Frihedens svimlende skrøbelighed:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frihedens svimlende skrøbelighed:"

Transkript

1 Frihedens svimlende skrøbelighed: En sam m enlignende læsning af Kierkegaards og R icoeurs udlægning af fortællingen om syndefaldet i Genesis 3 Iben Damgaard Syndefaldsfortællingen spiller en afgørende rolle i både Kierkegaards og Ricoeurs antropologiske overvejelser over den menneskelige friheds skrøbelighed. Udlægningen af fortællingen er da også for begges vedkommende at finde i et af deres antropologiske hovedværker; for Kierkegaards vedkommende i Begrebet Angest (1844) og for Ricoeurs i La Symbolique du Mal (1960), der sammen med L!komme faillible udgør anden del af værket om viljens filosofi: Philosophie de la volonté. Finitude et culpabilité. Det fælles udgangspunkt er, at Adam er et menneske med samme grundvilkår som os. Fortællingens tematisering af menneskets frihed og ikke mindst af menneskets tvetydige forhold til denne frihed kan således vise os noget alment om den menneskelige eksistens. Fortællingen om syndefaldet er så antropologisk central, fordi den med afsæt i negativiteten belyser menneskets frihed ud fra tabet af friheden i syndens ufrihed. Det ondes problem spiller en hovedrolle i dramaet om den menneskelige frihed. Ricoeurs udlægning er i høj grad inspireret af Kierkegaard, men skiller sig også afgørende ud fra Kierkegaard. Gennem en analyse af først Kierkegaards og dernæst Ricoeurs udlægning af syndefaldsfortællingen vil jeg trække den problemstilling frem, som viser den afgørende forskel i deres opfattelse af syndefaldet. Forskellen viser sig i tolkningen af slangen. Slangen synes at symbolisere, at fristelsen kommer udefra, og at det onde altså allerede er i verden udenfor Adam forud for Adams første synd. Haufniensis gør op med en sådan forståelse af slangen, der underspiller syndens radikalitet ved at lade synden følge af noget andet. Ricoeur vil derimod vise, at slangen ikke bare kan reduceres til at være en ydre projektion af en konflikt i mennesket, idet slangen også symboliserer, at det onde allerede er i verden, og at mennesket synder, idet det lader sig forføre af det onde, som

2 det støder på i verden. Det, der står på spil i tolkningen af slangen, er altså spørgsmålet om syndens radikalitet. Når friheden segner om syndefaldsfortællingen i Begrebet Angest Kierkegaards tanker om syndefaldet udfolder sig polemisk imod de tolkninger af syndefaldet, der sætter Adam»phantastisk«udenfor historien ved at lade Adam være væsentlig forskellig fra ethvert senere individ.1man har haft den»fixe Idee«, at fortællingen om syndefaldet skødesløst kan betragtes som en myte, i hvilken Adam har anderledes vilkår end os. Man har således undladt at sætte sig selv på spil i spørgsmålet om, hvordan synden kom ind i verden, og dermed unddraget sig spørgsmålets etiske karakter. Det er den idé, som Begrebet Angest vil gøre op med. Kierkegaard, i skikkelse af pseudonymen Vigilius Haufniensis, pointerer derfor, at Adams første synd ikke adskiller sig kvalitativt fra noget senere menneskes første synd. Adams synd er den første synd, men den er hverken større eller mindre end andre menneskers synd.vi skal altså ikke på afstand betragte Adams synd som noget, der er helt forskelligt fra os selv, for vi kan ene og alene med os selv forstå, hvordan synd kom ind i verden. Men der er alligevel en forskel på Adams synd og vores synd, for syndigheden var ikke i verden, da Adam begik sit syndefald, hvorimod alle andre mennesker fødes ind i en verden, der allerede er præget af syndigheden, der ophobes gennem historien. Denne forskel er imidlertid kun en kvantitativ - ikke en kvalitativ forskel, fordi det enkelte menneskes første synd ikke forudsætter syndigheden. Vi tager først selv del i denne syndighedens historie i det øjeblik, hvor vi selv falder i synden.ved hvert enkelt menneskes første synd, kommer synden ind i verden. Det formulerer Haufniensis således:»idet Slægten nu ikke begynder forfra med ethvert Individ, faaer Slægtens Syndighed vel en Historie. D enne gaaer imidlertid frem i quantitative Bestemmelser, medens Individet i Qualitetens Spring deeltager i den«(sks 4, 3402). Uskylden tabes ved den enkeltes kvalitative spring, og det gælder for både Adam og os. M ed metaforen springet markerer Haufniensis, at synden er det diskontinuerlige, det radikalt nye, det pludselige, der ikke kan forklares ud fra noget forudgående. Denne understregning af synden som et spring gør op med den fortolkningstradition, der»negter Springet«ved at postulere, at syndigheden går forud for Adams synd, således at Adams synd følger naturligt af syndigheden. Faldet bliver derved en numerisk proces, hvor determinative faktorer ophobes, indtil de naturligt resulterer i faldet. Haufniensis sammenligner

3 denne måde at udlægge syndefaldet på med logikken i børneremsen:»pole een Mester, Pole to Mester Politi Mester«(SKS 4,339). Idet man lader synden følge af noget andet, har man ophævet begrebet synd, fordi man ikke længere ser synden som et kvalitativt spring, men gør syndefaldet til noget kontinuerligt (SKS 4, 345f.). Mod dette understreger Haufniensis, at synden ikke kom ind i verden som en følge af syndigheden. Synd kom ind i verden ved en synd, dvs. ved et kvalitativt spring, der som det absolut diskontinuerlige sætter skel mellem før og efter, mellem uskyld og skyld. Synden kan ikke udledes af noget forudgående, men Haufniensis søger at beskrive den psykologiske proces, der går forud for syndefaldet.3 Det gør han ved at se nærmere på fænomenet angst, der knytter sig til menneskets frihed på en tvetydig måde og viser sig som mellembestemmelsen mellem mulighed og virkelighed, mellem uskyld og skyld. Uskyldigheden opfattes i syndefaldsfortællingen som uvidenhed, idet fortællingen understreger, at mennesket endnu ikke har kendskab til forskellen mellem godt og ondt. Mennesket er en enhed af sjæl og legeme og uvidende om sin egen bestemmelse som ånd. Anden er endnu ikke vågnet, men den er alligevel til stede som drømmende, og denne drømmende ånd gør, at uskyldigheden ikke helt kan hvile i enheden af sjæl og legeme. Der er»noget Andet«, nemlig friheden og ånden, der skaber uro ved at antyde, at mennesket er noget andet og mere. Den drømmende ånd forstyrrer forholdet mellem sjæl og legeme og peger frem mod muligheden af, at ånden sætter sig igennem og bryder enheden, men det er stadig bare en mulighed, et intet, der fremkalder angst. Angst melder sig, idet forskellen mellem mig selv og mit andet, forstået som den jeg kunne blive, viser sig. Menneskets paradisiske tilstand i Edens have er altså ikke ren idyl, for der er noget i mennesket selv, der forstyrrer og skaber uro. Angst er en tvetydig magt, der retter sig ubestemt mod det, der både tiltrækker og frastøder; angsten er en»sympathetisk Antipathie og en antipathetisk Sympathie«(SKS 4, 348). Den ængstelige famlen efter noget, man endnu ikke ved hvad er, som både frister og ængster, kan man iagttage i børns»søgen efter det Eventyrlige, det Uhyre, det Gaadefulde«(SKS 4, 348). Anden forholder sig til sig selv i angst - angst for den ubestemte mulighed af at realisere friheden, der ikke betyder friheden til at vælge mellem godt og ondt, men friheden til at blive sig selv. Angst er:»frihedensvirkelighed som Mulighed for Muligheden«(SKS 4,348). Hvor frygt og begær retter sig mod noget bestemt, er angsten kendetegnet ved den radikale åbenhed, der knytter sig til frihedens mulighed. Syndefaldet kan ikke forklares, men det kan beskrives metaforisk, og

4 det gør Haufniensis med et billede af den drømmende ånd, der kredser om kring frihedens ængstende mulighed, der åbner sig som en afgrund foran mennesket: Den, hvis Øie kommer til at skue ned i et svælgende Dyb, han bliver svimmel. Men hvad er Grunden, det er ligesaa meget hans Øie som Afgrunden; thi hvis han ikke havde stirret ned. Saaledes er Angest den Frihedens Svimlen, der opkommer, idet Aanden vil sætte Synthesen, og Friheden nu skuer ned i sin egen Mulighed, og da griber Endeligheden at holde sig ved. I denne Svimlen segner Friheden. [...] I samme Øieblik er Alt forandret, og idet Friheden igjen reiser sig op, seer den, at den er skyldig. Imellem disse tvende Øieblikke ligger Springet, som ingen Videnskab har forklaret eller kan forklare (SKS 4, 365f.). Dette billede af mennesket foran en afgrund af mulighed spiller på angstens dobbelthed. Årsagen til svimmelheden kan ikke fikseres i hverken afgrunden eller øjet, for svimmelheden udløses, idet menneskets flakkende blik stirrer ned i afgrundens intethed uden at finde et fast holdepunkt. Uden noget orienteringspunkt bliver mennesket svimmel, det vakler og mister fodfæstet og griber da ud efter endeligheden at holde sig fast ved. Syndefaldet sker, idet friheden»segner«afmægtigt, og mennesket klamrer sig entydigt til det endelige. Syndefaldet er altså ikke menneskets bevidste valg mellem godt og ondt motiveret af et ondt begær, men derimod et diskontinuerligt spring, der ikke kan forklares:»i Angesten er Mulighedens selviske Uendelighed, der ikke frister som et Valg, men besnærende ængster med sin søde Beængstelse«(SKS 4,366). Der gives i verden intet tvetydigere end dette, siger Haufnienis, for:»den, der gjennem Angest bliver skyldig, han er jo uskyldig; thi det var ikke ham selv, men Angesten, en fremmed Magt, der greb ham, en Magt, han ikke elskede, men ængstedes for; - og dog er han jo skyldig, thi han sank i Angsten, som han dog elskede idet han frygtede den«(sks 4, 349). Skyldens tvetydighed grunder i angstens tvetydige karakter af passivitet og aktivitet. Angsten er udtryk for en grundlæggende passivitet, idet mennesket gribes af angsten; og dog er mennesket skyldigt, idet det lader sig gribe og friste af angstens besnærende søde beængstelse. I faldets øjeblik er ånden ikke længere drømmende, men skelsættende. Ånden sætter mennesket som syntese af sjæl og legeme, af endelighed og uendelighed. Det betyder, at mennesket i faldet skilles ud fra sig selv, og derved kommer til bevidsthed om sig selv som opgave for sig selv; nemlig som

5 den opgave, der ligger i at få de uensartede momenter, som det selv er et forhold imellem, til at hænge sammen i en syntese. Bevidstgørelsen sker i kraft af et brud, en adskillelse, hvor der sættes skel mellem et før og et efter; idet man er blevet en anden, end man var, kan man ikke komme bagom dette skel. Den voksne kan nok forestille sig barndommens verden, men altid kun med en anden bevidsthed end barnets. Den enkeltes historie begynder egentlig først i dette adskillelsens øjeblik, hvor den enkelte forskydes i forhold til sig selv og derved kommer til bevidsthed om sig. Haufniensis pointerer, at seksualitet ikke er synd, men idet synden kommer ind i verden, kommer også seksualiteten:»uden Synd ingen Sexualitet og uden Sexualitet ingen Historie [...] Først i det Sexuelle er Synthesen sat som Modsigelse, men tillige, som enhver Modsigelse, som Opgave, hvis H i storie i samme Øieblik begynder«(sks 4, 354). Idet individet kommer til bevidsthed om sig selv som et seksuelt væsen, konfronteres det med det modstridende i sig selv, og det er i kraft af denne bevidsthed, at individet får historie.4 Forbudet o g slangen Haufniensis diskuterer forholdet mellem forbudet og angst i syndefaldsfortællingen, hvor Gud siger til Adam:»træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!«(gen. 2,17). Adam er uvidende om forskellen mellem godt og ondt, og han forstår derfor ikke forbudet.5 Det er et gådefuldt ord for ham, der vækker angsten i ham, fordi det åbner for frihedens mulighed. Frihedens mulighed er ikke at kunne vælge mellem godt og ondt, for Adam er uvidende, og der kan derfor ikke være tale om et bevidst valg. Frihedens mulighed er:»den ængstende Mulighed af at kunne«(sks 4, 350). Adam har endnu ingen forestilling om, hvad det er, han kan, for det ville forudsætte den viden om godt og ondt, som først sættes i faldet. Det er kun muligheden a f at kunne, der vækkes, og den udtrykker en højere form for uvidenhed, for den antyder en viden, som Adam endnu ikke har forudsætning for at forstå. Den tvetydighed, som er så karakteristisk for angsten, potenseres i denne angst for den uendelige mulighed af at kunne, som forbudet vækker. Efter denne udlægning af forbudet konstaterer Haufniensis, at han har fulgt den bibelske fortælling, der lader forbudets røst komme udefra, hvilket har pint mangen en tænker gennem tiden:»den Vanskelighed er dog kun at smile ad. Uskyldigheden kan jo godt tale; forsaavidt eier den i Sproget Udtrykket for alt Aandeligt. Forsaavidt behøver man blot at antage, at

6 Adam har talet med sig selv«(sks 4, 351). Adam er uvidende om forskellen mellem godt og ondt og kan derfor ikke forstå forbudet, og den ufuldkommenhed i den bibelske fortælling, at den antager, at en anden taler til Adam om noget, han ikke forstår, forsøger Haufniensis at fjerne ved at antage, at Adam har talt med sig selv. Adam kan tale, men ikke nødvendigvis forstå, hvad han siger. Adam kan eksempelvis ikke forstå forskellen mellem godt og ondt, der imidlertid ligger indlejret i sproget, der har udtryk for alt åndeligt. Adam kan derfor tale om forskellen mellem godt og ondt, selvom han først kommer til at forstå den i kraft af den ændrede bevidsthed, der følger af den erfaring af skyld, som Adam far i syndefaldet. Haufniensis udlægning af forbudet betoner altså, at det gådefulde ord stammer fra Adam selv, for idet Adam behersker sproget, kan han formulere muligheder, som overskrider den givne virkelighed og hans forståelse af denne. Haufniensis betoner, at vi ikke kan besvare spørgsmålet om oprindelsen til menneskets sproglighed, og at et sådan ætiologisk spørgsmål i øvrigt også ligger udenfor hans psykologiske undersøgelse af angsten. Men han slår dog fast, at det ikke går an at lade mennesket selv have opfundet sproget (SKS 4, 353 note 1). Sproget er simpelthen givet som et menneskeligt grundvilkår, og det hører så grundlæggende til det at være menneske, at Haufniensis om udtalelsen af forbudet kan sige:»den Talende er Sproget, og det altsaa er Adam selv, der taler«(sks 4, 353). Sproget og angsten er kædet sammen, for med sproget potenseres angsten for den svimlende mulighed, som Adam ikke forstår og ikke kan finde fodfæste i. I udlægningen af slangen er det også eksternaliteten, der udgør et problem for Haufniensis. Den listigt talende slange markerer, at fristelsen kommer udefra. Det kritiserer Haufniensis på baggrund af det klassiske sted i Jakobsbrevet i Det Nye Testamente, som lyder:»ingen, som bliver fristet, må sige: Jeg bliver fristet af Gud; for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én, når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden«(jakobsbrevet 1,13-15). Slangen er i modstrid med den centrale indsigt i Jakobsbrevet, at mennesket ikke fristes udefra, men frister sig selv, og ved at tolke slangen som et ydre udtryk for en indre konflikt, korrigerer Haufniensis Genesis ud fra Jakobsbrevet, der altså bliver en hermeneutisk nøgle til Genesis. Om slangen erkender Haufniensis blankt, at han»ingen bestemt Tanke kan knytte til den«(sks 4, 353). I et tidligere udkast til Begrebet Angest er der imidlertid en antydning af de tanker, som Kierkegaard har overvejet at knytte til slangen:»og dersom En vilde belærende sige til mig: Du kunde

7 jo i Overensstemmelse med det Foregaaende sige at det [slangen] er Sproget, saa vilde jeg svare: jeg har ikke sagt det«.6 Når slangen, der markerer fristelsen, gøres til symbol på sproget, stemmer det overens med Haufniensis tidligere betoning af, at forbudet ikke er Guds tale, men sproget selv, der taler gennem Adam. Sproget sætter mennesket overfor gådefulde ord, der åbner for den fristende mulighed af at kunne.7 Passagen er drilsk, idet Kierkegaard ikke entydigt afviser koblingen mellem sprog og fristelse, men heller ikke vil vedkende sig den, og passagen bliver da også i sidste instans udeladt fra den endelige udgave. Haufniensis slår fast, at slangen ikke bare fristede Eva i tidens begyndelse, men også i tidens løb har fristet mangen en skribent til at være åndrig m.h.t. slangens betydning. Fortolkerne har ladet sig friste til at lade slangen symbolisere, at syndigheden allerede var i verden forud for Adams synd, og det er som bekendt netop denne forståelse af syndefaldet, som Haufniensis skriver sig op imod. Hvis slangen blev identificeret med sproget, ville det være sproget, der åbnede den afgrund af mulighed, som Adam falder i, og sproget ville dermed blive den forudsætning, der forklarede syndefaldet. Men Haufniensis vil jo netop pointere, at synden ikke kan forklares, da synden er det diskontinuerlige, det kvalitative spring, der sætter skel mellem uskyld og skyld. Hvis han identificerede slangen med sproget, ville han desuden låse sig fast på en forståelse af sproget ud fra dets potentielle dæmoniske konsekvenser, og det strider med den indsigt, han udfolder i analysen af den dæmoniske angst for det gode, hvor sproget viser sig som en forløsende magt i forhold til den dæmonisk indelukkede. Haufniensis må altså tilstå, at han ikke aner, hvad han skal stille op med en figur som slangen. På trods af sin polemik mod den»fixe Idee«at læse fortællingen som en myte, vælger Haufniensis at kalde slangens forførelse af Eva for et mytisk element i fortællingen. M ed et hermeneutisk greb fra Hegel konstaterer Haufniensis, at myten lader det foregå udvortes som er indvortes (SKS 4,352).8 Haufniensis argumenterer altså imod, at man tolker Adam som en mytisk figur, mens det ikke forstyrrer og forvirrer tanken, at man tolker slangen som en mytisk figur. En mystisk talende slange kan med fordel ses som et mytisk element, der symboliserer menneskets fristelse af sig selv. Det afgørende er, at vi ikke læser Adam som en eksotisk mytisk figur, for det spærrer for det subjektive engagement, hvor vi forstår, at det er i enhver af os, at dette frihedens drama finder sted. Den enkelte må med sig selv forstå, hvordan synden kom ind i verden med Adams første synd. Nøglen til at forstå denne tilgang til de bibelske fortællinger gives metaforisk i Kierkegaards Til Selvprøvelse, Samtiden anbefalet (1851), der beskri

8 ver Guds ord som et spejl i hvilket mennesket ser sit sande selv. Den bibelske fortælling fungerer som et spejl, som mennesket skal se sig selv i, sådan som det beskrives i den gammeltestamentlige fortælling fra Anden Samuelsbog, hvor profeten Nathan kommer til Kong David, der har giftet sig med den skønne Batseba, efter at han har sørget for, at hendes mand Urias er faldet i krigen. Nathan fortæller kong David en lignelse om en rig mand, der stjal den fattige mands eneste lille lam, og da David i vrede dømmer den rige mand, svarer Nathan ham med ordene:»du er manden!«(2 Sam 12,1-7). R icoeurs fortolkning af dette m enneskelige alt for m enneskelige drama Ricoeur udlægger primært syndefaldsfortællingen i:»le Mythe Adamique et la Vision Eschatologique de l Histoire«i La Symbolique du Mal (1960) og i:»penser la Création«i Penser la Bible (1998). Den følgende analyse trækker løbende på begge, da Ricoeurs seneste udlægning af fortællingen ligger i forlængelse af den tidligere. Ricoeurs hermeneutiske overvejelser over syndefaldsmyten tager udgangspunkt i hans grundlæggende tese, at myten og symbolet rummer et meningsoverskud, som giver stof til eftertanke.9 Ricoeur betoner ligesom Kierkegaard, at Adam er et menneske med de samme grundvilkår som ethvert senere menneske. Der er imidlertid en forskel i deres syn på Adams relation til os. Idet Haufniensis gør op med de fortolkninger af syndefaldsmyten, der sætter Adam fantastisk uden for historien, betoner han, at Adam er den første i slægtens historie, og han taler således om en kvantitativ forskel mellem Adam og det senere individ. Ricoeur pointerer derimod, at der er et brud, en diskontinuitet mellem myten, der beskriver universelle grundvilkår i en urtid, der gælder altid, og vores kronologisk fremadskridende historie.10 Myten rummer et universelt bud på menneskets grundvilkår. Idet myten ætiologisk giver os et bud på, hvordan det onde, synden, kommer ind i en verden, der er skabt god, kan myten sige os noget væsentligt om menneskets frihed og ikke mindst om menneskets vanskelige, tvetydige forhold til sin frihed. Syndefaldet11 kan ikke forklares. Vi kan kun konstaterende fortælle, hvad der skete: Adam og Eva tog frugten af det træ, som Gud havde forbudt dem at spise af og spiste! Derved kom synden ind i verden, og de grundvilkår, som mennesket fik i skabelsen, ændredes fundamentalt.

9 Grundvilkåret er, at mennesket er skabt godt med friheden som et væsentligt træk ved mennesket som skabning. Denne skabelsens oprindelige godhed er skrøbelig p.g.a. denne frihed. Friheden gør nemlig mennesket i stand til at vælge det onde ved at overskride den grænse for friheden, som det er skabt med. Denne frihedens grænse er givet med Guds forbud mod at spise af kundskabens træ, der markerer en grænse, som er konstitutiv for mennesket i dets endelighed til forskel fra det guddommelige uendelige. Menneskets frihed er altså ikke en uendelig frihed, men en frihed, der grundlæggende er orienteret i forhold til Gud. Ricoeur kan således sige, at forbudet ikke gælder dette eller hint, idet forbudet snarere skal markere, at der er en grænse for menneskets autonomi. Det menneske, som endnu ikke er faldet for fristelsen, vil ikke opleve denne grænse som et forbud, der undertrykker, men som en grænse, der orienterer og værner om friheden. Men idet vi allerede selv har misbrugt vores frihed, ser vi grænsen som et forbud, for vi kan ikke komme bagom den ændring i vores bevidsthed, som erfaringen af skyld har resulteret i. Uskyldighedstilstanden kan derfor lignes med det kantianske Ding an sich, som vi aldrig kan nå.12 Ricoeur ser en to-foldig rytme i Adamsmyten, der er spundet ud i en dialektik mellem øjeblikket og fristelsens tid. Myten betoner på den ene side selve øjeblikket, faldets inkommensurabilitet, der som en cæsur sætter skel mellem uskyld og skyld; og på den anden side spreder myten begivenhederne ud i et forløb, et fristelsens drama, der involverer flere handlende figurer i skikkelse af Eva og slangen. Selve overtrædelsens øjeblik er indskrevet i en større fortælling om skabelsens grundvilkår, og R i coeur læser således hele fortællingen om menneskets skabelse i Edens have og dets fald og uddrivelse derfra som fortællingen om en fremadskridende adskillelse mellem Gud og menneske. Skabelsen i Genesis kap. 2 er den grundlæggende referenceramme for fristelseshistorien i Genesis kap. 3, som Ricoeur kalder historien om»forbrydelse og straf«. Omvendt må også skabelsen ses i lyset af faldet; forbudet i Gen 2,16-17 repræsenterer f.eks. en grundlæggende struktur i skabelsesordenen, som fristelseshistorien må forstås ud fra, ligesom man retrospektivt i lyset af fristelseshistorien må se forbudet som en anledning til faldet. Det ondes mulighed ligger i skabelsesordenen, for hvad er meningen med et forbud, hvis man ikke kan forestille sig alternativet mellem lydighed og ulydighed? Den skabte orden rum m er muligheden for overtrædelsen i kraft af kundskabens træ, der som et alternativets træ giver mulighed for ulydighed.13 Der er således en skrøbelighed indbygget i selve skabelsesordenen, og denne skrøbelighed sættes på spil ved slangens spørgsmål. Lad os derfor se på den

10 rolle, som slangen udfylder i dette menneskelige alt for menneskelige drama om fristelse.14 Slangens symbolske betydning i fristelsens drama Slangen frister Eva15 ved at så tvivl om den skabte orden gennem spørgsmålet:»har Gud virkelig sagt?«forbudet har lige indtil dette spørgsmål været et grundvilkår, der forekom de uskyldige mennesker lige så selvindlysende som planterne i haven, for mennesket i uskyldighedstilstanden er et uvidende barnemenneske. Indsigt, arbejde, seksualitet, smerte og skam er syndens blomster, der først vokser frem hos det faldne menneske.16 Idet mennesket er i denne barnlige og uvidende uskyldstilstand, giver det ikke mening at forestille sig, at slangens spørgsmål skulle være en prøvelse af mennesket, som vi kender det fra Jobs bog.17 Men idet slangen har introduceret dette spørgsmål, er det ikke længere muligt at have en umiddelbar tiltro til forbudet om ikke at spise af træet midt i haven. Med dette spørgsmål har slangen åbnet for det Ricoeur i Penser la Bible kalder mistankens hermeneutik 18, hvor menneskets umiddelbare tillid til sproget er brudt. Slangens hermeneutik udfolder og udvikler den negative mulighed i sproget, som for så vidt allerede ligger i Guds forbud mod at spise af træet. Tolkningen af slangen som en mistankens hermeneut, der frister mennesket ved at åbne for sprogets og fortolkningens tvetydighed, er interessant i forhold til det udkast til Begrebet Angest, hvor Kierkegaard legede med tanken om at identificere slangen med sproget. Ricoeur udfolder her en fortolkningsmulighed, som Kierkegaard har antydet i sit udkast, men fjernet i den endelige udgave. Med allusion til Kierkegaards analyse af angsten anfører Ricoeur i La Symbolique du Mal, at slangens spørgsmål gør mennesket svimmel. Fristelsens drama frem mod faldet er udfyldt af en svimmelhed, fra hvilket det onde udgår som ved fascination. I denne fascinerede svimlen over det uendelige sker overskridelsen af forbudet. Svimmelheden begynder med, at mennesket fremmedgøres fra budet, der før var orienteringspunktet. Idet meningen med grænsen er blevet forplumret, så bliver også meningen med endeligheden obskur, og heraf udspringer et begær efter at overskride grænsen.19 Slangens løfte om, at deres øjne skal blive åbnet, så de bliver som Gud og kan kende godt og ondt vækker et begær efter at overskride frihedens grænse. Det er et begær efter det uendelige, eller rettere et uendeligt begær, der begærer selve begæret.20 Idet Adam giver efter for dette begær, bringer han synden ind i verden. Fortællingen er sparsom med faktuelle oplysninger om slangen, der ik

11 ke ser ud til at være noget problem for fortælleren, eller for den sags skyld for personerne i fortællingen, der, så vidt vi ved, ikke fortrækker en mine, da slangen begynder at tale. Slangen er der bare, og den er blevet det snedigste af de vilde dyr, som Gud har skabt. Det afgørende er her, at slangen er skabt af Gud, og der spekuleres så ikke videre over, hvordan slangen er blevet så listig. Det store spørgsmål er, hvorfor myten involverer en ekstern figur som slangen i stedet for at lade Adam være alene om det ondes oprindelse. Ricoeur giver i La Symbolique du Mal et dobbelt svar på dette spørgsmål om, hvad slangen symboliserer. Det første svar svarer til den tolkning, som vi så hos Haufniensis, nemlig at myten lader det foregå udvortes som er indvortes. If. Ricoeur dramatiserer slangen et vigtigt træk ved erfaringen af fristelse, nemlig erfaringen af fristelsens eksternalitet. Slangen som den udvendige frister er en pyskologisk projektion af begæret som en del af os selv, som vi ikke vil kendes ved. Slangen repræsenterer det passive ved forførelsen, der opererer på grænsen mellem indre og ydre. Ricoeur sammenligner slangens dramatisering af en indre trang med den gamle kong Hamlets spøgelse, der viser sig for Hamlet og kalder ham til hævn og handling.21 R icoeur begrunder ligesom Haufniensis denne fortolkning af slange-figuren med Jakobsbrevets betoning af, at fristelsen kommer indefra. I modsætning til Haufniensis pointerer Ricoeur imidlertid, at slangen ikke bare kan reduceres til at være en ydre projektion af menneskets forførelse afsig selv, for slangen repræsenterer også i mere fundamental forstand det andet, der er udenfor mennesket. Slangen repræsenterer nemlig det menneskelige grundvilkår, at mennesket altid allerede er indlej ret i en historisk situation, hvor det onde allerede er der. I absolut forstand er der ingen, der skaber det onde. Mennesket støder på det onde og giver efter for det og bringer derved det onde videre til næste generation. Fortællingen lader os vide, at slangen er skabt. Slangen er allerede en del af verden, som mennesket må forholde sig til. Slangens rolle i historien er således også at vise, at ondskaben allerede er i verden udenfor mennesket. Adam begår, som ethvert andet menneske, sin første synd i en verden, der allerede rummer det onde. I værket Histoire et Verité sammenfatter Ricoeur slangens betydning ved at sige, at slangen spiller en enigmatisk rolle, der viser, at mennesket ikke i absolut forstand er den, der gør det onde, for det er gennem fristelse og forførelse, at mennesket kommer til det onde. Det er menneskets»skrøbelige affektivitet«22, der gør, at mennesket lader sig friste af slangens snedige snak. At synde er at give efter:»pécher c est ceder«.23 Ricoeur vil imidlertid fastholde, at selvom synden sker, idet man giver efter for det onde, som allerede er

12 der, så er synden stadig Adams ansvar. Ricoeurs forståelse af synden må ikke desto mindre betegnes som et brud med Haufniensis syndsforståelse, der pointerer, at synd ikke er eftergivenhed overfor omverdenens ondskab, men en bestemmelse af menneskets misforhold til sig selv og Gud. M enneskets frihed og rivalisering m ed Gud Myten om syndefaldet adskiller det ondes oprindelse fra den forudgående gode skabelse, og derved undgår den if. Ricoeur at postulere, at det onde direkte er skabt af Gud, samt at mennesket er ondt i udgangspunktet.24 Ved at myten lader slangen repræsentere det onde, som mennesket først skal opdage, understreger myten, at synden ikke er vores oprindelige virkelighed forstået som vores første ontologiske bestemmelse. Myten viser os mennesket som et væsen, der er udspændt i et paradoks mellem bestemmelse og tilbøjelighed. Det opsummerer Ricoeur med Kants ord: Mennesket har»hang zum Bösen«, men»bestimmung zum Guten«.25 Synden definerer ikke, hvad mennesket er, for forud og nedenunder synden ligger det grundvilkår, at mennesket er skabt i Guds billede,26 og selv idet mennesket har pådraget sig skylden og er forstødt fra samhørigheden med Gud i Edens have, er mennesket stadig Guds gode skabning, skabt i Guds billede. Men menneskets grundvilkår ændres fundamentalt ved faldet, hvor mennesket, der oprindeligt var nær Gud, nu adskilles fra Gud og kommer i et rivaliserende forhold til Gud. Slangen fristede mennesket med, at det skulle bliver som Gud til at kende godt og ondt, hvis det spiste af træet; og der er noget om snakken, for gennem faldet åbnes menneskets øjne, så det ser sig selv på en ny måde. Gud konstaterer således:»nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt«(gen 3,22). Dette kendskab til godt og ondt markerer if. Ricoeur tvetydigheden ved den menneskelige eksistens, idet menneskets storhed er viklet ind i menneskets tilbøjelighed til det onde. Mennesket bliver et bevidst væsen ved at udfordre Gud, og denne nye indsigt udgør herefter en uigenkaldelig dimension ved den menneskelige eksistens. Selvbevidsthedens udgangspunkt er ikke positivt, men negativt, som det kendes fra Hegels pointering af anerkendelsens kamp mellem Herre og slave.27 Idet mennesket spiser af kundskabens træ, opfatter det gudbilledligheden som en mulighed for rivalisering med det guddommelige. Denne rivalisering er måske kun menneskets fantasteri,28 men ikke desto mindre virkelig og som sådan kulminationen på tvetydigheden ved det menneskelige grundvilkår adskilt fra Gud. Ricoeurs hermeneutiske refleksioner over syndefaldet betoner den tvetydighed, som kendetegner det faldne menneske. Det er gennem adskil

13 leisen fra Gud og rivaliseringen med Gud, at mennesket bliver bevidst om sig selv, men det er netop også i dets forsøg på at imitere Gud, at mennesket taber sig selv i begærets uendelighed. I La Symbolique du Mal konkluderer Ricoeur, at syndefaldet er en fortælling om menneskets begær efter frihed, en frihed, som viser sig som problematisk for mennesket, idet den ikke kun kan bruges til at blive sig selv, men også - og i praksis netop - til at tabe sig selv. Med henvisning til Kierkegaards Begrebet Angest påpeger Ricoeur, at mennesket taber sig selv, når det ikke er opmærksom på sin egen sammensatte natur, dvs. når det ikke forholder sig til sig selv som både endeligt og uendeligt, som både mulighed og nødvendighed. Mennesket kan tabe sig i det endelige, når det har mistet blik for frihedens mulighed. Men mennesket kan også tabe sig selv i det uendelige, for fantasiens svimlende udkast af uendelige muligheder kan løbe løbsk i et fantasteri, der abstraherer fra det bestemte, som mennesket er.29 A fsluttende betragtninger Både Haufniensis og Ricoeur betoner, at fortællingen om Adams problematiske, tvetydige forhold til friheden kan fortælle os noget alment om eksistensens grundvilkår. Vi kan spejle os selv i fortællingen om Adam, idet Adam har de samme grundvilkår som os. Det afgørende teologiske skillepunkt mellem Haufniensis og Ricoeur viser sig i tolkningen af slangen. Haufniensis pointerer, at det onde ikke er i verden forud for Adams synd, og han aner derfor ikke rigtig, hvad han skal stille op med en ekstern figur som slangen, som han med reference til Jakobsbrevet må tolke som et ydre udtryk for det frihedens drama, der udspiller sig / Adam. At mennesket efter Adam altid fødes ind i en verden, hvor det onde allerede er der og allerede har en ganske betragtelig virkningshistorie, har if. Haufniensis ingen væsentlig indflydelse på det enkelte m enneskets fald, idet det højst betyder, at angsten potenseres yderligere.til forskel herfra betoner Ricoeur, at frihedens skrøbelighed viser sig i Adams interaktion med omverdenen, idet slangen ikke kun symboliserer, hvad der foregår i Adam, men også at det onde allerede er i verden forud for Adams synd. Synden opstår, idet mennesket giver efter for det onde, som det støder på i verden. Selvom Ricoeur betoner, at synden stadig er Adams ansvar, så udelukker han, at synden i radikal forstand kommer ind i verden ved en synd, for synd reduceres til eftergivenhed i forhold til det onde i omverdenen. Det er et begreb om synd, som man med udgangspunkt i Begrebet A n gest kan kritisere for at nægte springet.

14 N otes 1. Haufniensis polemik er rettet mod de forskellige udgaver af arvesyndslæren, der antager, at ethvert senere menneskes første synd forudsætter den syndighed, der kommer ind i verden med Adams første synd. Derved bliver Adams første synd afgørende forskellig fra alle andre menneskers første synd, og Adam sættes fantastisk udenfor historien. 2. Der henvises til Søren Kierkegaards Skrifter (SKS), udgivet af Søren Kierkegaard Forskningscenteret, Gad, København, 1997ff. Første tal i parentesen angiver hvilket bind, andet tal hvilken side, der henvises til. 3. I sin artikel fra 1963 om Kierkegaard og det onde pointerer Ricoeur, at Begrebet Angest er en psykologisk beskrivelse af processen frem mod synden forstået som en handling, et spring, hvorimod Sygdommen til Døden er en teologisk redegørelse for synd som en tilstand, fortvivlelsen, der er en bestemt position i forhold til Gud, idet synd ikke er modsætning til dyden, men til troen. Paul Ricoeur,»Kierkegaard et le Mal«, Lectures 2, Paris, 1992, pp For en analyse af, hvad det betyder, at mennesket kommer til bevidsthed om sig selv som en syntese, henvises til Arne Grøn, Subjektivitet og Negativitet, København, 1997, pp Fra eksegetisk hold er det blevet bemærket, at forbudet er første gang, at negerende tale optræder i Genesis. Før forbudet var der overensstemmelse mellem ord og verden, som det eksempelvis ses af Guds befaling: der skal være lys! - og der blev lys, og tilsvarende med Adams navngivning af dyrene: Det, Adam kalder dem, er deres navn. Forbudet og advarslen om straffen ændrer dette. Det er allerede her med Guds tale, at sproget overskrider det, der er, og forholder sig til det, der kunne være. Hugh S. Pyper,»The Language of Myth and the Myth of Language«, Kierkegaard Studies.Yearbook 2001, p Pap.V B 53, Hugh S. Pyper har i artiklen,»the Language of Myth and the Myth of Language«påvist, hvordan Kierkegaards læsning af Jakobsbrevet på mange måder er inspirationskilde til hans læsning, af syndefaldsfortællingen, således også m.h.t. sproget, idet sprogets farlige og vildledende karakter er et ledemotiv i Jakobsbrevet. 8. Se således Hegel:»In der ganzen bildlichen Darstellung ist das, was innerlich ist, als åusserlich, was notwendig, als zufållig ausgesprochen«. Hegel, Vorlesungen uber die Philosophie der Religion in Werke, bind 17, p Ledemotivet i La Symbolique du Mal er den følgende maxime:»le symbole donne å penser«, idet symbolet rummer et»surplus de sens«. Paul Ricoeur, La Symbolique du Mal, Paris, 1960, pp Værket er oversat til engelsk under titlen/ttie Symbolism ofevil, New York, 1967, pp Paul Ricoeur, Penser la Bible, Paris, 1998, p. 58f. Værket er oversat til engelsk under titlen: Thinking Biblically, Chicago & London, 1998, p. 32f. 11. I La Symbolique du Mal foretrækker Ricoeur at kalde syndefaldsmyten for Adamsmyten bl.a. for at pointere, at faldets øjeblik må forstås som led i den fortælling om menneskets grundvilkår, som den er indlejret i. 12. Ricoeur, La Symbolique du Mal, p. 234f./250. [Ved henvisninger til Ricoeurs værker gælder generelt, at første sidetal henviser til den franske udgave, og andet sidetal henviser til den engelske udgave], 13. Ricoeur, Penser la Bible, p. 90/ Ricoeur, Penser la Bible, p. 71, note 21 /42, note Ricoeur pointerer, at Adam og Eva ikke symboliserer mandens og kvindens forskellige karakterer, men hvert sit aspekt af det almenmenneskelige. Idet Eva er den, der falder for fristelsen i fortællingen, symboliserer hun menneskets svaghed og skrøbelighed. Med Ricoeurs formulering kan man

15 sige, at enhver kvinde synder i Adam og enhver mand forføres i Eva. Ricoeur, La Symbolique du Mal, p. 239/ Ricoeur, La Symbolique du Mal, p. 230/ Ricoeur, La Symbolique du Mal, p. 239/ Ricoeur, Penser La Bible, p. 71f./42f. 19. Ricoeur, La Symbolique du Mal, p. 236/ Ricoeur, La Symbolique du Mal, p. 237/ Ricoeur, La Symbolique du Mal, p. 241/ Paul Ricoeur, Histoire et Vérité, Paris, 1955, p. 305.Værket er oversat til engelsk under titlen: History and Truth, Evanston, 1965, p Ricoeur, La Symbolique du Mal, p. 243/ Ricoeur, La Symbolique du Mal, p. 228/ Ricoeur, La Symbolique du Mal, p. 236/252; & Histoire et Vérité, p. 303/301. Ricoeur jævnfører her Kants udsagn med Luthers»simul peccator et justus«. 26. Ricoeur, La Symbolique du Mal, p. 235/ Ricoeur, La Symbolique du Mal, p. 290/ Fantasteri er min oversættelse af det franske:»fantasme«, der på engelsk kan gengives med: fantasy\ Penser La Bible, p. 76/45L 29. Ricoeur, La Symbolique du Mal, p. 290/312.

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Susanne Ploug Sørensen www.g-o-d.dk sps@g-o-d.dk Hvad vil jeg fortælle? Hvordan (mis)bruger jeg Kierkegaard i coaching - Først om selvet og så om

Læs mere

Er diagnosen er den nye arvesyndslære?

Er diagnosen er den nye arvesyndslære? Er diagnosen er den nye arvesyndslære? Af Christian Hjortkjær Samfundsdiagnosen Vi står overfor et akut og aktuelt samfundsproblem. Det berører den femtedel af danskerne, der får en diagnose. Det omhandler

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Udlever opgaverne og lad eleverne læse teksten og svare på opgaverne. Gennemgå derefter svarene.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Udlever opgaverne og lad eleverne læse teksten og svare på opgaverne. Gennemgå derefter svarene. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 9. klasse Syndefaldet 1. Fælles gennemgang: Start med at forklare eleverne hvad syndefaldet er, og hvor i biblen det står. (1. mosebog)du kan evt. også snakke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Epistel 2 Kor 6,1-2; 2 Kor 6,10

Epistel 2 Kor 6,1-2; 2 Kor 6,10 1 Urup Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i Fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 753: Gud, du som lyset og dagen oplod DDS 691: Loven er

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Den almægtige Gud og menneskets vilje

Den almægtige Gud og menneskets vilje Lektion 4 Den almægtige Gud og menneskets vilje Forholdet mellem den almægtige Gud og menneskets vilje Den første skabelsesberetning fortæller os om den fjerne, mægtige Gud, der har fuldstændig kontrol

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Reference eksempler Hillerød Kommune Slagelse Kommune Syddjurs

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre

En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre genren faktion. Faktion er en betegnelse for tekster, der

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24 Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24 Salmer: Lihme 9.00 749 I østen Dåb: 448 Fyldt af glæde 49 Ingen er så tryg i fare 493 Gud Herren så 726 Gak ud min sjæl Rødding 10.30 3 Lovsynger Herren

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen Smagsprøve Helle Krogh Madsen John Rydahl Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente 8 Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente Skabelsen I begyndelsen var der ingenting ud over Gud. Verden var der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning

Indholdsfortegnelse. Indledning Indholdsfortegnelse Indledning 7 Kapitel 1 Distance og involverethed i eksistensfilosofi og livsfilosofi Kierkegaard Heidegger Løgstrup Eksistensfilosofi contra livsfilosofi Ensidigheden hos Heidegger

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II

19. søndag efter trinitatis II 19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til

Læs mere

Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26

Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Tekster: 1 Kong 8,1.12-13.22-30; 1. joh 2,28-3,3, Joh 4,5-26 Salmer: Lihme 10.30 410 Som tørstige hjort 298 Helligånden trindt på jord 277 Herre når din time kommer 305 Kom Gud Helligånd 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner. 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner. 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.10 Matt 11,2-10 Temaet for gudstjenesten her på 3.søndag i advent er

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Prædiken pinsedag. Salmer:

Prædiken pinsedag. Salmer: Prædiken pinsedag Salmer: DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 300: Kom, sandheds Ånd DDS 282: Apostlene sad i Jerusalem // DDS 287: Kraften fra det høje DDS 446: O, lad din Ånd DDS 291: Du som

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

Opgave 1: Kunstværket Peter Brandes angst. Titel: Isak ofring Format: 126 x 90½ cm Materialer: Akryl på papir, indrammet.

Opgave 1: Kunstværket Peter Brandes angst. Titel: Isak ofring Format: 126 x 90½ cm Materialer: Akryl på papir, indrammet. Opgave 1: Kunstværket Peter Brandes angst Titel: Isak ofring Format: 126 x 90½ cm Materialer: Akryl på papir, indrammet. Opgave 1: Kunstværket Peter Brandes angst I skal nu i gruppen arbejde med angst.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

Englene i Kristendom og Islam

Englene i Kristendom og Islam Englene i Kristendom og Islam En komparativ primærkilde analyse af Biblen og Koranen Aalborg Seminarium Fag: Kristendomkundskab og livsoplysning Eksamensmåned og-år:. 06-2006 Studienr.: Stamhold: Søjle:

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere