GRANTOFTE SKOLEN KVALITETS RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRANTOFTE SKOLEN KVALITETS RAPPORT"

Transkript

1 GRANTOFTE SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014

2 INDHOLD INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning på kvalitetsrapporten for sidste skoleår 2012/13 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN Matematik Dansk Engelsk Klar til uddannelse Visionspuljeprojekt: Udvidet brobygning Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN Elevernes trivsel Elevernes fremmøde Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE Organisationsudvikling Forberedelse af skolereformen Medarbejdernes fremmøde ANBEFALINGER OG AFSÆT Anbefalinger og afsæt BILAG

3 INDLEDNING OPBYGNING AF KVALITETSRAPPORTEN Der har de seneste år været fokus på at styrke kvalitetsrapportens funktion som dialogværktøj. Derfor var rapporten i skoleåret 2012/13 struktureret på en anden måde end de foregående år. Rapporten var bygget op over de tre overordnede mål i visionen: Skole med vilje: Alle mestrer fornyelse, alle skaber fællesskaber og skolen mestrer fornyelse. Under hvert mål var fulgt op på en række fokusområder fx dansk, matematik, elevernes fremmøde og organisering. Der har været gode tilbagemeldinger på den nye opbygning fra skolerne, som mener, at rapportens anvendelsesmuligheder som dialogværktøj er blevet styrket. Dette års rapport er derfor opbygget på samme måde. I kvalitetsrapporten indgår en række fokusområder, som indgår i såvel skolerapporter som fællesrapporten. Fokusområderne er godkendt af Børne- og Skoleudvalget. Udover disse fokusområder vil der blive fulgt op på de anbefalinger til skolen, som fremgår af kvalitetsrapporten fra sidste år. Nogle af anbefalingerne kræver flerårige indsatser, men der vil blive lavet en status. Valg af fokusområder Fokusområderne er igen i år inddelt under de tre hovedmål i visionen for skoleområdet Skole med vilje: > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelse Begrundelse for valg af fokusområder findes under de enkelte afsnit. Alle børn lærer optimalt i skolen > Matematik > Dansk > Engelsk > Klar til uddannelse Alle børn skaber fællesskaber i skolen > Eleverne trivsel > Elevernes fremmøde Skolen mestrer fornyelse > Organisationsudvikling: - Udvikling af teamsamarbejde - Kompetenceudvikling af skolelederne > Forberedelse af folkeskolereformen > Medarbejdernes fremmøde GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT

4 Mål og succeskriterier Fokuspunkter skal kunne følges og derfor måles. For hvert af fokuspunkterne er opstillet en række mål eller succeskriterier (det lykkedes når ). Begrundelserne for de enkelte mål kan findes i den fælles kvalitetsrapport for Ballerup kommunes skolevæsen her er de alene oplistet, således at man som læser kan se, hvilken vægtskål skolernes resultater er lagt på. Alle børn lærer optimalt > Målet er, at alle børn skal have karakteren 7 i gennemsnit eller derover i prøverne i 9. klasse. I år har vi sat fokus på dansk, matematik og engelsk. Her er målet, at gennemsnittet for alle elever er 7. Samtidig er der en national målsætning om, at antallet af elever, der får karakteren 02, 00 eller -3 skal mindskes. > Målet er, at 100 % af en 9. eller 10.klasse optages på en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse i Ballerup er målet at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle skaber fællesskaber i skolen > Trivselsmålinger skal vise gode resultater ingen børn skal mistrives i skolen. > Målet er, at det gennemsnitlige antal fraværsdage er under 12 dage (national målsætning i forbindelse med kampagnen Godt du kom ). daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti en aftale om folkeskolereformen: et fagligt løft af folkeskolen. Reformen trådte i kraft 1. august 2014 og har tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I løbet af dette skoleår er der arbejdet med at gøre klar til den nye virkelighed. Nationalt er der løbende blevet vedtaget ny lovgivning, som skal understøtte implementering af reformen. Kommunalt blev der allerede i september 2013 fastsat de økonomiske rammer for reformen i Ballerup Kommune. Det var bl.a. nødvendigt at tage stilling til hvem der skal varetage den understøttende undervisning samt åbningstiderne i BFO og klub som følge af den længere skoledag. Skolerne har også været i gang med at forberede reformen. Der vil senere i rapporten blive lavet en status for arbejdet. Skoleåret 2013/14 Lige inden sommerferien i 2013 startede indgik den En anden væsentlig ændring der trådte i kraft 1. august 2014 er ændring af lærernes arbejdstid. 4 GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

5 PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Præsentation af skolen Grantofteskolen er en afdelingsopdelt skole med små overskuelige miljøer. Der er et lærerteam omkring hver klasse og årgang og regelmæssige samlinger i egen afdeling. Undervisning og samvær foregår i et trygt og udviklende fællesskab og hvor det tilstræbes at: > Alle er glade for at gå i skole. > Hver elev udvikles optimalt og alsidigt. > Undervisningen som udgangspunkt er tværfaglig, men foregår i naturlig sammenhæng med faglig fordybelse. > Undervisningen og det øvrige sociale liv er præget af praktisk - musisk aktivitet. > Eleverne bliver gode til at tage stilling, vælge, begrunde valgene og være med til at bestemme. > Eleverne får gode oplevelser, de aldrig glemmer. > Alle elever bliver så dygtige som muligt. De yngste elever GR1 har et samlet skole/fritidstilbud, hvor eleverne om eftermiddagen er tilknyttet Fristedet. De to andre grupper er tilknyttet fritidstilbuddet Grønnemosen. Formålet er at skabe et trykt læringsmiljø, hvor eleverne kan udvikle deres faglige og sociale kompetencer således, at de bliver i stand til at klare sig i voksenlivet. Der er blevet arbejdet med, at GR1 i fritidstilbuddet skulle overflyttes til Grønnemosen for at give dem bedre mulighed for at skabe fællesskaber med andre børn. Særlige forhold i 2013/14 Grantofteskolen har 4 ledere hvoraf de 3 er konstituerede. Skolelederen, BFO-lederen og afdelingslederen i indskolingen. Skolen har ca. 550 elever og en gruppeordning for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Desuden er kommunens 10. klasse center tilknyttet skolen. Ballerup Kommune har iværksat en omfattende renovering til ca. 7 mill. af hele B-afdelingen på skolen. I skoleåret 2013/14 havde vi to 10. klasser. I 10. klassecenteret arbejdes der målrettet med at modne de unge mennesker både fagligt og socialt til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. I skoleåret er der på det overordnede plan arbejdet med at 10. klassecenteret skulle overgå til en ungdomsuddannelse, således at det bliver begyndelsen på en ungdomsuddannelse og ikke afslutningen på grundskoleforløbet. I 2013/14 var gruppeordningen inddelt i tre klasser med 18 børn i alt, fordelt på GR1,(4 elever) GR 2(6 elever) og GR3(8 elever). GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT

6 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORTEN FOR SIDSTE SKOLEÅR 2012/13 Grantofteskolen blev i resultatsamtalen i efteråret 2013 anerkendt for: > Nogle flotte afgangsprøveresultater. > At være gode til at gøre eleverne uddannelsesparate, så de starter direkte på ungdomsuddannelser. > Fint samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. > At flere børn kommer i skole, og elevfraværet derfor er faldet. Grantofteskolen fik nedenstående anbefalinger: er tilknyttet årgangsteam og afdelinger. De udvidede klasseteam med SI-pædagoger og skolepædagoger har mulighed for at få supervision fra Center for Børne- og Ungerådgivningen. Center for Børne- og Ungerådgivningen gruppen i Grantoftedistriktet er i 2013/14 blevet udvidet med en forebyggende socialrådgiver og en pædagogisk vejleder. > At få det gode samarbejde i indskolingen mellem lærere og pædagoger til at brede sig til hele skolen. Vi har afholdt visionsaftener om reformskolen for lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger fra BFO og klub. Oplægget var en inspiration til samarbejde mellem lærere og pædagoger om tilrettelæggelse af værkstedsundervisning og faglig undervisning. > Få oparbejdet en skriftlig systematik dokumentation ift. børn i vanskeligheder. Grantofteskolen har revideret indsatstrappen, som er en manual over klasseteamets samarbejde i skolen og med andre samarbejdspartnere i Center for Børne- og Ungerådgivningen. På 5. årgang går skolens pilot-klasse, hvad angår værkstedsarbejde på tværs af klasser. Som et af Grantofteskolens visionsprojekter under Skolen med vilje startede eleverne i dengang 2. klasse med at arbejde i værksteder med en daværende 1. klasse. Sidste år fik klassen nyt lærerteam, som valgte at videreføre projektet (dog kun i egen klasse) og i år udbrede det på hele 5. årgang. Klasseteams arbejder med noter i klasse log og udarbejder pædagogisk notat på elever i vanskeligheder. Ledelsen afholder handlekonferencer med Center for Børne- og Ungerådgivningen hver 14. dag om elevsager og om overordnede samarbejdstemaer. Værkstedsarbejdet var skemalagt placeret i et bånd i lektion. Da faglokalerne på mellemtrinnet ikke kan anvendes til undervisning i en periode grundet bygningsarbejde, er værkstederne i den periode placeret i de praktisk/musiske fagblokke. > Alle børn skal blive så dygtige som muligt. Andelen af elever, der får karakteren 02 eller derunder skal være markant mindre og dermed give skolen en mulighed for at blive opfattet som den kvalitative og ambitiøse skole i området. Vi har styrket den pædagogiske ledelse på Grantofteskolen og ansat en pædagogisk leder i indskolingen. Vi er nu fire ligeværdige ledere. De pædagogiske ledere har haft fokus på elevernes lærings udbytte. > Sikre en vidensdeling mellem almenområdet og det specialiserede område. Grantofteskolen har organiseret seks SI pædagoger som Helt konkret har årgangsteamet udarbejdet en opgave- og målbeskrivelse med 40 forskellige opgaver i fagene dansk, matematik, engelsk, kristendom og musik. Håndværk & Design tilføjes i uge 35. Håndværk & Design-værkstedet bliver for fire elever ad gangen. En klubpædagog vil i klubbens lokaler varetage værkstedet, som er planlagt i samarbejde med bl.a. sløjdlærer. Der er flere mål med værkstedsarbejdet. Det er en klar motivationsfaktor for elever at have medbestemmelse i forhold til valg af hvilke opgaver, der skal arbejdes med. Oven i hatten har eleverne mulighed for selv at vælge samarbejdspartnere eller at arbejde selvstændigt. Når elever har en høj grad af autonomi i opgaveløsningen, frigøres lærerressourcer til de elever, der har et større behov for støtte og opmuntring. 6 GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

7 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN MATEMATIK Matematik er et fokus i folkeskolereformen. Der er blandt andet opstillet følgende mål: andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Kommunens forpligtelse er yderligere skærpet af, at der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Matematik var også fokusområde i kvalitetsrapporten fra sidste skoleår, hvor der blev lavet det vi kaldte en 0-måling eller baseline, som en forberedelse på folkeskolereformen. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse 1 i matematik Årgang /14 13/14 13/14 12/13 Antal almen klasser på årgangen Antal klasser undervist af lærer med linjefagsuddannelse i matematik Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i matematik Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i matematik % 100% 100% 67% 100% 100% 0% 67% 50% 100% 50% 67% 0% 100% 67% 100% 67% 50% 1 Lær ere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i matematik i klasse (Kilde: Skolens optælling) GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT

8 Ledelsens kommentar til dækningsgraden Som det fremgår af ovenstående er andelen af lærere med linjefag i matematik steget væsentligt. Vi forventer at fortsætte denne udvikling så andelen af lærere med linjefag i udskolingen også stiger. Kompetenceudvikling for lærerne I år forventer vi at teste flere af de lærere der ikke har linjefag for at afdække deres kunnen i faget og for at kunne tilrettelægge deres efteruddannelse. Matematikkarakterer afgangsprøven Grantofteskolen Ballerup Bundne prøvefag Matematik Færdighedsregning 8,0 7,4 7,8 6,7 Problemløsning 7,4 7,1 7,5 6,2 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Matematikkaraktererne -3,0 og 2 fordelt på drenge og piger 2014 Matematik, problemløsning Matematik, færdighed 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Ikke til prøve I alt til prøve Elever i alt (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og læring) Lærere uddannede før 1997 har kompetence til at undervise i matematik i klasse. % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 26% 33% 8 GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

9 Karakterfordelingen (%) i bundne prøvefag, Matematik Problemløsning Færdigheder n 2012 n 2013 n 2014 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og læring) Socioøkonomisk reference: Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller ringere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Karakterniveauet varierer fra år til år. Derfor vil også den socioøkonomiske reference være forskellig fra år til år. GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT

10 Socioøkonomisk reference 9. klasse 2010/11 9. klasse 2011/12 9. klasse 2012/13 9. klasser 2010/ /13 Nationale test Eleverne i 3. klasse har klaret sig fantastisk og ligger i nogle af klasserne væsentligt over landsgennemsnittet. Vi er opmærksomme på, at der på 6. klassetrin er elever der scorer 1 i nationale test. Vi vil derfor i de kommende skoleår have fokus på at øge deres læringsudbytte. Skolens vurdering Vi glæder os over, at skolen er inde i en god udvikling af matematik undervisningen, da vi finder at det er et meget vigtigt og centralt fag i skolen. Udviklingsproces på skolen Skolen har indtil nu ikke haft en koordineret indsats og en matematikvejleder, men forventer at udpege en af linjefagslærerne som matematikvejleder i år. Der arbejdes målrettet med E-MAT som et træningsredskab for at øge kompetencerne i matematik. børn et konstruktivt samspil fremtidens skole Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning 4,4 5,8-1,4* 5 6-1* 5,7 6,5-0,8* 5,1 6,5-1,4* 4,3 5,1-0,8 4 5,2-1,2* 5,1 5,7-0,6 4,5 5,7-1,2* (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og læring) lærere og pædagoger forældre og børn optimal læring 10 GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

11 DANSK Dansk er et fokus i folkeskolereformen. Der er blandt andet opstillet følgende mål: andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og dansk skal reduceres år for år. Kommunens forpligtelse er yderligere skærpet af, at der indføres adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Dansk var også fokusområde i kvalitetsrapporten fra sidste skoleår, hvor der blev lavet det vi kaldte en 0-måling eller baseline, som en forberedelse på folkeskolereformen. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse 2 i dansk Årgang /14 13/14 13/14 12/13 Almen klasser på årgangen Klasser der undervises af lærer med linefagsuddannelse i dansk Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i dansk Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i dansk % 100% 100% 100% 100% 100% 50% 100% 50% 100% 100% 67% 67% 50% 100% 50% 67% 50% (Kilde: Skolens optælling) 2 Lær ere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i dansk i klasse Ledelsens kommentar til dækningsgraden Som det fremgår af ovenstående er andelen af lærere med linjefag i dansk steget væsentligt. Vi forventer at fortsætte denne udvikling så andelen af lærere i udskolingen med linjefag også stiger. Kompetenceudvikling for lærerne I år forventer vi at teste flere af de lærere der ikke har linjefag for at afdække deres kunnen i faget og for at kunne tilrettelægge deres efteruddannelse. GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT

12 Danskkarakterer afgangsprøven Grantofteskolen Ballerup Bundne prøvefag Dansk Læsning 4,7 5,6 5,2 6,3 Retskrivning 4,8 4,8 5,1 5,4 Skriftlig 6,8 6,3 5,5 6,1 Mundtlig 7,1 8,0 6,3 7,7 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Danskkarakterer fordelt på drenge og piger Dansk, læsning Dansk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Ikke til prøve I alt til prøve Elever i alt (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og læring) % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 27% 28 % 12 GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

13 Karakterfordelingen (%) i bundne prøvefag, Dansk Læsning Mundtlig Retskrivning Skriftlig n 2012 n 2013 n 2014 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og læring) Socioøkonomisk reference 9. klasse 2010/11 9. klasse 2011/12 9. klasse 2012/13 9. klasser i skoleårene 2010/ /13 Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Afgangsprøve Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Læsning 4,3 5-0,7 4,7 5,3-0,6 5,6 6-0,4 4,9 5,7-0,8* Retskrivning 4 5,1-1,1* 4,8 5,4-0,6 4,8 5,8-1* 4,5 5,7-1,2* Skriftlig 5,2 5,5-0,3 6,8 5,8 1* 6,3 6,2 0,1 6,1 5,9 0,2 Mundtlig 5,9 6,4-0,5 7 6,7 0,3 8 7,4 0,6 7 6,9 0,1 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og læring) GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT

14 Nationale test Resultatet er tilfredsstillende på 2. klassetrin. Resultatet på 4. klassetrin er tilfredsstillende, elevgruppen og de mange lærerskift taget i betragtning. Resultatet på 6. klassetrin er tilfredsstillende. Resultatet på 8. klassetrin er tilfredsstillende. Lokale test I skoleåret 2013/14 er der i Ballerup Kommune indført et nyt kommunalt læsetestsystem, hvor målsætningen har været: > At undersøge elevernes tekst- læseforståelse, for at få viden om elevernes forståelsesudbytte ved læsning af meningsfyldte tekster af alderssvarende sværhedsgrad. > At undersøge og følge elevernes læsekompetencer på alle årgange. > At finde elever med læseforståelsesproblemer tidligt. > At indføre et testsystem, som er it-baseret og dermed mindre ressourcekrævende ved opgørelsesarbejdet. > At sikre, at der lægger målrettede handleplaner for elever i læsevanskeligheder. > At bidrage til en højere grad af evalueringskultur. Eleverne testes kommunalt på ulige årgange 1., 3., 5. klassetrin med test fra Skriftsproglig udvikling og på 7. klassetrin med Tekstl æseprøve 2. Da vi i Ballerup kommune kun har erfaringer for dette års testning med de nye test, sammenlignes tallene med forlagets normværdier, som er udarbejdet efter demografiske retningslinjer for udarbejdelse af normværdier. På næste side vises testresultaterne som grafer. Her er andelen af elever i læsevanskeligheder markeret med gråtoner. 14 GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

15 Resultat af læsetest 1. årgang Grantofte skolen Ballerup Landsnorm 13, ,7 0 3,3 23, ,6 5,7 10,6 42,3 40,2 6,1 0,7 3. årgang Grantofte skolen Ballerup Landsnorm 5 23,3 48,3 18, ,9 35,6 38,8 9, årgang Grantofte skolen Ballerup Landsnorm 2, , ,5 24,9 50,7 12, årgang Grantofte skolen Ballerup Landsnorm 19,6 0 76,5 0 3,9 9,2 1,3 70,9 0,2 18, % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% årgang: n Før-fasen n Erkendelsen n Stabilisering n Beherskelse n Automatisering 7. årgang: n Svingende læsetempo, usikre læseresultater, klart under middel n Langsomt læsetempo, svingende læseresultater n Godt læsetempo, svingende læseresultater n Langsomt læsetempo, sikre resultater n Godt læsetempo, sikre resultater, klart over middel GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT

16 kunne tilrettelægge deres efteruddannelse. ENGELSK Med folkeskolereformen sker en styrkelse af sprogfagene og der indføres engelsk fra 1. klasse. Der laves i år en Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse 1 i engelsk Årgang /14 13/14 13/14 Almen klasser på årgangen Klasser der undervises af lærer med linjefagsuddannelse i engelsk Andel af klasser under vist af lærer med linjefagsuddannelse i engelsk % 67% 100% 0% 100% 0% 0% 100% (Kilde: Skolens optælling) 1 Lær ere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i engelsk i klasse statusmåling på faget engelsk. Kompetenceudvikling for lærerne I år forventer vi at teste flere af de lærere der ikke har linjefag for at afdække deres kunnen i faget og for at Engelskkarakterer afgangsprøven Grantofteskolen Ballerup Bundne prøvefag Engelsk Mundtlig 5,9 6,9 7,2 8 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) 16 GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

17 Engelskkarakterer fordelt på drenge og piger Engelsk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Ikke til prøve 0 1 I alt til prøve Elever i alt 40 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og læring) % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 15 % (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Karakterfordelingen (%) i bundne prøvefag, Engelsk Mundtlig n 2012 n 2013 n 2014 (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og læring) GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT

18 Nationale test Resultaterne i den ene klasse viser, at ingen elever har klaret sig meget dårligt, men at der heller ikke er nogen elever, der har klaret sig meget godt. Resultaterne i den anden klasse viser at få elever har klaret sig meget dårligt og at få elever har klaret sig meget godt. Udviklingsproces på skolen Vi har i år ansat en lærer med linjefag i engelsk. Hun har overtaget engelskundervisningen i fem klasser. Vi forventer, at det vil være med til at højne niveauet. Skolen har indtil nu ikke haft en koordineret indsats og en engelskvejleder, men forventer at udpege en af linjefagslærerne som engelskvejleder i år. Skolens vurdering Skolens elever kan det engelsk de skal kunne, men det er helt klart ønskeligt at andelen af elever, der klarer sig meget godt øges. Socioøkonomisk reference: Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller ringere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Karakterniveauet varierer fra år til år. Derfor vil også den socioøkonomiske reference være forskellig fra år til år. 18 GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

19 KLAR TIL UDDANNELSE Klar til uddannelse var tema i rapporten fra 2012/13 og er et tema, der går igen. Ballerup Kommune har en målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Et af de indsatsområder, som udsprang af sidste års kvalitetsrapport var et fokus på at alle elever går op til afgangsprøve. Dette vil der blive fulgt op på under dette tema. Overgangsfrekvens 2012 (138 elever) Grantofteskolen 2013 (92 elever) Ballerup Kommune 2014 (83 elever) klasse Erhvervsuddannelse Gymasial uddannelse Individuel uddannelse Produktionsskole Andet Arbejde Ej udfyldt Total Overgangsfrekvens (Kilde: UU Vestegnen) UU Vestegnen opgør overgangsfrekvensen som et samlet tal i forhold til antallet af elever der forlader 9. eller 10. klasse på en af skolerne Ballerup Kommune. Særligt for Grantofteskolen er det, at de som den eneste skole har 10. klasse. Derfor er nedenstående tabel med for at vise, hvilken retning eleverne fra 9. hhv. 10. klassetrin valgte. Opgjort i % 9. kl. 10. kl. 10. klasse 47 Erhvervsuddannelse 9 28 Gymasial uddannelse Produktionsskole 3 Arbejde 2 (Kilde: UU Vestegnen) GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT

20 Karaktergennemsnit 9. kl. Grantofte skolen Ballerup Kommune Bundne prøvefag Dansk Læsning 4,7 5,6 5,2 6,3 Retskrivning 4,8 4,8 5,1 5,4 Skriftlig 6,8 6,3 5,5 6,1 Mundtlig 7,1 8,0 6,3 7,7 Engelsk Mundtlig 5,9 6,9 7,2 8 Matematik Færdigheds regning 5,0 5,7 4,7 6,7 Problemløsning 4,0 5,1 5,1 6,2 Fysik/kemi Praktisk/ mundtlig 5,8 5,5 6,8 6,5 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) Socioøkonomisk reference 9. klasse 2010/11 9. klasse 2011/12 9. klasse 2012/13 9. klasser 2010/ /13 Afgangsprøve 5 5,5 5,9 5,5 Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) 5,6 5,8 6,2 6,1-0,6* -0,3-0,3-0,6* (Kilde: UNI-C Styrelsen for IT og læring) 20 GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

21 Andelen af elever, der går op til afgangsprøve Fag Antal elever fritaget Andel elever til prøve Dansk Læsning Retskrivning Skriftlig Mundtlig Engelsk Mundtlig Matematik Færdigheds regning Problemløsning Fysik/kemi Praktisk/ mundtlig 1 95 (Kilde: Skolens optælling) Skolens vurdering I udskolingen arbejdes der målrettet med at skabe tryghed for eleverne i forbindelse med at skulle til afgangsprøve i 9. klasse. Det betyder at eleverne gennem øvelse og arbejdsformer får kendskab til prøvernes udformning. Der arbejdes målrettet med at udarbejde handleplaner, der tager udgangspunkt i den enkelte elev. Planerne har fokus på, at alle eleverne lærer optimalt, skaber fællesskaber og mestre fornyelse. På Grantofteskolen har vi i skoleåret oplevet en stigning i antallet af elever der gennemfører afgangsprøven med et tilfredsstillende resultat på trods af den udfordring der foreligger omkring det socioøkonomiske index. fremtidens skole udvikling pædagogisk praksis skolen udgør en frugtbar ramme fornyelse GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT

22 VISIONSPULJEPROJEKT: UDVIDET BROBYGNING Kan man ved at skabe et mere profylaktisk forløb, hvor inklusionspædagogen og BFO-pædagogen i højere grad er deltagende i børnehaverne og i samarbejde med børn, forældre og børnehavepædagoger laver kurser og programmer, der forbereder børn og forældre i børnehaverne til skolelivet, skabe mere optimale forudsætninger for indlæring og forældresamarbejde i børnehaveklasserne? At skabe et stærkt samarbejde mellem forældre, børnehave, BFO og skolens 0. årgangsteams børnehaveklasseledere og ressourcepædagog, for at styrke medansvar, omsorg og fælles rammer for børnene ved overgangen fra børnehaven til BFO og skole. Resultater 1. Gennem vores møder med hinanden og besøg hos hinanden, har vi udvist omsorg for fællesskabet på tværs af institutioner og signaleret et ønske om at skabe tryghed, trivsel og sammenhæng for børn før skolestart og efter skolestart. 2. Vi har gennem vores dialog oplevet en fornyet energi og udviklet nye platforme og ideer til vores fælles virke. 3. Børnehaveklasseledere, storbørnsgruppepædagoger, fritidspædagoger børnehaveledere og ressourcepædagoger, har udviklet en fælles forståelsesramme for hvordan arbejdet med forældreinddragelse og optimering af børnenes trivsel kan fremmes og blive et fælles anliggende. 4. Vi har skabt erfaringer for hvordan vi inddrager elever, forældre, lærere og pædagoger i et fællesprojekt. 5. Der er stor efterspørgsel om deltagelse i brobygningen fra andre områdeinstitutioner. Der er blevet skabt en platform for samarbejde og dialog om væsentlige emner igennem: Gensidige forventninger og børnenes trivsel. Dette samarbejdsgrundlag forventes at give god grobund for det videre forældresamarbejde i 0. klasse og kommende skoleår. Udtryk > Fælles møder i brobygningsgruppen: Skole/BFO og børnehaver. > Dialogmøder med Storbørnsgruppe forældre fra børnehaverne. > Besøgsordning: Storbørnsgruppe børnene i indskolingen. > Jobswop mellem storbørnsgruppe pædagoger og børnehaveklasseledere. Det centrale fokus har været > Samarbejdsmøder mellem børnehave/skole/bfo med udarbejdelse af konkrete tiltag, for at optimerer arbejdet for børnenes trivsel og tryghed i overgangen børnehave/skole. > Afholdelse af fælles dialogmøde mellem forældre/ børnehave/skole/bfo, med fokus på gensidige forventninger og fælles omsorg for det kommende skolebarn. > Udvikling af fælles forståelse af målsætning og rammer for det 5-6 årige barn igennem jobswab ordning mellem skole og børnehave personale. > Børnenes og forældrenes møde med skolen allerede når barnet starter i storbørnsgruppen i børnehaven giver børnene en tryg overgang og god grobund for det videre samarbejde. > Udvikle en samhørighedskultur gennem gensidige besøg ved teaterforestillinger og andre aktiviteter. 22 GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

23 Hovedafsnit 2: ALLE BØRN SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN ELEVERNES TRIVSEL Elevernes trivsel er et fokus i folkeskolereformen. Målet er, at elevernes trivsel skal øges. Som en konsekvens af fokusområdet i sidste års kvalitetsrapport skal alle skoler i løbet af skoleåret 2013/14 gennemføre en måling af elevernes trivsel. ELEVERNES FREMMØDE At eleverne kommer i skole er afgørende for, at de udvikler sig fagligt og manglende fremmøde kan være tegn på mistrivsel. Det er derfor vigtigt at skolerne følger op på fremmødet. Opfølgning på målingen: På Grantofteskolen er målingen er desværre ikke gennemført. Skolelederen tager initiativ til at gennemføre den i efteråret Fraværsstatistik Grantofteskolen Sygdom i % Ekstraordinær frihed i % Ulovligt fravær i % Alle fraværstyper i % I dage svarer det til 2011/2012 3,7 1,7 2,4 7,8 15,5 2012/2013 3,4 1,7 1,9 7,0 14,2 2013/14 3,6 1,5 2,1 7,2 14,4 Ballerup 2013/14 3,2 1,7 1,2 6,1 12,2 (Kilde: Center for Skoler og Institutioner) GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT

24 Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE ORGANISATIONSUDVIKLING Udvikling af teamsamarbejde En stor del af visionspuljen for skoleåret 2013/14 blev brugt til udvikling af det professionelle årgangsteamsamarbejde på skolerne. Alle almenskolerne har derfor været i gang med en indsats i forhold team. I skoleåret 2013/14 opsatte skolen en målsætning for det professionelle teamsamarbejde. Vores ønske var, at styrke det professionelle teamsamarbejde med henblik på at skabe en mødekultur, hvor elevers faglige udvikling og sociale trivsel var i centrum. I efteråret 2013 var der arrangeret oplæg ved konsulenter fra UCC i afdelingerne med henblik på at oparbejde og udvikle en mødekultur samt styrke teamsamarbejdet. I efteråret 2013 var afdelings koordinatorerne ligeledes på kursus i udvikling af koordinatorernes rolle. Der var i foråret 2014 iværksat aktionslæringsforløb i 1., 4. og 7. klasse som blev gennemført. Her var fokus på klasseledelse, elevers udvikling af selvhjupenhed samt tilrettelæggelse af undervisning der fastholder elevernes fokus på egen læring. Begge kursus forløb har medført et øget fokus på dels mødekultur og ansvarlighed samt indhold og didaktiskindhold. Ligeledes har det skabt en kontinuerlig mødefrekvens i teamene. I skoleåret 2014/15 planlægger ledelsen i samarbejde med Center for Skoler og Institutioners konsulenter et kursusforløb med fokus på læringsmål således, at medarbejderne får fokus på den enkelte elevs/klasses læringsmål i et givent fag. I skoleåret 2014/15 oprettes fagtovholdere, og der påbegyndes en møderække med fagteams med henblik på at udvikle fagene på skolen. Kompetenceudvikling af skolelederne En del af visionspuljen for skoleåret 2013/14 blev anvendt til et kompetenceudviklingsforløb for skolelederne. Forløbet bestod af to diplommoduler: Ledelse, af forandrings- og udviklingsprocesser i offentlige organisationer og Innovationsledelse i offentlige organisationer. Formålet var, at udvikle skoleledelsernes kompetencer til at kunne handle ledelsesprofessionelt på skolens udfordringer. Når vi skal gennemføre folkeskolereformen er det vigtigt, at de forskellige lederniveauer lykkes med hhv. den strategiske ledelse og den faglige pædagogiske ledelse tæt på kerneopgaven. Kompetenceudviklingsforløbet har derfor også været en del af forberedelse af implementering af reformen. Ud over de to diplommoduler har skolelederne deltaget i et fælleskommunalt forløb arrangeret af KL specifikt i forhold til implementering af folkeskolereformen. Som ledelsesteam arbejder vi med udformning af visioner for skolen hvilket bakkes op af medarbejderne. Vi er næsten alle begyndt at fortælle de positive historier og dem er der heldigvis mange af. 24 GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

25 aktivt & positivt fremtidens skole voksne og børn deltager i fællesskaber GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT

26 FORBEREDELSE AF FOLKESKOLEREFORMEN Konkret har det udmøntet sig i en arbejdsglæde i forbindelse med implementeringen af de mange nye forandringer det på trods af at halvdelen af skolen har skullet finde nye lokaler med kort varsel. Hovedelementerne i reformen er: > En længere og mere varieret skoledag. > Motion og bevægelse på alle klassetrin min. 45 minutter hver dag. > Mere faglig undervisning. > Indførelse af understøttende undervisning. På Grantofteskolen er vi allerede godt på vej med implementeringen af folkeskolereformen. Alle medarbejdere arbejder målrettet med hovedelementerne i reformen. 26 GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

27 MEDARBEJDERNES FREMMØDE På samme måde som at elevernes fremmøde er afgørende i forhold til elevernes læring er det også afgørende at medarbejderne er til stede, så undervisningen kan gennemføres som planlagt. Derfor inddrages måling af lærernes fravær i kvalitetsrapporten. Sygefravær Grantofteskolen Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Kortvarigt sygefravær * 2,6% 4,4% 5,0% 2,1% 4,6% 3,6% 4,1% 4,6% 4,2% 1,8% 0,6% Langvarigt sygefravær * 0,0% 0,6% 0,6% 6,3% 0,9% 2,8% 0,5% 1,3% 0,0% 3,2% 1,8% Sygefraværspct. i alt 2,6% 5,0% 5,6% 8,4% 5,5% 6,3% 4,6% 5,9% 4,2% 5,1% 2,4% Sygfravær, dagsværk Alle skoler i Ballerup Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Kortvarigt sygefravær * 2,3% 5,0% 3,9% 3,9% 4,1% 3,1% 2,5% 3,2% 3,0% 3,3% 1,7% Langvarigt sygefravær * 1,4% 2,2% 2,1% 5,0% 3,1% 4,6% 3,6% 3,4% 3,4% 2,2% 2,7% Sygefraværspct. i alt 3,7% 7,2% 6,0% 8,9% 7,2% 7,7% 6,0% 6,6% 6,4% 5,5% 4,4% * Omfatter kun afsluttede sygeperioder. Langvarigt sygefravær: Sygeperiode på 10 dage og derover (Kilde: Ballerup Kommunes LIS) Sygefravær Det kan konstateres at Grantofteskolen i alle måneder ligger under den kommunale fraværsprocent. GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT

28 ANBEFALINGER OG AFSÆT Grantofteskolen har fået anerkendelse for > Flot arbejde med overgang fra børnehave til skole. > Afgangsprøve i 9.klasse med meget flotte resultater i fysik. > At så mange elever går direkte videre til en ungdomsuddannelse. Skolen har fået følgende anbefalinger > At se på mulighederne for at anvende de pædagogiske ressourcer på nye måder særligt i udskolingen. > Kortlægge linjefagskompetencer og se på sammensætningen af lærerteam. > Markant indsats omkring læsning på mellemtrinnet. > Der skal være tydelige forventninger til alle børn både de dygtigste og de svagere. > Fokus på alle elever skal komme i skole hver dag. Det er vigtigt at eleverne deltager i undervisningen. 28 GRANTOFTESKOLEN KVALITETSRAPPORT 2014

29 BILAG Karaktergennemsnit 9. kl. Grantofteskolen Ballerup Bundne prøvefag Dansk Læsning 4,7 5,6 5,2 6,3 Retskrivning 4,8 4,8 5,1 5,4 Skriftlig 6,8 6,3 5,5 6,1 Mundtlig 7,1 8,0 6,3 7,7 Engelsk Mundtlig 5,9 6,9 7,2 8 Matematik Færdighedsregning 5,0 5,7 4,7 6,7 Problemløsning 4,0 5,1 5,1 6,2 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,8 5,5 6,8 6,5 Prøvefag til udtræk Engelsk Skriftlig 6 Tysk tilbudsfag Skriftlig 5,7 5,3 Mundtlig 7,0 Fransk tilbudsfag Skriftlig 7,9 Kristendomskundskab Mundtlig 3,9 5,4 6,4 Historie Mundtlig 6,3 6,7 Samfundsfag Mundtlig 6,5 6,1 6,5 Matematik Mundtlig 7,4 7,5 Geografi Skriftlig 6,0 7,4 3,2 7,6 Biologi Skriftlig 4,7 5,9 7,4 Vurderinger og evalueringer Obligatorisk projektopgave 6,4 7,4 6,7 7,3 GRANTOFTESKOLEN BILAG

30 Elev og klassetal 2011/ / /14 Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 I alt , , ,4 Spec. afd , ialt Elever i visiterede tilbud 2011/ / /14 Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige Hedegårdsskolen ,9% 98 11,0% 80 9,0% Total 404 6,0% 355 5,3% 336 5,0% 30 GRANTOFTESKOLEN BILAG 2014

31 Andel af tosprogede elever pr Grantofteskolen Antal elever 116 elever 116 elever 105 elever Procent af alle elever 17% 19% 19% Andel af tosprogede elever i Ballerup Kommune 16% 16% 16% Andel børn i privatskole Andel børn i distriktet som går på privateller efterskole pr ,2% GRANTOFTESKOLEN BILAG

32 Ballerup Kommune Hold-an Vej Ballerup ballerup.dk Grafisk design: Bjerre, Koch & Falk

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

EGEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

EGEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 EGEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 7 7 11 16 18 20 20 21 21 22 22 23 23 24 24 25 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning

Læs mere

MÅLØV SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

MÅLØV SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 MÅLØV SKOLE KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 5 7 7 11 17 20 22 23 23 24 25 25 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning

Læs mere

RUGVÆNGETS SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

RUGVÆNGETS SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 RUGVÆNGETS SKOLE KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 5 7 7 11 16 19 22 22 24 25 25 26 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14

Læs mere

ROSENLUND SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

ROSENLUND SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 ROSENLUND SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 7 7 11 16 19 22 22 24 25 25 26 27 28 29 29 30 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14

Læs mere

ORDBLINDE INSTITUTTET KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

ORDBLINDE INSTITUTTET KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 ORDBLINDE INSTITUTTET KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 7 8 8 11 16 19 21 21 23 24 24 25 25 26 26 27 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14

Læs mere

LUNDEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

LUNDEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 LUNDEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 8 8 12 17 20 22 23 23 24 26 26 27 28 29 29 30 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14

Læs mere

ØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

ØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 ØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 7 7 11 16 18 21 21 23 24 25 25 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning

Læs mere

KASPER SKOLERNE KVALITETS RAPPORT

KASPER SKOLERNE KVALITETS RAPPORT KASPER SKOLERNE KVALITETS RAPPORT 2014 INDHOLD 3 3 5 7 8 8 11 14 16 19 19 21 23 23 24 24 25 25 26 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning på kvalitetsrapporten

Læs mere

HEDEGÅRDS SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

HEDEGÅRDS SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 HEDEGÅRDS SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 5 7 7 11 17 19 21 22 22 24 25 25 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14

Læs mere

FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 5 7 7 11 17 20 23 25 25 27 29 29 30 30 32 33 33 35 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORTEN FOR 2012/13

Læs mere

HØJAGER SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

HØJAGER SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 HØJAGER SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 8 8 13 18 21 23 24 24 26 27 27 28 30 31 31 32 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

GRAN KVALITETSRAPPORT 2013 TOFTE SKOLEN

GRAN KVALITETSRAPPORT 2013 TOFTE SKOLEN GRAN TOFTE SKOLEN KVALITETSRAPPORT 2013 INDHOLD 3 3 3 5 5 6 6 9 13 16 17 17 17 18 19 19 20 21 21 21 22 23 24 24 25 INDLEDNING Ny opbygning af kvalitetsrapporten - læsevejledning Ramme for kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

MÅLØVHØJ SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2016

MÅLØVHØJ SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2016 MÅLØVHØJ SKOLE KVALITETS RAPPORT 215 JANUAR 216 INDHOLD INDLEDNING 3 Præsentation af Måløvhøj Skole 6 Opfølgning på kvalitetsrapporten 213/14 9 ALLE LÆRER OPTIMALT 11 Dansk 11 Matematik 2 Fremmedesprog

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 Børn, unge og læring februar 2015 version 2 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

ORD BLINDE INSTI TUTTET

ORD BLINDE INSTI TUTTET ORD BLINDE INSTI TUTTET KVALITETSRAPPORT 2013 INDHOLD 3 3 3 5 5 7 7 10 13 13 15 15 15 17 18 18 20 20 21 INDLEDNING Ny opbygning af kvalitetsrapporten - læsevejledning Ramme for kvalitetsrapporten PRÆSENTATION

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Børne og Skoleudvalget

Børne og Skoleudvalget Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

SKOVLUNDE SKOLE KVALITETS RAPPORT

SKOVLUNDE SKOLE KVALITETS RAPPORT SKOVLUNDE SKOLE KVALITETS RAPPORT FEBRUAR 217 SKOLE 2 SKOVLUNDE SKOLE INDHOLD INDLEDNING 3 Præsentation af Skovlunde Skole 6 Opfølgning på kvalitetsrapporten 215 8 ALLE LÆRER OPTIMALT 1 Dansk 1 Matematik

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Risbjergskolen 1. september 21 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-1 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 5 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2. 2.4 2.5..1.2..4.5

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere