Detailhandelsanalyse for Randers Kommune Bilagsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Detailhandelsanalyse for Randers Kommune Bilagsrapport"

Transkript

1 Detailhandelsanalyse for Randers Kommune Bilagsrapport 19. oktober 2010 A/S og Planlægningsfirmaet Erik Agergård ApS for Randers Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Detailhandelen i Randers Kommune Butiksregister for detailhandelen i Randers Kommune Butiksarealer for detailhandelen i Randers Kommune (bruttoareal) Detailhandelsomsætning i Randers Kommune Forbrugspotentialet i Randers Kommune Befolkningsprognosen Forbrugspotentialet Forbrugspotentialet og forbrugdsudviklingen i lokalområderne Lokalkøbsandele og handelsbalance Lokalkøbsandele Indkøbsvaner Udviklingspotentialet for detailhandelen i Randers Kommune Præmisser for vurderingen af udviklingspotentialet for detailhandelen i Randers Kommune Vurdering af udviklingstrends og konkurrencesituation for detailhandelen i Randers Kommune Tre scenarier for udviklingen i detailhandelen frem mod Fremskrivning af indkøbsvanerne Omsætningen og butiksarealet i bymidten og Paderup Opsamling Scenarie A Scenarie B Scenarie C Konklusion Bilag 1: Udviklingstendenser hos forbrugerne og detailhandelen Et kort, generelt billede Bilag 2: Randers Århus Aalborg, en sammenligning Appendiks...32 i

3 1. Indledning har i samarbejde med Planlægningsfirmaet Erik Agergård ApS gennemført en analyse af detailhandelen i Randers Kommune. Formålet med analysen er at beskrive og vurdere detailhandelsstrukturen i Randers kommune med henblik på at analysere den nuværende struktur for detailhandelen i bymidten og i Paderup. Analysen indeholder samtidig en analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen i de to områder med henblik på, at Randers Kommune kan planlægge en ny centerstruktur frem mod Resultaterne af detailhandelsanalysen er samlet i denne bilagsrapport. har foruden detailhandelsanalysen gennemført en bylivsanalyse i Randers bymidte og Paderup, som er samlet i en selvstændig bilagsrapport. Derudover er der udarbejdet en byplanfaglig analyse, som indeholder de strategiske udviklingsperspektiver for detailhandelen i Randers bymidte og Paderup, indeholdende også en vurdering af de trafik- og miljømæssige konsekvenser af de foreslåede scenarier for detailhandelens udvikling. Denne analyse er ligeledes afrapporteret selvstændigt i en bilagsrapport. Detailhandelsanalysen, som den vil blive præsenteret i denne bilagsrapport, indeholder en analyse og vurdering af handelsbalancen i den samlede kommune med henblik på at vurdere detailhandelsstrukturen i bymidten og Paderup. Analysen indeholder En opgørelse af omsætningen på detailhandel i Randers Kommune fordelt på områder En opgørelse af forbrugspotentialet i Randers Kommune fordelt på områder En vurdering af lokalkøbsandele, handelsbalance og indkøbsvaner i Randers Kommune En fremskrivning af forbrugspotentialet til 2020 En vurdering af konkurrencesituationen for Randers bymidte og Paderup i forhold til hinanden og i forhold til detailhandelsudbuddet i Aalborg og Århus Analyserne er gennemført på baggrund af oplysninger indhentet fra forskellige kilder. Indledningsvis er der udarbejdet et butiksregister for detailhandelsvirksomhederne i Randers på baggrund af CVR-registrets oplysninger kombineret med fysiske besigtigelser. Omsætningstallene er vurderet på baggrund af et udtræk over butikkernes samlede momsindberetninger fra Danmarks Statistik samt oplysninger indhentet fra butikkerne selv. Detailhandelsopgørelsen på virksomhedernes bruttoareal er foretaget på baggrund af Kommunens oplysninger kombineret med estimater foretaget på baggrund af besigtigelser og opgørelser af butikkernes salgsareal. Endelig er forbrugspotentialet i Randers Kommune vurderet på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugsvaneundersøgelse og oplysninger om befolkningens indkomstforhold, hvilket er fremskrevet på baggrund af kommunens befolkningsprognose. Detailhandelsanalysen er opgjort for varegrupperne dagligvarer, tekstiler og øvrige udvalgsvarer (se definitioner i appendikset). Definitionen af varegrupper følger de tidligere analyser af detailhandelen i (gl. og ny) Randers Kommune foretaget af Planlægningsfirmaet Erik Agergård ApS og ICP A/S med henblik på at vurdere udviklingen i detailhandelen. 1

4 2. Detailhandelen i Randers Kommune I det følgende beskrives detailhandelsstrukturen i Randers Kommune med særligt fokus på bymidten og Paderup. Følgende inddeling af kommunen er anvendt: Figur 1: Oversigt over anvendte lokalområder i detailhandelsanalysen 2

5 Områderne er valgt med henblik på at inddele analysen i lokalområder, som både er planlægningsmæssigt relevante og substantielt meningsfulde i forhold til at vurdere omsætningen på detailhandelen i kommunen. Der er oprindeligt forsøgt anvendt yderligere to detailhandelsområder; dels en yderligere opdeling af bymidten i selve bykernen på den ene side og områderne i bymidten uden for selve bykernen, det vil bl.a. sige områderne øst for Østervold og vest for Vestervold, på den anden side; dels en opdeling af den østlige del af kommunen i Gl. Sønderhald Kommune på den ene side og Gl. Nørhald Kommune og Randers-delen af Gl. Mariagerfjord Kommune på den anden side. Det har dog været nødvendigt at anvende en mere grov geografisk inddeling for disse områder i detailhandelsanalysen, fordi der ikke er et tilstrækkeligt antal detailhandelsbutikker i bymidten uden for bykernen og i Gl. Sønderhald Kommune til at sikre butikkernes anonymitet i Danmarks Statistiks opgørelse af virksomhedernes omsætning. 2.1 Butiksregister for detailhandelen i Randers Kommune har opgjort antallet af detailhandelsbutikker i Randers Kommune i et butiksregister. Butiksregisteret er geografisk opgjort på de seks lokalområder i detailhandelsanalysen samt på de tre varegrupper: dagligvarer, tekstiler og udvalgsvarer. Fordelingen af butikker på lokalområderne fremgår af Tabel 2-1. Tabel 2-1: Antal butikker fordelt på varegrupper i Randers Kommune Dagligvarer Tekstiler Øvrige udvalgsvarer Bymidten Paderup Øvrige Randers byzone Øvrige gl. Randers Sønderhald, Nørhald, Mariager Gl. Purhus Randers Kommune i alt I alt De i alt 513 detailhandelsbutikker i Randers Kommune fordeler sig med en tredjedel af butikkerne (169 butikker) inden for dagligvarehandel, 114 butikker inden for handel med beklædning og boligtekstiler samt 230 butikker, der forhandler andre forbrugsvarer. Som forventet er størstedelen af detailhandelsbutikkerne placeret inden for Randers byzone, med en stor del af butikkerne (188 butikker) inden for bymidten og et større antal butikker (68 butikker) placeret i aflastningscenteret i Paderup. 2.2 Butiksarealer for detailhandelen i Randers Kommune (bruttoareal) Tabel 2-2 viser butiksarealerne for detailhandelsvirksomhederne i bymidten og i Paderup. Butiksarealerne er opgjort med henblik på at dokumentere den aktuelle udlægning af detailhandelsarealer i de to lokalområder, der indgår i planlægningen af den nye centerstruktur. Der er anvendt bruttoarealer (salgsarealer samt kontorlokaler og lager) i henhold til Planlovens bestemmelser. Arealet er opgjort inden for den branche, hvor virksomheden har registreret sin hovedomsætning. 3

6 Tabel 2-2: Aktuel arealbelægning for detailhandelsbutikker i Randers bymidte og i Paderup (bruttoarealer, m 2 ) afrundede tal Dagligvarer Tekstiler Øvrige udvalgsvarer Hovedtotal Bymidten Paderup Samlet areal Der er i alt udfyldt m 2 butiksareal til detailhandel i de to områder, dog med et lidt større aktuelt butiksareal i Paderup ( m 2 ) end i bymidten ( m 2 ). I bymidten er butiksarealet relativt ligeligt fordelt på de tre varegrupper, hvorimod øvrige udvalgsvarer udgør omtrent dobbelt så stort et samlet butiksareal i aflastningscenteret i Paderup ( m 2 ) som dagligvarer ( m 2 ) og tekstiler ( m 2 ). Sammenlignes med tidligere detailhandelsanalyser for Randers Kommune, ses en kraftigt tendens til faldende butiksarealer for øvrige udvalgsvarer i bymidten. Dette kan til dels forklares med ændringer i Bygnings- og Boligregistrets (BBR) registreringer. 2.3 Detailhandelsomsætning i Randers Kommune Detailhandelsbutikkernes samlede omsætning inden for kommunens lokalområder er estimeret på baggrund af butikkernes egne oplysninger og et udtræk fra Danmarks Statistik af butikkernes indberettede omsætning for Tabel 2-3: Detailhandelsbutikkernes omsætning fordelt på lokalområder og varegrupper, Randers Kommune 2009 (mio. kr. inkl. moms, afrundede tal) Dagligvarer Tekstiler Øvrige udvalgsvarer I alt Bymidten Paderup Øvrige Randers byzone Gl. Randers og Langå Sønderhald, Nørhald, Mariager Gl. Purhus Randers Kommune i alt Den samlede omsætning i Randers Kommune er omtrent 5 mia. kr., fordelt på 54 % af omsætningen til dagligvarer (2,7 mia. kr.), 15 % af omsætningen til tekstiler (0,7 mia. kr.) og 32 % af omsætningen til øvrige udvalgsvarer (1,6 mia. kr.). En meget stor del af omsætningen på dagligvarehandelen findes i Randers By uden for bymidten, dvs. i boligområderne uden for bymidten. Derudover bemærkes det, at der er meget begrænset omsætning på tekstiler og øvrige udvalgsvarer uden for Randers by og Paderup. Detailhandelen med tekstiler er i Randers Kommune næsten udelukkende placeret i bymidten og i aflastningscenteret i Paderup. 4

7 3. Forbrugspotentialet i Randers Kommune I dette afsnit beskrives forbrugspotentialet for detailhandel blandt kommunens borgere. Vurderingen af forbrugspotentialet baseres på familiernes indkomstforhold kombineret med forbrugsvaneundersøgelsen fra Danmarks Statistik, som angiver sammensætningen af familiernes forbrug inden for forskellige indkomstintervaller. Det aktuelle forbrugspotentiale er fremskrevet på baggrund af kommunens befolkningsprognose samt forventningerne til udviklingen i det private forbrug. Befolkningsprognosen for Randers Kommune angiver befolkningstal for kommunens ældredistrikter. Ældredistrikterne er i opgørelsen af forbrugspotentialet lagt sammen i lokalområder, der omtrent tilsvarer de lokalområder, der blev defineret for analysen af detailhandelen. Der er dog ikke fuldstændigt sammenfald mellem lokalområdernes afgrænsning, idet der ved opgørelsen af detailhandelsomsætningen i lighed med de tidligere analyser fra 2000 og 2005 anvendes de gamle kommunegrænser, mens der ved forbrugsskønnet på baggrund af befolkningsprognosen for Randers Kommune anvendes en geografisk opdeling baseret på ældredistrikterne. Dette vurderes at være uden større betydning for den samlede analyse. 5

8 Figur 2: Kort over lokalområder anvendt i forbrugsanalysen på baggrund af ældredistrikter 3.1 Befolkningsprognosen Figur 3-3 og Figur 3-4 nedenfor viser befolkningsprognosen for Randers Kommune opgjort på hhv. ældredistrikterne og lokalområderne for årene 2009 og er anvendt som basisår for forbrugsskønnet af hensyn til sammenligningen med omsætningstallene. Befolkningsprogosen viser en stigning i befolkningstallet for hele kommunen fra i 2009 og op til forventede i 2020, hvilket lige knap indfrier kommunens målsætning om at vokse til indbyggere i perioden. Størst befolkningstilvækst forventes i lokalområderne Sønderhald, Nørhald og Purhus, mens der forventes en mindre tilbagegang i kommunens sydvestlige område (øvrige Gl. Randers Kommune). 6

9 Figur 3-3: Befolkningsprognose for Randers Kommune fordelt på ældredistrikter for udvalgte år Befolkningsfremskrivning i ældredistrikterne Ukendte adresser Åbakken Vorup Spentrup - Møllevang Område Lindevænget - Dragonparken Kristrup - Assentoft Kollektivhuset Kildevang Borupvænget Bakkegården - Rosenvænget Antal personer 7

10 Figur 3-4: Befolkningsprognose for Randers Kommune fordelt på lokalområder*, udvalgte år Befolkningsprognose for lokalområder Randers Kommune Randers By Områder Gl. Randers og Langå Purhus Nørhald Sønderhald Antal personer * Da ældredistriktet Kildevang dækker dele af såvel lokalområdet Purhus som af gl. Randers og Langå, er halvdelen af distriktets beboere tilregnet hvert lokalområde. Dette kan overvurdere befolkningstallet i Purhus og undervurdere befolkningstallet i gl. Randers og Langå sammenlignet med en afgrænsning, som følger de gamle komnmunegrænser. 3.2 Forbrugspotentialet På baggrund af befolkningstallene er der foretaget et forbrugsskøn af detailhandelsforbruget blandt kommunens indbyggere i basisåret Forbrugsskønnet baserer sig på Danmarks Statistiks forbrugsvaneundersøgelse, der estimerer familiernes forbrug alt efter indkomst. Befolkningsprognosens opgørelse af befolkningens fordeling på kommunens lokalområder er anvendt til at skønne fordelingen af familier på lokalområderne. Der er samtidig lagt som forudsætning for beregningerne, at fordelingen af husstandsindkomsterne på indkomstintervaller er ensartet over hele kommunen. Der er anvendt følgende opgørelse af familiernes indkomst i Randers Kommune (senest opgjort for året 2008). Tabel 3-1: Fordelingen af Husstande i Randes Kommune efter indkomst Andel, % Under kr. 7,59 % kr. 36,19 % kr. 23,18 % kr. 15,87 % kr. og derover 17,16 % Samlet 100,00 % 8

11 Den gennemsnitlige husstandsindkomst i Randers Kommune i 2008 var kr. Det giver følgende skøn af forbrugspotentialet i Randers Kommune, præsenteret i Tabel 3-2. Tabel 3-2: Estimeret forbrugspotentiale fordelt på lokalområder og varegrupper (mio. kr.) Dagligvarer Tekstiler Øvrige udvalgsvarer Randers By Gl. Randers og Langå Sønderhald Nørhald Purhus Randers Kommune i alt I alt 3.3 Forbrugspotentialet og forbrugdsudviklingen i lokalområderne Forbrugspotentialet estimeret for lokalområderne er fremskrevet til 2015 og 2020 og angivet i Figur Figur 3-9 herunder. Figur 3-5: Estimeret forbrugspotentiale blandt borgerne i bymidten (mio. kr.) fordelt på varegrupper, udvalgte år Forbrugspotentiale Randers By Samlet forbrug Varegrupper Øvr. udvalgsvarer Tekstil Fødevarer mio. kr. 9

12 Figur 3-5: Estimeret forbrugspotentiale blandt borgerne i øvrige gl. Randers Kommune og i Langå (mio. kr.) fordelt på varegrupper, udvalgte år Forbrugspotentiale Øvr. Gl. Randers og Langå Samlet forbrug Varegrupper Øvr. udvalgsvarer Tekstil Fødevarer mio. kr. Figur 3-6: Estimeret forbrugspotentiale blandt borgerne i Purhus (mio. kr.) fordelt på varegrupper, udvalgte år Forbrugspotentiale Purhus Samlet forbrug Varegrupper Øvr. udvalgsvarer Tekstil Fødevarer mio. kr. 10

13 Figur 3-7: Estimeret forbrugspotentiale blandt borgerne i Nørhald og Mariagerfjord (mio. kr.) fordelt på varegrupper, udvalgte år Forbrugspotentiale Nørhald og Sønderhald Samlet forbrug Varegrupper Øvr. udvalgsvarer Tekstil Fødevarer mio. kr. Figur 3-9: Samlet estimeret forbrugspotentiale blandt borgerne Randers Kommune (mio. kr.) fordelt på varegrupper, udvalgte år Forbrugspotentiale Randers Kommune Samlet forbrug Varegrupper Øvr. udvalgsvarer Tekstil Fødevarer mio. kr. 11

14 Det fremgår, at det samlede forbrug på detailhandelsvarer blandt byens borgere forventes at stige med 37 % til 5,7 mia. kr. i Væksten varierer inden for de forskellige varegrupper. Således ventes forbruget af dagligvarer at stige med blot 6,6 %, mens forbruget inden for de to øvrige varegrupper forventes at stige med henholdsvis 46,2 % for tekstil og 41,8 % for øvrige udvalgsvarer. 12

15 4. Lokalkøbsandele og handelsbalance Det følgende afsnit viser en sammenligning af omsætningen i detailhandelen for Randers Kommune i 2009 med det estimerede forbrugspotentiale blandt byens borgere opgjort på lokalområder de såkaldte lokalkøbsandele. 4.1 Lokalkøbsandele Figur 4-1-Figur 4-5 herunder viser lokalkøbsandelene for dagligvarehandelen i Randers Kommune. Det skal bemærkes, at lokalområderne anvendt til opgørelsen af hhv. omsætningen på detailhandelen og til forbrugspotentialet ikke er fuldstændig identiske, som beskrevet i afsnit 3. Som forventet er forbrugspotentialet i kommunens udkantsområder væsentligt større end den lokale omsætning, fordi en stor del af familiernes detailhandelsindkøb, særligt for tekstiler og øvrige udvalgsvarer, lægges i Randers By, herunder i Storcenteret. Omvendt er forbrugspotentialet i Randers By væsentligt mindre end den lokale omsætning, idet kommunens mange detailhandelsbutikker er placeret her. Figur 4-1: Sammenligning mellem aktuel omsætning og forbrugspotentialet for varegrupper i Randers By (mio. kr.), 2009 Lokalkøbsandene, Randers By I alt Varegruppe Øvr. udvalgsvarer Tekstiler Forbrugspotentiale Omsætning Dagligvarer Mio. kr. 13

16 Figur 4-2: Sammenligning mellem aktuel omsætning og forbrugspotentialet for varegrupper i øvrige Gl. Randers Kommune og Langå (mio. kr.), 2009 Lokalkøbsandele, øvrige Gl. Randers og Langå I alt Varegrupper Øvr. udvalgsvarer Tekstiler Forbrugspotentiale Omsætning Dagligvarer Mio. kr. Figur 4-3: Sammenligning mellem aktuel omsætning og forbrugspotentialet for varegrupper i Purhus (mio. kr.), 2009 Lokalkøbsandele, Purhus I alt Varegruppe Øvr. udvalgsvarer Tekstiler Forbrugspotentiale Omsætning Dagligvarer Mio. kr. 14

17 Figur 4-4: Sammenligning mellem aktuel omsætning og forbrugspotentialet for varegrupper i Sønderhald og Nørhald (mio. kr.), 2009 Lokalkøbsandele, Sønderhald og Nørhald I alt Varegrupper Øvr. udvalgsvarer Tekstiler Forbrugspotentiale Omsætning Dagligvarer Mio. kr Figur 4-5: Sammenligning mellem aktuel omsætning og forbrugspotentialet for varegrupper samlet for Randers Kommune (mio. kr.), 2009 Lokalkøbsandele, Randers Kommune i alt I alt Varegruppe Øvr. udvalgsvarer Tekstiler Forbrugspotentiale Omsætning Dagligvarer Mio. kr. 15

18 Samlet set er omsætningen på detailhandelen ca. 850 mio. kr. større i Randers Kommune end indkøbspotentialet blandt byens borgere. Denne forskel skyldes en markant større omsætning af dagligvarer i Kommunen, end kommunens borgere kan forventes at lægge. Dette kan forklares med, at byens mange indpendlere foretager dagligvarekøb i Randers på vej hjem fra arbejde, mens kommunens mange udpendlere til bl.a. Syddjurs og Mariagerfjord kommuner vælger at foretage mange af deres dagligvarekøb hjemme i Randers Kommune. 4.2 Indkøbsvaner Indkøbsvanerne er et udtryk for, hvordan husstandene i et område fordeler deres indkøb på den lokale butik, bydelscentret, bymidten, indkøbssteder uden for kommunen, internettet o.l. En måde at vurdere indkøbsvanerne på er at sammenholde omsætningen i detailhandelen i et område direkte med forbruget i det samme område i et indeks, ofte benævnt selvforsyningsgraden. Resultatet heraf i Randers Kommune i 2009 for de forskellige dele af kommunen fremgår af Tabel 4-1. Tabel 4-1 viser ændringerne i selvforsyningsgraden mellem 2000, 2004 og Sammenligningen bygger på data fra de tre detailhandelsanalyser, som er udarbejdet for de respektive år, og rummer derfor nogen usikkerhed. Det gælder især for tallene i dagligvaresektoren, hvor væksten i selvforsyningsgraden har været ret høj fra 2004 til Derudover har de væsentligste udviklingstræk har været et fald i forsyningen med både tekstil og andre udvalgsvarer i Randers Kommune som helhed, både fra 2000 til 2004 og igen fra 2004 til Tabel 4-1: Ændringer i selvforsyningsgraden fra 2000 til 2009 i Randers Kommune Årstal Varegruppe Dagligvarer Tekstil Andre udvalgsvarer I alt Opgørelsen af selvforsyningsgraden tager imidlertid ikke hensyn til, at husstandene inden for kommunen foretager indkøb i detailhandelsbutikker uden for kommunegrænsen, ligesom husstande uden for kommunen har indkøb i detailhandelen i Randers. Ved vurdering af indkøbsvanerne fordeles husstandenes indkøb mellem de forskellige indkøbssteder i og uden for kommunen, og opgørelsen af indkøbsvanerne er dermed en mere anvendelig metode til at vurdere den lokale omsætning på detailhandel og omsætningsmulighederne i de kommende år. Erik Agergård ApS detailhandelsanalyse for Randers Kommune fra 2000 indeholdt en vurdering af indkøbsvanerne for oplandskommunerne til detailhandelen i Randers. Nogle af disse kommuner er i dag en del af den nye Randers Kommune. De øvrige gamle oplandskommuner er i nærværende analyse medtaget som opland til ny Randers Kommune, i tabellen herunder angivet som Oplandskommunerne. Tabel 4-2 herunder viser indkøbsvanerne for Randers Kommune og oplandskommunerne for Resultatet af vurderingen af indkøbsvanerne fremgår for alle indkøb som et gennemsnit for de tre varegrupper; dagligvarer, tekstil og andre udvalgsvarer. Det fremgår, at knap en fjerdedel (22 %) af husstandene i Randers Kommunes indkøb af detailhandelsvarer samlet set vurderes at blive lagt i detailhandel uden for kommunen, via internethandel eller andet. Omvendt vurderes det, at husstandene i oplandskommunerne til Randers lægger en tredjedel (33 %) af deres indkøb 16

19 af detailhandelsvarer i Randers Kommune. Hvor i kommunen indkøbene foretages, afhænger i høj grad af de geografiske og tidsmæssige afstande, hvilket afspejler sig i indkøbsvanerne for de forskellige områder, jf. Tabel 4-2. Tabel 4-2: Indkøbsvaner i Randers Kommune og opland 2009 Indkøbssted Andel af samlede indkøb foretaget i Randers Kommune (%) Område Bymidten Paderup Kommunen i øvrigt Kommunen i alt Uden for kommunen, internet o.a. I alt Randers by 50 % 13 % 15 % 78 % 22 % Gl. Randers og Langå 16 % 28 % 34 % 78 % 22 % Purhus, Sønderhald, Nørhald og Mariager 21 % 19 % 38 % 78 % 22 % Randers Kommune i alt 22 % 21 % 35 % 78 % 22 % Oplandskommunerne 8 % 8 % 17 % 33 % 67 % 17

20 5. Udviklingspotentialet for detailhandelen i Randers Kommune I dette afsnit beskrives udviklingspotentialet for detailhandelen i Randers Kommune med fokus på behovet for nyt butiksareal frem mod Denne fremskrivning for detailhandelen baseres på fire forskellige scenarier for planlægningen af den fremtidige detailhandel i kommunen, som beskrevet nedenfor. Hvilket scenarie, der tages udgangspunkt i, bør i sidste ende være en politisk beslutning baseret på en vurdering af fordele og ulemper ved de enkelte scenarier. Derudover baseres fremskrivningen på en vurdering af udviklingstrends i detailhandelen generelt (Bilag 1) og en vurdering af konkurrencesituationen for detailhandelen i Randers Kommune over for detailhandelscentrene i henholdsvis Aalborg og Aarhus kommuner. 5.1 Præmisser for vurderingen af udviklingspotentialet for detailhandelen i Randers Kommune Vurderingen af udviklingspotentialet for detailhandelen i Randers Kommune frem mod 2020 bygger på tre kilder: En fremskrivning af den analyse, som er foretaget i Kapitel 2-Kapitel 4; en vurdering af konkurrencesituationen og udviklingstendenserne for detailhandelen i Randers Kommune; samt tre mulige scenarier for planlægningen af den nye centerstruktur for Vurdering af udviklingstrends og konkurrencesituation for detailhandelen i Randers Kommune Der er foretaget en beskrivelse af væsentlige udviklingstendenser for detailhandelen generelt. Denne analyse er særskilt gengivet i Bilag 1 og bygger på observerede trends i detailhandelen over hele landet og for sammenlignelige kommuner over de senere år. Analysen beskæftiger sig kort med forbrugeradfærd, ændrede mønstre for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker samt fænomenet kædedannelse. Derudover beskrives implikationer af Planloven for planlægningen af detailhandelen i kommunerne. Analysen er indarbejdet i vurderingen af udviklingspotentialet for detailhandelen i Randers Kommune frem mod Derudover er der foretaget en vurdering af konkurrencesituationen for detailhandelen i Randers Kommune i forhold til detailhandelscentrene i Aalborg og Aarhus. Denne vurdering er gengivet i sin helhed i Bilag 2. Vurderingen bygger på en sammenligning af selvforsyningsgraden i de tre kommuner og fordelingen af omsætning mellem dem. Vurderingen er indarbejdet i vurderingen af udviklingspotentialet for detailhandelen i Randers Kommune frem mod Fire scenarier for udviklingen i detailhandelen frem mod 2020 Der arbejdes med fire grundlæggende scenarier for udviklingen af detailhandelen, som beregningerne i fremskrivningen af behovet for nyt butiksareal baseres på. De fire scenarier er følgende: A. Planlægningen lægger vægten på at etablere og udvikle detailhandelen i bymidten mest muligt til et effektivt og attraktivt udbud af butikker mulighederne i Paderup begrænses mest muligt 18

21 B. Der planlægges hverken til større etableringsmuligheder i bymidten eller Paderup ingen større udvikling og fornyelse af de to områder. Scenariet afspejler i et vist omfang udviklingen i de to områder fra 2000 til 2020 C. Etableringsmuligheder for detailhandel får højste prioritet og størst mulig vækst i Paderup mulighederne for ny detailhandel begrænses mest muligt i bymidten, hvor der i stedet lægges vægt på udvikling af kulturelle, fritidsmæssige og lignende aktiviteter dermed en mere specialiseret bymidte med et bredt udbud C2. Principielt som i scenarie C, men begrænset af godkendte udbygningsrammer i Paderup på m2 butiksareal. 5.2 Fremskrivning af indkøbsvanerne Indkøbsvanerne for Randers Kommune og oplandskommunerne for 2009, som de blev beskrevet i Tabel 4-2, er i Tabel 5-1 på baggrund af fremskrivningen af detailhandelen i Randers Kommune beskrevet for de fire scenarier A, B, C og C2. Tabel 5-1 indeholder indkøbsvanerne i 2009 og i 2020 for de fire forskellige scenarier for udviklingsmulighederne. Tabel 5-1: Indkøbsvaner i Randers Kommune og opland Indkøbssted Andel af samlede indkøb foretaget i Randers Kommune Bopæl Bymidten Paderup Kommunen i øvrigt Kommunen i alt Uden for kommunen, internet o.a. I alt Randers by % 13 % 15 % 78 % 22 % 2020 A 54 % 14 % 7 % 75 % 25 % 2020 B 47 % 13 % 7 % 67 % 33 % 2020 C 42 % 26 % 7 % 75 % 25 % 2020 C2 47 % 20% 7 % 74 % 26 % Gl. Randers og Langå % 28 % 34 % 78 % 22 % 2020 A 25 % 27 % 23 % 75 % 25 % 2020 B 21 % 25 % 22 % 68 % 32 % 2020 C 16 % 37 % 22 % 75 % 25 % 2020 C2 20 % 32 % 23 % 75 % 25 % Purhus, Sønderhald, Nørhald og Mariager 19

22 Indkøbssted Andel af samlede indkøb foretaget i Randers Kommune Bopæl Bymidten Paderup Kommunen i øvrigt Kommunen i alt Uden for kommunen, internet o.a. I alt % 19 % 38 % 78 % 22 % 2020 A 29 % 18 % 28 % 75 % 25 % 2020 B 23 % 23 % 22 % 68 % 32 % 2020 C 19 % 32 % 24 % 75 % 25 % 2020 C2 22 % 28 % 25 % 75 % 25 % Randers Kommune i alt % 21 % 35 % 78 % 22 % 2020 A 30 % 20 % 25 % 75 % 25 % 2020 B 25 % 22 % 21 % 68 % 32 % 2020 C 20 % 33 % 22 % 75 % 25 % 2020 C2 24 % 28 % 23 % 75 % 25 % Oplandskommunerne % 8 % 17 % 33 % 67 % 2020 A 13 % 7 % 10 % 30 % 70 % 2020 B 11 % 9 % 8 % 28 % 72 % 2020 C 9 % 15 % 8 % 32 % 68 % 2020 C2 11 % 11 % 10 % 32 % 68 % De fire scenarier fremskriver væsentlige forskelle i indkøbsvanerne. I scenarie A øges omfanget og andelen af indkøb i bymidten både i forhold til 2009 og i forhold til de to andre scenarier. I scenarie C er det omvendt Paderup med en større vægt og andel af indkøbsvanerne, bymidten med en mindre andel. Denne udvikling gælder både for husstandene i Randers Kommune og oplandskommunerne. I samme periode forventes detailhandelen i den øvrige del af kommunen at miste omfang og dermed betydning for indkøbene fra husstandene både i Randers Kommune og oplandskommunerne. Som helhed forventes det, at husstandene i Randers Kommune generelt øger deres indkøb uden for kommunen lidt, først og fremmest på grund af en øget handel på internettet. 5.3 Omsætningen og butiksarealet i bymidten og Paderup Med disse vurderinger af indkøbsvanerne sammenholdt med forbruget af detailhandelsvarer fremkommer resultatet for den mulige ændring i omsætningen i detailhandelen i Randers Kommune for de fire scenarier fra 2009 til Resultatet fremgår af Tabel

23 Tabel 5-2: Forventet omsætning i detailhandelen i Randers Kommune (mio. kr. inkl. moms, 2009-priser) Indkøb fordelt på varegrupper Fire scenarier (A, B, C, C2) for udviklingen Indkøbssted, indkøb i mio. kr. Bymidten Paderup Kommunen i øvrigt Kommunen i alt Dagligvarer A B C C Tekstil A B C C Andre udvalgsvarer A B C C Omsætning i alt A B C C Der forventes således en væsentlig reel vækst i omsætningen i detailhandelen i Randers Kommune fra 2009 til 2020, for kommunen som helhed mellem 12 % og 24 %. Den positive udvikling skyldes både den forudsatte vækst i befolkningstallet og især væksten i forbruget af detailhandelsvarer hos den enkelte husstand. Det skal bemærkes, at vækstraten i forbruget svarer til den reelle vækst i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser mellem 2004 og Udviklingen i bymidten og Paderup er desuden påvirket positivt af en forventet tilbagegang i omsætningen i den lokale detailhandel i kommunen i øvrigt. 21

24 Forskellen i omsætningen mellem de fire scenarier er markant både i bymidten og i Paderup. I bymidten forventes omsætningen at blive ca. 50 % større i scenarie A end i scenarie C. I Paderup er forskellen 85 % mellem den største forventede omsætning i scenarie C og den mindste i scenarie A. Men også fordelingen af omsætningen inden for kommunen vil ændre sig. Andelen af den samlede omsætning i kommunen i øvrigt vil blive reduceret fra ca. halvdelen til en tredjedel fra 2009 til Bymidtens andel vil blive øget fra 25 % til 40 % i scenarie A, Paderups andel fra 24 % til 45 % i scenarie C. Af Tabel 5-3 fremgår det, hvor meget indkøbene i detailhandelen i Randers fra besøgende med bopæl uden for kommunen betyder. Tabel 5-3: Oplandets andel af detailhandelen i Randers Kommune Indkøbssted - Andel af husholdningernes samlede indkøb (%) Område Bymidten Paderup Kommunen i alt A B C 2009 A B C 2009 A B C Randers Kommune Oplandskommuner Opland i øvrigt I alt I 2009 vurderes indkøbene fra husstandene i Randers Kommune at tegne sig for ca. to tredjedele af omsætningen i detailhandelen i kommunen, og den resterende del er nogenlunde ligeligt fordelt mellem oplandskommunerne og oplandet i øvrigt. I 2020 forventes indkøbene fra husstandene i kommunen at få lidt større betydning for omsætningen i kommunen, oplandet uden for tilsvarende mindre, men ændringerne er beskedne. I bymidten og Paderup har indkøbene fra husstandene i Randers Kommune en lidt større betydning for detailhandelen i kommunen, end hvad der gælder for detailhandelen for kommunen som helhed, men heller ikke her er ændringerne i perioden store. Indkøbene fra husstande med bopæl uden for kommunen har således en væsentlig betydning for omsætningen i detailhandelen i Randers Kommune, både i 2009 og i Behovet for mere butiksareal i bymidten og Paderup frem til 2020 kan herefter vurderes ud fra resultaterne ovenfor om vækstmulighederne i omsætningen (Tabel 5-2). Der er forudsat en omsætning pr. m 2 for nyt butiksareal, der er noget højere end arealudnyttelsen i de eksisterende arealer, hvor blandingen af nye/gamle og små/store butikker giver en lavere omsætning pr. m 2 end i nyt butiksareal. Når der for scenarie C estimeres et væsentligt højere behov for nyt butiksareal i Bymidten og i Paderup samlet set, skyldes det således en lavere forventning til arealudnyttelsen for især de m 2 til andre udvalgsvarer i Paderup. Arealudnyttelsen i de eksisterende arealer ligger i dag på et niveau, der næppe som et gennemsnit rummer de store muligheder for væsentligt større omsætning. Resultaterne af vurderingerne for nyt butiksareal i bymidten og i Paderup fremgår af Tabel

25 Tabel 5-4: Estimeret behov for nyt butiksareal bymidten og Paderup 2020 (m 2 ) Årstal Bymidten Paderup Status Dagligvarer - Tekstil - Andre udvalgsvarer Scenarie A - Dagligvarer - Tekstil - Andre udvalgsvarer Scenarie B - Dagligvarer - Tekstil - Andre udvalgsvarer Scenarie C - Dagligvarer - Tekstil - Andre udvalgsvarer Scenarie C2 - Dagligvarer - Tekstil - Andre udvalgsvarer Opsamling Målsætningerne og de vigtigste resultater for de fire scenarier er følgende: Scenarie A Vægt på bymidten begrænsninger i Paderup. Indkøbsvaner 2020: Indbyggerne i kommunen lægger en større del af indkøbene i bymidten end i Paderup. I den lokale handel forventes indbyggerne i kommunen at lægge omkring 25 % af deres indkøb, et fald fra 35 % i 2009 på grund af udbygningen af bymidten. Omsætningen 2020: I bymidten forventes omsætningen at blive 60 % større end i Paderup. Den lokale handel: 11 % tilbagegang i omsætningen fra 2009 til 2020 den mindste tilbagegang blandt de fire scenarier. For dagligvarerne alene er tilbagegangen dog kun 4 %. Butiksarealet 2020: Behov for en vækst i bymidten, der er m 2 større end i Paderup Scenarie B Ikke vægt på nyetableringer hverken i bymidten eller Paderup. Indkøbsvaner 2020: Indbyggerne i kommunen lægger stort set lige mange indkøb i bymidten og i Paderup. 23

26 I den lokale handel forventes indbyggerne at lægge omkring 21 % af deres indkøb, dvs. stort set samme andel som i scenarie A. Omsætningen 2020: I bymidten forventes omsætningen at blive 24 % større end i Paderup. Den lokale handel: 29 % tilbagegang i omsætningen fra 2009 til 2020 den største tilbagegang blandt de fire scenarier for dagligvarerne alene dog kun 19 %. Tilbagegangen i den lokale handel skyldes først og fremmest flere indkøb uden for kommunen fra indbyggerne i Randers på grund af manglende fornyelse af detailhandelen som helhed i kommunen. Butiksarealet 2020: Behov for en vækst i bymidten, der er m 2 større end i Paderup Scenarie C Begrænsninger i bymidten vægt på Paderup. Indkøbsvaner 2020: Indbyggerne i kommunen lægger en større del af indkøbene i Paderup end i bymidten. I den lokale handel forventes indbyggerne at lægge omkring 22 % af deres indkøb, dvs. stort set samme andel som i scenarie A og B. Omsætningen 2020: I Paderup forventes omsætningen at blive 75 % større end i bymidten. Den lokale handel: 26 % tilbagegang i omsætningen fra 2009 til 2020, for dagligvarerne alene dog kun 19%. Tilbagegangen i den lokale handel skyldes først og fremmest den kraftige udbygning af detailhandelen i Paderup. Butiksarealet 2020: Behov for en vækst i Paderup, der er m 2 større end i bymidten Scenarie C2 Begrænsninger i bymidten vægt på Paderup, men inden for godkendte rammer for en udvidelse af butiksarealet på m 2. Indkøbsvaner 2020: Indbyggerne lægger en større del af indkøbene i Paderup end i bymidten. I den lokale handel forventes indbyggerne at lægge omkring 23 % af deres indkøb, dvs. stort set samme andel som i de 3 andre scenarier. Omsætningen 2020: I Paderup forventes omsætningen at blive 20 % større end i bymidten. Den lokale handel: 20 % tilbagegang i omsætningen fra 2009 til 2020, for dagligvarerne alene dog kun 10 %. Butiksarealet 2020: Behov for en vækst i Paderup, der er m 2 større end i bymidten Konklusion De fire forskellige scenarier giver sig tydeligt udtryk i forskellige behov for nyt butiksareal frem mod 2020, idet det største vækstbehov for butiksareal i bymidten findes i scenarie A med estimeret flere m 2, mens scenarie C tegner det største vækstbehov for butiksareal i Paderup med estimeret m 2. En del af væksten i Paderup inden for andre udvalgsvarer antages at ske med store butiksenheder, der normalt har en lavere arealudnyttelse end mindre specialbutikker og dermed et relativt større behov for butiksareal. Endvidere skal bemærkes, at der i de angivne butiksarealer (Tabel 5-4) indgår plads til et evt. større varehus med omsætning inden for både dagligvarer, tekstil og andre udvalgsvarer i kraft af varehusets sortiment inden for alle tre varegrupper. 24

27 Det skal understreges, at estimeringen af potentialet for nyt butiksareal i de fire scenarier er udtryk for et forventet større behov for butiksareal på baggrund af forudsætningen om en vækst i indbyggertallet i Randers Kommune, vækst i indbyggernes bruttoindkomster og dermed i forbruget af detailhandelsvarer samt forventede ændringer i indkøbsvanerne og derigennem en større omsætning i detailhandelen. Disse tal for behovet for et større butiksareal kan sammenholdes med tallene, oplyst af kommunen, for rummeligheden i lokalplaner og konkrete ønsker fra projektudviklere. I bymidten rummer lokalplanerne mulighed for m 2, projektønskerne yderligere m 2. Hertil kommer mulige butiksarealer på havnen. I Paderup giver lokalplanen mulighed for en udvidelse af Paderup Storcenter på m 2 samt mulige udvidelser på m 2 på Marsvej og Neptunvej. Omfanget af behov for nyt butiksareal i Paderup kan give problemer i forhold til de generelle bestemmelser i planloven om begrænsninger i vækstmuligheder i et aflastningscenter i en kommune som Randers. Scenarie C2 tager højde for de planlægningsmæssige begrænsninger. De fire scenarier har også andre følger end et større eller mindre butiksareal i bymidten og Paderup, f.eks. på miljøet, på muligheden for aktiviteter med en anden attraktionsværdi end detailhandelen, især på det kulturelle og fritidsmæssige område, og på trafikbelastningen, herunder parkering. Disse konsekvenser er beskrevet andetsteds. Udviklingsmulighederne, som beskrevet i dette afsnit, kan dermed give grundlag for et valg, både planlægningsmæssigt og politisk, mellem de fire scenarier, der kan give markante forskelle i de roller, som bymidten og Paderup skal spille i den kommende centerstruktur i Randers Kommune. Følgende tabel 5.5 indeholder en oversigt over de vigtigste emner, som behandles i denne bilagsrapport og deres konsekvenser for de 4 scenarier, som f.eks.: hvilket scenarie giver den største omsætning i bymidten? og hvilket scenarie giver de fleste indkøb i bymidten fra kommunens indbyggere? Der skal i sidste ende træffes en politisk beslutning om, hvilken vægt der skal lægges på hvert af disse emner og tilsammen føre til en bymidte og et Paderup, der passer mest til den målsætning, man finder bedst for disse to områder af Randers Kommune. Tabel 5 5: Beregnede konsekvenser for bymidten og Paderup Emne i scenarie A B C C2 i 2020 Størst Mindst Omsætning i detailhandlen i bymidten Omsætning i detailhandlen i Paderup Omsætning i lokalhandlen i kommunen A C A C A B Butiksareal i bymidten A C Butiksareal i Paderup C-C2 A Indkøb fra kommunens indbyggere i bymidten A C 25

28 Indkøb fra kommunens indbyggere i Paderup Indkøb fra kommunens indbyggere i Randers Kommune i alt Indkøb fra kommunens indbyggere udenfor kommunen Indkøb fra oplandet udenfor Randers Kommune i Randers Et varieret huslejeniveau i bymidten Et varieret udbud af både kommercielle og kulturelle aktiviteter C A-C-C2 B A-C B-C C A B A-C-C2 B A A 26

29 6. Bilag 1: Udviklingstendenser hos forbrugerne og detailhandelen 6.1 Et kort, generelt billede Forbrugeren Der forventes stadig at ske en reel vækst i den enkelte husstands forbrug, også af den del, der gælder detailhandelen. Indkøbene sker på flere og flere måder, og der stilles flere krav om forskellighed, variation og valgmuligheder i indkøbssituationen. Forbrugeren er ikke en entydig skikkelse. I løbet af ugen kan bare indkøbene af dagligvarer ske som billigindkøbet i discountbutikken, som hurtigindkøb i nærbutikken rundt om hjørnet, som det ugentlige storindkøb i supermarkedet eller varehuset og i stadigt højere grad også på internettet. For dagligvarerne er det dog endnu kun i meget begrænset omfang. Forbrugeren bliver stadigt mindre loyal og trofast over for stambutikken. Det betyder stadig større spredning af indkøbene, også geografisk, nogle gang til større butikscentre, nogle gang til specialiserede butikker i bymidten. Resultatet er et indkøbsmønster, der bliver stadigt mere diffust, mindre forudsigeligt og mindre fastlåst til vaner. Forbrugeren forsøger stadig at reducere afstanden og transportbesværet, men antageligt i mindre omfang. Denne udvikling forstærkes af den igangværende og besluttede ændring af lukkeloven med flere åbningstimer om aftenen og om søndagen. Internettet får som nævnt ovenfor et stigende omfang i disse år. Detailhandel på nettet udgør i dag ca. 10 % af det samlede salg i detailhandelen. I dagligvarehandelen er denne andel kun på 2 %. Nogle forventer, at netsalg af disse varer først slår igennem i næste generation. I andre brancher er andelen betydeligt større, f.eks. næsten 30 % i tekstilhandelen, % i elektronikbranchen, omkring 10 % for bøger/aviser/musik/ film, resten mindre end 5 %. Forbrugerne vil således fortsat ændre deres vaner i takt med ændringerne i udbuddet. Dagligvarebutikkerne Supermarkederne er mest udbredt blandt dagligvarebutikkerne, både i omsætning og antal. Antallet har dog stort set været konstant med en svag positiv udvikling siden begyndelsen af 1990 erne, men som butikstype antages supermarkedet at få svære vilkår i de kommende år. Mange eksisterende butikker er ældre, små og nedslidte. Der vil blive etableret flere varehuse som især Kvickly og Føtex, og antallet af discountbutikker vil blive øget, både i de eksisterende kæder som Netto, Fakta og Aldi og med nye kæder som Kiwi, Lidl o.a. De nye supermarkeder, der vil overleve, vil blive større med et større butiksareal, et større og bredere sortiment af dagligvarer og flere non-foodvarer, hentet fra udvalgsvarebrancherne. Kravet til befolkningsunderlaget vil dermed også vokse. Men også mindre supermarkeder som Rema 1000 har vækst i disse år i kraft af et moderne og avanceret butikskoncept. 27

30 Der er i dag 15 Bilka-lavprisvarehuse og 14 Kvickly Xtra-lavprisvarehuse. Coop er dog i gang med at reducere butiksarealet i nogle Kvickly Xtra og ændre dem til almindelige varehuse. Antallet af Bilka-varehuse vil næppe heller blive forøget her i landet, medmindre de etableres i en mindre størrelse og dermed kan finde kundeunderlag i mindre byer end i dag. Discountbutikkerne bliver markant flere i disse år både i de eksisterende kæder som Fakta, Netto, Aldi og andre og i nye kæder som Kiwi, men disse butikker bliver større også med et bredere sortiment, mindre vægt på prisparameteret og mindre skrabet indretning. Dermed kan de etablere sig steder, der før havde for lille et kundeunderlag til dem. Kioskerne udvikler sig i to retninger: Døgneren rundt om hjørnet bliver stadigt mindre og mindre specialiseret med stor udskiftning af ejere. Den anden type er mere specialiseret med 7-Eleven som det typiske eksempel. De øger deres udbredelse i disse år med overtagelse af kiosken i visse tankstationer I det hele taget er kiosken på tankstationen blevet stadigt mere vigtig for den daglige forsyning i mindre byer og forstadsområder i de større byer. Udvalgsvarebutikkerne Der er dels en udvikling mod, at udvalgsvarebutikkerne bliver større og dermed ikke har så stort behov for en central placering. Det gælder især storbutikkerne inden for møbler, hårde hvidevarer, elektronik og legetøj. De placerer sig i stadigt større grad selvstændigt uden for butikscentre eller langs radialvejene. I andre brancher bliver butikkerne mere specialiserede med større behov for en central placering i et større indkøbscenter. Endelig kommer der flere nye og små butikstyper med et helt nyt eller eget sortiment, der ligeledes kræver en central placering. Da de ofte er huslejesvage, kan man forsøge at skabe betingelser for deres etablering i mere sekundære dele af bymidten, hvor de kan skabe en selvstændig og egen attraktionskraft. Kædedannelsen Kædedannelsen med filialbutikker i dansk detailhandel bliver mere typiske og hyppige. I dag har de egentlige kæder (med samme ejer) ca. 30 % af omsætningen i deres branche og frivillige kæder (med selvstændige ejere) 30 %. Det gælder for to tredjedele af alle detailhandelsbrancher. En fjerdedel af kæderne har mere end 50 butikker i deres kæde En meget stor del af dansk detailhandel er således del af en kædedannelse med normalt fælles indkøb og fælles markedsføring. Men der er også flere og flere udenlandske kæder, der etablerer sig i Danmark. Mest kendte er Aldi, Lidl, Hennes & Mauritz, Zara, Bauhaus, IKEA, Stadium og Telia, som alle også præger kædedannelsen herhjemme. Mange bymidter og butikscentre er domineret af kædebutikker, så butiksudbuddet alle disse steder i meget høj grad består af butikker fra de samme kæder. Dermed er det ofte svært at se, hvilken bymidte eller hvilket butikscenter man er landet i. De ligner hinanden i butiksudbuddet og mindsker konkurrencen mellem byerne. Det skærper så til gengæld den lokale tilknytning og attraktion, hvis der er nogle særlige og karakteristiske islæt i bymidten. Planloven planlægningen og detailhandelen Udviklingen inden for detailhandelen er og har altid været meget dynamisk med brancheglidning, nye butikstyper med ny sammensætning af sortimentet og større butiksenheder. For nogle butikstyper og brancher betyder det behov for en mere central placering i byen, for andre en mere decentral. I grove træk kan denne udvikling beskrives ved teorien om spiralbevægelsen. En ny butikstype starter ofte enkelt med en eller få konkurrenceparametre som prisen. Flere starter på samme måde, og den første må finde på nyt. Så der inddrages et nyt konkurrenceparameter, ofte ved at tage flere varer ind. Den konkurrencesituation bliver så mættet, og der må findes på noget nyt at forstærke sin konkurrencestyrke på. På et tidspunkt ligner alle butikkerne hinanden, og det er svært at finde på flere konkurrenceparametre. 28

31 Så er der til gengæld blevet så stor afstand til den oprindelige butik, at der er grundlag for at etablere en af samme type. Ringen er sluttet, men på et højere niveau i kraft af den forbrugsstigning, der er sket i mellemtiden. Udviklingen ligner en spiral, deraf dens navn. I praksis ses den ret tydeligt i udviklingen inden for supermarkedet og discountbutikken og kan nok anvendes endnu, hvis man vil prøve at spå om den fremtidige udvikling i detailhandelen. Det er derfor meget vigtigt, at planlæggere og politikere er meget opmærksomme på disse stadige ændringer i butiksstrukturen i deres by og de stadigt nye krav til lokaliseringen fra detailhandelen til udformningen af deres by. Det betyder ikke, at kommunen skal opfylde alle nye lokaliseringsønsker fra detailhandelen kun i den udstrækning, det giver den mest optimale løsning som helhed for forbrugerne, detailhandelen, andre brugere af byen og trafikapparatet. I centerstrukturen vil og bør den lokale forsyning med dagligvarer i form af lokalbutikker og lokalcentre være en så vigtig del af forsyningen som muligt. Det samme gælder velfungerende bydelscentre, der kan suppleres af nye butikscentre, hvis der er grundlag for det. Disse centre er i stadig vækst med en andel af den samlede omsætning i detailhandelen i dag på 25 % og inden for få år antagelig 30 % og vil dermed influere endnu mere på centerstrukturen i kommunen. Men bymidten er og bør stadig være midten af byen, den centrale del med koncentrationen af de mest specialiserede funktioner og aktiviteter. Der er dog normalt forskellige muligheder for udviklingen af bymidten og dens fremtidige rolle i centerstrukturen som eksempelvis udtrykt med de fire scenarier, der er opstillet om bymidten i Randers i afsnit 4. Planloven Endelig skal nævnes planlovgivningen. Igennem en række år er der sket en række ændringer, der først og fremmest har betydet grænser for den maksimale størrelse på butikker, større koncentration af butikkerne, selv de større mod bykernerne, mindre spredning af butikker uden for de planlagte centerområder og større dokumentation af afgrænsning af bykerner og grundlaget for detailhandel, også i lokalplanerne. 29

32 7. Bilag 2: Randers Århus Aalborg, en sammenligning Spørgsmålet er stillet, hvor meget det langt større udbud af detailhandel i Århus og Aalborg betyder for detailhandelen i Randers. Der er ikke foretaget interregionale analyser i denne del af landet, der giver svar på dette spørgsmål på en klar og veldokumenteret måde, men forskellige analyser og erfaringer andre steder i landet peger på, at andelen af indkøb, som husstandene i et handelsområde eller -distrikt foretager i nærliggende handelsområder, har et begrænset omfang som del af de samlede indkøb. I Vejle Amt og Storstrøms Amt blev der således gennemført en meget omfattende analyse af indkøbs- og kulturvaner i slutningen af 1990 erne. Et vigtigt resultat i denne undersøgelse var, at langt de fleste aktiviteter foregik inden for egne handelsområder og deres hovedbyer, både på indkøbs- og kulturområdet. I analysen for Randers Kommune i 2005 blev der foretaget telefoninterview af husstande i kommunen om deres indkøbsvaner med spørgsmålene, hvor de fortrinsvis indkøbte dagligvarer og forskellige typer af udvalgsvarer. Resultaterne viste klart, at Århus og Aalborg blev benyttet som indkøbssted i meget begrænset omfang. I afsnit 4 i denne rapport angives i tabel 4-7, at husstandene i Randers Kommune vurderes at lægge omkring 22 % af deres forbrug som indkøb uden for kommunegrænsen heraf altså kun nogle få procenter på egentlige indkøbsture til Århus og Aalborg. Resten sker i de mindre nabobyer Hobro, Mariager og Grenaa, på ferier, ved besøg i andre byer i anden anledning og på internettet. Publikationen Handelsoplandet er udgivet i en årrække fra 2001, senest med data for Den viser bl.a. data for selvforsyningsgraden eller handelsbalancen for handelsdistrikterne over hele landet. Tallene for de tre handelsdistrikter Randers, Århus og Aalborg er følgende: Tabel 7-1: Selvforsyningsgraden for de tre handelsdistrikter Randers, Århus og Aalborg År Randers Århus Aalborg I 2001 var forskellen mellem handelsbalancen for de tre handelsdistrikter ikke særlig stor trods den store forskel i befolkningsstørrelse. I 2007 gælder det samme for Randers og Aalborg, mens balancen i Århus er forbedret i kraft af en stor vækst i omsætningen med andre udvalgsvarer. Fordelingen af omsætningen mellem de tre handelsdistrikter har udviklet sig på følgende måde: 30

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG JANUAR 2016 DANSK BUTIKSTJENSTE A/S NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2016 DANSK

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE

DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE PLANLÆGNINGSFIRMAET ERIK AGERGÅRD ApS JUNGGREENSVEJ FREDERIKSBERG DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE MARTS 8 TELEFON: 87768 TELEFAX: 87768 Email: post@erikagergaard.dk - CVRnr. 786

Læs mere

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F: Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010 BRAMMING Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3 8. september 2010 Vardevej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo: Jens Bay Mail:

Læs mere

Udvalget for Planlægning og Detailhandel

Udvalget for Planlægning og Detailhandel Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

STRUER KOMMUNE MAJ 2009

STRUER KOMMUNE MAJ 2009 STRUER KOMMUNE MAJ 2009 UDDRAG AF TEMAPLAN DETAILHANDEL EN FOR STRUER KOMMUNE FØR KOMMUNESAMMENLÆGNINGEN REDUCERET UDGAVE SOM FØLGE AF INDARBEJDELSE I STRUER KOMMUNEPLAN 2009-2020 HVAD BETYDER DET? DEFINITION

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET LOKALPLAN NR. 1.24 NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET KALUNDBORGVEJ SLOTSVEJ 9o VALDEMAR SEJRSVEJ SLOTSVOLDEN Slotscentret NORDRE BANEVEJ UDVIKLINGSENHEDEN APRIL 2005 1 Hvad er en lokalplan? En lokalplan

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE 2016 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Sammenfatning 2 2 Antal butikker og butiksareal

Læs mere

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Odense 12. juni 2015

Odense 12. juni 2015 Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Detailhandelsanalyse

Detailhandelsanalyse Sorø Kommune Detailhandelsanalyse Sorø Kommuneplan 2009-2020 Maj 2009 Version 060509 Sorø Kommune Side i INDHOLD 1. INDLEDNING OG BAGGRUND...1 1.1 Indledning...1 1.2 Ændrede detailhandelsregler i planloven...2

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. maj 2016 Sagsid 14/19345 Telefon direkte 76 16 33 10 E-mail mosto@esbjergkommune.dk Notat Centerstrukturen i Esbjerg by Esbjergs fokus på bymidten Esbjerg Kommune har

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

EBELTOFT. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vibæk Strandvej

EBELTOFT. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vibæk Strandvej EBELTOFT Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vibæk Strandvej 28. september 2010 Vibæk Strandvej Strandvej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo:

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout og fotos af COWI A/S Februar 2015 Indhold Detailhandlen i 10 byer Aarhus 260.000 indbyggere Kolding 58.000 indbyggere Holbæk

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet.

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Dagligvarebutikker i lokalcentre Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Der er fem lokalcentre i Halsnæs

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Jens Christian Petersen

Jens Christian Petersen Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal

Læs mere

September 2014 Detailhandelsanalyse

September 2014 Detailhandelsanalyse September 2014 Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 12 Butiksanalyse 32 forbrugsudvikling og arealbehov 38 Detailhandel ved Horsens Havn 42 ordforklaring 44 Branchefortegnelse 4 5 Sammenfatning Der er gennemført

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere