Lokal undervisningsplan. Grundforløb 1

Transkript

1 Lokal undervisningsplan Grundforløb

2 Indhold 1. Generelt for skolen Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Relationer lærer/elev og elev/elev Elevernes arbejdstid Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Introduktionssamtale Afklaringsforløb Generelle eksamensregler Prøve i grundfag (Caseeksamen) Karaktergivning Overgangsordninger Fagretninger Praktiske oplysninger Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i grundforløbets første del Grundfag Valgfag Erhvervsfag Beskrivelse af erhvervsfag omsat til læringsaktiviteter: Ny mesterlære Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse Bedømmelse af personlige kompetencer Bedømmelse fag EUD på grundforløbets 1. del Bedømmelse fag EUX på grundforløbets 1. del Ad. Bedømmelse grundfag Ad. Bedømmelse valgfag Ad bedømmelse i erhvervsfag Eksamensregler

3 1. Generelt for skolen Silkeborg Business College (herefter benævnt SBC) er en selvejende institution. Skolens formål er at tilbyde undervisning inden for erhvervsuddannelserne og tilgrænsende uddannelses- og kursusvirksomhed i overensstemmelse med lovgivningen herom. Skolens strategi og værdier Silkeborg Business College arbejder med 4 strategiske indsatsområder - i daglig tale de 4 i'er: IT, Indsigt, Innovation og Internationalisering. Derudover arbejder vi med 3 strategiske fokuspunkter nemlig Mennesker, Mål og Miljø, som vi bruger til at omsætte de strategiske indsatsområder til handleplaner. Se mere her: Praktiske oplysninger Adresse: Handelsskolen Silkeborg Business College Bindslevs Plads 1, 8600 Silkeborg Tlf.: info@handelsskolen.com Direktionen på Silkeborg Business College: Direktør: Vakant Konstitueret direktør: Thomas Dalgaard Vicedirektør og rektor for handelsgymnasiet: Hans Justesen Afdelingschef på Handelsskolen: Jakob Risvig Skov Afdelingsledelse på Handelsskolen Silkeborg Business College: Uddannelseschef: Afdelingschef på Handelsskolen: Jakob Risvig Skov Uddannelsesleder: Ruth Konnerup-Møller Øvrig ledelse på Handelsskolen Silkeborg Business College: På ses organisationsdiagrammet og kontaktoplysninger på skolens ledelsesgruppe. Handelsskolen Silkeborg Business College udbyder følgende uddannelser: Den merkantile indgang for elever, der påbegyndte deres uddannelse inden 1. august 2015 Grundforløb inden for Kontor, handel og forretningsservice for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1. august 2015 Hovedforløbet for erhvervsuddannelsen det merkantile område inden for specialerne administration og offentlig forvaltning 2

4 Praktikcenter Siden 2012 har skolen drevet et praktikcenter inden for kontor, som har til formål at gennemføre skolepraktik (SKP) på de uddannelser, som skolen har fået udbudsgodkendelse til at gennemføre. Pr. august 2015 har skolen desuden startet skolepraktik inden for detail med samme formål. På kan man læse mere om hvad praktikcenteret kan hjælpe elever og virksomheder med. På ses hvilke uddannelser Handelsskolen SBC er godkendt til at gennemføre som SKP, og hvilke samarbejdsaftaler der i den forbindelse er indgået mellem Handelsskolen SBC og andre erhvervsskoler i Danmark. Skolehjem Handelsskolen Silkeborg Business College har ikke et kostafdeling, men kan i samarbejde med Teknisk Skole Silkeborg tilbyde mulighed for skolehjem efter reglerne herom. På kan man læse mere om bl.a. faciliteterne og ordensreglement for skolehjemmet. Synliggørelse af den lokale undervisningsplan for elever og virksomheder: Eleverne bliver gjort bekendt med den lokale undervisningsplan ved, at den er tilgængelig via Elevplan og skolens hjemmeside. Desuden informerer skolen eleverne om planen ved uddannelsesstart. Virksomheder orienteres ved indgåelse af uddannelsesaftale via brev fra skolen, hvor virksomheden kan finde den lokale undervisningsplan på og Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Den pædagogiske strategi skal understøtte skolens mission, vision og det pædagogiske og didaktiske grundlag, således, at elever, der påbegynder uddannelse på SBC, gennemfører den påbegyndte uddannelse. Al undervisning på SBC tager udgangspunkt i det pædagogiske værdigrundlag, således kendetegnes undervisningen ved: Fokus på elevernes erhvervsrettede, almene og personlige udvikling At elevernes ansvar for egen læring øges progressivt under uddannelsen Aktualitet og høj faglig standard Praksisnærhed, tværfaglighed og helhedsforståelse Med andre ord lægges der i undervisningen vægt på, at eleverne bliver i stand til at anvende det lærte i praksis, således at eleverne formår og forstår at bruge deres faglige, personlige og sociale kompetencer på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse på SBC. Endvidere vægter SBC, at undervisnings- og læringsmiljøet på SBC: Er et godt lære- og værested, hvor eleverne har gode læringsmuligheder Er præget af åbenhed, anerkendelse, respekt, tolerance, engagement og forandringsparathed Inspirerer eleverne til at tage medansvar for egen læringsproces Inviterer eleverne til at være aktive og medskabende I forlængelse af SBC's pædagogiske værdigrundlag forventes underviserne derfor: 3

5 At have fokus på elevernes læring og deres forskellige læringsstile At differentiere undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger i det omfang, det er muligt At tilrettelægge undervisningen i samarbejde med såvel elever som kollegaer At give eleverne medindflydelse ved at bevæge sig fra lærerstyrede til elevstyrede undervisningsformer At anvende IT-baserede værktøjer i undervisningen, som understøtter elevernes læring At skabe gode lærer/elev-relationer samt gode elev/elev-relationer Kontaktlæreren spiller en særlig rolle med hensyn til elevernes læring, idet kontaktlærerfunktionen sigter mod at skabe helhed i elevernes samlede uddannelsesforløb. Kontaktlæreren har dog særligt fokus på elevernes personlige udvikling, idet de i høj grad arbejder med elevernes selvindsigt, refleksion og analytiske evne. Med udgangspunkt i dette pædagogiske værdigrundlag ønsker SBC at give eleverne en uddannelse, som udvikler dem fagligt, personligt og socialt, således at de selvstændigt kan håndtere problemstillinger i deres videre forløb, hvad enten det måtte være i erhvervslivet eller på en videregående uddannelse. For at sikre overensstemmelse mellem det pædagogiske værdigrundlag og undervisningen i praksis evaluerer eleverne undervisningen to gange i løbet af et skoleår. Disse evalueringer danner grundlag for en dialog mellem lærer og elever med henblik på at sikre kvaliteten i undervisningen samt elevernes medindflydelse på undervisningen. Skolens lærerteam består af lærere, uddannelsesvejledere, mentorer, erhvervskonsulenter, administrativt personale samt uddannelsesledere. Læreren og lærerteamet skal derfor lægge stor vægt på almene og personlige kvalifikationer i alle undervisningens elementer udøve situationsbestemt klasserumsledelse med en anerkendende tilgang fremstå som faglig og dannelsesmæssig rollemodel for eleverne og arbejde for at fremme elevernes almene dannelse og fremtidige fagidentitet være opsøgende i forhold til elevernes læring, hvor der i videst mulige omfang tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger kontinuerligt arbejde med at udvikle motiverende undervisning være kendetegnet af en pædagogisk praksis med højt engagement og et kontinuerligt arbejde med at udvikle motiverende undervisning skabe et undervisningsmiljø med åbenhed, gensidig respekt, tolerance, engagement og forandringsparathed skabe et undervisningsmiljø som er helhedsorienteret, virkelighedsnært og tværfagligt Desuden skal lærerteamet skabe rammer og tryghed om elevernes læring ved, at der gennem systematisk planlægning skabes trygge, overskuelige rammer, som sikrer, at elevernes læringsprocesser fører til de fastsatte mål. Med afsæt i elevernes forudsætninger anviser læreren og lærerteamet den enkelte elev metoder, udfordringer, redskaber og evt. støtteforanstaltninger, som sikrer målopnåelse og giver eleven mulighed for kontinuerligt og synligt at følge sin kompetencetilvækst. Rammer, mål, struktur og adfærdsregler for uddannelsen udmeldes altid til eleverne ved starten af uddannelsen Relationer lærer/elev og elev/elev Læreren og lærerteamet arbejder bevidst og systematisk på at skabe tillidsfulde relationer eleverne imellem og mellem elev/lærer. Læreren og lærerteamet skaber arbejdssituationer, som ansporer og stimulerer til samarbejde og sikrer, at alle elever inkluderes i fællesskabet. 4

6 Eleverne mødes med forventninger om, at de kan bidrage positivt og aktivt til undervisningen og planlægning, og at de har ansvar for at bidrage med de forskellige kompetencer, de måtte have. Der fokuseres som udgangspunkt på elevernes åbenlyse kompetencer for derigennem at udvikle elevernes selvværd og lyst til læring. 1.3 Elevernes arbejdstid SBC har tilrettelagt elevernes arbejdstid efter hovedbekendtgørelsens 17 og 61. Af 17 fremgår det, at skolen skal gennemføre lærerstyret undervisning i grundforløbet med et 26 klokketimer pr. uge fra august 2016 for den enkelte elev. Ved lærerstyret undervisning forstås undervisning, der er skemalagt er tilrettelagt af læreren er obligatorisk for eleven hvor læreren umiddelbart er fysisk eller digitalt tilgængelig hvor læreren er aktivt opsøgende i forhold til elevernes læring På grundforløbets første del er 34 lektioner à 45 minutter (26 klokketimer) således skemalagt fra 1. august Der er skemalagt 34 lektioner (45 minutter) i grundfag, valgfag og erhvervsfag. De resterende 2 lektioner giver eleven mulighed for støtteundervisning og/eller feedback fra kontaktlæreren. Desuden gennemføres projekter, virksomhedsophold, lektieværksted, ekskursioner, foredrag, individuelle samtaler med kontaktlæreren. Eleverne skal have 45 minutters bevægelse om dagen i gennemsnit, hvilket tilrettelægges som en integreret del af undervisningen i form af power pauser. Elevens hjemmearbejde kan ud over almindelige lektier omfatte færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyrede læringsprocesser. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen hver dag indtil klokken 18.00, fredag dog indtil klokken Den nærmere beskrivelse af forventet arbejdstid, herunder hjemmearbejde, er beskrevet for den enkelte læringsaktivitet. 1.4 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Lovmæssigt skal eleven have afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse med mindst 02 i dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Opfylder eleven ikke karakterkravet, er der mulighed for at gå til en optagelsesprøve. Silkeborg Business College afholder inden skolestart optagelsesprøver i dansk og matematik for de elever, der ikke umiddelbart opfylder kravene til at kunne påbegynde en erhvervsuddannelse. Har eleven afsluttet folkeskolen inden for det seneste år, kan han/hun optages på grundforløbets 1. del. Er det mere end 1 år siden, at eleven har afsluttet folkeskolen, starter han/hun på grundforløbets 2. del. Har eleven en praktikaftale, starter han/hun også direkte på grundforløbets 2. del (uanset afsluttende karakterer i dansk/matematik). 5

7 Alle elever, der starter på grundforløbets første del på Silkeborg Business College, bliver kompetencevurderet dels ved en introduktionssamtale før skolestart og dels i løbet af afklaringsforløbet Introduktionssamtale Eleven inviteres 2-3 måneder før undervisningens start til en introduktionssamtale med sin kommende kontaktlærer med henblik på at afdække elevens faglige, personlige og sociale kompetencer. Ved samtalen undersøges indledningsvis behovet for eventuelle pædagogiske foranstaltninger, der kan hjælpe eleven til at få det maksimale udbytte af undervisningen f.eks. i form it-rygsæk eller mentorstøtte. Elevens forældre har mulighed for at deltage ved samtalen Afklaringsforløb Valg af uddannelse og speciale sker så vidt muligt ved starten af grundforløbet eller så tidligt som muligt, idet valg af uddannelse og speciale er afgørende for, hvilke niveauer og eleven skal opnå. Alle elever, der starter på GF1 bliver introduceret til grundlæggende elementer inden for områderne handel, kontor og detail i løbet af afklaringsforløbet på to uger for at kunne kvalificere deres valg af uddannelse og speciale. Desuden indgår der i afklaringsforløbet screening af eleverne. Der benyttes her National Sprogscreening udviklet for undervisningsministeriet for at få viden om elevernes styrker og svagheder i forbindelse med start på en erhvervsuddannelse. Screeningen bruges af skolen til overvejelser omkring holdsammensætningen og af den enkelte faglærer, som en hjælp til at differentiere undervisningen. Desuden hjælper screeningen til en endelig afdækning af behovet for specialpædagogisk støtte. Under afklaringsforløbet observeres eleverne af deres kontaktlærer og faglærere for yderligere afdækning af deres faglige, personlige og sociale kompetencer med henblik på at vejlede dem til at træffe det rigtige valg af fagretning. Under afklaringsforløbet vil eleverne også blive orienteret om muligheden for merit, såfremt de har gennemført og afsluttet faget på samme eller højere niveau, eller hvis de på anden måde har opnået tilsvarende. Merit skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. Ved merit anføres dette på beviset for grundforløbet. 1.5 Generelle eksamensregler Se endvidere 2.7 under beskrivelse af grundforløbets anden del. Reglerne baserer sig på Undervisningsministeriets hovedbekendtgørelse om eud nr af , bekendtgørelse om prøver og eksamen nr. 41 af og bekendtgørelse om karakterskala nr. 262 af SBC tilbyder eksamen i december/januar og maj/juni. Eleverne går til eksamen i grundfag i henhold til prioriteringsliste (inkl. grundfag valgt som valgfag). Hver klasse har sin egen prioriteringsliste. Undervisningsministeriet meddeler de udtrukne fag på den pågældende prioriteringsliste. Eleverne får på sidste ordinære skoledag i forløbet meddelt, hvilket/hvilke grundfag de skal til eksamen i. 6

8 1.5.1 Prøve i grundfag (Caseeksamen) I grundforløbets første del (GF1) er der eksamen i ét grundfag. Hvis eleven har flere end et grundfag (herunder grundfag læst som valgfag), trækkes der lod blandt elevens grundfag (ministeriets prioriteringsliste). SBC har valgt prøveform A. Det vil sige, at der afholdes caseeksamen på baggrund af den af ministeriet udvalgte casevirksomhed og casehistorie. Eleven får på casearbejdsdagen udleveret en caseopgave bestående af 4-7 ukendte delopgaver, der alle tager udgangspunkt i den kendte case eller åbner mulighed for perspektivering til den kendte case. Prøven indledes med en casearbejdsdag på 8 timer. Skolens undervisere må ikke yde faglig vejledning fra casearbejdsdagens begyndelse til prøvens afslutning. Prøven afsluttes senest på anden dagen efter casearbejdsdagen. Eksamination af eleven varer 30 minutter, inklusiv votering. Ved eksaminationen afgør censor, hvilke opgaver der skal eksamineres i. Censor kan stille spørgsmål. Censor afgør mængden af tid til hver delopgave. Eksaminator leder eksaminationen, som er en samtale mellem elev og eksaminator. Eksaminator afdækker elevens faglige bredde og dybde gennem uddybende eksamination. Eksaminator og censor drøfter præstationen, tager noter, som opbevares i et år efter eksamen og begge giver feedback til eleven efter præstationen, som bedømmes med en karakter efter 7-trins skalaen. Adgang til eksamen har elever, som har fået en standpunktskarakter i det pågældende fag. En eksaminand kan deltage i samme prøve to gange. Hvis begrundet i særlige forhold kan institutionen give lov til yderligere en prøvegang. Tilrettelæggelse, planlægning og afvikling af øvrige eksamener og prøver fremgår af beskrivelserne af de enkelte indgange/hovedområder samt hovedforløbsbeskrivelser, herunder de enkelte læringsaktiviteter, hvori der indgår eksamener eller prøver. Der afholdes eksamen i følgende grundfag efter grundforløb 1. Grundfag Eksamensform Varighed inklusiv votering Dansk D og C Caseeksamen 30 minutter Engelsk D og C Caseeksamen 30 minutter Samfundsfag C (EUX Business) Caseeksamen 30 minutter Karaktergivning Ved karaktergivningen anvendes følgende karakterskala efter de af Undervisnings- og Forskningsministeriets fastsatte regler: 7

9 Karakter Forklaring 12 for den fremragende præstation 10 for den fortrinlige præstation 7 for den gode præstation 4 for den jævne præstation 02 for den tilstrækkelige præstation 00 for den utilstrækkelige præstation -3 for den ringe præstation Ved bedømmelse af mundtlige prøver og projekter fastsættes karakteren efter drøftelse mellem censor og eksaminator. Hvis de ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. (jf. bekendtgørelse om karakterskala nr. 262, 14, stk. 2). 1.6 Overgangsordninger I overgangen mellem ny og gammel ordning, er det startdatoen for elevens grundforløb, der er afgørende for hvilken ordning, der er gældende, idet eleven gør grundforløbet færdig på den ordning, der var aktuel på starttidspunktet. Har eleven anvendt sit grundforløbsbevis én gang, dvs. hvor eleven har afsluttet et hovedforløb efter gammel ordning, gælder overgangsordningen ikke, og overgangskravene i den nye erhvervsuddannelsesreform pr. august 2015 vil være gældende. 2.0 Fagretninger Handelsskolen Silkeborg Business College udbyder erhvervsuddannelser inden for hovedområdet kontor, handel og forretningsservice. SBC har valgt at oprette fagretninger indenfor: EUX Business butik/handel/kontor Udgangspunkt for at vælge enten salgsassistentuddannelsen, som sigter mod jobs inden for detailhandlen handelsuddannelsen, som sigter mod jobs inden for B2B kontoruddannelsen, som sigter mod administrative jobs i det private erhvervsliv eller inden for det offentlige eventuddannelsen, som sigter mod jobs inden for eventbranchen 8

10 Handel EUD - Udgangspunkt for at vælge handelsuddannelsen, som sigter mod jobs inden for B2B Butik EUD - Udgangspunkt for at vælge salgsassistentuddannelsen, som sigter mod jobs inden for detailhandlen Event EUD udgangspunkt for at vælge eventuddannelsen, som sigter mod jobs inden for eventbranchen Senest i slutningen af grundforløb 1 vælger eleverne, hvilken uddannelse (hvilket hovedforløb) de ønsker. Grundforløbets første del (GF1) er overordnet set ens for alle elever, uanset hvilken uddannelse (hvilket hovedforløb) eleverne efterfølgende vælger på grundforløbets anden del (GF2). Det fremgår af hovedbekendtgørelsens 20, at grundforløbets første del i en erhvervsuddannelse skal give de unge generelle erhvervsfaglige og almene kompetencer. Eleverne skal således opfylde de samme mål for grundforløbets 1. del, uanset hvilken uddannelse de sigter imod, dog således at det på fagretning butik er muligt at afslutte dansk og engelsk på D-niveau, hvis elevens baggrund er 9. klasses afgangsprøve, og det vurderes, at det er mest optimalt for eleven. Endvidere tilbydes eleverne på fagretning butik og handel flere undervisningstimer i dansk og engelsk i stedet for samfundsfag, som kun er obligatorisk på EUX business. Undervisningen på SBC s grundforløbs første del er imidlertid tonet, så den både rammer elevernes interesse for den valgte fagretning, men samtidig styrker deres handlekompetence ift. det at vælge uddannelse (hovedområde) på grundforløbets anden del. Skolen tilbyder selv hovedforløb på kontor, og har lavet samarbejdsaftaler med henholdsvis Aarhus Business College (handel og detail) og Mercantec (detail) om, at SBC underviser detail- og handelselever på grundforløbet, hvorefter eleverne tager hovedforløb på de to naboskoler. 2.1 Praktiske oplysninger SBC afvikler Det merkantile grundforløb på hovedadressen: Bindslevs Plads 1, 8600 Silkeborg. Her er GF1, GF2 og EUX placeret. Desuden har SBC indgået aftale med Th. Langs HF & VUC ang. de almene fag for unge/voksne, som ikke har adgang til GF1 og som ikke umiddelbart opfylder overgangskravene til hovedforløbene. Dette forløb indeholder fagene dansk niv. C, engelsk niv. C, samfundsfag niv C, matematik niv. E og tysk niv. E. Dette forløb afvikles også på Bindslevs Plads 1, 8600 Silkeborg. Uddannelseschef er: Jakob Risvig Skov - jask@handelsskolen.com Uddannelsesleder er: Ruth Konnerup-Møller - rkm@handelsskolen.com Uddannelsessekretær på grunduddannelsen: Giti Golabi ggo@handelsskolen.com Uddannelsessekretær på efterfølgende skoleperioder og LOP: Tove Damgaard Andersen - tan@handelsskolen.com Uddannelses- og erhvervsvejledere: Tove Jensen - tje@handelsskolen.com 9

11 Peter Nymann Eriksen - pne@handelsskolen.com Erhvervskonsulenter: Lene Tranborg - lbj@handelsskolen.com Hans Carøe - haca@handelsskolen.com Elevernes primære kontaktpersoner efter start på uddannelsen er deres kontaktlærer. Alle klasser har en fast kontaktlærer, der varetager klassens trivsel i forbindelse med kontaktlærertimer og ad hoc. Link til lærerne på erhvervsuddannelsen: på Handelsskolen 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Grundforløbets 1. del er opbygget sådan, at eleverne i løbet af de første 2 uger gennemfører introducerende erhvervsfaglig undervisning for derefter i strukturerede holdfællesskaber at modtage den brede generelle og almene erhvervsfaglige undervisning frem mod det endelige uddannelsesvalg efter 20 uger. Grundforløbets 1. del indebærer en faglig progression i forhold til den valgte fagretning og løbende afklaring af elevens uddannelsesvalg. Eleverne kommer til at arbejde med en række kompetencer i grundfag, erhvervsfag og på tværs af disse. Undervisningen gennemføres helhedsorienteret og projektorganiseret i holdfællesskaber for at sikre sammenhæng, relevans og optimal læring i forløbene. Eleverne arbejder med praktiske projekter, der kendetegner typiske arbejdsprocesser inden for det hovedområde og den fagretning, eleven har valgt. Grundfagene inddrages, hvor det er muligt i erhvervsfaget, således at eleverne oplever den praktiske anvendelse af kompetencer fra grundfagene. I erhvervsfag arbejdes der praksisnært i form af projekter, virksomhedscases, korte praktikophold, besøg af eksterne foredragsholdere med relation til erhvervsliv. I forbindelse med samfund og sundhed afholdes der sundhedsdage, hvor eleverne kan få testet bl.a. kondital og lungekapacitet. I den forbindelse tilbydes eleverne også rygestopkurser. Bevægelse og motion forsøges inddraget i undervisningen gennem små Power Pauser af varierende karakter. Kontor, handel og detail er som tidligere nævnt overordnede uddannelsesområder i det merkantile grundforløbs 2 del. På grundforløbets første del bliver eleverne introduceret systematisk til hver af disse særlige merkantile fagretninger i en række undervisningsblokke. Formålet med anvendelsen af undervisningsblokke er, at de overordnede fagretninger bliver fokuspunkter for læringsaktiviteterne i en helhedsorienteret pædagogik. Case- og projektbaserede læringsaktiviteter planlægges sådan, at eleverne som forudsætning har erhvervet sig en grundlæggende faglig viden om og forståelse for det indhold, der skal arbejdes med i casen/projektet. Hver undervisningsblok følger altså en struktur, hvor eleverne arbejder i starten arbejder med forholdsvis lukkede opgaver i grundfag og erhvervsfag for til sidst at arbejde tværfagligt og projektbaseret med mere åbne opgaver. Differentiering prioriteres højt, og i juni 2016 har alle undervisere på SBC derfor deltaget i et kursus i Flipped Learning, som i løbet af skoleåret 2016/2017 vil blive anvendt som et middel til at differentiere undervisningen, så eleverne får det maksimale udbytte. Ved hjælp af Flipped Learning bliver det i højere 10

12 grad muligt at tilgodese den enkelte elev, idet eleven kan tilegne sig ny viden i det tempo, der passer bedst til elevens forudsætninger. Samtidig bliver der frigivet mere tid til læreren til at vejlede og støtte den enkelte elev i undervisningstiden. Udover den skriftlige feedback på afleveringsopgaver, arbejdes der desuden forsøgsvis med individuel mundtlig feedback pr. video, som giver læreren større mulighed for at differentiere sin feedback. 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger SBC gennemfører for alle elever en kompetencevurdering og udarbejder elevens personlige uddannelsesplan. Som led i udarbejdelsen af uddannelsesplanen vejledes eleven om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og valg af undervisning, herunder eventuelt EUX. Nedenfor beskrives den proces, der gennemføres: 1. SBC modtager elevernes ansøgningsskemaer 2. De kommende elever (og deres forældre) indkaldes til introduktionssamtaler før sommerferien med deres kommende kontaktlærer bistået af studievejlederne 3. Læsekrav: SBC har ikke kompetencer til at undervise elever, der ikke kan læse på et niveau svarende til mindst folkeskolens mellemtrin. Derfor har vi som udgangspunkt følgende vejledende læsekrav for optagelse: På alle grundforløbspakker skal eleverne have læsekompetencer på FVU-trin 3-4 svarende til danskprøve 3. Elever der har læsekompetencer på FVU niveau 1 og 2, svarende til og klasseniveau, henvises til UU med henblik på at forbedre læsekompetencerne, så de kan optages på et senere tidspunkt. 4. Der gennemføres realkompetencevurderinger i det omfang, det er relevant 5. Skolens administration placerer elever på relevante uddannelsesforløb/fagretninger 6. Elever modtager brev om, hvor, hvornår og på hvilket forløb de skal starte på uddannelsen 7. Skolestart: Eleverne starter på uddannelsen 8. Alle elever screenes/kompetencevurderes i de to første uger i alle grundfag med henblik på at differentiere undervisningen bedst muligt i grundfagsundervisningen 9. På baggrund af ovenstående udarbejdes en personlig uddannelsesplan for hver enkelt elev 10. Elever, der har brug for SPS støtte, findes for så vidt muligt inden skolestart evt. i samarbejde med UU. Der udarbejdes hurtigt ansøgninger, således at eleven har en IT-rygsæk eller anden relevant/ønsket støtte allerede ved skolestart Den personlige uddannelsesplan kan desuden tilpasses med eksempelvis: fritagelse for eksamen og/eller for undervisning praktikophold i virksomheder mulighed for at arbejde mere med de obligatoriske fag fag på højere niveau særlig støtte Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb samt ved valg af valgfri undervisning. 11

13 2.4 Undervisningen i grundforløbets første del Undervisningen i grundforløbet består af: Grundfagsundervisning Muligt valg af støtteundervisning Erhvervsfag 1, 2 og 3 Undervisningen gennemføres som et mix af tværfaglig, projektorienteret, praksisnær, erhvervsrettet og faglig undervisning. Undervisningen varierer mellem klasseundervisning, gruppeopgaver, individuelle opgaver, projektorienteret undervisning og praksis i øvemiljøer. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og tematiseret, hvor der til hvert tema er tilknyttet et projektorienteret forløb. Grundfagene peger ind i projekterne og bidrager her med til den introducerende erhvervsrettede projektorienterede undervisning, hvor det findes naturligt. Hvor emnerne ikke falder naturligt ind i projekterne gennemføres grundfagsundervisningen som fagfaglig undervisning, i en form for ugentlige kursustimer/forløb Grundfag Skolen udbyder grundfag i overensstemmelse med grundfagsbekendtgørelsen fra undervisningsministeriet. I flere grundfag indgår udarbejdelse af et projekt som en obligatorisk del af faget. Projektet anvendes i visse fag og niveauer til eksamen, som en del af den elevstyrede opgave i caseeksamen. Beskrivelse af niveauer: F er et niveau mellem folkeskolens afgangsprøve og 10. klasse-prøve E svarer til 10. klasse-prøve D er et niveau mellem 10. klasse-prøve og gymnasialt niveau C C svarer til det gymnasiale niveau C B svarer til det gymnasiale niveau B A svarer til det gymnasiale niveau A De grundfag og niveauer som eleven har valgt, fremgår af elevens uddannelsesplan Mulige grundfag på grundforløbets 1. del: Der undervises i følgende grundfag EUD/EUX: Dansk D eller C afhængig af fagretning Engelsk D eller C afhængig af fagretning Samfundsfag C (kun EUX) Beskrivelse af grundfagene fremgår af elevplan. 12

14 2.4.2 Valgfag Skolen udbyder støttefag som valgfag i henhold til bekendtgørelsen. Fagretning EUX business butik/handel/kontor Grundfag: Dansk C, engelsk C, samfundsfag C Erhvervsfag Støttefag (individuel hjælp til faglige emner) Fagretning handel Grundfag: Dansk C, engelsk C, Erhvervsfag Støttefag (individuel hjælp til faglige emner) Fagretning butik Grundfag: dansk D/C, engelsk D/C Erhvervsfag Støttefag (individuel hjælp til faglige emner) Erhvervsfag Grundforløbets 1. del indeholder undervisning i erhvervsfag med følgende fordeling: Erhvervsfag 1: 2 uger Erhvervsintroduktion Erhvervsfag 2: 1,5 uger Arbejdspladskultur 1,0 uger Praktikpladssøgning 1,5 uger Samfund og sundhed Erhvervsfag 3: 1,0 uge Arbejdsplanlægning og samarbejde 1,0 uge Faglig dokumentation 1,0 uge Faglig kommunikation 1,0 uge Innovation 1,0 uge Metodelære 1,0 uge Erhvervsfag 3 løft af 1 fag: EUD Arbejdsplanlægning og samarbejde niv. 2 EUX Faglig dokumentation Beskrivelse af erhvervsfag omsat til læringsaktiviteter: Overordnet tema: Fælles fra grundfagene Temaer og fagligt indhold Praksisnære elementer og projekter 13

15 Erhvervsfag 1 Erhvervsintroduktion (Afklaringsforløb) Erhvervsuddannelserne Danmarks erhvervsstruktur En virksomhed Bæredygtighed Arbejdsmiljø Konkrete opgaver til erhvervsintroduktion: Teori og opgaver indenfor detail, handel og kontor Erhvervsfag 2 Arbejdspladskultur Hvordan kan jeg være med til at skabe en produktiv og inkluderende arbejdsplads? Dansk: Afsætning: Fremmedsprog: Intern og ekstern kommunikation, konflikthåndtering Personlig fremtræden, kropssprog og mundtlig kommunikation Definition Historisk udvikling Normer og kultur på arbejdspladsen Samarbejdsrelationer Personlighedstyper Konflikter og konfliktløsning Organisering af arbejdsopgaver Organisering af arbejdspladskultur Den globale arbejdsplads Fremtidens virksomhed Virksomhedsbesøg Besøg af repræsentanter fra Erhvervslivet og fra HK Udarbejdelse af personalehåndbog Teambuildings øvelser Personlighedstests Virksomhedsbesøg i Tjekkiet i forbindelse med studietur Kendskab til andre kulturer, markeder og lande Takt og tone i andre lande CSR Informationsteknologi: Forholde sig til relevant datalovgivning som er relevant for individ, virksomhed og samfund. Her tænkes bla. På datasikkerhed, backup, persondataloven. Adfærd på nettet, herunder copyright, internethandel, sociale medier. Net etikette. Samfundsfag: Erhvervsfag 2 Praktikpladssøgning Hvordan kommer jeg ud på Dansk: Teknologiens rolle og udvikling Globalisering Arbejdsmarked og arbejdsmarkedspolitik Virksomhedsøkonomi: Virksomhedens funktioner, organisation og arbejdsdeling Læsning af jobannoncer Udarbejdelse af cv og ansøgninger Forskelige praktikaftaler Ansøgningen og CV Samtalen Jobdating Eksterne foredragsholdere fra erhvervslivet Skrive ansøgninger 2 ugers praktikophold i Brighton 14

16 arbejdsmarkedet? Mundtlig og skriftlig kommunikation (f.eks. forbindelse med formidling ag kompetencer) Virksomhedsbesøg Virksomhedsøkonomi: Virksomhedstyper Den offentlige sektor Erhvervsfag 2 Samfund og sundhed Hvordan får jeg indflydelse på mit eget liv og bliver en aktiv medspiller i samfundet? Dansk: Afsætning: Identitet Personlig udvikling Analysemetoder Købsadfærd Rådighedsbeløb Kundebetjening, personlig hygiejne, personlig fremtræden udseende Omverdensforhold Demokrati Fællesskabet i Danmark Det politiske system Stat, regioner og kommuner Grundloven Økonomi Arbejdsmarkedet opbygning EU og internationalt samarbejde Livsstil Sundhedsfaktorer Seksualitet Besøg på kommunen Eleverne deltager i sundhedsdag og tilbydes rygestopkurser Samfundsfag: Erhvervsfag 3 Arbejdsplanlægning og samarbejde Demokratibegrebet Det politiske system Stat, regioner og kommuner Grundloven EU Arbejdsmarkedets opbygning Dansk: Intern kommunikation Samarbejdsmetoder Personlighedstyper og roller Læsestrategier Dialog og argumentation Typer af ressourcer Planlægningsværktøjer Planlægning og økonomi Hvem planlægger i virksomheden? Planlægning ved store projekter Konkrete planlægningsopgaver: Virksomhedsprojekt (opstart af virksomhed). Klasserne bliver opdelt i funktioner og skal løse konkrete arbejdsopgaver Hvordan bliver jeg god til at planlægge og samarbejde? Erhvervsfag 3 Faglig dokumentation Hvordan sikrer jeg kvalitet i arbejdet? Dansk: Præsentationsteknik Skriftlig kommunikation Procesorienteret skrivning Faglig kommunikation i dagligdagen Egenkontrol Faglig Dokumentation med foto og video Faglig dokumentation i virksomheden Forskellige typer dokumentation Konkrete opgaver i faglig dokumentation: Opgaver hvor eleverne skal udarbejde opgaver og dokumentere processen i for at skrift, billeder samt videoer Erhvervsfag 3 Dansk: Kommunikationsteori Kommunikationsanalyse Konkrete opgaver i faglig kommunikation: 15

17 Faglig kommunikation Hvordan kommunikerer jeg hensigtsmæssigt på jobbet? Erhvervsfag 3 Innovation Hvordan bliver jeg innovativ og lærer at omsætte gode ideer til praksis? Fagsprog Faglig læsning Kommunikationsteori / - modeller Situationsbestemt kommunikation Transaktionsanalyse Kommunikationspsykologi: Empati Relation Roller Konflikttyper / -håndtering Faglig refleksion og identitet Informationssøgning og formidling Medier Virksomhedskommunikation Kommunikationsanalyse Situationsbestemt kommunikation Kommunikationspsykologi Fagsprog Virksomhedskommunikati on Informationssøgning og formidling Medier Definition Typer af innovation Kilder til innovation Pain, Value proposition and jury Hvem er kunderne? Innovative metoder og værktøjer Patent- og varemærkebeskyttelse Eleverne arbejde med tværfaglige projekter hvor faglig kommunikation er i fokus Eleverne anvender forskelige medier som kommunikationskanal (fordele og ulemper ved disse) Feedback og evaluering mellem eleverne Kommunikationsstrategi i arbejdsteams og virksomheder Konkrete opgaver i innovation: Anvendelse af kreative processer Udarbejde af forretningsmodel Iværksætterprojekt Erhvervsfag 3 Metodelære Hvilke metoder skal jeg bruge og hvornår? Videnskabelige vinkler Læringsmetoder Metoder til at tjene penge Metoder i virksomheden Informationssøgning Det skriftlige produkt Præsentationsteknik Evaluering Opsætning af skriftlig opgave (fagprøve og sso) Konkrete opgaver i metodelære: Hvordan finder jeg oplysninger om virksomheder Hvordan kan vi udvikle og udvide vores indtjeningsproces Eleverne arbejde med forskellige præsentationsteknikker samt evaluere hinandens præsentation Erhvervsfag 3 Løft af et fag: EUD: Arbejdsplanlægning og samarbejde EUX: Faglig dokumentation EUD Planlægge, koordinere og udføre en arbejdsproces. Forklare hvordan forskellige planlægningsværktøjer og metoder kan anvendes. Anvende planlægningsværktøjer- og metoder. Forklare forskellige typer af samarbejdsprocesser. Samarbejde med andre om løsning af opgaver. Konkrete opgaver i Arbejdsplanlægning og samarbejde: Eleverne arbejde med opstart og gennemføre af konkrete projekter og event. Øvelser omkring samarbejde og rollefordeling Konkrete opgaver i Faglig dokumentation 16

18 EUX Forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge et diagram, anvende statistik, følge en vejledning. Udarbejde relevant faglig dokumentation som arbejdssedler, egenkontrol o.l. Dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater. Evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og resultater Eleverne udarbejder praktiske opgaver, hvor konkrete arbejdsprocesser skal gennemføres og dokumentation 2.5 Ny mesterlære På Ny Mesterlæreuddannelsen flyttes grundforløbet direkte ud i virksomheden. I denne periode skal man via praktisk oplæring opnå de kvalifikationer, som eleverne normalt når via grundforløbet på skolen. Disse kvalifikationer skal enten fuld ud opnås i virksomheden eller i en kombination af praktik og skole. Elever der ønsker at følge ny mesterlæreordning henvises til Herningsholm Erhvervsskole eller Aarhus Business College. 2.6 Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse Den enkelte lærer foretager løbende bedømmelse af eleverne i sit fag med det formål at støtte eleven bedst muligt i progressionen i elevens læring, herunder hjælpe og sikre elevens refleksion over egen faglige og personlige udvikling. Den løbende bedømmelse foregår i form af tilbagemelding på afleveringsopgaver/fremlæggelser samt feedback på elevens arbejde og indsats i såvel den daglige undervisning som hjemmearbejde Bedømmelse af personlige kompetencer Bedømmelse af elevens personlige kompetencer bygger på lærergruppens bedømmelse gennem en løbende vurdering af eleven i undervisningen. De personlige kompetencer bedømmes ud fra en faglig synsvinkel hvordan eleven optræder i professionsmæssig sammenhæng eksempelvis ved betjening og vejledning af kunder, i forhold til det værdisæt som er opstillet af det lokale uddannelsesudvalg samt de opstillede kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger. 17

19 2.6.3 Bedømmelse fag EUD på grundforløbets 1. del Den afsluttende bedømmelse af de faglige kompetencer er beskrevet i den enkelte lærings-aktivitet på Elevplan. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål. Erhvervsfag 1 Bedømmes ikke introducerende og afklarende Erhvervsfag Bedømmes Bestået/ikke bestået Grundfag Dansk bedømmes med standpunktskarakter på 7-trinsskalaen Beståelseskrav ved afslutningen af Gf. 2. del: Event og Handel: Dansk, engelsk, IT, virksomhedsøkonomi og afsætning på C-niveau med et gnst. på 2,0 Detail: dansk og engelsk på D eller C - niveau og afsætning, IT og virksomhedsøkonomi på C niveau med et gnst. på 2, Bedømmelse fag EUX på grundforløbets 1. del Erhvervsfag 1 Bedømmes ikke introducerende og afklarende Erhvervsfag Bedømmes Bestået/ikke bestået Grundfag EUX grundforløb 1. del Dansk, engelsk og samfundsfag på C niveau - bedømmes med standpunktskarakter på 7-trinsskalaen Krav kun om at fagene skal være gennemført ikke beståede Ad. Bedømmelse grundfag Eleverne bedømmes ud fra 7-trins karakterskalaen. De grundfag og niveauer som eleven har valgt, fremgår af elevens uddannelsesplan. Hvor 2 niveauer er anført som påbegyndt, gennemføres niveauerne som et samlet forløb. Der afgives vejledende karakterer sammen med feedback fra faglæreren, når eleven er cirka halvvejs i forløbet. Der afgives standpunktskarakter, når det højeste niveau er afsluttet. Også i erhvervsfag får eleven løbende feedback i forhold til sin indsats og præstationer. Eleven indstilles til eksamen når det højeste af niveauerne er afsluttet og eleven har erhvervet sig de kompetencer som niveauet indebærer. Niveauet er først gennemført, når eleven er indstillet til og aflægger evt. udtrukket eksamen i det pågældende fag. Gennemfører en elev ikke en udtrukken eksamen, vil en given standpunktskarakter forud for eksamen blive slettet og vil ikke figurere på elevens karaktermeddelelse. I flere grundfag indgår udarbejdelse af et projekt som en obligatorisk del af faget. Manglende aflevering af et obligatorisk projekt har meget alvorlige konsekvenser, eftersom eleven i så fald ikke kan indstilles til eksamen. Eleven mangler dermed opfyldelsen af nogle af de mål som er nødvendige, for at kunne afslutte grundforløbet. 18

20 2.6.6 Ad. Bedømmelse valgfag Grundfag udbudt som valgfag (engelsk på EUD) der henvises til afsnittene om grundfag. Der gives ikke bedømmelse i valgfaget Støtteundervisning Ad bedømmelse i erhvervsfag Eleven modtager en individuel vurdering bestået/ikke bestået som udtrykker elevens evne til, på en helhedsorienteret måde, at behandle de i undervisningen givne problemstillinger, dvs. en helhedsvurdering af de kompetencer den enkelte elev har opnået. 2.7 Eksamensregler Se generelle eksamensregler under grundforløbets 2. del (2.7) 19