Tværfaglig akademisk skrivning. Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Gymnasium

Transkript

1 Tværfaglig akademisk skrivning Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie

2 Projekt med Ørestad og Det frie A. Fokus på hvordan vi hjælper eleverne med den akademiske genre Gennem træning af del-kompetencer Gennem strukturering af skriveprocesser Gennem fokus på målrettet vejledning B. Skabe fælles opmærksomhed i lærergruppen

3 Vores oplæg 1. Hvad har vi gjort på Det frie? 2. Case A: Faseinddelt vejledning 3.b 3. Case B: 2.x AT+dansk-historie-opgave 4. Case C: 2.b AT+ dansk-historieopgave 5. Opsamling

4 Projektets udgangspunkt At eleverne alt for ofte ikke forstår hvad opgaverne går ud på ikke får afleveret har meget svært ved at strukturere en skriveproces har svært ved at modtage vejledning At lærerne oplever det er svært at samarbejde om en skriveproces

5 Vores lille udviklingsprojekt Vi har mødtes, diskuteret, afprøvet hvordan man trinvist kan hjælpe eleverne med følgende Proces-kompetencer Argumentationskompetence Formalia-kompetencer Fagsprogskompetencer Sproglig kompetence (det vi har gjort mindst ud af)

6 Det nye skriftlighedsbilag Liste med studieforberedende skrivekompetencer - alle fags mål AT indgår i den skriftlige progression Altså: - skrivning generelt og AT skal integreres

7 Undersøgelsen som fællestræk Alle de tværfaglige opgaver (incl. AT) er i virkeligheden undersøgelser: A. Som der føres et argument for B. Som der metakommunikeres om (blandt andet i et metodeafsnit) C. Som formidles i en form der overholder kravene til den akademiske genre

8 Tænke i ligheder og forstå Hvad er ens forskelle - når en undersøgelse skal formidles i en større opgave og en synopsis? - når fagene undersøger noget - når man skal skrive i en faglig kode Hvorfor er der forskel på fagenes krav til f.eks. kildebrug

9 DfG: AT og de store skriftlige opgaver 1.g 2.g 3.g AT:Mundtlig fremlæggelse AT:Rapport og synopsis AT og SRO AT Da/His opgave AT: Årsprøve med synopsis AT1

10 I alle fag: Operere med to typer af skriftlighed Skriftlighed som tænkeskrivning Skriftlighed som kommunikation og formidling og planlægge ud fra det...

11 Eksempel på samarbejde om skrivning Årsplanlægning team 1.G : Dansk og engelsk: Skriftlige udkast med respons. Fokus på argumentation og sammenhæng. Alle fag: enkle instrukser om opgavekrav og fokuseret respons på disse AT-3 fra rapport til synopsis. At skrive en synopsis på viden Alle fag: Eksplicitere for eleverne at koderne er forskellige men at meget er fælles (f.eks. Kravet om dokumentation).

12 Samarbejde om årsplanlægning 2.g De store opgaver SRO + AT ( rapport plus/omskrevet til synopsis med fremlæggelse) Dansk-historieopgaven + AT (opgave plus udvidet metodeafsnit) Rejse AT-projekt (synopsis med delafleveringer) Skrivedage til omskrivninger

13 Enighed om problemformulering: At en problemformulering ser ud på en bestemt måde lige meget hvornår vi og eleverne laver den i alle fag og til alle opgaver (både SRO, AT, SRP osv.): Hovedspørgsmål som skal besvares i konklusionen 3-5 underspørgsmål der kan begrunde svaret

14 Opgaven som et argument Vi kan lære eleverne at formidle undersøgelsen som et argument Argumentet bygger på analysen af undersøgelsens data Man formidler de dele af analysen der fører til konklusionen Og diskuterer de dele der kunne have ført til en anden konklusion Dette afviger fra tradition i nogle humanistiske opgaver der har mere omkringskrivende karakter.

15 Case: faseinddelt vejledning AT-projekt i 3.g Hjælper det eleverne hvis vi inddeler skriveprocessen i faser? Helle Lyngbye, engelsk

16 AT-struktur på DfG 6 ugers forløb Kursusfase: læreren fylder viden på Dernæst projektfase: elevernes egen undersøgelse af emnet + skriveproces

17 Hvad gjorde vi i 3.b? Kursusfase: engelsk og historie Produktet: en synopsis (som til eksamens-at) Projektfase: eleverne vælger to fag ud af syv (samfundsfag, biologi, idræt, fysik, naturgeografi) Vejledningen er skriftlig (Fronter) og mundtlig

18 AT-struktur Aflevering Kursusfase Projektfase Instruks Skriv Respons Skriveproces: Instruks Skriv Respons

19 Udfordringer Konsensus blandt lærerne Strukturelt tidskrævende Kort tid til respons-givning Omskoling af elevernes syn på afleveringer

20 Elevernes evaluering Det gode først: Får dem til at disponere over tiden og komme i gang med at skrive Får dem tilbage på rette spor Får dem i dialog med vejlederne

21 Elevernes evaluering Det mindre gode: Det er svært at tage seriøst, når der ikke er tale om en rigtig aflevering! Det er svært at skrive om! Det bryder skrivningen op!

22 Tværfaglig skrivning på klasseniveau 2x AT2 Dansk-/historieopgave: Isme-tiden Jasper Holm, dansk og musik

23 Udgangspunkt Intention VS. Realiteter Skriveproces Tænke- og omskrivning mv. Opgaven som et argument Kombination af AT og fag De skriver alligevel opgaven natten inden! De kan ikke forstå helheden Præstationskultur Bang og hurtig væk Differentieret undervisning At modtage vejledning

24 Tilrettelæggelse: TID Aflevering Kursusfase lærerstyret undervisning gennemgang af projektets tekster Kursusfase Projektfase elevstyret Læse bøger Skrive opgave delafleveringer Optakt: Find et værk fra mellemkrigstiden og læs det. Aflevering Procesfase m. omskrivning/forbedring af opgave på baggrund af vejledning

25 Skrivematrix: Visualisering af opgavens struktur: - forside - resumé - indholdsfortegnelse - indledning - metodisk afsnit - analysedel - konklusion - litteraturliste

26 Skrivematrix Denne matrix skal hjælpe svage opgaveskrivere til at forstå en større skriftlig opgaves delelementer Matrixen skal fastholde fokus på indholdet i opgaven i modsætning til at arbejde med opgavens æstetiske udformning (Lay-out). Venstre side af matrixen bør/kan udfyldes af de lærere der stiller opgaven inden den udleveres til eleverne. Matrixen hjælper de lærere som stiller tværfaglige opgaver med at afdække forskelle mellem fagenes skriftlige traditioner.

27 Hvordan er det så gået? De fleste skrev opgaven aftenen inden! Opgaverne er på samme niveau som hvis de havde haft længere tid Der var 3 som ikke afleverede ØV, men det er de samme 3 elever som altid har problemer med at få afleveret til tiden. Er nu en pædagogisk proces i stedet for en administrativ proces.

28 Hvad er så udfordringen? Procesfase = Evalueringsmarathon? Bang og hurtigt tilbage! Kommentarer skal gives hurtigt. Det kræver luft i skemaet og familielivet En heuristisk historielærer

29 Hvad siger eleverne? De føler virkelig at de har præsteret! De svage elever føler at matrixen har givet overblik og lettet betydelig på skriveprocessen De stærke elever synes at den var god som en huskeliste, men at den manglede noget åbenhed/frihed De forslår at der indlægges nogle spørgsmål i matrixen som de kan bruge som udgangspunkt for tænkeskrivning altså noget mere rum til at free style som en elev udtrykker det. At det har været en udfordring at få lavet en vellykket problemformulering At det ville være rigtigt fedt at kunne arbejde videre med opgaven. Der er ikke en elev som angiver at de har haft for lidt tid!

30 Genrer i 2.b 2. G Dansk-historieopgave med AT Kan forskelligartede del-afleveringer skærpe deres fornemmelse for genre, fagsprog og deres færdigheder i den store opgave? Birgitte Darger, dansk

31 Arbejdet med i fagtimer og AT - Genrer (hvad er meningen med den opgave der skal skrives) - delafleveringer - fagsprog og elevernes eget sprog - formalia begrundet af genren

32 Mange veje til målet - De skriver essay i dansk (at reflektere, sammenfatte, se problemstillinger, bruge eget sprog i forhold til emnet) - Bruge essayets refleksion som afsæt for en problemformulering til den faglige opgave i dansk og historie - Metodeafsnit som del af den videnskabelige genre - med respons fra begge fag - Analysen som argument - med respons begge fag

33 Ved vejs ende eller lige begyndt? Forstår eleverne bedre hvad opgaverne går ud på? Afleverer de? Kan de strukturere en skriveproces? Kan de modtage vejledning? Er lærerne blevet bedre til at samarbejde om en skriveproces?