Åbent referat Undervisningsudvalget

Transkript

1 Åbent referat Undervisningsudvalget 12. april 2010 kl. 21, Forventet regnskab Ansøgning om to-årig kadence for kvalitetsrapport, jævnfør udfordringsretten Projekt Tværfaglig kriminalpræventiv indsats over for udsatte kriminalitetstruede unge (15-24 år) i Lindevangsparken og på Stjernen Status på ombygning af Ny Hollænderskolen Marginalgrupper i matematik og Tidlig matematikindsats Frederiksberg Ansøgning under udfordringsretten om reduktion i omfanget af elevplaner Elevsammensætning i Frederiksberg Kommunes folkeskoler Ansøgning fra Ny Hollænderskolen om dispensation til forsøg med udvikling af de praktiske/musiske fag 117 Lukket referat Ingen sager

2 35. Forventet regnskab 2010 Undervisningsudvalget 1. behandlede sagen Beskrivelse af sagen: Forvaltningen har opgjort forventningerne til regnskabsresultatet 2010 på serviceudgiftsområdet. Som annonceret for kommunalbestyrelsen i forbindelse med orienteringsmødet d. 1. marts samt forventet jf. 2. forventet regnskab 2009, er der umiddelbart varslet store merudgifter. Merudgifterne afspejler i høj grad den faktiske aktivitet og dermed merforbruget i R Herudover er der yderligere pres på demografien i form af merudgifter på børn og mindreudgifter vedr. ældre. Direktionen har grundigt gennemgået de varslede merudgifter med henblik på en vurdering af, om de indmeldte merudgifter har fundet et realistisk niveau og direktionen har i den forbindelse udarbejdet forskellige tiltag med handlingsplaner, der kan imødegå de forventede merudgifter. Det er en afgørende forudsætning for finansieringen af de forventede merudgifter, at merudgifter på serviceområderne kompenseres af andre serviceområder for at undgå en forventet sanktion ved overskridelse af kommunens serviceramme og en endnu større finansiel udfordring ved budgetlægningen for Trods de varslede store ubalancer på serviceområdet, er der fundet imødegående tiltag, der flytter servicemidler fra nogle serviceområder til nye serviceområder uden at direktionen skønner, at der gås på kompromis med serviceniveauet og et aktivitetsniveau i balance med budget 2010, set under hensyn til at budgettet skal overholdes. Direktionen vurderer, at tiltagene for i alt 45,5 mio. kr. (sum i kolonne E, tabel 2) har denne karakter, men de gennemgås detaljeret i sagens bilag handleplanen, som fremgår af denne indstilling, forbedrer samtidig finansieringsgrundlaget for 2011, idet flere af de foreslåede tiltag indebærer en større virkning i 2011 og frem end i Såfremt Magistraten og Kommunalbestyrelsen godkender tiltagene i denne indstilling, vil konsekvenserne for 2011 og frem blive indarbejdet i direktionens 1. finansielle orientering den 3. maj, hvor første skøn for budgetrammerne i 2011 og budgetoverslagsårene forelægges. Der er med de foreslåede digitaliseringsindsatser samtidig igangsat en langsigtede og strategisk plan for en mere effektiv organisation gennem fokuserede digitaliseringsindsatser. Endvidere er der med 2010-handleplanen taget initiativ til en langsigtet plan for effektivisering af det administrative område (hovedkonto 06), således at det samlede budgetterede personaleforbrug på hovedkonto 06 Administration bringes tilbage på niveau med budget Side 94

3 Endelig er der med handleplanen, i forlængelse af statens plan handlingsplan for borgernær service, taget skridt til en fremadrettet indsats mod sygefravær. Økonomivirkningen heraf stiger frem mod 2012 til i alt 24 mio.kr. Med henvisning til tabel 1 indebærer det forventede regnskab for 2010 samlet set merudgifter på 72,7 mio. kr., der foreslås imødegået via finansieringsforslag vedr. service på i alt 40,2 mio.kr. (40,8 mio.kr. inkl. overførselsudgifter), samtidig med at 14,9 mio.kr. af de forventede merudgifter søges imødegået ved stram udgiftsstyring på socialudvalgets område. Der tillægsbevilges således i alt 17,1 mio.kr., heraf 14,6 mio.kr. vedr. serviceudgifter. Der foreslås derudover en særskilt finansiering af de forventede merudgifter til vintertjeneste (7,0 mio.kr.) ved reprioritering af anlægsbudgettet for 2010, svarende til merudgiften. Samtidig foreslås i den særskilte sag om overførsel af mer-/mindreudgifter mellem 2009 og 2010 en konkret begrundet overførsel af nettomerudgifter svarende til 8,2 mio.kr. Ses 1. forventet regnskab og sagen om overførsel under ét betyder det, at likviditetsvirkningen er på 1,9 mio. kr. og servicerammen overskrides med 6,4 mio.kr. (samlet 8,9 overskridelse vedr. driftsudgifter), svarende til mindre end de ekstraordinære udgifter vedr. vintertjeneste. Likviditetsvirkningen foreslås neutraliseret ved at reprioriteringen af anlægsbudgettet forhøjes fra 7,0 til 8,9 mio.kr. Samlet for de to sager tillægsbevilges 8,9 mio.kr. (6,4 vedr. servicerammen), der modgås af en negativ tillægsbevilling vedr. anlæg på i alt 8,9 mio.kr., som foreslås konkretiseret i forbindelse med 2. forventet regnskab. Tabel 1-1. forventet regnskab Hovedtal (mio. kr.) Serviceudgifter Driftsudgifter Likviditetsvirkning Merudgifter ekskl. demografi 57,4 57,4 57,4 Merudgifter vedr. demografi 12,2 12,2 12,2 Akt.bestemt medfinansiering 3,1 3,1 I alt økonomisk udfordring 69,6 72,7 72,7 Finansieringsforslag service 40,2-40,2-40,2 Reprioritering anlæg/vintertjeneste -7,0 Overførselsudg. ARB -0,6-0,6 Negativ pulje Socialudvalg -14,9-14,9-14,9 Finansiering i alt -55,1-55,7-62,7 Finansieringsbehov efter 1. forventet regnskab 14,6 17,1 10,1 Overførsel 2009 til virkning -8,2-8,2-8,2 Samlede merudgifter 1. FR og driftsoverførselssag ,4 8,9 1,9 Side 95

4 Samlet økonomibalance Det forventede regnskab på serviceudgifterne (jf. tabel 1) udviser netto merudgifter på 57,4 mio. kr. vedr. serviceudgifter, 3,1 mio.kr. vedr. overførsler og 12,2 mio.kr. vedr. netto merudgifter som følge af demografi, i alt brutto 72,7 mio.kr., der i tabel 1 er fordelt på service og driftsudgifter samtidig med at likviditetsvirkningen er opgjort. Der anvises finansieringsforslag for i alt 62,7 mio.kr., fordelt med 55,1 vedr. serviceudgifter og 55,7 vedr. driftsudgifter, hvoraf i alt 17,1 mio.kr. foreslås tillægsbevilget i denne sag. Der udestår dermed et finansieringsbehov på 14,6 mio.kr. vedr. serviceudgifter og 17,1 mio. kr. vedr. driftsudgifter. Likviditetsvirkningen heraf udgør kun 10,1 mio.kr., da det er forudsat, at forventede ekstraudgifter vedr. vintertjenesten (7,0 mio.kr.) modgås via reprioritering af anlægsbudgettet for Den konkrete reprioritering indstilles i forbindelse med 2. forventede regnskab 2010 den 10. maj i MAG. I den sideløbende sag om overførsel af mer- og mindreforbrug fra 2009 til 2010, fremgår, at der overføres mindreforbrug fra 2009 på 10,4 mio.kr. vedr. puljer og projekter samt mindreforbrug fra 2009 på 7,2 mio.kr. vedr. særlige, konkrete forslag til overførsler fra områderne. Disse poster vil i 2010 optræde som merudgifter i f.t det oprindelige budget og belaste servicerammen tilsvarende. Hertil kommer, at den automatiske overførsel af mer- og mindreudgifter på institutioner, i h.t. det eksisterende regelsæt herfor, i alt beløber sig til en overførsel af et nettomerforbrug fra 2009 på 19,0 mio..kr. således, at der samlet overføres nettomindreudgifter fra 2009 svarende til 1,4 mio.kr. Der foreslås i sagen, at der i modsætning til regelsættet ikke overføres restmerforbrug på udvalgsniveau, begrundet i, at det økonomiske pres i 2010 i forvejen gør budgetoverholdelse særdeles udfordrende. Indenfor det samlede nettomerforbrug på institutioner i 2009 på 19,0 mio.kr. er der institutioner med mindreforbrug svarende til 13,6 mio.kr. Det foreslås under henvisning til den alvorlige økonomiske situation, jf. nærværende 1. forventede regnskab 2010 at 50% af institutionernes mindreforbrug i 2009, svarende til 6,8 mio.kr, inddrages til finansiering i 1. forventet regnskab, svarende til, at der netto herefter er tale om en overførsel af nettomerforbrug på institutionerne på 25,8 mio. kr. Herefter overføres i alt nettomerudgifter på 8,2 mio.kr. i overførselsagen, der således kan medgå til finansiering i 1. forventet regnskab, idet de 8,2 mio.kr. vil optræde som mindreudgifter i 2010 i f.t. det godkendte budget og betyde en tilsvarende mindrebelastning af servicerammen. Set under ét balancerer denne sag om 1. forventet regnskab og sagen om overførsler fra 2009 til 2010 dermed med et merforbrug vedr. driftsudgifter på 8,9 mio.kr., heraf serviceudgifter 6,4 mio.kr., jf. tabel 1. Det forudsættes som nævnt, at de forventede ekstraudgifter vedr. vintertjenesten (7,0 mio.kr.) modgås via reprioritering af anlægsbudgettet, således at likviditetsvirkningen af Side 96

5 1. forventet regnskab inkl. effekten af overførselssagen udgør et minus (merudgifter) på 1,9 mio.kr. Det foreslås, at dette resterende finansieringsbehov likviditetsmæssigt finansieres via en yderligere reprioritering af anlægsbudgettet for 2009 svarende til, at anlægsbudgettet reprioriteres svarende til i alt 8,9 mio.kr. Servicerammeeffekten i forbindelse med et merforbrug på 6,4 mio.kr. skal ses i snæver sammenhæng med den helt særlige situation vedr. ekstraordinære udgifter til vintertjeneste. Styring Gennemførelsen af 2010-handleplanen forudsætter en meget stram fremadrettet styring generelt og specifikt. Det gælder særligt overvågningen af udgiftsudviklingen på de enkelte udvalgsområder (herunder i særdeleshed udmøntningen af den negative pulje på socialudvalget), gennemførelsen af handlingsplanerne vedr. de enkelte tiltag samt imødegåelsen af eventuelt yderligere udgiftspres. Der henvises til særskilt sag om månedlige økonomiopfølgningsrapporter i forhold til Magistraten og der følges generelt og specifikt op på 2010-handleplanen i forbindelse 2. forventet regnskab den 10. maj i Magistraten. Generelle tiltag Vedr. tiltagene i 2010-handleplanen er der tale om en række generelle tiltag, mens der henvises til tabel nedenfor 2 for en udvalgsorienteret gennemgang. Handleplan for borgernær service Den afsatte negative pulje på 8,5 mio. kr. vedr. statens handlingsplan for borgernær service (afbureaukratisering 3,4 mio.kr., indkøb 1,0 mio.kr., digitalisering 1,0 mio.kr., sygefravær 3,1 mio.kr., pkt. nr. 103) foreslås udmøntet sammen med et finansieringsbehov på magistratens område på 0,6 mio.kr. vedr. manglende indtægter fra forsyningsområdet og 2,7 mio.kr. vedr. en budgetfejl vedr. anlægsgruppen i FKE. Udmøntningen sker i sammenhæng med en række andre effektiviseringstiltag i Frederiksberg Kommune i 2010, således at afbureaukratisering, sygefravær, digitalisering og administrativ effektivisering tilsammen netto udmønter finansieringsbehovet på i alt 11,8 mio.kr. Afbureaukratisering: I alt 1,1 mio. kr. ud af forventet 3,4 mio.kr. i statens handlingsplan for borgernær service. Den mindre udmøntning skyldes i hovedsagen, at Jobcentret i tidligere tiltag er effektiviseret (implementering af Workbase, intern effektivisering o.s.v.) og budgettet er tilpasset i takt hermed. Den gennemførte budgetreduktion svarer dermed til det forudsatte, korrigeret for allerede gennemførte budgettilpasninger. Indkøb/udbud: Der implementeres ikke de forventede 1,0 mio. kr., da budgettet for 2010 i forvejen indeholder en pulje på 5,0 mio.kr. vedr. udbud og effektivisering - og der forventes ikke yderligere potentiale på dette område. På udbudsområdet er der for budget 2011 og de følgende år lagt op til en fortsat udvidelse i omfanget af udbudte opgaver og dermed potentiale for effektivisering, herunder på velfærdsområderne. Såfremt effektiviseringen skal realiseres, er der behov for at styrke Side 97

6 udbudsfunktionen med én normering allerede fra medio Merudgiften i 2010 vil beløbe sig til max kr. og forudsættes finansieret via effektiviseringsgevinster som følge af udbud. Finansieringen i de følgende år forudsættes ligeledes at ske inden for de fastsatte måltal for effektiviseringer via udbud/udliciteringer. Digitalisering: Der implementeres ikke de forventede 1,0 mio.kr. da der allerede er budgetlagt effektiviseringer via digitalisering, der i øjeblikket er under udmøntning - og der forventes ikke yderligere potentiale på dette område, jvf. dog nedenfor fremadrettet. Sygefravær: I forhold til den forudsatte besparelse via reduktion af sygefraværet på 3,1 mio.kr. implementeres en samlet tilpasning på 7,2 mio.kr., svarende til 0,3% af lønsummen. Dette tager udgangspunkt i at sygefraværet er faldet med ca. ét %-point over de seneste to år og der forventes i forlængelse af en revitaliseret indsats i forhold til sygefravær for FK et yderligere markant fald de kommende år. Fra 2012 og frem forventes besparelsen i forhold til budget 2010 således at være på én procent af lønbudgettet, svarende til 24 mio.kr. Det skal bemærkes, at bevillingen vedrører alle udvalg. Se vedlagte bilag vedr. indsats i forhold til håndtering af sygefravær. Digitalisering På baggrund af en række konkrete projekter afsættes 5,0 mio. kr. i 2010 med henblik på effektivisering i 2011 og Erfaringen viser, at særligt effektivisering via digitalisering på den ene side kan give markante resultater, men på den anden side har en vis indløbstid. For 2010 forudsættes et investeringsniveau på 5,0 mio.kr., der allerede i 2011 vil udmønte sig i en effektivisering på 6,3 mio.kr. Tilsvarende vil en samlet investering i 2011 på 11,3 mio.kr. muliggøre effektivisering i 2012 på 13,2 mio.kr. Disse investeringer og effektiviseringer er konkret beskrevet i vedlagte bilag vedr. Digitaliseringsplan for For det videre sigte, 2013 og frem, er det foreløbigt forudsat, at investeringer på årligt 10 mio.kr. vil resultere i yderligere årlige driftsbesparelser på 5 mio.kr. Administrativ effektivisering Herudover foreslås det at effektivisere den administrative organisation, jf. vedlagte bilag, svarende til en samlet virkning på 18,1 mio.kr. i 2011 og heraf 9,5 mio.kr. i Budgetniveauet for administrationen vil dermed svare alt andet lige til budgettet for 2009, men tilpasset den nye organisation. Da stillingerne i den nye organisation er slået op og besat i den nye organisation efter at organisationen blev fastlagt maj 2009 og budgettet blev vedtaget i oktober 2010 vil der være tale om konkrete reduktioner i antal medarbejdere, herunder afskedigelser i forlængelse af en samlet plan for tilpasning til budgetrammen med færrest mulige konsekvenser for servicen fra hvert direktørområde. Side 98

7 Tabel 2 1. forventet regnskab 2010 Ny udvalgsstruktur, mio. kr., 2010 pl R 2009 Korr. B 2010 Merudgifter 2010 pba R09 ekskl. demografi Evt. demografi korrektion Finansieringsforslag Rest finansie-ringsbehov Netto tillægsbevilling* A B C D E F G Magistraten 447,6 596,8 19,8-17,5 2,3 2,3 Driftsudvalget -10,0-1,6-1,6-1,6 Undervisningsudvalget 712,1 653,0-1,7 3,3 1,7 1,7 Sundheds- og omsorgsudv , ,6 12,3-14,9-11,3-13,9-13,9 Kultur- og fritidsudvalget 158,4 142,7 1,8-1,8 0,0 0,0 Børneudvalget 703,6 668,9-1,8 23,8 22,0 22,0 Socialudvalget 336,3 319,7 20,1-5,2 14,9 0,0 By- og miljøudvalget 215,6 192,3 8,5-4,4 4,1 4,1 Arbejdsmarkedsudvalget 8,9 11,0 0,0 0,0 Serviceudgifter 3.760, ,9 57,4 12,2-40,2 29,4 14,6 Akt.best. medfinansiering 215,1 211,9 3,1 3,1 3,1 I alt 3.975, ,8 60,5 12,2-40,2 32,5 17,7 Anlægsreduktion (BMU) -7,0 overførsels udg. ARB -0,6-0,6 I alt 3.975, ,8 60,5 12,2-47,8 25,0 17,1 * Tillægsbevilling vedr. sygefravær indgår her under magistraten, men fordeles reelt over alle udvalg jf. bilag A Tiltag på enkelt-udvalg Magistraten Udvalget udviser forventede merudgifter på 19,8 mio. kr. vedr. administration (4,6 mio. kr.), puljer (9,3 mio. kr.) og ejendomme (5,9 mio. kr.). Merudgift vedr. administration samt 8,5 mio. kr. vedr. puljer (borgernær service) foreslås udmøntet via forskellige tiltag, herunder reduktion vedr. sygefravær samt administrativ tilpasning. Merudgift på 5,9 mio. kr. vedr. ejendomme foreslås kompenseret via omprioritering af puljemidler (2,9 mio. kr.), samt tiltag under By- og Miljøudvalget (3 mio. kr.). Herudover udmøntes 0,8 mio. kr. af puljen vedr. udbud, udlicitering mv. via mindreudgifter vedr. økologisk mad under Børneudvalget (positiv tillægsbevilling under magistraten) og endelig vurderes det muligt at øge indtægtskravet vedr. FKE anlægsgruppen samt brandvæsnet med i alt 3 mio. kr., som kan bidrage til at løse den samlede økonomiske udfordring. Driftsudvalget Under driftsudvalget forventes en øget indtægt på 1,6 mio. kr. under FGV som følge af øget aktivitet vedr. vintertjeneste. Undervisningsudvalget Undervisningsudvalget udviser forventede mindreudgifter på 1,7 mio. kr. Beløbet dækker over forskydninger i forventninger til bl.a. specialpladser samt forskellige tiltag til at nedbringe de opgjorte brutto merudgifter. Som følge af status børnetal forventes merudgif- Side 99

8 ter som følge af demografi på 3,3 mio. kr. som således kompenseres med cirka 50% via mindreudgifter på udvalget. Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget udviser forventede merudgifter på 12,3 mio. kr., ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering, hvor der er merudgifter på 3,1 mio. kr., i alt 15,4 mio. kr. Merudgifterne vedrører i høj grad hjælpemidler og færdigbehandlede patienter. Merudgifterne foreslås kompenseret ved forskellige tiltag som beløber sig til i alt 11,3 mio. kr. Herudover forventes der mindreudgifter på udvalget på i alt 14,9 mio. kr. vedr. demografi, hvortil skal bemærkes, at særligt den del som vedrører køb og salg på plejehjem på 6 mio.kr. umiddelbart kan realiseres. Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget udviser forventede merudgifter på 1,8 mio. kr. vedr. aftenskoler og forbrugsudgifter på svømmehallen. Merudgifterne foreslås imødegået ved tiltag på udvalgets område. Børneudvalget Under Børneudvalget er der forventede mindreudgifter på 1,8 mio. kr. ekskl. demografi. Heraf dækker 0,8 mio. kr. over mindreudgifter vedr. økologisk mad, som udmønter en del af puljen vedr. udbud og udliciteringer under Magistraten. De resterende mindreudgifter dækker primært over mindreudgifter på køb af specialpladser og merudgifter vedr. dagtilbudsområdet. Den samlede mindre udgift på 1 mio. kr. kan dog ikke kompensere den forventede merudgift som følge af flere børn som er beregnet til 23,8 mio. kr. Socialudvalget Socialudvalget udviser forventede merudgifter på 20,1 mio. kr. som især vedrører stofmisbrug og alkohol (6,8 mio. kr.) og ledsageordninger (8,9 mio. kr.). De forventede merudgifter foreslås foreløbigt imødegået ved tiltag på udvalget for 5,2 mio. kr. samt af en negativ pulje på 14,9 mio. kr., som forventes udmøntet gennem året bl.a. via en stram styring af udvalgets udgifter og aktiviteter. En plan herfor forudsættes forelagt i f.m. 2. forventet regnskab. By- og Miljøudvalget By- og Miljøudvalget udviser forventede merudgifter på 8,5 mio. kr. primært vedr. vintertjeneste (7,0 mio. kr.) og parkering (1,7 mio. kr.). Merudgifterne vedr. vintertjeneste søges imødegået via reduktion af anlægsplanen, mens der i øvrigt er finansieringsforslag på 4,4 mio. kr. med henblik på at 3 mio. kr. heraf bidrager til finansiering af merudgifter vedr. ejendomme under magistraten. Arbejdsmarkedsudvalget Under Arbejdsmarkedsudvalget er der forventede merudgifter på 4,5 mio. kr., som imidlertid forventes kompenseret via DUT, og derfor ikke på nuværende tidspunkt tælles med i summen af merudgifter. Herudover er der på udvalget et finansieringsforslag på 0,5 mio. kr. som dog vedrører overførselsudgifter og dermed ikke bidrager til overholdelse af rammen for serviceudgifter, men udelukkende forbedrer kommunens likviditet. Side 100

9 Økonomi: Det forventede regnskab for 2010 indebærer merudgifter på 72,7 mio. kr. inkl. demografivirkning og aktivitetsbestemt medfinansiering 1, heraf 69,6 vedr. serviceudgifter. Nettomerudgifterne på 72,7 mio. kr. foreslås imødegået via finansieringsforslag vedr. service på i alt 40,2 mio.kr. (40,8 mio.kr. inkl. overførselsudgifter), samtidig med at 14,9 mio.kr. af de forventede merudgifter søges imødegået ved stram udgiftsstyring på socialudvalgets område. Der tillægsbevilges således i alt 17,1 mio.kr., heraf 14,6 mio.kr. vedr. serviceudgifter. Der foreslås derudover en særskilt finansiering af de forventede merudgifter til vintertjeneste (7,0 mio.kr.) ved reprioritering af anlægsbudgettet for 2010, svarende til merudgiften. Dette bringer likviditetsvirkningen af tillægsbevillingen i 1. forventet regnskab ned på 10,1 mio.kr. I den særskilte sag om overførsel af mer-/mindreudgifter mellem 2009 og 2010 foreslås en konkret begrundet overførsel af nettomerudgifter svarende til 8,2 mio.kr. Ses 1. forventet regnskab og sagen om overførsel under ét betyder det, at likviditetsvirkningen er på 1,9 mio.kr. og servicerammen overskrides med 6,4 mio.kr. (samlet 8,9 overskridelse vedr. driftsudgifter), svarende til mindre end de ekstraordinære udgifter vedr. vintertjeneste. Likviditetsvirkningen neutraliseres ved at reprioriteringen af anlægsbudgettet forhøjes fra 7,0 til 8,9 mio.kr. Samlet for de to sager tillægsbevilges 8,9 mio.kr. (6,4 vedr. servicerammen), der modgås af en negativ tillægsbevilling vedr. anlæg på i alt 8,9 mio.kr., sidstnævnte udmøntes i Magistraten 10. maj i f.m. 2. forventet regnskab. Sagsnr.: / Sagsbehandler: JH/JK/HD Borgmesterpåtegning: Forelægges til drøftelse, idet der forventes en overskridelse af serviceudgifterne på 6,4 mio. Kr. (inkl. konsekvens af overførselssagen på drift) samt en likviditetskonsekvens på 1,9 mio. kr. efter omprioritering af anlæg på 7 mio. kr., som forudsættes konkretiseret i forbindelse med 2. forventet regnskab. Det foreslås endvidere i sagen, at der i forbindelse med 2. forventet regnskab findes kompenserende besparelser på anlæg vedr. den resterende likviditetskonsekvens, således i alt 8,9 mio. kr. Der forventes individuel modregning i bloktilskuddet, såfremt kommunerne under ét overskrider de budgetterede serviceudgifter i Behandling: Magistrat (og samtidig orientering i fagudvalg), Kommunalbestyrelsen Direktionen indstiller til magistraten og til orientering i fagudvalgene 1 Aktivitetsbestemt medfinansiering forventes midtvejsreguleret og håndteres derfor som overførselsudgift frem til midtvejsreguleringen. Side 101

10 1) at der tillægsbevilges netto 17,1 mio. kr. jf. bilag 1 2) at projekternes konsekvenser i 2011 og frem indgår i grundlaget for udarbejdelse af 1. finansielle orientering, som forelægges magistraten 3. maj 3) at der i sagen om overførsel fra 2009 til 2010 vedr. drift inddrages 50% af institutionernes mindreforbrug i 2009, således at der til institutionerne samlet overføres nettomerforbrug på 25,8 mio.kr. på institutionsniveau og samlet overføres nettomerforbrug på 8,2 mio.kr. 4) at der til forelæggelse i f.m. 2. forventet regnskab 2010 i Magistraten den 10. maj reprioriteres anlægsbudgettet for 2010 svarende til 8,9 mio.kr. 5) Der følges op på 2010-handleplanen i Magistraten den 10. maj 2010 i f.m. forelæggelsen af 2. forventet regnskab. Bilag: Side 102

11 36. Ansøgning om to-årig kadence for kvalitetsrapport, jævnfør udfordringsretten Undervisningsudvalget indstiller, 1. at der indsendes ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, under udfordringsretten, at udarbejde kvalitetsrapport hvert andet år. 2. at der de år, hvor der ikke udarbejdes kvalitetsrapport, udarbejdes en mindre omfangsrig datasamling, hvor de interne kommunale testresultater foreligges udvalget på lukket dagsorden. Beskrivelse af sagen: I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de institutioner, der leverer offentlig service, får mulighed for på forsøgsbasis at få dispensation for nogle af de gældende statslige og lokale regler og overenskomstmæssige regler for at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor. Initiativet indgår i den fælles målsætning om at fremme afbureaukratisering, der skal sikre mere tid til varetagelse af institutionernes kerneydelser, nemlig at levere god og tidssvarende service til borgerne. Den forsøgsperiode, der kan ansøges om dispensation til gennemførelse af forsøg i, kan maksimalt løbe frem til 31. december I denne forbindelse ønsker Skoleafdelingen at ansøge om at udarbejde kvalitetsrapport for folkeskoleområdet hvert andet år, i stedet for som nu, hvert år. De år, hvor der ikke udarbejdes kvalitetsrapport, anbefaler forvaltningen at udarbejde en mindre omfangsrig rapport (datasamling), der baserer sig på data, som forvaltningen selv kan indsamle. Der vil, hvis en eventuel ansøgning imødekommes, ikke skulle udarbejdes kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 i Ved at indføre to-årig kadence for kvalitetsrapporter vil der kunne opnås følgende: - Mere tydelighed i udviklingen i de dataområder, der er inddraget. En del dataområder vil der dog forventeligt stadig skulle rapporteres på årligt, men formen på denne afrapportering kan være markant mindre omfangsrig end kvalitetsrapporten. - Færre administrative forpligtelser for de enkelte skoler. De enkelte skoler leverer traditionelt hver deres lokale bidrag til kvalitetsrapporten. Dette administrative arbejde vil skoleledelserne således kun skulle gøre hvert andet år. - Brugerundersøgelse: ved kun at udarbejde kvalitetsrapport hvert andet år, vil der være flere ressourcer til rådighed til at inddrage resultater fra brugerundersøgelsen på folkeskoleområdet i kvalitetsrapporten. Brugerundersøgelsen gennemføres aktuelt hvert andet år. Hvis denne kadence opretholdes, og brugerundersøgelsen gennemføres de år, hvor der ikke udarbejdes kvalitetsrapport, vil der kunne opnås en sammenhæng, hvor resultater fra brugerundersøgelsen kan inddrages i kvalitetsrapporten. Såvel kvantitative som kvalitative data vil kunne behandles i kvalitetsrapporten. Resultaterne fra brugerundersøgelsen vil kunne indarbejdes i kvalitetsrapporten, således at denne også belyser den brugeroplevede kvalitet af kommunens skoler. Økonomi: Ingen Side 103

12 Behandling: Undervisningsudvalg, Magistrat Børne- og Ungeområdet indstiller, 1. at der indsendes ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, under udfordringsretten, at udarbejde kvalitetsrapport hvert andet år. 2. at der de år, hvor der ikke udarbejdes kvalitetsrapport, udarbejdes en mindre omfangsrig datasamling Sagsnummer: Bilag: Side 104

13 37. Projekt Tværfaglig kriminalpræventiv indsats over for udsatte kriminalitetstruede unge (15-24 år) i Lindevangsparken og på Stjernen Undervisningsudvalget indstiller, 1. at projektet godkendes 2. at SSP-udvalget bidrager med en egenfinansiering på kr. ligeligt fordelt over budgetåret 2010 og Baggrund: Undervisningsudvalget førstebehandlede sagen i udvalgets møde den 15. marts idet udvalget i lighed med Magistratens tilkendegivelser - ønskede supplerende oplysninger til sagen. Forvaltningen har på baggrund af de faldne bemærkninger udarbejdet supplerende notat, vedlagt sagen som bilag 2. Det supplerende notat redegør for følgende: Kriminalitet og utryghed Indsats over for kriminalitetstruede unge inspireret af hot-spot Uddybende mål for projektet og projektets succeskriterier Integrationsperspektivet i projektet Lokalitet til Drop-in-stedet på Stjernen Revideret tidsplan for projektet Beskrivelse af sagen: I kølvandet på skudepisoden den 17. oktober 2009 i Lindevangsparken, hvor en ung mand blev dræbt, anmodede Magistraten den 19. oktober 2009 forvaltningen om at udarbejde en handlingsplan for i fremtiden at undgå tilsvarende episoder, herunder bl.a. kriminalpræventive foranstaltninger. Den 9. november godkendte Magistraten, at der forud for udarbejdelsen af handlingsplanen blev igangsat en udvidet indsats, der udmøntede sig i to initiativer i form af det udvidede ungdomsklubtilbud Klub i klubben i Fritids-, junior- og Ungdomsklubben Cassiopeia for unge i alderen år og i form af indsatsen +17 for unge i alderen år med base i Lindebutikken. Begge initiativer pågår frem til 31. maj Projektet Tværfaglig kriminalpræventiv indsats over for udsatte kriminalitetstruede unge (15-24 år) i Lindevangskvarteret og på Stjernen er SSP-udvalgets forslag til en fremadrettet indsats på det kriminalpræventive område i Frederiksberg Kommune og udgør SSP-udvalgets bidrag til den fremadrettede handleplan. Projektet har følgende formål: Side 105

14 At skabe en bæredygtig kontakt til de udsatte/kriminalitetstruede unge i Lindevangskvarteret og på Stjernen ved etablering af et bemandet Drop-in sted i begge områder samt videreførelse af indsatsen Klub i klubben i Cassiopeia rettet mod gruppen af årige unge, som allerede er omfattet af den igangværende indsats i klubben. At etablere et netværk af relevante fagpersoner (Kontaktgruppen), som ved at have deres gang i de to Drop-in steder kommer i kontakt med unge, som de ellers ikke kan nå i deres daglige arbejde, fordi de unge ikke kommer til systemet. Gennem en socialpædagogisk indsats i Drop-in stederne at styrke/sikre de unges tilhørsforhold til kommunens eksisterende tilbud (klub, foreningsliv, job, uddannelse mv.) via en udvidet, koordineret, tværfaglig indsats i et samspil mellem de ansatte i Drop-in stedet og fagfolkene i Kontaktgruppen. Det forventes, at den tværfaglige indsats vil skabe en positiv synergieffekt mellem Børne-og Ungeområdet (herunder klubber og skoler i de pågældende lokalområder, Familieafdelingen, SSP og Gadepiloterne) og Social- og Arbejdsmarkedsområdet (herunder UU, F86, det boligsociale område og integrationsindsatsen under Dialog og Deltagelse og FKRC). Ydermere vil der kunne etableres et samarbejde med de frivillige foreningsguider under Kultur og Fritid. Ligeledes vil den tværfaglige indsats kunne række ud og give positivt effekt i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere som eksempelvis Frederiksberg Lokalpoliti og Den kriminalpræventive afdeling ved Københavns Politi og den boligsociale indsats, der forestås af boligforeningerne i lokalområderne. Projektets fokus på tværfaglighed vil udmønte sig i en sammenhængende, helhedsorienteret og velkoordineret indsats over for de udsatte og kriminalitetstruede unge, som det erfaringsmæssigt er vanskeligt at nå, og over for hvem det er en vigtig forudsætning, at der er et samspil mellem de forskellige faglige aktører, hvis indsatsen skal lykkes. Vedrørende finansiering, så har SSP-udvalget godkendt en egenfinansiering på kr. ligeligt fordelt over 2010 og 2011, idet projektet har et klart kriminalpræventivt sigte. Dette indstilles Undervisningsudvalget til godkendelse. Det foreslås desuden, at Socialudvalget bidrager med en medfinansiering på kr. fordelt med kr. i 2010 og kr. i 2011 henset til det integrationsmæssige aspekt i projektet, hvor langt størsteparten af de unge i målgruppen er af anden etnisk baggrund end dansk, hvis man trækker på erfaringerne fra de to indsatser, der blev iværksat i Lindevangsområdet efter skyderiet i oktober 2009, og som pågår frem til 31. maj Side 106

15 Økonomi: I alt Løn (3 fuldtidsansatte i 2 Drop-in-steder) + 25 timer ugentligt til Cassiopeia Aktivitetsmidler (2 Drop-in steder) Lokaleistandsættelse/møblering Husleje (Drop-in på Stjernen) Rengøring mv.(2 Drop-in steder) Administration, kontorhold, mobiler I alt (rundet op til nærmeste 1000) kr. Egenfinansiering fra SSP kr. Medfinansiering fra Integrationspuljen kr. Behandling: 1. Undervisningsudvalg 2. Socialudvalg 3. Magistrat (19. april 2010) Under forudsætning af Magistratens godkendelse af projektet, indstiller Magistraten, at SSP-udvalget bidrager med en egenfinansiering på kr. ligeligt fordelt over budgetåret 2010 og Sagsnummer: / / Tine Gammelby Bilag: Side 107

16 38. Status på ombygning af Ny Hollænderskolen Undervisningsudvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget præciserede, at hvis der opnås råderum i anlægsprojekter, skal disponeringen af råderummet til andre formål foreligges udvalget i særskilt sag. Beskrivelse af sagen: Ombygningen af Ny Hollænderskolen indgår i skoleforlig Anlægsprojektet er tiltrådt af Kommunalbestyrelsen februar 2009 med en samlet bevilling på totalt 36,2 mio. kr. Ombygningen er delt i 2 etaper, hvoraf del 1 omfatter ombygning af Slottet og Palæet på Hortensiavej og etape 2 der vedrører ombygninger i hovedskolen på Ny Hollændervej 1-3. Udarbejdelse af byggeprogram er sket i et tæt samarbejde mellem forvaltningen, rådgivere og skolen. Tidsplan Etape 1 ombygninger på Slottet og Palæet er fuldført som planlagt og ibrugtaget ved skolestart i august Færdiggørelse af udearealet på Hortensiavej, hækplantning mv. afsluttes marts Etape 2 ombygninger på hovedskolen pågår. I den oprindelige tidsplan skulle etape 2 være ibrugtaget april En række forhold har forskudt tidsplanen. I forbindelse med ombygningen er foretaget en uforudset udbedring af skimmelsvamp, ligesom der har været uforudsete understøbningsarbejder m.m. I forlængelse af et gunstigt licitationsresultat er det lykkedes at indarbejde ombygning og istandsættelse af yderligere 5 basislokaler og et musiklokale i ombygningsprojektet samt etablering af nye akustiklofter inkl. belysning i gangarealer i hovedbygningen. Hele byggeprocessen foregår i et tæt samarbejde med skolen der løbende holdes orienteret og tager stilling til konkrete forhold der opstår i koordineringen mellem den fungerende skole og ombygningsprojektet. Med hensyn til tidsplanen er der aftalt afleveringsforretning den 14. juli 2010 af de sidste arbejder, således at skolen kan indflytte og ibrugtage lokaler til skolestart august I samarbejde med skolen er aftalt en tidligere delaflevering af lokalerne i stueetagen, og evt. en yderligere delaflevering således at byggeprojektet aftrappes efterhånden som byggeriet færdiggøres. Anlægsøkonomi Projektets bevilling på 36.2 mio. kr. vil blive overholdt med et forventet mindreforbrug på ca. 1. mio. kr. Det er indarbejdet i dette forslag, at der som en del af projektet skal afsættes midler til at etablere et nyt supplerende cykelparkeringsareal ved Amicisvej, samt at den højtliggende del af skolegården kan tilføres legeredskaber e.lign. Side 108

17 De sidstnævnte arbejder planlægges igangsat så dette kan udføres i sommerferien og være klar til august Økonomi: Ingen Borgmesterpåtegning: Nej Behandling: Undervisningsudvalget Sagsnummer: GBA/KNS Bilag: Side 109

18 39. Marginalgrupper i matematik og Tidlig matematikindsats Frederiksberg Undervisningsudvalget tiltrådte, 1. at der gives mulighed for at alle 3. og 4. klasseelever i kommunens folkeskoler foråret 2010 testes som et led i projektet Marginalgrupper i matematik 2. at der gives adgang til data fra de kommunale test på 2. klassetrin, MAT 2, som et led i evaluering af Tidlig matematikindsats Frederiksberg i 2010 og 2011 jf. sagsfremstillingen Beskrivelse af sagen: På Frederiksberg gennemføres i disse år en særlig indsats vedr. matematik. Den består af to hovedelementer, som gensidigt understøtter hinanden: Forskningsprojektet Marginalgrupper i matematik Programmet Tidlig matematikindsats Frederiksberg. Hertil kommer indsatsen vedr. uddannelse af matematikvejledere på alle skoler samt den generelle fokus på matematik, som indgår i fokusaftalerne med alle skoler. Forskningsprojektet omhandler både elever der har matematikvanskeligheder og elever, der har særlige forudsætninger i matematik. Det ledes af lektor ved Læreruddannelsen Metropol Peter Weng. Programmet tidlig matematikindsats Frederiksberg er en udløber af og bygger direkte på forskningsprojektet. Målgruppen er elever med matematikvanskeligheder. Denne del af projektet ledes i et samarbejde mellem lektor Peter Weng og professor Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Projektet Marginalgrupper i Matematik har i en årrække været gennemført som et projekt på Skolen ved Bülowsvej. Baggrunden for at teste alle elever på 3. og 4. klassetrin på kommunens folkeskoler i foråret 2010 er, at Peter Weng, på baggrund af arbejdet på Skolen ved Bülowsvej, kan konstatere, at de elever der fra skolestart har været dygtige til matematik og vist særlige evner og interesser, på det tidlige mellemtrin viser sig at flade ud og lægge sig på en mere gennemsnitlig kurve. Peter Weng vil anvende nogle prøver der viser, hvilken problemløsningsstrategi eleverne anvender, når de løser opgaverne. I undersøgelsen indgår også kvalitative interviews af eleverne med henblik på afdækning af holdning til matematik. Resultaterne inddrages så i arbejdet med tidlig matematikindsats og i den generelle matematikindsats på kommunens skoler, for at målrette indsatsen. Peter Weng sikrer, at alle prøver håndteres i overensstemmelse med Lov om Persondata. Ligeledes sikrer Peter Weng at forældrene på forhånd orienteres om prøver og interviews samt anmodes om samtykke til elevernes deltagelse. Formålet med at bede om adgang til data fra de kommunale test ved afslutningen af 2. klasse i 2010 og 2011, altså to årgange, er at undersøge effekten af tidlig matematikhjælp, med henblik på at evaluere indsatsen. Denne del af projektet har Egmontfonden bevilget 1,2 million kr. til. I praksis vil det betyde, at Skoleafdelingen, efter at have modtaget MAT 2 fra skolerne og uddraget de data Skoleafdelingen plejer, videregiver resultaterne til Lena Lindenskov. Det er skoleafdelingens opfattelse, at testning og videregivelse af data er en nødvendig forudsætning for at få det fulde udbytte af de etablerede matematikprojekter, som er Side 110

19 etableret jf. sektorplan 2010, afsnit og som udvikles yderligere i de kommende år jf. fokusaftalerne. Økonomi: Ingen Borgmesterpåtegning: Nej Behandling: Undervisningsudvalget Sagsnummer: Bilag: Side 111

20 40. Ansøgning under udfordringsretten om reduktion i omfanget af elevplaner Undervisningsudvalget 1. behandlede sagen. Udvalget ønsker forelagt eksempler på forskellige skolers elevplaner. Beskrivelse af sagen: I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de institutioner, der leverer offentlig service, får mulighed for på forsøgsbasis at få dispensation for nogle af de gældende statslige og lokale regler og overenskomstmæssige regler for at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor. Initiativet indgår i den fælles målsætning om at fremme afbureaukratisering, der skal sikre mere tid til varetagelse af institutionernes kerneydelser, nemlig at levere god og tidssvarende service til borgerne. Den forsøgsperiode, der kan ansøges om dispensation til gennemførelse af forsøg i, kan maksimalt løbe frem til 31. december Under udfordringsretten ønsker Skoleafdelingen at ansøge om at reducere i omfanget af elevplaner for klasse. Der er udarbejdet en ansøgning (bilag 1), hvori det foreslås, at en række af folkeskolens mindre fag kan udgå af den årlige elevplan, således at der kun skal udarbejdes elevplaner i nogle fag. De fag, der søges om dispensation til at lade udgå af elevplanen, er: klasse: historie (fra 3. klasse), natur/teknik, idræt, musik, billedkunst. Der udarbejdes fortsat elevplaner i dansk, matematik, engelsk (fra 3. klasse) klasse: historie, kristendomskundskab, idræt, musik, billedkunst (4. og 5. klasse), sløjd, håndarbejde, hjemkundskab Der udarbejdes fortsat elevplaner i dansk, matematik, engelsk, natur/teknik klasse: idræt, sløjd, håndarbejde og hjemkundskab Der udarbejdes fortsat elevplaner i alle prøvefag; dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab, geografi, biologi, fysik/kemi Det er vigtigt her at være opmærksom på, at alle fag stadig vil indgå i en sammenfattende helhedsvurdering af eleven. Samtidig henledes opmærksomheden på, at de enkelte skoler fortsat kan stille krav til lærerne om udarbejdelse af elevplaner i flere fag, hvis det findes relevant. Skolerne har traditionelt ikke fået tilført ekstra ressourcer til betaling for den arbejdstid, lærerne bruger til udarbejdelse af elevplaner. Derfor vil der med lempelse af kravene til elevplaner ikke være tale om en egentlig besparelse på skolernes budgetter. Derimod vil den tidsmæssige besparelse for lærerne ved en imødekommelse af ansøgningen frigøre en del af lærernes samlede arbejdstid til en kvalificering af elevplanerne og anvendelsen heraf, samt til evaluering og brug på andre opgaver. Økonomi: ingen Side 112

21 Behandling: U, M Børne- og Ungeområdet indstiller, 1. at Undervisningsudvalget godkender, at der indgives ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at reducere i omfanget af de obligatoriske elevplaner i folkeskolen. Journalnr.: Bilag: Side 113

22 41. Elevsammensætning i Frederiksberg Kommunes folkeskoler Undervisningsudvalget 1. behandlede sagen. Beskrivelse af sagen: Undervisningsudvalget behandlede i udvalgets møde den 8. marts klassedannelsen for henholdsvis børnehaveklasser og 1. klasser for skoleåret 2010/2011. Udvalget anmodede i den forbindelse om en oversigt over antallet af tosprogede elever på alle klassetrin i kommunens folkeskoler. Udvalgsformanden har herudover anmodet om en oversigt over antallet af udenbys elever i kommunens folkeskoler. Tosprogede elever Ud af i alt 5847 elever i Frederiksberg Kommunes folkeskoler er 1193 elever tosprogede svarende til 20%. Registreringen af elevernes sproglige baggrund bygger på forældrenes informationer til skolen, hvorvidt der i hjemmet tales et andet sprog end dansk. Af bilag 1 fremgår fordelingen af tosprogede elever i de respektive skoler og fordelt på klassetrin. Opgørelsen er sket den 19. marts Af nedenstående tabel fremgår de 10 mest udbredte sprog: Modersmål Antal Arabisk 232 Urdu 112 Tyrkisk 108 Engelsk 81 Spansk 54 Albansk 40 Bosnisk 38 Thailandsk 30 Somalisk 29 Farsi (Persisk) 27 Andre 442 I alt 1193 Elever fra andre kommuner Af bilag 2 ses en opgørelse over elever med en anden bopælskommune end Frederiksberg. Det fremgår heraf, at i alt 408 udenbys elever er indskrevet i folkeskole i Frederiksberg Kommune. Af disse har 226 elever på tidspunktet for indmeldelse haft bopæl i Side 114

23 Frederiksberg Kommune og er flyttet i skoleforløbet. Derved har de ret til at beholde deres plads i Frederiksberg Kommune. De øvrige udenbys elever 186 elever går i folkeskole i Frederiksberg Kommune som følge af loven om frit skolevalg. I 2005 trådte lov om frit valg inden for og over kommunegrænser for folkeskoleområdet i kraft. Loven giver ret til, inden for fastsatte rammer af den enkelte kommunalbestyrelse, at vælge skole. I Frederiksberg kommune har Kommunalbestyrelsen besluttet, at man ret til en plads, når den gennemsnitlige klassekvotient på det enkelte klassetrin er under 22, fra børnehaveklasse til 10. klasse. For børnehaveklasserne gælder der herudover, at gennemsnittet skal være under 20 på trinnet, før der kan tildeles plads (frem til uge 42). Der er politisk truffet beslutning om særregler for Skolen på Duevej, Skolen ved Søerne og Søndermarkskolen på grund af kapacitetsproblemer på de tre skoler. Som det fremgår af bilag 2 er det særligt på de ældre klassetrin at loven har haft effekt. Dette kan forklares ved at der traditionelt er et frafald af elever gennem skoleforløbet, dels på grund af at familierne fraflytter kommunen og dels på grund af skoleskift til privatskole. Af de 182 fritvalgselever modtager to elever støttetimer. Tre Falke skolen På Tre Falke Skolen er 48 ud af 267 elever fra andre kommuner. Teknisk set er alle 48 elever fra andre kommuner fritvalgselever, da de har påbegyndt skoleforløbet på Tre Falke Skolen, med bopæl i en anden kommune end Frederiksberg. I 2004 blev der politisk truffet om, at har man tidligere boet på Frederiksberg og er indskrevet på en af kommunens folkeskoler har man ret til en plads på Tre Falke Skolen. Af de 48 fritvalgselever på Tre Falke Skolen, har de 7 af dem fået pladsen, da de havde baggrund i en anden folkeskole i Frederiksberg Kommune. Der er tale om tre elever på 8. klassetrin og fire elever på 9. klassetrin. Tilbagemeldinger fra Tre Falke Skolen lyder, at de oplever stor søgning i år. Derfor vil ønsker fra andre kommuner først blive imødekommet efter den 15. juni. Økonomi: Ingen Borgmesterpåtegning: Ingen Behandling: U Børne- og Ungeområdet indstiller, 1. at undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning Side 115

24 Sagsnummer: Bilag: Side 116

25 42. Ansøgning fra Ny Hollænderskolen om dispensation til forsøg med udvikling af de praktiske/musiske fag Undervisningsudvalget godkendte, 1. Ny Hollænderskolens ansøgning om dispensation til forsøg med udvikling af de praktiske/musiske fag Beskrivelse af sagen: Undervisningsministeriet har i foråret 2010 åbnet for en ny ansøgningsrunde for forsøg med de praktiske/musiske fag i skoleåret 2010/2011. Formålet er at styrke de praktiske/musiske fag i folkeskolen og tilvejebringe grundlag for overvejelser om eventuelle ændringer af folkeskoleloven på det praktiske/musiske fagområde. Ny Hollænderskolen ønsker på den baggrund at fremsende en ansøgning til Undervisningsministeriet om dispensation til forsøg med udvikling af de praktiske/musiske fag i skoleåret 2010/2011. Ny Hollænderskolen søger om dispensation i forhold til afprøvning af indhold og udstrækning af et nyt obligatorisk fag håndværk og design som erstatning for fagene sløjd og håndarbejde. Forsøget vil omfatte en enkelt 5. klasse i skoleåret 2010/2011. Eleverne har på det tidspunkt haft håndarbejde i et år (4. klasse) og efter forsøgets udløb fortsætter sløjd som fag i 6. klasse. Faget Håndværk og design ligger sig tæt op af indholdsbeskrivelsen for linjefaget materiel design som allerede er indført i læreruddannelsen som erstatning for linjefagene sløjd og håndarbejde. Undervisningen i håndværk og design skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: give eksempler på håndværksmæssige produkters betydning som kommunikationsmiddel give eksempler på naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets formgivning, fremstilling og anvendelse af håndværksmæssige produkter og udtryk fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder vælge materialer ud fra overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund. Der afsættes 4 ugentlige lektioner, i alt 120 årlige timer, til undervisning i håndværk og design. Timetallet er uændret i forhold til det antal timer, der ville være afsat til sløjd og håndarbejde. Herudover har Ny Hollænderskolen ansøgt om midler fra Undervisningsudvalgets forsøgs- og udviklingspulje til indkøb af materialer, ekstern konsulent m.m. Økonomi: Ingen Behandling: Undervisningsudvalget Side 117

26 Sagsnummer: Bilag: Side 118

27 Til orientering: Side 119

28 Mødet sluttede kl Margit Ørsted / Inger Andersen Udvalgsformand Direktør Side 120