RETNINGSLINJER FOR. Psykotraumatologiske undersøgelser specielt med hensyn til test

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETNINGSLINJER FOR. Psykotraumatologiske undersøgelser specielt med hensyn til test"

Transkript

1 RETNINGSLINJER FOR Psykotraumatologiske undersøgelser specielt med hensyn til test Dansk Psykolog Forening

2 Retningslinjer for Psykotraumatologiske undersøgelser specielt med hensyn til test Udarbejdet af: Ask Elklit, professor, cand.psych. og specialist i psykoterapi og psykotraumatologi Per Bernth Jensen, cand.psych. og specialist i neuropsykologi og psykotraumatologi Udgivelse: Dansk Psykolog Forening, maj 2007 Produktion: Elbo Grafisk A/S, Fredericia

3 Retningslinjer for PSYKOTRAUMATOLOGISKE UNDERSØGELSER specielt med hensyn til test Dansk Psykolog Forening 2007

4 » 1.0. INDLEDNING Dansk Psykolog Forening udgav i 1998 retningslinjer for anvendelse og administration af test inden for den gren af psykologien, der er beskæftiget med test i erhvervslivet ( Retningslinjer for brug af test i erhvervslivet ). I 2001 udkom tilsvarende et sæt Retningslinjer for neuropsykologiske undersøgelser. Stigningen i antallet af klienter inden for det psykotraumatologiske fagområde har på tilsvarende vis ført til behovet for at opstille retningslinjer for en undersøgelsesprocedure/test inden for dette område, særligt af to grunde: (a) De psykotraumatologiske følger af erhvervsmæssige belastninger er kommet på listen over arbejdsbetingede lidelser. Dette fører selvsagt til et øget krav om undersøgelse og et tilsvarende krav om at kunne graduere følgerne. Et tilsvarende behov for testning vil ligeledes gælde vurderingen af behandlingseffekten. (b) Efter optagelsen på listen over arbejdsrelaterede lidelser kan det forventes, at der kommer en tilsvarende stigning i behovet for undersøgelser, som det skete, da følgerne efter den erhvervsmæssige eksposition for organiske opløsningsmidler blev optaget på listen. Fra en situation med udtalt underdiagnosticering (Floen & Elklit, 2007) kan man måske om få år stå i den modsatte situation, hvor der kan være for risiko for overdiagnosticering. Interessen for diagnostik og dokumentation for behandlingseffekten af psykisk belastningsrelaterede lidelser har endvidere været stærkt stigende gennem de senere år. Modsat de to andre nævnte områder findes der ikke inden for den psykotraumatologiske forskningsgren samme langvarige historie med undersøgelser og testning. Området er sammenlignet med de to andre områder relativt ungt. PTSD-diagnosen blev første gang optaget i DSM-III (American Psychiatric Association, 1980) og optræder ligeledes som selvstændig diagnose optaget i ICD-10 klassifikationslisten (WHO, 2002) som F. 43.1, kaldet posttraumatisk belastningsreaktion. Psykiske følger efter psykologiske traumer er kendetegnet ved, at de ikke kan måles med gængse test på samme måde som de neuropsykologiske følger efter hjerneskade. De vil bygge på klientens egne subjektive oplevelser af hændelsen(-rne) samt graden af følger og selvfølgelig på den psykologiske vurdering af, om klienten har et PTSD-syndrom. Arbejdsrelaterede psykiske belastninger kan medføre erstatningskrav. Størrelsen heraf fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen (ASK). Arbejdsskadestyrelsen har blandt andet til formål at fastsætte erhvervsevnetabet og graden af men. Mengraden eller menprocenten er beskrevet i den såkaldte Mentabel (ASK, 2004) og er specifikt omtalt i Mentabellens pkt. J. Da Mentabellen graduerer følgerne, opstår behovet for redskaber til at kunne graduere i overensstemmelse med Mentabellens angivelser. Dette er indtil nu sket gennem klinisk vurdering. Formålet med nærværende retningslinjer er at pege på, hvilke test der kan anvendes til at graduere følgerne. Retningslinjerne for psykotraumatologiske undersøgelser henvender sig både til de psykologer, der arbejder inden for problemfeltet, og til rekvirenterne af de psykotraumatologiske undersøgelser. Retningslinjerne er anbefalet af Dansk Krise- & Katastrofepsykologisk Selskabs bestyrelse og Det psykotraumatologiske Fag nævn og godkendt af Dansk Psykolog Forenings bestyrelse. 5

5 Det er hensigten at beskrive, hvorledes god skik sikres ved den psykotraumatologiske undersøgelse. Udformningen er påvirket af de foreliggende Retningslinjer for neuropsykologiske undersøgelser, idet denne gren af psykologien har en relativt lang historisk tradition og en veludviklet testetik. Selve den psykotraumatologiske undersøgelses administration og etik vil blive forsøgt udformet i overensstemmelse med denne tradition (Brun og Knudsen, 2006). Dette gælder både forberedelse inden undersøgelsen, kontakten med klienten, testsituationen og afrapporteringen. Det skal understreges, at de anførte test aldrig må stå alene. Normerne, der er angivet, må ikke benyttes ureflekteret og ukommenteret. De anførte test må anses for at være et absolut minimum og bør af yngre psykologer kun benyttes under supervision. På trods af den generelle karakter vil der være tilfælde, hvor undersøgelsen bør drøftes og tilrettelægges i samarbejde med kolleger. Dette gælder specielt ved undersøgelse af personer med en anden kulturel baggrund end den danske. Disse kulturelle forskelle vil ikke blive medtaget i nærværende retningslinjer, men bør drøftes med erfarne kolleger eller ved henvendelse til selskabets bestyrelse og Dansk Psykolog Forenings etiknævn. Dansk Psykolog Forening, maj

6 » 2.0. DEN PSYKOTRAUMA- TOLOGISKE UNDERSØGELSE 2.1. Formål Den psykotraumatologiske undersøgelse foretages med det formål at vurdere, om der foreligger en PTSD-tilstand, samt graden heraf. Dette indebærer en beskrivelse af de psykologiske følger efter udsættelse for et psykisk traume. Det er sjældent velafgrænsede symptomer, men oftest et væld af symptomer, der optræder, efter at den pågældende klient har overværet eller været involveret i en livstruende situation. Det kan både dreje sig om enkeltstående hændelser (overfald, ulykker) og mere vedvarende begivenheder som fx krigshandlinger. Den psykotraumatologiske undersøgelse udsiger ikke i sig selv årsagerne til nedsat funktionsniveau/svækkelsestilstand. Den ætiologiske udredning foregå bl.a. via anamneseeksploration, der kræver ekspertviden. Endvidere er der en række problemer, der knytter sig til det efterfølgende møde med en række instanser, hvis måde at forholde sig til den traumatiserede både kan forstærke og vedligeholde traumatiseringen såkaldt sekundær traumatisering (Elklit, 2004a). Udgangspunktet for at foretage en vurdering er, at der findes grundlæggende reaktioner på livstruende situationer, der har en række fællestræk. Behovet for undersøgelse og testning skal også ses i lyset af, at der er sket en undervurdering af problemets omfang (Elklit, 1999), og omvendt, at der er en risiko for at overvurdere problemet jf. den tidligere malersyndrom -debat (Gade et al., 1988). Tilstanden bør undersøges og diagnosticeres så hurtigt som muligt efter traumet (også af hensyn til behandlingsiværksættelse). Efter seks måneder er den naturlige selvhelbredelse, dvs. sandsynligheden for, at PTSD forsvinder af sig selv, ret beskeden (jf. Kessler et al., 1995). En systematisk assessment bør indgå i et kriseterapeutisk forløb og herved danne et naturligt udgangspunkt for en senere opfølgende vurdering, som foretages ved den rekvirerede undersøgelse. Såfremt tilstanden bekræftes, er der således en høj sandsynlighed for, at tilstanden er vedvarende og vil præge hele personligheden med depression, generaliseret angst, fobier, somatisering og eventuelt misbrug som komorbide følgetilstande Den psykologiske test Det almindelige psykologiske testbatteri kan som hovedregel ikke anvendes ved undersøgelsen af den traumatiserede klient, da disse test ikke er særligt anvendelige til at undersøge og specielt ikke til at graduere tilstanden af PTSD eller andre traumefølger. Dette gælder både Rorschach, Rotters sætningsfuldendelsestest og brede selvrapporteringsskemaer som fx Minnesota Multiphasic Personality Inventory (MMPI) eller Symptom Checklist (SCL-90-R). Det er vigtigt at kende både personens nuværende og prætraumatiske personlighedsdynamik i forbindelse med planlægningen og vurderingen af undersøgelsen (Thrane & Elklit, 2002). Det falder uden for nærværende retningslinjers rammer at diskutere, om tidligere eller forudgående psykiske traumer i højere grad fører til udviklingen af et PTSD-syndrom, men mentabellen vægter specielt tidligere lidelser ved den endelige procentansættelse. Det synes hensigtsmæssigt at teste direkte på de klager, klienten fremkommer med, når der i forvejen findes test til at belyse arten og graden af vanskeligheder. Ved klager over koncentrationsbesvær og hukommelsesvanskeligheder anbefales det at teste direkte på disse funktioner med gængse (neuropsykologiske) psykologiske test. 7

7 Testningen af PTSD-tilstanden sker bedst ved at teste direkte på diagnoselistens angivelser for tilstedeværelsen af PTSD. DSM-IV (American Psychiatric Association, 1994) er mere velegnet end ICD-10 til at beskrive følgevirkningerne efter traumer af flere grunde: 1) I modsætning til ICD-10 bygger DSM-systemet på et psykologisk stressorkriterium, der anvender et normativt sociologisk stressorkriterium. 2) Det er forskningsmæssigt velunderbygget (99 % af al eksisterende forskning bygger på DSM). 3) Det har en høj grad af specifikation for undgåelseskriteriet, hvilket er af stor betydning for at kunne foretage en graduering af PTSD i stedet for at blot kategorielt at konstatere, om tilstanden er til stede eller ej. 4) DSM tillader anvendelsen af samtidige, sideordnede diagnoser. 5) DSM har varighedskriterier og opererer med forsinket PTSD. 6) DSM indeholder et funktionskriterium. I en undersøgelse (Andrews, Slade & Peters, 1999; Peters, Slade & Andrews, 1999), hvor tildelingen af ICD-10 og DSM-IV diagnoser blev sammenlignet, fandt man kun 35 % overlap mellem de to diagnosesystemer. ICD-10 resulterede med sin kasuistiske tilgang i dobbelt så mange PTSDdiagnoser som DSM-IV. Forskellen kunne især tilskrives DSM-IV-kravene til specifikation af undgåelsessymptomerne og funktionskriteriet (Eid & Herlofsen, 2004). Gradueringen må ske efter psykologens overvejelser på baggrund af en undersøgelse af peritraumatiske stressorer og af klientens angivelser af sværhedsgraden af symptomer på genoplevelse, undgåelse og forhøjet vagtsomhed samt tidsforløbet og funktionsforringelser. Et særskilt problem vil være følgerne hos den svært hjerneskadede og traumatiserede klient. Svære hovedtraumer kan være forbundet med en betydelig grad af bevidstløshed og bevidstløshed af en vis længde (retrograd- og anterograd amnesi), der kan have det resultat, at klienten ikke oplever at have været traumatiseret eller i det hele taget ikke har posttraumatiske følger. Disse kan dog i uheldige tilfælde blive induceret, eller kimen kan lægges ved opvågningen på intensiv afdeling eller som mulig sekundær traumatisering (Bryant, 1999; Bryant & Harvey, 2003) Anbefalet minimumstest Der må som nævnt ske en særskilt vurdering af de tre hovedområder ved PTSD, nemlig genoplevelseskriterierne, undgåelseskriterierne og kriterierne på forhøjet vagtsomhed. Harvard Trauma Questionnaire, del fire, (HTQ-IV; Mollica et al., 1992), der oprindelig var udviklet til at undersøge PTSD hos flygtninge, indeholder tillige en række spørgsmål om skyldfølelse og andre meget almindelige reaktioner efter traumer og er efter vores opfattelse det mest velegnede af selvmonitoreringsskemaerne i dansk sammenhæng, idet der foreligger et omfattende dansk normmateriale (Bach, 2003). Internationalt set findes der tilgængelige oversættelser til en snes forskellige sprog (disse kan fås via RCT i København). I forbindelse med PTSD forekommer der høj komorbiditet i form af sekundær depression og angst, misbrug og somatisering (Kessler et al., 1995). Derfor må andre følgetilstande, og her specielt angst og depression, vurderes gennem et diagnostisk interview eller via selvmonitoreringsskemaer som fx Trauma Symptom Checklist (TSC-35), som efter vores opfattelse er det mest velegnede i en dansk sammenhæng, idet der foreligger et omfattende dansk normmateriale (Krog & Duel, 2003). Der bør efter behov inddrages andre relevante selvmonitoreringsskemaer og fx koncentrationstest og hukommelsestest. 8

8 Da mange traumatiserede klienter har været udsat for tortur og mishandling, herunder slag mod hovedet, kvælningsforsøg ( submarino ) og utilstrækkelig kost, kan det i visse tilfælde være relevant at udvide den psykotraumatologiske undersøgelse med en neuropsykologisk undersøgelse. Som et overordentligt overkommeligt screeningsredskab kan Trail Making A & B testen anvendes (Reitan, 1958; Reitan & Tarshes, 1959; Lezak, 1976; Nielsen et al., 1989; Elklit, 1992). Hvis der på baggrund af disse test kan rejses mistanke om kognitive vanskeligheder, bør klienten udredes neuropsykologisk. Hvis der konstateres psykotiske symptomer, bør disse undersøges for traumerelateret indhold, da dette kan have differentialdiagnostisk betydning (jf. Elklit, 2004b) Indhold Selve undersøgelsen bør som andre psykologiske undersøgelser være firedelt, nemlig: A) Anamnese En beskrivelse og vurdering af klientens opvækst og psykosociale udvikling samt livsforløb frem til traumeeksponeringen (se 6.0.). B) En klinisk vurdering af klienten med hensyn til: Klientens årvågenhed og evne til at fokusere og flytte opmærksomheden relevant. Motivation. Impulskontrol (over for påtrængende tanker). Perceptuelle forvrængninger. Orientering i tid, sted og egne data. Vrangforestillinger. Realitetssans. Finmotorik, mentalt og motorisk tempo. Kommunikationsevne inklusiv nonverbal kommunikation. Kontakten formel og emotionel. Evne til at skelne væsentligt fra uvæsentligt. Indsigt i egen situation, sygdomserkendelse. Følelsesmæssige forhold, sindsstemning, angstfænomener og belastningstolerance. C) Selve testdelen med diagnostiske interview, suppleret med selvmonitoreringsskemaer og eventuelt neuropsykologiske test. D) En sammenligning af de opstillede hypoteser om traumets konsekvenser, de kliniske iagttagelser (herunder viden om den prætraumatiske personlighed) og selve testdelen. Undersøgeren må her være opmærksom på, om der er sammenhæng mellem de forskellige forhold, altså om traumets karakter svarer til det klinisk iagttagelige, og om der er overensstemmelse mellem det klinisk iagttagelige og testdelen, hvilket udkrystalliseres i den endelige konklusion.» 3.0. METODER Undersøgelserne bør bygge på journaloplysninger indhentet med klientens tilladelse, herunder andre specialistundersøgelser samt oplysninger fra andre, hvis disse skønnes at kunne bidrage med relevante oplysninger. De anvendte test, som inkluderer selvmonitoreringsskemaerne, bør være anerkendte, standardiserede og eksplicit anførte. Benyttes andre typer eller ikke accepterede test, bør disse beskrives så udførligt, at rekvirenten selvstændigt kan vurdere deres lødighed. 9

9 » 4.0. DET ETISKE OG PROFESSIONELLE ANSVAR Specialister skal have viden om de anvendte test, herunder normer, deres gyldighedsområde og begrænsninger, samt som ved anden testning have kendskab til: De love, der har betydning for ovennævnte. Lov om psykologer og tavshedspligt, forvaltningsloven. *) Aktuelle etiske og professionelle spørgsmål angående psykologiske undersøgelser. Specialister skal: Arbejde inden for rammerne af forskningsbaseret viden og anden veldokumenteret erfaring. Sikre, at viden om brugen af testene er fyldestgørende og opdateret. Oprette fornødne rutiner i administration og tolkning af de opnåede scores og tolkning af resultaterne. Være opmærksom på konsekvenserne af brugen af testene og afbøde utilsigtede følger. Orientere den enkelte klient efterfølgende, samt ved klientens tilsagn andre relevante instanser, efter indhentning af det nødvendige samtykke fra klienten. Der skal rettes særskilt opmærksomhed mod *) De bestemmelser, der er tale om, er specielt: - Lov om psykologer mv. (lov nr. 494 af 30. juni 1993 med senere ændringer) 12, 14 og 16 (herunder regler om tavshedspligt). - Lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse mv. (lov nr. 397 af 10. juni 1987 med senere ændringer) Lov om patienters retsstilling (lov nr. 482 af 1. juli 1998) 6, 7. - Bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. (nr. 665 af 14. september 1998) 19. klienter, der ikke i fuld udstrækning kan svare for sig selv. Formidle resultaterne i et forståeligt sprog. Orientere om relevante klagemuligheder.» 5.0. DET PSYKOTRAUMA TO- LOGISKE TESTFORLØB 5.1. Forberedelse til testningen Det bør tilsigtes, at testningen sker under hensyn til klientens trivsel og i et samarbejde i forhold til det problem, der søges belyst. Undersøgelsen bør foregå i rolige omgivelser og med brug af nødvendige hjælpemidler Gennemførelse af testningen Principper for gennemførelse af testninger indbefatter, at: Man behandler klienten med respekt og forsøger at undgå stressfølelse og nervøsitet. Man forsøger at opnå den bedst mulige kontakt, inden testningen påbegyndes. Man giver klare instrukser/instruktioner og sikrer, at klienten har forstået, hvad testen går ud på. Man instruerer om formålet med valget af test. Man afbryder testningen, hvis klienten reelt ikke medvirker, eller hvis det fornødne samarbejde ikke kan opnås. Man sikrer, at andre, der eventuelt overværer testningen, ikke påvirker klienten eller hjælper denne med besvarelser. Man omhyggeligt noterer alle kvalitative data og andre begivenheder af relevant karakter. Man orienterer klienten om det umiddelbare resultat og ved en senere lejlighed det endelig opgjorte resultat. 10

10 5.3. God skik ved vurdering af testresultaterne I analysen skal medtages både kvantitative og kvalitative testdata. Psykologen skal ved tolkningen tilstræbe en meningsfuld beskrivelse af defekter og ressourcer. Derfor: Basér tolkningen på størst mulig objektivitet, hvilket fordrer kendskab til testens konstruktion, anvendelighed og pålidelighed i relation til problemstillingen. Brug nyeste/relevante referencemateriale og normer, men fokusér ikke udelukkende på normerne. Tag særskilt hensyn til demografiske, sociale og økonomiske forhold samt intellektuel formåen. Se endvidere på tidligere traumer, uddannelse, erhvervserfaring og kulturel baggrund, specielt hos personer med en anden etnisk baggrund end dansk. Tag specielt hensyn til klientens læsefærdigheder og forståelse af det læste. Ved mistanke om dysleksi bør selvmonitoreringsskemaerne oplæses. Vær opmærksom på, om det aktuelle funktionsniveau er påvirket af toksiske skader, inklusive stoffer, hjernesygdomme/hjernetraumer og somatisk sygdom af anden art. Tag særligt hensyn ved smertetilstande og usamlet adfærd, akut stress, angst og depressive tilstande og ved eventuel brug af medicin (smertestillende, angst- og depressionsdæmpende). Vær opmærksom på, at udtrætning udgør et særligt krav til vurdering af det formålstjenstlige i at fortsætte afprøvningen, men det er almindeligvis vigtigt at tilstræbe, at undersøgelsen udføres i løbet af en dag. Dog kan det kliniske interview finde særskilt sted den ene dag og testningen dagen efter, men selve testningen bør foretages i én omgang. Sørg for at have det nødvendige kendskab til traumets (traumernes) karakter og udvikling, ligesom det relevante journalmateriale bør kendes in extenso, før undersøgelsen påbegyndes. Hav kendskab til seneste forskningsresultater, herunder specielt hvorledes det givne traume særligt påvirker klientens tilstand.» 6.0. GOD SKIK VED RAPPORTSKRIVNINGEN Rapportens form skal afhænge af problemstillingen, og hvem der har rekvireret undersøgelsen. Desuden skal rapporten forsøge at besvare de stillede spørgsmål, samt hvad der i øvrigt kunne have betydning for klienten. Rapporten bør indeholde en beskrivelse af klientens opvækst, skolegang, efterfølgende erhvervskarriere samt andre psykiske og fysiske traumer. Rapporten bør beskrive måden, hvorpå klienten tackler sine problemer (coping) samt give et billede af den prætraumatiske personlighed, klientens interesser og det aktuelle funktionsniveau med hensyn til arbejde, nære relationer, fritid og daglige gøremål. Herefter følger en gennemgang af selve testningen, og rapporten afsluttes med en konklusion, hvor psykologens egne iagttagelser medinddrages. Der skal være klare angivelser af, hvad: Psykologen vurderer og konkluderer. Klienten angiver. Testningen viser. Hvad andre/journalmateriale angiver. Ved psykologens vurdering skal det kliniske indtryk medtages, dvs. hvorledes denne oplever, at klienten arbejder med prøverne. Der tilstræbes et almindeligt forståeligt sprog, hvor kvantitative og kvalitative data er adskilte og kun oplysninger og beskri- 11

11 velser, der vedrører den aktuelle sag og problemstilling, medtages. Testscores angives i form af råscores for hver enkelt test/selvmonitoreringsskema. af en godkendt specialist i psykotraumatologi eller af en psykolog under supervision af en specialist.» 7.0. GOD SKIK VED HÅNDTE- RINGEN AF TESTMATERIALET De psykotraumatologiske testresultater vil altid være en del af en større helhed, men psykologen har et selvstændigt ansvar for denne del. Alt testmaterialet og samtlige optegnelser skal opbevares forsvarligt efter de fælles etikregler, der gælder for nordiske psykologer. Materialet bør ikke udleveres til andre end psykologer. Det bør forud for undersøgelsen sikres, at den grundlæggende problemstilling og klientens interesser er ordentligt belyst. Det er vigtigt: At sikre, at klienten evner at gennemføre testen meningsfuldt. At fordele og ulemper ved valg af test i forhold til andre informationskilder er beskrevet. At vurdere sandsynligheden for, at testen/undersøgelsen kan resultere i vigtige oplysninger til belysning af problemstillingen.» 8.0. PSYKOTRAUMATOLOGISKE SPECIALISTERKLÆRINGER Ved psykotraumatologiske specialisterklæringer forstås en juridisk bindende erklæring til offentlige instanser, advokater, forsikringsselskaber, kommuner etc. Den psykotraumatologiske specialisterklæring ligestilles principielt med speciallægeerklæringer, når de opfylder kravene i nærværende retningslinjer og udarbejdes» 9.0. GOD SKIK VED ANVENDEL- SEN AF PSYKOTRAUMATOLOGI- SKE ERKLÆRINGER Det er vigtigt at sikre, at kun undersøgelser udført af sagkyndige indgår i grundlaget for beslutningerne. Der må endvidere sigtes mod, at kun erklæringer, der er afgivet til det konkrete formål, indgår i beslutningerne, samt at disse er af nyere dato i forhold til problemstillingen, idet psykotraumatologiske forstyrrelser ofte over tid forandres i negativ eller anden retning (fx kan belastningsreaktioner (F.43.1 fra ICD-10) udvikle sig til personlighedsforstyrrelser (F.62.0)). Det er specielt uacceptabelt, hvis rapporter afgivet til kommuner også bliver sammenblandet med forsikringsafklaring eller rapporter afgivet med henblik på diagnose alene eller hvis de som led i vurdering af behandling bliver benyttet til pensionsafgørelser eller pensionsvurdering. Ved tvivlsspørgsmål bør undersøgeren kontaktes. Det kan anbefales, at kommuner og andre rekvirenter af psykotraumatologiske erklæringer beskikker en psykolog med specialisterfaring som konsulent ved behov for vurdering af rapportens kvaliteter svarende til lægekonsulentens hverv. Det må således særligt frarådes, at det er kommunens egen lægekonsulent, der vurderer lødigheden af rapporten.» BETEGNELSEN PSYKOTRAUMATOLOG Titlen specialist i psykotraumatologi er godkendt af Dansk Psykolog Forening og må 12

12 kun benyttes af psykologer, der har erhvervet sig denne specialistgodkendelse. Den videregående uddannelse omhandler: A) Autorisation. B) Moduler i forskning, teori, intervention og specialisering. C) Et beskæftigelseskrav. D) Faglig vejledning, supervision og personligt udviklingsarbejde. og den har en varighed af 5 år. 13

13 » REFERENCER American Psychiatric Association (1980). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 3rd edition (DSM-III). Washington, DC: Author. American Psychiatric Association (1994). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 4th. Edition (DSM-IV). Washington, DC: Author. Andrews, G., Slade, T. & Peters, L. (1999). Classification in psychiatry: ICD-10 versus DSM-IV. British Journal of Psychiatry, 174, 3-5. Arbejdsskadestyrelsen (2005). Mentabel. Arbejdsskadestyrelsens vejledende procenttabel til brug for afgørelser om godtgørelse for varigt men truffet den 1. januar København: Author. Bach, M. (2003). En empirisk belysning og analyse af Emotional Numbing som eventuel selvstændig faktor i PTSD. Psykologisk Studie Skriftserie, 6, (1), Brun, B., and Knudsen, P. (2006). Psykologisk undersøgelsesmetodik. En basisbog. 2. udgave. København: Dansk psykologisk Forlag. Bryant, R.A. (2001). Posttraumatic stress disorder and traumatic brain injury: can they co-exist? Clinical Psychology Review, 21, (6), Bryant, R.A. & Harvey, A.G. (1999). The influence of traumatic brain injury on acute stress disorder and post-traumatic stress disorder following motor vehicle accidents. Brain Injury, 13, Eid, J. & Herlofsen, P. H. (2004). Posttraumatisk stressforstyrrelse i DSM- og ICD-systemerne: implikationer for forskning og behandling. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 41, Elklit, A. (1992). Om anvendelsen af Trail Making Test (TMT) som et neuropsykologisk screeningsinstrument. Nordisk Psykologi, 44, (3), Elklit, A. (2001). Psykologisk undersøgelse og diagnostik af traumatiserede flygtninge. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38, (5), Elklit, A. (2004a). Psykotraumatologi. I J. Bjerg (Red.): Gads Psykologileksikon. København: Gad Elklit, A. (2004b). Sammenhæng mellem psykiske traumer (PTSD), forstyrret bevidsthedstilstand og psykotiske symptomer. Matrix, 21, (1), Elklit, A. (2006). Redskaber til psykologisk undersøgelse og diagnostic af traumatiserede. I P. Elsaas, J. Ivanow, E.L. Mortensen, S. Poulsen & B. Rosenbaum (Red.): Psykologisk Assessment. København: Dansk psykologisk Forlag. Floen, S. & Elklit, A. (2007): Psychiatric diagnoses, trauma, and suicidiality. Annals of General Psychiatry, 6:12, Gade, A., Mortensen, E.L., & Bruhn, P. (1988). Chronic painters s syndrome. A reanalysis of psychological test data in a group of diagnosed cases, based on comparisons with matched controls. Acta Neurologica Scandinavica, 77, Kessler, R.C., Sonnega, A., Bromet, E., Hughes. M., & Nelson, C.B. (1995). Posttraumatic Stress Disorder in the National Comorbidity Survey. Archives of General Psychiatry, 52, Krog, T. & Duel, M. (2003). Trauma Symptom Checklist. Psykologisk Studie Skriftserie, 6, (4) Lezak, M.D. (1976). Neuropsychological assessment. New York: Oxford University Press (2. ed. 1983). Mollica, R. F., Caspi-Yavin, Y., Bollimi, P., Truong, T., Tor, S. & Lavelle, J. (1992). Harvard Trauma Questionnaire. Validating a crosscultural instrument for measuring torture, trauma, and posttraumatic stress disorder in Indo-Chinese refugees. Journal of Nervous and Mental Disease, 180, Nielsen, H. et al. (1989). Normative data for eight neuropsychological tests based on a Danish sample. Scandinavian Journal of Psychology, 30, Peters, L., Slade, T. & Andrews, G. (1999). A comparison of ICD-10 and DSM-criteria for posttraumatic stress disorder. Journal of Traumatic stress, 12, Reitan, R.M. (1958). Validity of the trail making test as an indicator of organic brain damage. Perceptual and Motor Skills, 8, Reitan, R.M. & Tarshes, E.L. (1959). Differential effects of lateralized brain lesions as the trailmaking test. Journal of Nervous & Mental Disease, 129, Thrane, J. & Elklit, A. (2002). Den traumatiserede personlighed et studie af personlighedens betydning for krisetilstandens udtryk og behandling. København: Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab. WHO (2002). ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard. 14

14 DANSK PSYKOLOG FORENING Stockholmsgade København Ø Tlf Fax

Retningslinjer for Neuropsykologiske Undersøgelser. specielt med hensyn til test

Retningslinjer for Neuropsykologiske Undersøgelser. specielt med hensyn til test Retningslinjer for Neuropsykologiske Undersøgelser specielt med hensyn til test Dansk Psykolog Forening 2001 Retningslinjer for Neuropsykologiske Undersøgelser specielt med hensyn til test Udarbejdet af

Læs mere

Neuropsykologisk Klinik APS

Neuropsykologisk Klinik APS Forslag til retningslinjer for neuropsykologiske undersøgelser i kommunalt regi Neuropsykologisk Klinik APS Den neuropsykologiske undersøgelse i kommunalt regi Forslag til retningslinjer for neuropsykologiske

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 Sag 131/2009 (1. afdeling) BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Odense Kommune (advokat Claus Munk) I tidligere instanser

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Krisepsykologien til eksamen

Krisepsykologien til eksamen BESTÅET AF ASK ELKLIT Mange frygter mødet med det grønne bord men det behøver krisepsykologien ikke. Ask Elklit har dog adskillige anvisninger på, hvordan produktet kan blive endnu bedre. Krisepsykologien

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Ydelser Det socialt- psykologiske samarbejde Tidsforbrug pr. borger Beskrivelse Samtlige ydelser kan rekvireres på Voksenpsykologisk Kontor. Pris pr. person PSYK

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Praktiserende medlemmer forpligter sig med underskrift til at overholde DNLPPF s etiske regler. 1. Generelle bestemmelser. 1.1 De etiske regler er bindende

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

www.tentsproject.eu 1

www.tentsproject.eu 1 www.tentsproject.eu 1 Denne folder er udarbejdet af J. Bisson (Dr. Med, FRCPsych) og B. Tavakoly (ph.d.), Cardiff Universitet, Wales, Storbritannien(2009) med bidrag fra partnere i Det Europæiske Netværk

Læs mere

Selvforstyrrelser. ved begyndende skizofreni

Selvforstyrrelser. ved begyndende skizofreni Selvforstyrrelser ved begyndende skizofreni 8 Psykolog nyt 14 2010 modelfotos: bam/scanpix Jeg ved ikke længere, hvem jeg selv er, kan ikke mærke nogen indre kerne. Det er, som om det er en anden person,

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

11 AUB. 2014. RETSLÆGERÅDET J.nr. 50FJE2-00230-2013 /ssptalp. Adelgade 13. 1304 København K

11 AUB. 2014. RETSLÆGERÅDET J.nr. 50FJE2-00230-2013 /ssptalp. Adelgade 13. 1304 København K Retten i Roskilde 11 AUB. 2014 Retten i Roskilde 4000 Roskilde MODTAGET Ved Ringen I Telefon: 33 92 33 34 Telefax: 39204505 Dato: 8. august 2014 Cvr. nr. 11570119 retslaegeraadet@retslaegeraadet.dk han

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Post Traumatisk Stress (PTSD)

Post Traumatisk Stress (PTSD) Post Traumatisk Stress (PTSD) PsykInfo, den 9. november 2011 Annemarie Gottlieb, klinikleder, cand.psych. Samuel Olandersson, souschef, fysioterapeut Posttraumatisk belastningsreaktion Er en psykisk tilstand,

Læs mere

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi

Brandmænd på arbejde. Henrik Lyng. Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog. Direktør i Center for Beredskabspsykologi Odsherred Brandvæsen September 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Privatpraktiserende psykolog i

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT DER ER ET Fedme er ikke kun et spørgsmål om vægt, om omlægning af kostvaner, selvdisciplin og daglig motion. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet tager fat på de psykologiske

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e ADHD hos voksne Af Torsten Bjørn Jacobsen, speciallægekonsulent, ph.d., Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs Udvalg for udarbejdelse af retningslinjer

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese

Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt En kvalitativ metasyntese PLAN FOR SESSION 1 Kl. 9.00 9.45: Introduktion Præsentation af resultater Figur - mestring Kl. 9.45 9.55:

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse.

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse. Navn: Tlf. nr.: 75 17 15 45 / 20 13 19 19 e-mail: ullalotus@hotmail.com Fødselsdato: 04.06-1970 Spidskompetencer Specialist i psykoterapi Autoriseret klinisk psykolog. Omfattende sorg- og krisepsykologisk

Læs mere

NEUROCOACHING DOKUMENTATION

NEUROCOACHING DOKUMENTATION NEUROCOACHING DOKUMENTATION MAJ 2013 DANSK CENTER FOR NEUROCOACHING HVORFOR STATISTIK? Anvendelsen af neuropsykologi - dvs. studiet af sammenhængene mellem de fysiske hjerneprocesser og vores tanker, følelser,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere