Fokus P Den Offentlige Sektor

Transkript

1 Jobcente Randes novembe 2009 R A N D E R S S O M V KS T C E N T E R Fokus P Den Offentlige Sekto Side 1 af 10

2 Baggund og fom l Helle Bonde Moten Fich Randes som V kstcente fokus p den offentlige sekto e et s ligt indsatsfelt unde planen Randes som V kstcente mod 2016, som blev vedtaget af Randes By d i maj Det lokale besk ftigelses d blev udn vnt som styeguppe fo indsatsen. "Randes som V kstcente mod 2016" e Randes Kommunes langsigtede plan fo abejdsmakedet. Den ha som m l, at abejdsmakedet i om det e dynamisk og balanceet. Det ske ved at sike at den ette kvalificeede abejdskaft e til dighed at bidage til abejdspladsenes/ viksomhedenes konkuencedygtighed og at hj lpe til, at de e geaet til at tage imod og udvikle samt fastholde abejdskaften at undestłtte kompetenceudvikling af abejdskaften og abejdskaftens mobilitet at femme ummeligheden p abejdspladse abejdsmakedet til gavn fo ledige, ansatte og Abejdsmakedsindsatsen styes s ledes med fokus p indsats-om de: 4 m lguppe og et specifikt de unge, som skal motivees til at tage uddannelse og słge job p hvo de e eelle job bninge de om de, de kotuddannede, som skal lłftes kompetencem ssigt og i givet fald motivees til nłdvendige bancheskift, og i den sammenh ng i videst muligt omfang at głe bug af voksenl lingeodninge abejdskaften 50+, som viksomhedene skal motivees til fotsat at bygge p, ligesom senioene skal motivees til fotsat at udvikle sig og have abejdsmakedstilknytning bogee med nedsat funktionsevne, som skal have ligev f en god abejdsmakedstilknytning Randes-om det skal v e et attaktivt bos tningssted fo abejdskaften. dige mulighede fo at Indenfo ammene af Randes som V kstcente vedtog By det i maj m ned 2007 planen Randes som V kstcente mod fokus p industien. Denne plan skulle - som vedtaget af By det i fobindelse med budgetfoliget fo fłlges op med en plan fo den offentlige sekto. I septembe 2008 vedtog diektionen i Randes kommune defo at neds tte en abejdsguppe med deltagelse af ep sentante fo alle offentlige abejdspladse og de elevante faglige oganisatione fo at afd kke de konkete poblemstillinge og fo at abejde med en konstuktiv tilgang til at h ndtee udfodingene. Med henblik p at sike det ette bede fundament til planen og ejeskab hos de offentlige abejdspladse blev det vedtaget at neds tte en abejdsguppe med ep sentation fa de espektive abejdspladse: Side 2 af 10

3 Det statslige om de v. uddannelsesinstitutione, politi og skat Regionen v. Regionssygehuset og institutionene Randes Kommune Abejdsguppen fik fłlgende kommissoium: At foetage en kotl gning af den aktuelle medabejdedemogafiske situation p abejdspladsene. Efte behov kan kotl gningen beskives p fagguppeniveau. At beskive udfodingene vedłende ekutteing og fastholdelse af abejdskaften At skitsee handlemulighede og indsatsom de, s ledes at de espektive abejdspladses behov tilgodeses, og samtidig s ledes, at de fastholdes et oveodnet, sammenh ngende pespektiv p den offentlige sekto. Udabejdelsen af planen blev iv ksat ved, at Randes Kommune skiftligt indbłd de ovenfo n vnte abejdspladse til at medvike og bidage i samabejdet. Abejdsguppens medlemme Som angivet ovenfo skulle alle offentlige abejdspladse og elevante faglige oganisatione deltage i abejdet. Abejdsguppen kom til at best af fłlgende samabejdspatnee: Navn Abejdsplads Ole Andesen Jobcentechef Jobcente Randes (fomand fo abejdsguppen) Fank Głnb k Region Midtjylland Voksensocialafdelingen Voksensocialafdelingen Jespe Kagh, f llest. Błn og Skole og medlem Randes Kommune af Hovedudvalget Anne Dahl Ivesen, lede af HR-teamet Randes kommune, Pesonale og HR Ela Buhl om delede / Bigitte Sandahl Randes Kommune, Sundhed og lde Tage Andesen, diektł / Maie Nłgaad Skolesamabejdet i Randes Lausen Handelsskolen Mineva Vibeke Nielsen Skolesamabejdet i Randes Diektł SoSu-skolen Pete Hunniche stjyllands Politi Afdelingslede Mette Dehlendof, pesonalechef Regionssygehuset i Randes Chalotte Halved Stensig Reg. Midt, psykiatien Ole Mikkelsen, viceskattechef Skattecente Randes Cain Holm, administationschef Retten i Randes Kisten Hybschmann Akademikenes Centaloganisation Henik Maneo Hald Dansk Social dgivefoening Jette Husum Danmaks L efoening Side 3 af 10

4 Jojo Vendal Hanne Tinggaad Helle Bonde / Moten Fich konsulent LO, (HK) LO, (FOA) Social og Abejdsmaked, Randes Kommune (seket fo abejdsguppen) Demogafien som łjen bne Den fłste f lles aktivitet i abejdsguppen bestod i et indsamlings og analyseabejde af den medabejdedemogafiske situation p alle abejdspladsene. Som illustation af konteksten angives aldesfodelingen fo bogee i Randes Kommune nedenfo Aldesfodeling i pocent, Randes Kommune TOTAL 16% 14% 12% Pocent 10% 8% 6% 4% 2% Seie1 0% Alde I efte et 2008 s den samlede besk ftigelsessituation i Randes s ledes ud: Besk ftigede i RK i alt Offentligt ansatte i alt Offentlig administation Undevisning Sundhedsv sen Sociale institutione De blev udabejdet demogafiske analyse p alle offentlige abejdspladse. He angives medabejdesammens tningen ved Randes Kommune, som p dav ende tidspunkt havde 9187 medabejdee Side 4 af 10

5 11% 12% 19% 4% 13% 14% 14% 13% Diagammet skal l ses med uet s ledes: 4% = medabejdee op til 29 13% = medabejdee % = medabejdee % = medabejdee % = medabejdee % = medabejdee % = medabejdee % = medabejdee 60 + Ovesigt ove łvige offentlige abejdspladse vedl gges som bilag Analyse og mateiale Som gundlag fo abejdet i abejdsguppen blev de bestilt en analyse af udviklingen p det offentlige abejdsmaked i Randes og omegn fem til Analysen blev udabejdet af Capacent Epinion i fo et Analysen omfatte fagguppene: p dagoge, l ee, social- og sundhedsassistente, social- og sundhedshj lpee, sygeplejeske, fysio-/egoteapeute, social dgivee, l ge og politiuddannede. Analysens esultate e blevet suppleet med esultatene fa to ande analyse. Det deje sig dels om en analyse af udbud og eftespłgsel af l ee, social dgivee og p dagoge i Midtjylland, de e udabejdet af Capacent fo Region Midtjylland og KKR Midtjylland, og dels om en analyse fa Rambłll Management de e udabejdet fo Region Midtjylland og Besk ftigelsesegion Midtjylland om udvalgte fagguppe inden fo sundhedsv snet i Region Midtjylland. Endvidee e de benyttet mateiale fa FOA, Social- og Sundhedsskolen i Randes og Region Syddanmak. Hovedkonklusionen p analysene e, at de vil blive makante pobleme i fohold til ekutteing af abejdskaft til en kke offentlige om de. Men det e vigtigt at v e opm ksom p, at analysene hvile p nogle fouds tninge om uddannelse, befolkningsudvikling m.v. Ske de ndinge i fouds tningene, kan det betyde ndinge i de billede pognosene give. Endvidee e udgangspunktet, hvad de vil ske, hvis de ikke gibes ind i udviklingen. Side 5 af 10

6 En vigtig pointe fa analysene e, at det ikke e alle offentlige om de, de blive amt lige h dt. Inden fo ego- og fysioteapi og social dgiveom det e de ikke tegn p, at de vil opst ekutteingspobleme i Randes. P ego- og fysioteapiom det foventes et lille oveskud af abejdskaft, mens de p social dgiveom det vil v e balance mellem udbud og eftespłgsel. Men det skal bem kes, at de i Midtjylland som helhed is i Vestjylland - vil v e mangel p social dgive i ca.10 fem. P l geom det foventes de sto mangel fa nu af og femefte. Eftespłgselen efte l ge e afh ngig af mange faktoe, som det kan v e sv t at vudee betydningen af. Det skal he bem kes, at de ikke lokalt e mulighed fo at p vike udbud og eftespłgsel af l ge. En anden vigtig pointe som analysen pege p e, at man ved at gibe poblemene igtigt an, kan foebygge femtidige ubalance p abejdsmakedet. L eom det e et godt eksempel p dette. Figuen til venste vise aldesfodelingen fo l ee i Randes og i Randes omegn i Det bem kes, at de ikke e mange l ee i aldesguppen Kilde: Tendeduc. Data fa Danmaks Statistik og UNI-C Statistik & Analyse Hvis l emanglen lłses ved udelukkende at uddanne og ans tte unge l ee, vil gunden til en femtidig ubalance, som svae til den de ses i łjeblikket, v e lagt. Hvis l emanglen lłses ved blandt andet at f uddannet elle omskolet ledige i s aldeen, vil de komme en mee j vn aldesfodeling i l estaben. Deved kan kommende balancepobleme p gund af en sto aldesbetinget afgang kunne foebygges. Det e s ledes vigtigt at v e opm ksom p, at de e mange aspekte, de skal tages i betagtning, n man skal płve at lłse ekutteingspoblemene p det offentlige abejdsmaked. Side 6 af 10

7 Anbefalinge - beskivelse Abejdsguppen ha p baggund af analysene afholdt et bainstommłde, og eftefłlgende dłftet de foskellige foslag. Ud fa denne dłftelse ha guppen peget p de fłlgende foslag, som nogle af de tiltag, de kan v e med til at afhj lpe ekutteingspoblemene p det offentlige abejdsmaked. Jobotation / kompetenceudvikling Stot set alle stillinge p det offentlige abejdsmaked k ve en kompetencegivende uddannelse. En gundsten i lłsningen af ekutteingspoblemene e defo, at f uddannet tilst kkeligt mange. De e ift om de unge, men de stuktuelle ndinge p abejdsmakedet betyde, at de i foskellige banche p det pivate abejdsmaked e et oveskud af abejdskaft, ofte kotuddannet. En uddannelse elle opkvalificeing af denne abejdskaft, kan defo v e et v sentligt bidag til at afhj lpe ekutteingspoblemene. Et af de edskabe de kan buges til at opkvalificee abejdskaften e jobotation. Pincippet i jobotation e, at tage ledige ind som vikae p abejdspladse, hvo medabejdene fłlge et uddannelsesfolłb. De ledige skal typisk igennem et opkvalificeingsfolłb fo at kunne vaetage vikaopgaven. I vikapeioden vil den ledige og abejdspladsen have gode mulighede fo at l e hinanden at kende, og p den m de f abejdspladsen en ekutteingskanal. I et jobotations pojekt vil abejdspladsen alts b de f uddannet medabejdene og f mulighed fo at tilt kke nye medabejdee. Vikaene kan eftefłlgende uddannes til at vaetage faste stillinge. Jobcentet udbetale med 100 % statsefusion jobotationsydelse til en offentlig (elle pivat) abejdsplads, n en medabejde e p e i midletidig uddannelse og de samtidig e ansat en vika. Jobotationsydelsen udgjode i ,67 K. p. time. Det va abejdsguppens opfattelse, at de kunne v e behov fo en s lig indsats fo at hj lpe en abejdsplads i gang med et jobotationspojekt. Kombi-folłb Abejdsmakedet vil i de kommende blive p get af et stigende antal kotuddannede ledige, de ikke vil have udsigt til besk ftigelse i de banche, hvo de taditionelt abejde. Det vil defo v e en oplagt mulighed, at opkvalificee og uddanne de ledige de e motiveet fo det, til at abejde inden fo nogle af de om de, hvo de e ekutteingspobleme. Det vil typisk kunne v e SoSu- og p dagogom dene. En af mulighedene fo at sike denne opkvalificeing e ved folłb, de kombinee ans ttelse / vikaabejde med uddannelse. Det e i denne tilgang til opgaven en fouds tning, at de ledige e fyldt 25 og ikke ha en kompetencegivende uddannelse Side 7 af 10

8 elle at en evt. uddannelse e fo ldet. Femgangsm den e: - de ledige skal sikes to s elevant ehvevsefaing inden fo det om de, som de senee skal uddannes inden fo. De to kan sikes gennem f.eks. vikaabejde i fobindelse med jobotationspojekte, vika abejde i almindelighed elle p anden - m de. med to s elevant efaing kan den ledige komme p gundl ggende voksenuddannelse(gvu), hvo den ledige p VEU-ydelse kan uddanne sig til SoSuhj lpe elle hvis det e inden fo det p dagogiske om de, kan det v e PAU (p dagogisk assistentuddannelse). Efaingene vise, at med PAU elle SoSu-hj lpeuddannelse v lge mange senee at l se videe til SoSu-assistent, sygeplejeske / et af p dagogom dene. De vil s ledes kunne etablees en fłdek de til nogle af de om de, hvo de e fae fo stoe ekutteingspobleme. Det e udvalgets anbefaling, at kombi-folłbene udvikles og integees som et fast element i pesonalepolitikken. Opgaveflytning Opgaveflytning kan definees som: Bevidst flytning af opgave enten fa en fagguppe til en anden elle fa et kompetenceniveau indenfo en given fagguppe til et andet kompetenceniveau inden fo samme fagguppe. (Region Syddanmak, Sygehus Słndejylland) Opgaveflytning e indtil nu mest set inden fo sundhedsv senet, hvo de blandt andet i Region Syddanmak ha v et abejdet m lettet med det. I fohold til en ekutteingspoblematik e tanken, at de kan figłes pesonaleessouce inden fo de om de, hvo de e ekutteingspobleme ved at flytte opgave til om de, hvo det e lettee at skaffe pesonale. De e s ledes gundl ggende tale om en mee effektiv udnyttelse af pesonaleessoucene. Efaingene fa Region Syddanmak pege p, at fouds tningene fo at f en succesfuld opgaveflytning e: - at de e tillid til og dokumentation fo, at opgaven lłses p bedst mulig vis. - at kompetencen e den ette - at de e tillid og tyghed hos b de den modtagende og den afgivende (sygeplejediektł, Ditte Thinggaad, Sygehus Słndejylland) Opgaveflytning et eksempel: Administationen i Seviceafdelingen p Błup sygehus nedl gges. Opgaven med modtagelse, soteing og fodeling af post ovetages af potłe og engłingsassistente. Ogs opgave i fobindelse med młdeaktivitet, booking, seveing og opydning vaetages af potłe og engłingsassistente.. Selv om eksemplet e hentet fa hospitalsv snet, pege det p, at opgaveflytning kan buges bedt. Det pege ogs p, at de kan v e mulighede i at udvikle f.eks. en Side 8 af 10

9 engłingsassistentstilling til at omfatte ande opgave. Deved kan stillingen, de typisk e en deltidsstilling med et lavt timetal, binges til at indeholde mee afveksling i abejdet og et hłjee timetal. I nogle tilf lde vil effekten af opgaveflytning ligge i en k deeaktion, hvo opgave flyttes fa et mellemniveau til et lavee niveau, hvoefte de kan flyttes opgave fa et hłjt niveau til et mellem niveau. Hvo anvendelig opgaveflytning e i fohold til at aflaste de om de, hvo de e ekutteingspobleme, vil afh nge af en n mee analyse p de enkelte abejdspladse. Fastholdelse / seniopolitik En v sentlig del af ekutteingspoblemene p det offentlige abejdsmaked skyldes den velkendte demogafipoblemstilling, som til dels femykkes p gund af eftelłnsodningens mulighede fo tidlig tilbaget kning. Det e defo oplagt at pege p fastholdelse af de lde medabejdee p abejdspladsene, s ledes at poblemet kan blłdes op. Social- og Abejdsmakedsafdelingen ha i efte et 2009 afsluttet et fosłgspojekt om seniopolitik Fokus p seniopaksis i Randes-om det som haft til fom l at s tte gang i udviklingen og implementeingen af seniopaksis p offentlige og pivate abejdspladse. De efainge de e indhłstet gennem pojektet, kan med fodel buges som inspiation fo de offentlige abejdspladse, de łnske at abejde med fastholdelse af senioe. Integation af udenlandsk abejdskaft Integation af udenlandsk abejdskaft kan v e en mulighed fo at sike den nłdvendige abejdskaft. N det deje sig om hłjtuddannet abejdskaft f.eks. l ge, e de efainge, de pege p, at de hłjtuddannede typisk v lge at opholde sig i et femmed land fo en afg nset kke med hele dees familie, hvoefte de vil ejse hjem elle til ande lande. Det betyde, at de ogs skal t nkes i at kunne tilbyde jobmulighede fo en gtef lle og skolegang fo błnene. Udvalget pege defo p, at hvis Randes vil v e et attaktivt sted fo den udenlandsk abejdskaft, e det vigtigt at have et intenationalt skoletilbud. Det vil blandt andet betyde, at undevisning og undevisningsmateiale skal v e p et elle flee af hovedspogene, og at niveauet skal kunne modsvae kavene i de lande błnene komme fa. Imagepleje De offentlige abejdspladse ha et imagepoblem, som kan v e med til at głe det vanskeligt at tilt kke abejdskaft. Meget af imagepoblemet bygge p myte og fodomme. Det e defo vigtigt at abejde m lettet med at nde det billede, de e af de offentlige abejdspladse. Side 9 af 10

10 Foslag til, hvo de enkelte edskabe kan anvendes Banche / fagom de Rekutteingspobleme Redskabe de kan anvendes P dagoge Ja Jobotation / kompetenceudvikling Kombi-folłb (p dagogisk assistent) Fastholdelse / Seniopolitik Integation af udenlandsk abejdskaft Imagepleje L ee Ja Jobotation / kompetenceudvikling Fastholdelse / Seniopolitik Integation af udenlandsk abejdskaft Imagepleje SoSu- assistente Ja (jobotation / kompetenceudvikling) Opgaveflytning Fastholdelse / Seniopolitik Integation af udenlandsk abejdskaft Imagepleje Sygeplejeske Ja Opgaveflytning Fastholdelse / Seniopolitik Integation af udenlandsk abejdskaft Imagepleje SoSu- hj lpee Ja Jobotation / kompetenceudvikling Kombi-folłb Opgaveflytning Fastholdelse / Seniopolitik Integation af udenlandsk abejdskaft Imagepleje Fysio- / egoteapeute Nej Imagepleje Social dgivee Nej Imagepleje L ge Ja Opgaveflytning Fastholdelse / Seniopolitik Integation af udenlandsk abejdskaft politiuddannede Ja Opgaveflytning Fastholdelse / Seniopolitik Imagepleje Baiee Det va abejdsguppens opgave, at komme med anbefalinge til, hvodan ekutteingspoblemene p det offentlige abejdsmaked kunne lłses. De va imidletid ogs enighed om, at de e en kke baiee, som e med til at vanskeliggłe ekutteingen til de uddannelse, som e nłdvendige fo at kunne lłse ekutteingspoblemene. Abejdsguppen finde, at det e vigtigt, at de blive taget h nd om disse pobleme b de af hensyn til udviklingen p det offentlige abejdsmaked, men ogs abejdsmakedet som helhed, og ikke mindst fodi det ogs e et poblem fo mange unge og dees femtid. De baiee som udvalget pege p e: De e mangel p uddannelsespladse - specielt p SoSu-skolen. Det opleves s ligt poblematisk, da SoSu-om det e et af de om de med udsigt til stoe ekutteingspobleme. Side 10 af 10

11 Den stigende akademiseing af flee uddannelse det holde nogen v k fa uddannelsene. De e fo mange, de ikke ha f et det ud af folkeskolen, som de bude. De e fo mange, de ikke e uddannelsespaate efte folkeskolen. De e fo mange, de ha det fysisk / psykisk d ligt, og hvo poblemene skal udedes og lłses fł de kan komme videe. Side 11 af 10