TB-M, Nære Sundhedstilbud September Input ift. kompetencer hos praktiserende læger, der yder samtaleterapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TB-M, Nære Sundhedstilbud September Input ift. kompetencer hos praktiserende læger, der yder samtaleterapi"

Transkript

1 TB-M, Nære Sundhedstilbud September 2012 Input ift. kompetencer hos praktiserende læger, der yder samtaleterapi Sundhedsstyrelsen har i februar 2012 udsendt faglige retningslinjer for henvisning til psykolog for patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst. Af retningslinjerne fremgår, at behandlingsmulighederne ved let og moderat depression og let til moderat angst er samtaleterapi og evt. medicinsk behandling. Det fremgår endvidere af retningslinjerne, at nogle praktiserende læger har efteruddannet sig, så de også kan yde egentlig samtaleterapi. Der er på den baggrund behov for at definere, hvilke kompetencer en praktiserende læge må have for at kunne yde samtaleterapi og dermed hvad en efteruddannelse skal bestå af, for at den praktiserende læge opnår de rette kompetencer. Region Midtjylland er opmærksom på, at der bør ses på såvel kapacitets-situationen som på kvaliteten af ydelserne inden for samtaleterapi: Hvordan sikres det, at den nødvendige kapacitet er til stede til at levere de nødvendige ydelser inden for samtaleterapi? Og hvordan sikres det, at de mange borgere/patienter, der har behov for ydelsen, ydes behandling af den rigtige kvalitet? For at tilvejebringe et udgangspunkt for en videre drøftelse af, hvilke kompetencer der er nødvendige hos en praktiserende læge, der yder samtaleterapi, er der efterspurgt fagligt funderede vurderinger følgende interessenter/eksperter: 1. Sundhedsstyrelsen 2. PLO-M 3. Forskningsenheden for Almen Praksis 4. Praksiskonsulentorganisationen i Region Midtjylland 5. Dansk Psykolog Forenings repræsentanter i Samarbejdsudvalget for psykologer 6. Psykologisk Institut (Aarhus Universitet) 7. Psykiatri- og socialledelsen (Region Midtjylland) 8. Afd. Q - Afdeling for Depression og Angst, herunder klinik for OCD og angst, (Aarhus Universitetshospital) 9. Klinik for affektive lidelser, Regionspsykiatrien Viborg-Skive 10. Forskningsklinikken for funktionelle lidelser (Aarhus Universitetshospital) Sammenfatning af svar: Sundhedsstyrelsen, PLO-M og Regionspraksiskoordinator i Region Midtjylland: 1

2 De rejste spørgsmål er overenskomststof, og bør derfor behandles af overenskomstens parter, PLO og RLTN med henblik på at få ens retningslinjer landet over. Praksiskoordinator for psykiatrien i Region Midtjylland: Hvis PL skal varetage opgaven med samtaleterapi, skal der være realistiske krav til varigheden af uddannnelsen, fx et weekendkursus. Der arrangeres et kursus på området af 2 ½ dags varighed i efteråret 2012 i samarbejde med Kvalitet og Lægemidler dette kan sandsynligvis give nogle erfaringer. Forskningsenheden for almen praksis: Principperne i metoden kan læres på korte kurser af fx en uges varighed. Intentionen må være at alle praktiserende læger har et basalt kendskab til teknikkerne og kan anvende disse i praksis. Man kan overveje om praktiserende læger, som ikke har modtaget supervision i mere end fx 1 år, bør have kurset gentaget for fortsat at kunne levere KAT (kognitiv adfærdsterapi) på et basalt niveau. For at opretholde eller udvide færdighederne er det nødvendigt med supervision. Kravet til supervisor er, at han/hun selv behersker KAT og har en formel supervisoruddannelse. Psykologerne på hhv. Aarhus Universitet og fra Samarbejdsudvalget for psykologer: Psykologisk Institut forholder sig ikke i detaljer til indholdskrav, men påpeger, at dokumentation for virkning inden for psykoterapiområdet næsten udelukkende drejer sig om behandling forestået af veluddannede terapeuter. I det danske Referenceprogram for voksne med angstlidelser (Sundhedsstyrelsen, 2007) anbefales som krav til privatpraktiserende psykologer med sygesikringsdækning, at de har specialistkompetence og kvalificeret træning i kognitiv adfærdsterapi, som er den eneste evidensbaserede psykologiske behandlingsform ved angstlidelser. I det omfang, PL foretager kortvarig intervention ift. de lettere tilfælde af angst og depression, XXXXX kan kravene til PL evt. bestå i korte træningsforløb bygget op omkring selvhjælpsprogrammer suppleret med supervision. Samarbejdsudvalget for psykologer: PL bør uddannes efter samme krav som psykologer skal opfylde for at opnå ydernummer (500 konfrontationstimer med udredning og 500 konfrontationstimer med intervention timers supervision). Det er ikke tilstrækkeligt for at varetage uddannelse af lægerne, at man har autorisation som psykolog. Supervision bør varetages af personer med kvalifikationer svarende til specialist i psykoterapi. OBS: En realistisk konsultationstid vil være min. Psykiatri- og Socialledelsen i Region Midtjylland: Uddannelsesforløb som skal have mødepligt og indeholde eksamen - skal være udbudt af offentlige udbydere, fx Lægeforeningen og Psykologforeningen (ikke private). Der skal indgå både teori og supervision, og fokus skal være på angst og depression. Der er ikke pt. ressourcer til at opbygge nyt uddannelsestilbud i regionalt regi. Supervisor skal have erfaring med samtaleterapi med angst og depression og være uddannet supervisor. 2

3 Repræsentanter for Regionspsykiatriens klinikker for denne målgruppe: Klinik for affektive lidelser, Regionspsykiatrien Viborg-Skive: Der bør være tale om en 1-årig uddannelse i kognitiv terapi, gerne i regi hos regionens uddannelsesafdeling i Risskov. Indhold: Gængse metoder anvendt v. kognitiv terapi. Grundig indføring i den kognitive model samt praktiske øvelser. Desuden identifikation af forskellige patientgrupper og diagnostik. Uddannelsen bør være godkendt af Læge- eller Psykologforeningen og være af mindst 1 års varighed. Krav til supervisor: 1) Godkendt supervisoruddannelse 2) Uddannelse i kognitiv terapi (2 årig) 3) Erfaring med affektive patienter (Svar på vej fra Afd. Q, Risskov) Forskningsklinikken for funktionelle lidelser, Aarhus Universitetshospital: (Afventer svar fra Forskningsklinikken) 3

4 Komplette svar fra de adspurgte: 1. Sundhedsstyrelsen Generelle bemærkninger Dorthe Goldschmidt 30/8: Beskrivelsen af, at nogle praktiserende læger har efteruddannet sig, så de kan give egentlig samtaleterapi i Retningslinjer for henvisning til psykolog, bygger på teksten i Overenskomst om almen praksis, som er indgået Regionernes Lønnings- og takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation. Sundhedsstyrelsen finder, at spørgsmålet om fortolkning af overenskomstens bestemmelser vedrørende samtaleterapi, herunder spørgsmålet om evt. efteruddannelse, skal foregå i regi af overenskomsten. Sundhedsstyrelsen har således ikke mulighed for at gå nærmere ind i fortolkningen heraf. Bud på efteruddannelse inden for det være acceptabelt 4

5 Giver det mening at stille Det fremgår af praksis ( 59), at læger, der deltage i supervisionsmøder. Hvilke kompetencer bør supervisor have? 2. PLO-M Generelle bemærkninger Lisbeth Trøllund Andersen 23/8: Bud på efteruddannelse inden for PLO-Midtjylland drøftede på møde d. 14/8 jeres fremsending vedr. samtaleterapi. PLO-Midtjyllands holdning er, at de rejste spørgsmål bør afklares af de centrale parter (PLO og RNTL), da det i høj grad er overenskomststof og der bør udarbejdes ensartede kriterier i alle regioner. 5

6 det være acceptabelt Giver det mening at stille Det fremgår af praksis ( 59), at læger, der deltage i supervisionsmøder. Hvilke kompetencer bør supervisor have? 3. Forskningsenheden for Almen Praksis Generelle bemærkninger Kaj Sparle Christensen, 14/8: Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus har en stor satsning på dette område. Vi er netop blevet tildelt en opgave af Sundhedsministeriet med digitalisering af psykometriske test og monitorering af om henvisningskriterierne til psykologordningen efterleves, se vedhæftede kopi af ansøgningen. Vi har en ansøgning inde i anden runde hos Lundbeckfonden, hvor vi søger om midler til evaluering af psykiatria minor området i primær sektoren. Projektet designes i tæt samarbejde med professor Wayne Katon i USA, professor André Tylee i UK og professor Per Bech i Hillerød. Bud på Med hensyn til praktiserende lægers efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi (KAT): Principperne i metoden kan læres på ganske korte kurser. Mange praktiserende læger har i dag lært teknikkerne på efteruddannelseskurser af en uges varighed under Lægeforeningen. Indholdet i teknikkerne er meget godt beskrevet i fx DSAMs kliniske vejledning om diagnostik og behandling af angsttilstande. Intentionen må være at alle praktiserende læger har et basalt kendskab til teknikkerne og kan anvende disse i praksis. Man kan overveje om praktiserende læger, som ikke har modtaget supervision i mere end fx 1 år, bør have kurset gentaget for fortsat at kunne levere KAT på et basalt niveau. 6

7 efteruddannelse inden for det være acceptabelt Giver det mening at stille Det fremgår af praksis ( 59), at læger, der deltage i supervisionsmøder. Hvilke kompetencer bør supervisor have? For at opretholde eller udvide færdighederne er det nødvendigt med supervision. Kravet til supervisor er, at han/hun selv behersker KAT og har en formel supervisoruddannelse. 4. Praksiskonsulentorganisationen i Region Midtjylland Generelle bemærkninger Jens Rubak 6/8: En del af jeres spørgsmål må nødvendigvis om at PLO-M. Henrik har nok bud på nogle af tingene med erfaring fra projekter. Jeg tager det med til PLO-M møde i kommende uge Marianne Dam Lentz 6/8: Jeg er enig med Jens i, at dette kræver drøftelse i vores politiske organ - så jeg afventer deres udmelding. Jens Rubak 14/8: Som lovet har jeg diskuteret det med nogle konsulenter, samt PLO-M. Tilbagemeldingen er, at dette bedst egner sig til en afklaring mellem centrale organisationer, så man medvirker til et ens koncept i alle regioner. Det er ret langt hen ad vejen overenskomstproblemer, der røres ved. Men, efteruddannelsestilbud vil være godt at drøfte på dette område, som det er på andre områder. 7

8 Bud på efteruddannelse inden for Henrik Nordentoft, 7/8: Hvis regionen mener, at AP skal tilbyde ydelsen er det nødvendigt med nogle meget realistiske "krav" både til uddannelse samt supervision. Esben Hougaard, lektor på psykologisk institut udtalte en gang til et møde, at den viden, praktiserende læger har behov for omkring kognitiv terapi, kunne han lære os på en weekend. Her skal jo tænkes, at det er de lette tilfælde af depressions- og angstramte, vi forventes at behandle. Efter at have deltaget i flere kurser mv. mener jeg, det er på det niveau, vi skal arbejde. Vi er i gang med at arrangere et kursus 2 1/2 DGI ultimo nov. med kognitiv terapi af angst og depression. Her får vi forhåbentlig nogle erfaringer, der kan bruges. Har tidligere talt med Mogens Vestergaard om, at de kunne deltage mhp. evaluering. det være acceptabelt Giver det mening at stille Det fremgår af praksis ( 59), at læger, der deltage i supervisionsmøder. Hvilke kompetencer bør supervisor have? Vedr supervision: Nogle deltager i formaliserede supervisionsgrupper. Nogle har supervisionsgrupper med kollegerne i deres daglige praksis, ligesom nogen bruger deres efteruddannelsesgruppe. Samtidig bruger vi jo klinikkerne (angst, depression, praktiserende psykiatere) til råd og vejledning. Jeg tror, det er på det niveau, det vil være realistisk (set i forhold til ydelsen samt tidsforbruget). Hvad er kravet til de praktiserende psykologer samt de praktiserende psykiatere omkring supervision? 5. Dansk Psykolog Forenings repræsentanter i Samarbejdsudvalget for psykologer Generelle bemærkninger Svend Baltov, 20/8: Først vil vi gerne påpege, at der i forespørgslen tilsyneladende sættes lighedstegn mellem 8

9 psykoterapeutisk behandling af depression og kognitiv terapi. Dette er en misforståelse. Det er i Sundhedsstyrelsens vejledning (p. 8) omtalt, at kognitiv terapi eller interpersonel terapi bør være førstevalg ved depression. Men det indebærer ikke, at andre terapimetoder ikke kan anvendes. Andre metoder har været anvendt med gode resultater i mange år der har blot ikke for disse metoder været så stor opmærksomhed på at få objektive (læs naturvidenskabelige) forskningsresultater af behandlingens effektivitet. Varigheden af konsultationerne: Da det formentlig har betydning for lægernes honorering for psykologisk behandling, skal det understreges, at en realistisk konsultationstid vil være min. Bud på Der bør være en uddannelse af lægerne, der svarer til de uddannelsesmæssige krav til psykologer for at opnå ydernummer, dvs. autorisation. De præcise regler for autorisation kan ses på Psykolognævnets hjemmeside. Kort fortalt drejer det sig om 500 konfrontationstimer med udredning og 500 konfrontationstimer med intervention. Herunder mindst 200 konfrontationstimer med målgruppen individ og mindst 200 konfrontationstimer med enten målgruppen gruppe eller målgruppen organisation. Desuden 160 timers supervision, hvoraf 40 timer skal være ved en og samme eksterne supervisor dvs. en supervisor, der ikke arbejder på samme arbejdsplads som supervisanten. Dette vil formentlig ikke være et større problem, da lægerne jo kun i begrænset omfang arbejder på steder, hvor der er ansat psykologer. En læge bør kunne begynde psykoterapeutisk behandling, når vedkommende er tilmeldt et uddannelsesprogram jfr. ovenstående, (f.eks. med en tidsramme for gennemførelsen på 2 år med henblik på at få kontinuitet og erfaring), og i denne periode får supervision (på sit psykoterapeutiske arbejde) på minimum 1 time om ugen. Undervisere til lægernes uddannelse: Til uddannelse af læger bør underviserne være i besiddelse af færdigheder og erfaring, der svarer til godkendt specialist i psykoterapi. Muligvis kan andre af Psykologforeningens specialistuddannelser være relevante, men det må vurderes i hvert enkelt tilfælde. En del af specialistuddannelserne omfatter kun psykoterapi i meget begrænset omfang, men en del psykologer med anden specialistuddannelse kan have relevant erfaring i psykoterapi. Derimod er blot autorisation som psykolog ikke tilstrækkelig til at varetage uddannelse af lægerne. Det har næppe den store praktiske betydning, hvor længe det er, siden en læge har erhvervet 9

10 efteruddannelse inden for det være acceptabelt Giver det mening at stille Det fremgår af praksis ( 59), at læger, der deltage i supervisionsmøder. Hvilke kompetencer bør supervisor have? efteruddannelsen. Hvis han har denne uddannelse, vi han formentlig have brugt den i mellemtiden. Og i øvrigt vil der næppe være ret mange læger, der allerede har de ovenfor skitserede kvalifikationer. Supervisionen bør varetages af personer med mindst samme kvalifikationer som til uddannelsen af lægerne, dvs. svarende til specialist i psykoterapi eller efter individuel vurdering, jfr. ovenstående.. 6. Psykologisk Institut (Aarhus Universitet) Generelle bemærkninger Esben Hougaard, 15/8: Som svar på forespørgslen er vedlagt følgende notat udarbejdet af ut efter konsultation af professor Carsten René Jørgensen, professor Bobby Zachariae og lektor Mikael Thastum. Svaret forholder sig overordnet til spørgsmålet om lægers psykoterapeutiske efteruddannelse ud fra forskning og kliniske praksisvejledninger, men uden at gå i detaljer mht. indholdskrav. Institutleder Henrik Høgh- Olesen er indforstået med svaret. (Nedenstående tekst er uddrag fra notatet fra Esben Hougaard, bilag 1) Det er vigtigt at være opmærksom på, at dokumentation for virkning inden for psykoterapiområdet næsten udelukkende drejer sig om behandling forestået af veluddannede terapeuter. Heraf kan udledes, at evidensbaseret psykoterapi, ud over brugen af særlige terapeutiske metoder, også må fordre terapeuter med uddannelse, som nogenlunde svarer til etablerede psykoterapiuddannelser. Der er dog også eksempler på, at behandlere med begrænset psykoterapeutisk uddannelse og 10

11 erfaring vil kunne anvende enkle, manualbaserede psykologiske behandlingsprogrammer. (Se eksempler i bilag 1 nedenfor). Der er også en del dokumentation for virkningen af selvhjælpsterapi ved angst og depression, særligt baseret på internetprogrammer, og for at brugen af selvhjælpsmateriale kan spare terapeuttid. Bud på Det i bilaget nævnte eksempel på PLs behandling med terapi havde som baggrund, at lægerne havde modtaget 30 timers forudgående træning (der også omfattede diagnosticering) fordelt over tre weekender, samt gruppevis supervision under behandlingen. I det danske Referenceprogram for voksne med angstlidelser (Sundhedsstyrelsen, 2007) anbefales som krav til privatpraktiserende psykologer med sygesikringsdækning, at de har specialistkompetence og kvalificeret træning i kognitiv adfærdsterapi, som er den eneste evidensbaserede psykologiske behandlingsform ved angstlidelser. Specialistuddannelsen for psykologer, som omfangsmæssig nogenlunde er på linje med den tilsvarende for psykiatere, kræver klinisk autorisation samt en minimum treårig videreuddannelse på deltid. Selv om krav til andre faggrupper ikke ekspliciteres i Referenceprogrammet, forekommer det at være en rimelig fortolkning, at lignende krav her bør stilles til psykoterapeuter med selvstændigt behandlingsansvar efteruddannelse inden for det være acceptabelt Giver det mening at stille Det fremgår af praksis ( 59), at læger, der 11

12 deltage i supervisionsmøder. Hvilke kompetencer bør supervisor have? 7. Psykiatri- og socialledelsen (Region Midtjylland) Generelle bemærkninger Bud på efteruddannelse inden for Det er PSL s indstilling, at de uddannelsesforløb som kan godkendes, skal udbydes af offentlige udbydere, f.eks. Lægeforeningen og Psykologforeningen og ikke private udbydere. Der skal være mødepligt, og deltagerne skal bestå en afsluttende eksamen. Uddannelsesforløbet skal indeholde både en teoretisk del og supervision. Undervisningen skal målrettes behandling af angst og depression. Der bør ske en afdækning af de allerede eksisterende uddannelsestilbud, med henblik på at undersøge hvilke af disse, som kan godkendes. Det er ikke PSL s vurdering, at der er ressourcer til på nuværende tidspunkt at bygge et nyt uddannelsestilbud op f.eks. i regionalt regi til at løfte opgaven. Uddannelse i anerkendt regi indenfor de seneste 10 år og efterfølgende dokumenteret supervion/vejledning ved anerkendt supervisor. det være acceptabelt Giver det mening at stille Det fremgår af praksis ( 59), at læger, der deltage i supervisionsmøder. Supervisor er enten uddannet læge eller psykolog, skal have erfaring med samtaleterapi med patienter med angst og depression og være uddannet supervisor. 12

13 Hvilke kompetencer bør supervisor have? 8. Afd. Q - Afdeling for Depression og Angst, herunder klinik for OCD og angst, (Aarhus Universitetshospital) Generelle bemærkninger Bud på efteruddannelse inden for det være acceptabelt Giver det mening at stille Det fremgår af praksis ( 59), at læger, der deltage i supervisionsmøder. Hvilke kompetencer 13

14 bør supervisor have? 9. Klinik for affektive lidelser, Regionspsykiatrien Viborg-Skive Generelle bemærkninger Bud på efteruddannelse inden for det være acceptabelt Ulrik Bøttern, 16/8: Vi mener, at der bør være tale om en 1-årig uddannelse i kognitiv terapi, gerne i regi af regionens uddannelsesafdeling i Risskov. Indholdet bør afspejle de gængse metoder som bruges i kognitiv terapi ved depression og angstlidelser (både kognitive og adfærdsmæssige). Herudover en grundig indføring i den kognitive model ved hhv. depression og angst. Udover teori bør der indgå praktiske øvelser. Endelig er det vigtigt, at lægerne får undervisning vedr. identifikation af forskellige patientgrupper og diagnostik, da vi ser, at det ofte er svært at skelne mellem de forskellige angstlidelser eller mellem angst og depression. Denne skelnen er imidlertid vigtig, da det har betydning for valg af intervention. Man må konstatere, at der generelt udbydes rigtig mange forskellige kurser, ofte af forskellig kvalitet. Vi mener, at uddannelsen som minimum bør være godkendt af fx psykolog- eller lægeforeningen - og have haft en varighed på 1 år. Ift. til at stille krav til ældre uddannelser, så tænker vi, at det ikke handler om, hvor gammel uddannelsen er, men at det snarere er relevant at stille krav til, at lægen kontinuerligt har vedligeholdt sine kompetencer og modtaget supervision ift. dette. Giver det mening at stille 14

15 Det fremgår af praksis ( 59), at læger, der deltage i supervisionsmøder. Hvilke kompetencer bør supervisor have? 1) Godkendt supervisoruddannelse 2) Uddannelse i kognitiv terapi (2 årig) 3) Erfaring med affektive patienter 10. Forskningsklinikken for funktionelle lidelser (Aarhus Universitetshospital) Generelle bemærkninger Bud på efteruddannelse inden for det være acceptabelt Giver det mening at stille Det fremgår af 15

16 praksis ( 59), at læger, der deltage i supervisionsmøder. Hvilke kompetencer bør supervisor have? 16

17 Bilag 1: Svar fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet - EFFEKTMÅLING AF SUNDHEDSSTYRELSENS FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Notat fra Esben Hougaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: Esben Hougaard Psykologisk Institut Svar på forespørgsel om krav til praktiserende lægers efteruddannelse i psykoterapi Der foreligger meget begrænset forskning, som kan lægges til grund for krav om tilstrækkelig psykoterapeutisk uddannelse (Hougaard, 2004). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at dokumentation for virkning inden for psykoterapiområdet næsten udelukkende drejer sig om behandling forestået af veluddannede terapeuter, der som regel modtager supervision, og som ofte også bliver vurderet mht. manualefterlevelse og kompetence. Eftersom dokumentationen altså kun gælder psykoterapi, som er udført af kompetente terapeuter, hovedsageligt psykologer eller psykiatere med specialtræning i psykoterapi, kan det rationelt udledes, at evidensbaseret psykoterapi, ud over brugen af særlige terapeutiske metoder, også må fordre terapeuter med uddannelse, som nogenlunde svarer til etablerede psykoterapiuddannelser. På den anden side er der også en række eksempler på, at behandlere med begrænset psykoterapeutisk uddannelse og erfaring vil kunne anvende enkle, manualbaserede psykologiske behandlingsprogrammer. Således fandt Mynors-Wallis og kolleger (1995; 2000), at 6 sessioners problemløsningsterapi udført af praktiserende læger eller sygeplejersker under supervision havde samme effekt over for patienter med depression som behandling med antidepressiv medicin. Den samlede varighed af terapeutkontakten var 3½ time i disse undersøgelser. I et stort svensk-norsk forskningsprojekt (Blomhoff et al., 2001; Haug et al., 2003) fandt man, at 8 sessioners instruktion i selveksponering for patienter med socialfobi, hver af minutters varighed, forestået af den praktiserende læge havde mindst lige så god effekt ved opfølgning efter et år som behandling med sertralin, selv om effekten var mindre umiddelbart efter behandlingen. Lægerne, der forestod behandlingen, modtog 30 timers forudgående træning (der også omfattede diagnosticering) fordelt over tre weekender, samt gruppevis supervision under behandlingen. Der er efterhånden også en del dokumentation for virkningen af selvhjælpsterapi ved angst og depression, særligt baseret på internetprogrammer, og for at brugen af selvhjælpsmateriale kan spare terapeuttid (Cuijpers et al., 2010; Kaltenthaler et al., 2006). Selvhjælpsprogrammer fordrer en vis terapeutkontakt for at være virksomme (Palmquist et al., 2007), og denne kontakt vil kunne tilbydes af praktiserende læger. En oversigt baseret på seks undersøgelser konkluderede, at der er fundet virkning af anvendelsen af selvhjælpsmanualer i almen lægepraksis, samt at virkningen tiltager med omfanget af lægens vejledning af patienten (van Boeijen et al., 2005). I de grundige og velansete engelske kliniske praksisvejledninger udarbejdet af National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) anbefaler man en såkaldt stepped care- eller trappestigestrategi i behandlingen af angst og depression (Nice, 2009; 2011), 17

18 hvilket også sker i de danske referenceprogrammer (Sundhedsstyrelsen 2007a; b). Denne strategi er baseret på princippet, at behandlingsindsatsen trinvist opbygges med de mindst indgribende og lettest gennemførlige interventioner som første trin, medens mere indgribende og omfattende behandlinger først anvendes i tilfælde af manglende effekt på de lavere trin. I den seneste opdatering af NICE-rapporten om generaliseret angst og panikangst (NICE, 2011) anføres, at en kortvarig intervention (sædvanligvis op til 5-7 kontakter a minutter) på de tidlige trin af trappestigen bør inkludere selvhjælpsmateriale, og at behandleren bør være trænet. Ved de senere trin, hvor der er tale om egentlig psykoterapi (sædvanligvis sessioner, hver af en times varighed), kræves, at behandleren er trænet og kompetent. I begge tilfælde anbefales, at behandlingen anvender et evidensbaseret manualiseret behandlingsprogram, og at klinikeren modtager regelmæssig supervision samt rutinemæssigt anvender effektmålinger og inddrager patienten i diskussion af resultaterne. Tilsvarende anbefalinger findes i rapporten om depression (NICE, 2009). Som led i de engelske sundhedsmyndigheders implementeringen af NICEs behandlingsprincipper i det landsækkende program, Improving Access to Psychological Therapies, er der indtil nu trænet nye kognitive adfærdsterapeuter (www.iapt.nhs). Træningen foregår efter nationale standarder. I England er kravene til en psykoterapeutisk uddannelse forudgående uddannelse og erfaring inden for et psykisk sundhedsområde (typisk psykiatri, psykologi, psykiatrisk sygepleje eller socialrådgivning) suppleret med en minimum fireårig specialuddannelse på deltid. I det danske Referenceprogram for voksne med angstlidelser (Sundhedsstyrelsen, 2007) anbefales som krav til privatpraktiserende psykologer med sygesikringsdækning, at de har specialistkompetence og kvalificeret træning i kognitiv adfærdsterapi, som er den eneste evidensbaserede psykologiske behandlingsform ved angstlidelser. Specialistuddannelsen for psykologer, som omfangsmæssig nogenlunde er på linje med den tilsvarende for psykiatere, kræver klinisk autorisation samt en minimum treårig videreuddannelse på deltid. Selv om krav til andre faggrupper ikke ekspliciteres i Referenceprogrammet, forekommer det at være en rimelig fortolkning, at lignende krav her bør stilles til psykoterapeuter med selvstændigt behandlingsansvar, når det gælder en mere omfattende psykoterapeutisk indsats på de senere trin af trappestigen. I spørgsmålet om krav til psykoterapeutisk efteruddannelse for læger bør der skelnes mellem, om der er tale om, at lægen skal varetage de kortvarige interventioner på de tidlige trin af trappestigen eller den mere omfattende form for psykoterapi ved senere trin eller ved mere komplicerede tilfælde. Det vil antageligt være mest hensigtsmæssigt primært at lade praktiserende læger forestå kortvarig intervention på de første trin af trappestigen. Her bør kravene næppe sættes for højt, men evt. blot bestå i korte træningsforløb bygget op omkring selvhjælpsprogrammer suppleret med supervision. Der foregår i øjeblikket forskning i selvhjælpsbehandling for angstlidelser flere steder i Danmark, og nogle velafprøvede svenske programmer er også med held blevet implementeret i Norge. Dansk forskning i selvhjælpsterapi ved depression er også på vej. Selvhjælpsprogrammer vil kunne være et oplagt hjælpemiddel for praktiserende lægers psykologiske intervention. Referencer Blomhoff S, Haug TT, Hellström K. et al. Randomised controlled general practice trial of sertraline, exposure therapy and combined treatment in generalized social phobia. British Journal of Psychiatry 2001;179: Cuijpers O, Donker T, van Straten A, Li J, Andersson G. Is guided self-help as effective as face-to-face psychotherapy for depression and anxiety disorders? A systematic review and meta-analysis of comparative outcome studies. Psychological Medicine 2010;40:

19 Haug TT, Blomhoff S, Hellstrom K, Holme I, Humble M, Madsbu HP, et al. Exposure therapy and sertraline in social phobia: I-year follow-up of a randomised controlled trial. British Journal of.psychiatry 2003;182: Hougaard, E.. Psykoterapi: Teori og forskning. København: Dansk Psykologisk Forlag Kaltenthaler E, Brazier J, De Nigris E, Tumur I, Ferriter M, Beverley C, et al. Computerised cognitive behaviour therapy for depression and anxiety update: a systematic review and economic evaluation. Health Technology.Assessment 2006;10(33):iii, xi-xiv, Mynors-Wallis LM, Gath DH, Day A, Baker F. Randomised controlled trial of problem solving treatment, antidepressant medication, and combined treatment for major depression in primary care. BMJ 2000;320: Mynors-Wallis LM, Gath DH, Loyd-Thomas A, Tomlinson D. Randomised controlled trial with treatment with amitriptyline and placebo for major depression in primary care. BMJ 1995;310: NICE clinical guideline no. 90 and 91. Depression: Treatment and management of depression in adults, including adults with a cronic physical health problem. National Collaborating Centre for Mental Health. London (www.nice.org.uk) NICE clinical guideline no. 113: Generalised anxiety disorder and panic disorder (with or without agoraphobia ) in adults: Management in primary, secondary and community care. National Collaborating Centre for Mental Health and the National Collaborating Centre for Primary Care. London (www.nice.org.uk) Palmquist B, Carlbring P., andersson G. Internet-delivered treatments iwith or withut therapist inpud: Does the therapis factor have implicatins for efficacy and costs? Expert Review of Pharmacoeconomiccs and Outcomes research 2007; 7: Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. København Sundhedsstyrelsen 2007a. (www.sst.dk). Sundhedsstyrelsen. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København Sundhedsstyrelsen 2007b. (www.sst.dk). van Boeijen CA, van Balkom AJLM, Van Oppen P, Blankenstein N, Cherpanath A, Van Dyck R. Efficacy of self-help manuals for anxiety disorders in primary care: A systematic review. Family Practice 2005;22(2):

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4070 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 3053 2530 Ansøgning Fælles udvikling af koncept

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2014-2016 Nicole Rosenberg Merete M. Mørch Krista Straarup Sanne Kjær Vandborg Ea Bøhm Jepsen Udenlandske gæsteundervisere: Melanie

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Collabri fidelity skala

Collabri fidelity skala Collabri fidelity skala (2015) Evaluator: Dato: Bemærk: Evaluatorer udfylder denne skala på baggrund af de notater, han eller hun har taget i forbindelse med besøget i Collabri-organisationen samt ud fra

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

PROJEKT COLLABRI COLLABORATIVE CARE EFFEKT AF EN UDVIDET BEHANDLINGSMODEL VED ANGST OG DEPRESSION

PROJEKT COLLABRI COLLABORATIVE CARE EFFEKT AF EN UDVIDET BEHANDLINGSMODEL VED ANGST OG DEPRESSION PROJEKT COLLABRI COLLABORATIVE CARE EFFEKT AF EN UDVIDET BEHANDLINGSMODEL VED ANGST OG DEPRESSION Kort projekt- og modelbeskrivelse, april 2014 På baggrund af projekt- og modelbeskrivelse udarbejdet af

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling. Morten Fenger

Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling. Morten Fenger Evidens, behandling og internetbaseret selvhjælpsbehandling Debat og forskning i behandlingseffekt Årelang debat om hvilken intervention som virker bedst og hvilke elementer i terapien som giver effekt

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt-

Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt- Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt- En behandlingsmodel for patienter med angst og depression 1 Projekt Shared Care Region Nordjylland En behandlingsmodel for patienter med angst og

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Internetpsykiatrien Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Definition af I-KAT a therapy that is based on self-help books, guided by an identified therapist which gives feedback and answers

Læs mere

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2016-2018 Vibeke Bliksted Ea Bøhm Jepsen Sanne Vandborg Kjær Merete M. Mørch Krista Straarup Udenlandske gæsteundervisere: Melanie

Læs mere

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling

Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Hvad sker der med den terapeutiske relation mellem patient og sundhedsfaglig person? Projekt om internetbaseret selvhjælps-behandling Morten Fenger. Projektleder: Internetbaseret selvhjælpsterapi (www.e-psykiatri.dk)

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau

Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light. For at få punktopstilling på teksten (flere niveauer findes), brug Forøg listeniveau ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PLANEN FOR IDAG Kort om angst og angstlidelser blandt børn og unge Hvorfor behandle angstlidelser i denne population? Hvilken behandling og hvordan? Forskningsresultater

Læs mere

SEPTEMBER 2015 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER

SEPTEMBER 2015 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER SEPTEMBER 2015 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING

Læs mere

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 243 Offentligt Faktaark Fællesorganisationen ODA ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi () 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi med

Læs mere

Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling

Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Rapporten er udarbejdet af: Kaj Sparle Christensen, lektor, ph.d. Marie Mortensen, ph.d.-studerende, MSPH

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Bedre liv for børn og unge i Danmark Angstbehandling til børn: Tidens udfordringer Barbara Hoff Esbjørn Professor mso Institut for Psykologi Leder af Center for Angst Man ved for lidt om angst i Danmark

Læs mere

'Supervisoruddannelsen'

'Supervisoruddannelsen' Kreds Aarhus udbyder 'Supervisoruddannelsen' I foråret 2017 er det muligt at deltage i supervisoruddannelsen i Kreds Aarhus (se indhold og formelle krav nedenfor eller se mere på www.dp.dk). Det vil blive

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Region Hovedstaden PLO-Hovedstaden 1 Baggrund og formål 2 Beskrivelse af projektets indhold

Region Hovedstaden PLO-Hovedstaden 1 Baggrund og formål 2 Beskrivelse af projektets indhold Region Hovedstaden PLO-Hovedstaden Dato: 20. maj 2014 1 Baggrund og formål Denne aftale er indgået med henblik på at understøtte gennemførelsen af projektet Collabri Collaborative care. Effekt af en brobyggende

Læs mere

Terapi på internettet

Terapi på internettet DIGITALT AF MORTEN FENGER Terapi på internettet Der er både muligheder og fordele ved internetbaseret terapi, fremgår det af denne artikel, som er en litteraturundersøgelse af internetbaseret terapi som

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat

Læs mere

2-årig kognitiv terapiuddannelse for læger og psykologer

2-årig kognitiv terapiuddannelse for læger og psykologer 2-årig kognitiv terapiuddannelse for læger og psykologer Baggrund Kognitiv adfærdsterapi er en evidensbaseret behandlingsmetode, som har vist sig effektiv ved en lang række psykiske lidelser som depression,

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Resumé Psykologbehandling er den behandlingsform, som har bedst dokumenteret effekt

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Stine Schou Mikkelsen Janne Tolstrup Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Ansøgningsskema

Læs mere

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

RLTN. OK-Nyt Praksis nr REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 002-14 Principper og skabelon for 66-aftaler i speciallægepraksis

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Information om behandling for Socialfobi

Information om behandling for Socialfobi Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Nye veje i psykiatrien

Nye veje i psykiatrien Nye veje i psykiatrien Af Helena Galina Nielsen Biografi Helena Galina Nielsen er tidligere praktiserende læge, tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis i København. Forfatters adresse Virum Stationsvej

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner.

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Temadag 2 onsdag Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Henning Jordet, cand.psych.,aut., specialist

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Psykoterapi. for angstlidelser & unipolar depression

Psykoterapi. for angstlidelser & unipolar depression illustrationer: lisbeth e. christensen Referenceprogrammer I slutningen af 2007 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen to referenceprogrammer om angstlidelser og unipolar depression hos voksne (Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger INDHOLD Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse Nøglebegreber Kurser - Obligatoriske

Læs mere

40 undervisningstimer (2) med fokus på generel supervisionsteori samt særlige forhold vedrørende supervision indenfor den valgte retning.

40 undervisningstimer (2) med fokus på generel supervisionsteori samt særlige forhold vedrørende supervision indenfor den valgte retning. Supervisoruddannelse Målsætning Målet er at sikre kompetencen indenfor den valgte metode og at udvikle og konsolidere evnen til at formidle metoden til andre. Supervisoruddannelserne bør derfor både være

Læs mere

BØRNE OG UNGDOMSPYKIATRI

BØRNE OG UNGDOMSPYKIATRI BETÆNKNING OM UDDANNELSE I PSYKOTERAPI BØRNE OG UNGDOMSPYKIATRI REVIDERET 2014 PSYKOTERAPIUDVALGET BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK SELSKAB I DANMARK INDLEDNING...3 DE TRE NIVEAUER I UDDANNELSEN...4 Grunduddannelsen

Læs mere

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

EVIDENS: Noget for psykologer?

EVIDENS: Noget for psykologer? EVIDENS AF ESBEN HOUGAARD EVIDENS: Noget for psykologer? Der vil være fagpolitiske gevinster ved at tilslutte sig evidensprincippet, og kravet om evidensbasering kan stimulere den livslange udvikling,

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder

Internetpsykiatrien. Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Internetpsykiatrien Region Sydanmark Kim Mathiasen cand. psych. Projektleder Hvad er Internetpsykiatri? Internetpsykiatrien er et nyt behandlingsformat til at levere psykologisk behandling til depression

Læs mere

Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT)

Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT) Internetbaseret selvhjælpsterapi (IBT) Forskning i psykoterapi og evidens for IBT - 4 dias Pilotstudie med FearFighter - 17 dias (Formål, baggrund, metode, resultater, konklusion) Forskning i IBT fremover

Læs mere

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning Uddannelsesordning Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 6 2014-2015 Denne uddannelsesordning er udarbejdet af sygeplejerske,

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING

PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING PATIENTENS SKREVNE LIVSHISTORIE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMTALEBEHANDLING. Ehrenreich B., Hilden J., Tidlund M. M. Supervisionsgruppen

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade

Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade Bilag B(1): Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade Sagsbehandlere, hjemmevejledere, hjemmehjælpere, (social)pædagoger og andre, der har behov for kendskab

Læs mere