HJEMVENDTE SOLDATERS ARBEJDSSKADER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HJEMVENDTE SOLDATERS ARBEJDSSKADER"

Transkript

1 HJEMVENDTE SOLDATERS ARBEJDSSKADER en kvalitativ undersøgelse af arbejdsskademyndighedernes afgørelser Soldaternes vej igennem systemet Arbejdsskadestyrelsen Ankestyrelsen Domstolene Udarbejdet af advokatfirmaet Elmer & Partnere for Soldaterlegatet Advokat Birgitte Filtenborg & advokat Karsten Høj

2 Ansvarlig: Advokat Karsten Høj, partner. Udarbejdet af: Birgitte Filtenborg, advokat Karsten Høj, advokat Endvidere deltaget: Filip Augustin Hansen, advokat Mads Holtug, stud. jur Elmer & Partnere St. Kongensgade 23, Baghuset 1264 København K. Tel

3 Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Hovedkonklusioner 5 1. Grundlaget for undersøgelsen 8 2. Hvad er en arbejdsskade? det juridiske grundlag 2.1. Arbejdsulykke Erhvervssygdom Særligt om PTSD WHO s diagnosekriterium om latenstid 2.5 Kravet til bevis for sygdomsdebut Statistik for anerkendelse/afvisning Forældelse det juridiske grundlag Psykisk sygdom hvad viser undersøgelsen? 5.1. PTSD Uden for erhvervssygdomsfortegnelsen Fremadrettede tiltag og anbefalinger 5.4 Erhvervsevnetab Øvrige sygdomme Ulykker Forældelsesproblemer Konklusioner (samlede) 49 Bilag 1. Folketingsbeslutning af 23. april Arbejdsskadestyrelsens nyhed af 24. april Bekendtgørelse om erhvervssygdomsfortegnelse med tilhørende vejledning WHO ICD-10 i uddrag Dansk Psykiatrisk Selskabs Diagnoseudvalg oversættelse af WHO ICD P Anonymiseret uddrag af Retslægerådets erklæring af 2. oktober P P Oversigt med gennemgåede afgørelser om psykisk sygdom

4 Forord Soldaterlegatet hjælper tidligere civile og militære udsendte i internationale militære missioner, deres pårørende og efterladte, der efter en udsendelse har behov for økonomisk støtte grundet en fysisk eller psykisk skade, der er opstået under udsendelsen. Soldaterlegatet er en selvstændig, privat fond, der er uafhængig af forsvaret, af forsvarets faglige organisationer og af politiske interesser. Soldaterlegatet har allerede bevilliget legater for mere end 40 mio. kr., og har siden starten i 2009 støttet mere end 600 tidligere udsendte, pårørende og efterladte. Der er bl.a. i relativt stort omfang givet legater til vurdering af afsluttede arbejdsskadesager, til behandling af verserende sager og ansøgning om fri proces, når det har været vurderet, at en afgørelse fra Ankestyrelsen kan være forkert. Der er foreløbigt anlagt 9 retssager, der angår afviste psykiske sygdomme. SFI har i 2012 udarbejdet en rapport Danske Hjemvendte Soldater - soldaternes psykiske sundhedsprofil før og efter udsendelsen. I rapporten, som dækker anmeldte arbejdsskader i perioden , er det bl.a. konkluderet, - at der efter udsendelse sker en stigning over tid i antallet af kontakter til det psykiatriske behandlingssystem 1 - at risikoen for psykiske mén muligvis er langsigtet og først viser sig en årrække efter udsendelsen 2 - at der er en overrepræsentation blandt de udsendte sammenlignet med en kontrolgruppe, idet 18 % af de anmeldte sygdomme er psykisk lidelse modsat 5 % i kontrolgruppen 3. Selvom SFI rapporten tillige indeholder visse statistiske oplysninger om anerkendelse og tildeling af erstatning for arbejdsskader, mangler der en mere kvalitativ (og juridisk) bedømmelse af den praksis, der har udviklet sig for soldater, der har været i krig. Nærværende undersøgelse blev iværksat på et tidspunkt, hvor der var stærk kritik af den særlige 6 måneders frist for sygdomsdebut som et ubetinget krav for at få anerkendt PTSD som følge af traumatiske påvirkninger under udsendelsen. Arbejdsskadestyrelsen afventer i 1 SFI s SFI s SFI s

5 øjeblikket en udredningsrapport via Arbejdsmiljøforskningsfonden, der forventes færdig i begyndelsen af juni måned Denne kan føre til ændringer i fortegnelsen over erhvervssygdomme; altså de sygdomme der kan anerkendes administrativt, når bestemte betingelser er opfyldt. Folketinget har den 23. april 2013 vedtaget en beslutning 4, der vil sikre, at kravet til beviset for sygdomsdebut vedrørende PTSD lempes således, at lægeerklæringer udstedt flere år efter hjemkomsten kan være nok til, at det anses for dokumenteret, at soldaten fik symptomer på PTSD indenfor 6 måneder efter hjemkomsten. Beslutningen omfatter også tidligere afgjorte sager. Selvom der således er udsigt til, at en del sager om afviste sager om psykisk sygdom nu bliver genoptaget, er det væsentligt at få bedømt kvaliteten af de afgjorte sager. Det gælder både den juridiske kvalitet og ikke mindst det faktuelle grundlag, hvorpå sagerne er afgjort. En sådan kvalitativ undersøgelse må formodes også at have betydning for den fremtidige udvikling af praksis. Soldaterlegatet har defineret rapportens formål som følger: 1. Formålet med undersøgelsen er at få registreret faktuelle oplysninger i både afviste og anerkendte arbejdsskadesager med henblik på at afdække i hvilke sager, der er eller kan være et forældelsesproblem, hvis sagen skal prøves ved domstolene. 2. Det er endvidere formålet at få indblik i og overblik over, med hvilke (indholdsmæssige) begrundelser sagerne er henholdsvis anerkendt og afvist. 3. Endelig er det formålet at foretage en umiddelbar vurdering af, om det ud fra gældende ret vil være sandsynligt, at der ved indbringelse af den enkelte sag for domstolene kan opnås et positivt resultat; både hvad angår afviste sager og udmåling af erstatning i sager med anerkendt skade. Arbejdet med rapporten er afsluttet i maj Bilag 1-4 -

6 Hovedkonklusioner Rapportens hovedkonklusioner er: 1. Arbejdsskademyndighederne har fortolket WHO s diagnosekriterium om latenstid for PTSD forkert. Den danske oversættelse strider mod WHO s originale tekst, der åbner op for, at der kan ske anerkendelse af PTSD, selvom latenstiden for sygdommen er mere end 6 måneder, hvis der foreligger klar dokumentation for, at øvrige krav er opfyldt, og hvis der ikke er andre mere sandsynlige årsager. I den danske tekst, som er indføjet i erhvervssygdomsfortegnelsen/vejledningen, er 6 måneders grænsen gjort absolut. Retslægerådet støtter, at diagnosen undtagelsesvis kan stilles, selvom der er forløbet mere end 6 måneder. 2. Arbejdsskademyndighederne foretager en forkert bevisvurdering i sygdomssager om PTSD, når det skal afgøres, om der har været sygdomstegn inden for 6 måneder efter hjemkomsten fra et krigsområde. Screeningsundersøgelsen af 177 afgørelser om psykisk sygdom - heraf langt de fleste om sygdommen PTSD - efterlader et klart billede af, at arbejdsskademyndighederne ved vurderingen af, hvornår soldaten må antages at være blevet syg, alene tager hensyn til, hvornår soldaten har henvendt sig til en læge med psykiske symptomer. Det lægges til grund, at dette tidspunkt er ensbetydende med tidspunktet for sygdommens opståen, og er der gået mere end 6 måneder fra hjemkomsten, fører det til afvisning. Mange afgørelser giver klart indtryk af, at myndighederne kun i meget begrænset omfang har undersøgt og lagt vægt på andre oplysninger end, hvornår soldaten har været til læge. Det er en forkert bevisvurdering, og et krav om lægehenvendelse vil næppe holde ved en domstolsprøvelse. Samtidig viser undersøgelsen, at Arbejdsskadestyrelsen frem til omkring i hvert fald i nogle sager - har forholdt sig mindre rigoristisk til kravet om dokumentation for sygdomsdebut. Meget tyder derfor på, at myndighedernes praksis er blevet skærpet i de senere år

7 3. Arbejdsskademyndighederne har i mange sager om psykisk sygdom nok formelt, men ikke reelt foretaget en konkret vurdering af, om sygdommen i det enkelte tilfælde kan anerkendes uden for erhvervssygdomsfortegnelsen. I undersøgelsen indgår 92 afgørelser, hvor der er afvist anerkendelse af psykisk sygdom. Gennemgangen af afgørelserne efterlader det indtryk, at arbejdsskademyndighederne i mange sager formelt, men ikke reelt har foretaget en konkret vurdering af, om sygdommen i det enkelte tilfælde kan anerkendes uden for erhvervssygdomsfortegnelsen. Derudover er det rimeligt at konkludere, at der i mange afgørelser ikke er foretaget en korrekt bevisvurdering af, om der i det enkelte tilfælde kan antages at være årsagssammenhæng mellem belastninger under udsendelsen som soldat og udviklingen af psykisk sygdom. Myndighedernes krav til beviset er for strengt sammenholdt med domstolenes beviskrav. Screeningsundersøgelsen efterlader også et indtryk af, at myndighedernes medicinske vurderinger, når det handler om anerkendelse uden for fortegnelsen, er afgivet inden for nogle administrativt udstukne rammer. I hvert fald er der i flere afgørelser ikke foretaget en fri, konkret medicinsk vurdering. Den beskrevne praksis har haft den virkning, at alt for få soldatersager har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget med mulighed for anerkendelse. 4. De psykiske sygdomssager er for dårligt oplyste. Arbejdsskademyndighedernes sagsbehandling bærer tydeligt præg af, at de ikke fremskaffer alle tilgængelige og nødvendige oplysninger, inden der træffes afgørelse. I en række sager mangler der lægelige journaloplysninger fra andre end egen læge og oplysninger/udtalelser fra psykologer og andre behandlere. Der er en udtalt mangel på at indhente oplysninger fra den nærmeste familie og nære venner, som er dem, der kender soldaten bedst før og efter udsendelsen. En korrekt bevisvurdering både af tidsmæssig og årsagsmæssig sammenhæng stiller store krav til sagsoplysningen og her skal det særligt fremhæves, at arbejdsskademyndighederne arbejder under den såkaldte official maksime. Det betyder, at myndighederne har pligt til af egen drift at oplyse og undersøge en sag fuldt tilstrækkeligt og forsvarligt. Der må antages at gælde en særlig udstrakt forpligtelse hertil, når det drejer sig om sager, hvor den skadelidte selv kan have vanskeligt ved at bidrage til sagens oplysning, som tilfældet er for de hårdest ramte soldater. Det er derfor tvingende nødvendigt, at Arbejdsskadestyrelsens sagsoplysning i soldatersagerne indrettes på disse sagers særlige karakter

8 Herudover anbefales det, at Arbejdsskadestyrelsen opretter et særligt team til behandlingen af soldatersagerne. Som minimum bør Arbejdsskadestyrelsen samle behandlingen af sagerne fra Balkan, da disse rummer nogle særlige problemstillinger. 5. I de afviste sager om psykisk sygdom er der gode muligheder for at opnå ændrede afgørelser ved domstolene. Der er stor sandsynlighed for, at domstolene vil tilsidesætte arbejdsskademyndighedernes fortolkning af WHO s diagnosekriterier for PTSD, og at der derfor i flere sager vil kunne ske anerkendelse, selvom tegn på PTSD først er opstået mere end 6 måneder efter hjemkomsten. Det er også sandsynligt, at domstolene ud fra en konkret og fri bevisvurdering i mange af sagerne vil finde det bevist, at belastningerne, som soldaten har været udsat for, har været tilstrækkeligt traumatiske, og at der har været symptomdebut inden 6 måneder. Endelig må det forventes, at domstolene i en række af de afviste sager vil nå frem til, at der kan ske anerkendelse af soldatens psykiske sygdom efter en konkret sandsynlighedsvurdering uden for erhvervssygdomsfortegnelsen. En del tyder nemlig på, arbejdsskademyndighederne i denne sammenhæng anvender et strengere beviskrav for årsagssammenhæng end domstolene, og at Retslægerådets medicinske vurderinger er mere konkrete end myndighedernes

9 KAPITEL 1 Grundlaget for undersøgelsen Der er tale om en screeningsundersøgelse. Undersøgelsen er baseret på afgørelser i 345 sager, der er modtaget fra soldaternes 3 fagforeninger; primært fra Hærens Konstabel og Korporal Forening (HKKF). Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) og Centralforeningen for Stampersonel (CS) har ligeledes bidraget med afgørelser for deres medlemmer. Endelig indgår afsluttede og verserende sager hos advokatfirmaerne Elmer & Partnere og Kroer Pramming. Det er sager for soldater, som har modtaget et legat fra Soldaterlegatet til juridisk bistand til deres arbejdsskadesag. Det er udelukkende afgørelserne fra henholdsvis Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, der er gennemgået og vurderet. Øvrige akter er ikke modtaget eller gennemgået. De vurderinger, der er indeholdt i rapporten, må således tages med det forbehold, at der i sagernes øvrige akter, kan være oplysninger, der har haft betydning uden, at det er kommet frem i afgørelserne. I de tilfælde, hvor det er vurderet, at en indbringelse for domstolene, kan medføre et positivt resultat, vil den endelige bedømmelse heraf forudsætte en gennemgang af alle akter i den enkelte sag. Undersøgelsen har primært haft fokus på psykiske sygdomme. Det skyldes, at det er de sager, der har været mest kritik af. For at få et mere nuanceret billede er både afgørelser om afviste og anerkendte psykiske sygdomme medtaget. Kapitel 5 er således rapportens centrale kapitel. Afgørelser i sager om fysiske skader kan også indeholde selvstændig eller indirekte psykisk skade. Derfor er de også medtaget. Endelig er der foretaget en umiddelbar vurdering af rigtigheden af den erstatning, der er fastsat i sager med anerkendt ulykke/sygdom. Sager, hvor udsendelsen til et krigsområde, ulykkeligvis har haft dødelig udgang er ikke inddraget. Det drejer sig om 42 sager, hvor arbejdsskademyndighederne har taget stilling til dødsfaldet og udmålt erstatning for forsørgertab til efterlevende ægtefælle/samlever og børn. Disse sager falder udenfor undersøgelsens formål, da de rent erstatningsmæssigt meget sjældent giver anledning til tvivl

10 De gennemgåede afgørelser kan opdeles som følger: Erhvervssygdom 1. Psykisk sygdom - anerkendt Psykisk sygdom - afvist Fysisk sygdom - anerkendt 6 4. Fysisk sygdom - afvist 16 Ulykker 5. Psykisk ulykke - anerkendt 8 6. Psykisk ulykke - afvist 1 7. Fysisk ulykke - anerkendt Fysisk ulykke - afvist 16 I alt 345 Til sidst i rapporten er medtaget en oversigt med faktuelle oplysninger om alle de gennemgåede afgørelser i sager om anerkendt og afvist psykisk sygdom. Der er udarbejdet tilsvarende oversigt for de andre typer af skader

11 KAPITEL 2 Hvad er en arbejdsskade? det juridiske grundlag De gældende regler i arbejdsskadesikringsloven betyder, at der er dækning efter loven, hvis man har været udsat for en arbejdsulykke, eller hvis man har fået en sygdom af det arbejde, som man har udført Arbejdsulykke En ulykke er en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. 5 Der skal være en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at hændelsen eller påvirkningen er årsag til den indtrufne skade på personen. Det man udsættes for skal med andre ord være egnet til at medføre den personskade, der er opstået. Eksempelvis er det ikke ethvert løft eller enhver bevægelse, som man laver, og som udløser en skade f.eks. i ryggen, der giver ret til erstatning. Det skal kunne forklares, at personskaden opstod på grund en belastning af ryggen. At man på arbejdet løfter sin kaffekop, bukker sig ned efter et stykke papir eller rejser sig fra sin stol, er ikke nok til at have ret til erstatning, selvom man straks får ondt i ryggen. Der stilles ikke krav om, at den indtrufne personskade skal være meget alvorlig. Selv en beskeden skade som forbigående smerter eller psykisk ubehag er en skade i lovens forstand. Forværring af en forudbestående sygdom kan også være en skade. Det er ikke en betingelse, at personskaden er varig. Både fysiske og psykiske skader kan anerkendes. Det nugældende ulykkesbegreb blev indført i forbindelse med arbejdsskadereformen i 2003 og gælder for ulykker, der er sket fra 1. januar 2004 og senere Erhvervssygdom Reglerne om erhvervssygdomme bygger på et blandet system med dels en liste over en række sygdomme, kaldet erhvervssygdomsfortegnelsen, og dels to opsamlingsbestemmelser. Hensigten med dette blandede system er, at enhver sygdom, der uden tvivl er arbejdsbetinget, skal anerkendes. 5 Arbejdsskadesikringslovens 6, stk

12 Erhvervssygdomsfortegnelsen 6 De sygdomme, der er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, er de sygdomme, hvor der foreligger såkaldt medicinsk dokumentation for en overhyppighed af en bestemt sygdom hos personer, der udfører et nærmere bestemt arbejde eller udsættes for påvirkninger i et nærmere bestemt omfang; f.eks. løfter et bestemt antal tons hver arbejdsdag i 10 år. 7 Ved medicinsk dokumentation forstås ikke et fuldt videnskabeligt bevis for årsagssammenhæng mellem en sygdom og bestemte påvirkninger. I øvrigt findes der kun ganske få af disse, fuldt videnskabeligt beviste, undersøgelser på erhvervssygdomsområdet. Ved medicinsk dokumentation for årsagssammenhæng mellem sygdom og påvirkninger forstås ifølge forarbejderne til loven: 1) En biologisk naturlig og logisk forklaring på sygdommen. Det vil sige, at det ud fra en lægelig viden kan forklares, at en sygdom kan opstå efter en given påvirkning. 2) En påvirkning, der må have en karakter og et omfang, der gør sygdommen sandsynlig. 3) En sammenhæng mellem påvirkning og sygdom, eksempelvis at øget påvirkning giver øget sværhedsgrad af sygdommen. 4) Undersøgelser om udbredelser i befolkningen, der bekræfter en sammenhæng. Det vil sige, at det kendes fra det virkelige liv, at personer, der er udsat for denne påvirkning, også får sygdommen. (De arbejdsmedicinske klinikker udfører denne type undersøgelser). 5) Overbevisende rapportering af tilfælde, der er konstateret ved lægeundersøgelse. Det vil sige, at læger, der undersøger patienter, som er udsat for bestemte påvirkninger, også finder, at patienterne har denne sygdom; f.eks. at læger, som undersøger patienter, der klager over ondt i ryggen efter hårdt rygbelastende arbejde, også finder, at der er smerter og nedsat bevægelighed i ryggen. 6) En betydelig overhyppighed af sygdommen blandt personer, der er udsat for denne påvirkning, i forhold til personer der ikke er udsat. Alle de nævnte betingelser skal som udgangspunkt være opfyldt, men betingelserne kan efter en konkret vurdering vægtes forskelligt. Foreligger der medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem en bestemt sygdom og nærmere bestemte påvirkninger, skal sygdommen optages på erhvervssygdomsfortegnelsen. Det er i fortegnelsen sammenholdt med en tilhørende vejledning om erhvervssygdomme nøje angivet, hvad der skal være opfyldt, før man kan få en sygdom anerkendt efter fortegnelsen. Når en anmeldt sygdom er på fortegnelsen, kan Arbejdsskadestyrelsen administrativt anerkende sygdommen som en erhvervssygdom. Hvis man således korrekt har fået stillet en diagnose, der er på fortegnelsen, og hvis man har været udsat for påvirkninger, som angivet i fortegnelsen med tilhørende vejledning, er der en formodning for årsagssammenhæng, og Arbejdsskadestyrelsen skal anerkende sygdommen, medmindre styrelsen kan modbevise en årsagssammenhæng i det konkrete tilfælde. 6 Bilag 3: Der er en fortegnelse for sygdomme anmeldt før 1. januar 2005 og en for efter den dato. De findes på 7 Arbejdsskadesikringslovens 7, stk. 1, nr

13 Langt de fleste sygdomme, der bliver anerkendt som en erhvervssygdom, bliver anerkendt efter fortegnelsen. Det nugældende erhvervssygdomsbegreb forstået som krav om medicinsk dokumentation for årsagssammenhæng blev indført i forbindelse med arbejdsskadereformen i 2003 og gælder for erhvervssygdomme pr. 1. januar På vej på fortegnelsen I sjældne tilfælde er der medicinsk dokumentation for, at nærmere bestemte påvirkninger kan medføre en bestemt sygdom, men sygdommen er (endnu) ikke blevet optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen. Det udelukker ikke anerkendelse. I det tilfælde kan sygdommen anerkendes efter en regel, der har til formål at undgå at udelukke nogen fra erstatning i netop denne situation. 8 Det sker sjældent, men kan forekomme, da fortegnelsen normalt kun revideres hvert andet år. Udenfor fortegnelsen Når vi er udenfor området, hvor der er medicinsk dokumentation for årsagssammenhæng kan der ske anerkendelse efter en særlig opsamlingsregel i loven. 9 Denne regel er meget vigtig at notere sig. Hvis man anmelder en sygdom, der ikke er på fortegnelsen, eller man anmelder en sygdom, der er på fortegnelsen, men man ikke opfylder de nærmere fastsatte krav til påvirkningen; eksempelvis fordi man ikke i tilstrækkelig mange år har haft tungt løftearbejde, er der en mulighed for, at sygdommen alligevel kan anerkendes ud fra en konkret vurdering af, at der i det enkelte tilfælde er årsagssammenhæng mellem arbejdet og sygdommen. En sygdom, der ikke er på fortegnelsen eller ikke kan anerkendes efter fortegnelsen, kan anerkendes efter denne særlige opsamlingsregel, hvis sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Der kan her peges på en juridisk uoverensstemmelse mellem det beviskrav, som myndighederne anvender, og det som domstolene har lagt sig fast på. Domstolene har og får stadig forelagt en del sager om anerkendelse af sygdom efter den særlige opsamlingsregel. Højesteret har i 3 sager 10 indenfor de seneste år tilsidesat Ankestyrelsens afgørelser om afvisning af sygdomme efter denne regel. 8 Arbejdsskadesikringslovens 7, stk. 1, nr. 2, 1. led. 9 Arbejdsskadesikringslovens 7, stk. 1, nr. 2, 2. led. 10 U H, U H og U H

14 I alle 3 sager var det Ankestyrelsens synspunkt, at der gælder et skærpet/særligt kvalificeret beviskrav. Særligt Højesteretsdommen fra er illustrativ i den sammenhæng. Sagen handlede om en skulder-nakkelidelse i form af rotator-cuff-syndrom og nakkemyoser, som var blevet afvist. Retslægerådet udtalte under retssagen blandt andet, at arbejdet af forskellig art (4 år på et kyllingeslagteri, ca. 4 år som syerske og nogle år med rengøring) tilsammen havde givet et risikobidrag på 50 % eller mere til den anmeldte sygdom. Højesteret fandt derfor betingelserne for anerkendelse opfyldt, og Ankestyrelsen tabte sagen. Når man gennemgår arbejdsskademyndighedernes afgørelser og praksis, er det yderst tvivlsomt, om myndighederne anvender almindelig sandsynlighedsovervægt som beviskrav - altså at sandsynligheden for årsagssammenhæng blot skal være på minimum 51 %. Meget tyder på, at myndighederne fortsat stiller et skærpet beviskrav; altså at årsagssammenhængen skal være væsentlig mere sandsynlig end 51 % grænsende til op imod næsten 100 %. En anden ting er, at der også kan peges på en mulig medicinsk uoverensstemmelse mellem vurderingerne fra arbejdsskademyndighederne og Retslægerådet. Under forberedelsen af de nævnte 3 Højesteretssager blev Retslægerådet spurgt til råds. Det viste sig, at der var lægefaglig uenighed mellem Retslægerådets vurderinger af årsagssammenhængen og de vurderinger, som myndighederne var kommet frem til. I alle 3 sager blev det af Højesteret ikke overraskende - fastslået, at Retslægerådets vurderinger har forrang, når det gælder medicinske vurderinger. Ankestyrelsen tabte derfor også af den grund sagerne. 12 Erhvervssygdomsudvalget En sygdom kan kun anerkendes udenfor fortegnelsen, når sagen har været forelagt for et særligt udvalg, kaldet Erhvervssygdomsudvalget 13. Når der er mulighed for, at en sygdom vil kunne anerkendes, skal sagen forelægges for dette udvalg. Den skadelidte har altså et retskrav på at få sin sag forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, medmindre det må anses for udsigtsløst at forelægge sagen. Da det kun er sager, som Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen vurderer, har en mulighed for at blive anerkendt, som bliver forelagt for udvalget, indebærer det en vis træghed i systemet, og man må formode, at udvælgelsen af sagerne dermed bliver noget konservativ. Den 11 U H 12 Der er mange andre eksempler på problemstillingen med forskel på henholdsvis arbejdsskademyndighedernes og Retslægerådets medicinske vurderinger af årsagssammenhæng. Advokatfirmaet Elmer & Partnere har anlagt flere retssager mod Ankestyrelsen blandt andet om psykisk sygdom, hvor Retslægerådet har vurderet den medicinske årsagssammenhæng anderledes og mere konkret end myndighederne, hvilket så har ført til, at sagerne er blevet genoptaget af Ankestyrelsen, forelagt for Erhvervssygdomsudvalget og derefter anerkendt. 13 Udvalget består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I 2012 er der afholdt 11 almindelige møder, hvor i alt 264 sager er forlagt til konkret vurdering af anerkendelse udenfor fortegnelsen. 57 % blev indstillet til anerkendelse, 33 % til afvisning og 10 % blev udsat. Der blev endvidere afholdt 5 principielle møder

15 praksis, man har lagt sig fast på, bliver på den måde bestemmende for, hvilke sager der bliver forelagt for udvalget. Til sidst skal her bemærkes, at Erhvervssygdomsudvalget - ud over at afgive indstilling i enkeltsager om anerkendelse uden for fortegnelsen - også har til opgave løbende at bedømme, om nye sygdomme kan komme på fortegnelsen, og for sygdomme, der allerede er på fortegnelsen, om beskrivelsen af de krav, der skal være opfyldt, skal justeres Særligt om PTSD Den eneste psykiske sygdom, som i dag er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, er posttraumatisk belastningsreaktion ; også kaldet PTSD. PTSD kom på fortegnelsen i Før 2005 kunne sygdommen således kun anerkendes efter en konkret vurdering og forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erhvervssygdomme 14 som beskriver de nærmere betingelser for anerkendelse, herunder de nærmere krav til diagnose og belastning - at sygdommen PTSD skal opfylde nedenstående diagnosekriterier efter WHO s internationale sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD 10) F43-1.: A. Man skal have været udsat for traumatiske begivenheder eller situationer af exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter. Har man været i livsfare eller med rette oplevet det sådan ( været meget tæt på ), er denne betingelse opfyldt. Afgrænsningen bliver vanskeligere, når påvirkningerne er voldsomt ubehagelige oplevelser uden, at man personligt har været i konkret fare. Disse ubehagelige oplevelser er der i sagens natur mange af, når man er i krig og befinder sig i et krigsområde. Som det vil fremgå, afvises en del sager, fordi det er vurderet, at soldaten ikke har været udsat for eller kan bevise at have været udsat for tilstrækkeligt belastende påvirkninger/oplevelser. Samme problemstilling gælder andre erhvervsgrupper, der udsættes for traumatiske oplevelser (politi- og fængselsbetjente, socialpædagoger, sygeplejesker, bankansatte der udsættes for røverier m.fl.). B. Man skal opleve flashbacks, påtrængende erindringer, om det der er sket eller mareridt. Det kan også være, at man oplever stærkt ubehag, når man udsættes for omstændigheder, der minder om påvirkningerne. C. At man prøver at undgå alt, der minder om påvirkningerne. 14 Bilag

16 D. At man helt eller delvis fortrænger de traumatiske oplevelser eller har søvnbesvær, er irritabel eller kommer med vredesudbrud, har koncentrationsbesvær, er meget vagtsom, og endelig har en tilbøjelig til at fare sammen. Ikke alle disse symptomer behøver at være til stede (2 eller flere skal være dokumenteret). E. Sygdommen eller de nævnte symptomer skal optræde inden for 6 måneder efter ophør af de traumatiske oplevelser. Det er som tidligere anført særligt pkt. E; kravet om symptomdebut inden 6 måneder, der har rejst kritik hos soldater, der har fået afvist, at de lider af PTSD som følge af deres oplevelser under en eller flere udsendelser til krigsområder. Ofte er der i de afviste sager en psykiater, der i en speciallægeerklæring har stillet diagnosen PTSD. En sådan erklæring afvises i en del af sagerne af Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen med den simple begrundelse, at det er forkert at stille diagnosen, når det ikke er bevist, at soldaten har haft symptomer på psykisk sygdom indenfor de første 6 måneder. Heri ligger to forskellige problemstillinger; Kritikken af myndighedernes praksis går særligt på en forkert forståelse af WHO s diagnosekriterium om sygdommens latenstid som det ene. Det andet angår, at man foretager en forkert bevisvurdering og stiller alt for restriktive krav til den dokumentation, der skal foreligge for, hvornår soldaten første gang viste tegn på PSTD WHO s diagnosekriterium om latenstid Som det fremgår af disse 15, er der ikke i WHO s diagnosekriterier indeholdt en absolut grænse for antal måneder, idet det angives, at symptomerne vil vise sig med forsinkelse fra få uger til måneder (men sjældent overstige 6 måneder ) (mine oversættelser). I den tilhørende vejledning til WHO s diagnosekriterier anføres det, at man generelt (dvs. at det ikke er udelukket) ikke kan stille diagnosen, medmindre det er bevist, at sygdommen har vist sig indenfor de første 6 måneder. Det er således ikke udelukket at stille diagnosen, selvom der først er sygdomsdebut mere end 6 måneder efter de traumatiske oplevelser, hvis symptomerne i øvrigt er de sædvanlige, og der ikke er alternative årsager. 15 Bilag

17 WHO s kriterier giver således mulighed for at stille diagnosen PTSD, selvom tegn på sygdommen først har vist sig mere end 6 måneder efter, hvis man har klare og sædvanlige symptomer på sygdommen (se ovenfor under punkterne A D), og hvis der ikke er oplysninger om andre forhold, der kan være årsag (det kunne f.eks. være, at man har været udsat for andre traumatiske oplevelser før eller efter udsendelsen til krigsområde). Beskrivelsen i vejledningen om erhvervssygdomme er således en mere snæver og dermed mere restriktiv forståelse af WHO s kriterier. Når det i vejledningen angives, at det er WHO s diagnosekriterier, der anvendes, er det muligt, at domstolene vil anvende WHO s kriterier i stedet for den forståelse/fortolkning, der er kommet til udtryk i formuleringen i vejledningen. I tvivlstilfælde må man som minimum forvente, at WHO s kriterier bliver anvendt som et væsentligt fortolkningsbidrag. Dette understøttes yderligere af, at det er meget nærliggende at antage, at det absolutte krav om en latenstid på højst 6 måneder stammer fra den danske oversættelse af WHO ICD-10, kapitel V om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, herunder oversættelsen af diagnosen F43.1 om PTSD 16. Kapitel V er oversat ved Dansk Psykiatrisk Selskabs Diagnoseudvalg i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. I modsætning til originalteksten er de diagnostiske kriterier i oversættelsen systematiseret med punkter og underpunkter, og disse punkter og underpunkter i oversættelsen som er fra før 2005, hvor PTSD kom på erhvervssygdomsfortegnelsen - er stort set identiske med beskrivelsen af WHO s diagnosekriterier i vejledningen over erhvervssygdomme. Særligt for punkt E er formuleringen i vejledningen en ordret gengivelse af formuleringen i oversættelsen. Hvad der i den forbindelse er nok så væsentligt, er oversættelsens afsnit om Anvendelsen af bogen. Her er det anført, at de diagnostiske kriterier, systematisk opstillet med punkter og underpunkter, i klinikken bør anvendes med passende skønsomhed og fleksibilitet, således at diagnoserne også bør kunne anvendes, selvom kriterierne ikke er fuldt opfyldte i alle enkeltheder. Så selv den danske oversættelse og tilpasning til danske forhold udelukker ikke, at diagnosen kan stilles, selvom symptomerne først viser sig efter 6 måneder. Ifølge arbejdsskademyndighederne er en håndfast forståelse af 6 måneders kravet imidlertid slået fast i Ankestyrelsens principafgørelse nr om en buschauffør og efterfølgende fulgt op i en lang række konkrete afgørelser i blandt andet soldater-sagerne. Men spørgsmålet er, om denne principafgørelse kan tillægges nogen særlig selvstændig betydning; det er af flere grunde næppe tilfældet. Flere af Ankestyrelsens afgørelser er nu til behandling ved domstolene. Der foreligger endnu ikke domme, der viser, om domstolene er enige med arbejdsskademyndighederne i deres praksis om et absolut 6-månederskrav. Men Retslægerådet har i en af de anlagte retssager 16 Bilag 5 17 Bilag

HJEMVENDTE SOLDATERS ARBEJDSSKADER

HJEMVENDTE SOLDATERS ARBEJDSSKADER HJEMVENDTE SOLDATERS ARBEJDSSKADER en kvalitativ undersøgelse af arbejdsskademyndighedernes afgørelser Advokatfirmaet Elmer & Partnere Birgitte Filtenborg & Karsten Høj Ansvarlig: Advokat Karsten Høj,

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:

KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-67212 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Notat om Højesterets dom af 9. november 2016

Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 7503519 HNT/IHO Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 Ankestyrelsen har ved e-mail af 13. november 2016 bedt mig om at kommentere Højesterets dom af 9. november 2016 (Ankestyrelsens j.nr. 2012-5032-44579).

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

Lovgivning: KEN nr 9369 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:

Lovgivning: KEN nr 9369 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: KEN nr 9369 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-04402 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen Til direktøren Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø

Arbejdsskadestyrelsen Til direktøren Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Arbejdsskadestyrelsen Til direktøren Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø 23. oktober 2012 Sagsnr.: KH 8023909 Jurist: Karsten Høj kh@elmer-adv.dk Sekretær: Malene Kaaber Otto 3367 6762

Læs mere

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt

Retsudvalget L Bilag 17 Offentligt Retsudvalget L 166 - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fodringer, ophævelse

Læs mere

Arbejdsskader og erstatningsmuligheder. Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam

Arbejdsskader og erstatningsmuligheder. Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Arbejdsskader og erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Dagens program - Introduktion af Arbejdsskadeteamet - Ulykker og Erhvervssygdomme - Registrering og anmeldelse - Erstatningsansvar

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør Arbejdsskadestatistik 2015 Forord Arbejdsskadestatistik 2015 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens sagsafvikling fra 2009 til 2015. I arbejdsskadestatistikken bliver

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 Sag 31/2012 (2. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 Sag 493/2007 (1. afdeling) A (advokat Rasmus Larsen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans

Læs mere

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING 8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

Anvendelsesområdet for 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven

Anvendelsesområdet for 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven Anvendelsesområdet for 24, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven En anmodning om erstatning efter arbejdsskadesikringsloven kan afvises hvis skaden er anmeldt for sent (formel afvisning), eller hvis skaden

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Ankenævnet for Patienterstatningen

Ankenævnet for Patienterstatningen Ankenævnet for Patienterstatningen Forældelsesregler (2014) Lovgivningen om erstatning for lægemiddelskader og behandlingsskader indeholder tidsfrister for, hvornår patienter kan anmelde erstatningskrav.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015 Sag 37/2014 (2. afdeling) FTF som mandatar for BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Der er bestemte regler for, hvornår og hvordan skaden

Læs mere

Et knæk sind bevis. Illustraion: Oscar Grønner

Et knæk sind bevis. Illustraion: Oscar Grønner Et knæk sind bevis Illustraion: Oscar Grønner 6 nr. 06 2015 ket er dårligt materiale Af Henning Due, journalist Psykiske arbejdsskader anerkendes markant sjældnere end andre arbejdsskader, selvom antallet

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - tænder - årsagssammenhæng - anerkendelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - psykiske følger af fysisk skade - fradrag

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - psykiske følger af fysisk skade - fradrag KEN nr 9735 af 31/05/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2017 Ministerium: Journalnummer: 1217106-12 Social- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Arbejdsskader vi hjælper dig!

Arbejdsskader vi hjælper dig! Arbejdsskader vi hjælper dig! I Danske Bioanalytikere hjælper vi dig, hvis du kommer ud for en ulykke eller bliver syg af dit arbejde. Vi hjælper, hvis du: har været udsat for en ulykke på arbejdet får

Læs mere

Forslag. Fremsat den 20. december 2013 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. til

Forslag. Fremsat den 20. december 2013 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. til 2013/1 LSF 104 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: 2013-0009422 Fremsat den 20. december 2013 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag

Læs mere

Juridisk Kompetencecenter

Juridisk Kompetencecenter Juridisk Kompetencecenter Ansættelsesretsafdelingen Ved forbundets og HK-afdelingernes bistand i kongresperioden er der registreret 27.908 afsluttede sager og inddrevet kr. 1.873.404.732,51 incl. renter

Læs mere

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)

Kroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer) 8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. november 2015 Sag 255/2014 (1. afdeling) Busselskabet Aarhus Sporveje ved Trafikselskabet Midttrafik I/S (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Christian Riewe)

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (Omtryk Supplerende dokumentation) BEU Alm.del Bilag 160 Offentligt (01)

Beskæftigelsesudvalget (Omtryk Supplerende dokumentation) BEU Alm.del Bilag 160 Offentligt (01) Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 24-02-2014 - Supplerende dokumentation) BEU Alm.del Bilag 160 Offentligt (01) Ankestyrelse n Allan Carl Hansen Afgørelse i din sag om en arbejdsskade Ankestyrelsen

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 2011

Arbejdsskadestatistik 2011 Forord Traditionen tro udgiver Arbejdsskadestyrelsen igen i år en statistisk opgørelse over de arbejdsskadesager, som styrelsen har modtaget og behandlet året forinden. Som noget nyt er arbejdsskadestatistikken

Læs mere

Temadag, SL. - Arbejdsmedicinsk Klinik som samarbejdspartner, PTSD og psykiske arbejdsskadesager hos socialpædagoger. Vordingborg d.

Temadag, SL. - Arbejdsmedicinsk Klinik som samarbejdspartner, PTSD og psykiske arbejdsskadesager hos socialpædagoger. Vordingborg d. Temadag, SL - Arbejdsmedicinsk Klinik som samarbejdspartner, PTSD og psykiske arbejdsskadesager hos socialpædagoger Vordingborg d. 26/2-2016 Hvem er vi? Arbejdsmedicinsk Afsnit, Nykøbing Falster Sygehus

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt. Resumé: Ny praksis

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt. Resumé: Ny praksis Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 197 Offentligt KEN nr 11009 af 11/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. november 2015 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Arbejdsskade -, erstatnings- og forsikringsforhold Ringsted den 18. maj 2016

Arbejdsskade -, erstatnings- og forsikringsforhold Ringsted den 18. maj 2016 Arbejdsskade -, erstatnings- og forsikringsforhold Ringsted den 18. maj 2016 Forsvarsministeriets Arbejdsskade- og Erstatningskontor Program Program Præsentation af Forsvarsministeriets arbejdsskadeog

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. august 2010 Sag 164/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod Finansforbundet som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen)

Læs mere

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring:

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring: Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2014-15 Fremsat den 27. marts 2015 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Frank Aaen (EL) og Christian Juhl (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Retsudvalget. L Svar på Spørgsmål 12 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. L Svar på Spørgsmål 12 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget L 165 - Svar på Spørgsmål 12 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Lovafdelingen Dato: 21. maj 2007 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2005-705-0012 Dok.: JTS41066

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 Sag 4/2015 A (advokat Axel Grove) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Hjort Mehlbye) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 26. august 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 26. august 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 26. august 2010 Sag 293/2007 (1. afdeling) A (advokat Michael Elkiær Andersen) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - rejseudgifter - undersøgelse -

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Henrik Dam Kristensen Henrik.Kristensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Den nye danske forældelseslov og forsikringsaftaleloven

Den nye danske forældelseslov og forsikringsaftaleloven NFT 4/2007 Den nye danske forældelseslov og forsikringsaftaleloven af Jens Teilberg Søndergaard og Gitte Danelund I artiklen gennemgås hovedtrækkene i den nye danske forældelseslov og de nyaffattede bestemmelser

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. København, den 16. december 2015 Sagsnr. 2015 1915 og 2015-1917/LIH 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. Klagens

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM PSYKISK LIDELSE OG PÅREGNE- LIGHED

HØJESTERETSDOM OM PSYKISK LIDELSE OG PÅREGNE- LIGHED 20. MARTS 2012 HØJESTERETSDOM OM PSYKISK LIDELSE OG PÅREGNE- LIGHED Højesteret har i en ny dom fundet, at en psykisk lidelse, som skadelidte udviklede nogle år efter en vådeskudsulykke, ikke kunne anses

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

IBEN PERNILLE RØSTBJÆRG KULLBERG

IBEN PERNILLE RØSTBJÆRG KULLBERG IBEN PERNILLE RØSTBJÆRG KULLBERG Vinkelstræde 8-4190 Munke Bjergby Tel. 8121 1001 Bedst at træffe i formiddagstimerne Email iben@privat.dk Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del Bilag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016 Sag 192/2014 (2. afdeling) A (advokat Karsten Høj) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) Biintervenient til støtte

Læs mere

Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen Dette notat har til formål at uddybe ulykkesvejledningens punkt 4.7 om psykiske skader. Notatet skal ses som et tillæg til ulykkesvejledningen, som

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I ARBEJDSSKADESAGER) ARBEJDSSKADE

MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I ARBEJDSSKADESAGER) ARBEJDSSKADE MENS VI VENTER (PÅ AFGØRELSER I SAGER) KARSTEN HØJ Advokat og Partner hos Elmer Advokater Bestyrelsesmedlem hos brancheorganisationen Danske Advokater Over 25 års erfaring med behandling af alle typer

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Efter 59, stk. 2, indtræder forældelse af erstatningskrav dog senest 10 år efter den dag, hvor skaden er forårsaget.

Efter 59, stk. 2, indtræder forældelse af erstatningskrav dog senest 10 år efter den dag, hvor skaden er forårsaget. Forældelsesregler (2016) Lovgivningen om erstatning for behandlingsskader indeholder tidsfrister for, hvornår patienter kan anmelde erstatningskrav. Hvis erstatningskrav anmeldes til Patienterstatningen,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 29. januar 2010 Sag 523/2007 (1. afdeling) A (advokat Birgitte Pedersen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

D O M. afsagt den 1. juli 2016 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Torben Geneser og Tine Ginnerup (kst.

D O M. afsagt den 1. juli 2016 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Torben Geneser og Tine Ginnerup (kst. D O M afsagt den 1. juli 2016 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Torben Geneser og Tine Ginnerup (kst.)) i ankesag V.L. B 1985 15 3F Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A

Læs mere

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. september 2015 i sag nr. BS 5- /2012: P mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Sagen

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V.

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. 20. NOVEMBER 2012 PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. Et par nye retsafgørelser illustrerer, at når retssag er blevet anlagt, bør

Læs mere

Vejledning om forældelse af krav efter arbejdsskader

Vejledning om forældelse af krav efter arbejdsskader Arbejdsskadestyrelsen Juni 2016 Vejledning om forældelse af krav efter arbejdsskader Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de aktuelle regler om forældelse på arbejdsskadeområdet. Vejledningen

Læs mere

11 AUB. 2014. RETSLÆGERÅDET J.nr. 50FJE2-00230-2013 /ssptalp. Adelgade 13. 1304 København K

11 AUB. 2014. RETSLÆGERÅDET J.nr. 50FJE2-00230-2013 /ssptalp. Adelgade 13. 1304 København K Retten i Roskilde 11 AUB. 2014 Retten i Roskilde 4000 Roskilde MODTAGET Ved Ringen I Telefon: 33 92 33 34 Telefax: 39204505 Dato: 8. august 2014 Cvr. nr. 11570119 retslaegeraadet@retslaegeraadet.dk han

Læs mere

D O M. afsagt den 19. november 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Henrik Estrup og Lisbeth Kjærgaard (kst.)) i 1.

D O M. afsagt den 19. november 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Henrik Estrup og Lisbeth Kjærgaard (kst.)) i 1. D O M afsagt den 19. november 2015 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Henrik Estrup og Lisbeth Kjærgaard (kst.)) i 1. instanssag V.L. B 1181 14 A (advokat Lars Sandager, Lyngby) mod Ankestyrelsen

Læs mere

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 3107 12 Sydøstjyllands Politi (Kammeradvokaten

Læs mere

NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB?

NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB? 27. AUGUST 2013 NY HØJESTERETSDOM OM RÆKKEVIDDEN AF FAL 95 HVORNÅR KAN SKADELIDTE SAGSØGE SKADEVOLDERS FORSIKRINGSSELSKAB? En ny højesteretsdom har omgjort landsrettens afgørelse og fastslået, at der ikke

Læs mere

Bevisvurdering i patientforsikringsloven, Højesterets dom af 2. maj 2002.

Bevisvurdering i patientforsikringsloven, Højesterets dom af 2. maj 2002. Bevisvurdering i patientforsikringsloven, Højesterets dom af 2. maj 2002. (Årsberetning 2002) Højesterets dom af 2. maj 2002 (trykt i UfR 2002, side 1690). Skadelidte blev kl. 20.20 indbragt med ambulance

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af ulykker

Vejledning om anerkendelse af ulykker Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

D O M. Retten i Esbjerg har den 13. februar 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS /2012).

D O M. Retten i Esbjerg har den 13. februar 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS /2012). D O M afsagt den 10. juli 2015 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Torben Geneser og Nadine Mogensen (kst.)) i ankesag V.L. B 0581 14 og kæresag V.L. B 0502 14 A (advokat Gitte

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen afviser veteraner

Arbejdsskadestyrelsen afviser veteraner Arbejdsskadestyrelsen afviser veteraner På trods af, at speciallæger giver diagnosen posttraumatisk stress til krigsveteraner, oplever flere, at Arbejdsskadestyrelsen afviser deres sager. Af Sisse Nedergaard

Læs mere

D O M. afsagt den 8. august 2016 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Elisabeth Mejnertz, Karen Foldager og Stig Glent-Madsen) i ankesag

D O M. afsagt den 8. august 2016 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Elisabeth Mejnertz, Karen Foldager og Stig Glent-Madsen) i ankesag D O M afsagt den 8. august 2016 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Elisabeth Mejnertz, Karen Foldager og Stig Glent-Madsen) i ankesag V.L. B 1992 15 nkestyrelsen (Kammeradvokaten v/advokat Christian

Læs mere

Ændring til skade for klager

Ændring til skade for klager Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.

Læs mere

Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2

Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2 Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 27.4.2011 Status: Historisk

Læs mere

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1808738 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar

Læs mere

Notat. Til: Kopi til: Fra: Elsebeth Gedde. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014

Notat. Til: Kopi til: Fra: Elsebeth Gedde. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014 Notat Til: Kopi til: Fra: Elsebeth Gedde Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne maj 2014 Servicelovens 100 blev ændret med virkning fra den 1. december 2008. Med lovændringen skete

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere