Beskæftigelsesplan 2013 Jobcenter Furesø

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2013 Jobcenter Furesø

2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministerens mål for De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret 19 Tillæg 1. Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for Tillæg 2. Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer 22 Tillæg 3 Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud 23 Kapitel 3. Tidsfrister for Beskæftigelsesplan

3 Kapitel 1 - Indledning Denne beskæftigelsesplan beskriver beskæftigelsesindsatsen for 2013 i Jobcenter Furesø. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen i kommunen. Beskæftigelsesplanen indeholder en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcenter Furesø ser for det kommende år, på baggrund af Beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2013 og de udfordringer, som Jobcenter Furesø særligt står overfor. Talmaterialet, der er anvendt i Jobcenter Furesøs beskæftigelsesplan for 2013, er hentet fra Jobindsats.dk svarende til den kilde, der anvendes i Resultatrevisionen, hvor der følges op på målene fra beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen for 2013 følger en fælles fastsat standard. Opbygningen tager afsæt i Beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen, hvor Jobcenter Furesø fastsætter måltal for ministermålene. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire landsdækkende indsatsområder og mål, som alle kommuner skal indarbejde i beskæftigelsesplanen. Det skal ske på følgende måde: Ministerens 4 beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål 1. Udfordringerne for målgrupperne 2. Hvilke indsatser skal iværksættes 3. Hvilke resultater skal opnås Furesø Kommune afdækker og beskriver, hvilke udfordringer kommunen har i forhold til de enkelte ministermål (boks 1). Efterfølgende beskrives de overordnede linjer i den indsats, Furesø Kommune planlægger at iværksætte for at møde målgruppernes beskrevne udfordringer med henblik på at opnå de fastlagte mål (boks 2). Endelig fastsætter kommunen konkrete niveaumål for de tre første beskæftigelsespolitiske mål (boks 3). Kommunen kan vente med at fastsætte niveaumålene, indtil beskæftigelsesplanen skal offentliggøres. Det skal ske senest 31. januar

4 Særlige lokale mål Udover ministerens mål kan kommunen fastlægge supplerende lokale mål på baggrund af særlige lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer. Beskrivelsen af disse følger modellen ovenfor for beskrivelsen af ministermålene. Furesø Kommune har valgt at målrette den beskæftigelsesrettede indsats med fire lokale mål: 1. Særligt lokalt mål: Begrænsning af borgere som mister retten til A-dagpenge 2. Særligt lokalt mål: Begrænsning af antallet af sygedagpengemodtagere > 26 uger 3. Særligt lokalt mål: Arbejdsfastholdelse særligt for borgere med ikke-vestlig baggrund i Furesø Kommune 4. Særligt lokalt mål: Øget indsats for at styrke praktik/lærepladsordninger. 4

5 Kapitel 2. Krav til indholdet i Beskæftigelsesplan 2013 Beskæftigelsesplanen skal ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12, som minimum indeholde: 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2. En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3. Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4. Budget for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministerens mål for 2013 Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2013 Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 1 Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. 2 Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 3 1 Opgørelsen af mål 1 vil ske på baggrund af en ny måling, der måler uddannelsesgraden, dvs. hvor meget de unge dagpenge- eller kontanthjælps berørte under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i jobcenteret har været i uddannelse i året (år-tildato) divideret med det samlede antal uger, hvor de unge har modtaget ydelse eller været i ordinær uddannelse i året (år-til-dato). Opgørelsesmetoden vil grundlæggende svare til opgørelsen af aktiveringsgraden. Dvs. det opgøres, hvor stor en del af perioden som ledig, ledige gennemsnitligt er i uddannelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil gennem beskæftigelsesregionerne orientere om det nærmere indhold af den nye måling, samt hvornår der forventes at foreligge tilgængelige data. 2 Opgørelsen af mål 2 vil ske på baggrund af en ny måling, der opgør antallet af årige, der inden for den valgte periode for første gang får bevilliget førtidspension, uanset om personen kommer fra fleksjob eller ledighedsydelse. Det skal bemærkes, at man i den eksisterende måling på jobindsats.dk vedr. tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger kan udskille tilgangen til førtidspension, men at denne måling i forhold til førtidspension ikke tager højde for de personer, der tilgår fra netop fleksjob eller ledighedsydelse. 5

6 Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen I dette afsnit opstilles konkrete niveaumål for de tre første beskæftigelsespolitiske mål: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på 29,7 pct., svt. en stigning på 6 procentpoint fra december 2011 til december Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 43 personer i december 2013 (rullende år), svt. et fald på 51,5 pct. fra december 2011 til december Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 250 personer (antal personer) i december 2013, svt. et fald på 12,9 pct. fra december 2011 til december Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen I 2013 iværksættes en virksomhedsrettet kampagne for at øge samarbejdet med de lokale virksomheder og for at styrke kendskabet til Jobcenter Furesøs tilbud til virksomhederne. Kampagnen indeholder en afdækkende beskæftigelsesundersøgelse omkring den enkelte virksomhed samt et indstik omkring forskellige målgrupper, hvor Jobcenter Furesø inviterer virksomhederne til at samarbejde med os. Club 200 videreføres Antallet af virksomhedscentre og antallet af personer i virksomhedscentre øges. Der etableres et markedsføringssystem (CRM) for at skabe en mere systematisk tilgang til det virksomhedsopsøgende arbejde. 3 Opgørelse af mål 3. vil ske på baggrund af den eksisterende måling (Antal langtidsledige personer) i jobindsats.dk. Målingen opgør antal brutto-ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge eller kontanthjælp i Match 1: Jobklar, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. 6

7 2.2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Generelt Furesø kommune står overfor en række udfordringer i forhold til beskæftigelsesindsatsen i Den generelle udvikling på arbejdsmarkedet har været karakteriseret ved en stigende ledighed, som forventes at fortsætte ind i 2013, men som ligeledes forventes at toppe inden udgangen af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har i april 2012 udarbejdet en ny fremskrivning for ledigheden på kommuneniveau frem til 4.kvt. 2013, som kommunerne kan anvende i arbejdet med Beskæftigelsesplan Fremskrivningen bygger på Økonomi- og Indenrigsministeriets nationale ledighedsskøn fra december 2011, der er fordelt på kommuneniveau med Rambølls model til fremskrivning af kommuners ledighedsandele. Modellen har fremskrevet kommunernes ledighed på baggrund af den historiske trend og den seneste ledighedsudvikling frem til februar Beskæftigelsesregionen har efterfølgende valideret fremskrivningen i forhold til kommunens ledigheds- og beskæftigelsesudvikling, beskæftigelsesstruktur og demografi. Fremskrivningen giver hermed et bud på ledighedsudviklingen i kommunen, men tager ikke højde for alle lokale forhold. Derfor opfordres kommunen til nøje at vurdere, om der er andre forhold/anden viden om det lokale arbejdsmarked, som med fordel kan indgå i kommunens endelige vurdering af ledighedsskønnet for december Tabel 1: Bruttoledighedsskøn for alle jobklare i Furesø Kommune 4.kvt kvt kvt.2013 Udv Furesø ,3% Østdanmark ,7% Furesø kommune har ikke forudsætninger for at afgøre, om ledighedsudviklingen vil fortsætte mere eller mindre gunstigt end i Østdanmark som helhed. Furesø kommune vælger at følge niveauet for Østdanmark ud fra Beskæftigelsesregionens fremskrivning dog med henvisning til Budgetvejledningen for 2013 fra KL, hvori Det Økonomiske Råd vurderer ledighedsudviklingen for 2012 og 2013 og varsler om fortsat stigende ledighed. Furesø kommune har særligt besluttet at følge Beskæftigelsesregionens vurdering af udviklingen for unge under 30 år, idet en særlig lokal ungeindsats er igangsat i 2011 som beskrevet i Beskæftigelsesplan 2012 og i nærværende Beskæftigelsesplan 2013, som forventes at give bedre resultater for denne målgruppe i Furesø kommune end i Østdanmark som helhed. I forhold til Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands bud på ledighedsudviklingen i Furesø kommune, har vi følgende bemærkninger vedrørende lokale forhold og det lokale arbejdsmarked, som vi vurderer som særlige udfordringer, der har indflydelse på den faktiske udvikling i ledigheden i Furesø Kommune. 7

8 Af Figur 5 i en rapport offentliggjort af Regionen maj : Fremskrivning af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i perioden dec dec for kommuner i Østdanmark opgjort efter stigende andel ses en negativ udvikling på -2 % for Furesø populationen i forhold til udviklingen i Østdanmark, hvor tallet ligger på lidt over 0. Ydermere er der en højere repræsentation af borgere i aldersgruppen år (34 %) i gruppen af erhvervsaktive borgere i Furesø kommune når sammenlignet med tallet for Østdanmark (29 %). Af Figur 11: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande opgjort efter andel af arbejdsstyrken i kommunen, Nov fremgår det, at Furesø kommune på niveau med Østdanmark har en relativt høj andel af borgere med ikke-vestlig baggrund ud af den samlede arbejdsstyrke. Hertil kommer, at der i gruppen af borgere med ikke-vestlig baggrund i Furesø Kommune er en høj andel af langtidsledige som er karakteriseret ved at have svage faglige, sociale og sproglige kompetencer. Af Tabel 2: Antal arbejdspladser i kommunerne i Østdanmark samt branchernes andele af arbejdspladserne i nov fremgår det, at antallet af arbejdspladser inden for industrien er høj i Furesø kommune sammenholdt med Østdanmark. Netop industrien er særligt hårdt ramt som effekt af den økonomiske krise i Danmark. Furesø kommune oplever løbende, at en række produktionsvirksomheder flytter ud af kommunen. Dette giver en række særlige lokale udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Furesø Kommune med øget behov for omskoling og afsættelse af borgere, der bliver ledige som konsekvens af den negative udvikling i det lokale arbejdsmarked specifikt inden for industrien. Der er oplagt risiko for, at arbejdskraftreserven udvikler sig negativt med en stigning. For udviklingen på det lokale arbejdsmarked i Furesø kommune henvises til udfordringer for ministermål 4 på s. 9. I forbindelse med de særlige lokale udfordringer for Furesø Kommune i forhold til at levere arbejdskraft til et foranderligt lokalt arbejdsmarked med ændrede behov bør nævnes en yderligere udfordring. Den del af arbejdsstyrken der har ikke-vestlig baggrund har høj grad af ufaglærthed kombineret med sproglige, sociale og faglige barrierer, der giver en særlig udfordring i forhold til såvel arbejdsfastholdelse, omskoling og afsætning. Udfordringer i forhold til ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland forventer, at Furesø kommune vil opleve en reduktion i antallet af unge under 30 på offentlig forsørgelse på 7,6 pct. fra december 2011 til december 2013, således at antallet ikke overstiger 350 fuldtidspersoner i ledighed og aktivering. Fra januar 2011 til januar 2012 har Furesø kommune oplevet et fald fra 376 fuldtidspersoner til 366 fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 2,6 pct. Østdanmark har i samme periode oplevet en stigning i ungdomsarbejdsløsheden på 1 pct. fra fuldtidspersoner i januar 2011 til fuldtidspersoner i januar Furesø kommune arbejder på at reducere antallet af unge under 30 på offentlig forsørgelse ved at sikre, at flere unge under 30 år uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse for derved at undgå en stigning i tilgangen af personer på offentlig forsørgelse. Furesø kommunes ungeindsats er beskrevet i afsnit 2.3. på s. 13 i Beskæftigelsesplan Side 5 i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands rapports Arbejdsmarkedet i tal. 1. halvår 2012, maj Side 9 i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands rapports Arbejdsmarkedet i tal. 1. halvår 2012, maj Side 13 i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands rapports Arbejdsmarkedet i tal. 1. halvår 2012, maj

9 Udfordringer i forhold til ministermål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Ifølge den tekniske fremskrivning for Furesø kommune forventer beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, at tilgangen til permanente forsørgelsesordninger vil være uændret i december 2013, hvorfor målet om en maksimal tilgang på i alt 109 fuldtidspersoner fastholdes. Fra marts 2011 til marts 2012 steg antallet af personer på kontanthjælp fra 570 til 604, hvilket svarer til en stigning på 6 pct. Østdanmark oplevede en udvikling på 7 %. I samme periode faldt antallet af førtidspensionister fra 1065 til 1064, hvilket var et fald på under én promille, som skal ses i sammenhæng med et fald i hele landet på - 3 pct. Furesø kommune igangsætter i 2012 en analyse, der har til formål at afdække tilgangen til førtidspension i kommunen i sammenligning med andre kommuner i klyngen. Udfordringer i forhold til ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har i deres forudsætningspapir beregnet en teknisk fremskrivning af de fire ministermål for Furesø Kommune og Østdanmark. Af denne fremgår det, at Østdanmark forventes at kunne reducere arbejdskraftreserven med 8,5 pct. fra december 2010 til december Furesø kommune har i lighed med Østdanmark gennem 2011 oplevet en stigning i langtidsledigheden for jobklare ledige. Stigningen har været større i Furesø end i Østdanmark og tallene på Jobindsats.dk afspejler, at A-kasserne, 3F, Krifa og HK er særligt berørte af langtidsledigheden. Furesø kommune vil således skulle reducere antallet af fuldtidspersoner i arbejdskraftreserven fra 589 personer i marts 2012 til 575 personer i december Pr marts 2012 udgjorde arbejdskraftreserven 587 personer i Furesø kommune fordelt på 428 A-dagpengemodtagere og 159 Kontantmodtagere. På baggrund af tallene for marts 2012, vil kommunen opfylde regionens mål for 2013, hvis arbejdskraftreserven frem mod december 2013 reduceres med 16 personer til 571 personer. Indsatsen i Furesø kommune for at bringe ledige hurtigt tilbage i job og dermed begrænse antallet af langtidsledige personer mest muligt beskrives i Beskæftigelsesplan 2013 afsnit 2.3., s. 15. Udfordringer i forhold til ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Erhvervsstrukturen i Furesø er kendetegnet ved størst koncentration af mindre og mellemstore virksomheder inden for varierende brancher. Udviklingen i lokale arbejdspladser i Furesø kommune fordelt på arbejdsområde og branche ses af nedenstående oversigt, hvoraf fremgår, at der over en femårig periode med finanskrisen som vigtig forklaringsfaktor, er sket en samlet reduktion i antallet af arbejdspladser på fra i 2006 til i Af nedenstående oversigt hentet fra Danmarks Statistik ses eksempler på en markant tilbagegang i beskæftigelsesmuligheder inden for især industrien. Det markante fald i arbejdspladser under elektronikindustri skal forklares med flytningen af høreapparatproducenten Widex i Den markante nedgang i antallet af arbejdspladser under Offentlig administration, forsvar og politi siden 2008 forklares med lukningen af Flyvestation Værløse. 9

10 10

11 Beskæftigede (arbejdssted) efter område, branche (DB07) og tid Branche A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri CB Tekstil- og læderindustri CC Træ- og papirindustri, trykkerier CD Olieraffinaderier mv CE Kemisk industri CF Medicinalindustri CG Plast-, glas- og betonindustri CH Metalindustri CI Elektronikindustri CJ Fremst. af elektrisk udstyr CK Maskinindustri CL Transportmiddelindustri CM Møbel og anden industri mv D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G Handel H Transport I Hoteller og restauranter JA Forlag, tv og radio JB Telekommunikation JC It- og informationstjenester K Finansiering og forsikring L Ejendomshandel og udlejning MA Rådgivning mv MB Forskning og udvikling MC Reklame og øvrige erhvervsservice N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service O Offentlig administration, forsvar og politi P Undervisning QA Sundhedsvæsen QB Sociale institutioner R Kultur og fritid S Andre serviceydelser mv X Uoplyst aktivitet I alt Kilde: Danmarks Statistik. 11

12 De elleve største private virksomheder i Furesø Kommune beskæftiger i alt personer (2011-tal). Firmanavn Ansatte Branchebetegnelse Pen-Sam Liv Aasted ApS Hareskov Elektric A/S Gerresheimer Vaerloese A/S 349 Konferencecentre og kursusejendomme 230 Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustrien 121 El-installation 104 Fremstilling af plastemballage E. Sæther A/S 79 Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik FC Nordsjælland A/S Sæther Nordic A/S Hans Henning Nielsen A/S Wexøe A/S Unisys A/S Blendex A/S Ansatte i alt Sportsklubber 70 Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik 68 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed 56 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr 53 Engroshandel med computere, ydre enheder og software 53 Fremstilling af glasfiber Kilde: NN Erhverv baseret på oplysninger fra CVR-registret - Det Centrale Virksomhedsregister. I forhold til rekrutteringsmønstre søger virksomhederne ofte arbejdskraft indenfor deres specifikke brancheområde. Det betyder få ansættelser ad gangen. De lokale virksomheder i Furesø kommune har dog ofte en række andre typer jobs, f. eks kantine, rengøring, kontor, salg, grønne områder osv. Gennem en tæt og kontinuerlig kontakt til de lokale virksomheder åbner Jobcenter Furesø for flere muligheder for, at virksomhederne rekrutterer bredest muligt og på tværs af brancher. En særlig udfordring består i at rekruttere højtuddannet fagspecifikt personale blandt arbejdskraftreserven i kommunen. Derfor tilbyder Jobcentret de lokale virksomheder gratis annoncering af stillingsopslag på internettet for derigennem at optimere adgangen til puljen af kvalificerede ansøgere. Jobcenter Furesø har til opgave at formidle kontakt mellem en sammensat ledighedsportefølje af borgere med vidt forskellig uddannelsesmæssig- og arbejdsmæssig baggrund. Vi har derfor opbygget og vedligeholder et stærkt netværk blandt alle typer virksomheder. Jobcenter Furesø er særligt opmærksom på udfordringer i forhold til konjunktur- og sæsonvariationer i udbud/efterspørgsel i forhold til at være på forkant med situationen og kunne levere arbejdskraft, når den efterspørges. Samt udnytte muligheden for at skabe opmærksomhed i virksomhederne på det udbud af kvalificeret arbejdskraft, vi aktuelt stiller til rådighed. Virksomhederne i Furesø ønsker ofte at rekruttere lokalt og er blevet mere åbne overfor Jobcentret som samarbejdspartner. Udfordringerne på det lokale arbejdsmarked i Furesø kommune kræver, at Jobcenter Furesø er synlig i de lokale virksomheder for herigennem at opnå en værdifuld viden om rekrutteringsbehovene samt opbygge en tradition for, at virksomhederne henvender sig til Jobcenter Furesø, når de skal rekruttere. Som supplement til det tætte samarbejde med de lokale virksomheder arbejder Furesø kommunes Jobcenter på at skabe et samarbejde med relevante virksomheder i omegnskommuner i Nordsjælland, såvel som et samarbejde med andre jobcentre omkring rekruttering af relevante kandidater nu også i henhold til etablering af virksomhedscentre. 12

13 Udfordringer i forhold til særlige lokale mål: Særligt lokalt mål: Arbejdsfastholdelse særligt for borgere med ikke-vestlig baggrund i Furesø Kommune I en artikel fra 25. maj 2012 skriver Ugebrevet A4 om effekten af de senere års økonomiske tilbagegang særligt for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Til sammenligning med danske ledige, har indvandrere med ikke-vestlig baggrund langt sværere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når de først er blevet ledige. En af årsagerne skal forklares med en signifikant lavere uddannelsesgrad for den etniske arbejdskraft/ arbejdskraftreserve. Indvandrere i Furesø arbejder typisk i lavtlønnede industri- og servicejobs, hvor kravene til sprogkundskaber og kontakt til danskere er lavere. Det begrænser indvandrernes mulighed for at oparbejde og vedligeholde erhvervsgivende kvalifikationer, opbygge netværk samt generelt være synlig på det aktuelle lokale arbejdsmarked. 8,4 pct. af befolkningen i Furesø Kommune har en baggrund fra et ikke-vestligt land (heraf 5,6 % med indvandrere og 2,8 pct. efterkommere). Det svarer til borgere med flygtninge/indvandrerbaggrund. Der er således relativt flere borgere med etnisk minoritetsbaggrund i Furesø Kommune end i hele landet, hvor borgere med ikke-vestlig baggrund udgør 6,6 pct. af befolkningen. Tilgangen til førtidspensionistområdet har været kraftigt stigende blandt Furesø borgere med anden etnisk baggrund end dansk. I perioden er antallet steget med 71 pct., mens ny tilgangen er faldet for personer med dansk baggrund. Samtidig er en større andel flygtninge/indvandrer borgere sygemeldte eller er langvarige modtagere af kontanthjælp. Det kan medføre, at ny tilgang til førtidspensionssystemet i årene fremover stiger, hvis ikke Furesø Kommune udvikler forebyggende indsatser. 7 Særligt lokalt mål: Begrænsning af borgere som mister retten til A-dagpenge Den 16. juni 2010 vedtog Folketinget den lov om ret til a-dagpenge, som begrænser borgernes dagpengeret fra fire til to år. Loven trådte i kraft 1. juli 2010, og konsekvenserne af den nye dagpengereform vil blive synlig efter 1. januar På grund af den reducerede dagpengeperiode må det forventes, at flere borgere kan komme i risiko for at miste dagpengeretten, hvorfor jobcentret gennemfører en særlig indsats for at minimere antallet af langtidsledige borgere. En ikke ubetydelig andel af denne målgruppe er også dækket ind i forrige lokale mål om arbejdsfastholdelse. Da der er risiko for at en andel af disse ledige ikke vil have ret til offentlig forsørgelse, skal der gøres en særlig indsats, se afsnit under pkt s. 16. Særligt lokalt mål: Begrænsning af antallet af sygedagpengemodtagere > 26 uger Furesø Kommune ser i 2012 en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere i forløbet fra uger samt i antallet af borgere med sygemelding på > 52 uger. For at imødegå denne tilgang, iværksættes en række særlige initiativer i 2012 og Initiativerne er beskrevet under pkt s. 16. Særligt lokalt mål: Øget indsats for at styrke lære-/praktikpladsordninger. I Ungeenheden opleves et voksende behov for lære- og praktikpladser til unge, sådan at de kan få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dette behov imødegås med en række særlige initiativer målrettet kontakten til lokale virksomheder, hvor lære- og praktikpladser skal opdyrkes. Initiativerne er beskrevet under pkt s Kilde: Analyse fra LG Indsigt: Arbejdsmarkedssituationen for etniske minoriteter i Furesø Kommune i perioden

14 2.3. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats I nedenstående kapitel ridses den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats op i forhold til de særlige udfordringer som Furesø Kommune står over for. Den borgerrettede indsats Kommunen skal beskrive, hvilken strategi og indsats der iværksættes i forholdt til borgerne for at sikre opfyldelse af de udmeldte beskæftigelsespolitiske mål. Kommunen planlægger at sikre, at flere unge under 30 år uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kommunen planlægger at yde bedre hjælp til personer på kanten at arbejdsmarkedet så færre mennesker kommer på permanent offentlig forsørgelse, dvs. at begrænse antallet af mennesker på førtidspension. Kommunen planlægger at bringe ledige hurtigt tilbage i job og dermed begrænse antallet af langtidsledige personer mest muligt. Kommunen planlægger igennem en tættere kontakt til og styrket dialog med lokale virksomheder at styrke samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen for at sikre, at flere unge under 30 år uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. (Mål 1) I 2011 etablerede Furesø Kommune en ungeenhed, Furesø Ung Uddannelse og Arbejde (FUUA) som et projekt for at styrke indsatsen for de årige. Projektet er en del af Furesø kommunes forebyggelsesstrategi som leverer en særlig indsats for målgruppen udsatte unge. Projektet fortsætter frem til medio FUUA etablerer et målrettet kontaktforløb med alle unge ledige borgere, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Målet er at tilbyde alle udsatte unge ledige borgere en uddannelsesplan og gennem en helhedsorienteret indsats i særlig grad motivere og støtte de unge til at påbegynde en erhvervsuddannelse. Hvor det er et behov, tilbydes de unge støtte undervejs i uddannelsesforløbet. Hvis uddannelse viser sig ikke at være en mulighed, lægges jobplaner for de udsatte unge ledige borgere, for at de derigennem sikres en bedre mulighed for varig beskæftige på arbejdsmarkedet. Indsatsen fra FUUA sker i samspil mellem alle relevante fagkompetencer, forvaltninger og med støtte fra øvrige aktører f.eks. igennem parallelle indsatser. Jobcenter Furesø opretter mentorforløb i de sager, hvor kontakten mellem den unge og jobcentret opfattes som særlig afhængig af tæt opfølgning for at sikre, at den enkelte unge fastholdes i uddannelse. Kontaktforløbene er individuelt tilrettelagt, i mange tilfælde med flere opfølgninger pr. uge. Alle forløb registreres i Opera og der følges op på udslusningsgrad mv. herunder uddannelsesgraden som led i at følge retningslinjerne fra ministermål 1. 14

15 Mentorstøtteordninger er en strategisk og målrettet indsats som Jobcenter Furesø bruger til at sikre højere grad af fastholdelse af unge ledige uden ungdomsuddannelse, når disse som led i deres personlige uddannelsesplan begynder på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Erfaringer med unge ledige, der påbegynder en kortere erhvervsuddannelse er, at en særlig udfordring for gruppen er at gennemføre uddannelsen. Derfor tilbydes de unge under uddannelsen som efterværn en mentorstøtteordning af 3 måneders varighed. Mentoren arbejder både med de unges faglige og personlige motivation. Jobcenter Furesø arbejder med et nyt koncept, hvor der en dag ugentligt tilknyttes en fast mentor på uddannelsesstedet, eksempelvis Erhvervsskolen, for at forankre og styrke samarbejdet mellem Jobcentret og uddannelsesstedet. For at fremme aktiverings- og beskæftigelsesindsatsen målrettet unge ikke-forsikrede ledige borgere i aldersgruppen år, sætter Jobcenter Furesø ind med et helhedsorienteret tiltag. Det strategiske sigte er at styrke de unges oplevelse af værdien ved at arbejde for egen forsørgelse. Samtidig er målet, at de unge opnår bedre forståelse for, hvordan de styrker deres muligheder fra ufaglært til faglært. Under navnet Grøn Aktivering indleder Furesø Kommune en tværgående indsats mellem Jobcentret, Center for Social og Sundhed og Center for Drift og Teknik samt relevante lokale institutioner og virksomheder. Der etableres bl.a. offentlige/private partnerskaber. Grøn Aktivering tilbyder unge ledige ikke-forsikrede borgere fra matchgruppe 1 og 2 muligheden for snusepraktik, som skal hjælpe den unge med at afklare og fokusere individuelle uddannelsesplan. Forløbet udgøres af 4 dages praktik eksempelvis på kommunens driftsgård, hvor den unge følger driftsgårdens personale på arbejdsopgaver, der hører under den daglige drift. En dag om ugen er den unge tilknyttet Jobcenter Furesø, hvor der arbejdes på den individuelle uddannelsesplan. Forløbets varighed varierer tilpasset hvornår den enkelte unge kan påbegynde den valgte erhvervsuddannelse. Et andet eksempel er tilbud om praktik i en lokal produktionsvirksomhed, som har indgået kontrakt med Jobcenter Furesø om etablering af et virksomhedscenter. Den unge prøver kræfter med forskellige håndværksfag med faglærte mentorer. Jobcenter Furesø arbejder aktuelt på at etablere virksomhedscentre med andre relevante lokale virksomheder, således at flere unge ledige i matchgruppe 1 og 2 kan tilbydes praktikpladser. De første elementer af aktiverings- og beskæftigelsesindsatsen målrettet unge ikke-forsikrede ledige iværksættes medio For at fremme indsatsen for årige vil vi udarbejde en analyse af segmentet op til 30 år. Hvordan karakteriseres målgruppen og hvilke barrierer gør, at der er en overledighed i gruppen i Furesø? I forlængelse af analysen tilpasses indsatsen med udgangspunkt i, at få opkvalificerede dele af målgruppen og i højere grad at få unge ansat i virksomhederne. Indsatsen vil være individuelt baseret og særligt for ufaglærte unge sætte fokus på erhvervs- og uddannelsesvejledning samt virksomhedsnær aktivering. Der vil være en særlig opmærksomhed omkring brug af mentorforløb, som kan sikre fastholdelse af unge både i forbindelse med jobrettede- og fagligt opkvalificerende kursus/uddannelsesforløb. Kommunens Lokale Beskæftigelsesråd anbefaler, at Jobcentret prioriterer, at 1-2 jobkonsulenter med en udadvendt, opsøgende rolle i forhold til virksomhederne løbende præsenterer virksomhederne for en opdateret portefølje af de unge, der har behov for en praktikplads. En anden anbefaling fra Det Lokale Beskæftigelsesråd er, at der tænkes i at træne unge til at være rollemodeller, sådan at de kan sælge sig selv i forhold til lokale virksomheder. Træningen tænkes workshopbaseret med fokus på at styrke selvværd samt såkaldte elevatorsamtaler : korte samtaler, hvor den unge evner at præsentere sig selv virksomhedsrettet. En foreløbig effekt af ungeindsatsen er, at der opleves en høj aktiveringsgrad, hvilket på sigt forventes at give grundlag for overgang til uddannelse. 15

16 Indsatsen for bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet for at begrænse tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (førtidspension) (Mål 2) I 2012 igangsatte kommunen en styrket indsats over for borgere med længerevarende ledighed i risiko for at overgå til permanente forsørgelsesordninger. Indsatsen tager udgangspunkt i en meget tæt og individuel opfølgning på den enkelte borger med intensive vejledningssamtaler og jobsamtaler. Dette kombineres med handleplaner i form af faglig opkvalificering og/eller virksomhedsnære tilbud. Staten yder støtter til denne indsats i Et særligt fokusområde er indsatsen for de borgere, som kommunen møder via deres sygemelding fra arbejdet, og hvor arbejdsfastholdelsesinitiativer skal sikre, at varigheden af sygdomsforløbet begrænses og tilknytning til arbejdsmarkedet bevares. Dette sker eksempelvis på kommunens arbejdspladser ved, at Jobcentrets aktør på fastholdelsesindsatsen samarbejder intensivt med det lokale arbejdssted, hvorfra borgeren er sygemeldt. Furesø Kommune kobler dette med det generelle lægesamarbejde, eks. ved at understøtte praktiserende læger i kommunen med viden om mulighederne for deltidsraskmeldinger. Ultimo 2012 vil Jobcentret via workshops og på baggrund af anbefalinger fra en analyse af Førtidspensionsområdet (nærmere beskrevet på s. 17 under særlige lokale mål) udvikle og indarbejde nye metoder til at fastholde borgere på arbejdsmarkedet og derigennem reducere tilgangen til Førtidspension. Kommunens lokale beskæftigelsesråd anbefaler et øget fokus på indsatsen målrettet borgere på ledighedsydelse over 18 år. Rådet anbefaler endvidere, at der ses på effekterne af en øget anvendelse af revalidering. Indsatsen for at bringe ledige hurtigt tilbage i job og dermed begrænse antallet af langtidsledige personer mest muligt. (Mål 3) Jobcentret er partner i perioden primo 2013 i et Nordsjællandsk rammeudbud med henblik på at indgå aftaler med eksterne aktører, sådan at ledige borgere støttes i at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Aktørerne anvendes blandt andet til indsatsen for at aktivere borgere med henblik på vejlednings-, afklaringsog jobsøgningsaktiviteter samt indsatsen med at etablere virksomhedsnære tilbud. Med afsæt i de lovende resultater af projekt Job- og Uddannelsesparat, som er et samarbejde mellem revacentret BOMI, Erhvervsskolen Nordsjælland og Jobcenter Furesø, og hvor målgruppen er langtidsledige borgere, der tilbydes en håndholdt, individuel indsats med kombineret personligt samtaleforløb og erhvervspraktik, påtænker Jobcentret et videre samarbejde i Med start i august 2012 og frem til august 2013 er Jobcenter Furesø en del af indsatsen Brug for Alle med midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Målgruppen er ikke-forsikrede borgere i match 3 gruppen og indsatsen har særligt fokus på den tværfaglige og helhedsorienterede indsats. En andel af de forsikrede langtidsledige er karakteriseret ved at have andre barrierer end blot manglende faglige kompetencer. Jobcentret vil derfor gennemføre en særlig indsats for at disse langtidsledige får mulighed for at overvinde barriererne. Indsatsen tænkes gennemført i samarbejde mellem Jobcenter, aktør og A-kasser. 16

17 Jobcentret har særlig fokus på at etablere kombinationsforløb målrettet den virksomhedsrettede indsats og faglige opkvalificering. I 2013 er der indgået partnerskabsaftale med Furesø Kommunes Center for Drift og Teknik om øget brug af løntilskuds- kombineret med jobrotationsordningen. Dette betyder, at en andel af ledige borgere omfattet af arbejdskraftreserven får mulighed for praktisk erfaring inden for specifikke fagområder, faglig opkvalificering og tilbud om ordinære jobs via rotationsordningen. I 2012 er der endvidere startet et jobrotationsforløb med private arbejdsgivere, i forbindelse med at Jobcentret skal have medarbejdere igennem et længere kompetenceudviklingsforløb. Jobcentret vurderer, at indsatsen overfor gruppen af langtidsledige kan styrkes igennem samarbejdsaftaler med A-kasser, uddannelsesinstitutioner og virksomheder for herigennem at forebygge langtidsledighed. En særlig målgruppe, som jobcentret er opmærksom på efter anbefaling fra kommunens Lokale Beskæftigelsesråd, er indsatsen målrettet ledige akademikere. Indsatsen for igennem en tættere kontakt til og styrket dialog med lokale virksomheder at styrke samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen. (Mål 4) På et Strategiseminar afholdt af Furesø kommunes Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i april 2012 med deltagelse fra repræsentanter fra erhvervslivet, det lokale beskæftigelsesråd og byrådet blev Beskæftigelsespolitikkens strategiske rolle nationalt og lokalt for Furesø Kommunes udfordringer på beskæftigelsesområdet drøftet og der blev givet en række anbefalinger til det fortsatte samarbejde mellem Jobcentret og de lokale virksomheder. Anbefalingerne peger på at styrke en række indsatser i 2013 og fremadrettet. Jobcenter Furesø prøver at matche virksomhedernes behov. I forbindelse med den økonomiske krise opleves afskedigelser og lukninger af lokale virksomheder. Derfor har Jobcentret justeret indsatsen i forhold til virksomhederne og bl.a. etableret vejledningsdage for afskedigede ansatte, netværksdeling til andre lokale virksomheder med det formål at tilbyde afskedigede medarbejdere i en virksomhed ansættelse i andre lokale virksomheder. Virksomhedscentre etableres på rigtige arbejdspladser, hvor op til 4 kontanthjælpsmodtagere pr. virksomhedscenter integreres i virksomhedens opgaveløsning. Målet er at bane vejen for, at mennesker på kanten af arbejdsmarkedet kan komme i beskæftigelse i lokale virksomheder i det, der kan betragtes som reel arbejdsprøvning og med muligheder for at overgå til ordinær beskæftigelse. Aktuelt har Jobcenter Furesø etableret 5 virksomhedscentre. Målet er at øge antallet af virksomhedscentre i løbet af de kommende år, for at give borgere på kanten af arbejdsmarkedet bedre muligheder for at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret har tidligere iværksat Club 100, som nu er udvidet til Club 200. Indsatsen dækker kontakt og samarbejde mellem Jobcenter Furesø og 200 af kommunens lokale virksomheder. Ved at øge antallet af virksomhedskontakter og styrke dialogen optimeres en bredspektret strategi for at finde det nødvendige antal praktik- og private løntilskudspladser. Fra 2012 omfatter virksomhedskontakten en spørgeskemaundersøgelser om beskæftigelsesforhold, der rundsendes kvartalsvist til ca virksomheder. I 2013 iværksættes en virksomhedsrettet kampagne for at øge samarbejdet med de lokale virksomheder og styrke kendskabet til Jobcenter Furesøs tilbud til virksomhederne. Kampagnematerialet, som udsendes til virksomhederne hvert kvartal, indeholder en afdækkende beskæftigelsesundersøgelse omkring den enkelte 17

18 virksomhed samt et indstik omkring forskellige målgrupper, hvor Jobcenter Furesø inviterer virksomhederne til at samarbejde med os. Virksomhederne er derfor altid opdateret med indsatsområder og målgrupper hvor vi mangler virksomhederne til samarbejde. Jobcenter Furesø er i løbende dialog med virksomhederne omkring rådgivning til at ansætte personer på særlige vilkår igennem særlige ordninger: løntilskud, virksomhedspraktik, fleksjob, elevpladser, jobrotation og lignende. Men også omkring rekruttering til ordinære jobs. Ordinære stillinger videreformidles hurtigt til jobcenteret, således at stillingerne så vidt muligt besættes med ledige furesøborgere. Virksomhedskontakten sker på baggrund af personlige fremmøder i virksomhederne, telefonisk kontakt og ved kontakt med Furesø Erhvervsforening. Der arbejdes målrettet med at styrke tilgængelighed og hurtig respons i kontakten til virksomhederne. Anvendelse af sociale klausuler. Med formålet at styrke den gensidige forpligtelse på at forebygge langtidsledighed anbefaler Det Lokale Beskæftigelsesråd i Furesø, at Jobcentret anvender sociale klausuler, når der indgås samarbejdsaftaler på beskæftigelsesindsatsen. Dette gælder både samarbejdet på tværs af forvaltninger i Furesø Kommune såvel som samarbejde med offentlige og private aktører. Eksempler på aktiviteter, hvor de sociale klausuler anvendes, er når der skal skaffes praktikpladser. Voksenlærlingeordningen. I forhold til virksomhedsindsatsen er der særligt behov for at øge fokus på voksenlærlingeordningen med serviceinfo til virksomhederne om, hvad ordningen koster og hvad udbyttet er for kommunen. Furesø Kommune har i 2012 kørt en voksenlærlingekampagne som et eksempel på en udadvendt, virksomhedsrettet indsats. Tilsvarende udadvendte aktiviteter vil præge Jobcentrets indsats i Kommunens øvrige lokale mål Særligt lokalt mål: Begrænsning af borgere som mister retten til A-dagpenge Den 16. juni 2010 vedtog Folketinget den lov om ret til a-dagpenge, som begrænser borgernes dagpengeret fra fire til to år. Loven trådte i kraft 1. juli 2010, og konsekvenserne af den nye dagpengereform vil blive synlig efter 1. januar På grund af den reducerede dagpengeperiode må det forventes, at flere borgere kan komme i risiko for at miste dagpengeretten, hvorfor jobcentret gennemfører en særlig indsats for at minimere antallet af langtidsledige borgere. En ikke ubetydelig andel af denne målgruppe er også dækket ind i forrige lokale mål om arbejdsfastholdelse. Da der er risiko for at en andel af disse ledige ikke vil have ret til offentlig forsørgelse, skal der gøres en særlig indsats, se tidligere beskrivelse af indsatsen for at begrænse tilgangen af langtidsledige s. 15. Særligt lokalt mål: Begrænsning af antallet af sygedagpengemodtagere > 26 uger Furesø kommunes indsats for en bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet (ministermål 2) beskrives under afsnit 2.3. i Beskæftigelsesplan 2013 s. 14. I forlængelse af indsatsen under ministermålet har Furesø kommune en særlig lokal indsats målrettet sygedagpengemodtagere i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Jobcentrets sygedagpengeafdeling har indgået et tæt samarbejde med en privat aktør. Samarbejdet skal styrke en særlig indsats omkring fastholdelse af medarbejdere i job og samtidig fokusere på de deltidssygemeldte. Aktørfirmaet vil ligeledes få til opgave at sikre at Kommunens egne institutioner samt erhvervsliv er opdaterede på de muligheder der er for fastholdelse af medarbejdere ved sygdom. Samlet set vil dette 18

19 resultere i en reducering af de sygemeldte borgere med varighed uger og et serviceløft over for vores egne institutioner og virksomheder. Furesø kommune igangsætter i 2012 en analyse, der har til formål at afdække tilgangen til førtidspension i kommunen i sammenligning med andre kommuner i klyngen. Fokus er på at kortlægge volumen, tilkendelsesmønstre, typiske karakteristika ved borgere, der tilkendes førtidspension, økonomiske potentialer på førtidspensionsområdet, kommunens indsats over for risikogrupperne på tværs af sektorer mv. Furesø Kommune ønsker at anvende analysen som afsæt for at udvikle nye arbejdsmetoder og værktøjer til en bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet som skal anvendes i indsatsen for at reducere tilgange til permanent offentlig forsørgelse. Metoderne vil tilsvarende blive indarbejdet i fastholdelsesindsatsen målrettet borgere med ikke-vestlig baggrund, som er omfattet af et af kommunens øvrige særlige mål. Særligt lokalt mål: Arbejdsfastholdelse særligt for borgere med ikke-vestlig baggrund i Furesø Kommune Blandt borgere med ikke-vestlig baggrund er der øget risiko for tilgang til førtidspensionssystemet. I 2011 igangsatte kommunen en styrket indsats over for borgere med længerevarende ledighed, hvor en relativ stor andel af disse er borgere med ikke-vestlig baggrund. Indsatsen tager udgangspunkt i en meget tæt og individuel opfølgning af den enkelte borger med intensive vejlednings- og jobsamtaler kombineret med handleplaner i form af faglig opkvalificering og /eller virksomhedsnære tilbud. Jobcentret vil i 2012 fortsætte med at fokusere på bringe denne målgruppe tættere på det ordinære arbejdsmarked kombineret med kommunens virksomhedsindsats. Projektet afsluttes primo 2013 og jobcentret vil inddrage erfaringerne fra integrationsprojekt i den fremtidige indsats. Særligt lokalt mål: Øget indsats for at styrke praktik/lærepladsordninger. Der vil som allerede nævnt på side 16 i 2013 blive iværksat en særlig lokal kampagne målrettet virksomheder, både de som er en del af Club 200 og øvrige relevante virksomheder. Formålet med kampagnen er at skaffe praktik- og lærepladser. Formanden for kommunens Beskæftigelses- og Integrationsudvalg har allerede medio 2012 varslet, at der er øget fokus på netop denne indsats, der har til formål at styrke unge borgeres mulighed for at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et muligt bud på en løsning er at anvende kombinationsforløb, hvor privat/offentlige virksomheder deles om en praktikant. Det er en oplagt mulighed, at Furesø kommune indgår i et kombinationsforløb enten internt på tværs af forvaltninger eller med en ekstern virksomhed. Det særlige lokale mål ligger i forlængelse af ministermål 1 og 4. 19

20 2.4. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget 2012 Budget 2013 mio. kr. * mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto , gruppering ) 23,3 21,7 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Udgifter (konto samt ) 52,0 57,8 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto ) Antal helårspersoner Enhedsomkostning Revalidering Udgifter (konto ) 4,2 3,5 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs) Udgifter (konto ) 53,5 53,2 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Sygedagpenge Udgifter (konto ) 57,6 63,4 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Mentorordning Udgifter (konto og 017) 2,8 2,0 Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunale bidrag ** Udgifter (konto ) 11,2 2,1 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Dagpenge i aktive perioder og under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kommunale bidrag ** Udgifter (konto ) 7,0 10,4 Antal helårspersoner

21 Enhedsomkostning Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunale bidrag ** Udgifter (konto ) 22,0 32,6 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunale bidrag ** Udgifter (gruppering ) 2,0 0,0 Antal helårspersoner 10 0 Enhedsomkostning Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering ) 6,2 5,4 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter (konto , gruppering 106) 8,5 16,2 Antal helårspersoner Enhedsomkostning Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (konto , gruppering ) 0,7 0,4 Antal helårspersoner - - Enhedsomkostning - - Jobrotation Udgifter (konto , gruppering ) 0,0 2,0 Antal helårspersoner 0 7 Enhedsomkostning Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige ** Driftsudgifter (konto , gruppering 005) 0,0 0,1 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Driftsudgifter (konto , gruppering 006) 0,2 0,1 Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto , gruppering ) 0,7 0,9 Antal helårspersoner - - Enhedsomkostning - - Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2012 Budget 2013 mio. kr. * mio. kr. * Administrationsudgifter vedrørende jobcentre og pilotjobcentre Udgifter (konto ) 14,6 14,3 LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats * Opgørelsen omfatter udgifter og indtægter (dranst 1), men før statsrefusion (dranst 2). Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr. på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses et budget på 1,9 mio. ** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det alene kommunens medfinansieringsbidrag, der fremgår, og ikke a-kassens/statens udgift. 21

22 Tillæg nr. 1 til beskæftigelsesplanen 2013 Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2013 Ministermålene: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på 29,7 pct., svt. en stigning på 6 procentpoint fra december 2011 til december Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 43 personer i december 2013 (rullende år), svt. et fald på 51,5 pct. fra december 2011 til december Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 250 personer (antal personer) i december 2013, svt. et fald på 12,9 pct. fra december 2011 til december Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. I 2013 iværksættes en virksomhedsrettet kampagne for at øge samarbejdet med de lokale virksomheder og for at styrke kendskabet til Jobcenter Furesøs tilbud til virksomhederne. Kampagnen indeholder en afdækkende beskæftigelsesundersøgelse omkring den enkelte virksomhed samt et indstik omkring forskellige målgrupper, hvor Jobcenter Furesø inviterer virksomhederne til at samarbejde med os. Club 200 videreføres Antallet af virksomhedscentre og antallet af personer i virksomhedscentre øges. Der etableres et markedsføringssystem (CRM) for at skabe en mere systematisk tilgang til det virksomhedsopsøgende arbejde. Lokale mål: 1. Begrænsning af borgere som mister retten til A-dagpenge 2. Begrænsning af antallet af sygedagpengemodtagere > 26 uger 3. Særligt lokalt mål: Arbejdsfastholdelse særligt for borgere med ikke-vestlig baggrund i Furesø Kommune 4. Særligt lokalt mål: Øget indsats for at styrke praktik/lærepladsordninger. 22