2. juni 2014 Gruppe 831: Andreas Lorentzen, Brian Duborg Ebbesen, Dennis Kristian Larsen og Jakob Rasmussen Vejleder: Anders Halling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. juni 2014 Gruppe 831: Andreas Lorentzen, Brian Duborg Ebbesen, Dennis Kristian Larsen og Jakob Rasmussen Vejleder: Anders Halling"

Transkript

1 2. juni 2014 Gruppe 831: Andreas Lorentzen, Brian Duborg Ebbesen, Dennis Kristian Larsen og Jakob Rasmussen Vejleder: Anders Halling

2 Side 2

3 Titel: Kommunikative mønstre i Aalborg Håndbolds timeouts Tema: Projektledelse, læring og coaching Projektperiode: Projektgruppe: 831 Deltagere: Andreas Lorentzen Brian Duborg Ebbesen Dennis Kristian Larsen Jakob Rasmussen Vejleder: Anders Halling Oplagstal: 4 + elektronisk aflevering Sideantal: 97 inkl. bilag Bilagsantal og -art: 3, vedlagt som punkt 10 Afsluttet den: Synopsis: Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. Artiklen er skrevet med udgangspunkt i Aalborg Håndbolds timeouts på baggrund af en teoretisk anvendelse af den systemiske tankegang. Timeoutbegrebet bruges i en sportslig kontekst om en kort periode, hvor træneren efter specifikke regler får lov til at stoppe spillet og samle spillerne, hvorved nye direktiver kan udstikkes (Denstoredanske.dk, 2014). Timeouts kan således være et vigtigt redskab til potentielt at imødekomme momentumskift i spillet under selve kampen. Ud fra en systemisk forståelsesramme i den systemiske tankegang og med teoretisk afsæt i momentum, er det konkret blevet undersøgt, hvorvidt Aalborg Håndbold har opnået en koordineret forståelse af kommunikationen i en momentumbrydende timeout. Dette er blevet undersøgt ved indsamling af empiri, bestående af interviews af henholdsvis træner, assistenttræner og to spilstyrende spillere. Yderligere er to kampe observeret med fokus på de potentielt momentumbrydende timeouts. Analysen tager udgangspunkt i en systemisk tankegang, hvor relationer, mønstre og kontekst er essentielle begreber i forståelsen af den kommunikation, der foregår under en timeout. Det kan diskuteres, om en koordineret forståelse alene har betydning for at skabe momentumbrydende timeouts, og hvorvidt det overhovedet i en holdmæssig sammenhæng er muligt at opnå en koordineret forståelse i en så kort periode, som de 60 sekunder i en timeout udgør. Det konkluderes, at det på baggrund af en koordineret forståelse af konteksten og rammerne omkring timeouts er muligt at opnå koordinerede forståelser af de kommunikative budskaber i timeouten, som efterfølgende kan føre til koordinerede handlinger. Ydermere er timeouten et komplekst fænomen, og andre faktorer end kommunikationen kan således tænkes at påvirke momentum. Studiet indikerer dog, at få, klare budskaber i timeouten er at foretrække i bestræbelserne på at opnå efterfølgende momentumbrud. Side 3

4 Side 4

5 Abstract This study is written on the basis of a systemic perspective regarding three timeouts called by the head coach from Aalborg Håndbold in the match between Aalborg Håndbold and Bjerringbro-Silkeborg in the playoff. The concept of a timeout is used in a sporting context about a short period of time, in which the coach in regard to specific rules, is allowed to stop the game and gather the players to give out new directives (Denstoredanske.dk, 2014), thus making the timeout an important tool to accommodate momentum shifts in and during the game. The idea of momentum is conceptualized in two models: Momentummodellen (Larsen & Skov, 2013) and The Multidimensional Model (Tayler & Demick, 1994), both describing an individual and a holistic approach, with Momentummodellen adding a team-perspective. From a starting point in the systemic way of thinking it has been investigated, through observations of two playoff games, analysis of video recordings of the relevant game and semi-structured interviews with the head coach, assistant coach and two players, whether the coaches and players have achieved a coordinated understanding of the communication in potentially momentum shifting timeouts. Timeout 2 and 3 is categorized as a potential momentum-shifting timeout but it was found that only timeout 2 lead to a momentum shift. Conclusively, it was found that through an understanding of the preferences of the timeout, it is possible to attain to a coordinated understanding of the communicative messages given by the head coach possibly leading to coordinated actions in the subsequent game. Furthermore, the timeout is very complex and it is not certain whether aspects other than the communication are responsible for creating momentum shifts. However, the study indicates that few and clear messages are preferred when striving for a potentially momentum shifting timeout. Keywords: Coordination understanding, momentum, systemic, communication, Handball, timeout Side 5

6 Forord Dette projekt er blevet udarbejdet af gruppe 831: Andreas Lorentzen, Brian Duborg Ebbesen, Dennis Kristian Larsen og Jakob Rasmussen på 2. semester kandidat, Sports Science, Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet, Aalborg Universitet. Projektet er udarbejdet i perioden fra d til d i samarbejde med ekstern lektor Anders Halling, fra Syddansk Universitet. Det overordnede tema for semesteret var projektledelse, læring og coaching, og undersøgelsen er funderet i et interessefelt om manglende viden omkring den kommunikation, der foregår i en timeout. Der efterlyses yderligere forskning på dette område baseret på de kommunikative mønstre i en timeout, hvorfor projektgruppens fokus i nærværende undersøgelse omhandler kommunikationens betydning for det efterfølgende spil. I forbindelse med udfærdigelsen af rapporten vil projektgruppen gerne takke Anders Halling for godt samarbejde og god vejledning. Herudover takkes Nikolaj Jacobsen, Morten Bjerre, Mads Mensah Larsen og Morten Slundt, alle fra Aalborg Håndbold, for deres medvirken til undersøgelsens interviews. Til sidst skal der lyde en tak til Aalborg Håndbold for billetter til slutspilskampene Aalborg Håndbold Bjerringbro Silkeborg og Aalborg Håndbold KIF Kolding København. I analysen vil der forekomme navne på de aktører, der er blevet interviewet. Ydermere vil navne på holdet nævnt af aktørerne blive nævnt i forbindelse med analysen og diskussionen. Disse bruges med godkendelse fra aktørerne selv. Side 6

7 ABSTRACT... 5 FORORD INDLEDNING PROJEKTAFGRÆNSNING TEORI SYSTEMISK KOMMUNIKATION AUTOPOIESIS MULTIVERS RELATIONER EKSFORMATION KONTEKST MOMENTUM METODE OBSERVATIONER INTERVIEW CASEANALYSE ANALYSEDEL 1: IDENTIFICERING AF POTENTIELT MOMENTUMBRYDENDE TIMEOUTS TIMEOUT TIMEOUT TIMEOUT POTENTIELT MOMENTUMBRYDENDE TIMEOUTS ANALYSEDEL 2: TRÆNERTEAMETS TANKER BAG SPILLESTIL OG TIMEOUT GENEREL SPILLESTIL GENERELT OM TIMEOUTS ANALYSEDEL 3: KONTEKST OG KOMMUNIKATIONSANALYSE TIMEOUT TIMEOUT ANALYSEDEL 4: DE EFTERFØLGENDE MOMENTUMBRUD TIMEOUT TIMEOUT DISKUSSION METODEKRITIK KONKLUSION Side 7

8 7 PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG INTERVIEWSKEMA MORTEN BJERRE NIKOLAJ JACOBSEN MADS MENSAH LARSEN OG MORTEN SLUNDT TRANSSKRIBERING MORTEN BJERRE: NIKOLAJ JACOBSEN MADS MENSAH LARSEN OG MORTEN SLUNDT VIDEOANALYSE TIMEOUT 1 VTS_01_2 (9:14) TIMEOUT 2 VTS_01_4 (11:17) TIMEOUT 3 VTS_01_5 (07:36) Side 8

9 1 Indledning I håndbold har timeouts været en del af spillet siden Konceptet kom fra basketballdomænet, hvor det blev indført grundet kommercielle, publikums- og tv interesser. (Andersen, 2008). Timeoutbegrebet bruges i dag i en sportslig kontekst om en kort periode, hvor træneren efter specifikke regler får lov til at stoppe spillet og samle spillerne, hvorved nye direktiver kan udstikkes (Denstoredanske.dk, 2014). Timeouts kan ud fra ovennævnte argumenteres for at være et vigtigt redskab til ændringer under selve spillet og det faktum, at de implementeres på et ensartet grundlag af trænere uanset forskelle i sport, individuelle præferencer og holdsammensætning tydeliggør, at trænerne tror på, at de gennem timeouts kan optimere holdets præstation (Permutt, 2011). Timeouts er herved et potentielt præstationsoptimerende "værktøj", som trænere kan anvende (Permutt, 2011). Årsagerne til at kalde timeout kan være mange og forskelligartede og kan eksempelvis skyldes, at spillerne skal have en pause, at taktikken skal ændres eller at modstandernes positive præstation, og som konsekvens af dette deres psykologiske overtag, skal brydes (Gómez, Jiménez, Navarro, Lago-Penas, & Sampaio, 2011). I relation til dette opdeler et studie af Wang et al. (2010), der har timeout i bordtennis som genstandsfelt, årsagerne til at kalde timeout i fire overordnet kategorier; forsvar, angreb, strategi og psykologi (Wang, Chen, Lee, & Hsu, 2010). Disse gør sig ikke kun gældende i bordtennis, men er overførbare til andre sportsgrene, som eksempelvis håndbold. I håndbold tydeliggøres betydningen af timeouts endvidere af den reglementsændring, der fandt sted før sæsonen , hvor man gik fra to til tre timeouts pr. hold pr. kamp (DHF, 2012). Træneren har således mulighed for at ændre spillet, men kommunikationen i timeouten er et felt, der ikke er en uddybende viden om, og samtidig har Dansk Håndbold Forbund tilkendegivet, at timeouten ikke er en prioriteret del af træneruddannelsen (Krogh & Nielsen, Hrøchner, Peter, Niels, 2012) Timeouten vil derfor være genstandsfelt for dette projekt. I projektet fokuseres der på potentielt momentumbrydende timeouts. Momentum som begreb er svært at definere pga. dets brede forstand, og der findes kun sparsomt med litteratur om emnet i den danske litteratur. Dog er flere udenlandske artikler skrevet om emnet, hvor en af de mest fremherskende modeller, skrevet af de amerikanske forskere Taylor og Demick, er benævnt "Den multidimensionelle model" (Tayler & Demick, 1994). Denne model tager udgangspunkt i en mo- Side 9

10 mentum kæde, som starter med en eller en række begivenheder, der fører til ændringer i tanker, følelser, fysiologi og adfærd, som har en negativ eller positiv effekt på momentum. Begivenhederne har altså en indirekte eller direkte effekt på præstationsevnen - og denne har modsat rettede fortegn for modstander holdet. Dette fører i sidste ende til ændring i resultatet (Larsen & Skov, 2013). I et håndboldmæssigt og ikke mindst timeoutmæssigt perspektiv betyder dette dermed, at det bliver interessant for trænere, ledere og spillere at arbejde med spillernes kognition, følelser, fysiologi og adfærd under kampen (2.7 Momentum). I forlængelse af dette hører forandringer i spillernes oplevelse af momentum, og dermed præstation, som vil ske igennem kognitive og følelsesmæssige processer som optimisme, motivation, handlekompetence, koncentration, energi samt fysiske faktorer som forhøjet spændingsniveau (Crust & Nesti, 2006; Tayler & Demick, 1994; Vallerand, Colavecchio, & Pelletier, 1988). Larsen og Skov (2013) sætter samtidig momentum i forbindelse med sportsfærdigheder (tekniske, taktiske og fysiske), hvor disse dynamisk inkorporeres i en sammenhængende model (Momentummodellen), hvor den enkelte spiller, holdet og momentum gensidigt påvirker hinanden (Larsen & Skov, 2013). Dette understreger momentum som værende holistisk, da der er adskillige elementer, som indgår og dermed også spiller en rolle på præstationen. Elementerne skal fungere, før at holdet præsterer optimalt. Momentum er altså svært at opnå eller kontrollere for holdet, hvis den enkelte spiller ikke lever op til dette (Larsen & Skov, 2013). Præstationen bliver dermed, fra et sportsspecifikt synspunkt, betinget af relationen mellem de fire områder; teknik, taktik, fysik og psykologi. I den forstand bliver det ikke timeoutbegrebet, der er det essentielle. Det er derimod de bagvedliggende faktorer, der er vigtige, for at timeouts er effektive og har en indvirkning på det efterfølgende spilforløb. Af disse faktorer forekommer kommunikation særlig vigtigt, for at budskabet i de 60 sekunder korte timeouts, bliver koordineret. I en systemisk tankegang kaldes dette for en koordineret forståelse og hænger i høj grad sammen med begrebet autopoiesis. Autopoiesis stammer fra det græske ord autos, som betyder selv, og poesis, der betyder skabelse; altså at et autopoietisk system er selvskabende (Moltke & Molly, 2009). I denne betragtning tillægges, at ethvert system (dermed også en håndboldspiller) møder verden med en bagage og række forforståelser, hvorudfra verden opfattes og forstås forskelligt (Moltke & Molly, 2009). Det- Side 10

11 te kan betragtes som en mulig problemstilling til en koordineret forståelse af de 60 sekunders budskaber, der kan forekomme i en timeout. Med baggrund i de potentielt positive momentumbrydende timeouts som værktøj for trænere, ønskes der i dette projekt ud fra et systemisk perspektiv undersøgt, om der som træner, assistenttræner og spiller kan opnås en koordineret forståelse af kommunikative budskaber i en timeout. Desuden ønskes et indblik i de kommunikative mønstre, der indtræffer under momentumbrydende timeouts, træner, assistenttræner og spillere imellem. Dette gøres for at opnå et holistisk perspektiv på de mønstre og relationer, som kunne fremkomme. Til sidst ønskes diskuteret hvorvidt de kommunikative mønstre har eller kan påvirke udfaldet. 1.1 Projektafgrænsning Systemisk kommunikation i sig selv er et komplekst begreb (Moltke & Molly, 2009). Der vil i kapitel 2.1 Systemisk kommunikation blive redegjort for de kommunikative begreber, der anvendes i nærværende undersøgelse. Det er i den forbindelse nødvendigt at foretage en distinktion mellem det anvendte og det, der kunne anvendes. Kommunikation er til stede i alle situationer, hvor flere individer indgår i relation med hinanden. For at opnå en tilstrækkelig dybdegående analyse af problemstillingen, begrænses den kommunikative analyse til at omhandle timeout. Begrebet eksformation, Eksformation, bruges om kommunikationen, og der vil i denne forbindelse blive lagt vægt på det sagte og således ikke på kropssproget, der også er en del af eksformationsbegrebet. Momentummodellen af Larsen og Skov (2013) med brug af Hingham, Harwood & Cales (2007) vendepunkter og events (4.1 Analysedel 1: Identificering af potentielt momentumbrydende timeouts) anvendes i nærværende undersøgelse, mens Den multidimensionelle model af Taylor and Demick (1994) samtidig inddrages. Disse anvendes til at uddybe forståelsen af momentum i relation til problemstillingen. Herved fraskrives en del af den eksisterende litteratur omkring momentum. Såvel som at systemisk kommunikation er et komplekst begreb, således begrænser kommunikativ analyse som diskurs sig ikke til en snæver anvendelsesform. Der ønskes undersøgt de kommunikative mønstre i en timeout. Derfor vil det være favorabelt for undersøgelsens formål at dekonstrue- Side 11

12 re kommunikationen for at forstå dens relation til aktørerne. Til dette formål vil kommunikationsanalysemodel Coordinated management of meaning-model (CMM) blive anvendt, jævnfør 4.3 Analysedel 3: Kontekst og kommunikationsanalyse (Moltke & Molly, 2009). I anvendelsen af ovenstående begreber og modeller fungerer de forskellige timeouts som genstandsmodel. For at opnå tilstrækkelig relevans for undersøgelsens formål er en timeout relevant, hvis den har kunnet påvirke momentum i positiv retning som følge af det, der er foregået i timeouten. En timeout kan have mange formål og kan blive kaldt på mange forskellige grundlag; inklusive ikke-momentumbrydende tiltag. (Gómez et al., 2011)De timeouts, der har størst interesse og vil blive tillagt størst opmærksomhed, er således timeouts, der har potentialet til at være momentumbrydende. Vi afgrænser os således fra at medtage timeouts, som ikke identificeres som potentielt momentumbrydende. Side 12

13 2 Teori I dette kapitel vil de grundlæggende antagelser og begreber omkring den anvendte systemiske tankegang blive grundlagt. Flere af de teoretiske begreber er medtaget for at opnå en forståelse for, hvordan den systemiske tankegang fungerer, når den lægges ned over nærværende cases problemstilling. Disse begreber ligger således implicit i beskrivelsen af den systemiske kommunikation, da de ikke vil blive anvendt som teoretiske værktøjer i selve caseanalysen. Efter at have skabt en forståelse for den systemiske kommunikation i relation til problemstillingen, vil momentum blive præsenteret. For at kunne redegøre fyldestgørende for casens problemstilling, skal momentumbegrebet aktualiseres i en model den multidimensionelle model, der kan fungere i en analyse af en udslagsmåling i de pågældende timeouts. 2.1 Systemisk kommunikation Der vil i dette afsnit blive fokuseret på det omfattende teorikompleks, som den systemiske tradition udgør. Afsnittet om systemisk kommunikation vil indeholde en beskrivelse af det generelle teorigrundlag, der ikke indgår direkte i analysemodellen, men som er essentielle i forståelsen for, hvordan det teoretiske aspekt af systemisk kommunikation har betydning for de efterfølgende begreber. (Hornstrup, Loehr-petersen, Johansen, Vinther, & Gjengedal, 2005; Moltke & Molly, 2009) I anvendelsen af systemisk kommunikation er det nødvendigt først at definere begrebet system. Den chilenske biolog Humberto Maturana definerer et system som en enhed, der adskiller sig fra omgivelserne (Maturana & Varela, 1987). For at tydeliggøre dette kan der skelnes mellem et systems organisation og struktur. Organisationen i et system udgør de enheder og relationer, der nødvendigvis må være til stede. Et systems struktur er de fysiske elementer og relationerne mellem dem, der virkeliggør selve organisationen. Ud fra den systemiske tankegang vil det være observatørerne, der observerer et system, og derved opfatter systemet som et system. (Bateson, 1972; Bateson, 1979; Moltke & Molly, 2009) Eksistensen af en observatør er helt grundlæggende i systemisk tankegang, hvilket betyder at når observatøren ser noget, ses det ud fra observatørens perspektiv. Maturana beskriver, at: Alt hvad der siges, siges af nogen. (Maturana & Varela, 1987) Altså kan det også omformes til, at det, der ses, afhænger af individet, der ser. Et system er således kun et system, når det træder frem som sådan for et individ, hvilket betyder, at alle sy- Side 13

14 stemer er observatørafhængige. Det at se objektivt på et objekt kaldes i denne sammenhæng 1.- ordens-kybernetik. I forlængelse heraf eksisterer begrebet 2.-ordens-kybernetik, som er den måde en systemisk tilgang ser på et system på, altså hvor observatøren ikke kan adskilles fra det system, som individet observerer. En observatør vil derfor altid påvirke og ændre det observerede system. (Moltke & Molly, 2009) 2.2 Autopoiesis Da observatøren ud fra den systemiske tankegang altid vil påvirke det observerede system og påvirke systemet forskelligt fra andre individer, vil det det være oplagt at begrebsliggøre den individuelle forskel gennem autopoiesis. Maturana refererer til, at den menneskelige erkendelsesproces altid sker i et cirkulært verdenssyn (Moltke & Molly, 2009). På det mentale plan kan det forklares ved, at individet altid kommunikerer og forstår omgivelserne via indre billeder, individet selv har skabt af den verden, det er en del af. Maturana beskriver det som, at individet via egne meningsstrukturer, kommunikativt kobler sig til den ydre verden (Hornstrup et al., 2005). Det bliver i den sammenhæng en grundlæggende eksistensbetingelse for alle levende systemer selv at skabe en kommunikativ kobling mellem egne meningsstrukturer og den ydre verden. Et eksempel kunne være tre håndboldspillere i en kamp, der observerer på den igangværende kamp. En målmand, en forsvarsspiller og en angrebsspiller. Hvis holdet, i et tænkt eksempel, er i en dårlig periode ser målmanden problemet som, at forsvaret ikke dækker ordentligt op, forsvaret mener, at problemet er, at målmanden ikke redder skuddene, mens angrebsspilleren vil anskue problemet, som at angrebsspillet ikke fungerer. Hvert individ ser kampen forskelligt ud fra de meningsstrukturer, de hver især har indkodet. Jævnfør den i indledningen opstillede problemstilling kunne dette have implikationer for hvordan budskaberne i kommunikationen bliver modtaget fra trænere eller spillere i en timeout. I samspil med den ydre verden sker der en konstant forstyrrelse og udvikling af den autopoietiske identitet. Hvorvidt individet kan koble sig til forstyrrelsen eller ej, afhænger af, om forstyrrelsen opfattes for velkendt eller for stor. Er forstyrrelsen for velkendt, reageres der ikke, og tilsvarende hvis forstyrrelsen er for stor, kan systemet lukke af. Forstyrrelsen skal derfor være tilpas, hvilket medfører at systemet åbner og forandrer sig. Dette kunne i et timeoutmæssigt perspektiv vise sig at have forskellige individuelle og holdmæssige problemstillinger i og med, at der ved en anderledes information fra en spiller eller træner, kunne forekomme en for stor forstyrrelse. Dette kunne være, at Nikolaj Jacobsen vælger at give ansvaret til en spiller i en timeout, Side 14

15 hvor den kommunikative struktur derved ændres markant. (Hornstrup et al., 2005; Moltke & Molly, 2009) 2.3 Multivers I forlængelse af en autopoietisk tilgang, hvor individet fortolker og oplever verdenen ud fra en forforståelse af eget verdensbillede, er det ikke muligt at bruge begrebet univers. Maturana udtrykker således, at hvis individet er af ovennævnte opfattelse, kan det gavne at se verden som et multivers. Der kan således ikke være tale om én fælles virkelighed, som alle kan erkende sig til. Det enkelte individ erkender verden ud fra en forståelse om at der ikke kun en udgave af verdenen, men mange. (Hornstrup et al., 2005) Konsekvensen af dette er, at det aldrig er muligt fuldt ud at forstå et andet individ. Vi kan have en følelse af at forstå en anden, men grundet erkendelsen om et multivers, er dette ligeledes aldrig helt muligt. Kun gennem dialog og nysgerrige spørgsmål, bliver det muligt at koordinere meninger med andres. Det betyder, at vi søger at forstå det, den anden forstår, og herigennem får muligheden for at finde ud af, hvor tæt vores egen mening og forståelse ligger på den andens. (Moltke & Molly, 2009) I forlængelse af erkendelsen om multivers benytter den systemiske tilgang begrebet cirkularitet. Heri fokuseres på den menneskelige erkendelsesproces om at identificere mønstre og sammenhænge fremfor kausale årsagsforbindelser (Moltke & Molly, 2009). På den måde distancerer den cirkulære opfattelse sig fra den lineære, og verden anskues holistisk frem for reduktionistisk. Gennem det cirkulære verdenssyn anerkendes verden som kompleks og forudsætter ikke, at samme handling altid medfører samme udfald. En vigtig pointe i den systemiske tilgang bliver således, at det i relationssammenhænge ikke er muligt at forudsige og kontrollere, hvordan andre mennesker reagerer på en given påvirkning. (Moltke & Molly, 2009) Erkendelsen om et multivers og cirkularitet bygger på den autopoietiske forståelse, hvor kommunikationen forstås forskelligt fra individ til individ, og det er derfor i denne optik ikke muligt at anvende en lineær forståelse og som følge deraf opnå en koordineret forståelse for timeoutens budskab. 2.4 Relationer Relationen er den mindste enhed. (Bateson, 1972) Således beskrev Gregory Bateson, at relationen går forud for alt andet, idet ethvert system først bliver til som noget særligt i relationen til et andet system. Det er altså i relationen med andre, at individet udvikler sig og agerer forskelligt i forskellige relationer. I det autopoietiske perspektiv betyder dette, at det er i relationerne, indivi- Side 15

16 dets bagage ændres igennem tilpassede forstyrrelser, jævnfør Autopoiesis. I den systemiske tankegang anses egenskaber herved ikke som noget iboende, men som noget, der konstrueres relationelt. Det er således først i det øjeblik, at en relation opfattes med en særlig egenskab, at denne kan siges at eksistere. Relationen vil altid være et resultat af det Bateson udtrykker som dobbeltbeskrivelse. Dobbeltbeskrivelse henviser til, at der altid er to sider af samme sag og dette opstår, når den samme situation beskrives ud fra flere perspektiver. Når flere beskrivelser af samme fænomen er til stede, opstår et mønster eller en regelmæssighed der er selve relationen. (Moltke & Molly, 2009) Relationer kan opdeles i tre kategorier: - Symmetrisk relation: Adfærd hos person A medfører lignede adfærd hos person B, som igen fører til samme adfærd hos person A etc. Oftest ikke hensigtsmæssigt, da en negativ handling f.eks. ikke stoppes. - Komplementær relation: To personers adfærd tilpasset og afhængig af hinanden, men stadig forskellig. Omsorg-afhængighed, dominans-underkastelse osv. - Interne og eksterne relationer: Hvis dette indgår i et team stiger kompleksiteten. Delelementet i et system vil altid være præget af de andre delelementer og samspillet med og mellem dem (intern relation). Ekstern relation er, når ét system påvirker et andet system. (Moltke & Molly, 2009) Sat i relation til nærværende case, er specielt de interne og eksterne relationer aktuelle at analysere på, da disse har betydning for relationerne, der er på et håndboldhold. 2.5 Eksformation Bateson definerer information som en forskel, der gør en forskel (Hornstrup et al., 2005). Herved fokuseres der på metakommunikation eller budskabet om budskabet. Etablering af meningsfulde koblinger mellem personer og grupper er forudsætningen for at meningsfuld kommunikation kan forekomme. Det er således kun ved at kommunikere og informere på en måde, som modtageren opfatter som konstruktiv, at vi kan samskabe forståelser og herved koordinere handlinger, jævnfør afsnit Autopoiesis. For at koble Maturanas begreb om autopoiesis og Batesons definition af Side 16

17 information som metakommunikation bruges begrebet eksformation. Eksformation skal forstås som al information, både det skrevne, det talte og kropssproget samtidig med, at det indbefatter den viden, de tanker og begrundelser, som ligger bag det sagte eller skrevne. Fra modtagerens perspektiv er dette således potentiel information og den eksformation, som bliver til reel information, er det, som modtageren vælger at forholde sig til. Herved synliggøres en distinktion mellem eksformation, som potentiel information og reel information som det, modtageren forholder sig til. (Hornstrup et al., 2005; Moltke & Molly, 2009) 2.6 Kontekst Enhver handling eller episode kan kun forstås og dermed tolkes ved at se på den kontekst, handlingen udspiller sig i. Kontekstbegrebet indgår derfor som et uundgåeligt redskab i analysen af nærværende case. Forudsætningen for at skabe koordinerede forståelser og sammenhænge i handlinger er, at konteksten for handlingen er klar for alle. Alle spillere og trænere vil have hver sin individuelle kontekst og i mødet mellem de individuelle kontekster skabes dermed en koordineret kontekst, hvis der sker en tydelig koordineret afklaring eller forhandling heraf. Ved at afklare konteksten kommunikeres der på metaplan, hvor betingelserne eller rammerne for den efterfølgende kommunikation forhandles. Konteksten anses i et systemisk perspektiv som værende dynamisk, hvor konteksten i en given situation eksempelvis i en timeout vil skifte løbende. Dette er i kontrast til den klassiske statiske kontekstopfattelse, hvor selve konteksten udgøres af de ydre rammer. (Hornstrup et al., 2005) 2.7 Momentum For at kunne identificere potentielt momentumbrydende timeouts, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i et teoretisk fundament omkring momentum. Ordet momentum er afledt af ordet moment og stammer fra de latinske ord momentum og movere, som betyder at bevæge, at handle, at bevæge sig. Larsen & Skov (2013) anvender en model til at beskrive momentum kaldet Momentum-modellen. Ud fra en sammenhæng om at momentum indtræffer i forbindelse med udvikling og præstation i et sportsspecifikt perspektiv, tager modellen udgangspunkt i fire områder: Taktik, teknik, fysik og psykologi. Disse områder vil altid være sammenhængende og vil påvirke hinanden, hvilket betyder at det taktiske oplæg f.eks. vil påvirke det psykiske aspekt hos den enkelte spiller og i forlængelse deraf holdets relationer og samarbejde. I sidste ende betyder dette Side 17

18 også, at momentum påvirkes i den ene eller anden retning. Momentumbegrebet er i denne kontekst et dynamisk begreb, der fungerer i en vekselvirkende sammenhæng med holdet og den individuelle spiller eller træner. Momentum er karakteriseret ved, at præstationen på banen ændrer sig løbende i kampen, og at spillernes præstationer er konstrueret på baggrund af tekniske, taktiske, fysiske og psykologiske faktorer. De tekniske og fysiske faktorer er grundlæggende for, at momentum kan være til stede, da disse er bygget op over mange år. Det er de taktiske og psykologiske færdigheder hos den enkelte spiller og holdet, der har en stærk påvirkning på momentum. Modellen, illustreret i figur 1, tjener et holistisk formål i praksisanvendelsen af momentum, idet modellen forsøger at implementere alle de underliggende faktorer, der gør sig gældende i momentum. (Larsen & Skov, 2013) Figur 1 illustrerer Larsen og Skovs (2013) 'Momentum-model'. Taktik, teknik og fysik fungerer som basisfaktorer for, at momentum kan eksisterer. Psykisk er den del op i en hold-baseret og en individualiseret model, der med de underliggende faktorer og begrebet momentum fungerer i en dynamisk og vekselvirkende sammenhæng. (Larsen & Skov, 2013) Den psykiske del af momentum er inddraget på baggrund af den eksisterende litteratur på området. Som forudsætning for at opnå den optimale forståelse for dette område benyttes primær litteratur. Til det formål inddrages Den Multidimensionelle Model af forskerne Taylor og Demick (Tayler & Demick, 1994). Modellen tager udgangspunkt i en momentumkæde, der begynder med en eller en række begivenheder, som fører til en ændring i tanker, følelser, fysiologi og adfærd. Denne ændring kan have en negativ eller positiv effekt på det efterfølgende momentum. Dette fører i sidste ende til ændring i resultatet umiddelbart efter. Et eksempel på den multidimensionelle model ses i figur 2. Først vil et event indtræffe, som fortolkes ud fra spillernes tidligere erfaringer, hvilket medfører ændringer i kognition, affekt (positive eller negative følelser) og fysiologiske (f.eks. træthed) faktorer. Herved påvirkes eksempelvis aktivitetsniveau eller tempo og som Side 18

19 konsekvens deraf, medfører denne adfærd en ændring i udfaldet af handlinger umiddelbart efter påvirkningen af momentumkædens faktorer. Der er således grundlag for, at momentum kan ændres. I undersøgelsen sættes modellen i forbindelse med ovenstående autopoiesisbegreb og individets individuelle forståelse af de begivenheder, der finder sted. Som nævnt tidligere indgår den individuelle psykiske del i en vekselvirkning mellem holdet, momentum og de taktiske, tekniske og fysiske faktorer. Den holdmæssige faktor inkluderer ligeledes en række af de i den ovenstående teoris begreber. Ifølge Larsen og Skov (2013) er holdet delt op i et basalt niveau, der inkluderer gruppekohæsion og ledelse samt et overordnet niveau, der indbefatter kommunikationen og holdets relationelle færdigheder. Det er her, at den systemiske tankegangs begreber om relation og kontekst har betydning for forståelsen af momentum i en håndboldkamp. Ved at inkorporere det holdmæssige perspektiv samt det taktiske, tekniske og fysiske grundlag for momentum omkring den multidimensionelle model, mener vi at kunne foretage en grundigere og mere aktuel analyse af Aalborg Håndbolds timeouts. Analysen vil den sammenhæng blive bundet op på en række håndgribelige events, som overordnet inddeles i: Holdets oplevelser og handlinger, modstanderholdets oplevelser og handlinger samt tredjepartshandlinger som tilskuere, dommere og held/uheld (Larsen & Skov, 2013). Figur 2 illustrerer 'Den multidimensionelle model' af Taylor og Demick (1994). En eller flere begivenheder fører til ændringer igennem momentumkæden, der igen fører en ændring i udfaldet af handling umiddelbart bagefter. (Tayler & Demick, 1994) Side 19

20 3 Metode Der er i nærværende undersøgelse taget et kvalitativt udgangspunkt, hvorfor forsøgsdesignet er karakteriseret af casen Aalborg Håndbold (AaH). Som casestudie er der taget udgangspunkt i få konkrete situationer. Hvor tidligere studier har fokuseret på en større sample size, er formålet med denne undersøgelse at kortlægge de dybereliggende aspekter af kommunikationen i en timeout, og for at kunne foretage en dækkende afklaring af problemstillingen er flere aspekter blevet udforsket. Empirien i dette projekt bestod af observationer fortaget under kampene mellem AaHs hjemmekampe mod Bjerringbro Silkeborg (BSV) og KIF Kolding København. Derudover bestod empirien af træner-/spillerkommunikation under tre timeouts i den danske herrehåndboldliga. Til sidst blev to semistrukturerede interviews og et semistruktureret gruppeinterview foretaget med henholdsvis cheftræner Nikolaj Jacobsen, assistenttræner Morten Bjerre og håndboldspillerne Mads Mensah Larsen og Morten Slundt. På baggrund af den teoretiske tilgang til nærværende undersøgelses problemfelt er det blevet tydeliggjort, at timeouts er et vigtigt redskab til løbende at kunne revurdere holdets taktiske situation. For at kunne undersøge de i teorien beskrevne kommunikative begreber er følgende inklusionskriterier blevet opsat for de anvendte timeouts med det formål at øge validiteten og reproducerbarheden af undersøgelsen: - Timeouten, der blev analyseret, skulle være fra det hold, der tog timeouten, - Timeouten skulle være taget på baggrund af et potentielt momentumbrydende tiltag, vurderet ud fra et teoretisk grundlag, - Timeouten skulle være sprogligt forståelig, - De to hold skulle være jævnbyrdige i niveau. Analysen af de forskellige timeouts er blevet til på baggrund af observationer og rekvirering af tvoptagelser, da disse favoriserede de bedste billede- og lydmæssige forhold. 3.1 Observationer Først blev slutspilskampen mellem AaH og BSV observeret. Dette blev gjort med henblik på at optimere den efterfølgende dataindsamling ved at imødekomme forforståelsen for teamet og dets Side 20

21 anvendelse af kommunikation, for dermed bedre at kunne håndtere strukturen af de efterfølgende interviews. Herefter blev endnu en slutspilskamp observeret, men på baggrund af de i caseanalysen opstillede kriterier for potentielt momentumbrydende timeouts, blev det på baggrund af observationer af kampen vurderet, at disse timeouts ikke var relevante for nærværende undersøgelses problemstilling, hvorfor der ikke vil blive foretaget yderligere analyse af kampen mellem AaH-KIF Kolding København. Omdrejningspunkterne for observationerne var: - Reaktioner o Nikolaj Jacobsen o Morten Bjerre o Spillerne - Forsvarspil (opdækning, kommunikation, modstanders scoringsfrekvens, gejst) - Opbygningsspil (opbyggelse, ro, angrebsåbninger, scorings frekvens) - Gennembrudsspil (kontra, scoringsfrekvens) - Publikum (gejst) 3.2 Interview Interview med assistenttræner Morten Bjerre blev foretaget før tv kampen mod Bjerringbro Silkeborg, mens interview med Nikolaj Jacobsen og Mads Mensah Larsen/Morten Slundt blev foretaget dagene efter kampen. Omdrejningspunktet i de tre interviews var parternes tanker bag brugen af timeout under kampene, teamets generelle spillespil, samt kommunikationen der foregår på holdet. Dette blev gjort for at validere empiriindsamlingen og for at opnå et holistisk perspektiv. Empiriindsamlingen styrker et holistisk helhedsbillede ved at forskellige aktører på holdet overordnet er blevet spurgt ind til de samme forhold. Dialogen blev efterfølgende transskriberet ud fra lydanalyse af interviews og er vedlagt som bilag. (Kvale, 2009) Side 21

22 4 Caseanalyse Der ligger meget forberedelse fra trænerens side og mange ressourcer i at kunne udføre og kontrollere momentum i løbet af en kamp. Det kræver med andre ord, at alle spillere er klar over, hvordan andre spillere hver især reagerer ved at have momentum (være i medgang) og ikke have momentum (være i modgang) i forhold til forskellige hold. (Larsen & Skov, 2013) Ovenstående citat illustrerer, hvordan momentum og kontrol af momentum er en multifacetteret del af en, som i nærværende case, håndboldkamp. Det er trænerens kendskab til holdet og til spillerne, der gennem træningsarbejdet kan udnytte holdet og spillernes styrker og svagheder til at sætte dem i relation til de vigtige elementer i forståelsen for momentum: Tanker, følelser fysiologi og adfærd hos de enkelte spillere (2.7 Momentum). (Larsen & Skov, 2013) Som følge deraf sættes disse i forbindelse med den grundlæggende taktik i håndboldkampen, hvor succes kan være et resultat af den koordinerede forståelse, der er spillerne imellem på baggrund af det træningsarbejde, der ligger forud for en kamp. Derudover påvirkes de omtalte elementer af spillernes fysiologiske og færdighedsmæssige niveau, hvilket må antages at være elitært grundet holdets niveau. For at kunne besvare caseundersøgelsens problemstilling er det nødvendigt først at identificere de faktorer, der gør sig gældende i undersøgelsen af de kommunikative mønstre. Derfor er designet af analysen firedelt. Analysedel 1 består af en identificering af events i kampen mellem AaH og BSV, der har ledt til, at cheftræner Nikolaj Jacobsen (NJ) kalder timeout. Dette gøres via videoanalyse og observationer fra kampen. Del 1 er delt op i en analyse af minutterne op til timeouten i hver af de tre timeouts, som kaldes fra AaH. Dette gøres for at kunne definere hvorvidt en timeout har været taget med det formål at være potentielt momentumbrydende eller ej. Efter definitionen af de tre timeouts foretages i analysedel 2 en analyse af de generelle forhold, hvilket relaterer sig til den generelle spillestil og tankerne bag timeouts. Dette ligger til grund for forståelsen af, hvorfor de pågældende timeouts kan være kaldet. For at opnå en forståelse heraf er empirien baseret på interviews af forskellige aktører i miljøet (3 Metode). Analysedel 3 består af en analyse af de konkrete forhold, som kampen har budt på. Dette indebærer, at interviews af de forskellige aktører bruges til at analysere, hvad de enkelte timeouts, blev brugt til, og hvad deres formål var. Ved Side 22

23 at bruge forskellige aktører opnås forhåbentligt et holistisk perspektiv på de mønstre og relationer, som viste sig i de tre timeouts. Analysedel 4 analyserer den efterfølgende periode efter timeout 2 og 3 med det formål at vurdere, om de reelt har medført et momentumbrud. På baggrund af de ovenstående analysedele er en dækkende analyse af de forskellige forhold omkring timeouten foretaget, hvorfor en diskussion af kommunikationen i timeoutsne, og hvorvidt kommunikationen har påvirket udfaldet af spillet efter timeoutsne, vil blive udført. 4.1 Analysedel 1: Identificering af potentielt momentumbrydende timeouts Medmindre der er tale om decideret klasseforskel mellem to hold må det forventes, at momentum i en kamp, hvor der scores så mange mål som i håndbold, skifter frem og tilbage. Denne antagelse bakkes op af Hingham, Harwood & Cale (2007), der kategoriserer målscoring som et vendepunkt i momentum. (Hingham, Harwood, & Cale, 2007) Af andre relevante vendepunkter refererer de blandt andet til: - Dommerkendelser - Udskiftninger - Pauser i spillet - Usportslig adfærd - Skader - Tilskueropbakning - Held/tilfældigheder - Taktiske ændringer - Gennembrud og gode individuelle præstationer (Inspireret af Hingham, Harwood & Cale, 2007) Disse er alle relateret til Larsen & Skov (2013), der beskriver potentielt momentumbrydende events som værende: - Holdets oplevelser og handlinger - Modstanderholdets oplevelser og handlinger - Tredjepartshandlinger som tilskuere, dommere og held/uheld Side 23

24 Det er altså disse events, der skal defineres ud fra ovenstående vendepunkter, og for at gøre dette er AaH-BSV kampen blevet videoanalyseret med udgangspunkt i de tre timeouts, som NJ kalder. Her er de første 8 minutter op til timeouten og 4-6 minutter efter timeouten blevet analyseret. For at danne et overblik over kampens forløb vises først en momentumkurve, der på skitseplan kan illustrere de mange vendepunkter i løbet af kampen. Kurven er baseret på videoanalysen fra de ovenstående intervaller omkring timeoutsne samt målscore i den resterende del af kampen. Figur 3: Momentumkurven illustrerer de tidspunkter i kampen, hvor vendepunkterne medfører en ændring af momentum i den ene eller anden retning. De tre steder markeret med 'TO' viser de tre timeouts kaldet af Nikolaj Jacobsen. De røde markeringer på tidslinjen er de perioder, hvor en dybdegående analyse er blevet udført. (Hingham et al., 2007) Som det kan ses på figur 3 illustrerer den indledende videoanalyse, at AaH de første cirka 20 minutter opbygger et stort momentum, hvilket målscoren på 9-2 underbygger. Da NJ kalder den første timeout har BSV reduceret til I den efterfølgende periode, afbrudt af halvleg uden effekt, scorer AaH kun 2 gange, mens BSV scorer 9 gange, hvorefter NJ kalder timeout 2. Herefter opbygges momentum for en periode op til halvvejs gennem 2. halvleg, indtil momentumkurven begynder at svinge frem og tilbage. Med cirka otte minutter tilbage ses det, at momentumkurven svinger til BSVs fordel, hvorfor NJ kalder den tredje timeout, der ikke ændrer i forløbet. Formålet med at identificere bevæggrundene bag timeoutsne er at skabe et overblik over hvilke events, der kan føre til et momentumbrud, og hvordan disse events, som en konsekvens heraf, fører til en kaldt timeout. Analysen vil på baggrund af de identificerede events herefter blive kategoriseret som værende potentielt momentumbrydende eller ikke potentielt momentumbrydende. For at identificere de events, der ligger bag disse vendepunkter, foretages en dybere analyse af tiden før og efter de tre timeouts nedenfor. Side 24

25 4.1.1 Timeout 1 I den multidimensionelle model (2.7 Momentum) begrebsliggøres momentum som et resultat af en række begivenheder, ej at forveksle med de events, der konkret ses i kampen. I minutterne op til at træneren kalder timeout ved stillingen 10-4 har AaH sluppet det dominerende spil en smule. Forsvarsmæssigt fungerer spillet stadig upåklageligt, her eksemplificeret ved træneren: [ ] Rent forsvarsmæssigt, riiigtig rigtig flot! (Cheftræner, timeout 1) Kommentatorerne til kampen har inden timeouten bemærket at AaH ikke længere er så præcise i deres afslutninger, hvorfor BSV for mulighed for at mindske forspringet gennem forbedret forsvarsspil. Konkret kan det ses ud fra observationer og videoanalyse af kampen, at gennembrudsspillet i første omgang ikke virker, hvorefter BSV-spillerne formår at bremse AaH-spillernes skudeffektivitet udefra, ligesom at opbygningsspillet ikke formår at skabe store chancer til stregen. Transskriberingen af timeout 1 afslører, at de vil spille [ ] med Johan som højre fløj. (Cheftræner, timeout 1) Han har endnu ikke været inde grundet en tidligere skade, hvorfor spillet skal lægges om rent taktisk. Det taktiske aspekt er vigtigt i forståelsen for, hvad der sker hos spillerne, der fører til de omtalte events. BSV er begyndt at bremse AaHs spil. I relation dertil ændres spillernes kognitive opfattelse af hvordan angrebsspillet udføres. Dette fører til et fald i de bærende spilleres præstation, hvorfor NJ vælger at ændre taktikken. Ændringerne føres således videre til spillerne, der nu ændrer deres kognitive opfattelse af, hvordan spillet skal spilles. En anden begivenhed, der fører til timeouten er desuden spillernes fysiologi. Spillerne er trætte, da truppen grundet skader er meget smal, hvorfor spillerne stort set har været på banen fra start til nu. Træneren vælger derfor med stor sandsynlighed at tage denne timeout nu, da han mener, at spillerne har brug for en pause, således at Johan kommer ind og giver lidt pause til nogle af de andre spillere: Det er fordi, jeg har valgt at skifte Johan på banen; for lige at minde spillerne om hvad det er, vi gør, når Johan han er der. Og så er det også et spørgsmål om, at vi har spillet med de samme seks spillere i de første 22 minutter; for lige at give dem et pusterum. (Cheftræner, interview 2, side 3) En anden mulig grund til at træneren vælger at sætte Johan ind på dette tidspunkt kan findes i, at AaH ikke længere udviste samme effektivitet i angrebsspillet, som i begyndelsen af kampen. Dette kan tænkes at være forbundet til det faktum, at det mere eller mindre er de samme seks spillere, Side 25

26 der har spillet de første 22 minutter, hvorfor de muligvis er blevet trætte og derfor er mindre fokuserede. Yderligere underbygges baggrunden for, at denne timeout tages ved trænerens kropssprog både før og under timeouten. På trods af, at træneren har en ret udfarende karakter, når spillet er i gang, så forholder han sig forholdsvist roligt i minutterne op til. Derudover er han i timeouten rolig: Jeg synes egentlig, at jeg er rimelig rolig i min timeout. [ ] Hvis jeg stresser og er alt for stresset, så tager spillerne det også med på banen. (Cheftræner, interview 2, side 4) Han er fokuseret, taler koncentreret og effektivt og han venter nogle sekunder med at begynde timeouten, således at spillerne kan nå at få lidt at drikke og tørre sveden væk fra panden. Dette hæfter en af spillerne sig også ved efter kampen: Den timeout tager jeg lidt som et pusterum. Vi har lige haft et kvarter-tyve minutter, hvor vi har løbet rigtig godt; der var det rart nok lige at få et minuts pause. (Spiller 1, interview 3, side 5) Dette bestyrker, at timeouten ikke bliver taget grundet momentumbrud i de forudgående vendepunkter. For at opsummere blev timeout 1 kaldt efter følgende events: - Fysiologien hos spillerne: De var trætte og trængte til en pause. - Taktisk ændring som følge af ny opstilling i angrebet Timeout 2 AaH gik til pause efter en periode, hvor det umiddelbart ikke ser ud til, at de havde momentum. Efter timeouten, taget i 1. halvleg, er forspringet faldet fra seks til tre mål. Dette ser ud til at fortsætte i begyndelsen af 2. halvleg. I minutterne op til, at NJ kalder den anden timeout, er der en række vendepunkter, der modarbejder AaH. Spillet ind til stregen, der har fungeret i første halvleg, begynder at mislykkes, det samme gør sig gældende for gennembrudsspillet, og i den modsatte ende formår BSV at frustrere AaH-spillerne med deres angrebsspil, og BSV fører 12-13, da NJ kalder timeout 2. Jævnfør den multidimensionelle model fører disse handlinger på banen til en forandring i spillernes fysiologiske fremtoning og spilhumør. Det ses undervejs, at spillerne kommunikerer mindre, de mindsker deres løb for hinanden og virker frustrerede. Dette underbygges af NJ s kommentarer: Jeg lægger mærke til spillernes kropssprog på banen. Jeg kan se, at vi falder i tempo, og skuldrene bliver sænket, og når man ikke går 100 % på de ting, jamen så er det fordi Side 26

27 at man har mistet lidt troen på det, der skal ske. (Cheftræner, interview 2, side 5) og igen til spørgsmålet om, hvorfor denne timeout kaldes Fordi vi får en jammerlig start på 2. halvleg og taber 4-0. [ ] Vi lignede allerede nogle, der troede, at vi havde tabt kampen [ ] (Cheftræner, interview 2 side 5) Det er således tydeligt, at ændringen i spillernes bevidsthed har ført til et fald i deres præstation; specielt som hold. Ved hjælp af observationerne kan det ses, at AaH i hele 2. halvleg indtil denne timeout stort set kun skyder på mål udefra i stedet for at spille sig igennem til chancer. Det blev desuden observeret, at frustrationen over dommernes præstationer stiger i takt med at momentumkurven falder; både hos spillerne og hos NJ. NJ fortæller efter kampen, hvad nogle af tankerne var bag timeouten: [ ] her laver jeg om igen med Johan [ ] Jeg har altid forberedt nogle ting til kampene. Og hvis de ting ikke går, så er vi jo nødt til at lave om på nogle ting. Så der er ikke nogle spillere, der som sådan skal gå ind og tage over. Det er et kollektivt hold, det her. (Cheftræner, interview 2, side 4-5) Hans kommentarer omkring timeouten kan sammen med de observerede vendepunkter være med til at identificere de events, der eksisterer forud for timeout 2: - Spillernes fysiologiske fremtræden påvirkes gennem manglende løbelyst og kreativitet i spillet. Desuden er der en taktik, der skal overholdes, og da BSV formår at bremse AaH, blandt andet med en scoringsprocent på 80 % mod AaHs 0 % for anden halvleg indtil timeouten tages, ændres spillernes kognitive opfattelse af det gode spil. - Dommernes præstation begynder ligeledes at påvirke spillernes humør. - NJ forsøger at implementere en ændret taktik som modtræk til BSVs kontrol i forsvaret. Som følge af disse vendepunkter kan følgende events identificeres i relation til timeout 2: - Holdets oplevelser gennem en demotiverende adfærd hos spillerne grundet manglende evne til at bryde BSVs forsvar og skyde forbi deres målmand. Da det psykologiske aspekt i Side 27

28 form af individuelle kognitive adfærdsændringer betyder et fald i spillernes præstation, medfører dette en ændring af taktisk karakter fra NJs side for at få holdets oplevelser af kampen tilbage i en momentumpræsterende position. Det bliver således en taktisk og psykologisk event. - Både NJ og spillerne frustreres over dommernes præstation, der muligvis fremstår værre, da holdet oplever stor modstand. Derfor opstår en tredjeparts event i kraft af den opfattelse, aktørerne i AaH har af dommerne Timeout 3 Observationerne på momentumkurven i figur 3 viser, at AaH opnåede at genvinde et vist momentum efter timeout 2. I minutterne op til timeout 3 er der stor variation i det momentumbrydende spil, der skiftevis tilfalder AaH og BSV. De følges således ad indtil seks minutter før tredje timeout kaldes af NJ, hvilket understreges af følgende kommentar: [ ] jeg synes vi kommer bedre med og får kontakt igen. Jeg synes faktisk, at derfra, der spiller vi rigtig fint; også resten af kampen og ender med bare ikke at score på vores chancer. (Cheftræner, interview 2, side 5) Der er umiddelbart to større vendepunkter, der viser sig i løbet af denne periode: AaHs afslutninger er præget af uheld med flere skud på træværket, og dommerkendelsernes marginaler støtter ikke AaHs spil. Dette er med til at frustrere spillerne, samtidig med, at træthed efterhånden må tænkes at spille en kontinuerligt større rolle i ændringen i adfærd hos spillerne. Spillerne bliver mere frustrerede over mindre ting, og der er behov for, at de bærende spillere løfter hele holdet. Blandt andet Mads Mensah Larsen kommunikerer i et af de mange spilstop med NJ, hvilket er et udtryk for, at de forsøger at modvirke det fald i spillernes præstation, som trætheden og i forlængelse deraf den øgede frustration over dommerkendelser og usportslig adfærd fra flere spillere medfører. Ligesom i de andre timeouts forsøger NJ at påvirke udfaldet af kampen gennem taktiske modifikationer af spillet, i forsøget på at overraske BSVs spil: Vi skulle ændre forsvarsformationen. Så skulle vi lige have vendt, hvem skulle dækkes og hvor og hvad. Det var sådan en stor ændring, så det er vigtigt. [ ] og uddelegere. og Det var vel fordi, de var foran med to, og når vi ikke scorer så mange mål, er det vigtigt at få brudt noget rytme [hos BSV-spillerne]. (Spillere, interview 3, side 6) Side 28

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Spillerudviklingsprogram.

Spillerudviklingsprogram. Spillerudviklingsprogram. Introduktion - HIKs fodboldmiljø rammer og målsætninger. I Hellerup Idrætsklub findes der en lang tradition for at børn, unge og voksne mødes og finder glæden ved at spille verdens

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Angrebsspil og contra U-12

Angrebsspil og contra U-12 Angrebsspil og contra 11 DHF s budskaber om børnetræning Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg - undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men alle

Læs mere

TOTALHÅNDBOLD I FORENINGEN Fra lille purk til gammel skurk

TOTALHÅNDBOLD I FORENINGEN Fra lille purk til gammel skurk TOTALHÅNDBOLD I FORENINGEN Fra lille purk til gammel skurk Kære forening, kære trænere, ledere, hjælpere og spillere Dette hæfte har til formål at give et indblik i totalhåndbold. Hvordan spiller vi totalhåndbold

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl Workshop Decemberkonference 6. december 2012 1. del, kl. 10.00 11.30 Gør din forening fri af rutiner og vanetænkning! Processer og metoder til forandring i foreningslivet Anders E. Jacobsen, Center for

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten.

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten. Vejen frem I starten af 2012 blev Danmark kåret som verdens bedste håndboldnation. Kåringen skete på baggrund af de seneste års resultater, som vores landshold har præsteret på såvel ungdoms- som seniorsiden

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.

Læs mere

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Cheerleading 2014 DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND CHEERLEADING TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor cheerleading. Uddannelserne ligger i slutningen

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Hvad er egentlig den optimale relation mellem forældre og træner?

Hvad er egentlig den optimale relation mellem forældre og træner? Hvad er egentlig den optimale relation mellem forældre og træner? November 2015 Af Sidsel Iversen I denne måneds tema har vi fokus på relationen mellem forældre og trænere. Måske har du ikke tænkt så meget

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Silkeborg IF spillestil (8-mands)

Silkeborg IF spillestil (8-mands) Silkeborg IF spillestil (8-mands) Udarbejdet af Jacob Tind T + -træner Silkeborg IF Med det formål, at synliggøre vores spillestil og inspirere klubtrænerne i og omkring Silkeborg Seneste revidering: 2.

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne

Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

M a rtin Langagergaard

M a rtin Langagergaard Cand.scient. Idræt og psykologi Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi arbejder som mental træner, konsulent og rådgiver Løser pt. opgaver

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Silkeborg IF spillestil (7-mands)

Silkeborg IF spillestil (7-mands) Silkeborg IF spillestil (7-mands) Udarbejdet af Jacob Tind T + -træner Silkeborg IF Med det formål, at synliggøre vores spillestil og inspirere klubtrænerne i og omkring Silkeborg Seneste revidering: 17.

Læs mere

Sportspsykologiens professionsmodel - Bagom Team Danmarks sportspsykologiske ydelser

Sportspsykologiens professionsmodel - Bagom Team Danmarks sportspsykologiske ydelser Sportspsykologiens professionsmodel - Bagom Team Danmarks sportspsykologiske ydelser Det sportspsykologiske fagfelt i Danmark har været præget af en mangfoldighed af tilgange og har fungeret som en redskabsdisciplin.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Job / Person sammenligning

Job / Person sammenligning Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede

Læs mere

VELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ

VELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ VELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ Ph.d. og filosof, Emily Hartz Certificeret systemisk coach og konsulent, Frederik Fredslund-Andersen JERES ERFARINGER MED MUS Et kort møde med sidemanden om emnet:

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

PROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard!

PROCESKONFIRMERING! - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard! PROCESKONFIRMERING - hvordan du som leder kan facilitere løbende forbedring og fastholde en standard Proceskonfirmering er ikke et udbredt fænomen i danske virksomheder, hvilket kan skyldes, at det minder

Læs mere

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering.

Varighed 1/2-1 time afhængig af den specifikke opgave ekskl. forberedelse og afrapportering. Shadowing Designerne observerer real life situationer gennem et stykke tid for at få indsigt i brugeroplevelsen på biblioteket ( Discover ). Herunder forstå, hvordan brugerne reagerer i en given kontekst.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Blok og Rebound (Defensive Boards) Blokere og Afholde (Close out and Contain)

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Blok og Rebound (Defensive Boards) Blokere og Afholde (Close out and Contain) Nr.6464 Nr.6462 Blok og Rebound (Defensive Boards) angriberen, bøjet ben, hænderne oppe og bruge bagdel og skuldre til at blokere angriberen. Blokere og Afholde (Close out and Contain) Forsvaret skal sørge

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

PULS Den vildeste sveder

PULS Den vildeste sveder PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Fremgang trods stort nederlag

Fremgang trods stort nederlag Fremgang trods stort nederlag Tilføjet af søndag 18. maj 2008 U12 drengene som jo i denne halvsæson har valgt at spille i U13, løb i dag ind i Bjæverskov hvor fysikken ved at spille mod en årgang ældre

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Silkeborg IF spillestil (8-mands)

Silkeborg IF spillestil (8-mands) Silkeborg IF spillestil (8-mands) Udarbejdet af Jacob Tind T + -træner Silkeborg IF Med det formål, at synliggøre vores spillestil og inspirere klubtrænerne i og omkring Silkeborg Seneste revidering: 21.

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle

Læs mere