 16,9 % Har forsøgt selvmord, sidste 12 måneder, 14/15 år 4,2 % 3,6 % 3,7 % Har været arresteret, 17/18 år (kun mænd) 5,5 % 2,8 % 3,0 % Har været uønsket gravid, 17/18 år (kun kvinder) 3,9 % 2,5 % 2,6 % Uden arbejde eller uddannelse, 17/18 år 4,8 % 1,4 % 1,7 % Tabel 2 viser resultaterne af logistisk regression for de unge født af kvinder mellem 16 og 22 år. Resultaterne viser, at de unge har mindre sandsynlighed for at være sportsaktive udenfor skoletid, større sandsynlighed for at ryge, større sandsynlighed for at blive mobbet i skolen, større sandsynlighed for at have overvejet selvmord og meget større chance for ikke at være under uddannelse eller i arbejde. 14

15 Resultater Når der justeres for sociale faktorer bliver sandsynligheden for at deltage i sportsaktiviteter udenfor skoletid større, men stadig mindre end for unge født af ældre mødre. Risikoen for at ryge bliver væsentlig mindre, dog er den stadig større end for unge født af ældre mødre. Når der justeres for sociale faktorer er der ikke længere en signifikant forskel for hyppigere at blive mobbet i skolen. Risikoen for at have overvejet selvmord formindskes, men er stadig større end for gruppen med ældre mødre. Ligeledes formindskes risikoen for ikke at være under uddannelse eller arbejde, men den er stadig større, når der justeres for baggrundsfaktorer. For de andre faktorer ses der ingen signifikante sammenhænge. Der ses dog flere af de samme tendenser, som nævnt ovenfor. Når der justeres for klasse bliver odds ratio tættere på 1, og det tyder altså på, at der ikke er forskel mellem grupperne. Dette gælder for eksempel de unge, der svarer, at de håndterer problemer med alkohol eller stoffer eller de unge kvinder, der har været ønskede gravide. Mange af sammenhængene er desuden tæt på 1 allerede i den bivariate analyse, hvilket kunne tyde på, at der som udgangspunkt ikke er stor forskel mellem grupperne, selvom der formodentlig er for få besvarelser til, at sammenhængen er statistisk signifikant. Det gælder for eksempel forbrug af alkohol (begge spørgsmål) og overvægt. Der er desuden lavet samme analyse af gruppen af unge med mødre mellem 15 og 24 år. Resultaterne er stort set ens med disse og kan ses i bilag 2. De relevante forskelle består i, at: Ikke sportsaktiv udenfor skoletid ikke er signifikant i den justerede sammenhæng, dog ses der en ændring af odds ratio som i denne analyse. Dyrker ikke én times motion om dagen er signifikant i den justerede analyse, odds ratio er ligeledes lavere end 1. Håndterer problemer med alkohol eller stoffer er signifikante med højere odds ratio end her. Tænkt på selvmord er ikke signifikant. 15

16 Ungt moderskab og sundhed Tabel 2. Sammenhæng mellem mors alder og problematiske udfald hos børnene ved 14/15 og 17/18 års alderen. Mor op til 22 år. Bivariate sammenhænge samt sammenhænge justeret for husstandens højeste uddannelse, husstandindkomst, etnicitet og skilsmisse. 95% konfidensintervaller Odds ratio Bivariat sammenhæng Justeret sammenhæng Ikke sportsaktiv udenfor skoletid, 14/15 år 1,789 (1,321-2,427) *** 1,503 (1,115-2,101) ** Dyrker ikke én times motion om dagen, 14/15 år 1,038 (0,760-1,416) IS 0,864 (0,626-1,192) IS Ryger, 14/15 år 1,908 (1,369-2,658) *** 1,559 (1,104-2,201) * Drikker mindst én gang om måneden, 14/15 år 1,076 (0,827-1,399) IS 1,051 (0,800-1,381) IS Drikker sig fuld mindst én gang om måneden, 14/15 år 1,064 (0,812-1,395) IS 0,978 (0,740-1,294) IS Overvægtig, 14/15 år 1,009 (0,672-1,515) IS 0,851 (0,560-1,294) IS Mobbet i skolen, 14/15 år 1,340 (1,008-1,782) * 1,236 (0,922-1,657) IS Har følt sig deprimeret, 14/15 år. 1,142 (0,677-1,927) IS 0,987 (0,574-1,695) IS Håndterer problemer med alkohol el. stoffer, 14/15 år 1,273 (0,720-2,248) IS 1,049 (0,581-1,896) IS Har tænkt på selvmord, sidste 12 måneder, 14/15 år 1,632 (1,121-2,376) * 1,536 (1,040-2,268) * Har forsøgt selvmord, sidste 12 måneder, 14/15 år 1,113 (0,545-2,271) IS 0,929 (0,444-1,944) IS Har været arresteret, 17/18 år (kun mænd) 1,315 (0,458-3,775) IS 1,157 (0,392-3,412) IS Har været uønsket gravid, 17/18 år (kun kvinder) 1,464 (0,508-4,222) IS 0,916 (0,308-2,723) IS Uden arbejde eller uddannelse, 17/18 år 6,210 (2,279-16,922) *** 4,330 (1,509-12,426) ** * p < 0,05 ** p < 0,01 ** p < 0,001 IS = Ikke signifikant Sammenligninger med andre undersøgelsers resultater Der findes, som nævnt i indledningen, ikke mange undersøgelser af konsekvenserne af ungt moderskab for store børn sundhed og trivsel. Her vil dog blive gennemgået en sammenligning af resultater fra de undersøgelser, der ligner. Først vil der være sammenligninger med Mogens Christoffersens danske resultater fra en undersøgelse om en kohorte fra Sammenfaldende med denne opgave er risikofaktorer angående narkomani, selvmordsforsøg, teenagegraviditeter, kriminalitet (dog kun voldskrinimalitet) og ungdomsarbejdsløshed (Christoffersen 2004:89). Christoffersens undersøgelse viser forhøjet risiko for narkomani. Ligeså gør undersøgelsen her i den bivariate analyse, odds ratio er 1,2, dog ikke med et statistisk signifikant resultat. Når der kontrolleres for baggrundsfaktorer ændres odds ratio til næsten 1, hvilket kunne tyde på, at sammenhængen påvirkes af disse, og alderen har næppe nogen selvstændig betydning. Det er dog værd at bemærke, at der i begge undersøgelser er meget få individer, der tilkendegiver problemer med narkomani, og det er derfor svært at give noget entydigt resultat på denne problemstilling, men det tyder dog på, at der ikke er forskel mellem grupperne af unge med henholdsvis unge og ældre mødre. 16

17 Resultater Christoffersens undersøgelse viser ligeledes forhøjet risiko for at have forsøgt selvmord, såfremt den unge er barn af en teenagemor. I denne undersøgelses resultater er odds ratio, både i den bivariate analyse og den justerede, meget tæt på 1. Begge resultaterne er desuden insignifikante, så selv en lille forskel kan være et udslag af tilfældigheder, og det kan formodes, at der ingen reel forskel findes. Dog er der forhøjet risiko for at have tænkt på selvmord, såfremt den unges mor var under 22 år, odds ratio er 1,6. Når der kontrolleres for alder findes der stadig en sammenhæng, dog reduceret, odds ratio er 1,5. Begge disse er statistisk signifikante. Begge undersøgelser viser forhøjet risiko for teenagegraviditet, dennes bivariate med odds ratio 1,5. I den justerede analyse bliver odds ratio dog mindre end 1, og det kunne derfor tyde på, at der ikke er stor forskel mellem grupperne, når der tages hensyn til deres generelle baggrund. Især denne analyse af risikoen for teenagegraviditet er spændende at se på, da de konsekvenser, der ofte nævnes som resultater af en tidlig graviditet og moderskab, ligeså ofte nævnes som grunden til, at unge kvinder bliver tidligt mødre (Christoffersen 2004:87)(Knudsen og Valle 2006:170f). Det kan derfor være svært at afgøre hvad der kommer først i denne sammenhæng, og dette bliver en hel central del af den kommende diskussion, derfor genoptages denne problematik igen i det kommende. Angående kriminalitet bland unge mænd, så finder Christoffersen forhøjet risiko for dette, ligesom i denne undersøgelse, hvor odds ratio på 1,3. Sammenhængen formindskes, når der kontrolleres for baggrundsfaktorer, dog er risikoen stadig højere ved børn af unge mødre, odds ratio er 1,2. For arbejdsløshed og manglende deltagelse i uddannelsessystemet findes ligeledes en forhøjet risiko for unge af unge mødre. Denne undersøgelse finder, at odds ratio er på hele 6,2. Denne formindskes når der kontrolleres for baggrundsfaktorer, men vedbliver at være forhøjet med odds ratio på 4,3, begge er signifikante resultater. Det ovenstående viser en tendens til, at Christoffersens resultater og resultaterne fra denne undersøgelses bivariate analyse falder overens, da begge viser forhøjet risiko for de analyserede risikofaktorer. Dog forsvinder eller formindskes sammenhængene ved de kontrollerede analyser fra denne undersøgelse, og det bliver derfor relevant at stille spørgsmålstegn ved Christoffersens resultater, da det ikke kan være sikkert, at de fundne sammenhænge for alle tilfælde skyldes mødrenes alder, men måske deres baggrund i det hele taget. Amerikanske studier viser, at de unge mænd, der har unge mødre, har højere risiko for at blive arresteret (Coley og Chase-Lindsay 1997:11). Dette bliver bekræftet af denne undersøgelse, hvor de unge mænd ligeledes har højere risiko for at blive arresteret, såfremt de har en ung mor. Dette gælder både i den bivariate og den justerede analyse, hvor odds ratio er henholdsvis 1,3 og 1,2. Ligeså har unge amerikanske kvinder større risiko for at blive gravide som teenagere, hvis deres mødre selv er unge. Det tyder dog på, at denne sammenhæng i højere grad skyldes deres socio-økonomiske status og eventuelle fattigdom snarere end deres mødre alder (Coley og Chase-Lindsay 1997:12). Ligeså viser denne undersøgelse, at kvinderne, der har unge mødre, selv har højere risiko for at blive uplanlagt gravide som 17

18 Ungt moderskab og sundhed teenagere, odds ratio er 1,5, men ved den justerede analyse er odds ratio under 1, hvilket bekræfter de amerikanske resultater i formodningen om, at det er kvindernes baggrund, der påvirker sammenhængen. Som nævnt tages denne diskussion op igen senere. 18

19 Diskussion Diskussion Denne diskussion vil gennemgå de tidligere præsenterede mekanismer, baggrundsfaktorernes betydning, overveje hvorvidt der vil ske en større marginalisering i fremtiden og slutteligt påpege betydningen af, at skelne mellem korrelation og kausalitet i et emne som dette. Mekanismernes virkning De ovennævnte resultater kan forestilles at have forskellige forklaringsmuligheder, og her vil blive gennemgået to relevante eksempler på, hvordan mekanismerne kan forestilles at have effekt. For eksempel ses der en sammenhæng mellem mores alder og at den unge ikke er sportsaktiv udenfor skoletid, både i den bivariate og den justerede analyse. Med sportsaktiv menes organiserede aktiviteter som håndbold, dans, ridning med videre. Havde det blot været den bivariate analyse, der var blevet præsenteret her, havde det været oplagt at anvende den materialistiske/strukturelle mekanisme til at forklare denne forskel, da sportsaktiviteter ofte er forbundet med store omkostninger, for eksempel årskontingent, sportsudstyr og konkurrencer/stævner, og forskellen mellem grupperne kunne skyldes manglende økonomisk formåen. Der ses imidlertid en signifikant forskel mellem de yngre og de ældre kvinders børn, når der kontrolleres for baggrundsfaktorerne, der jo blandt andet er familiens indkomst, og det virker derfor usandsynligt, at det skulle være den manglende økonomiske formåen, der er årsag til denne forskel. Forklaringen skal måske findes i forskellig livsstil blandt de yngre og ældre mødre. Der findes nemlig ingen signifikant forskel mellem børnene, når der spørges til, hvor meget motion de dyrker, så det må være motionstypen alene, der er forskel på. Det kunne forstilles, at ældre mødre fandt større værdi i organiserede fælles aktiviteter, som et resultat af en mere moden livsstil, hvor planlægning af børnenes sportsaktiviteter ikke udgør et problem. De yngre møder kan derimod være mere tilbøjelige til at lade børnene dyrke uorganiseret og spontan motion som cykelture og fodbold i haven eller nærområdet som resultat af en mere afslappet livsstil. De unge kvinder, der er børn af de unge mødre, i undersøgelsen har forhøjet hyppighed af at have oplevet en uønsket graviditet som 17/18-årige i den bivariate analyse, men forskellen forsvinder, når der justeres for baggrundsfaktorer, disse er dog ikke signifikante forskelle. Det kunne dog tyde på, at årsagen til den oprindelige forskel mellem kvinderne af henholdsvis yngre og ældre mødre skal findes i de faktorer, der er justeret for. De sammenhænge, der er justeret for, er de forskelle, der også beskrives i dem materialistiske/strukturelle forklaringsmekanisme, som årsagen til forskelle. Man kunne derfor forestille sig, at det er de unge mødres lavere uddannelses- og indkomstniveau, der er medvirkende årsag til, at deres døtre oplever en uønsket graviditet som teenagere. De mere velstillede og veluddannede mødre har bedre mulighed for at informere om og sørge for, at deres døtre udstyres med, passende prævention end de mindre velstillede og mindre uddannede mødre. Ifølge denne mekanisme kunne det altså være mødrenes baggrund og de valg og muligheder, der gives dem heraf, der indvirker på deres evne til at forhindre uønsket graviditet hos deres døtre. 19

20 Ungt moderskab og sundhed Baggrundens effekt på både sundhed og moderskab Centralt i denne opgave står spørgsmålet om, hvad der virker på hvad i forhold til børnenes sundhed. Pointen i Duncans tekst, som refereret til tidligere er, at de konsekvenser, der kan måles for unge kvinder og deres børn i højere grad er bestemt af kvindernes baggrund end det faktum, at de er blevet mødre på et tidligt tidspunkt i livet (Duncan 2005:3). Flere andre undersøgelser viser lignende resultater, for eksempel konkluderer forfatterne af en andet review af den engelske forskning i emnet følgende omkring følgende om de unge kvinder: Pregnancy and childbearing during the teenage years are associated with increased risk of poorer health and well-bearing for both the mother and the baby, reflecting more the socio-economic factors that precede and follow early pregnancy than the biological effects of young maternal age. (Paranjothy m.fl. 2009:244) Forfatterne udelukker altså, at der skulle være nogle biologiske konsekvenser af det unge moderskab, men at konsekvenserne er knyttet til socio-økonomiske faktor, der er til stede både før og efter barnet er født. Ligeså konkluderer forfatterne af et amerikansk review, der især har fokus på de psykologiske konsekvenser af teenagegraviditeter og forældreskab, at det er mødrenes baggrund, der har hovedårsagen til, at børnene i nogle tilfælde klarer sig dårligere. De siger, at: [ ] socioeconomic status and poverty appear to be more important predictors of children s and adolescent s functioning than is mother s age at birth. (Coley og Chase-Landsdale 1997:12) Betragtningerne ovenfor er udtalt i forbindelse med flere og mere generelle konsekvenser for børn af unge mødre, men de samme tanker kan overføres på de konkrete resultater i denne opgave. Stort set alle undersøgelser, der har beskæftiget sig med sociale forskelle i sundhed viser, at uddannelsesniveau, indkomst og til tider også etnicitet reproduceres i sundhed. Med sundhed menes her både kortere forventet levealder, færre gode leveår, større hyppighed af kroniske sygdomme og større grad af uhensigtsmæssig adfærd (Ramussen 2007: ff). Derudover er det ofte blevet fastslået, at der findes en vis social arv i sundhed. Der er også klare forskelle i en børnegenerations helbred og sundhed, som kan relateres til deres forældres sociale position og uddannelse. I en sundhedsmæssig sammenhæng kan social arv forstås som de påvirkninger på helbred, sundhedstilstand, adfærd, viden, holdninger, livsværdier, handlekompetencer mv., der kan føres tilbage til opvækstfamilien og til det sociale og subkulturelle opvækstmiljø i lidt bredere forstand. (Ramussen 2007:435) Når det gentagne gange er konkluderet, at socio-økonomiske baggrundsfaktorer påvirker børns sundhed, virker det oplagt, at man ikke blot kan betragte morens alder som havende konsekvens for børnenes sundhed uden også at overveje disse baggrundsfaktorer, når sammenhængen med disse er så veldokumenterede. Dette er især relevant, fordi tendenser i reproduktion, ligesom sundhed, bærer præg af selektion og social arv. En dansk undersøgelse af Mogens Christoffersen fra 1998 har fundet en tæt sammenhæng mellem teenagemoderskab og mødrenes sociale baggrund. Blandt teenagemødrene var en 20

21 Diskussion overrepræsentation af kvinder, der havde en faglært eller ufaglært far, en ufaglært eller arbejdsløs mor, hvor forældrene var skilt eller selv havde været anbragt udenfor hjemmet (Christoffersen 2004:87). En ung kvinde, har desuden større sandsynlighed for selv at få et barn tidligt i livet, hvis hendes egen mor selv var ung, da hun fødte sit første barn. Derudover viser opgørelser af forskelle mellem etniske grupper, at unge kvinder fra etniske minoriteter har højere fødselsrater end etniske danske kvinder (Knudsen og Valle 2006:170f). Det ovenstående tyder altså på, at en kvindes sociale baggrund både kan påvirke det tidspunkt, hvorpå hun vælger at føde sit barn, samt hendes evne til at reproducere gode sundhedsvaner og trivsel til sit barn. Når der foretages direkte sammenligninger af ungt moderskab og store børns sundhed er det derfor rimeligt at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt disse virkelig er påvirket af kvindens alder, og ikke hendes sociale position, fordi resultaterne måske forstyrres af, at gruppen af unge kvinder er overrepræsenteret af kvinder med dårlig social baggrund. Det er altså meget sandsynligt, at det er den sociale baggrund, der reproducerer den dårligere sundhed, men dette kan ses i moderskabet, fordi gruppen er skævt fordelt. Disse betragtninger støttes delvist af resultaterne i denne opgave, præsenteret i tabel 2 samt i bilag 2. For fire af de valgte risiko risikofaktorer er den bivariate sammenhængs odds ratio meget tæt på 1, og den justerede sammenhæng er mindre end 1. Det betyder at der ingen forskel er på de unges adfærd, om de skulle være født af en yngre eller ældre mor. For yderligere fire af risikofaktorerne er den bivariate sammenhængs odds ratio højere end 1, mens den justerede sammenhæng er meget tæt på 1. Dette tyder på, at der er forskel på grupperne af unge, alt efter deres mødres alder, men at denne sammenhæng forsvinder, når der kontrolleres for baggrundsfaktorer. Slutteligt har syv risikofaktorer odds ratio større end 1, både ved den bivariate og justerede analyse, dog er alle væsentlig mindre i den justerede analyse. Dette tyder på, at denne analyse har formået at finde ind til nogle af komplekserne i denne problemstilling. Det er imidlertid værd at bemærke, at der i denne opgave udelukkende er fokuseret på at kontrollere for faktorer inspireret af den materialistiske/strukturelle mekanisme, og at en undersøgelse, hvori man inddrog forældrenes livsstil, værdier og adfærd højst sandsynligt kunne bidrage til yderligere nuancer. Som forstærkning til denne konklusion bidrager også eksemplerne fra forrige afsnit, hvori det kunne sandsynliggøres, at større hyppighed i teenagegraviditet blev forklaret af de valgte baggrundsfaktorer, men deltagelse i sportsaktiviteter blot kunne overvejes at have sammenhæng med mødrenes egen adfærd. Større marginalisering og stigmatisering i fremtiden? Siden midten af 1960 erne, hvor de fertilitetstendenser vi ser i dag startede, er gruppen af kvinder, der vælger at få børn tidligt i livet, blevet mindre og mindre (Befolkningens udvikling 2010:30+37). Selvom det naturligvis ikke er muligt at forudsige fremtiden, kan det forventes, at disse tendenser fortsætter i fremtiden, således, at det bliver mere og mere usædvanligt at føde børn tidligt i livet. Som årsager til at vælge at udsætte børnefødsler nævnes ofte de længere og længere uddannelsesforløb (Knudsen og Valle 2006:170). Sammenholdes dette med viden om, at de unge kvinder, der vælger at få et barn tidligt i livet hovedsalig kommer fra familier med lav eller ingen uddannelse, og også selv halter bagud i uddannelsesverden (Christoffersen 2004:87) kunne man frygte, at denne gruppe af kvinder i fremtiden vil 21

22 Ungt moderskab og sundhed blive mere og mere marginaliseret. At de kvinder, der har ambitioner om god uddannelse og karriere i endnu højere grad end tidligere fravælger det tidlige moderskab, og at gruppen af unge kvinder udelukkende vil bestå af folk, der selv kommer fra dårligere kår. I forhold til de unge kvindes børn, kan man altså frygte, at der generelt vil ses en større tendens til dårlig trivsel blandt børnene i fremtiden. Dette fordi gruppen af mødre hovedsalig vil bestå af kvinder med mindre kapacitet til at videregive god sundhed og trivsel. Dette kan desuden underbygges af den psykosociale mekanisme i den forstand, at gruppen af unge mødre risikerer at blive udsat for større og større fordømmelse, og derfor presses i deres moderskab, således at det kan gå, og deres børn, værre end deres potentiale egentlig er. Kausalitet eller korrelation? Umiddelbart kan hele diskussionen i denne opgave virke som endnu en metodediskussion, der skal fastslå, hvor vigtigt det er at skelne mellem, hvorvidt en sammenhæng kan betegnes som en korrelation eller en kausalitet, men det er vigtigt at fastslå, at dette stikker dybere end dette. Der hersker næppe nogen tvivl om, at ungt moderskab korrelerer med dårlig sundhed og trivsel blandt deres børn. Spørgsmålet har været, hvorvidt der kan findes kausalitet imellem dem, forstået på den måde, at det unge moderskab påvirker børnenes sundhed, men dette kan til dels modbevises. Det påstås naturligvis ikke her, at der absolut ikke kan være kausalitet mellem alder og sundhed, men håbes bevidst, at vi under alle omstændigheder ikke kan vide at der er det, så længe emnet ungt moderskab er så uudforsket, som tilfældet er nu. Men diskussionen af korrelation og kausalitet er alligevel vigtig af (mindst) tre årsager: For det første har generelle diskurser omkring ungt moderskab betydning. Hvis de konsekvenser, der normalt forbindes med det tidligere moderskab nærmere er en konsekvens af den unge kvindes baggrund end af moderskabet, virker det urimeligt at betragte hele gruppen af unge kvinder som sammenlignelige. Nogle af de unge kvinder stammer nødvendigvis fra familier med gode sundhedsvaner, som de selv reproducerer i deres egen, nye familie, og der er derfor ingen grund til at forvente, at deres børn vil have mere uhensigtsmæssig adfærd end det ellers er normalt. Ligeledes findes der kvinder, der selv kommer fra så dårlige eller uhensigtsmæssige kår, at de næppe nogensinde selv vil være i stand til selv at opretholde en gode vaner i familien, uagtet at de skulle føde deres børn senere end det er tilfældet. Gruppen af unge kvinder, der føder børn, er naturligvis meget varieret, og generelle sammenligninger kan virke meget uhensigtsmæssige, især for de kvinder, der klarer moderskabet bedre end gennemsnittet. For når der blot fokuseres på en mors alder, risikerer man, at kvinden (og barnet) placeres i en bestemt kasse eller kategori, blot for at blive bedømt og vurderet som anderledes-egnet end de ældre kvinder, som hun egentligt ligner mest. For det andet har det betydning, hvordan fagligt personale opfatter det unge moderskab. Med fagligt personale menes for eksempel læger, jordemødre og sundhedsplejersker for den gravide og det lille barn og for eksempel lærere og pædagoger for det ældre barn. Hvis de unge kvinder reproducerer de sundhedsmønstre, de alligevel havde tendens til, uagtet hvornår de føder deres børn, virker det forkert at rette opmærksomhed og assistance til dem, på grund af deres alder, og ikke på grund af deres generelle 22

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Nylige overskrifter fra

Nylige overskrifter fra Hvordan ser det ud med fertiliteten demografisk set? Oplæg på Miljøstyrelsens workshop om: Undervisningsmateriale om fertilitet 4. marts 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Gå-hjem-møde om familie og opdragelse 24. juni 2014 Karen Margrethe Dahl, forsker i børn, unge og familier ved SFI En undersøgelse

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Titelblad. Projekttitel: Det tredje barn. Specialisering: Socio-demografi ECTS: 20. Studerende: Mette Wiik Kristensen. Studienummer:

Titelblad. Projekttitel: Det tredje barn. Specialisering: Socio-demografi ECTS: 20. Studerende: Mette Wiik Kristensen. Studienummer: Titelblad Projekttitel: Det tredje barn Specialisering: Socio-demografi ECTS: 20 Studerende: Mette Wiik Kristensen Studienummer: 2006-2647 Vejleder: Lisbeth B. Knudsen Afleveringsdato: 21.12.2011 Antal

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Egen-evaluering En god start sammen.

Egen-evaluering En god start sammen. NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret Marts 2015 Egen-evaluering En god start sammen. Egen-evaluering af En god start sammen Denne evaluering er et supplement til den landsdækkende slutrapport, der udgives

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

KRONIKKEN. Abort i 30 år en dansk succeshistorie. af Lisbeth B. Knudsen

KRONIKKEN. Abort i 30 år en dansk succeshistorie. af Lisbeth B. Knudsen KRONIKKEN Abort i 30 år en dansk succeshistorie af Lisbeth B. Knudsen 93 Den 13. juni 2003 var det 30 år siden, loven om fri abort blev vedtaget i Danmark. Erfaringerne fra de 30 år viser, at der i Danmark

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere