Sognerejse til Sønderjylland med ophold på Løgumkloster Refugium

Transkript

1 Sognerejse til Sønderjylland med ophold på Løgumkloster Refugium Som noget helt nyt planlægger vi her i Balle Sogn en tur til Løgumkloster Refugium. Vi tager af sted fredag den 8. september og er hjemme igen den 11. september. Turen vil udover ophold på det smukke Løgumkloster Refugium, også indeholde forskellige ture og foredrag. Blandt andet til Nolde Museet og Slesvig By. Foredragene vil relatere sig til turene. Løgumkloster Refugium og selve byen er absolut et besøg værd. Det er ikke nødvendigt at bo i sognet for at deltage i turen. Pris pr. person: 2635,- i dobb. værelse, 2785,- i 1 1 / 2 rums værelse og 2935,- i enkelt værelse. Yderligere oplysning fås ved henvendelse til sognemedhjælper Lone Skaaning Rasmussen. Program for sognerejsen til Sønderjylland september Fredag den 8. september Kl Busafgang fra Balle Kirke Kl Indkvartering på Løgumkloster refugium. Kl Velkomst i Pejsestuen Kl Rundvisning i kirke og kloster. Lørdag den 9. september Kl Heldagsudflugt til Slesvig. med besøg i Ansgar kirke og Slesvig Domkirke Hjemkomst ca. kl Søndag den 10. september Kl Gudstjeneste i Klosterkirken Kl Tur til Emil Noldemuseet. Kl I Noldes landskab- lysbilleder og foredrag. Mandag den 11. september Kl Guidet byvandring i Løgumkloster, udstilling af Sven Havsteen Mikkelsen Kl Afgang til Balle. Der er stadig ledige pladser... Tilmelding og yderligere oplysninger ved henvendelse til sognemedhjælper Lone Skaaning Rasmussen, eller Mail: lone.skaaning@get2net.dk

2 Troen og håbet Der tales af og til i kirkelige kredse om at mange får deres børn døbt, alene fordi det nu engang er sådan man gør, når man bor i Danmark. Sådan er traditionen og så tænkes der ikke videre over det. Men jeg tror også de fleste forældre oplever noget andet, når de første gang står med deres lille barn i armene. Jeg tror de fleste for det første oplever en stor taknemlighed over det under, det er hver eneste gang et nyt lille menneske kommer til verden. Og jeg tror også sommetider den taknemlighed må rettes et sted hen, for jeg tror, at når man står med et lille nyt liv i armene, så fornemmer man at livet er stort, at livet er noget vi er givet. Der har kirken noget at byde på. Men taknemligheden er kun den ene side at det de fleste nybagte forældre oplever. Jeg tror også at livets udsathed og skrøbelighed står mere klart end ellers. Man elsker det her lille væsen mere end noget andet og det er så lille og skrøbeligt. Det der ellers betyder så uendeligt meget i vores liv, som for eksempel karriere, økonomi og boligindretning træder pludseligt lidt i baggrunden. Det siges meget smukt i den svenske salmedigter Svein Ellingsens dåbssalme: Fyldt af glæde over livets under, med et nyfødt barn i vore hænder, kommer vi til dig, som gav os livet. Fyldt af bæven foran ukendt fremtid lægger vi vort barn i dine hænder. Det, som sker i dåben gør os trygge. Noget der er større end os bærer med. Vi lægger barnet i Guds trygge hænder. Ved dit værk, ved kærlighedens vilje, er vi født på ny til liv i Kristus, til et åbent liv i tro og tillid. Og hvad er det så for en tro og tillid der tales om? Jo, det er håbet og troen på at synden og døden ikke har det sidste ord. Troen og håbet på at kærligheden er det bærende i vores liv med hinanden og at kærligheden rækker ud over dette liv, så synden og døden aldrig får det sidste ord. Jeg tror ikke man kan finde mange dåbsforældre, der ikke mere eller mindre bevidst, opdrager deres børn i denne tro. Min datter på 12 år sagde forleden at hun synes det var lidt svært at tro på at Gud virkelig fandtes og svært at tro på at der var et liv efter døden. For som hun sagde, så kan man jo ikke vide det. Det var nærmere noget hun håbede på. Det var en overvejelse jeg som teolog er ganske enig i. For tro handler jo ikke om sikker og selverhvervet viden. Tro handler om håb og tillid. Det vidste hun allerede da hun var lille. Hendes 5 års fødselsdag skulle holdes i haven og vi håbede jo selvfølgelig på godt vejr. Og jeg glemmer ikke hvordan hun utallige gange kiggede på mig med store øjne og sagde: Jeg tror altså det bliver godt vejr. Den berømte russiske forfatter Fjodor Dostojevskij skriver et sted følgende om sin tro: Om mig selv kan jeg sige, at jeg er et ægte 2

3 barn af min tid, et tvivlesygens og mistroens barn, og sandsynligvis vil forblive det til mine dages ende. Hvor har jeg ikke været pint, og hver pines jeg ikke stadig, af denne hede længsel efter troen. Alligevel skænker Gud mig undertiden øjeblikke af fuldkommen ro. I sådanne øjeblikke har jeg formuleret min trosbekendelse. Denne bekendelse er for mig klar på ethvert punkt, og den er mig hellig. Den lyder i al sin enkelhed således: Jeg tror, at der intet skønnere findes, intet dybere, intet så dragende, intet så sandt, så klogt, så modigt og så fuldkomment som Jesus Kristus. Atter og atter fyldes jeg ved tanken om ham med brændende kærlighed, og jeg siger til mig selv, at hans lige ikke blot ikke findes, en kan ikke findes. Jeg siger endnu mere: Hvis nogen bragte mig beviset for sandheden om vort liv ikke er i Kristus, og hvis sandheden i virkeligheden ikke var hos Kristus, så ville jeg hellere være med Kristus end med sandheden. Dette er virkelig Kristus tro, men jo ikke en dogmatisk antagelse af kristendommens sandheder. Jeg synes det er vigtigt at hæfte sig ved at Dostojevskij skriver, at troen skænkes ham af Gud i øjeblikke af fuldkommen ro. K.E Løgstrup skriver et sted om kirkegang og tro, at kirken kommer vores troløshed i forkøbet. Du får en lille smule svar hver gang, du kommer i kirken. Gudstjenesten styrker dig i troen. Hver søndag leverer brikker til den mosaik som er troen. Også kirkerummet i sig selv formidler svar på troens spørgsmål. Så selvfølgelig er det godt at gå til gudstjeneste. Og arbejde bevidst med sin kristne tro. Men som jeg engang læste i en ordinationsprædiken og som gjorde dybt indtryk på mig: Altid at huske på, at selv i det hjem hvor man ikke kender andre begravelsessalmer end Kim Larsens Om lidt bliver her stille, der er Gud også tilstede. Lone Skaaning Rasmussen Judas Evangeliet Det er sket nogle gange i nyere tid, at der er gjort fund af gamle skrifter, som refererer til noget af det samme, som Bibelen eller Det Nye Testamente handler om. Mange har hørt om Thomasevangeliet, som hører til fundene fra Nag Hammadi, som blev gjort i Der er også andre skriftefund. For ikke længe siden har forskere fået fat på det såkaldte Judasevangelium, og offentliggørelsen af dette fund har været noget af en mediebegivenhed. Hvis noget i dag skal blive til en god journalistisk historie er det altafgørende, at den indeholder en god portion personstof. Man skal kunne genkende det menneskelige, gerne psykologiske, drama. Her er Judasevangeliet en lækkerbisken! For mens skildringerne i Det Nye Testamente og derefter hele kunsthistorien opfatter Judas meget negativt som en fej forræder, som nogle steder ligefrem står i ledtog med Fanden selv så opfatter Judasevangeliet ham meget positivt. Her er Judas Jesu nære ven og fortrolige, 3

4 den eneste der virkelig forstår ham. Det der er blevet opfattet som hans forræderi ses her som den ultimative tjeneste, ja nærmest offer for Jesu skyld. Hvor har kirken og traditionen dog været uretfærdige over for Judas! Hvis journalistisk kvalitet måles i graden af medieappel, er offentliggørelsen af opdagelsen af Judasevangeliet simpelthen fremragende journalistik! Det, der langt hen ad vejen er druknet i følelsesdramaer er så spørgsmålet om, hvad Judasevangeliet i grunden er for et skrift. Hvad handler det om? Hvad er dets budskab? For enhver, der har lagt mærke til denne lille detalje, er det imidlertid indlysende, hvorfor dette overhovedet ikke er noget kristent skrift, og hvorfor det som ellers foreslået overhovedet ikke kan høre til i Bibelen. Og det er ikke fordi, Judas skildres som en flink fyr. Derimod er det fordi Judasevangeliet opfatter denne verden som en stor fejl, skabt af en ond eller dum guddom, som på ingen måde er Jesu far, men derimod hans (underlegne) modstander. I Judasevangeliet er der modsætning mellem frelseren Jesus og skaberen af denne verden. I Det Nye Testamente er Jesus og skaberen ét, og denne verden er Guds gode skabning. Hvor vægten i Det nye Testamente ligger på Gud, der frelser verden ved at blive menneske i Jesus Kristus, er Judasevangeliets interesse det enkelte menneskes (eller rettere enkelte menneskers) mulighed for frelse ved at lægge denne verden (inklusivt sin egen krop) bag sig, hvilket krævede en bestemt indsigt (som kun nogle mennesker har livsgnist til at fatte). Kristne tror ikke, at frelsen forudsætter, at man har en bestemt indsigt, og vi betragter hverken verden eller kroppen som noget, vi skal befries fra. Tværtimod er frelsen fra Gud møntet på verden og mennesket som en psykofysisk enhed. Judasevangeliet er et gammelt skrift. Men dets problematik peger på noget, som på ingen måde bare er af historisk interesse. For menneskesynet og tilværelsesopfattelsen står også i dag overfor nogle dilemmaer og problemer, som Judasevangeliet giver nogle svar på, mens kristendommen giver nogle helt andre svar. Er vi vores krop eller har vi en krop? Har vores krop en værdi, afhængigt af hvor meget godt den giver os? Er kroppen noget der kan erstattes, eller ville en erstatning af kroppen ændre hvem vi grundlæggende er? Er den ydre natur blot en bunke ressourcer, som kan bruges mere eller mindre klogt, men hvis eneste værdi er den gavn, den er til for os mennesker? Eller er den ydre natur noget, som har værdi i sig selv, og som bør respekteres for dens egen skyld? Judasevangeliet er som sagt et gammelt skrift. Men at tankerne fra dette og lignende skrifter er aldeles levende i dag, og at de står i klar modsætning til nogen form for kristendom, er vist meget indlysende for enhver, der overvejer ovenstående spørgsmål og deres konsekvenser. Martin Ishøy 4

5 Årsberetning 2005 Balle sogns aktiviteter og virke Gudstjenesterne er så at sige kernen i kirkens liv i sognet. I selve ordet Folkekirke ligger også det, at vi forsøger at tilpasse tilbud om gudstjeneste til det enkelte sogn. Udover et stort antal traditionelle højmesser, er der også en række alternative gudstjenester. Her iblandt kan nævnes Gudstjenester særligt for børn og unge. Vi kalder dem ofte familiegudstjenester (ca 1 pr måned) Minikonfirmand gudstjenester Frilufts eller lejr gudstjenester særligt i samarbejde med børne-ungdomskorps Naturgudstjenester Gudstjenester efter særlig aftale især i adventstiden for institutioner eller efter aftalemed f.eks. Y s Men eller Sct. Georgsgilde Særlige dåbsgudstjenester. Selvom dåben principielt hører hjemme i højmessen, er især Balle Kirke så efterstræbt, at kvoten på 3 dåb pr højmesse ikke rækker til. Vi har positive erfaringer med dåbsgudstjenester ca 1 søndag i md kl 12 i Balle Kirke, hvor dåben sættes ind i en lille gudstjeneste. Gudstjenester på Ballelund plejehjem Hertil kommer: Indsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp 6. marts Martin Ishøy og Knud Hansen er tovholdere. Indsamlet i Balle Sogn kr.: Tømrermester Aksel Hansen valgt som bygningssagkyndig til deltagelse ved kirkesyn. Morten Vibe-Pedersen er valgt til provstiudvalget for Silkeborg-Ry provsti. Kirkesyn i begge kirker 8. april Sogneaftener, hvor aktivitetsudvalget vælger indholdet. Møde med Silkeborg Kommune angående en blivende kirke i Hvinningdal. KK44 for sogn og skoler i Silkeborg Skole-kirkeprojekt for 9. klasse med kunstneren Ole Lindqvist i Balle Kirke i febr. og med 8. klasse fra Buskelund i Hvinningdal Kirke i okt Besøg af Arbejdstilsynet i Balle Kirke 14. dec. 05 *allerede indtegnede dåb/vielser begravet fra Balle Kirke Tillige 8 hold minikonfirmander (omkring 200 børn på 3. klassetrin fra Balle, Buskelund, Hvinningdal og Skægkær skoler, ca. 90 % tilslutning) fødte Dåb konfirm. vielser velsign. døde (Balle/Hv.dal) (Balle/Hv.dal) (86/22) (14/1) * 8* Personalet: Cand. theol. Lone Skaaning Rasmussen ansat som sognemedhjælper pr Kordegnemedhjælper Inge-Lise Nørby fratrådte Kordegneassistent Anny Calundan tiltrådte i februar For 2006 er følgende i gang: Udarbejdelse af retningslinjer for plænebegravelser i Balle Sogn. Automatisk ringeanlæg til Hvinningdal Kirke. Helen Holse 5

6 Det sker Studiekreds: Kristendom og natur 3 aftener på 3 uger i juni Gud er skaberen af jord og himmel, alt det synlige og usynlige. Det er første del af kristendommens trosbekendelse. Af mange årsager er denne side af kristen tilværelsestolkning gennem længere tid blevet sat til side, nedprioriteret og til tider misforstået. I dag finder flere og flere det svært at forene troen på Gud som skaber med vores moderne viden om verden (dens oprindelse og natur). Vi oplever en teknologisk funderet kultur udvikle sig på måder, som ofte synes at stå i (ganske vist uudtalt) modsætning til kristen skabelsestro. Men dels er kristendommen ikke et tagselv-bord, hvor man kan vælge noget og vælge andet fra. Tro uden skabelsestro er ikke kristen tro. Dels indeholder kristen skabelsestro nogle meget relevante indspark og perspektiveringer til en moderne tilværelsesforståelse. Der har således gennem nogle år fundet nybrydende dialog og samarbejde sted mellem teologi/kristendom og naturvidenskab, kunst og kristendom samt praktisk etik og teologi/kristendom (det sidstnævnte i form af bioetik og miljøetik). Jeg udbyder 3 aftener, hvor den første (torsdag d.1. juni) fokuserer på, hvad skabelsestroen egentlig drejer sig om, og hvordan vi som moderne, oplyste mennesker kan forstå skabelsen og tage den alvorligt. Anden aften (onsdag d. 7. juni) handler om skabelse og kristen inspiration i kunsten, primært billedkunsten. Dette er også en vigtig kilde til religiøs forståelse/ oplevelse/ tydning. Tredje aften (onsdag d. 14. juni) lægger en etisk vinkel på skabelsen. Det forekommer mange mennesker oplagt, at kristendommen må have noget at sige i forhold til den genteknologisk og nanoteknologiske udvikling og i forhold til menneskers ødelæggelse af natur og miljø. Men det sker sjældent, at man hører noget om kristendommens forhold til disse ting. Det kommer man garanteret til denne aften. Jeg har nemlig en Ph.d. grad i dette emne. Aftenerne begynder alle kl , og forløber på den måde, at jeg indledningsvis holder et oplæg. Dette oplæg vil referere til tekster, som udleveres til deltagerne. Disse tekster vil kunne rekvireres på kirkekontoret en uge før. Men man kan godt deltage uden at have læst dem på forhånd, selvom det ville være en fordel. Efter oplægget vil der være samtale om emnet. Jeg medbringer en liste med spørgsmål til fælles diskussion; denne liste kan eventuelt tages i brug. Samtalen er meget vigtig. Derfor opfordres deltagerne til at fremkomme med holdninger og problemer. Kort sagt: Møderække i Balle Sognegård, Balle Bygade 3: Kl , torsdag d. 1. juni, onsdag d. 7. juni og onsdag d. 14. juni. Det er naturligvis gratis. Martin Ishøy 6

7 Syng sammen i Balle Sognegård Torsdag d. 1. juni kl »Salmebøgernes historie med typiske salmer brugt siden reformationen«tilrettelagt af sognemedhjælper Lone Skaaning Rasmussen. Den 1.torsdag i måneden synger unge, voksne og ældre sammen. Fra kl fællessang fra højskolesangbogen og salmebogen. Bl.a.nyere salmer og sange. Vi glæder os til at se efterlønnere, pensionister og de der bare har en fri formiddag. Mødre og fædre med små børn er meget velkomne. Anette Benfeldt vil passe børnene. Der serveres kaffe/te/saftevand og småkager. Jørgen Lundholm synger og Jørgen Sonne tilrettelægger og spiller. De næste arr. bliver d. 7. september, d. 5. oktober og d. 2. november. I juli og august er der sommerpause. Arr.: Jørgen Sonne Koncert i Balle Kirke Onsdag den 16. august kl spiller Leif Ramløv Svendsen på forskellige blokfløjter. Patricia van Duuren akkompagnerer på orgel og spiller også solo. Værker af bl.a. Bach, Gluck og Telemann Arr.: Jørgen Sonne Eftermiddagstur til Tjørring Torsdag d. 29. juni kl Opsamling begynder i Silkeborg kl Vi kører mod Tjørring. Her finder vi»jens Vejmands grav«på Tjørring Gl. Kirkegård. Derefter besøger vi den nye»baunekirke«, hvor vi vil drikke vores eftermiddagskaffe. På hjemvejen besøger vi den»japanske Have«i Hammerum, der med sine 3000 m 2 byder på et fascinerende og inspirerende kig i den japanske havekunst. Pris: 100,- incl. entre. Hjemkomst kl. ca Tilmelding senest 21. juni på tlf eller Bedst Spaghetti-gudstjeneste i Balle Kirke for børnefamilier og andre Vi gentager succesen. Vi indbyder igen til en såkaldt spaghettigudstjeneste, onsdag den 30. august kl Vi begynder med en kort og børnevenlig gudstjeneste. Derefter er der mad og drikke i sognegården og hyggeligt samvær. Pris 20 kr. pr voksen, børn gratis. Af hensyn til maden er der tilmelding til kirkekontoret på senest mandag den 28. august. Arr.: Lone Skaaning Rasmussen Heldagsudflugt Torsdag d. 24. aug. kl Opsamling begynder i Øster Bording kl Vi kører til»fucsiahaven«hvor vi drikker kaffe og ser den flotte have. Herefter kører vi til»stenvad Mosebrugscenter«hvor vi spiser middag. Efter maden ser vi mosebruget og får en tur i»tørvegrisen«, en 2,5 km»smalsporsbane«, der fører os ud til kanten af tørvemosen. Kaffen indtager vi på Auning Kro, og derefter går turen atter hjemad af mindre, men smukke veje. Pris: 240,- incl. entre. Hjemkomst kl. ca Tilmelding senest 17. aug. på tlf eller Bedst

8 Den Stille Sult fik modspil tak for indsamlingen for Folkekirkens Nødhjælp. D. 5. marts mødte mange mennesker, høj og lav, kvinde og mand, barn og voksen, op i Balle Sognegård for at give en hånd med ved den sogneindsamling, som vi hvert år gennemfører, fordi vi mener, at Folkekirkens Nødhjælp har en god sag og nogle meget gode projekter. I år handlede det om den stille sult især i Indien, men også andre steder. Det er rædselsfuldt at tænke på at 800 millioner mennesker i verden sulter hver eneste dag. Mange af dem på grund af mange former for uretfærdighed. Årets indsamlere gjorde en god indsats, og mange steder, hvor de kom frem, var der mennesker, som med glæde gav et beløb for at støtte de projekter, som Folkekirkens Nødhjælp arbejder for med at sætte fattige og sultende mennesker i gang med at klare og forsørge sig selv. En stor tak skal lyde for støtten til alle de stille sultende, som vi sjældent hører om og endnu sjældnere konfronteres med! Årets indsamlingsbeløb i Balle blev: kr. I Danmark blev det 14 millioner. Hvorfor gør Folkekirkens Nødhjælp det her? Det gør Folkekirkens Nødhjælp, fordi den er en organisation, der orienterer sig ud fra Folkekirkens bekendelse og selvforståelse. Det betyder, at den føler sig kaldet til at hjælpe den lidende verden, fordi den lider. Verden er Guds gode skabning, og når den lider, er det mod den Guds vilje, som blev menneske i Jesus Kristus for at frelse verden. Fordi Folkekirken orienterer sig ud fra dette kirkens grundlag, arbejder den for at afhjælpe nød og årsagerne til nød. Jævnfør i øvrigt, hvad der andet steds i dette kirkeblad står om Judasevangeliet. Martin Ishøy Ny medarbejder i Balle Sogn. Med virkning fra 1. maj 2006 er Dianna Marciniak ansat som kirketjener ved Hvinningdal Kirke. Menighedsrådet byder Dianna velkommen. Arne Braüner, næstformand og kontaktperson. 8