RETNINGSLINJER FOR. Psykotraumatologiske undersøgelser specielt med hensyn til test

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETNINGSLINJER FOR. Psykotraumatologiske undersøgelser specielt med hensyn til test"

Transkript

1 RETNINGSLINJER FOR Psykotraumatologiske undersøgelser specielt med hensyn til test Dansk Psykolog Forening

2 Retningslinjer for Psykotraumatologiske undersøgelser specielt med hensyn til test Udarbejdet af: Ask Elklit, professor, cand.psych. og specialist i psykoterapi og psykotraumatologi Per Bernth Jensen, cand.psych. og specialist i neuropsykologi og psykotraumatologi Udgivelse: Dansk Psykolog Forening, maj 2007 Produktion: Elbo Grafisk A/S, Fredericia

3 Retningslinjer for PSYKOTRAUMATOLOGISKE UNDERSØGELSER specielt med hensyn til test Dansk Psykolog Forening 2007

4 » 1.0. INDLEDNING Dansk Psykolog Forening udgav i 1998 retningslinjer for anvendelse og administration af test inden for den gren af psykologien, der er beskæftiget med test i erhvervslivet ( Retningslinjer for brug af test i erhvervslivet ). I 2001 udkom tilsvarende et sæt Retningslinjer for neuropsykologiske undersøgelser. Stigningen i antallet af klienter inden for det psykotraumatologiske fagområde har på tilsvarende vis ført til behovet for at opstille retningslinjer for en undersøgelsesprocedure/test inden for dette område, særligt af to grunde: (a) De psykotraumatologiske følger af erhvervsmæssige belastninger er kommet på listen over arbejdsbetingede lidelser. Dette fører selvsagt til et øget krav om undersøgelse og et tilsvarende krav om at kunne graduere følgerne. Et tilsvarende behov for testning vil ligeledes gælde vurderingen af behandlingseffekten. (b) Efter optagelsen på listen over arbejdsrelaterede lidelser kan det forventes, at der kommer en tilsvarende stigning i behovet for undersøgelser, som det skete, da følgerne efter den erhvervsmæssige eksposition for organiske opløsningsmidler blev optaget på listen. Fra en situation med udtalt underdiagnosticering (Floen & Elklit, 2007) kan man måske om få år stå i den modsatte situation, hvor der kan være for risiko for overdiagnosticering. Interessen for diagnostik og dokumentation for behandlingseffekten af psykisk belastningsrelaterede lidelser har endvidere været stærkt stigende gennem de senere år. Modsat de to andre nævnte områder findes der ikke inden for den psykotraumatologiske forskningsgren samme langvarige historie med undersøgelser og testning. Området er sammenlignet med de to andre områder relativt ungt. PTSD-diagnosen blev første gang optaget i DSM-III (American Psychiatric Association, 1980) og optræder ligeledes som selvstændig diagnose optaget i ICD-10 klassifikationslisten (WHO, 2002) som F. 43.1, kaldet posttraumatisk belastningsreaktion. Psykiske følger efter psykologiske traumer er kendetegnet ved, at de ikke kan måles med gængse test på samme måde som de neuropsykologiske følger efter hjerneskade. De vil bygge på klientens egne subjektive oplevelser af hændelsen(-rne) samt graden af følger og selvfølgelig på den psykologiske vurdering af, om klienten har et PTSD-syndrom. Arbejdsrelaterede psykiske belastninger kan medføre erstatningskrav. Størrelsen heraf fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen (ASK). Arbejdsskadestyrelsen har blandt andet til formål at fastsætte erhvervsevnetabet og graden af men. Mengraden eller menprocenten er beskrevet i den såkaldte Mentabel (ASK, 2004) og er specifikt omtalt i Mentabellens pkt. J. Da Mentabellen graduerer følgerne, opstår behovet for redskaber til at kunne graduere i overensstemmelse med Mentabellens angivelser. Dette er indtil nu sket gennem klinisk vurdering. Formålet med nærværende retningslinjer er at pege på, hvilke test der kan anvendes til at graduere følgerne. Retningslinjerne for psykotraumatologiske undersøgelser henvender sig både til de psykologer, der arbejder inden for problemfeltet, og til rekvirenterne af de psykotraumatologiske undersøgelser. Retningslinjerne er anbefalet af Dansk Krise- & Katastrofepsykologisk Selskabs bestyrelse og Det psykotraumatologiske Fag nævn og godkendt af Dansk Psykolog Forenings bestyrelse. 5

5 Det er hensigten at beskrive, hvorledes god skik sikres ved den psykotraumatologiske undersøgelse. Udformningen er påvirket af de foreliggende Retningslinjer for neuropsykologiske undersøgelser, idet denne gren af psykologien har en relativt lang historisk tradition og en veludviklet testetik. Selve den psykotraumatologiske undersøgelses administration og etik vil blive forsøgt udformet i overensstemmelse med denne tradition (Brun og Knudsen, 2006). Dette gælder både forberedelse inden undersøgelsen, kontakten med klienten, testsituationen og afrapporteringen. Det skal understreges, at de anførte test aldrig må stå alene. Normerne, der er angivet, må ikke benyttes ureflekteret og ukommenteret. De anførte test må anses for at være et absolut minimum og bør af yngre psykologer kun benyttes under supervision. På trods af den generelle karakter vil der være tilfælde, hvor undersøgelsen bør drøftes og tilrettelægges i samarbejde med kolleger. Dette gælder specielt ved undersøgelse af personer med en anden kulturel baggrund end den danske. Disse kulturelle forskelle vil ikke blive medtaget i nærværende retningslinjer, men bør drøftes med erfarne kolleger eller ved henvendelse til selskabets bestyrelse og Dansk Psykolog Forenings etiknævn. Dansk Psykolog Forening, maj

6 » 2.0. DEN PSYKOTRAUMA- TOLOGISKE UNDERSØGELSE 2.1. Formål Den psykotraumatologiske undersøgelse foretages med det formål at vurdere, om der foreligger en PTSD-tilstand, samt graden heraf. Dette indebærer en beskrivelse af de psykologiske følger efter udsættelse for et psykisk traume. Det er sjældent velafgrænsede symptomer, men oftest et væld af symptomer, der optræder, efter at den pågældende klient har overværet eller været involveret i en livstruende situation. Det kan både dreje sig om enkeltstående hændelser (overfald, ulykker) og mere vedvarende begivenheder som fx krigshandlinger. Den psykotraumatologiske undersøgelse udsiger ikke i sig selv årsagerne til nedsat funktionsniveau/svækkelsestilstand. Den ætiologiske udredning foregå bl.a. via anamneseeksploration, der kræver ekspertviden. Endvidere er der en række problemer, der knytter sig til det efterfølgende møde med en række instanser, hvis måde at forholde sig til den traumatiserede både kan forstærke og vedligeholde traumatiseringen såkaldt sekundær traumatisering (Elklit, 2004a). Udgangspunktet for at foretage en vurdering er, at der findes grundlæggende reaktioner på livstruende situationer, der har en række fællestræk. Behovet for undersøgelse og testning skal også ses i lyset af, at der er sket en undervurdering af problemets omfang (Elklit, 1999), og omvendt, at der er en risiko for at overvurdere problemet jf. den tidligere malersyndrom -debat (Gade et al., 1988). Tilstanden bør undersøges og diagnosticeres så hurtigt som muligt efter traumet (også af hensyn til behandlingsiværksættelse). Efter seks måneder er den naturlige selvhelbredelse, dvs. sandsynligheden for, at PTSD forsvinder af sig selv, ret beskeden (jf. Kessler et al., 1995). En systematisk assessment bør indgå i et kriseterapeutisk forløb og herved danne et naturligt udgangspunkt for en senere opfølgende vurdering, som foretages ved den rekvirerede undersøgelse. Såfremt tilstanden bekræftes, er der således en høj sandsynlighed for, at tilstanden er vedvarende og vil præge hele personligheden med depression, generaliseret angst, fobier, somatisering og eventuelt misbrug som komorbide følgetilstande Den psykologiske test Det almindelige psykologiske testbatteri kan som hovedregel ikke anvendes ved undersøgelsen af den traumatiserede klient, da disse test ikke er særligt anvendelige til at undersøge og specielt ikke til at graduere tilstanden af PTSD eller andre traumefølger. Dette gælder både Rorschach, Rotters sætningsfuldendelsestest og brede selvrapporteringsskemaer som fx Minnesota Multiphasic Personality Inventory (MMPI) eller Symptom Checklist (SCL-90-R). Det er vigtigt at kende både personens nuværende og prætraumatiske personlighedsdynamik i forbindelse med planlægningen og vurderingen af undersøgelsen (Thrane & Elklit, 2002). Det falder uden for nærværende retningslinjers rammer at diskutere, om tidligere eller forudgående psykiske traumer i højere grad fører til udviklingen af et PTSD-syndrom, men mentabellen vægter specielt tidligere lidelser ved den endelige procentansættelse. Det synes hensigtsmæssigt at teste direkte på de klager, klienten fremkommer med, når der i forvejen findes test til at belyse arten og graden af vanskeligheder. Ved klager over koncentrationsbesvær og hukommelsesvanskeligheder anbefales det at teste direkte på disse funktioner med gængse (neuropsykologiske) psykologiske test. 7

7 Testningen af PTSD-tilstanden sker bedst ved at teste direkte på diagnoselistens angivelser for tilstedeværelsen af PTSD. DSM-IV (American Psychiatric Association, 1994) er mere velegnet end ICD-10 til at beskrive følgevirkningerne efter traumer af flere grunde: 1) I modsætning til ICD-10 bygger DSM-systemet på et psykologisk stressorkriterium, der anvender et normativt sociologisk stressorkriterium. 2) Det er forskningsmæssigt velunderbygget (99 % af al eksisterende forskning bygger på DSM). 3) Det har en høj grad af specifikation for undgåelseskriteriet, hvilket er af stor betydning for at kunne foretage en graduering af PTSD i stedet for at blot kategorielt at konstatere, om tilstanden er til stede eller ej. 4) DSM tillader anvendelsen af samtidige, sideordnede diagnoser. 5) DSM har varighedskriterier og opererer med forsinket PTSD. 6) DSM indeholder et funktionskriterium. I en undersøgelse (Andrews, Slade & Peters, 1999; Peters, Slade & Andrews, 1999), hvor tildelingen af ICD-10 og DSM-IV diagnoser blev sammenlignet, fandt man kun 35 % overlap mellem de to diagnosesystemer. ICD-10 resulterede med sin kasuistiske tilgang i dobbelt så mange PTSDdiagnoser som DSM-IV. Forskellen kunne især tilskrives DSM-IV-kravene til specifikation af undgåelsessymptomerne og funktionskriteriet (Eid & Herlofsen, 2004). Gradueringen må ske efter psykologens overvejelser på baggrund af en undersøgelse af peritraumatiske stressorer og af klientens angivelser af sværhedsgraden af symptomer på genoplevelse, undgåelse og forhøjet vagtsomhed samt tidsforløbet og funktionsforringelser. Et særskilt problem vil være følgerne hos den svært hjerneskadede og traumatiserede klient. Svære hovedtraumer kan være forbundet med en betydelig grad af bevidstløshed og bevidstløshed af en vis længde (retrograd- og anterograd amnesi), der kan have det resultat, at klienten ikke oplever at have været traumatiseret eller i det hele taget ikke har posttraumatiske følger. Disse kan dog i uheldige tilfælde blive induceret, eller kimen kan lægges ved opvågningen på intensiv afdeling eller som mulig sekundær traumatisering (Bryant, 1999; Bryant & Harvey, 2003) Anbefalet minimumstest Der må som nævnt ske en særskilt vurdering af de tre hovedområder ved PTSD, nemlig genoplevelseskriterierne, undgåelseskriterierne og kriterierne på forhøjet vagtsomhed. Harvard Trauma Questionnaire, del fire, (HTQ-IV; Mollica et al., 1992), der oprindelig var udviklet til at undersøge PTSD hos flygtninge, indeholder tillige en række spørgsmål om skyldfølelse og andre meget almindelige reaktioner efter traumer og er efter vores opfattelse det mest velegnede af selvmonitoreringsskemaerne i dansk sammenhæng, idet der foreligger et omfattende dansk normmateriale (Bach, 2003). Internationalt set findes der tilgængelige oversættelser til en snes forskellige sprog (disse kan fås via RCT i København). I forbindelse med PTSD forekommer der høj komorbiditet i form af sekundær depression og angst, misbrug og somatisering (Kessler et al., 1995). Derfor må andre følgetilstande, og her specielt angst og depression, vurderes gennem et diagnostisk interview eller via selvmonitoreringsskemaer som fx Trauma Symptom Checklist (TSC-35), som efter vores opfattelse er det mest velegnede i en dansk sammenhæng, idet der foreligger et omfattende dansk normmateriale (Krog & Duel, 2003). Der bør efter behov inddrages andre relevante selvmonitoreringsskemaer og fx koncentrationstest og hukommelsestest. 8

8 Da mange traumatiserede klienter har været udsat for tortur og mishandling, herunder slag mod hovedet, kvælningsforsøg ( submarino ) og utilstrækkelig kost, kan det i visse tilfælde være relevant at udvide den psykotraumatologiske undersøgelse med en neuropsykologisk undersøgelse. Som et overordentligt overkommeligt screeningsredskab kan Trail Making A & B testen anvendes (Reitan, 1958; Reitan & Tarshes, 1959; Lezak, 1976; Nielsen et al., 1989; Elklit, 1992). Hvis der på baggrund af disse test kan rejses mistanke om kognitive vanskeligheder, bør klienten udredes neuropsykologisk. Hvis der konstateres psykotiske symptomer, bør disse undersøges for traumerelateret indhold, da dette kan have differentialdiagnostisk betydning (jf. Elklit, 2004b) Indhold Selve undersøgelsen bør som andre psykologiske undersøgelser være firedelt, nemlig: A) Anamnese En beskrivelse og vurdering af klientens opvækst og psykosociale udvikling samt livsforløb frem til traumeeksponeringen (se 6.0.). B) En klinisk vurdering af klienten med hensyn til: Klientens årvågenhed og evne til at fokusere og flytte opmærksomheden relevant. Motivation. Impulskontrol (over for påtrængende tanker). Perceptuelle forvrængninger. Orientering i tid, sted og egne data. Vrangforestillinger. Realitetssans. Finmotorik, mentalt og motorisk tempo. Kommunikationsevne inklusiv nonverbal kommunikation. Kontakten formel og emotionel. Evne til at skelne væsentligt fra uvæsentligt. Indsigt i egen situation, sygdomserkendelse. Følelsesmæssige forhold, sindsstemning, angstfænomener og belastningstolerance. C) Selve testdelen med diagnostiske interview, suppleret med selvmonitoreringsskemaer og eventuelt neuropsykologiske test. D) En sammenligning af de opstillede hypoteser om traumets konsekvenser, de kliniske iagttagelser (herunder viden om den prætraumatiske personlighed) og selve testdelen. Undersøgeren må her være opmærksom på, om der er sammenhæng mellem de forskellige forhold, altså om traumets karakter svarer til det klinisk iagttagelige, og om der er overensstemmelse mellem det klinisk iagttagelige og testdelen, hvilket udkrystalliseres i den endelige konklusion.» 3.0. METODER Undersøgelserne bør bygge på journaloplysninger indhentet med klientens tilladelse, herunder andre specialistundersøgelser samt oplysninger fra andre, hvis disse skønnes at kunne bidrage med relevante oplysninger. De anvendte test, som inkluderer selvmonitoreringsskemaerne, bør være anerkendte, standardiserede og eksplicit anførte. Benyttes andre typer eller ikke accepterede test, bør disse beskrives så udførligt, at rekvirenten selvstændigt kan vurdere deres lødighed. 9

9 » 4.0. DET ETISKE OG PROFESSIONELLE ANSVAR Specialister skal have viden om de anvendte test, herunder normer, deres gyldighedsområde og begrænsninger, samt som ved anden testning have kendskab til: De love, der har betydning for ovennævnte. Lov om psykologer og tavshedspligt, forvaltningsloven. *) Aktuelle etiske og professionelle spørgsmål angående psykologiske undersøgelser. Specialister skal: Arbejde inden for rammerne af forskningsbaseret viden og anden veldokumenteret erfaring. Sikre, at viden om brugen af testene er fyldestgørende og opdateret. Oprette fornødne rutiner i administration og tolkning af de opnåede scores og tolkning af resultaterne. Være opmærksom på konsekvenserne af brugen af testene og afbøde utilsigtede følger. Orientere den enkelte klient efterfølgende, samt ved klientens tilsagn andre relevante instanser, efter indhentning af det nødvendige samtykke fra klienten. Der skal rettes særskilt opmærksomhed mod *) De bestemmelser, der er tale om, er specielt: - Lov om psykologer mv. (lov nr. 494 af 30. juni 1993 med senere ændringer) 12, 14 og 16 (herunder regler om tavshedspligt). - Lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse mv. (lov nr. 397 af 10. juni 1987 med senere ændringer) Lov om patienters retsstilling (lov nr. 482 af 1. juli 1998) 6, 7. - Bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. (nr. 665 af 14. september 1998) 19. klienter, der ikke i fuld udstrækning kan svare for sig selv. Formidle resultaterne i et forståeligt sprog. Orientere om relevante klagemuligheder.» 5.0. DET PSYKOTRAUMA TO- LOGISKE TESTFORLØB 5.1. Forberedelse til testningen Det bør tilsigtes, at testningen sker under hensyn til klientens trivsel og i et samarbejde i forhold til det problem, der søges belyst. Undersøgelsen bør foregå i rolige omgivelser og med brug af nødvendige hjælpemidler Gennemførelse af testningen Principper for gennemførelse af testninger indbefatter, at: Man behandler klienten med respekt og forsøger at undgå stressfølelse og nervøsitet. Man forsøger at opnå den bedst mulige kontakt, inden testningen påbegyndes. Man giver klare instrukser/instruktioner og sikrer, at klienten har forstået, hvad testen går ud på. Man instruerer om formålet med valget af test. Man afbryder testningen, hvis klienten reelt ikke medvirker, eller hvis det fornødne samarbejde ikke kan opnås. Man sikrer, at andre, der eventuelt overværer testningen, ikke påvirker klienten eller hjælper denne med besvarelser. Man omhyggeligt noterer alle kvalitative data og andre begivenheder af relevant karakter. Man orienterer klienten om det umiddelbare resultat og ved en senere lejlighed det endelig opgjorte resultat. 10

10 5.3. God skik ved vurdering af testresultaterne I analysen skal medtages både kvantitative og kvalitative testdata. Psykologen skal ved tolkningen tilstræbe en meningsfuld beskrivelse af defekter og ressourcer. Derfor: Basér tolkningen på størst mulig objektivitet, hvilket fordrer kendskab til testens konstruktion, anvendelighed og pålidelighed i relation til problemstillingen. Brug nyeste/relevante referencemateriale og normer, men fokusér ikke udelukkende på normerne. Tag særskilt hensyn til demografiske, sociale og økonomiske forhold samt intellektuel formåen. Se endvidere på tidligere traumer, uddannelse, erhvervserfaring og kulturel baggrund, specielt hos personer med en anden etnisk baggrund end dansk. Tag specielt hensyn til klientens læsefærdigheder og forståelse af det læste. Ved mistanke om dysleksi bør selvmonitoreringsskemaerne oplæses. Vær opmærksom på, om det aktuelle funktionsniveau er påvirket af toksiske skader, inklusive stoffer, hjernesygdomme/hjernetraumer og somatisk sygdom af anden art. Tag særligt hensyn ved smertetilstande og usamlet adfærd, akut stress, angst og depressive tilstande og ved eventuel brug af medicin (smertestillende, angst- og depressionsdæmpende). Vær opmærksom på, at udtrætning udgør et særligt krav til vurdering af det formålstjenstlige i at fortsætte afprøvningen, men det er almindeligvis vigtigt at tilstræbe, at undersøgelsen udføres i løbet af en dag. Dog kan det kliniske interview finde særskilt sted den ene dag og testningen dagen efter, men selve testningen bør foretages i én omgang. Sørg for at have det nødvendige kendskab til traumets (traumernes) karakter og udvikling, ligesom det relevante journalmateriale bør kendes in extenso, før undersøgelsen påbegyndes. Hav kendskab til seneste forskningsresultater, herunder specielt hvorledes det givne traume særligt påvirker klientens tilstand.» 6.0. GOD SKIK VED RAPPORTSKRIVNINGEN Rapportens form skal afhænge af problemstillingen, og hvem der har rekvireret undersøgelsen. Desuden skal rapporten forsøge at besvare de stillede spørgsmål, samt hvad der i øvrigt kunne have betydning for klienten. Rapporten bør indeholde en beskrivelse af klientens opvækst, skolegang, efterfølgende erhvervskarriere samt andre psykiske og fysiske traumer. Rapporten bør beskrive måden, hvorpå klienten tackler sine problemer (coping) samt give et billede af den prætraumatiske personlighed, klientens interesser og det aktuelle funktionsniveau med hensyn til arbejde, nære relationer, fritid og daglige gøremål. Herefter følger en gennemgang af selve testningen, og rapporten afsluttes med en konklusion, hvor psykologens egne iagttagelser medinddrages. Der skal være klare angivelser af, hvad: Psykologen vurderer og konkluderer. Klienten angiver. Testningen viser. Hvad andre/journalmateriale angiver. Ved psykologens vurdering skal det kliniske indtryk medtages, dvs. hvorledes denne oplever, at klienten arbejder med prøverne. Der tilstræbes et almindeligt forståeligt sprog, hvor kvantitative og kvalitative data er adskilte og kun oplysninger og beskri- 11

11 velser, der vedrører den aktuelle sag og problemstilling, medtages. Testscores angives i form af råscores for hver enkelt test/selvmonitoreringsskema. af en godkendt specialist i psykotraumatologi eller af en psykolog under supervision af en specialist.» 7.0. GOD SKIK VED HÅNDTE- RINGEN AF TESTMATERIALET De psykotraumatologiske testresultater vil altid være en del af en større helhed, men psykologen har et selvstændigt ansvar for denne del. Alt testmaterialet og samtlige optegnelser skal opbevares forsvarligt efter de fælles etikregler, der gælder for nordiske psykologer. Materialet bør ikke udleveres til andre end psykologer. Det bør forud for undersøgelsen sikres, at den grundlæggende problemstilling og klientens interesser er ordentligt belyst. Det er vigtigt: At sikre, at klienten evner at gennemføre testen meningsfuldt. At fordele og ulemper ved valg af test i forhold til andre informationskilder er beskrevet. At vurdere sandsynligheden for, at testen/undersøgelsen kan resultere i vigtige oplysninger til belysning af problemstillingen.» 8.0. PSYKOTRAUMATOLOGISKE SPECIALISTERKLÆRINGER Ved psykotraumatologiske specialisterklæringer forstås en juridisk bindende erklæring til offentlige instanser, advokater, forsikringsselskaber, kommuner etc. Den psykotraumatologiske specialisterklæring ligestilles principielt med speciallægeerklæringer, når de opfylder kravene i nærværende retningslinjer og udarbejdes» 9.0. GOD SKIK VED ANVENDEL- SEN AF PSYKOTRAUMATOLOGI- SKE ERKLÆRINGER Det er vigtigt at sikre, at kun undersøgelser udført af sagkyndige indgår i grundlaget for beslutningerne. Der må endvidere sigtes mod, at kun erklæringer, der er afgivet til det konkrete formål, indgår i beslutningerne, samt at disse er af nyere dato i forhold til problemstillingen, idet psykotraumatologiske forstyrrelser ofte over tid forandres i negativ eller anden retning (fx kan belastningsreaktioner (F.43.1 fra ICD-10) udvikle sig til personlighedsforstyrrelser (F.62.0)). Det er specielt uacceptabelt, hvis rapporter afgivet til kommuner også bliver sammenblandet med forsikringsafklaring eller rapporter afgivet med henblik på diagnose alene eller hvis de som led i vurdering af behandling bliver benyttet til pensionsafgørelser eller pensionsvurdering. Ved tvivlsspørgsmål bør undersøgeren kontaktes. Det kan anbefales, at kommuner og andre rekvirenter af psykotraumatologiske erklæringer beskikker en psykolog med specialisterfaring som konsulent ved behov for vurdering af rapportens kvaliteter svarende til lægekonsulentens hverv. Det må således særligt frarådes, at det er kommunens egen lægekonsulent, der vurderer lødigheden af rapporten.» BETEGNELSEN PSYKOTRAUMATOLOG Titlen specialist i psykotraumatologi er godkendt af Dansk Psykolog Forening og må 12

12 kun benyttes af psykologer, der har erhvervet sig denne specialistgodkendelse. Den videregående uddannelse omhandler: A) Autorisation. B) Moduler i forskning, teori, intervention og specialisering. C) Et beskæftigelseskrav. D) Faglig vejledning, supervision og personligt udviklingsarbejde. og den har en varighed af 5 år. 13

13 » REFERENCER American Psychiatric Association (1980). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 3rd edition (DSM-III). Washington, DC: Author. American Psychiatric Association (1994). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 4th. Edition (DSM-IV). Washington, DC: Author. Andrews, G., Slade, T. & Peters, L. (1999). Classification in psychiatry: ICD-10 versus DSM-IV. British Journal of Psychiatry, 174, 3-5. Arbejdsskadestyrelsen (2005). Mentabel. Arbejdsskadestyrelsens vejledende procenttabel til brug for afgørelser om godtgørelse for varigt men truffet den 1. januar København: Author. Bach, M. (2003). En empirisk belysning og analyse af Emotional Numbing som eventuel selvstændig faktor i PTSD. Psykologisk Studie Skriftserie, 6, (1), Brun, B., and Knudsen, P. (2006). Psykologisk undersøgelsesmetodik. En basisbog. 2. udgave. København: Dansk psykologisk Forlag. Bryant, R.A. (2001). Posttraumatic stress disorder and traumatic brain injury: can they co-exist? Clinical Psychology Review, 21, (6), Bryant, R.A. & Harvey, A.G. (1999). The influence of traumatic brain injury on acute stress disorder and post-traumatic stress disorder following motor vehicle accidents. Brain Injury, 13, Eid, J. & Herlofsen, P. H. (2004). Posttraumatisk stressforstyrrelse i DSM- og ICD-systemerne: implikationer for forskning og behandling. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 41, Elklit, A. (1992). Om anvendelsen af Trail Making Test (TMT) som et neuropsykologisk screeningsinstrument. Nordisk Psykologi, 44, (3), Elklit, A. (2001). Psykologisk undersøgelse og diagnostik af traumatiserede flygtninge. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 38, (5), Elklit, A. (2004a). Psykotraumatologi. I J. Bjerg (Red.): Gads Psykologileksikon. København: Gad Elklit, A. (2004b). Sammenhæng mellem psykiske traumer (PTSD), forstyrret bevidsthedstilstand og psykotiske symptomer. Matrix, 21, (1), Elklit, A. (2006). Redskaber til psykologisk undersøgelse og diagnostic af traumatiserede. I P. Elsaas, J. Ivanow, E.L. Mortensen, S. Poulsen & B. Rosenbaum (Red.): Psykologisk Assessment. København: Dansk psykologisk Forlag. Floen, S. & Elklit, A. (2007): Psychiatric diagnoses, trauma, and suicidiality. Annals of General Psychiatry, 6:12, Gade, A., Mortensen, E.L., & Bruhn, P. (1988). Chronic painters s syndrome. A reanalysis of psychological test data in a group of diagnosed cases, based on comparisons with matched controls. Acta Neurologica Scandinavica, 77, Kessler, R.C., Sonnega, A., Bromet, E., Hughes. M., & Nelson, C.B. (1995). Posttraumatic Stress Disorder in the National Comorbidity Survey. Archives of General Psychiatry, 52, Krog, T. & Duel, M. (2003). Trauma Symptom Checklist. Psykologisk Studie Skriftserie, 6, (4) Lezak, M.D. (1976). Neuropsychological assessment. New York: Oxford University Press (2. ed. 1983). Mollica, R. F., Caspi-Yavin, Y., Bollimi, P., Truong, T., Tor, S. & Lavelle, J. (1992). Harvard Trauma Questionnaire. Validating a crosscultural instrument for measuring torture, trauma, and posttraumatic stress disorder in Indo-Chinese refugees. Journal of Nervous and Mental Disease, 180, Nielsen, H. et al. (1989). Normative data for eight neuropsychological tests based on a Danish sample. Scandinavian Journal of Psychology, 30, Peters, L., Slade, T. & Andrews, G. (1999). A comparison of ICD-10 and DSM-criteria for posttraumatic stress disorder. Journal of Traumatic stress, 12, Reitan, R.M. (1958). Validity of the trail making test as an indicator of organic brain damage. Perceptual and Motor Skills, 8, Reitan, R.M. & Tarshes, E.L. (1959). Differential effects of lateralized brain lesions as the trailmaking test. Journal of Nervous & Mental Disease, 129, Thrane, J. & Elklit, A. (2002). Den traumatiserede personlighed et studie af personlighedens betydning for krisetilstandens udtryk og behandling. København: Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab. WHO (2002). ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard. 14

14 DANSK PSYKOLOG FORENING Stockholmsgade København Ø Tlf Fax

Retningslinjer for Neuropsykologiske Undersøgelser. specielt med hensyn til test

Retningslinjer for Neuropsykologiske Undersøgelser. specielt med hensyn til test Retningslinjer for Neuropsykologiske Undersøgelser specielt med hensyn til test Dansk Psykolog Forening 2001 Retningslinjer for Neuropsykologiske Undersøgelser specielt med hensyn til test Udarbejdet af

Læs mere

Neuropsykologisk Klinik APS

Neuropsykologisk Klinik APS Forslag til retningslinjer for neuropsykologiske undersøgelser i kommunalt regi Neuropsykologisk Klinik APS Den neuropsykologiske undersøgelse i kommunalt regi Forslag til retningslinjer for neuropsykologiske

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

KRÆFTPATIENTER. Efterladte til

KRÆFTPATIENTER. Efterladte til SCREENING FOR PTSD AF NINA REINHOLT OG ASK ELKLIT Efterladte til KRÆFTPATIENTER Efterladte til kræftpatienter er væsentligt mere belastede, end den hidtidige forskning har afsløret. Det dokumenter en undersøgelse,

Læs mere

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug

Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Børneperspektiv. på en katastrofe

Børneperspektiv. på en katastrofe Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Efterladte risikerer PTSD

Efterladte risikerer PTSD KRÆFTUNDERSØGELSE AF NINA REINHOLT OG ASK ELKLIT Efterladte risikerer PTSD Der er ny viden at hente i Elklit & Reinholts ny undersøgelse af den belastning, pårørende til kræftpatienter oplever. Ikke mindst

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere

Indhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Efter en VOLDTÆGT. Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen. For knap

Efter en VOLDTÆGT. Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen. For knap Overgreb Af Ask Elklit, Magret Magnúsdóttir og Maiken Knudsen Efter en VOLDTÆGT ALLE FOTOS TIL DENNE ARTIKEL ER MODELFOTOS For knap fire år siden åbnede Center for Voldtægtsofre (CfV) på Aarhus Amtssygehus

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Cand.Psych. Specialist i psykoterapi, Århus Universitetshospital mguld@as.aaa.dk Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010 Sag 493/2007 (1. afdeling) A (advokat Rasmus Larsen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans

Læs mere

VIDNE TIL DRAB. I marts 2006 blev Cecilie fra Hasseris Gymnasium dræbt for øjnene af mange elever og lærere. De psykologiske konsekvenser

VIDNE TIL DRAB. I marts 2006 blev Cecilie fra Hasseris Gymnasium dræbt for øjnene af mange elever og lærere. De psykologiske konsekvenser VED SELVSYN AF ASK ELKLIT OG SESSEL KURDAHL VIDNE TIL DRAB I marts 2006 blev Cecilie fra Hasseris Gymnasium dræbt for øjnene af mange elever og lærere. De psykologiske konsekvenser forbundet med at være

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. november 2011 Sag 131/2009 (1. afdeling) BUPL som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Odense Kommune (advokat Claus Munk) I tidligere instanser

Læs mere

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009

Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Voksenpsykologisk kontor Prisliste 2009 Ydelser Det socialt- psykologiske samarbejde Tidsforbrug pr. borger Beskrivelse Samtlige ydelser kan rekvireres på Voksenpsykologisk Kontor. Pris pr. person PSYK

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

En introduktion til kompetencecentrene

En introduktion til kompetencecentrene Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Praktiserende medlemmer forpligter sig med underskrift til at overholde DNLPPF s etiske regler. 1. Generelle bestemmelser. 1.1 De etiske regler er bindende

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juli 2015 Sag 4/2015 A (advokat Axel Grove) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Hjort Mehlbye) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999) UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund Nationalt Vidensceter for Demens FORMÅL: At opkvalificere praksis for udredning, behandling og pleje af demente med indvandrerbaggrund i Øresundsregionen Information til samfundet og politikere Neuropsykiatrisk

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Tidlig intervention Undervisningsplan for tidlige interventionsstrategier efter traume Dag Ø. Nordanger Venke A. Johansen

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder)

Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) jf. DSM-5 (Udkommet 2013): 1 A. Et vedvarende mønster af uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet-impulsivitet som forstyrrer funktion

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

11 AUB. 2014. RETSLÆGERÅDET J.nr. 50FJE2-00230-2013 /ssptalp. Adelgade 13. 1304 København K

11 AUB. 2014. RETSLÆGERÅDET J.nr. 50FJE2-00230-2013 /ssptalp. Adelgade 13. 1304 København K Retten i Roskilde 11 AUB. 2014 Retten i Roskilde 4000 Roskilde MODTAGET Ved Ringen I Telefon: 33 92 33 34 Telefax: 39204505 Dato: 8. august 2014 Cvr. nr. 11570119 retslaegeraadet@retslaegeraadet.dk han

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

TERRORANGREB. Psykiske følger af

TERRORANGREB. Psykiske følger af Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så

Læs mere