Titelblad Denne specialisering er udarbejdet af Mette Wiik Kristensen, 8. semester, Sociologi, Aalborg Universitet.

Transkript

1 Titelblad Titelblad Denne specialisering er udarbejdet af Mette Wiik Kristensen, 8. semester, Sociologi, Aalborg Universitet. Projektperiode: 1. februar til 9. juni 2011 Antal ord: 8666 (eksklusiv litteraturliste og bilag) Vejleder: Claus D. Hansen Mette Wiik Kristensen Den søde model på forsiden er min lillesøster, Line. Hun er 14 år og bor i Holstebro. 1

2 Ungt moderskab og sundhed 2

3 Titelblad Indhold Titelblad... 1 Indledning... 4 Ungt moderskab... 4 Konsekvenser for mødre og børn... 6 Mekanismer... 7 Alder eller social baggrund?... 8 Opsamling... 9 Materiale og metode Vestliv Metode Operationalisering af begreber Resultater Sammenligninger med andre undersøgelsers resultater Diskussion Mekanismernes virkning Baggrundens effekt på både sundhed og moderskab Større marginalisering og stigmatisering i fremtiden? Kausalitet eller korrelation? Konklusion? Litteraturliste Bilag Bilag

4 Ungt moderskab og sundhed Indledning Denne opgave handler om sammenhængen mellem unges sundhed og trivsel og deres mødres alder. Flere undersøgelser viser, at der findes en negativ sammenhæng mellem en mors (unge) alder og hendes børns sundhed og trivsel. Det viser sig for eksempel for babyer ved øget sandsynlighed for lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og lille af svangerskabsalder (Paranjothy 2009:242). Hos store børn ses det ved større sandsynlighed for narkomani, psykiske lidelser og problemer i hjemmet (Christoffersen 2004:89). Denne opgave har til formål at bidrage med ny viden til emnet om konsekvenserne af at have en ung mor. Først og fremmest er det interessant at afprøve sammenhængene på en yngre kohorte end de, der er refereret til i tidligere undersøgelser for at bringe denne viden tættere på nuværende forhold. I det refererede danske eksempel om konsekvenser for store børn af unge mødre er kohorten fra 1966, men her vil blive anvendt data fra en kohorte født i Dette er relevant, da udviklingen viser færre og færre unge mødre, og gruppen derfor virker mere marginaliseret i slutningen af 1980 erne frem for midten af 1960 erne, hvor ungt moderskab var et mindre usædvanligt fænomen (Befolkningens udvikling 2010:30+37). Dernæst er det interessant at bidrage med viden omkring større børn af unge mødre og ikke blot babyer, da det oftest er disse, der laves undersøgelser om. Slutteligt er det relevant at problematisere tendensen til blot at lave direkte sammenhænge mellem alder og sundhed, uden at skele til baggrundsfaktorer, der er bevidst at have indflydelse på sundheden og derfor kan påvirke resultaterne (Rasmussen 2007:435). Dette er ofte gjort i engelske og amerikanske undersøgelser, som vil blive gennemgået i det kommende, men er nyt i Danmark. Ungt moderskab Først er her en præsentation af det unge moderskab. Det har ikke altid været så usædvanligt at være ung mor, som det er i dag, og ved hjælp af demografiske begreber er her et kort overblik over ændringer i fertiliteten siden midten af 1960 erne, hvor den anden demografiske transition startede. Dette betød blandt andet udsættelse af ægteskabet og senere børnefødsler, og markerer ændringen til de fertilitetstendenser, der ses i dag (Knudsen og Valle 2006:165). I figur 1 ses et overblik over de aldersbetingede fertilitetsrater i Danmark fra 1966 til De aldersbetingede fertilitetsrater er et mål for hvor mange børn, der fødes pr kvinder i de pågældende aldersgrupper i de enkelte år. Målet er relativt, så der tages højde for hvor mange kvinder, der absolut kan bidrage til reproduktionen i de forskellige kohorter. Den generelle fertilitetsrate er summen af de aldersbetingede fertilitetsrater (Knudsen 2007:58f). 4

5 Indledning Figur 1. De aldersbetingede fertilitetsrater for grupperne år, år og år samt den generelle fertilitetsrate år år år Generel fertilitetsrate Befolkningens udvikling 2010:30 Fra den viste figur og anden baggrundsviden om fertilitet vil her blive præsenteret nogle generelle bemærkninger omkring fertiliteten gennem årene og beskrive aldersgruppernes udvikling over tid. I 1966 var fertiliteten generelt høj, og der blev født mange børn i alle aldersgrupper. Mange kvinder fik børn tidligt i livet, og grupperne af de unge kvinder har da også en høj fertilitet, selv hvis man sammenligner med tidligere perioder. De tidlige børnefødsler var for nogle et aktivt valg, mens det for andre mere blev et spørgsmål om tvang, da der kun fandtes få (og ulovlige) muligheder for at undgå graviditet, hvis en kvinde da ikke helt undgik at være seksuelt aktiv. Fra midten af 1960 erne og frem falder fertiliteten i alle aldersgrupper, og der er flere ting på spil i denne periode. For det første udsætter mange kvinder fødslen af deres første barn i forhold til tidligere, og desuden stopper kvinderne tidligere med deres sidste børn, så børneflokkene bliver heller ikke så store. Dette kan lade sig gøre ved hjælp af øgede præventions- og abortmuligheder, som for eksempel p-pillens frigivelse i 1967 og retten til fri abort i 1973, og kvinderne (samt deres partnere) gives en større grad af frihed til at træffe valg omkring graviditet og fødsler. I 1983 er fertiliteten på det laveste nogensinde, men derefter begynder den at stige igen. Mange af de kvinder, der har udskudt børnefødslerne de seneste år, begynder nu at få børn, og børneflokkene bliver desuden større. Stigningen sker derfor især i de ældste aldersgrupper fra år, der har udskudt deres børnefødsler i slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne. De unge kvinder får stadig relativt færre og færre børn, gruppen udskyder altså generelt stadig at få børn til et senere tidspunkt (Knudsen 2007:56). Denne tendens med stadig stigende fertilitet for de ældre kvinder og stadig faldende fertilitet for de yngre kvinder ses forstærket frem til 2009, hvorfra de seneste tal stammer. Desuden kan det ses på den viste graf, hvordan spændet mellem den generelle fertilitetsrate og raten for de årige kvinder formindskes, hvilket kan give en visuel indikation på, hvordan udvikling har været, og det i dag næsten udelukkende er denne ældre aldersgruppe, der føder børnene. 5

6 Ungt moderskab og sundhed Gruppen af helt unge kvinder, der føder børn, er altså blevet mindre siden midten af 1960 erne, og hvis denne tendens fortsætter vil denne gruppe blive endnu mindre i fremtiden. Det tyder altså på, at det bliver mere og mere usædvanligt for kvinder at få børn, mens de er unge. I USA og England, hvorfra mange af de undersøgelser der vil blive refereret til i det kommende stammer, bliver andelen af unge mødre ligeledes mindre. Ikke desto mindre fødes der væsentligt flere børn af unge mødre i disse lande end i Danmark, hvorfor det også opfattes som et større problem. I Danmark fødtes der for eksempel i 2001 blot 10 børn af årige kvinder, mens der i England fødtes 30 og i USA næsten 50 (Christoffersen 2004:83). Men hvornår er en kvinde, der får et barn, at betegne som ung? Dette begreb kan operationaliseres på flere måder. For eksempel beskæftiger mange sig med teenagemødre, aldersgruppen år, som de benævner unge mødre. Dette er dog en lidt snæver definition, da gruppen af teenagemødre for det første er meget lille, jævnfør gennemgangen af de aldersbetingede fertilitetsrater ovenfor, og for det andet ikke dækker hele det aldersspænd hvori det er usædvanligt at få et barn, da det er det også for de lidt ældre kvinder. En anden mulighed er at anvende de femårs-aldersgrupper, der traditionelt bruges i demografiske analyser og indenfor disse forholde sig til grupperne år og år som unge mødre. Begge disse grupper har haft en stor nedgang i det relative antal fødsler siden midten af 1960 erne, og kvinderne i disse aldersgrupper fødte i 2009 blot 48,3 børn pr kvinder mod 320,2 børn i de andre aldersgrupper, jævnfør figur 1. Det er altså på mange måder usædvanligt at blive mor helt op til starten af 20 erne. En tredje mulighed er at placere sig herimellem. Der er ingen tvivl om, at teenagemødre er unge, men måske er det urimeligt at medtage mødrene midt i 20 erne i denne kategori? Derfor kunne en tilgang også være aldersgruppen år. Denne aldersgruppe er for eksempel én, der finder praktisk anvendelse i mange kommuner i landet, hvor unge mødre, der typisk defineres som under 23 år får tilbud om aldersbegrænsede mødre-cafeer eller mødregrupper. Dette gælder for eksempel Helsingør Kommune ( I denne opgave vælges både at analysere på grupperne af unge født af kvinder op til 22 år og op til 24 år. Rent praktisk vil grupperne indeholde mødre på 16 til 22 år og 16 til 24 år, da det anvendte datasæts yngste mor var 16, da hun fik sit barn. Yderligere beskrivelser af datasætter følger. Begge disse operationaliseringsmåder giver gode muligheder for at vise valide statistiske resultater og begge aldersgrupper er rimelige at definere som unge. Konsekvenser for mødre og børn I det foregående ses det, hvordan kvinder vælger at føde børn senere og senere i livet, og ungdomslivet reserveres til at få styr på uddannelsen, karrieren, manden, huset og livet generelt. Specielt uddannelse fylder meget, tager længere tid af ungdomsårene og angives som hovedårsag til at børnefødsler udskydes (Lappegård og Brunborg 2004:100). Af mange opfattes det unge moderskab, måske netop i forlængelse af det foregående, som et socialt problem, fordi det bliver normalt at have opnået disse ting. For eksempel beskriver Mogens Nygaard Christoffersen således om de unge mødre: 6

7 Indledning Ofte vil tidligt moderskab være forbundet med kort skoleuddannelse, manglende erhvervsuddannelse, lav indkomst, afhængighed af overførselsindkomster eller mindre prestigefyldte job. Det korte eller mangelfulde uddannelsesforløb giver færre muligheder for at få et vellønnet job. (Christoffersen 2004:86) Det kan af flere grunde være uhensigtsmæssigt at sammenligne yngre og ældre mødre, når det gælder uddannelse, job og indtægt, da de unge kvinder naturligvis ikke har haft tiden til at opnå det samme som de ældre kvinder. Christoffersen nævner da også, at nogle af de unge kvinder vinder terræn, men ikke alle, og selv senere i livet vil der være forskelle, så de unge mødre når ikke altså ikke at indhente de ældre kvinder på disse punkter (Christoffersen 2004:86). Det tyder altså umiddelbart på, at det har konsekvenser for kvinder, når de vælger at få børn tidligt i livet. Derudover har flere studier fundet frem til, at det også har konsekvenser for børn at være født af en ung mor (Paranjothy m.fl. 2011:242). I amerikanske undersøgelse forbindes tidlig moderskab med konsekvenser som for tidlig fødsel, har lav fødselsvægt, lille af svangerskabsalder, dårlige tilstand efter fødslen (målt ved Apgar score) samt forhøjet risiko for spædsbarnsdødelighed (Chen m.fl. 2007). Om det samme skriver Christoffersen, at de unge kvinders store børn har større sandsynlighed for at blive anbragt udenfor hjemmet, opleve familiens opløsning, opleve vold i familien, ungdomsarbejdsløshed, narkomani, psykiske lidelser og selvmordsforsøg. For drengene vil der være større risiko for at blive dømt for voldskriminalitet, og pigerne har selv større risiko for at blive teenagemødre (Christoffersen 2004:89). Mekanismer En vigtig overvejelse er, hvordan man forestiller sig, at alderen har en effekt på børn af unge kvinder. Der findes flere mekanismer inden for sundheds- og sygdomssociologien, der kan finde anvendelse som forklaringsmekanismer i sociale forskelle i sundhed, og disse vil også kunne finde anvendelse i denne opgave. For det første kunne man forestille sig, at det er den livsfase, kvinden er i, når hun får et barn, der påvirker barnet. Når moren er meget ung er det meget sandsynligt, jævnfør Christoffersen, at hun har en lav indtægt, enten som studerende eller i et lavindkomstjob på grund af lavt uddannelsesniveau. Dette har betydning for, hvor familien har mulighed for at bosætte sig og hvilke muligheder, de har for forbrug, for eksempel indkøb af sund og nærende mad, samt muligheden for at deltage i sportsaktiviteter. Dette bekræftes af den materialistiske/struturelle mekanisme, hvor individet betragtes som et offer af de strukturelle muligheder, der forbindes med deres position (Elstad 2000:43f). Det er især den redefinerede version af den materialistiske/struktuelle mekanisme, der er relevant i denne sammenhæng, da den fremhæver, hvordan forskellige positioner i samfundet fører til forskellige eksponeringer af uhensigtsmæssige faktorer af enhver art, for eksempel støj, sundhedsadfærd, arbejdsbetingelser med videre, hvilket har tendens til at påvirke helbredet negativt hos de lavere sociale positioner (Elstad 2000:52). Derudover kunne det tænkes, at det er kvindes livserfaring (eller i dette tilfæde: mangel på samme), der påvirker barnet i en uhensigtsmæssig retning. Hvis kvinden ikke har den rette ballast til at være en god 7

8 Ungt moderskab og sundhed rollemodel for barnet, kan det være svært at lære barnet gode vaner. Dette bekræftes af mekanismen, der finder sin forklaring i adfærd og livsstil. Denne forklaringsmekanisme efterlader individet med større handlekraft end den materialistiske/strukturelle mekanisme, men ens sociale position menes stadig at have effekt på den måde, individet vælger og har mulighed for at handle. Fokus er her især på KRAM-faktorne, hvor individet menes at kunne påvirke sin sundhed ved at være mere eller mindre hensigtsmæssig i forhold til disse, og dette påvirkes i høj grad af individets evner, motivation, informationsniveau med videre (Elstad ff). Derudover kan der være tale om, at individet (mere eller mindre bevidst) vælger en bestemt livsstil, der har grobund i dets sociale position, og som påvirker sundheden. Det kunne for eksempel være en fattigdoms-livsstil hos de lavere sociale positioner (Elstad 2000:58). Slutteligt kan man forestille sig, at morens unge alder i sig selv virker stigmatiserende på både mor og barn, hvilket fører til de negative påvirkninger. Hvis andre omkring kvinden og barnet (både personlige relationer og fagligt personale) opfatter dem som særligt sårbare på grund af kvindens alder, kan de have tendens til selv at placere sig, som andre (ubevidst) forventer af dem. Denne betragtning er også en del af den psykosociale forklaringsmekanisme, hvor det påpeges, at årsagen til, at de lavere sociale positioner handler uhensigtsmæssigt i forhold til sundhedsadfærd, skal findes i en reaktion på stress og forventninger fra omverdenen (Elstad 2000:69). Alder eller social baggrund? Udenlandske undersøgelser viser imidlertid, at det ikke er tilstrækkeligt at gengive sociale og medicinske konsekvenser, som nævnt ovenfor, blot sammenholdt med alder, da der må være mere på spil i disse sammenhænge. For eksempel har Simon Duncan skrevet et review, hvor han gennemgår noget af den amerikanske og engelske forskning i emnet. Her beskæftiger han sig med forskellene mellem den offentlige og politiske opfattelse af problemet og de faktiske omstændigheder for unge mødre. Ungt moderskab bliver især i England og USA betragtet som et meget stort socialt problem, for eksempel i forhold til Skandinavien hvor tallene som vist tidligere jo også er meget mindre, men forskning tyder nærmere på, at de konsekvenser, der normalt forbindes med ungt moderskab, i højere grad kan relateres til kvindens sociale baggrund end dét, at de bliver mødre. Når kvinderne sammenlignes med andre, der ligner dem, forsvinder forskellene nemlig mellem de, der føder børn, og de, der ikke gør. Dette gælder både for de konsekvenser, det kan have for moren og for børnene født af unge mødre. Ligeledes gælder det både de sociale faktorer, som uddannelsesniveau og indtægt (Hoffman 1998:237) og sundhedsfaktorer, helbred og livsstil (Cunnington 2001). Derudover gengiver Duncan, at flere kvalitative undersøgelser har fundet, at mødrene oplever større livskvalitet, og større gå-på-mod i forhold til uddannelse og job efter de har fået børn, hvilket endog kunne få én til at tænke, at det ligefrem kunne være en fordel(bell mv. 2004; Duncan 2005: 2ff). Disse betragtninger kan ligeledes understøttes af ideerne fra den artefakte mekanisme, hvor der sættes spørgsmålstegn ved ægtheden i undersøgelserne. I den artefakte mekanisme argumenteres der for, at konsekvenserne af social position enten overdrives eller underdrives på grund af forkerte målinger (Elstad 2000:33f). Der kan både sættes spørgsmålstegn ved målingen af sundhed, men i dette tilfælde er det i højere grad den sociale position, der kan være problematisk. Ved at betragte de direkte sammenhænge mellem alder (betragtet som en social position) og sundhed risikeres det, at vigtige nuancer udelades, da 8

9 Indledning gruppen af unge mødre kan være skævt fordelt i forhold til resten af befolkningen, og derfor i sig selv vil overproducere uhensigtsmæssig adfærd. For at tilgodese dette problem er det derfor vigtigt at sikre, at målingerne og analyserne bliver så udtømmende som muligt. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke findes nogen danske studier, der tager højde for sociale og økonomiske forskelle, når de har analyseret effekterne af ungt moderskab. Her har kun været tradition for at undersøge sammenhænge direkte med alder, og det er med baggrund i disse betragtninger, at det er relevant at mene, at denne opgave kan bidrage med noget nyt til feltet. Opsamling På baggrund af det ovenstående bliver formålet med denne opgave er derfor at undersøge 1) om der er en sammenhæng mellem mødres alder og deres børns sundhed og trivsel, og 2) hvorvidt denne sammenhæng kan forklares af baggrundsfaktorer, som uddannelse, indkomst, skilsmisse og etnicitet, eller om alder har en selvstændig betydning. 9

10 Ungt moderskab og sundhed Materiale og metode I dette afsnit vil der være en beskrivelse af det anvendte datamateriale, en gennemgang af metodetilgangen og slutteligt en operationalisering af de anvendte begreber. Vestliv Til at udføre denne opgave er lånt data fra undersøgelsen VestLiv. VestLiv er et forløbsstudie som er udarbejdet af en forskergruppe fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning i samarbejde med Aarhus Universitet. Formålet med undersøgelsen er at studere sammenhængen mellem social status og helbred. Udvalgt til undersøgelsen er kohorterne fra 1983 og 1989 født i det tidligere Ringkøbing Amt i Vestjylland. Der er gennemført flere interviewrunder, hvor de unge har svaret på spørgeskemaer. Første gang var i 2004, og derudover er der spurgt i 2007 og Det er planlagt at følge de unge hele livet, for at kunne vurdere, hvordan barndoms- og ungdomsforhold påvirker voksenlivet ( I denne opgave er der fokuseret på kohorten født i 1989, som er den yngste. Der anvendes svar på spørgeskemaer fra 2004, hvor børnene er 14/15 år gamle og 2007, hvor børnene er 17/18 år gamle. Kohorten født i 1989 i Ringkøbing Amt bestod af 3687 individer, hvoraf 3057 svarede på spørgeskemaet i 2004, hvilket giver en besvarelsesprocent på denne del på 83. Nogle meldte sig ud af studiet, men i 2007 var der 3293 individer tilbage, og af disse svarede 2328 på det andet spørgeskema, hvilket giver en besvarelsesprocent på 71 (Rasmussen m.fl., 2010:2). Informanterne fra Vestliv er registreret med CPR-numre, og det er derfor muligt at trække på baggrundsdata fra Danmarks Statistik, der vedrører de enkelte respondentfamilier. Der anvendes oplysninger om de valgte baggrundsfaktorer fra Danmarks Statistik i analysen i stedet for selvrapporterede oplysninger, da disse er meget præcise. Metode Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i et sammenlignende design. Det betyder, at der sammenlignes to grupper af unge, én gruppe med unge mødre overfor resten af undersøgelsesgruppen, der har ældre mødre. Morens alder er dermed den uafhængige variabel. De afhængige variable er selvrapporterede mål for sundhed og trivsel. Derudover opereres også med en række kontrolvariable, der skal kontrollere for morens sociale baggrund. En operationalisering af disse begreber vil være at finde i det næste afsnit. Disse sammenhænge vil blive målt ved hjælp af logistisk regression. I en logistisk regression anvender man variable, der er (eller bliver) kodet dikotomt med svarkategorierne 1 og 0. I dette tilfælde vil en variabel være kodet som 1, hvis den unge angiver en uhensigtsmæssig adfærd og 0, hvis den unge angiver hensigtsmæssig adfærd. De unge er for eksempel blevet spurgt, hvorvidt de ryger. Hvis de har svaret ja er variablen kodet til 1, hvis de har svaret nej er den kodet til 0. De andre afhængige variable er kodet efter samme princip. Formålet med logistisk regression bliver dernæst at finde sandsynligheden for succes i de to grupper, der sammenlignes, og det udtryk, man ofte bruger herom er odds ratio. Den gruppe, man er interesseret i fungerer som basisgruppe, mens den anden er sammenligningsgruppe. I dette tilfælde er 10

11 Materiale og metode gruppen af unge med unge mødre basisgruppen og gruppen af unge med ældre forældre er sammenligningsgruppen. Hvis odds ratio er lig med (eller meget tæt på) 1 på en given uafhængig variabel, så er det er udtryk for, at de to grupper, der sammenlignes, er ens. Hvis odds ratio er større end 1, betyder det, at der er større sandsynlighed for at de unge med unge forældre viser uhensigtsmæssig adfærd eller har dårlig sundhed, og hvis odds ratio mindre 1 er der større sandsynlighed for uhensigtsmæssig adfærd eller dårlig sundhed blandt de unge med ældre forældre (Agresti og Finlay 2009:483ff). Logistisk regression kan desuden håndtere flere variable på én gang, hvilket vil blive anvendt her. Derfor opstilles en model, der kontrollerer sandsynlighederne for baggrundsvariable, og den odds ratio, der fremkommer deraf, er derfor betinget af, at man forestiller sig, at grupperne, der sammenlignes er ens, hvad angår de kontrollerede variable. Altså, at man udligner forskellene i basis- og sammenligningsgrupperne, for at kunne have et sammenligningsgrundlag, der ikke forstyrres af andre variable, der kunne tænkes at påvirke sammenhængen (i hvert fald de andre valgte variable) (Agresti og Finlay 2009:488ff). I denne opgave betyder det helt konkret, at resultaterne fra to modeller vil blive præsenteret i resultatafsnittet. Først den bivariate sammenhæng, altså den direkte sammenhæng mellem mødrenes alder og de givne mål for sundhed og trivsel. Derudover vil sammenhængene justeret for baggrundsfaktorerne uddannelse, indkomst, skilsmisse og etnicitet blive præsenteret. Hvis den bivariate analyse viser sig, at være lig med eller tæt på 1, så kunne det tyde på, at der ikke er stor forskel mellem grupperne, uagtet baggrundsforhold. Hvis der sker en ændring i odds ratio, når man sammenligner den bivariate og den justerede analyse, så kunne det tyde på, at det er baggrundsfaktorerne, der forklarer, hvorfor der er forskel på grupperne, og ikke morens alder. Operationalisering af begreber Det følgende vil være en gennemgang af de begreber, der er blevet præsenteret i indledningen. Det første vigtige begreb, en ung mor, er blevet operationaliseret i indledningen i afsnittet omkring Ungt moderskab. Konklusionen på dette afsnit var at anvende to grupper af unge mødre, én gruppe på år samt én gruppe på år. Her vil være en operationalisering af sundhed og trivsel, samt af de baggrundsvariable, der anvendes som kontrol. Sundhed og trivsel Som undersøgelsens afhængige variable er identificeret en række mål for sundhed og trivsel. Inspirationen til disse er både fundet hos generelle mål for sundhed, dette gælder for eksempel KRAM-faktorer, eller konsekvenser, der er blevet rapporteret som problemfyldte i andre undersøgelser, for eksempel teenagegraviditet, alkohol- og narkotikaproblemer eller psykiske problemer. De angivne variable er målt i 2004, hvor børnene var 14/15 år, hvis ikke andet er angivet. En detaljeret gennemgang af de valgte variable og kodningen af disse kan ses i bilag 1. De valgte variable omhandler: 11

12 Ungt moderskab og sundhed Motion De unge har svaret på, hvorvidt de dyrker sport udenfor skoletid (samt en angivelse af, hvilken type sport, der var tale om) og hvorvidt de dyrker 1 times motion om dagen, som det anbefales børn og unge af Sundhedsstyrelsen ( Rygning, alkohol og stoffer De unge har angivet, om de ryger og om de drikker alkohol. Omkring alkohol har de unge både svaret på, hvorvidt de har drukket én gang i løbet af den sidste måned og/eller hvorvidt de har drukket sig fulde. Desuden har de svaret på, hvorvidt de håndterer problemer i hverdagen ved at bruge enten alkohol eller stoffer. Overvægt De unges BMI er udregnet på baggrund af selvrapporterede oplysninger om højde og vægt. Den unge er markeret som overvægtig, hvis BMI overstiger 23,29, hvilket er grænsen for overvægt ved den aldersjusterede BMI. Psykiske problemer Der er svaret på, hvorvidt de unge føler, at de er blevet mobbet, om de har følt sig deprimerede, om de har tænkt på eller forsøgt selvmord. Arrestation, teenagegraviditet og beskæftigelse for ældre unge For de unge mænd undersøges det, om de har været arresteret og for de unge kvinder undersøges det, om de har været uønsket gravide. For alle undersøges det, om de skulle være udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Disse variable er målt ved 17/18-års alderen. De er angivet som konsekvenser af ungt moderskab af for eksempel Mogens Christoffersen, jævnfør indledningen. Baggrundsfaktorer Det centrale aspekt i denne opgave er, at kontrollere sammenhængen mellem mødrenes alder og deres store børns uhensigtsmæssige sundhedsadfærd og dårlige trivsel for baggrundsfaktorer, der også kunne tænkes at have en betydning for disse. Dette for at kunne vurdere, hvor stor den selvstændige betydning er af alder. De baggrundsfaktorer, der kontrolleres for, er: husstandens højeste uddannelse, husstandsindkomst, etnicitet og skilsmisse. Grunden til at disse er valgt er, at de tidligere har været forbundet til både forskelle i sundhed, men også forskelle i reproduktionsmønstre. For eksempel har indkomst og uddannelse effekt på sundheden jævnfør Kjøller mv. Etnicitet forbindes med en højere hyppighed af teenagegraviditeter og fødsler, blandt andet i en amerikansk undersøgelse af Coley og Chase-Landsdale. I nogle amerikanske og engelske undersøgelser (for eksempel Paranjothy m.fl. 2009:239) kan der ses forskelle mellem regioner/landsdele, når det gælder sammenhængen mellem alder og sundhed, og det kunne ligeledes være relevant at kontrollere for dette aspekt. Det betyder imidlertid ikke meget i denne 12

13 Materiale og metode forbindelse, da alle data er indsamlet i det samme område (Vestjylland). Skulle man lave en undersøgelse på nationalt plan kunne det dog være interessant, at tage højde for denne faktor også. Oplysninger til disse baggrundsfaktorer bliver, som tidligere nævnt, hentet fra Danmarks Statistik for de enkelte respondentfamilier. 13

14 Ungt moderskab og sundhed Resultater Tabel 1 viser hyppigheden af risikoadfærd for unge, født af henholdsvis mødre mellem 16 og 22 år og mødre ældre end 22 år samt hyppigheden for alle unge. Tabellen viser, at der for nogle mål for sundhed og trivsel ses forskelle mellem de unge, der er født af unge mødre, og de, der er født af ældre mødre, mens der for nogle mål umiddelbart ikke ses stor forskel. Det er især på variablene omhandlende motion, rygning, mobning, depression, selvmord, arrestation, uønsket graviditet og manglende arbejde/uddannelse, at der umiddelbart ses forskelle mellem grupperne, og hyppigheden af uhensigtsmæssig adfærd er ved alle de nævnte større for unge født af mødre mellem 16 og 22 år. Ved de andre faktorer ses der ingen eller kun lidt forskel. Tabel 1. Hyppighed af risikoadfærd for unge født af henholdsvis mødre mellem år, mødre over 22 år, samt gennemsnit. Procent. Hyppighed Mor mellem Mor over Alle 16 og 22 år 22 år Ikke sportsaktiv udenfor skoletid, 14/15 år 24,1 % 15,8 % 16,5 % Dyrker ikke én times motion om dagen, 14/15 år 77,5 % 76,8 % 76,8 % Ryger, 14/15 år 21,2 % 11,9 % 12,8 % Drikker mindst én gang om måneden, 14/15 år 58,6 % 56,0 % 56,2 % Drikker sig fuld mindst én gang om måneden, 14/15 år 38,3 % 37,6 % 37,6 % Overvægtig, 14/15 år 13,5 % 12,6 % 12,7 % Mobbet i skolen, 14/15 år 31,4 % 24,4 % 25,0 % Har følt sig deprimeret, 14/15 år. 12,3 % 8,1 % 8,5 % Håndterer problemer med alkohol el. stoffer, 14/15 år 9,4 % 8,2 % 8,3 % Har tænkt på selvmord, sidste 12 måneder, 14/15 år 27,1 % 15,9 % 16,9 % Har forsøgt selvmord, sidste 12 måneder, 14/15 år 4,2 % 3,6 % 3,7 % Har været arresteret, 17/18 år (kun mænd) 5,5 % 2,8 % 3,0 % Har været uønsket gravid, 17/18 år (kun kvinder) 3,9 % 2,5 % 2,6 % Uden arbejde eller uddannelse, 17/18 år 4,8 % 1,4 % 1,7 % Tabel 2 viser resultaterne af logistisk regression for de unge født af kvinder mellem 16 og 22 år. Resultaterne viser, at de unge har mindre sandsynlighed for at være sportsaktive udenfor skoletid, større sandsynlighed for at ryge, større sandsynlighed for at blive mobbet i skolen, større sandsynlighed for at have overvejet selvmord og meget større chance for ikke at være under uddannelse eller i arbejde. 14

15 Resultater Når der justeres for sociale faktorer bliver sandsynligheden for at deltage i sportsaktiviteter udenfor skoletid større, men stadig mindre end for unge født af ældre mødre. Risikoen for at ryge bliver væsentlig mindre, dog er den stadig større end for unge født af ældre mødre. Når der justeres for sociale faktorer er der ikke længere en signifikant forskel for hyppigere at blive mobbet i skolen. Risikoen for at have overvejet selvmord formindskes, men er stadig større end for gruppen med ældre mødre. Ligeledes formindskes risikoen for ikke at være under uddannelse eller arbejde, men den er stadig større, når der justeres for baggrundsfaktorer. For de andre faktorer ses der ingen signifikante sammenhænge. Der ses dog flere af de samme tendenser, som nævnt ovenfor. Når der justeres for klasse bliver odds ratio tættere på 1, og det tyder altså på, at der ikke er forskel mellem grupperne. Dette gælder for eksempel de unge, der svarer, at de håndterer problemer med alkohol eller stoffer eller de unge kvinder, der har været ønskede gravide. Mange af sammenhængene er desuden tæt på 1 allerede i den bivariate analyse, hvilket kunne tyde på, at der som udgangspunkt ikke er stor forskel mellem grupperne, selvom der formodentlig er for få besvarelser til, at sammenhængen er statistisk signifikant. Det gælder for eksempel forbrug af alkohol (begge spørgsmål) og overvægt. Der er desuden lavet samme analyse af gruppen af unge med mødre mellem 15 og 24 år. Resultaterne er stort set ens med disse og kan ses i bilag 2. De relevante forskelle består i, at: Ikke sportsaktiv udenfor skoletid ikke er signifikant i den justerede sammenhæng, dog ses der en ændring af odds ratio som i denne analyse. Dyrker ikke én times motion om dagen er signifikant i den justerede analyse, odds ratio er ligeledes lavere end 1. Håndterer problemer med alkohol eller stoffer er signifikante med højere odds ratio end her. Tænkt på selvmord er ikke signifikant. 15

16 Ungt moderskab og sundhed Tabel 2. Sammenhæng mellem mors alder og problematiske udfald hos børnene ved 14/15 og 17/18 års alderen. Mor op til 22 år. Bivariate sammenhænge samt sammenhænge justeret for husstandens højeste uddannelse, husstandindkomst, etnicitet og skilsmisse. 95% konfidensintervaller Odds ratio Bivariat sammenhæng Justeret sammenhæng Ikke sportsaktiv udenfor skoletid, 14/15 år 1,789 (1,321-2,427) *** 1,503 (1,115-2,101) ** Dyrker ikke én times motion om dagen, 14/15 år 1,038 (0,760-1,416) IS 0,864 (0,626-1,192) IS Ryger, 14/15 år 1,908 (1,369-2,658) *** 1,559 (1,104-2,201) * Drikker mindst én gang om måneden, 14/15 år 1,076 (0,827-1,399) IS 1,051 (0,800-1,381) IS Drikker sig fuld mindst én gang om måneden, 14/15 år 1,064 (0,812-1,395) IS 0,978 (0,740-1,294) IS Overvægtig, 14/15 år 1,009 (0,672-1,515) IS 0,851 (0,560-1,294) IS Mobbet i skolen, 14/15 år 1,340 (1,008-1,782) * 1,236 (0,922-1,657) IS Har følt sig deprimeret, 14/15 år. 1,142 (0,677-1,927) IS 0,987 (0,574-1,695) IS Håndterer problemer med alkohol el. stoffer, 14/15 år 1,273 (0,720-2,248) IS 1,049 (0,581-1,896) IS Har tænkt på selvmord, sidste 12 måneder, 14/15 år 1,632 (1,121-2,376) * 1,536 (1,040-2,268) * Har forsøgt selvmord, sidste 12 måneder, 14/15 år 1,113 (0,545-2,271) IS 0,929 (0,444-1,944) IS Har været arresteret, 17/18 år (kun mænd) 1,315 (0,458-3,775) IS 1,157 (0,392-3,412) IS Har været uønsket gravid, 17/18 år (kun kvinder) 1,464 (0,508-4,222) IS 0,916 (0,308-2,723) IS Uden arbejde eller uddannelse, 17/18 år 6,210 (2,279-16,922) *** 4,330 (1,509-12,426) ** * p < 0,05 ** p < 0,01 ** p < 0,001 IS = Ikke signifikant Sammenligninger med andre undersøgelsers resultater Der findes, som nævnt i indledningen, ikke mange undersøgelser af konsekvenserne af ungt moderskab for store børn sundhed og trivsel. Her vil dog blive gennemgået en sammenligning af resultater fra de undersøgelser, der ligner. Først vil der være sammenligninger med Mogens Christoffersens danske resultater fra en undersøgelse om en kohorte fra Sammenfaldende med denne opgave er risikofaktorer angående narkomani, selvmordsforsøg, teenagegraviditeter, kriminalitet (dog kun voldskrinimalitet) og ungdomsarbejdsløshed (Christoffersen 2004:89). Christoffersens undersøgelse viser forhøjet risiko for narkomani. Ligeså gør undersøgelsen her i den bivariate analyse, odds ratio er 1,2, dog ikke med et statistisk signifikant resultat. Når der kontrolleres for baggrundsfaktorer ændres odds ratio til næsten 1, hvilket kunne tyde på, at sammenhængen påvirkes af disse, og alderen har næppe nogen selvstændig betydning. Det er dog værd at bemærke, at der i begge undersøgelser er meget få individer, der tilkendegiver problemer med narkomani, og det er derfor svært at give noget entydigt resultat på denne problemstilling, men det tyder dog på, at der ikke er forskel mellem grupperne af unge med henholdsvis unge og ældre mødre. 16

17 Resultater Christoffersens undersøgelse viser ligeledes forhøjet risiko for at have forsøgt selvmord, såfremt den unge er barn af en teenagemor. I denne undersøgelses resultater er odds ratio, både i den bivariate analyse og den justerede, meget tæt på 1. Begge resultaterne er desuden insignifikante, så selv en lille forskel kan være et udslag af tilfældigheder, og det kan formodes, at der ingen reel forskel findes. Dog er der forhøjet risiko for at have tænkt på selvmord, såfremt den unges mor var under 22 år, odds ratio er 1,6. Når der kontrolleres for alder findes der stadig en sammenhæng, dog reduceret, odds ratio er 1,5. Begge disse er statistisk signifikante. Begge undersøgelser viser forhøjet risiko for teenagegraviditet, dennes bivariate med odds ratio 1,5. I den justerede analyse bliver odds ratio dog mindre end 1, og det kunne derfor tyde på, at der ikke er stor forskel mellem grupperne, når der tages hensyn til deres generelle baggrund. Især denne analyse af risikoen for teenagegraviditet er spændende at se på, da de konsekvenser, der ofte nævnes som resultater af en tidlig graviditet og moderskab, ligeså ofte nævnes som grunden til, at unge kvinder bliver tidligt mødre (Christoffersen 2004:87)(Knudsen og Valle 2006:170f). Det kan derfor være svært at afgøre hvad der kommer først i denne sammenhæng, og dette bliver en hel central del af den kommende diskussion, derfor genoptages denne problematik igen i det kommende. Angående kriminalitet bland unge mænd, så finder Christoffersen forhøjet risiko for dette, ligesom i denne undersøgelse, hvor odds ratio på 1,3. Sammenhængen formindskes, når der kontrolleres for baggrundsfaktorer, dog er risikoen stadig højere ved børn af unge mødre, odds ratio er 1,2. For arbejdsløshed og manglende deltagelse i uddannelsessystemet findes ligeledes en forhøjet risiko for unge af unge mødre. Denne undersøgelse finder, at odds ratio er på hele 6,2. Denne formindskes når der kontrolleres for baggrundsfaktorer, men vedbliver at være forhøjet med odds ratio på 4,3, begge er signifikante resultater. Det ovenstående viser en tendens til, at Christoffersens resultater og resultaterne fra denne undersøgelses bivariate analyse falder overens, da begge viser forhøjet risiko for de analyserede risikofaktorer. Dog forsvinder eller formindskes sammenhængene ved de kontrollerede analyser fra denne undersøgelse, og det bliver derfor relevant at stille spørgsmålstegn ved Christoffersens resultater, da det ikke kan være sikkert, at de fundne sammenhænge for alle tilfælde skyldes mødrenes alder, men måske deres baggrund i det hele taget. Amerikanske studier viser, at de unge mænd, der har unge mødre, har højere risiko for at blive arresteret (Coley og Chase-Lindsay 1997:11). Dette bliver bekræftet af denne undersøgelse, hvor de unge mænd ligeledes har højere risiko for at blive arresteret, såfremt de har en ung mor. Dette gælder både i den bivariate og den justerede analyse, hvor odds ratio er henholdsvis 1,3 og 1,2. Ligeså har unge amerikanske kvinder større risiko for at blive gravide som teenagere, hvis deres mødre selv er unge. Det tyder dog på, at denne sammenhæng i højere grad skyldes deres socio-økonomiske status og eventuelle fattigdom snarere end deres mødre alder (Coley og Chase-Lindsay 1997:12). Ligeså viser denne undersøgelse, at kvinderne, der har unge mødre, selv har højere risiko for at blive uplanlagt gravide som 17

18 Ungt moderskab og sundhed teenagere, odds ratio er 1,5, men ved den justerede analyse er odds ratio under 1, hvilket bekræfter de amerikanske resultater i formodningen om, at det er kvindernes baggrund, der påvirker sammenhængen. Som nævnt tages denne diskussion op igen senere. 18

19 Diskussion Diskussion Denne diskussion vil gennemgå de tidligere præsenterede mekanismer, baggrundsfaktorernes betydning, overveje hvorvidt der vil ske en større marginalisering i fremtiden og slutteligt påpege betydningen af, at skelne mellem korrelation og kausalitet i et emne som dette. Mekanismernes virkning De ovennævnte resultater kan forestilles at have forskellige forklaringsmuligheder, og her vil blive gennemgået to relevante eksempler på, hvordan mekanismerne kan forestilles at have effekt. For eksempel ses der en sammenhæng mellem mores alder og at den unge ikke er sportsaktiv udenfor skoletid, både i den bivariate og den justerede analyse. Med sportsaktiv menes organiserede aktiviteter som håndbold, dans, ridning med videre. Havde det blot været den bivariate analyse, der var blevet præsenteret her, havde det været oplagt at anvende den materialistiske/strukturelle mekanisme til at forklare denne forskel, da sportsaktiviteter ofte er forbundet med store omkostninger, for eksempel årskontingent, sportsudstyr og konkurrencer/stævner, og forskellen mellem grupperne kunne skyldes manglende økonomisk formåen. Der ses imidlertid en signifikant forskel mellem de yngre og de ældre kvinders børn, når der kontrolleres for baggrundsfaktorerne, der jo blandt andet er familiens indkomst, og det virker derfor usandsynligt, at det skulle være den manglende økonomiske formåen, der er årsag til denne forskel. Forklaringen skal måske findes i forskellig livsstil blandt de yngre og ældre mødre. Der findes nemlig ingen signifikant forskel mellem børnene, når der spørges til, hvor meget motion de dyrker, så det må være motionstypen alene, der er forskel på. Det kunne forstilles, at ældre mødre fandt større værdi i organiserede fælles aktiviteter, som et resultat af en mere moden livsstil, hvor planlægning af børnenes sportsaktiviteter ikke udgør et problem. De yngre møder kan derimod være mere tilbøjelige til at lade børnene dyrke uorganiseret og spontan motion som cykelture og fodbold i haven eller nærområdet som resultat af en mere afslappet livsstil. De unge kvinder, der er børn af de unge mødre, i undersøgelsen har forhøjet hyppighed af at have oplevet en uønsket graviditet som 17/18-årige i den bivariate analyse, men forskellen forsvinder, når der justeres for baggrundsfaktorer, disse er dog ikke signifikante forskelle. Det kunne dog tyde på, at årsagen til den oprindelige forskel mellem kvinderne af henholdsvis yngre og ældre mødre skal findes i de faktorer, der er justeret for. De sammenhænge, der er justeret for, er de forskelle, der også beskrives i dem materialistiske/strukturelle forklaringsmekanisme, som årsagen til forskelle. Man kunne derfor forestille sig, at det er de unge mødres lavere uddannelses- og indkomstniveau, der er medvirkende årsag til, at deres døtre oplever en uønsket graviditet som teenagere. De mere velstillede og veluddannede mødre har bedre mulighed for at informere om og sørge for, at deres døtre udstyres med, passende prævention end de mindre velstillede og mindre uddannede mødre. Ifølge denne mekanisme kunne det altså være mødrenes baggrund og de valg og muligheder, der gives dem heraf, der indvirker på deres evne til at forhindre uønsket graviditet hos deres døtre. 19

20 Ungt moderskab og sundhed Baggrundens effekt på både sundhed og moderskab Centralt i denne opgave står spørgsmålet om, hvad der virker på hvad i forhold til børnenes sundhed. Pointen i Duncans tekst, som refereret til tidligere er, at de konsekvenser, der kan måles for unge kvinder og deres børn i højere grad er bestemt af kvindernes baggrund end det faktum, at de er blevet mødre på et tidligt tidspunkt i livet (Duncan 2005:3). Flere andre undersøgelser viser lignende resultater, for eksempel konkluderer forfatterne af en andet review af den engelske forskning i emnet følgende omkring følgende om de unge kvinder: Pregnancy and childbearing during the teenage years are associated with increased risk of poorer health and well-bearing for both the mother and the baby, reflecting more the socio-economic factors that precede and follow early pregnancy than the biological effects of young maternal age. (Paranjothy m.fl. 2009:244) Forfatterne udelukker altså, at der skulle være nogle biologiske konsekvenser af det unge moderskab, men at konsekvenserne er knyttet til socio-økonomiske faktor, der er til stede både før og efter barnet er født. Ligeså konkluderer forfatterne af et amerikansk review, der især har fokus på de psykologiske konsekvenser af teenagegraviditeter og forældreskab, at det er mødrenes baggrund, der har hovedårsagen til, at børnene i nogle tilfælde klarer sig dårligere. De siger, at: [ ] socioeconomic status and poverty appear to be more important predictors of children s and adolescent s functioning than is mother s age at birth. (Coley og Chase-Landsdale 1997:12) Betragtningerne ovenfor er udtalt i forbindelse med flere og mere generelle konsekvenser for børn af unge mødre, men de samme tanker kan overføres på de konkrete resultater i denne opgave. Stort set alle undersøgelser, der har beskæftiget sig med sociale forskelle i sundhed viser, at uddannelsesniveau, indkomst og til tider også etnicitet reproduceres i sundhed. Med sundhed menes her både kortere forventet levealder, færre gode leveår, større hyppighed af kroniske sygdomme og større grad af uhensigtsmæssig adfærd (Ramussen 2007: ff). Derudover er det ofte blevet fastslået, at der findes en vis social arv i sundhed. Der er også klare forskelle i en børnegenerations helbred og sundhed, som kan relateres til deres forældres sociale position og uddannelse. I en sundhedsmæssig sammenhæng kan social arv forstås som de påvirkninger på helbred, sundhedstilstand, adfærd, viden, holdninger, livsværdier, handlekompetencer mv., der kan føres tilbage til opvækstfamilien og til det sociale og subkulturelle opvækstmiljø i lidt bredere forstand. (Ramussen 2007:435) Når det gentagne gange er konkluderet, at socio-økonomiske baggrundsfaktorer påvirker børns sundhed, virker det oplagt, at man ikke blot kan betragte morens alder som havende konsekvens for børnenes sundhed uden også at overveje disse baggrundsfaktorer, når sammenhængen med disse er så veldokumenterede. Dette er især relevant, fordi tendenser i reproduktion, ligesom sundhed, bærer præg af selektion og social arv. En dansk undersøgelse af Mogens Christoffersen fra 1998 har fundet en tæt sammenhæng mellem teenagemoderskab og mødrenes sociale baggrund. Blandt teenagemødrene var en 20

21 Diskussion overrepræsentation af kvinder, der havde en faglært eller ufaglært far, en ufaglært eller arbejdsløs mor, hvor forældrene var skilt eller selv havde været anbragt udenfor hjemmet (Christoffersen 2004:87). En ung kvinde, har desuden større sandsynlighed for selv at få et barn tidligt i livet, hvis hendes egen mor selv var ung, da hun fødte sit første barn. Derudover viser opgørelser af forskelle mellem etniske grupper, at unge kvinder fra etniske minoriteter har højere fødselsrater end etniske danske kvinder (Knudsen og Valle 2006:170f). Det ovenstående tyder altså på, at en kvindes sociale baggrund både kan påvirke det tidspunkt, hvorpå hun vælger at føde sit barn, samt hendes evne til at reproducere gode sundhedsvaner og trivsel til sit barn. Når der foretages direkte sammenligninger af ungt moderskab og store børns sundhed er det derfor rimeligt at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt disse virkelig er påvirket af kvindens alder, og ikke hendes sociale position, fordi resultaterne måske forstyrres af, at gruppen af unge kvinder er overrepræsenteret af kvinder med dårlig social baggrund. Det er altså meget sandsynligt, at det er den sociale baggrund, der reproducerer den dårligere sundhed, men dette kan ses i moderskabet, fordi gruppen er skævt fordelt. Disse betragtninger støttes delvist af resultaterne i denne opgave, præsenteret i tabel 2 samt i bilag 2. For fire af de valgte risiko risikofaktorer er den bivariate sammenhængs odds ratio meget tæt på 1, og den justerede sammenhæng er mindre end 1. Det betyder at der ingen forskel er på de unges adfærd, om de skulle være født af en yngre eller ældre mor. For yderligere fire af risikofaktorerne er den bivariate sammenhængs odds ratio højere end 1, mens den justerede sammenhæng er meget tæt på 1. Dette tyder på, at der er forskel på grupperne af unge, alt efter deres mødres alder, men at denne sammenhæng forsvinder, når der kontrolleres for baggrundsfaktorer. Slutteligt har syv risikofaktorer odds ratio større end 1, både ved den bivariate og justerede analyse, dog er alle væsentlig mindre i den justerede analyse. Dette tyder på, at denne analyse har formået at finde ind til nogle af komplekserne i denne problemstilling. Det er imidlertid værd at bemærke, at der i denne opgave udelukkende er fokuseret på at kontrollere for faktorer inspireret af den materialistiske/strukturelle mekanisme, og at en undersøgelse, hvori man inddrog forældrenes livsstil, værdier og adfærd højst sandsynligt kunne bidrage til yderligere nuancer. Som forstærkning til denne konklusion bidrager også eksemplerne fra forrige afsnit, hvori det kunne sandsynliggøres, at større hyppighed i teenagegraviditet blev forklaret af de valgte baggrundsfaktorer, men deltagelse i sportsaktiviteter blot kunne overvejes at have sammenhæng med mødrenes egen adfærd. Større marginalisering og stigmatisering i fremtiden? Siden midten af 1960 erne, hvor de fertilitetstendenser vi ser i dag startede, er gruppen af kvinder, der vælger at få børn tidligt i livet, blevet mindre og mindre (Befolkningens udvikling 2010:30+37). Selvom det naturligvis ikke er muligt at forudsige fremtiden, kan det forventes, at disse tendenser fortsætter i fremtiden, således, at det bliver mere og mere usædvanligt at føde børn tidligt i livet. Som årsager til at vælge at udsætte børnefødsler nævnes ofte de længere og længere uddannelsesforløb (Knudsen og Valle 2006:170). Sammenholdes dette med viden om, at de unge kvinder, der vælger at få et barn tidligt i livet hovedsalig kommer fra familier med lav eller ingen uddannelse, og også selv halter bagud i uddannelsesverden (Christoffersen 2004:87) kunne man frygte, at denne gruppe af kvinder i fremtiden vil 21

22 Ungt moderskab og sundhed blive mere og mere marginaliseret. At de kvinder, der har ambitioner om god uddannelse og karriere i endnu højere grad end tidligere fravælger det tidlige moderskab, og at gruppen af unge kvinder udelukkende vil bestå af folk, der selv kommer fra dårligere kår. I forhold til de unge kvindes børn, kan man altså frygte, at der generelt vil ses en større tendens til dårlig trivsel blandt børnene i fremtiden. Dette fordi gruppen af mødre hovedsalig vil bestå af kvinder med mindre kapacitet til at videregive god sundhed og trivsel. Dette kan desuden underbygges af den psykosociale mekanisme i den forstand, at gruppen af unge mødre risikerer at blive udsat for større og større fordømmelse, og derfor presses i deres moderskab, således at det kan gå, og deres børn, værre end deres potentiale egentlig er. Kausalitet eller korrelation? Umiddelbart kan hele diskussionen i denne opgave virke som endnu en metodediskussion, der skal fastslå, hvor vigtigt det er at skelne mellem, hvorvidt en sammenhæng kan betegnes som en korrelation eller en kausalitet, men det er vigtigt at fastslå, at dette stikker dybere end dette. Der hersker næppe nogen tvivl om, at ungt moderskab korrelerer med dårlig sundhed og trivsel blandt deres børn. Spørgsmålet har været, hvorvidt der kan findes kausalitet imellem dem, forstået på den måde, at det unge moderskab påvirker børnenes sundhed, men dette kan til dels modbevises. Det påstås naturligvis ikke her, at der absolut ikke kan være kausalitet mellem alder og sundhed, men håbes bevidst, at vi under alle omstændigheder ikke kan vide at der er det, så længe emnet ungt moderskab er så uudforsket, som tilfældet er nu. Men diskussionen af korrelation og kausalitet er alligevel vigtig af (mindst) tre årsager: For det første har generelle diskurser omkring ungt moderskab betydning. Hvis de konsekvenser, der normalt forbindes med det tidligere moderskab nærmere er en konsekvens af den unge kvindes baggrund end af moderskabet, virker det urimeligt at betragte hele gruppen af unge kvinder som sammenlignelige. Nogle af de unge kvinder stammer nødvendigvis fra familier med gode sundhedsvaner, som de selv reproducerer i deres egen, nye familie, og der er derfor ingen grund til at forvente, at deres børn vil have mere uhensigtsmæssig adfærd end det ellers er normalt. Ligeledes findes der kvinder, der selv kommer fra så dårlige eller uhensigtsmæssige kår, at de næppe nogensinde selv vil være i stand til selv at opretholde en gode vaner i familien, uagtet at de skulle føde deres børn senere end det er tilfældet. Gruppen af unge kvinder, der føder børn, er naturligvis meget varieret, og generelle sammenligninger kan virke meget uhensigtsmæssige, især for de kvinder, der klarer moderskabet bedre end gennemsnittet. For når der blot fokuseres på en mors alder, risikerer man, at kvinden (og barnet) placeres i en bestemt kasse eller kategori, blot for at blive bedømt og vurderet som anderledes-egnet end de ældre kvinder, som hun egentligt ligner mest. For det andet har det betydning, hvordan fagligt personale opfatter det unge moderskab. Med fagligt personale menes for eksempel læger, jordemødre og sundhedsplejersker for den gravide og det lille barn og for eksempel lærere og pædagoger for det ældre barn. Hvis de unge kvinder reproducerer de sundhedsmønstre, de alligevel havde tendens til, uagtet hvornår de føder deres børn, virker det forkert at rette opmærksomhed og assistance til dem, på grund af deres alder, og ikke på grund af deres generelle 22