Beskæftigelsesrådets arbejsdmarkedspolitiske redegørelse. Beskæftigelsesrådets beskæftigelsespolitiske redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesrådets arbejsdmarkedspolitiske redegørelse. Beskæftigelsesrådets beskæftigelsespolitiske redegørelse"

Transkript

1 Beskæftigelsesrådets arbejsdmarkedspolitiske redegørelse Beskæftigelsesrådets beskæftigelsespolitiske redegørelse 2007

2 Essay: Langvarigt sygefravær: udfordringer og potentiale Del 5

3 Sygefravær over to ugers varighed er for alvor kommet på dagsordenen i de sidste fem år. Forsk ningsmæssigt har der dog været interesse for det langvarige sygefravær siden sidst i 1980erne og først i halvfemserne1, 2, men forskningen blev for alvor intensiveret efter årtusindeskiftet3, 4. Stik ords mæssigt drejer det sig om at undgå erhvervsmæssig deroute ( tilbage til arbejdsmarkedet, TTA), mere aktiv arbejdskraft til et presset arbejdsmarked og reducere de offent lige udgifter og de samlede samfundsmæssige omkostninger. Tre nøgletal illustrerer problemstillingen: I 2007 havde personer sammenhængende syge fravær af mere end to uger varighed, svarende til omkring 17% af arbejdsstyrken. Omregnet til heltidspersoner lig med ca personer på årsbasis, betydeligt flere end antal ledige i øje blik ket, og de offentlige udgifter beløber sig til 14 milliarder kr. Hvis man derfor ved nytænk ning og ændret strategi for indsatsen kan nedbringe antallet af langvarigt sygemeldte, vil det være en gevinst for alle parter: de sygemeldte kan i højere grad bibeholde kontakten med arbejds markedet, der bliver flere hænder i en situation med arbejdskraftmangel og mindre offentlige udgifter. Win- Win på nudansk. Langvarigt sygefravær har store konsekvenser for den enkelte: jo længere man er syg, jo sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Kun knap hver fjerde, der har været syg i mere end et år, bliver efterfølgende raskmeldt. Blandt dem, der har under et halvt års sygdom, er det imidlertid ni ud af ti, der raskmeldes. På den ene side betyder dette, at tidlig opfølgning fra kommunens side øger sandsynligheden for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. På den anden side er det i sagens natur langt fra sikkert, at tidlig opfølgning gør syge raske og klare til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at kend skabet til og brug af effektive opfølgningsmetoder i kommunerne ikke er imponerende og ikke kan gøres uden samarbejde med virksomheder og fx arbejdsmedicinere og fysioterapeuter. En central pointe i det følgende vil være spørgsmålet om viden om og brug af effektive opfølgnings metoder og de økonomiske gevinster ved succesfuld tidlig opfølgning handlingsplanen og 2005-lovændringen I 2003 udsendte regeringen et debatoplæg med titlen Hvad gør vi ved syge fraværet. Debat op lægget blev understøttet af en analyserapport og en eksempelsam ling5, 6. Samme år kom svaret i handlings planen: Det gør vi ved sygefraværet 7. Der er varslet en ny handlingsplan som mer en 2008 med en målsætning om en reduktion i sygefraværet på 20 % frem mod Dette vil i givet fald øge den aktive arbejdsstyrke med Som baggrund er der i foråret 2008 udgivet endnu en analyse. Den nuværende og den kommende hand lings plan viser tydeligt den massive politiske og arbejds markedsmæssige interesse for at nedbringe det langvarige sygefravær. Handlingsplanen signalerede også lovændringer. Den 1. juli 2005 trådte en række lovændringer i kraft. Hensigten var at nedbringe sygefraværet ved at forbedre kommuner nes opfølgning i sygedag pengesager. Lovgivningen blev igen ændret med lov nr. 563 af 9. juni lov ændringen havde til formål at skabe en mere overskuelig lov givning på sygedag penge om rådet, bl.a. blev barsels reglerne ud skilt fra sygedag pengeloven. Alle centrale bestem melser fra 2005-ændringerne i sygedagpengeloven blev videreført i 2006-udgaven. Men sygefraværet faldt ikke, tværtimod. I 2007 var der i Dan mark et kort og langvarigt syge fra vær, der svarer til, at vi hvert år går glip af arbejdskraft svarende til mindst personer i beskæf tigelse. Det svar til ca. 5 pct. af arbejdsstyrken, når man medregner både kort- og langvarigt sygefravær. Det er åbenbart, at denne skjulte, men potentielle arbejdsstyrke, er interessant i en højkonjunktur med rekordlav arbejdsløshed, men hvad kan man aktivt gøre for at bringe tallet ned? Analyser og ambitiøse politisk mål gør det ikke alene. 17

4 Effekten af 2005-lovændringen Socialforskningsinstituttet har evalueret effekten af lovændringen i 2005 i to rapporter med hen holdsvis et kvalitativt og kvantitativt udgangspunkt 8, 9. Resultaterne er blandede og tyder på, at man fortsat mangler den rigtige formel, om end lovændringen indeholder klare forbedringer, fx kravet om opfølgningssamtale. Den kvalitative rapport er baseret på 54 interviews med kommunale ledere, sagsbehandlere, kom mune læger, læger og virksomhedsledere i fem kommuner hen over sommeren 2006, dvs. et år efter lovens ikrafttræden. Indkøringsproblemer skulle således være overstået. Rapporten viser, at loven primært har påvirket kommunernes sagsbehandling af sygedagpengesager men kun i mindre grad kommunernes organisering af indsatsen. Sygemeldte visiteres og katego ri seres i vid udstrækning som tiltænkt i loven. De nye oplysningsskemaer bliver brugt, og der er stor fokus på overholdelse af opfølgnings reglerne. Derimod viser undersøgelsen, at der er færre for an dringer at finde i kom muner nes samarbejde med praktiserende læger eller virksomheder. Den ko or dinerende indsats i sygedag pengeopfølgningen, som lovændringerne tillagde kommunerne, er ikke slået igennem. Lægernes og virksomhedernes direkte indsats synes heller ikke nævneværdigt for andret som følge af loven. Det siges i sammenfatningen, at sat på spidsen kan man sige, at der har været mere fokus på at overholde lovens bogstav om at bruge de administrative redskaber end på at efterkomme lovens hensigt om at styrke det arbejdsmarkedsrettede fokus i sygedagpenge opfølg ningen via koordinering med læger og virksomheder (p. 8 i Damgaard8). Den kvantitative rapport bygger på to sammenlignelige dataindsamlinger fra hhv og De er samlet data i 39 kommuner. Datamaterialet omfatter hhv. ca. 950 og 800 personer, som er blevet telefoninterviewet. De interviewede Hovedindholdet af lovændringen fra 2005 var bl.a. krav til kommunerne om: har en afsluttet sygedagpengesag af mere end 8 ugers varig hed. Herudover omfatter datamaterialet oplysninger om kommunernes sagsbehandling af hver enkelt sygedagpengesag, oplysninger om hver kommunens administrative praksis på sygedagpengeområdet samt registeroplysninger om de sygemeldte. Den kvantitative rapport bekræfter stort set indtrykket fra den kvalitative analyse. Den viser, at kommunernes opfølgningsindsats er markant forøget fra 2002 til Kommunerne har således afholdt opfølgningssamtalerne i en betydelig større andel af sagerne i 2006 (80 pct. af alle sager), end tilfældet var i 2002 (58 pct.). Noget tyder på, at opfølgningssamtaler har betydning for, om de sygemeldte kommer i arbejde 10. SFI belyste beskæftigelseseffekten af kommunernes opfølgnings samtaler ved at undersøge, om de sygemeldtes deltagelse i den første opfølgningssamtale efter sygemeldingen forøger deres chance for at komme i arbejde. Analysen belyste derimod ikke, om der er en effekt af senere opfølgnings samtaler eller af andre tiltag som fx delvise raskmeldinger. I SFIs analyse måtte man som erstatning for lodtrækning bruge avancerede statistiske metoder. Analysen viste, at samtaler har en positiv, men ikke prangende effekt i 2006, men ikke i Det kan bl.a. skyldes, at samtalerne har fået øget fokus på arbejdsfastholdelse, og at den sygemeldte får information om forhold, som kan gøre det nemmere at genoptage arbejdet. I forbindelse med sam talerne kan der fx iværksættes delvise raskmeldinger, som hjælper de sygemeldte i gang igen med arbejdet. Visitation af sygemeldte i tre kategorier i forhold til sygdommens forventede varighed og den sygemeldtes risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet. Afholdelsen af personlig samtale med den sygemeldte inden udgangen af 8. fraværsuge. Tættere opfølgning i sager, hvor sygemeldtes arbejdsmarkedstilknytning kan være i fare ( risikosager, kategori 2), end i andre sager ( glatsager, kategori 1 og længerevarende sager, kategori 3). At der indhentes oplysningsskemaer fra alle sygemeldte. Obligatorisk opfølgningsplan udfærdiges i forbindelse med den 2. opfølgning. Øget brug af delvis tilbagevenden til arbejdet. Tættere kontakt til virksomhederne. Bedre koordinering af opfølgningsindsatsen 18

5 Når det gælder kommunernes kontakt til de sygemeldtes arbejdsgivere, har der ikke været nogen udvikling mellem 2002 og 2006, jfr. den kvalitative analyse. I begge år har kommunerne haft kontakt med arbejdsgiverne i 10 pct. af sagerne. Rapporten viser, at de nye regler for visitations- og opfølgning tilsyneladende ikke har medført større organisatoriske ændringer hos de fleste kommuner. De fleste af undersøgelsens 39 kommuner har således kun i mindre grad eller slet ikke ændret deres arbejdsgange. Nøgletal og udviklingstendenser Alene i årene 2004 til 2007 skete der bemærkelsesværdige ændringer. Tabel 1 viser, at den gennemsnitlige varighed af sygemeldingen er stigende. Fra 2006 til 2007 var stigningen markant. Det kan have sammenhæng med kommunalreformen og oprettelse af Jobcentre, hvor AF og de rele vante kommunale afdelinger (kommunale jobcentre) blev fusioneret. Der kan have været ind kørings problemer i det første år med den nye organisation. I takt med at antal personer, der er langvarigt sygemeldte er stigende, stiger det omregnede antal fuldtidspersoner også og var i 2007 oppe på 3,4% af arbejdsstyrken. Det er mere end antallet af ledige i Tabel 5.1: Grundoplysninger om længerevarende sygefravær Antal personer 452, , , ,806 Gnsn. varighed, uger Antal fuldtidspersoner 77,878 79,405 84,974 93,361 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Kilde: udtræk fra Sygefraværet har som nævnt været stigende. Figur 1 viser udviklingen siden Der har på intet tidspunkt var tale om et fald i bedste fald en kortvarig stabilisering i antallet. Det er svært at finde overbevisende forklaringer på stigningen om end faldende ledighed har været fremført som en mulig hed, figur 3. Med forbehold for regelændringer kan det nævnes, at antal sygedagpenge- modtagere var på i Over tiden har regelændringer dog bidraget til forøgelsen. Af nyere ændringer kan nævnes, at fleksjobansatte fx ikke længere skal opfylde et beskæftigelseskrav for at få adgang til sygedagpenge. Fra begyndelsen af 2000 fik offentlige arbejdsgivere mulighed for at få refusion af sygedagpenge for fravær over to uger. Sygefravær blandt offentligt ansatte blev således først registreret i sygedagpengeregistret fra dette tidspunkt og har bidraget en del til stig ningen. 19

6 Figur 5.1: Udviklingen i antal modtagere af sygdedagpenge (> 2 ugers sygemelding) Modtagere af sygedagpenge Antal (CPR-numre) Kilde: Statistikbanken (Modtagere af dagpenge efter område, dagpengetype og tid); Statistisk Tiårsoversigt, p. 54 (årene ); Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 139, 2. april 2008 (for året 2007) Man regner med, at sygefravær årligt koster samfundet mindst 37 mia. kr. i form af udgifter til syge dagpenge og løn under sygdom, incl. den arbejdsgiverbetalte periode på to uger. Hertil kommer udgifter i sundheds væsenet til behandling mv., og det produktions tab, som følger med sygefraværet. Samlet set er der således tale om meget store økonomiske omkostninger. Udviklingen i de offentlige udgifter til sygedagpenge fremgår af figur 2. Bortset fra to plateauer sidst i 90erne og har der været tale om massive stigninger. Fordelingen af udgifterne på stat og kommune er ca. fifty-fifty. Staten refunderer alle kommunens udgifter til sygedagpenge de første fire uger, og refunderer 50 pct. af udgifterne til sygdomsforløb mellem 5 og 52 uger. Herefter finansierer kommunen alle udgifterne selv. Figur 5.2: Udviklingen i de offentlige udgifter Offentlige udgifter til sygedagpenge Millioner kr Kilde: Statistisk Tiåroversigt 2007, p. 54 og Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 139, 2. april 2008 (for året 2007) Det har været fremført, at stigningen i antal modtagere af sygedagpenge skal ses i sammenhæng med konjunkturudviklingen: med faldende ledighed kommer der måske svagere grupper i be skæf tigelse, grupper som kan have en større syge 20

7 lighed og dermed større sygefravær. Denne hypotese kan ikke undersøges systematisk her. Figur 3 viser imidlertid en simpel illustration af den mulige sammenhæng. Bemærk de to lodrette akser, der måler noget forskelligt: ledighedsprocent (tv) og antal sygedagpengemodtagere (th). Der synes at være en vis, men ikke éntydig, sammen hæng: faldende ledighed synes at hænge sammen med stigende antal modtagere af sygedagpenge, men om der er tale om simpel årsags-virkningssammenhæng kan ikke afgøre på dette grundlag. Figur 5.3: Er der sammenhæng mellem ledighedsprocent og antal modtagere af sygedagpenge? Ledighedsprocent Ledighedsprocent Antal langvarigt syge Modtagere sygedagpenge Kilde: Statistisk Tiårsoversigt 2007 og Statistikbanken Overlevelseskurver viser, hvor hurtigt sygemeldte kommer i arbejde. Enhver kan i dag gå ind og studere dette på www. jobindsats.dk. Figur 4 viser landstallene for Det karakteristiske er, at rigtig mange har forladt systemet efter 4 uger. Til gengæld går det langsomt med de resterende %. Det kan ikke overraske, fordi man utvivlsomt her har de tungeste forløb, men det er også her, at der er meget at hente, hvis man finde effektive foranstaltninger. Det er fra denne gruppe, at en stor andel forlader arbejdsmarkedet, figur 5. Figur 5.4. Hvor hurtigt forlader dagpengemodtagerne ordningen? Kilde: udtræk fra 21

8 I figur 4 er indtegnet tre forskellige overlevelseskurver. I kurven uden tilbagefald registreres, hvor mange forløb der fortsat er i gang på et givet tidspunkt efter forløbets påbegyndelse. Én dag uden ydelse betragtes som en afgang. Der tages ikke højde for personer, der senere i perioden vender tilbage til ydelsen. I kurven med tilbagefald til ydelsen, er der taget højde for, at de personer, der afgår, senere kan vende tilbage til ydelsen, dvs. bliver sygemeldt igen. Endelig viser den sidste og øverste kurve tilbagefald til alle ydelser. Her registreres det kun som afgang, hvis man overgår til beskæftigelse, en SU-godkendt uddannelse eller bliver selvforsørget. Det påvirker således ikke overlevelseskurven, hvis man overgår til andre offentlige forsørgelsesydelser. Det kan diskuteres, hvilken af de tre overlevelseskurver, der er mest retvisende. Umiddelbart forekommer kurven med tilbagefald at være den bedste kandidat, bl.a. fordi man her opfanger, hvis der evt. skulle være en tendens til at presse modtagerne for tidligt i arbejde eller vedvarende sygdom. Som tidligere nævnt øges sandsynligheden for at overgå til førtidspension, revalidering og fleksjob med varigheden af sygemeldingen. Det fremgår tydeligt af figur 5. Det skyldes naturligvis i betyde l igt omfang, at det er de mere komplekse sygdomsforløb, der er så langvarige, men kan også delvist skyldes, at langvarige sygedagpengeforløb i sig selv sygeliggør og fastholder de sygemeldte i sygerollen unødigt længe. Det er på den baggrund, at man skal se den store interesse for tidlig opfølgning, jfr. de to projekter, der omtales senere, forskellene mellem kommunerne, jfr. figur 7. Figur 5: Varighed af sygemelding og beskæftigelsesstatus Kilde: DA (2005), aflæst fra figur 2.12 Figur 6 viser en interessant sammenligning af overlevelseskurver for kommuner med samme rammevilkår, dvs. som er nogenlunde ens. Der er mellem 9 og 7 procentpoints forskel mellem bedste og dårligste kommune i gruppen, henholdsvis efter 4 uger og 47 uger. I det omfang kommunerne er rimeligt sammenlignelige skulle der være rig lejlighed til læring mellem kommunerne. Landets 98 kommuner er statistisk grupperet i 11 klynger, der hver for sig har nogenlunde ens ram mevilkår. Det er beregnet, at man kan spare 1 mia. kroner, hvis alle kommunerne i de enkelte klynger var lige så gode som gruppens bedste, svarende til 7% af de offentlige udgifter til sygedag penge. 22

9 Figur 5.6: Der er forskel mellem kommuner med samme rammevilkår Kilde: udtræk fra Figur 7 sætter det danske sygefravær ind i et internationalt perspektiv. Da der registeret på stort set samme måde i landene kan det relativt lave danske fravær ikke henføres registrerings- og definitionsforskelle. I den analyse, som figuren er taget fra, angives hovedforklaringen at være forskelle i incitamenter på tre dimensioner: lønmodtager, virksomheden og det offentlige/ for sikrings kasse tilskud til sygedagpenge. Figur 5.7: Gennemsnitligt sygefravær som procent af beskæftigelsen Kilde: Tabel 2, Lusinyan11, baseret på Eurostat-data Det er almindeligt at antage, at det høje svenske syge fravær skyldes et generøst syge dag penge system med en kompensation på 80 pct. i forhold til tidligere indkomst i ubegrænset tid I Norge er den økonomiske kompensation ved sygdom oppe på 100 pct. i op til et år. Hvordan gør vi effektivt noget ved det langvarige sygefravær? 23

10 Ideelt set skal man interessere sig for både det kortvarige og det langvarige sygefravær, figur 8, og dermed hele kæden fra det kortvarige sygefravær, som virksomhederne og institutionerne selv håndterer og finansierer, svarende til mindst halvdelen af det samlede sygefravær, over det langvarige sygdomsfravær til udstødningen fra arbejdsmarkedet. En strategi for reduktion af sygefraværet bør medtænke hele kæden. I forebyggelsesterminologi drejer det sig om primær, sekundær og tertiær forebyggelse: hvordan undgår man at sygefravær opstår, hvordan ser man de tidlige tegn og hvad gør, når sygefraværet er indtrådt (kortvarigt eller langvarigt). Figur 5.8: Indsatskæden Det er vigtigt at have kendskab til risikofaktorer18-20 for langvarigt sygefravær, fordi det er én af forudsætningerne for at kunne gøre noget ved problemet. Det kan dog ikke stå alene: afprøvning af konkrete modeller og stringent effektmåling er en anden del af strategien. Kendskab til risiko fak torer er ikke lig med at vide, hvad der virker bedst. Der findes ikke lægeligt rapporterede diagnoser om, hvad sygemeldte fejler. Der sker ingen over ordnet registrering af diagnoserne bag sygefraværet. Ser man på de selvrapporterede årsager viser det sig, at de to største grupper, svarende til mindst 50% af tilfældene, vedrører bevæge appa ratet, fx lændesmerter, rygproblemer, og psykiske problemer, fx depression. En del forskning, dansk såvel som udenlandsk, peger på, at en betydelig del af sygefraværet kan henføres til uspecificerede sym ptomer, som ikke kan forklares objektivt medicinsk. Dette tyder på, at man ikke alene skal forstå sygefravær som noget biomedicinsk, men bredere med vægt på især funktionsevne. Lidt stereotypt tager den traditionelle sygdomsorienterede/biomedicinske model udgangspunkt i kausal behandling af patoanatomiske/ patofysiologiske årsager, men når der lægges vægt på funk tionsevne kan dette ikke anvendes isoleret. I stedet bør der fra start fokuseres på funktionsevne og funktions evne be græns ninger og de ressourcer den sygemeldte og omgivelserne besidder for at nå en fælles mål sæt ning: Hel eller delvis arbejdspladsfastholdelse. Med afsæt i figur 8 kan man overordnet beskrive, hvad der påvirker såvel det kortsom langvarige sygefravær. Der er for det første personbestemte forhold, for det andet forhold på arbejdspladsen, for det tredje samfundsud viklingen og for det fjerde, hvordan sagsbehandling og foranstaltninger for de langvarigt syge organiseres, 24

11 incl samarbejde med sundhedsvæsenet, bl.a. de arbejds medi cinske klinikker, og virksomheder. Arbejdsfastholdelse Ikke overraskende tyder meget på, at en effektiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær skal være baseret på samarbejde mellem tre parter: Kommunen, sundhedsvæsenet og virksomheden. Derfor er det også bekymrende, at den tidligere nævnte evaluering fra Socialforskningsinstituttet viste, at dette samarbejde haltede. Der skal andet og mere til end ændret sagsbehandling, om end opfølgningssamtalerne, der blev indført in 1997 dog er en positiv forbedring. I stedet for at tale om sygefravær og dermed sygdom m.m., er det mere frugtbart at fokusere på ar bejdspladsfastholdelse og som forudsætning herfor, funktionsevne. Der er allerede dukket en tre-bogstavsforkortelse op, TTA 21,22 : tilbage til arbejde, nationalt såvel som internationalt 23. Arbejds pladsfastholdelse fokuserer på, hvor dan man kan bistå langvarigt sygemeldte med at fastholde grebet i arbejds marked et og mindske risikoen for udstødning. Det har i sagens natur som en vigtig forudsætning, at man også adresserer sygdomsproblemet, men arbejds pladsfastholdelse er mere og andet end dette. Dermed er også sagt, at en indsats mod sygefravær med det overordnede mål at styrke arbejdspladsfastholdelse kræver mere end lægelig indsigt. Der kræves en multidisciplinær indsats og koordinering mellem kommune (jobcenter), sundhedsvæsenet og virksomhederne. Spørgsmålet er, om der findes modeller, der på overbevisende måde dokumenterer en større sandsynlighed for arbejdspladsfastholdelse end traditionelle metoder? I dansk sammenhæng findes to gode eksempler, dels et projekt om Koordineret indsats for arbejdsfastholdelse (KIA) 24 og Arbejdsfastholdelse gennem øget samarbejde mellem virk som heder, socialforvaltnings og læger 25. Begge projekter er af nyere dato. De blev gennemført i hhv og Begge under søgelser er lodtrækningsbaserede, dvs. deltagerne blev ved lodtrækning fordelt på en gruppe, som fik et nyt tilbud og en gruppe, som modtog det eksisterende tilbud/sagsbe handling. Lodtræk ningsprincippet betyder, at de to grupper i gennemsnit var ens, fx samme gennemsnitlige alder, samme fordeling typer af arbejdspladser osv. Der er kun én forskel: hvad der sker i forbindelse med sygefraværet. Det betyder, at når man sammenligner de to grupper, kan en forskel i arbejdsfast holdelse, sygefravær m.m. med rimelig tilskrives det nye tilbud. Dette er den videnskabelige frem gangsmåde, når man seriøst ønsker at få undersøgt om nye strategier virker. Det ene af projekterne, KIA, er dobbelt interessant, fordi man også har set på økonomien i det nye tilbud, så man får svar på to centrale spørgsmål: virker det og hvad er det økonomiske netto resultat? Begge sæt af oplysninger er en forudsætning for en styrket indsats for arbejdsplads fast holdelse. Internationalt findes kun få undersøgelser, der inddrager begge dimensioner 13, KIA-modellen Målgruppen for KIA (Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse) var borgere, sygemeldt i mellem 4-12 uger fra en arbejdsplads på grund af smerter fra bevægeapparatet (ryg, hofte, nakke, skuldre, arme mv.). Projektet blev afviklet i fire kommuner i det daværende Vejle Amt: Vejle, Kolding, Give og Egtved. Der indgik godt 100 langstids sygemeldte i projektet. Rehabiliteringsindsatsen byggede på en velafprøvet canadisk model 23, 29. Grundideen var tidlig, dvs efter 4-12 ugers sygefravær, systematisk identifikation af barrierer for tilbagevenden til arbejde og en efterfølgende målrettet og handlingsorienteret rehabiliteringsindsats. Udredning og handlings plan blev udført af et tværfagligt team, Team for Arbejdsfastholdelse (TAF), indtil den sygemeldte var tilbage i arbejde, dog maksimalt i 3 måneder. 25

12 Teamet bestod af en arbejdsmediciner, en kiropraktor, en BST-fysioterapeut, en psykolog og en socialrådgiver. Sidstnævnte fungerede som forløbskoordinator - en funktion inspireret af canadiske erfaringer. Indsatsen var en systematisk, progressiv og målrettet proces, der igennem forløbet ud viklede sig dynamisk, guidet af den feed-back, der løbende indkom fra den sygemeldte, kommunen, arbejdspladsen og de øvrige aktører. Den primære målsætning var tilbagevenden til arbejde. Indsatsen i teamet byggede på erfaringer fra Sherebrooke i Canada 23, 29, hvor man har arbejdet med begrebet, Therapeutic return to work using a graded activity protocol I KIA-projektet blev begrebet fordansket: Progressiv indsats for Tilbagevenden til Arbejde (PTA). Ud over de gode canadiske erfaringer har modellen også været anvendt med succes i Holland 13, 28. I denne proces blev der arbejdet ud fra en metode, der på systematisk vis afdækkede den sygemeldtes funk tionsevnenedsættelse og derefter skræddersyede en indsats, der var styret af de identificerede barrierer. Den traditionelle biomedicinske diagnostik blev således erstattet af funktionsevne diagnostik, som er mere orien teret mod arbejdsmarkedet. De elementer, der fagligt blev vurderet til at bidrage mest til den syge meldtes funktionsevnebegrænsning, blev herefter prioriteret i den rehabiliterede proces. Den rehabiliterende proces (PTA) blev kontinuerligt guidet af de forhold, der blev vurderet til at begrænse den sygemeldtes funk tionsevne mest og hvilke, der lettest kunne påvirkes. KIA-modellen: effekt på sygefravær og økonomien Det tværfaglige team var ikke som sådan en integreret del af den kommunale forvaltning, men samarbejde med kommunen var en integreret del af projektet. Den kommunale sagsbehandler foretog opfølgning i forhold til sygedagpengeloven, dels på baggrund af rehabiliteringsplanerne fra TAF, dels fra deltagelse i rundbordssamtalerne. Der var tale om en markant forskel i sygefraværet mellem de to grupper. Over 12 måneder var der samlet set 34% færre fraværstimer i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, der modtog den sædvanlige sagsbehandling/støtte fra hjemkommunen. Figur 5.9: Forskel i fuldtidsraskmeldte i kontrol- og interventionsgruppen Ser man på hvor stor en andel der var blevet fuldtidsraskmeldt og i arbejdet efter 12 måneder var der også tale om en markant forskel, figur 9. Kilde: Figur 9 i Kilsgaard24 26

13 Målet i projektet var i sagens natur ikke for alt i verden at få de sygemeldte tilbage i beskæftigelse, men at skabe forudsætningerne herfor. Da smerte var et central udgangspunkt, blev det vurderet, om der var forskel mellem smerteintensitet i de to grupper. Der var en signifikant lavere smerte in tensitet i interventionsgruppen. Det samme gælder funktionsevnen. Den tidlige og koordinerede indsats har således en effekt på sundhedsstatus og skaber således forudsætningen for tilbage venden til arbejde. Hvad så med det økonomiske nettoresultat? Den intensive indsats med det tværfaglige team er en meromkostning sammenlignet med et normalt forløb. På den anden side spares der bl.a. syge dag penge hos såvel stat som kommune, fordi der er tale om en kortere sygemeldingsperiode, ligesom arbejdsgiverne evt. også sparer penge, hvis der betales fuld løn under sygdom ud over de to første uger. Efter de to første uger modtager arbejdsgiveren refusion svarende til sygedagpengesatsen. Den tværfaglige indsats blev beregnet til gennemsnitligt at koste kr per forløb baseret på regnskabsoplysninger fra KIA. Tabel 5.2: En kasseøkonomisk analyse Gennemsnitlige udgifter for kommune per sygemeldt Kilde: sammendrag fra tabel 10.4 i Kilsgaard24 Gennemsnitlige udgifter for staten per sygemeldt Gennemsnitlige interventionsomkostninger (meromkostninger) Interventionsgruppe Kr Kr Kr Kontrolgruppe Kr Kr Brutto-gevinst 1. Kr Kr Nettogevinst per sygemeldt Kr [(1.+ 2.) 3.] De økonomiske gevinster er imidlertid betydeligt større end hvad tabel 2 viser. Arbejdsgiverne får også en økonomisk gevinst og det samme gør de sygemeldte. Gevinstens størrelse og fordeling mellem de to parter afhænger imidlertid af hvilke forudsætninger, der bruges i den økonomiske analyse. Hvis det forudsættes, at der udbetales fuld løn til den sygemeldte i såvel de første 14 dage som den resterende sygdomsperiode, vil der ikke være noget tab for den sygemeldte, fordi lønnen under syg domsperioden ikke reduceres til dagpenge. For virksomheden/arbejdsgiver vil der derimod være ud gifter til udbetaling af løn under sygdom udgiften per dag reduceres efter de første 14 dage, fordi der sker en refusion svarende til dagpengesatsen fra stat og kommune. I denne model var arbejdsgiverens udgift per sygemeldt til kontrolgruppen kr sammenlignet med kr i interventionsgruppen. Med andre ord en nettogevinst for arbejdsgiveren på knap kr per sygemeldt. Forudsætter man i stedet, at der i de første 14 sygedage udbetales fuld løn, hvorefter der kun ud be tales sygedagpenge som refunderes af stat/kommune, vil den sygemeldte opleve et økonomisk tab og arbejdsgivernes gevinst bliver mindre. I dette regnestykke sparede sygemeldte i inter ventions gruppen omkring kr sammenlignet med sygemeldte i kontrolgruppen, der jo var sygemeldt længere. Bispebjerg-forsøget med arbejdspladsfastholdelse KIA-projektet 25 var alene rettet mod sygemeldte med smerter i bevæge ap pa ratet, dvs % af de sygemeldte. Bispebjergforsøget var rettet alle, dog eksklusiv misbrug og egentlig psykiatrisk sygdom. Som KIA var det et lodtrækningsbaseret forsøg, men væsentligt større, omkring 1100 fordelt ligeligt på interventions- og kon- 27

14 trolgruppe, og dermed videnskabeligt stærkere. Interventionen var i det væsentligste en arbejdsmedicinsk speciallægeundersøgelse. Det er en bred helbredsmæssig vurdering, der inddrager arbejdsmiljøfaktorer, herunder en arbejdspladsvurdering-og modifikation, og samtidig en vurdering af prognose, behandlingsbehov og fremtidigt skåne be hov. Ved behov for undersøgelse og behandling blev der henvist videre i hospitalssystemet eller givet meddelelse til egen læge om, hvilke undersøgelser der fandtes relevante. Vurderingen blev foretaget af en arbejdsmediciner, dvs. andre faggrupper var ikke involveret. Den arbejds medi cinske vurdering gav kommunens sagsbehandlere og jobkonsulenter mulighed for hurtigt at kunne drage konklusioner vedrørende helbredets indflydelse på borgerens arbejdsevne på såvel kort som lang sigt. Hovedresultat fra Bispebjerg-forsøget Interventionen over for de sygemeldte gav en signifikant reduktion i sygefraværets længde. Den gennemsnitlige længde af sygefraværet blev nedsat med 4,6 uger sammenlignet med kontrol grup pen. Det svarer til, at sygefraværet i interventionsgruppen var 16% kortere end i kontrolgruppen. Hovedresultatet er et gennemsnit. Derfor vil der være forskel, når man opdeler på hovedgrupper. Betydningen af interventionen på sygefraværets længde synes således at være afhængig af den selv rap por terede diagnose på sygemeldingstidspunktet. Effekten af interventionen findes i gruppen af sygemeldte uden bevægeapparatsygdom eller mindre psykiske/psykologiske problemer. Faktisk havde patienter med mindre psykiske/psykologiske problemer signifikant længere sygefravær sam menlignet med kontrolgruppen. Der er ikke foretaget nogen økonomisk evaluering af forsøget. Og hvad så? Hvis regeringens proklamerede målsætning om 20% reduktion i sygefraværet i 2015 skal nås, skal man for de langvarigt sygemeldte bruge dokumenterede metoder som KIA og Bispebjergmodellen. Sagt slagordsagtig: På nuværende tidspunkt er der ikke behov for flere analyser, men handling i form af systematisk afprøvning og effektmåling af nye strategier for at øge arbejdspladsfast holdelsen og/eller indførelse af allerede afprøvede modeller. Udfordringen bliver at få kom mun ernes jobcentre til at forstå de store muligheder, der gemmer sig her og ændre deres arbejdsgange, organisation og samarbejde med eksterne partnere. Socialforskningsinstituttets evaluering har vist, at de nødvendige organisationsændringer fortsat ikke er gennemført. De to gennemgåede forsøg viser overbevisende, at en multidisciplinær (KIA) professionalisering af indsatsen med bedre og mere inddragelse af sundhedsprofessionelle og en koordinering med den kom munale sagsbehandling giver bedre arbejdspladsfastholdelse og dermed mindre sygefravær. Man skal und gå, at trekanten: kommune virk somhed sundhedsvæsenet bliver en Bermuda-tre kant for den syge meldte. Der er behov for nye samarbejdsformer. KIA og Bispebjergprojektet viser vejen. Dels ved at vise forståelse for bedre sammenhæng i trekanten, dels ved at forstå, at kernen ikke er en traditionel biomedicinsk (eller socialfaglig) indgangsvinkel, men at udgangspunktet især skal være funktionsevne og koordineret og hurtig indsats. Hertil kommer, at KIA-projektet for første gang i dansk sammenhæng og relativt nyt også internationalt, lavede en økonomisk evaluering, der klart viste, at der er økonomiske nettofordele for alle involverede parter. Der er ingen undskyld ninger for at undlade at tage sådanne metoder i brug: bedre resultater, bedre økonomi. De to forsøg kan sættes i perspektiv af et tredje dansk lodtrækningsbaserede forsøg 26, 33, hvor der ikke kunne påvises nogen effekt på sygefraværet, ja faktisk en tendens til at interventionsgruppen havde længere sygemelding end kontrolgruppen. Forsøget blev afviklet fra maj 2001 til september 2002 i 6 kommuner i Århus 28

15 Amt med godt 1200 deltagere. Målgruppen var personer, der havde været sygemeld mindst 21 dage. Interventionen bestod af en social/arbejdsmedicinsk under søgelse, der i gennemsnit varede 75 minutter efterfulgt nogle dage senere af en vejledningssession med en socialrådgiver. Der blev afholdt så mange sessioner, som var nødvendigt for at udvikle en handlings plan, der kunne sendes til kommunen til godkendelse. Grundideen var at klare mål og styrket motivation ville få deltagerne i interventionsgruppen hurtigere tilbage i arbejde. En del af forklaringen på den manglende effekt var et dårligt samarbejde med kom munerne, som undertiden var uenige med interventionsteamet, var uenige i metoden, som de fandt for tid kræven de. Det peger på betydningen af, at sådanne forsøg planlægges i tæt samarbejde med kommunen og er indtænkt som en del af den normale sagsbehandling. Hertil kommer, at interventionen startede sent og understreger betydningen af tidlig opsøgende indsats. Kommunerne kan utvivlsomt også lære meget mere af hinanden, jfr. forskellen i overlevelseskurver i figur 6, men skal der for alvor ske noget, skal man bruge modeller, som de to netop omtalte. Man skal muligvis udvikle (og effektmåle) en kombination af de KIA og Bispebjergmodellen, der tydeligvis har forskellige styrker. KIA er meget stærk i forhold til bevægeapparats problemer, medens Bispebjerg-modellens styrke ikke er bevægeapparatet og lettere pykisk/ psykologiske problemer. Afslutningsvis skal også noteres, at de to projekter ikke har fokuseret på, om den tidlige indsats også nedbringer antallet, der senere får førtidspension. 29

16 Litteraturliste 1. Nord-Larsen M. Det langvarige sygefravær. København: SFI; Nord-Larsen M. Langvarig sygdom : problemer og konsekvenser. København: Socialforskningsin stituttet, SFI; Høgelund J, Filges T, Jensen S. Langvarigt sygefravær. Hvad sker der og hvordan går det? København: SFI; Labriola M, Lund T, Christensen KB. Resultater af sygefraværsforskning København: Det nationale center for arbejdsmiljø, NFA; Beskæftigelsesministeriet. Analyse af det danske sygefravær. København: Beskæftigelsesministeriet; Beskæftigelsesministeriet. Eksempelsamling om sygefravær. Eksempler fra private og offentlige virk somheder, kommuner og koordinationsudvalg. København: Beskæftigelsesministeriet; Regeringen. Det gør vi ved sygefraværet. København: Regeringen; Damgaard B, Boll J. Opfølgning på sygedagpenge. Kommuners, lægers og virksomheders erfaringer med de nye regler. København: SFI; Høgelund J, Boll J, Skou M, Jensen S. Effekterne af ændringerne i sygedagpengeloven. Opfølgning på sygedagpenge. København: SFI; Høgelund J, Holm A. Case Management Interviews and the Return to Work of Disabled Employees. Jour nal of Health Economics 2008; 25(3): Lusinyan L, Bonato L. Work Absence in Europe. IMF Staff Papers 2007; 54(3): Henrekson M, Persson M. The Effects on Sick Leave of Changes in the Sickness Insurance System. Jour nal of Labor Economics 2004; 22(1): Steenstra IA, Anema JR, van Tulder MW, Bongers PM, de Vet HC, van MW. Economic evaluation of a multi-stage return to work program for workers on sick-leave due to low back pain. J Occup Rehabil 2006; 16(4): Andren D. Never on a Sunday : Economic Incentives and Short-Term Sick Leave in Sweden. Applied Economics 2005; 37(3): Johansson P, Palme M. Do Economic Incentives Affect Work Absence? Empirical Evidence Using Swed ish Micro Data. Journal of Public Economics 1996; 59(2): Johansson P, Palme M. Assessing the Effect of Public Policy on Worker Absenteeism. Journal of Human Resources 2002; 37(2): Rae D. How to Reduce Sickness Absences in Sweden: Lessons from International Experience OECD Economics Department, OECD Economics Department Working Papers Eshoj P, Jepsen JR, Nielsen CV. Long-term sickness absence - risk indicators among occupationally ac tive residents of a Danish county. Occup Med (Lond) 2001; 51(5): Gjesdal S, Ringdal PR, Haug K, Maeland JG. Predictors of disability pension in long-term sickness ab sence: results from a population-based and prospective study in Norway Eur J Public Health 2004; 14(4):

17 20. Lund T, Labriola M, Villadsen E. Who is at risk for long-term sickness absence? A prospective cohort study of Danish employees. Work 2007; 28(3): Gensby U, Labriola M. Gennemgang af udvalgte TTA initiativer. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; Lund T. Tilbagevenden til arbejde. København: AMI; Loisel P. Intervention for return to work--what is really effective? Scand J Work Environ Health 2005; 31(4): Kilsgaard J, Sherson D, Bültman U, Olsen J, Pedersen J, Lund T. Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse (KIA) af sygemeldte med længerevarende smertegener fra bevægeapparatet. København: Arbejdsmiljøinstituttet; Mortensen OS, Bang J, Ebbehøj E. Arbejdsfastholdelse gennem øget samarbejde mellem virksomheder, social forvaltning og læger. København: Arbejdsmedicinsk klinik, Bispebjerg Hospital; Bonde JP, Rasmussen MS, Hjollund H et al. Occupational disorders and return to work: a randomized controlled study. J Rehabil Med 2005; 37(4): Brouwers EP, de Bruijne MC, Terluin B, Tiemens BG, Verhaak PF. Cost-effectiveness of an activating intervention by social workers for patients with minor mental disorders on sick leave: a randomized controlled trial. Eur J Public Health 2007; 17(2): Hlobil H, Uegaki K, Staal JB, de Bruyne MC, Smid T, van MW. Substantial sick-leave costs savings due to a graded activity intervention for workers with non-specific sub-acute low back pain. Eur Spine J 2007; 16(7): Loisel P, Lemaire J, Poitras S et al. Cost-benefit and cost-effectiveness analysis of a disability prevention model for back pain management: a six year follow up study. Occup Environ Med 2002; 59(12): Skouen JS, Grasdal AL, Haldorsen EM, Ursin H. Relative cost-effectiveness of extensive and light multidisci plinary treatment programs versus treatment as usual for patients with chronic low back pain on long-term sick leave: randomized controlled study. Spine 2002; 27(9): Tompa E, de OC, Dolinschi R, Irvin E. A systematic review of disability management interventions with economic evaluations. J Occup Rehabil 2008; 18(1): van Oostrom SH, Anema JR, Terluin B, de Vet HC, Knol DL, van MW. Cost-effectiveness of a workplace interven tion for sick-listed employees with common mental disorders: design of a randomized controlled trial. BMC Public Health 2008; 8: Drews B, Nielsen CV, Rasmussen MS, Hjort J, Bonde JP. Improving motivation and goal setting for return to work in a population on sick leave: a controlled study. Scand J Public Health 2007; 35(1):

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 66 Offentligt REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG SKELETSYGDOMME - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? Resume: Notatet gennemgår

Læs mere

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 26. oktober 2007

Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 26. oktober 2007 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 26. oktober 2007 25.000 flere i job: Fokus på sygefravær og rehabilitering Sammenfatning Sygefraværet er stigende og tilgangen til førtidspension er

Læs mere

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb.

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. N O T A T Sygedagpengereformen Status november 2016 18. november 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/CFR VOA/RGR Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Hvilke kommuner er bedst?

Hvilke kommuner er bedst? 08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Forslag til anlægsønsker 2017

Forslag til anlægsønsker 2017 Budgetforslag, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Forslag til budgetreduktioner 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-136.000 kr. 680.000 kr. 0 kr. Forslag til budgetreduktioner:

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen ASUSI-projektet - et projekt om Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen Delprojekt: Sygefravær og sygedagpenge i Danmark gennem de sidste år v/ Kristina Johansen - Elsebeth Lynge September 8 Center for Forskning

Læs mere

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008 1 NOTAT Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / 2008 Jobcenter Ringsted August 2008 2 Der har i det seneste halve år været en dramatisk stigning i antallet af sygemeldte borgere i Ringsted Kommune.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Beskæftigelsesudvalget Orientering Orientering om sygedagpengereformen og implementering i Aarhus Kommune 1. Baggrund Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb

Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb Punkt 9. Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Aalborg Kommunes

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

NOTAT. Antal sygedagpengemodtagere - helårspersoner. Udvikling på sygedagpengeområdet

NOTAT. Antal sygedagpengemodtagere - helårspersoner. Udvikling på sygedagpengeområdet NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og Analyse Udvikling på sygedagpengeområdet Rådhus Torvet 1 4600 Udvikling i antal sygedagpengemodtagere Sygedagpengeområdet er ikke

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Projekt 31-2008-09 Reiner Rugulies & Marie Martin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning. Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar

Læs mere

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område er der i alt opstillet tre kvantificerbare mål

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Ny sygedagpengereform

Ny sygedagpengereform Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til 2008/1 LSF 165 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Fremsat den 12. marts 2009 af

Læs mere

Aktiveringsstrategi 2011

Aktiveringsstrategi 2011 sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats

Læs mere

Når læger involveres i sygemelding VI

Når læger involveres i sygemelding VI Niels E. Ebbehøj, Claus Vinther Nielsen, Ulrik Steen Møller, Jens Hilden & Margit Maltesen SOCIAL- MEDICIN 1337 Når læger involveres i sygemelding VI Danske interventionsstudier Trods det store omfang

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Ute Bültmann, Seniorforsker AMFF s Midtvejskonference 3. November 2005 Baggrund Det samlede

Læs mere

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Der anmodes om tillægsbevilling på ½ årsværk, dvs. ½ x kr. (Årsløn for medarbejder) i alt kr.

Der anmodes om tillægsbevilling på ½ årsværk, dvs. ½ x kr. (Årsløn for medarbejder) i alt kr. Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-22- 12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen - Hedensted 22.10.2013 Projekt Job og Virksomhed - ansøgning om forlængelse af projekt Med baggrund i styregruppemøde for projektet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

Niels Ebbehøj Bispebjerg Hospital. Arbejdsfastholdelse set fra en Arbejdsmedicinsk klinik

Niels Ebbehøj Bispebjerg Hospital. Arbejdsfastholdelse set fra en Arbejdsmedicinsk klinik Niels Ebbehøj Bispebjerg Hospital Arbejdsfastholdelse set fra en Arbejdsmedicinsk klinik Hvorfor? Erhvervsstatus efter sygedagpenge Erhvervsstatus % 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0-4 uger 5-8 uger 9-13

Læs mere

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 10.00-10.30 Velkomst v. AMK Øst Program 10.30-11.40 Teamleder sparring - Forlængelsesreglerne / Jobafklaringsforløb/ressourceforløb - Fastholde

Læs mere

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Borgere i HTK på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse i alt ca. 5000 Førtidspension 2000 Sygedagpenge

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice Arbejdsmarkedspolitik AMK Syd & WIDK & SJH Tilsyn og Kontrol

Læs mere