Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser"

Transkript

1 N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb og desuden også et stadigt stigende fokus på kliniske retningslinjer og deres anvendelse. Imidlertid anvendes en del beslægtede begreber vedrørende kliniske retningslinjer og beskrivelser af patientforløb og finder et behov for at beskrive disse begreber og illustrere deres indbyrdes sammenhæng. Begreberne som beskrives her er illustreret i nedenstående figur. 15. juni 2009 j.nr. HPR/LHJ/OAN Sundhedsplanlægning Islands Brygge København S Tlf Fax E-post Dir. tlf E-post Dette notat beskriver først og fremmest sammenhængen mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser, dernæst findes mere detaljeret i bilag 1 og 2 en beskrivelse af kliniske retningslinjer, som omfatter egentlige kliniske retningslinjer og referenceprogrammer, og patientforløbsbeskrivelser, som omfatter forløbsprogrammer og pakkeforløb. Notatet beskriver desuden kort Map of Medicine (MoM), som er et engelsk viden- og formidlingssystem, der bygger på en integrering mellem patientforløbsbeskrivelser og kliniske retningslinjer. MoM anvendes af National Health Service i England og bliver i øjeblikket pilotafprøvet i Danmark.

2 Kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser En klinisk retningslinje har fokus på anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, mens patientforløbsbeskrivelser har fokus på det sammenhængende patientforløb/patientens vej gennem sundhedsvæsenet. Side 2 Kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser kan dække større eller mindre dele af det samlede sundhedsvæsen, som består af både det regionale og det kommunale sundhedsvæsen. Kliniske retningslinjer bruges i det daglige kliniske arbejde og giver konkret vejledning og beslutningsstøtte i forbindelse med behandlingen af den enkelte patient. De kan bruges til at beskrive udredning og behandling af enkelte sygdomme f.eks. leversvigt eller kliniske procedurer som f.eks. leverbiopsi eller kateteranlæggelse. Kliniske retningslinjer kan være både monofaglige og tværfaglige. Nationale kliniske retningslinjer er udviklet eller godkendt i regi af og landsdækkende kliniske retningslinjer er udviklet i klinisk praksis eller i regi af faglige selskaber/sammenslutninger. Ved en patientforløbsbeskrivelse forstås en afgrænset patientgruppes vej gennem sundheds- og sygehusvæsenet ideelt set hele forløbet. En patientforløbsbeskrivelse beskriver et standard patientforløb og beskriver planlagte og koordinerede sundhedsfaglige handlinger, samarbejde, information og mål for forløbet. Patientforløbsbeskrivelser er tværfaglige og omfatter som før omtalt forløbsprogrammer og pakkeforløb. Sammenhængen mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser er, at kliniske retningslinjer understøtter forskellige handlinger i et konkret patientforløb og dermed er en grundsten i udarbejdelsen af patientforløbsbeskrivelser. Det betyder, at flere specialer og faggrupper bidrager med egne eller tværfagligt udarbejdede retningslinjer i udarbejdelsen af patientforløbsbeskrivelser. Sammenhængen mellem kliniske retningslinjer, patientforløbsbeskrivelser og MoM kan illustreres ved nedenstående figur, der ser på hele forløbet fra raske personer til udvikling af sygdom og afslutning på livet. Den øverste del af figuren (de grå pile) beskriver, hvilke metoder der findes til beskrivelsen af den sundhedsfaglige og organisatoriske indsats. Den nederste del af figuren (de grå kasser) viser, hvilke aktører der varetager forskellige dele af forebyggelse og behandling. De enkelte elementer i figuren beskrives nedenfor.

3 Side 3 Forløbsprogrammer 1 bruges til at beskrive indsatsen i forhold til patienter med kronisk sygdom. Da kronisk sygdom er karakteriseret ved, at sygdommen i varierende grad og skiftevis over tid kan behandles ved henholdsvis egenbehandling, behandling i det regionale sundhedsvæsen og kontakt med det kommunale sundhedsvæsen, kan et konkret patientforløb bevæge sig frem og tilbage mellem de forskellige dele i forløbsprogrammet. Pakkeforløb 2 bruges til beskrivelse af patientforløb for patienter med livstruende sygdomme, fra der er mistanke/begrundet mistanke om sygdom gennem udredning og behandling. Patientens vej gennem et pakkeforløb følger således altid pilens retning. Map of Medicine 3 integrerer patientforløbsbeskrivelser og kliniske retningslinjer. Dette er for eksempel illustreret ved forløbene i Map of Medicine, hvor man ved det enkelte trin i et forløb umiddelbart kan linke sig videre til yderligere information baseret på indholdet af bagvedliggende kliniske retningslinjer og sekundær litteratur. Litteraturliste og evidensgradering af hvert trin i de enkelte forløb fremgår desuden under godkendelsesprocedurerne for hvert forløb. Kliniske retningslinjer er evidensbaserede anbefalinger og ofte klassificeret i henhold til deres metodologiske styrke. De anvendes i klinisk praksis, når der skal træffes beslutning om adækvat og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. Kliniske retningslinjer kan dække større eller mindre dele af patientforløb. En særlig form for klinisk retningslinje er referenceprogrammer. Referenceprogram er oftest overordnede anbefalinger for 1 20foroebsprogrammer.aspx 2 ttp://www.sst.dk/planlaegning%20og%20kvalitet/kraeftbehandling/pakkeforloeb.aspx 3

4 organisation og behandlingsforløb for en given patientgruppe. Referenceprogrammer er generelt udarbejdet centralt og har derfor ofte et nationalt sigte. Referenceprogrammer er en evidensbaseret systematisk beskrivelse af de elementer, som bør indgå i forebyggelse, undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering af en bestemt sygdom eller et kompleks af symptomer. Side 4 Opsummerende kan man sige, at kliniske retningslinjer er et sundhedsfagligt værktøj til beslutningsstøtte, der kan støtte sundhedsfagligt personale i at tage kliniske beslutninger i forhold til behandlingen af en konkret patient. Patientforløbsbeskrivelser beskriver forløb for en hel gruppe af patienter og bruges til at beskrive, hvordan den sundhedsfaglige indsats skal organiseres på tværs af sektorer, og hvordan patientforløbet monitoreres og kvalitetssikres. Det er dog vigtigt at påpege, at der ofte vil være en glidende overgang mellem de forskellige værktøjer. Figuren nedenfor illustrerer denne glidende overgang, hvor eksempelvis pakkeforløb indeholder elementer af både klinisk beslutningsværktøj (eksempelvis retningslinjer for hvornår almen praksis skal henvise) og patientforløbsbeskrivelse. I bilag 2 findes en detaljeret tabel over, hvad der som udgangspunkt er indeholdt i de forskellige værktøjer.

5 Bilag 1 Detaljeret beskrivelse af begreberne Kliniske retningslinjer Denne gruppe omfatter både egentlige kliniske retningslinjer og referenceprogrammer. Side 5 Kliniske retningslinjer Kliniske retningslinjer er evidensbaserede anbefalinger og ofte klassificeret i henhold til deres metodologiske styrke. De anvendes i klinisk praksis, når der skal træffes beslutning om adækvat og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. Kliniske retningslinjer angiver, hvad der bør gøres. Det kan være obligatorisk at følge en klinisk retningslinje. Kliniske retningslinjer kan være udarbejdet på baggrund af referenceprogrammer. (Kilde: Sundhedsvæsenets Begrebsbase, Nationale kliniske retningslinjer er udviklet eller godkendt i regi af, mens landsdækkende klinisk retningslinjer er udviklet i klinisk praksis eller i regi af faglige selskaber/sammenslutninger. Kliniske retningslinjer bruges i det daglige kliniske arbejde og giver konkret vejledning og beslutningsstøtte i forbindelse med behandlingen af den enkelte patient. Kliniske retningslinjer kan være meget forskellige, både med hensyn til hvad de omfatter, og hvordan de beskrives, herunder detaljeringsgraden. De kan bruges til at beskrive sygdomme eller kliniske procedurer som f.eks. leverbiopsi eller kateteranlæggelse. Kliniske retningslinjer kan være både monofaglige og tværfaglige. Kliniske retningslinjer kan indgå som grundlag for en del af en patientforløbsbeskrivelse. Referenceprogrammer Referenceprogram er oftest overordnede anbefalinger for organisation og behandlingsforløb for en given patientgruppe. Referenceprogrammer er generelt udarbejdet centralt og har derfor ofte et nationalt sigte. Referenceprogrammer er en evidensbaseret systematisk beskrivelse af de elementer, som bør indgå i forebyggelse, undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering af en bestemt sygdom eller et kompleks af symptomer. Referenceprogrammer kan benyttes som baggrund for udarbejdelse af kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser. Referenceprogrammer kan være tværfaglige. Organisatoriske og økonomiske overvejelser indgår, ligesom data, der skal anvendes til løbende overvågning af kvaliteten. (Kilde: Sundhedsvæsenets Begrebsbase ) Referenceprogrammer lægger sig i en gråzone mellem en klinisk retningslinje og forløbsbeskrivelser afhængigt af indholdet af det enkelte referenceprogram. De referenceprogrammer, som Sekretariatet for Referenceprogrammer har udarbejdet, har haft fokus på de elementer, som bør indgå i un-

6 dersøgelse, behandling, pleje, rehabilitering og forebyggelse af en bestemt sygdom eller et kompleks af symptomer. Dvs. anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats som i en klinisk retningslinje med udgangspunkt i en systematisk litteraturgennemgang. Samtidigt har de været tværfagligt udarbejdet, har især haft fokus på punkter med kvalitetsbrist eller stor variation i patientforløbene og har indeholdt organisatoriske overvejelser uden dog nødvendigvis at beskrive det sammenhængende patientforløb som i en forløbsbeskrivelse. Side 6 Der planlægges i øjeblikket et nyt koncept for nationale kliniske retningslinjer i stedet for referenceprogrammer, hvor nationale kliniske retningslinjer beskrives for hele patientforløbet se afsnit nedenfor om pilotprojekt om Map of Medicine. Patientforløbsbeskrivelser Ved en patientforløbsbeskrivelse forstås en afgrænset patientgruppes vej gennem sundheds- og sygehusvæsenet ideelt set hele forløbet. Ved forløbet inddrages patientens perspektiv, forventninger og behov. Desuden skal beskrives planlagte og koordinerede sundhedsfaglige handlinger, samarbejde, information og mål for forløbet. Denne gruppe omfatter både forløbsprogrammer og pakkeforløb. Desuden beskrives Map of Medicine, der integrerer patientforløbsbeskrivelser med kliniske retningslinjer. Forløbsprogrammer Et forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand. Det sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats samt giver en præcis beskrivelse af opgavefordeling med koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. Forløbsprogrammer egner sig til at beskrive kroniske sygdomme ved at sikre, at alle involverede sektorer og parter er klar over, hvilken del af patientforløbet de skal varetage. Forløbsprogrammer kræver ikke forudreserverede tider, da patientforløbet typisk ikke skal foregå meget hurtigt, og derfor kan planlægges. Pakkeforløb Formålet med pakkeforløb er, at alle patienter skal opleve et veltilrettelagt fagligt forløb under udredning og behandling, med det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne. Et pakkeforløb beskriver et standardpatientforløb, hvor det sundhedsfaglige indhold herunder information til patienten defineres og beskrives overordnet. Desuden beskrives principper for organisering, der sikrer en samlet forløbsplanlægning, således at patienten gennemgår forløbet uden unødig ventetid. Forløbstiderne for de enkelte trin og tiden mellem dem er fastlagt ud fra sundhedsfaglige begrundelser.

7 Et pakkeforløb involverer alle de specialer/afdelinger/enheder i primærsektor og på hospitaler (både på hovedfunktions og på specialiseret niveau), der hver for sig eller sammen varetager dele af patientforløbet. Pakkeforløbet er dermed såkaldt multidisciplinært organiseret. Pakkeforløbet starter ved såkaldt begrundet mistanke og afsluttes, når behandling og efterbehandling er slut. Patienten fortsætter derefter med kontrol, rehabilitering eller palliation, dette vil sjældent følge et standard patientforløb og beskrives derfor ikke i relation til selve pakkeforløbet. Side 7 Pakkeforløbene er udarbejdet nationalt med deltagelse af relevante faglige selskaber og sammenslutninger og regionale repræsentanter. Pakkeforløbene kan implementeres på forskellig vis, men følger som udgangspunkt de anførte forløbstider og tilrettelægges med forudreserverede tider. Pakkeforløb kan dog afhængigt af patientvolumen og sundhedsfaglige begrundelser tilrettelægges uden forudreserverede tider. Pakkeforløb egner sig til at beskrive livstruende sygdomme, som skal behandles hurtigt og uden unødig ventetid. Der er udarbejdet pakkeforløb på kræft- og hjerteområdet. Pakkeforløb fokuserer på at sikre, at der er umiddelbart tilgængelig kapacitet til de patienter, der skal udredes, og som skal igennem hurtig udredning og behandling. Det er vigtigt at skelne mellem pakkeforløb, som her defineret, og eksempelvis diagnostiske pakker, som bruges om en samling af klinisk ydelser, der ydes samtidig eksempelvis triple-diagnostik ved brystkræft. Patientforløb i Map of Medicine har i samarbejde med Digital Sundhed i december 2009 igangsat et pilotprojekt vedrørende et nationalt vidensystem til udvikling, vedligeholdelse og formidling af kliniske retningslinjer. Pilotprojektet omhandler efter udbud det engelske Map of Medicine, der skal afprøves i Danmark i Vidensystemet Map of Medicine er et engelsk-sproget klinisk it-system til produktion, formidling og vedligeholdelse af kliniske retningslinjer, som dækker både forløbet i primær- og sekundærsektor. Map of Medicine indeholder p.t. klinisk viden i form af knap 400 primært diagnosespecifikke pathways (forløb), hvoraf langt de fleste er baseret på evidensbaserede kliniske retningslinjer og sekundær litteratur. Forløbene dækker både forløbet i almen praksis forløb og i sekundær sektor. Forløbene opdateres løbende samt suppleres med nye retningslinjer. Forløbene i Map of Medicine beskrives som forløbsdiagrammer med tekst knyttet til de enkelte trin i forløbet. Forløbene er opdelt i grønne og blå kasser alt efter, om det er dele af patientforløbet, der udføres i primær eller sekundærsektor. Der kan på baggrund af nationale forløb udvikles regionale eller lokale versioner, fx ændre/supplere teksten til de enkelte trin med regional/lokal information. Herudover er der mulighed for den enkelte bruger for at indsætte personlige noter.

8 Bilag 2 Oversigt over indhold Nedenfor er beskrevet de indholdsmæssige forskelle i de forskellige typer af produkter: Kliniske retningslinjer Referenceprogram Målgruppe Fagpersoner Fagpersoner Regioner Kommuner Organisation Tidsfaktor Ikke primært fokus med mindre del af evidensbaseret anbefaling Information Sundhedsfagligt indhold (Evidensbaseret) beskrivelse af kliniske (ofte) afgrænsede handlinger Ikke primært fokus Ikke relevant med mindre del af evidensbaseret anbefaling Ikke primært fokus Evidensbaseret, tværfaglig beskrivelse af kliniske handlinger Side 8 Forløbsprogram Pakkeforløb Map of Medicine Fagpersoner, herunder i andre specialer Regioner Kommuner Overordnet beskrivelse af det sundhedsfaglige indhold/bygger på kliniske retningslinjer Beskrivelse af tværfaglig- og tværsektoriel indsats Opgavefordeling Koordinering mellem instanser Ikke primært fokus med mindre del af evidensbaseret anbefaling Beskrivelse af organisatoriske og økonomiske konsekvenser af anbefalede ændringer i praksis Ikke relevant med mindre del af evidensbaseret anbefaling Ikke primært fokus, men indgår som en del af programmet Patientinformation og uddannelse samt informationsudveksling mellem sektorer beskrives Fagpersoner, herunder i andre specialer Regioner Beskriver patientforløb fra mistanke til afsluttet behandling. Overordnet beskrivelse af det sundhedsfaglige indhold/bygger på kliniske retningslinjer Beskrivelse af overgange mellem praksis og hospital og mellem afdelinger Multidisciplinær team konference Præbooking og forud reserverede tider Beskrivelse af faglig begrundet forløbstid Patientinformation fremhæves Fagpersoner, herunder i andre specialer Regioner Kommuner Evidensbaseret, tværfaglig beskrivelse af kliniske handlinger Beskrivelse af tværfaglig og tværsektoriel indsats Ikke primært fokus, men kan tilføjes i regionale/lokale versioner af forløbene Patientgrupper Sektorer Praksis - hospital Ønsket, men ikke med i de nuværende nationale referenceprogrammer Monitorering Alle Alle Kroniske sygdomme Hospital eller praksis Ikke nødvendigvis Livstruende tilstande, aktuelt kræft og visse hjertesygdomme Praksis hospital Alle På tværs af alle sektorer Som udgangspunkt Praksis hospital Anbefalet Anbefalet Ikke fokusområde i selve Map of Medicine, men kan sikres gennem integration med kliniske ITsystemer

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet Fra kliniske retningslinier til pakkeforløb Landsdækkende kliniske retningslinjer Indgang til pakkeforlø b Udredning Behandling

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om... "Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..." Temadag den 28. november 2011 for: Sundhedsbrugerrådet, Patientforeninger i Region Nordjylland og Regionsrådet Indhold Udfordringen Identifikation

Læs mere

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ Forløbsprogrammer og sundhedsaftaler - forudsætninger for sammenhæng med EPJ EPJ-Observatoriet Årskonference 2007 11. oktober 2007 Lone de Neergaard Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Sundhedsloven

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme Hjerterpakkerne Regeringsgrundlaget Regeringen vil indføre optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme på samme måde som på kræftområdet. Regeringen

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet

19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTE- OMRÅDET R E F E R A T Emne 19. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet Mødedato 13. maj 2011 Sted Regionernes Hus j.nr. 7-203-02-260/1/SJE

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Pakkeforløb for anorexi

Pakkeforløb for anorexi Danske Regioner Juni 2014 Anoreksi (DF50.0, DF50.1) Børn & Unge Samlet tidsforbrug: 43 timer Pakkeforløb for anorexi Børn og unge Indledning Formålet med pakkeforløb i psykiatrien er, at tilbyde ensartede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt: NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare

Læs mere

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013 28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

21. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog

21. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB PÅ KRÆFT- OG HJERTEOMRÅ- DET SAMMENFATNING Emne 21. møde i Task Force for Patientforløb på Kræftog Hjerteområdet Mødedato 15. december 2011 Sted Sundhedsstyrelsen 1. Orientering

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Implementering og monitorering

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Implementering og monitorering Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Implementering og monitorering Konference om NKR 21. november 2014 Sektionsleder, chefkonsulent Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Hvad kendetegner en national klinisk

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009

Spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009 Spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009 1 Faglig vurdering af en række udvalgte forløb i Map of Medicine (MoM) Der skal udfyldes et skema pr. forløb/pathway (I MoM anvendes begrebet

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1 Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Fokusområde Projekt titel Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af lænderygsmerter Baggrund og formål Lænderygbesvær er ifølge WHO den tilstand, som medfører flest år levet med funktionsevnenedsættelser

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Nogle projektaktiviteter rækker ind i 2013 af hensyn til færdiggørelsen af den afsluttende rapportering fra puljeprojekterne kv kv.

Nogle projektaktiviteter rækker ind i 2013 af hensyn til færdiggørelsen af den afsluttende rapportering fra puljeprojekterne kv kv. N O T A T STATUS PR. 31. DECEMBER 2011 SUNDHEDSSTYRELSENS PROJEKT SOM LED I FORSTÆRKET INDSATS FOR PATIENTER MED KRONISK SYGDOM Introduktion I dette notat redegøres for status på s projekt som led i forstærket

Læs mere