HJEMVENDTE SOLDATERS ARBEJDSSKADER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HJEMVENDTE SOLDATERS ARBEJDSSKADER"

Transkript

1 HJEMVENDTE SOLDATERS ARBEJDSSKADER en kvalitativ undersøgelse af arbejdsskademyndighedernes afgørelser Soldaternes vej igennem systemet Arbejdsskadestyrelsen Ankestyrelsen Domstolene Udarbejdet af advokatfirmaet Elmer & Partnere for Soldaterlegatet Advokat Birgitte Filtenborg & advokat Karsten Høj

2 Ansvarlig: Advokat Karsten Høj, partner. Udarbejdet af: Birgitte Filtenborg, advokat Karsten Høj, advokat Endvidere deltaget: Filip Augustin Hansen, advokat Mads Holtug, stud. jur Elmer & Partnere St. Kongensgade 23, Baghuset 1264 København K. Tel

3 Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Hovedkonklusioner 5 1. Grundlaget for undersøgelsen 8 2. Hvad er en arbejdsskade? det juridiske grundlag 2.1. Arbejdsulykke Erhvervssygdom Særligt om PTSD WHO s diagnosekriterium om latenstid 2.5 Kravet til bevis for sygdomsdebut Statistik for anerkendelse/afvisning Forældelse det juridiske grundlag Psykisk sygdom hvad viser undersøgelsen? 5.1. PTSD Uden for erhvervssygdomsfortegnelsen Fremadrettede tiltag og anbefalinger 5.4 Erhvervsevnetab Øvrige sygdomme Ulykker Forældelsesproblemer Konklusioner (samlede) 49 Bilag 1. Folketingsbeslutning af 23. april Arbejdsskadestyrelsens nyhed af 24. april Bekendtgørelse om erhvervssygdomsfortegnelse med tilhørende vejledning WHO ICD-10 i uddrag Dansk Psykiatrisk Selskabs Diagnoseudvalg oversættelse af WHO ICD P Anonymiseret uddrag af Retslægerådets erklæring af 2. oktober P P Oversigt med gennemgåede afgørelser om psykisk sygdom

4 Forord Soldaterlegatet hjælper tidligere civile og militære udsendte i internationale militære missioner, deres pårørende og efterladte, der efter en udsendelse har behov for økonomisk støtte grundet en fysisk eller psykisk skade, der er opstået under udsendelsen. Soldaterlegatet er en selvstændig, privat fond, der er uafhængig af forsvaret, af forsvarets faglige organisationer og af politiske interesser. Soldaterlegatet har allerede bevilliget legater for mere end 40 mio. kr., og har siden starten i 2009 støttet mere end 600 tidligere udsendte, pårørende og efterladte. Der er bl.a. i relativt stort omfang givet legater til vurdering af afsluttede arbejdsskadesager, til behandling af verserende sager og ansøgning om fri proces, når det har været vurderet, at en afgørelse fra Ankestyrelsen kan være forkert. Der er foreløbigt anlagt 9 retssager, der angår afviste psykiske sygdomme. SFI har i 2012 udarbejdet en rapport Danske Hjemvendte Soldater - soldaternes psykiske sundhedsprofil før og efter udsendelsen. I rapporten, som dækker anmeldte arbejdsskader i perioden , er det bl.a. konkluderet, - at der efter udsendelse sker en stigning over tid i antallet af kontakter til det psykiatriske behandlingssystem 1 - at risikoen for psykiske mén muligvis er langsigtet og først viser sig en årrække efter udsendelsen 2 - at der er en overrepræsentation blandt de udsendte sammenlignet med en kontrolgruppe, idet 18 % af de anmeldte sygdomme er psykisk lidelse modsat 5 % i kontrolgruppen 3. Selvom SFI rapporten tillige indeholder visse statistiske oplysninger om anerkendelse og tildeling af erstatning for arbejdsskader, mangler der en mere kvalitativ (og juridisk) bedømmelse af den praksis, der har udviklet sig for soldater, der har været i krig. Nærværende undersøgelse blev iværksat på et tidspunkt, hvor der var stærk kritik af den særlige 6 måneders frist for sygdomsdebut som et ubetinget krav for at få anerkendt PTSD som følge af traumatiske påvirkninger under udsendelsen. Arbejdsskadestyrelsen afventer i 1 SFI s SFI s SFI s

5 øjeblikket en udredningsrapport via Arbejdsmiljøforskningsfonden, der forventes færdig i begyndelsen af juni måned Denne kan føre til ændringer i fortegnelsen over erhvervssygdomme; altså de sygdomme der kan anerkendes administrativt, når bestemte betingelser er opfyldt. Folketinget har den 23. april 2013 vedtaget en beslutning 4, der vil sikre, at kravet til beviset for sygdomsdebut vedrørende PTSD lempes således, at lægeerklæringer udstedt flere år efter hjemkomsten kan være nok til, at det anses for dokumenteret, at soldaten fik symptomer på PTSD indenfor 6 måneder efter hjemkomsten. Beslutningen omfatter også tidligere afgjorte sager. Selvom der således er udsigt til, at en del sager om afviste sager om psykisk sygdom nu bliver genoptaget, er det væsentligt at få bedømt kvaliteten af de afgjorte sager. Det gælder både den juridiske kvalitet og ikke mindst det faktuelle grundlag, hvorpå sagerne er afgjort. En sådan kvalitativ undersøgelse må formodes også at have betydning for den fremtidige udvikling af praksis. Soldaterlegatet har defineret rapportens formål som følger: 1. Formålet med undersøgelsen er at få registreret faktuelle oplysninger i både afviste og anerkendte arbejdsskadesager med henblik på at afdække i hvilke sager, der er eller kan være et forældelsesproblem, hvis sagen skal prøves ved domstolene. 2. Det er endvidere formålet at få indblik i og overblik over, med hvilke (indholdsmæssige) begrundelser sagerne er henholdsvis anerkendt og afvist. 3. Endelig er det formålet at foretage en umiddelbar vurdering af, om det ud fra gældende ret vil være sandsynligt, at der ved indbringelse af den enkelte sag for domstolene kan opnås et positivt resultat; både hvad angår afviste sager og udmåling af erstatning i sager med anerkendt skade. Arbejdet med rapporten er afsluttet i maj Bilag 1-4 -

6 Hovedkonklusioner Rapportens hovedkonklusioner er: 1. Arbejdsskademyndighederne har fortolket WHO s diagnosekriterium om latenstid for PTSD forkert. Den danske oversættelse strider mod WHO s originale tekst, der åbner op for, at der kan ske anerkendelse af PTSD, selvom latenstiden for sygdommen er mere end 6 måneder, hvis der foreligger klar dokumentation for, at øvrige krav er opfyldt, og hvis der ikke er andre mere sandsynlige årsager. I den danske tekst, som er indføjet i erhvervssygdomsfortegnelsen/vejledningen, er 6 måneders grænsen gjort absolut. Retslægerådet støtter, at diagnosen undtagelsesvis kan stilles, selvom der er forløbet mere end 6 måneder. 2. Arbejdsskademyndighederne foretager en forkert bevisvurdering i sygdomssager om PTSD, når det skal afgøres, om der har været sygdomstegn inden for 6 måneder efter hjemkomsten fra et krigsområde. Screeningsundersøgelsen af 177 afgørelser om psykisk sygdom - heraf langt de fleste om sygdommen PTSD - efterlader et klart billede af, at arbejdsskademyndighederne ved vurderingen af, hvornår soldaten må antages at være blevet syg, alene tager hensyn til, hvornår soldaten har henvendt sig til en læge med psykiske symptomer. Det lægges til grund, at dette tidspunkt er ensbetydende med tidspunktet for sygdommens opståen, og er der gået mere end 6 måneder fra hjemkomsten, fører det til afvisning. Mange afgørelser giver klart indtryk af, at myndighederne kun i meget begrænset omfang har undersøgt og lagt vægt på andre oplysninger end, hvornår soldaten har været til læge. Det er en forkert bevisvurdering, og et krav om lægehenvendelse vil næppe holde ved en domstolsprøvelse. Samtidig viser undersøgelsen, at Arbejdsskadestyrelsen frem til omkring i hvert fald i nogle sager - har forholdt sig mindre rigoristisk til kravet om dokumentation for sygdomsdebut. Meget tyder derfor på, at myndighedernes praksis er blevet skærpet i de senere år

7 3. Arbejdsskademyndighederne har i mange sager om psykisk sygdom nok formelt, men ikke reelt foretaget en konkret vurdering af, om sygdommen i det enkelte tilfælde kan anerkendes uden for erhvervssygdomsfortegnelsen. I undersøgelsen indgår 92 afgørelser, hvor der er afvist anerkendelse af psykisk sygdom. Gennemgangen af afgørelserne efterlader det indtryk, at arbejdsskademyndighederne i mange sager formelt, men ikke reelt har foretaget en konkret vurdering af, om sygdommen i det enkelte tilfælde kan anerkendes uden for erhvervssygdomsfortegnelsen. Derudover er det rimeligt at konkludere, at der i mange afgørelser ikke er foretaget en korrekt bevisvurdering af, om der i det enkelte tilfælde kan antages at være årsagssammenhæng mellem belastninger under udsendelsen som soldat og udviklingen af psykisk sygdom. Myndighedernes krav til beviset er for strengt sammenholdt med domstolenes beviskrav. Screeningsundersøgelsen efterlader også et indtryk af, at myndighedernes medicinske vurderinger, når det handler om anerkendelse uden for fortegnelsen, er afgivet inden for nogle administrativt udstukne rammer. I hvert fald er der i flere afgørelser ikke foretaget en fri, konkret medicinsk vurdering. Den beskrevne praksis har haft den virkning, at alt for få soldatersager har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget med mulighed for anerkendelse. 4. De psykiske sygdomssager er for dårligt oplyste. Arbejdsskademyndighedernes sagsbehandling bærer tydeligt præg af, at de ikke fremskaffer alle tilgængelige og nødvendige oplysninger, inden der træffes afgørelse. I en række sager mangler der lægelige journaloplysninger fra andre end egen læge og oplysninger/udtalelser fra psykologer og andre behandlere. Der er en udtalt mangel på at indhente oplysninger fra den nærmeste familie og nære venner, som er dem, der kender soldaten bedst før og efter udsendelsen. En korrekt bevisvurdering både af tidsmæssig og årsagsmæssig sammenhæng stiller store krav til sagsoplysningen og her skal det særligt fremhæves, at arbejdsskademyndighederne arbejder under den såkaldte official maksime. Det betyder, at myndighederne har pligt til af egen drift at oplyse og undersøge en sag fuldt tilstrækkeligt og forsvarligt. Der må antages at gælde en særlig udstrakt forpligtelse hertil, når det drejer sig om sager, hvor den skadelidte selv kan have vanskeligt ved at bidrage til sagens oplysning, som tilfældet er for de hårdest ramte soldater. Det er derfor tvingende nødvendigt, at Arbejdsskadestyrelsens sagsoplysning i soldatersagerne indrettes på disse sagers særlige karakter

8 Herudover anbefales det, at Arbejdsskadestyrelsen opretter et særligt team til behandlingen af soldatersagerne. Som minimum bør Arbejdsskadestyrelsen samle behandlingen af sagerne fra Balkan, da disse rummer nogle særlige problemstillinger. 5. I de afviste sager om psykisk sygdom er der gode muligheder for at opnå ændrede afgørelser ved domstolene. Der er stor sandsynlighed for, at domstolene vil tilsidesætte arbejdsskademyndighedernes fortolkning af WHO s diagnosekriterier for PTSD, og at der derfor i flere sager vil kunne ske anerkendelse, selvom tegn på PTSD først er opstået mere end 6 måneder efter hjemkomsten. Det er også sandsynligt, at domstolene ud fra en konkret og fri bevisvurdering i mange af sagerne vil finde det bevist, at belastningerne, som soldaten har været udsat for, har været tilstrækkeligt traumatiske, og at der har været symptomdebut inden 6 måneder. Endelig må det forventes, at domstolene i en række af de afviste sager vil nå frem til, at der kan ske anerkendelse af soldatens psykiske sygdom efter en konkret sandsynlighedsvurdering uden for erhvervssygdomsfortegnelsen. En del tyder nemlig på, arbejdsskademyndighederne i denne sammenhæng anvender et strengere beviskrav for årsagssammenhæng end domstolene, og at Retslægerådets medicinske vurderinger er mere konkrete end myndighedernes

9 KAPITEL 1 Grundlaget for undersøgelsen Der er tale om en screeningsundersøgelse. Undersøgelsen er baseret på afgørelser i 345 sager, der er modtaget fra soldaternes 3 fagforeninger; primært fra Hærens Konstabel og Korporal Forening (HKKF). Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) og Centralforeningen for Stampersonel (CS) har ligeledes bidraget med afgørelser for deres medlemmer. Endelig indgår afsluttede og verserende sager hos advokatfirmaerne Elmer & Partnere og Kroer Pramming. Det er sager for soldater, som har modtaget et legat fra Soldaterlegatet til juridisk bistand til deres arbejdsskadesag. Det er udelukkende afgørelserne fra henholdsvis Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, der er gennemgået og vurderet. Øvrige akter er ikke modtaget eller gennemgået. De vurderinger, der er indeholdt i rapporten, må således tages med det forbehold, at der i sagernes øvrige akter, kan være oplysninger, der har haft betydning uden, at det er kommet frem i afgørelserne. I de tilfælde, hvor det er vurderet, at en indbringelse for domstolene, kan medføre et positivt resultat, vil den endelige bedømmelse heraf forudsætte en gennemgang af alle akter i den enkelte sag. Undersøgelsen har primært haft fokus på psykiske sygdomme. Det skyldes, at det er de sager, der har været mest kritik af. For at få et mere nuanceret billede er både afgørelser om afviste og anerkendte psykiske sygdomme medtaget. Kapitel 5 er således rapportens centrale kapitel. Afgørelser i sager om fysiske skader kan også indeholde selvstændig eller indirekte psykisk skade. Derfor er de også medtaget. Endelig er der foretaget en umiddelbar vurdering af rigtigheden af den erstatning, der er fastsat i sager med anerkendt ulykke/sygdom. Sager, hvor udsendelsen til et krigsområde, ulykkeligvis har haft dødelig udgang er ikke inddraget. Det drejer sig om 42 sager, hvor arbejdsskademyndighederne har taget stilling til dødsfaldet og udmålt erstatning for forsørgertab til efterlevende ægtefælle/samlever og børn. Disse sager falder udenfor undersøgelsens formål, da de rent erstatningsmæssigt meget sjældent giver anledning til tvivl

10 De gennemgåede afgørelser kan opdeles som følger: Erhvervssygdom 1. Psykisk sygdom - anerkendt Psykisk sygdom - afvist Fysisk sygdom - anerkendt 6 4. Fysisk sygdom - afvist 16 Ulykker 5. Psykisk ulykke - anerkendt 8 6. Psykisk ulykke - afvist 1 7. Fysisk ulykke - anerkendt Fysisk ulykke - afvist 16 I alt 345 Til sidst i rapporten er medtaget en oversigt med faktuelle oplysninger om alle de gennemgåede afgørelser i sager om anerkendt og afvist psykisk sygdom. Der er udarbejdet tilsvarende oversigt for de andre typer af skader

11 KAPITEL 2 Hvad er en arbejdsskade? det juridiske grundlag De gældende regler i arbejdsskadesikringsloven betyder, at der er dækning efter loven, hvis man har været udsat for en arbejdsulykke, eller hvis man har fået en sygdom af det arbejde, som man har udført Arbejdsulykke En ulykke er en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. 5 Der skal være en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at hændelsen eller påvirkningen er årsag til den indtrufne skade på personen. Det man udsættes for skal med andre ord være egnet til at medføre den personskade, der er opstået. Eksempelvis er det ikke ethvert løft eller enhver bevægelse, som man laver, og som udløser en skade f.eks. i ryggen, der giver ret til erstatning. Det skal kunne forklares, at personskaden opstod på grund en belastning af ryggen. At man på arbejdet løfter sin kaffekop, bukker sig ned efter et stykke papir eller rejser sig fra sin stol, er ikke nok til at have ret til erstatning, selvom man straks får ondt i ryggen. Der stilles ikke krav om, at den indtrufne personskade skal være meget alvorlig. Selv en beskeden skade som forbigående smerter eller psykisk ubehag er en skade i lovens forstand. Forværring af en forudbestående sygdom kan også være en skade. Det er ikke en betingelse, at personskaden er varig. Både fysiske og psykiske skader kan anerkendes. Det nugældende ulykkesbegreb blev indført i forbindelse med arbejdsskadereformen i 2003 og gælder for ulykker, der er sket fra 1. januar 2004 og senere Erhvervssygdom Reglerne om erhvervssygdomme bygger på et blandet system med dels en liste over en række sygdomme, kaldet erhvervssygdomsfortegnelsen, og dels to opsamlingsbestemmelser. Hensigten med dette blandede system er, at enhver sygdom, der uden tvivl er arbejdsbetinget, skal anerkendes. 5 Arbejdsskadesikringslovens 6, stk

12 Erhvervssygdomsfortegnelsen 6 De sygdomme, der er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, er de sygdomme, hvor der foreligger såkaldt medicinsk dokumentation for en overhyppighed af en bestemt sygdom hos personer, der udfører et nærmere bestemt arbejde eller udsættes for påvirkninger i et nærmere bestemt omfang; f.eks. løfter et bestemt antal tons hver arbejdsdag i 10 år. 7 Ved medicinsk dokumentation forstås ikke et fuldt videnskabeligt bevis for årsagssammenhæng mellem en sygdom og bestemte påvirkninger. I øvrigt findes der kun ganske få af disse, fuldt videnskabeligt beviste, undersøgelser på erhvervssygdomsområdet. Ved medicinsk dokumentation for årsagssammenhæng mellem sygdom og påvirkninger forstås ifølge forarbejderne til loven: 1) En biologisk naturlig og logisk forklaring på sygdommen. Det vil sige, at det ud fra en lægelig viden kan forklares, at en sygdom kan opstå efter en given påvirkning. 2) En påvirkning, der må have en karakter og et omfang, der gør sygdommen sandsynlig. 3) En sammenhæng mellem påvirkning og sygdom, eksempelvis at øget påvirkning giver øget sværhedsgrad af sygdommen. 4) Undersøgelser om udbredelser i befolkningen, der bekræfter en sammenhæng. Det vil sige, at det kendes fra det virkelige liv, at personer, der er udsat for denne påvirkning, også får sygdommen. (De arbejdsmedicinske klinikker udfører denne type undersøgelser). 5) Overbevisende rapportering af tilfælde, der er konstateret ved lægeundersøgelse. Det vil sige, at læger, der undersøger patienter, som er udsat for bestemte påvirkninger, også finder, at patienterne har denne sygdom; f.eks. at læger, som undersøger patienter, der klager over ondt i ryggen efter hårdt rygbelastende arbejde, også finder, at der er smerter og nedsat bevægelighed i ryggen. 6) En betydelig overhyppighed af sygdommen blandt personer, der er udsat for denne påvirkning, i forhold til personer der ikke er udsat. Alle de nævnte betingelser skal som udgangspunkt være opfyldt, men betingelserne kan efter en konkret vurdering vægtes forskelligt. Foreligger der medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem en bestemt sygdom og nærmere bestemte påvirkninger, skal sygdommen optages på erhvervssygdomsfortegnelsen. Det er i fortegnelsen sammenholdt med en tilhørende vejledning om erhvervssygdomme nøje angivet, hvad der skal være opfyldt, før man kan få en sygdom anerkendt efter fortegnelsen. Når en anmeldt sygdom er på fortegnelsen, kan Arbejdsskadestyrelsen administrativt anerkende sygdommen som en erhvervssygdom. Hvis man således korrekt har fået stillet en diagnose, der er på fortegnelsen, og hvis man har været udsat for påvirkninger, som angivet i fortegnelsen med tilhørende vejledning, er der en formodning for årsagssammenhæng, og Arbejdsskadestyrelsen skal anerkende sygdommen, medmindre styrelsen kan modbevise en årsagssammenhæng i det konkrete tilfælde. 6 Bilag 3: Der er en fortegnelse for sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 og en for efter den dato. De findes på 7 Arbejdsskadesikringslovens 7, stk. 1, nr

13 Langt de fleste sygdomme, der bliver anerkendt som en erhvervssygdom, bliver anerkendt efter fortegnelsen. Det nugældende erhvervssygdomsbegreb forstået som krav om medicinsk dokumentation for årsagssammenhæng blev indført i forbindelse med arbejdsskadereformen i 2003 og gælder for erhvervssygdomme pr. 1. januar På vej på fortegnelsen I sjældne tilfælde er der medicinsk dokumentation for, at nærmere bestemte påvirkninger kan medføre en bestemt sygdom, men sygdommen er (endnu) ikke blevet optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen. Det udelukker ikke anerkendelse. I det tilfælde kan sygdommen anerkendes efter en regel, der har til formål at undgå at udelukke nogen fra erstatning i netop denne situation. 8 Det sker sjældent, men kan forekomme, da fortegnelsen normalt kun revideres hvert andet år. Udenfor fortegnelsen Når vi er udenfor området, hvor der er medicinsk dokumentation for årsagssammenhæng kan der ske anerkendelse efter en særlig opsamlingsregel i loven. 9 Denne regel er meget vigtig at notere sig. Hvis man anmelder en sygdom, der ikke er på fortegnelsen, eller man anmelder en sygdom, der er på fortegnelsen, men man ikke opfylder de nærmere fastsatte krav til påvirkningen; eksempelvis fordi man ikke i tilstrækkelig mange år har haft tungt løftearbejde, er der en mulighed for, at sygdommen alligevel kan anerkendes ud fra en konkret vurdering af, at der i det enkelte tilfælde er årsagssammenhæng mellem arbejdet og sygdommen. En sygdom, der ikke er på fortegnelsen eller ikke kan anerkendes efter fortegnelsen, kan anerkendes efter denne særlige opsamlingsregel, hvis sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Der kan her peges på en juridisk uoverensstemmelse mellem det beviskrav, som myndighederne anvender, og det som domstolene har lagt sig fast på. Domstolene har og får stadig forelagt en del sager om anerkendelse af sygdom efter den særlige opsamlingsregel. Højesteret har i 3 sager 10 indenfor de seneste år tilsidesat Ankestyrelsens afgørelser om afvisning af sygdomme efter denne regel. 8 Arbejdsskadesikringslovens 7, stk. 1, nr. 2, 1. led. 9 Arbejdsskadesikringslovens 7, stk. 1, nr. 2, 2. led. 10 U H, U H og U H

14 I alle 3 sager var det Ankestyrelsens synspunkt, at der gælder et skærpet/særligt kvalificeret beviskrav. Særligt Højesteretsdommen fra er illustrativ i den sammenhæng. Sagen handlede om en skulder-nakkelidelse i form af rotator-cuff-syndrom og nakkemyoser, som var blevet afvist. Retslægerådet udtalte under retssagen blandt andet, at arbejdet af forskellig art (4 år på et kyllingeslagteri, ca. 4 år som syerske og nogle år med rengøring) tilsammen havde givet et risikobidrag på 50 % eller mere til den anmeldte sygdom. Højesteret fandt derfor betingelserne for anerkendelse opfyldt, og Ankestyrelsen tabte sagen. Når man gennemgår arbejdsskademyndighedernes afgørelser og praksis, er det yderst tvivlsomt, om myndighederne anvender almindelig sandsynlighedsovervægt som beviskrav - altså at sandsynligheden for årsagssammenhæng blot skal være på minimum 51 %. Meget tyder på, at myndighederne fortsat stiller et skærpet beviskrav; altså at årsagssammenhængen skal være væsentlig mere sandsynlig end 51 % grænsende til op imod næsten 100 %. En anden ting er, at der også kan peges på en mulig medicinsk uoverensstemmelse mellem vurderingerne fra arbejdsskademyndighederne og Retslægerådet. Under forberedelsen af de nævnte 3 Højesteretssager blev Retslægerådet spurgt til råds. Det viste sig, at der var lægefaglig uenighed mellem Retslægerådets vurderinger af årsagssammenhængen og de vurderinger, som myndighederne var kommet frem til. I alle 3 sager blev det af Højesteret ikke overraskende - fastslået, at Retslægerådets vurderinger har forrang, når det gælder medicinske vurderinger. Ankestyrelsen tabte derfor også af den grund sagerne. 12 Erhvervssygdomsudvalget En sygdom kan kun anerkendes udenfor fortegnelsen, når sagen har været forelagt for et særligt udvalg, kaldet Erhvervssygdomsudvalget 13. Når der er mulighed for, at en sygdom vil kunne anerkendes, skal sagen forelægges for dette udvalg. Den skadelidte har altså et retskrav på at få sin sag forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, medmindre det må anses for udsigtsløst at forelægge sagen. Da det kun er sager, som Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen vurderer, har en mulighed for at blive anerkendt, som bliver forelagt for udvalget, indebærer det en vis træghed i systemet, og man må formode, at udvælgelsen af sagerne dermed bliver noget konservativ. Den 11 U H 12 Der er mange andre eksempler på problemstillingen med forskel på henholdsvis arbejdsskademyndighedernes og Retslægerådets medicinske vurderinger af årsagssammenhæng. Advokatfirmaet Elmer & Partnere har anlagt flere retssager mod Ankestyrelsen blandt andet om psykisk sygdom, hvor Retslægerådet har vurderet den medicinske årsagssammenhæng anderledes og mere konkret end myndighederne, hvilket så har ført til, at sagerne er blevet genoptaget af Ankestyrelsen, forelagt for Erhvervssygdomsudvalget og derefter anerkendt. 13 Udvalget består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I 2012 er der afholdt 11 almindelige møder, hvor i alt 264 sager er forlagt til konkret vurdering af anerkendelse udenfor fortegnelsen. 57 % blev indstillet til anerkendelse, 33 % til afvisning og 10 % blev udsat. Der blev endvidere afholdt 5 principielle møder

15 praksis, man har lagt sig fast på, bliver på den måde bestemmende for, hvilke sager der bliver forelagt for udvalget. Til sidst skal her bemærkes, at Erhvervssygdomsudvalget - ud over at afgive indstilling i enkeltsager om anerkendelse uden for fortegnelsen - også har til opgave løbende at bedømme, om nye sygdomme kan komme på fortegnelsen, og for sygdomme, der allerede er på fortegnelsen, om beskrivelsen af de krav, der skal være opfyldt, skal justeres Særligt om PTSD Den eneste psykiske sygdom, som i dag er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, er posttraumatisk belastningsreaktion ; også kaldet PTSD. PTSD kom på fortegnelsen i Før 2005 kunne sygdommen således kun anerkendes efter en konkret vurdering og forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erhvervssygdomme 14 som beskriver de nærmere betingelser for anerkendelse, herunder de nærmere krav til diagnose og belastning - at sygdommen PTSD skal opfylde nedenstående diagnosekriterier efter WHO s internationale sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD 10) F43-1.: A. Man skal have været udsat for traumatiske begivenheder eller situationer af exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter. Har man været i livsfare eller med rette oplevet det sådan ( været meget tæt på ), er denne betingelse opfyldt. Afgrænsningen bliver vanskeligere, når påvirkningerne er voldsomt ubehagelige oplevelser uden, at man personligt har været i konkret fare. Disse ubehagelige oplevelser er der i sagens natur mange af, når man er i krig og befinder sig i et krigsområde. Som det vil fremgå, afvises en del sager, fordi det er vurderet, at soldaten ikke har været udsat for eller kan bevise at have været udsat for tilstrækkeligt belastende påvirkninger/oplevelser. Samme problemstilling gælder andre erhvervsgrupper, der udsættes for traumatiske oplevelser (politi- og fængselsbetjente, socialpædagoger, sygeplejesker, bankansatte der udsættes for røverier m.fl.). B. Man skal opleve flashbacks, påtrængende erindringer, om det der er sket eller mareridt. Det kan også være, at man oplever stærkt ubehag, når man udsættes for omstændigheder, der minder om påvirkningerne. C. At man prøver at undgå alt, der minder om påvirkningerne. 14 Bilag

16 D. At man helt eller delvis fortrænger de traumatiske oplevelser eller har søvnbesvær, er irritabel eller kommer med vredesudbrud, har koncentrationsbesvær, er meget vagtsom, og endelig har en tilbøjelig til at fare sammen. Ikke alle disse symptomer behøver at være til stede (2 eller flere skal være dokumenteret). E. Sygdommen eller de nævnte symptomer skal optræde inden for 6 måneder efter ophør af de traumatiske oplevelser. Det er som tidligere anført særligt pkt. E; kravet om symptomdebut inden 6 måneder, der har rejst kritik hos soldater, der har fået afvist, at de lider af PTSD som følge af deres oplevelser under en eller flere udsendelser til krigsområder. Ofte er der i de afviste sager en psykiater, der i en speciallægeerklæring har stillet diagnosen PTSD. En sådan erklæring afvises i en del af sagerne af Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen med den simple begrundelse, at det er forkert at stille diagnosen, når det ikke er bevist, at soldaten har haft symptomer på psykisk sygdom indenfor de første 6 måneder. Heri ligger to forskellige problemstillinger; Kritikken af myndighedernes praksis går særligt på en forkert forståelse af WHO s diagnosekriterium om sygdommens latenstid som det ene. Det andet angår, at man foretager en forkert bevisvurdering og stiller alt for restriktive krav til den dokumentation, der skal foreligge for, hvornår soldaten første gang viste tegn på PSTD WHO s diagnosekriterium om latenstid Som det fremgår af disse 15, er der ikke i WHO s diagnosekriterier indeholdt en absolut grænse for antal måneder, idet det angives, at symptomerne vil vise sig med forsinkelse fra få uger til måneder (men sjældent overstige 6 måneder ) (mine oversættelser). I den tilhørende vejledning til WHO s diagnosekriterier anføres det, at man generelt (dvs. at det ikke er udelukket) ikke kan stille diagnosen, medmindre det er bevist, at sygdommen har vist sig indenfor de første 6 måneder. Det er således ikke udelukket at stille diagnosen, selvom der først er sygdomsdebut mere end 6 måneder efter de traumatiske oplevelser, hvis symptomerne i øvrigt er de sædvanlige, og der ikke er alternative årsager. 15 Bilag

17 WHO s kriterier giver således mulighed for at stille diagnosen PTSD, selvom tegn på sygdommen først har vist sig mere end 6 måneder efter, hvis man har klare og sædvanlige symptomer på sygdommen (se ovenfor under punkterne A D), og hvis der ikke er oplysninger om andre forhold, der kan være årsag (det kunne f.eks. være, at man har været udsat for andre traumatiske oplevelser før eller efter udsendelsen til krigsområde). Beskrivelsen i vejledningen om erhvervssygdomme er således en mere snæver og dermed mere restriktiv forståelse af WHO s kriterier. Når det i vejledningen angives, at det er WHO s diagnosekriterier, der anvendes, er det muligt, at domstolene vil anvende WHO s kriterier i stedet for den forståelse/fortolkning, der er kommet til udtryk i formuleringen i vejledningen. I tvivlstilfælde må man som minimum forvente, at WHO s kriterier bliver anvendt som et væsentligt fortolkningsbidrag. Dette understøttes yderligere af, at det er meget nærliggende at antage, at det absolutte krav om en latenstid på højst 6 måneder stammer fra den danske oversættelse af WHO ICD-10, kapitel V om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, herunder oversættelsen af diagnosen F43.1 om PTSD 16. Kapitel V er oversat ved Dansk Psykiatrisk Selskabs Diagnoseudvalg i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. I modsætning til originalteksten er de diagnostiske kriterier i oversættelsen systematiseret med punkter og underpunkter, og disse punkter og underpunkter i oversættelsen som er fra før 2005, hvor PTSD kom på erhvervssygdomsfortegnelsen - er stort set identiske med beskrivelsen af WHO s diagnosekriterier i vejledningen over erhvervssygdomme. Særligt for punkt E er formuleringen i vejledningen en ordret gengivelse af formuleringen i oversættelsen. Hvad der i den forbindelse er nok så væsentligt, er oversættelsens afsnit om Anvendelsen af bogen. Her er det anført, at de diagnostiske kriterier, systematisk opstillet med punkter og underpunkter, i klinikken bør anvendes med passende skønsomhed og fleksibilitet, således at diagnoserne også bør kunne anvendes, selvom kriterierne ikke er fuldt opfyldte i alle enkeltheder. Så selv den danske oversættelse og tilpasning til danske forhold udelukker ikke, at diagnosen kan stilles, selvom symptomerne først viser sig efter 6 måneder. Ifølge arbejdsskademyndighederne er en håndfast forståelse af 6 måneders kravet imidlertid slået fast i Ankestyrelsens principafgørelse nr om en buschauffør og efterfølgende fulgt op i en lang række konkrete afgørelser i blandt andet soldater-sagerne. Men spørgsmålet er, om denne principafgørelse kan tillægges nogen særlig selvstændig betydning; det er af flere grunde næppe tilfældet. Flere af Ankestyrelsens afgørelser er nu til behandling ved domstolene. Der foreligger endnu ikke domme, der viser, om domstolene er enige med arbejdsskademyndighederne i deres praksis om et absolut 6-månederskrav. Men Retslægerådet har i en af de anlagte retssager 16 Bilag 5 17 Bilag

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 Sag 31/2012 (2. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring:

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring: Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2014-15 Fremsat den 27. marts 2015 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Frank Aaen (EL) og Christian Juhl (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer) 8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 Sag 131/2009 (1. afdeling) BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Odense Kommune (advokat Claus Munk) I tidligere instanser

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Til Skadelidte Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Forsikring Stevns & Faxe kommuner Samarbejde Hvad gør du som skadelidt? Det første du skal gøre, når du har været ude for en arbejdsulykke, er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. april 2015 Sag 305/2013 (2. afdeling) A (advokat Marianne Fruensgaard, beskikket) mod Aarhus Universitet (advokat Karsten Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er

Læs mere

Gode råd om Forældelse

Gode råd om Forældelse Gode råd om Forældelse Fra den 1. januar 2008 gælder helt nye forældelsesregler dette notat hjælper dig med at få overblik over reglerne! Læs om: 1. Hvorfor er forældelsesregler relevante? 2. Forældelsesfrister

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse En mand som i 1988 var udsat for en arbejdsskade, fik i flere omgange ændret sin erhvervsevnetabsprocent.

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab

Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab Kolding Kommune delegation til forsikringsselskab «brevdato» Kolding Kommune har den 21. maj 2007 videresendt Deres brev af 15. maj 2007 vedrørende klage over behandlingen af Deres forsikringssag ved Kommuneforsikring

Læs mere

Psykiske arbejdsskader Samspillet mellem arbejdsskadebegrebet og det forsikringsretlige ulykkesbegreb

Psykiske arbejdsskader Samspillet mellem arbejdsskadebegrebet og det forsikringsretlige ulykkesbegreb Psykiske arbejdsskader Samspillet mellem arbejdsskadebegrebet og det forsikringsretlige ulykkesbegreb Psychological work-related injuries - The interaction between the concept of work-related injury and

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

AIDA - Maj 2015. Forældelse og personskade. v/ advokaterne Søren Vagner Nielsen og Christina Neugebauer

AIDA - Maj 2015. Forældelse og personskade. v/ advokaterne Søren Vagner Nielsen og Christina Neugebauer AIDA - Maj 2015 Forældelse og personskade v/ advokaterne Søren Vagner Nielsen og Christina Neugebauer 2008-loven - Lovens opbygning Kap. 1: Lovens område Kap. 2: Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik

Personskadeerstatning A-Z. - et overblik Personskadeerstatning A-Z - et overblik Advokat Christian Bo Krøger-Petersen, Kammeradvokaten Advokat Marianne Fruensgaard, Hjulmand og Kaptain FEF Danske Advokaters Fagdag 2012 Erstatningssystemet Erstatningsansvarsloven

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

Gode råd om... Arbejdsskader

Gode råd om... Arbejdsskader Gode råd om... Arbejdsskader INDHOLD Arbejdsskader 3 Hvad er en Arbejdsskade? 3 Arbejdsulykke 3 Erhvervssygdom 3 Årsagssammenhæng 3 Stress 3 Er ulykken sket i forbindelse med arbejdet? 4 Under transport

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

11 AUB. 2014. RETSLÆGERÅDET J.nr. 50FJE2-00230-2013 /ssptalp. Adelgade 13. 1304 København K

11 AUB. 2014. RETSLÆGERÅDET J.nr. 50FJE2-00230-2013 /ssptalp. Adelgade 13. 1304 København K Retten i Roskilde 11 AUB. 2014 Retten i Roskilde 4000 Roskilde MODTAGET Ved Ringen I Telefon: 33 92 33 34 Telefax: 39204505 Dato: 8. august 2014 Cvr. nr. 11570119 retslaegeraadet@retslaegeraadet.dk han

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

ER DU KOMMET TIL SKADE?

ER DU KOMMET TIL SKADE? ER DU KOMMET TIL SKADE? DAHL ADVOKATFIRMA ER SPECIALISTER I PERSONSKADEERSTATNING OG TILBYDER EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG 1 LIGE TIL SAGEN Advokatfirma VI ER KLAR TIL AT HJÆLPE DIG! Dit valg af advokat

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler

Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler Vilkår for Førerulykkesforsikring til biler og motorcykler 6606-5 Oktober 2010 Fortrydelsesret Du har ret til at fortryde din bestilling Ifølge forsikringsaftalelovens 34 i, kan du fortryde, at du har

Læs mere

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader

erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader erstatningsgruppen GODE råd OM Personskader kan JEG FÅ erstatning, SELVOM JEG VAR skyld i UlYkken? (Selvom det var din skyld, kan du muligvis godt få erstatning) advodan vejen a/s, erstatningsgruppen ERSTATNINGSGRUPPEN

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05)

Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) Vilkår for professionel ansvarsforsikring (06/05) 1. HVEM ER SIKRET Forsikringen dækker forsikringstageren og de personer, der er i forsikringstagerens tjeneste. 2. DEFINITIONER 2.1. Forsikringssum Policens

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet

Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet Magtfordrejning ved behandling af sygedagpengesag. Officialprincippet En borger der modtog sygedagpenge, deltog i virksomhedspraktik/arbejdsprøvning hos et privat firma. Firmaet ønskede ikke at fortsætte

Læs mere

Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013. Kammeradvokatens gennemgang af konkrete arbejdsskadesager om tab af erhvervsevne

Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013. Kammeradvokatens gennemgang af konkrete arbejdsskadesager om tab af erhvervsevne Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 272 Offentligt N O T A T 22. juni 2014 Opfølgning på Arbejdsskadestyrelsens redegørelse af 6. november 2013 J.nr. PJS Kammeradvokatens gennemgang af konkrete

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet Nyhedsbrev Proces Fri proces 1. Aktualitet I den senere tid har en række sager, der har fået stor mediebevågenhed, skabt debat om principperne for bevilling af fri proces. Adgangen til fri proces er reguleret

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272.

Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272. Kendelse af 12. februar 1996. 95-45.272. Spørgsmål om tarifmæssig indplacering hjemvist til fornyet behandling i Finanstilsynet. Pligt for Finanstilsynet til at påse Erhvervssygdomspoolens forvaltning

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Kendelse. 21. december 2009. faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I

Kendelse. 21. december 2009. faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri. (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod. DI Overenskomst I Kendelse af 21. december 2009 i faglig voldgift FV2009.0117: CO-industri (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst I v/di Organisation for erhvervslivet (advokat Ulla Løvshall Wernblad) Uoverensstemmelsen

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen.

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen. 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Klaus Andersen og Flemming Møller Jensen Torvet 9 4930 Maribo Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede er erstatningsansvarlige

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag om ændring af Arbejdsskadesikringsloven

Høringssvar vedrørende forslag om ændring af Arbejdsskadesikringsloven Beskæftigelsesministeriet Arbejdsskadestyrelsen, 8. kontor Æbeløgade 1 Postboks 3000 2100 København Ø. Den 15. marts 2002 Høringssvar vedrørende forslag om ændring af Arbejdsskadesikringsloven Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 28. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 28. maj 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 28. maj 2014 Sag 132/2012 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere

Læs mere

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1.

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1. Side 1 af 7 ARVID Stamoplysninger Titel Adir j.nr. 99-627-0338 Dokumenttype Dagpengeret, selvforskyldt ledighed AMA-afgørelse Dato(DD-MM-ÅÅ) 20-10-2000 Klassifikation Resumé Principiel Medlemmet havde

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader.

Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader. Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 94 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samråd om for sent anmeldte arbejdsskader. 29. oktober 2010 J.nr. 2010-0016553 Internationalt

Læs mere

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn

Betingelser for professionel ansvarsforsikring. for bilsyn Betingelser for professionel ansvarsforsikring for bilsyn Indholdsfortegnelse 1 Hvem er sikret...2 2 Definitioner...2 2.1 Forsikringssum...2 2.2 Erstatningskrav rejst...2 3 Hvem er dækket...2 4 Hvad er

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser Vedtægter for DST s Garantiordning 1. Formål Garantiordningens formål er at sikre og udbygge et tillidsfuldt forhold mellem forbrugere og snedker- og tømrervirksomheder, der er medlem af Danske Snedker-

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. juni 2014 blev der i sag 208-2013 AA og BB mod CC og Ejendomsmægler Camilla Jønsson og Ejendomsmæglervirksomheden DD afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 30. januar 2013 har AA og BB indbragt

Læs mere

1 www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. 60 80 68 98

1 www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. 60 80 68 98 Nyhedsbrev Februar 2010 Kære læsere af foreningens nyhedsbrev. Hermed en orientering vedrørende dialogmøde med beskæftigelsesminister Inger Støjberg d.22. januar, og videns deling med Arbejdstilsynet d.25.januar.

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Stress og depression. Casper J. Wagner Arbejdsskadestyrelsen

Stress og depression. Casper J. Wagner Arbejdsskadestyrelsen 1 Overskrifter fra dagspressen Antallet af stressede europæere i stigning. Mellem 50 og 60 procent af alle tabte arbejdsdage i unionen (EU) kan nu forbindes med stress (JP 140311) Flere kvinder med depression

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30.

Disposition. Præsentation 30-10-2014. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork. Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. Det juridiske ansvar v/ advokat Lotte Bork Temadag i Dansk Svømmebadsteknisk Forening den 30. oktober 2014 Disposition Præsentation Generelt om arbejdsgivers og arbejdstagers ansvar Hvordan bedømmer man

Læs mere