2. juni 2014 Gruppe 831: Andreas Lorentzen, Brian Duborg Ebbesen, Dennis Kristian Larsen og Jakob Rasmussen Vejleder: Anders Halling

Transkript

1 2. juni 2014 Gruppe 831: Andreas Lorentzen, Brian Duborg Ebbesen, Dennis Kristian Larsen og Jakob Rasmussen Vejleder: Anders Halling

2 Side 2

3 Titel: Kommunikative mønstre i Aalborg Håndbolds timeouts Tema: Projektledelse, læring og coaching Projektperiode: Projektgruppe: 831 Deltagere: Andreas Lorentzen Brian Duborg Ebbesen Dennis Kristian Larsen Jakob Rasmussen Vejleder: Anders Halling Oplagstal: 4 + elektronisk aflevering Sideantal: 97 inkl. bilag Bilagsantal og -art: 3, vedlagt som punkt 10 Afsluttet den: Synopsis: Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. Artiklen er skrevet med udgangspunkt i Aalborg Håndbolds timeouts på baggrund af en teoretisk anvendelse af den systemiske tankegang. Timeoutbegrebet bruges i en sportslig kontekst om en kort periode, hvor træneren efter specifikke regler får lov til at stoppe spillet og samle spillerne, hvorved nye direktiver kan udstikkes (Denstoredanske.dk, 2014). Timeouts kan således være et vigtigt redskab til potentielt at imødekomme momentumskift i spillet under selve kampen. Ud fra en systemisk forståelsesramme i den systemiske tankegang og med teoretisk afsæt i momentum, er det konkret blevet undersøgt, hvorvidt Aalborg Håndbold har opnået en koordineret forståelse af kommunikationen i en momentumbrydende timeout. Dette er blevet undersøgt ved indsamling af empiri, bestående af interviews af henholdsvis træner, assistenttræner og to spilstyrende spillere. Yderligere er to kampe observeret med fokus på de potentielt momentumbrydende timeouts. Analysen tager udgangspunkt i en systemisk tankegang, hvor relationer, mønstre og kontekst er essentielle begreber i forståelsen af den kommunikation, der foregår under en timeout. Det kan diskuteres, om en koordineret forståelse alene har betydning for at skabe momentumbrydende timeouts, og hvorvidt det overhovedet i en holdmæssig sammenhæng er muligt at opnå en koordineret forståelse i en så kort periode, som de 60 sekunder i en timeout udgør. Det konkluderes, at det på baggrund af en koordineret forståelse af konteksten og rammerne omkring timeouts er muligt at opnå koordinerede forståelser af de kommunikative budskaber i timeouten, som efterfølgende kan føre til koordinerede handlinger. Ydermere er timeouten et komplekst fænomen, og andre faktorer end kommunikationen kan således tænkes at påvirke momentum. Studiet indikerer dog, at få, klare budskaber i timeouten er at foretrække i bestræbelserne på at opnå efterfølgende momentumbrud. Side 3

4 Side 4

5 Abstract This study is written on the basis of a systemic perspective regarding three timeouts called by the head coach from Aalborg Håndbold in the match between Aalborg Håndbold and Bjerringbro-Silkeborg in the playoff. The concept of a timeout is used in a sporting context about a short period of time, in which the coach in regard to specific rules, is allowed to stop the game and gather the players to give out new directives (Denstoredanske.dk, 2014), thus making the timeout an important tool to accommodate momentum shifts in and during the game. The idea of momentum is conceptualized in two models: Momentummodellen (Larsen & Skov, 2013) and The Multidimensional Model (Tayler & Demick, 1994), both describing an individual and a holistic approach, with Momentummodellen adding a team-perspective. From a starting point in the systemic way of thinking it has been investigated, through observations of two playoff games, analysis of video recordings of the relevant game and semi-structured interviews with the head coach, assistant coach and two players, whether the coaches and players have achieved a coordinated understanding of the communication in potentially momentum shifting timeouts. Timeout 2 and 3 is categorized as a potential momentum-shifting timeout but it was found that only timeout 2 lead to a momentum shift. Conclusively, it was found that through an understanding of the preferences of the timeout, it is possible to attain to a coordinated understanding of the communicative messages given by the head coach possibly leading to coordinated actions in the subsequent game. Furthermore, the timeout is very complex and it is not certain whether aspects other than the communication are responsible for creating momentum shifts. However, the study indicates that few and clear messages are preferred when striving for a potentially momentum shifting timeout. Keywords: Coordination understanding, momentum, systemic, communication, Handball, timeout Side 5

6 Forord Dette projekt er blevet udarbejdet af gruppe 831: Andreas Lorentzen, Brian Duborg Ebbesen, Dennis Kristian Larsen og Jakob Rasmussen på 2. semester kandidat, Sports Science, Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet, Aalborg Universitet. Projektet er udarbejdet i perioden fra d til d i samarbejde med ekstern lektor Anders Halling, fra Syddansk Universitet. Det overordnede tema for semesteret var projektledelse, læring og coaching, og undersøgelsen er funderet i et interessefelt om manglende viden omkring den kommunikation, der foregår i en timeout. Der efterlyses yderligere forskning på dette område baseret på de kommunikative mønstre i en timeout, hvorfor projektgruppens fokus i nærværende undersøgelse omhandler kommunikationens betydning for det efterfølgende spil. I forbindelse med udfærdigelsen af rapporten vil projektgruppen gerne takke Anders Halling for godt samarbejde og god vejledning. Herudover takkes Nikolaj Jacobsen, Morten Bjerre, Mads Mensah Larsen og Morten Slundt, alle fra Aalborg Håndbold, for deres medvirken til undersøgelsens interviews. Til sidst skal der lyde en tak til Aalborg Håndbold for billetter til slutspilskampene Aalborg Håndbold Bjerringbro Silkeborg og Aalborg Håndbold KIF Kolding København. I analysen vil der forekomme navne på de aktører, der er blevet interviewet. Ydermere vil navne på holdet nævnt af aktørerne blive nævnt i forbindelse med analysen og diskussionen. Disse bruges med godkendelse fra aktørerne selv. Side 6

7 ABSTRACT... 5 FORORD INDLEDNING PROJEKTAFGRÆNSNING TEORI SYSTEMISK KOMMUNIKATION AUTOPOIESIS MULTIVERS RELATIONER EKSFORMATION KONTEKST MOMENTUM METODE OBSERVATIONER INTERVIEW CASEANALYSE ANALYSEDEL 1: IDENTIFICERING AF POTENTIELT MOMENTUMBRYDENDE TIMEOUTS TIMEOUT TIMEOUT TIMEOUT POTENTIELT MOMENTUMBRYDENDE TIMEOUTS ANALYSEDEL 2: TRÆNERTEAMETS TANKER BAG SPILLESTIL OG TIMEOUT GENEREL SPILLESTIL GENERELT OM TIMEOUTS ANALYSEDEL 3: KONTEKST OG KOMMUNIKATIONSANALYSE TIMEOUT TIMEOUT ANALYSEDEL 4: DE EFTERFØLGENDE MOMENTUMBRUD TIMEOUT TIMEOUT DISKUSSION METODEKRITIK KONKLUSION Side 7

8 7 PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG INTERVIEWSKEMA MORTEN BJERRE NIKOLAJ JACOBSEN MADS MENSAH LARSEN OG MORTEN SLUNDT TRANSSKRIBERING MORTEN BJERRE: NIKOLAJ JACOBSEN MADS MENSAH LARSEN OG MORTEN SLUNDT VIDEOANALYSE TIMEOUT 1 VTS_01_2 (9:14) TIMEOUT 2 VTS_01_4 (11:17) TIMEOUT 3 VTS_01_5 (07:36) Side 8

9 1 Indledning I håndbold har timeouts været en del af spillet siden Konceptet kom fra basketballdomænet, hvor det blev indført grundet kommercielle, publikums- og tv interesser. (Andersen, 2008). Timeoutbegrebet bruges i dag i en sportslig kontekst om en kort periode, hvor træneren efter specifikke regler får lov til at stoppe spillet og samle spillerne, hvorved nye direktiver kan udstikkes (Denstoredanske.dk, 2014). Timeouts kan ud fra ovennævnte argumenteres for at være et vigtigt redskab til ændringer under selve spillet og det faktum, at de implementeres på et ensartet grundlag af trænere uanset forskelle i sport, individuelle præferencer og holdsammensætning tydeliggør, at trænerne tror på, at de gennem timeouts kan optimere holdets præstation (Permutt, 2011). Timeouts er herved et potentielt præstationsoptimerende "værktøj", som trænere kan anvende (Permutt, 2011). Årsagerne til at kalde timeout kan være mange og forskelligartede og kan eksempelvis skyldes, at spillerne skal have en pause, at taktikken skal ændres eller at modstandernes positive præstation, og som konsekvens af dette deres psykologiske overtag, skal brydes (Gómez, Jiménez, Navarro, Lago-Penas, & Sampaio, 2011). I relation til dette opdeler et studie af Wang et al. (2010), der har timeout i bordtennis som genstandsfelt, årsagerne til at kalde timeout i fire overordnet kategorier; forsvar, angreb, strategi og psykologi (Wang, Chen, Lee, & Hsu, 2010). Disse gør sig ikke kun gældende i bordtennis, men er overførbare til andre sportsgrene, som eksempelvis håndbold. I håndbold tydeliggøres betydningen af timeouts endvidere af den reglementsændring, der fandt sted før sæsonen , hvor man gik fra to til tre timeouts pr. hold pr. kamp (DHF, 2012). Træneren har således mulighed for at ændre spillet, men kommunikationen i timeouten er et felt, der ikke er en uddybende viden om, og samtidig har Dansk Håndbold Forbund tilkendegivet, at timeouten ikke er en prioriteret del af træneruddannelsen (Krogh & Nielsen, Hrøchner, Peter, Niels, 2012) Timeouten vil derfor være genstandsfelt for dette projekt. I projektet fokuseres der på potentielt momentumbrydende timeouts. Momentum som begreb er svært at definere pga. dets brede forstand, og der findes kun sparsomt med litteratur om emnet i den danske litteratur. Dog er flere udenlandske artikler skrevet om emnet, hvor en af de mest fremherskende modeller, skrevet af de amerikanske forskere Taylor og Demick, er benævnt "Den multidimensionelle model" (Tayler & Demick, 1994). Denne model tager udgangspunkt i en mo- Side 9

10 mentum kæde, som starter med en eller en række begivenheder, der fører til ændringer i tanker, følelser, fysiologi og adfærd, som har en negativ eller positiv effekt på momentum. Begivenhederne har altså en indirekte eller direkte effekt på præstationsevnen - og denne har modsat rettede fortegn for modstander holdet. Dette fører i sidste ende til ændring i resultatet (Larsen & Skov, 2013). I et håndboldmæssigt og ikke mindst timeoutmæssigt perspektiv betyder dette dermed, at det bliver interessant for trænere, ledere og spillere at arbejde med spillernes kognition, følelser, fysiologi og adfærd under kampen (2.7 Momentum). I forlængelse af dette hører forandringer i spillernes oplevelse af momentum, og dermed præstation, som vil ske igennem kognitive og følelsesmæssige processer som optimisme, motivation, handlekompetence, koncentration, energi samt fysiske faktorer som forhøjet spændingsniveau (Crust & Nesti, 2006; Tayler & Demick, 1994; Vallerand, Colavecchio, & Pelletier, 1988). Larsen og Skov (2013) sætter samtidig momentum i forbindelse med sportsfærdigheder (tekniske, taktiske og fysiske), hvor disse dynamisk inkorporeres i en sammenhængende model (Momentummodellen), hvor den enkelte spiller, holdet og momentum gensidigt påvirker hinanden (Larsen & Skov, 2013). Dette understreger momentum som værende holistisk, da der er adskillige elementer, som indgår og dermed også spiller en rolle på præstationen. Elementerne skal fungere, før at holdet præsterer optimalt. Momentum er altså svært at opnå eller kontrollere for holdet, hvis den enkelte spiller ikke lever op til dette (Larsen & Skov, 2013). Præstationen bliver dermed, fra et sportsspecifikt synspunkt, betinget af relationen mellem de fire områder; teknik, taktik, fysik og psykologi. I den forstand bliver det ikke timeoutbegrebet, der er det essentielle. Det er derimod de bagvedliggende faktorer, der er vigtige, for at timeouts er effektive og har en indvirkning på det efterfølgende spilforløb. Af disse faktorer forekommer kommunikation særlig vigtigt, for at budskabet i de 60 sekunder korte timeouts, bliver koordineret. I en systemisk tankegang kaldes dette for en koordineret forståelse og hænger i høj grad sammen med begrebet autopoiesis. Autopoiesis stammer fra det græske ord autos, som betyder selv, og poesis, der betyder skabelse; altså at et autopoietisk system er selvskabende (Moltke & Molly, 2009). I denne betragtning tillægges, at ethvert system (dermed også en håndboldspiller) møder verden med en bagage og række forforståelser, hvorudfra verden opfattes og forstås forskelligt (Moltke & Molly, 2009). Det- Side 10

11 te kan betragtes som en mulig problemstilling til en koordineret forståelse af de 60 sekunders budskaber, der kan forekomme i en timeout. Med baggrund i de potentielt positive momentumbrydende timeouts som værktøj for trænere, ønskes der i dette projekt ud fra et systemisk perspektiv undersøgt, om der som træner, assistenttræner og spiller kan opnås en koordineret forståelse af kommunikative budskaber i en timeout. Desuden ønskes et indblik i de kommunikative mønstre, der indtræffer under momentumbrydende timeouts, træner, assistenttræner og spillere imellem. Dette gøres for at opnå et holistisk perspektiv på de mønstre og relationer, som kunne fremkomme. Til sidst ønskes diskuteret hvorvidt de kommunikative mønstre har eller kan påvirke udfaldet. 1.1 Projektafgrænsning Systemisk kommunikation i sig selv er et komplekst begreb (Moltke & Molly, 2009). Der vil i kapitel 2.1 Systemisk kommunikation blive redegjort for de kommunikative begreber, der anvendes i nærværende undersøgelse. Det er i den forbindelse nødvendigt at foretage en distinktion mellem det anvendte og det, der kunne anvendes. Kommunikation er til stede i alle situationer, hvor flere individer indgår i relation med hinanden. For at opnå en tilstrækkelig dybdegående analyse af problemstillingen, begrænses den kommunikative analyse til at omhandle timeout. Begrebet eksformation, Eksformation, bruges om kommunikationen, og der vil i denne forbindelse blive lagt vægt på det sagte og således ikke på kropssproget, der også er en del af eksformationsbegrebet. Momentummodellen af Larsen og Skov (2013) med brug af Hingham, Harwood & Cales (2007) vendepunkter og events (4.1 Analysedel 1: Identificering af potentielt momentumbrydende timeouts) anvendes i nærværende undersøgelse, mens Den multidimensionelle model af Taylor and Demick (1994) samtidig inddrages. Disse anvendes til at uddybe forståelsen af momentum i relation til problemstillingen. Herved fraskrives en del af den eksisterende litteratur omkring momentum. Såvel som at systemisk kommunikation er et komplekst begreb, således begrænser kommunikativ analyse som diskurs sig ikke til en snæver anvendelsesform. Der ønskes undersøgt de kommunikative mønstre i en timeout. Derfor vil det være favorabelt for undersøgelsens formål at dekonstrue- Side 11

12 re kommunikationen for at forstå dens relation til aktørerne. Til dette formål vil kommunikationsanalysemodel Coordinated management of meaning-model (CMM) blive anvendt, jævnfør 4.3 Analysedel 3: Kontekst og kommunikationsanalyse (Moltke & Molly, 2009). I anvendelsen af ovenstående begreber og modeller fungerer de forskellige timeouts som genstandsmodel. For at opnå tilstrækkelig relevans for undersøgelsens formål er en timeout relevant, hvis den har kunnet påvirke momentum i positiv retning som følge af det, der er foregået i timeouten. En timeout kan have mange formål og kan blive kaldt på mange forskellige grundlag; inklusive ikke-momentumbrydende tiltag. (Gómez et al., 2011)De timeouts, der har størst interesse og vil blive tillagt størst opmærksomhed, er således timeouts, der har potentialet til at være momentumbrydende. Vi afgrænser os således fra at medtage timeouts, som ikke identificeres som potentielt momentumbrydende. Side 12

13 2 Teori I dette kapitel vil de grundlæggende antagelser og begreber omkring den anvendte systemiske tankegang blive grundlagt. Flere af de teoretiske begreber er medtaget for at opnå en forståelse for, hvordan den systemiske tankegang fungerer, når den lægges ned over nærværende cases problemstilling. Disse begreber ligger således implicit i beskrivelsen af den systemiske kommunikation, da de ikke vil blive anvendt som teoretiske værktøjer i selve caseanalysen. Efter at have skabt en forståelse for den systemiske kommunikation i relation til problemstillingen, vil momentum blive præsenteret. For at kunne redegøre fyldestgørende for casens problemstilling, skal momentumbegrebet aktualiseres i en model den multidimensionelle model, der kan fungere i en analyse af en udslagsmåling i de pågældende timeouts. 2.1 Systemisk kommunikation Der vil i dette afsnit blive fokuseret på det omfattende teorikompleks, som den systemiske tradition udgør. Afsnittet om systemisk kommunikation vil indeholde en beskrivelse af det generelle teorigrundlag, der ikke indgår direkte i analysemodellen, men som er essentielle i forståelsen for, hvordan det teoretiske aspekt af systemisk kommunikation har betydning for de efterfølgende begreber. (Hornstrup, Loehr-petersen, Johansen, Vinther, & Gjengedal, 2005; Moltke & Molly, 2009) I anvendelsen af systemisk kommunikation er det nødvendigt først at definere begrebet system. Den chilenske biolog Humberto Maturana definerer et system som en enhed, der adskiller sig fra omgivelserne (Maturana & Varela, 1987). For at tydeliggøre dette kan der skelnes mellem et systems organisation og struktur. Organisationen i et system udgør de enheder og relationer, der nødvendigvis må være til stede. Et systems struktur er de fysiske elementer og relationerne mellem dem, der virkeliggør selve organisationen. Ud fra den systemiske tankegang vil det være observatørerne, der observerer et system, og derved opfatter systemet som et system. (Bateson, 1972; Bateson, 1979; Moltke & Molly, 2009) Eksistensen af en observatør er helt grundlæggende i systemisk tankegang, hvilket betyder at når observatøren ser noget, ses det ud fra observatørens perspektiv. Maturana beskriver, at: Alt hvad der siges, siges af nogen. (Maturana & Varela, 1987) Altså kan det også omformes til, at det, der ses, afhænger af individet, der ser. Et system er således kun et system, når det træder frem som sådan for et individ, hvilket betyder, at alle sy- Side 13

14 stemer er observatørafhængige. Det at se objektivt på et objekt kaldes i denne sammenhæng 1.- ordens-kybernetik. I forlængelse heraf eksisterer begrebet 2.-ordens-kybernetik, som er den måde en systemisk tilgang ser på et system på, altså hvor observatøren ikke kan adskilles fra det system, som individet observerer. En observatør vil derfor altid påvirke og ændre det observerede system. (Moltke & Molly, 2009) 2.2 Autopoiesis Da observatøren ud fra den systemiske tankegang altid vil påvirke det observerede system og påvirke systemet forskelligt fra andre individer, vil det det være oplagt at begrebsliggøre den individuelle forskel gennem autopoiesis. Maturana refererer til, at den menneskelige erkendelsesproces altid sker i et cirkulært verdenssyn (Moltke & Molly, 2009). På det mentale plan kan det forklares ved, at individet altid kommunikerer og forstår omgivelserne via indre billeder, individet selv har skabt af den verden, det er en del af. Maturana beskriver det som, at individet via egne meningsstrukturer, kommunikativt kobler sig til den ydre verden (Hornstrup et al., 2005). Det bliver i den sammenhæng en grundlæggende eksistensbetingelse for alle levende systemer selv at skabe en kommunikativ kobling mellem egne meningsstrukturer og den ydre verden. Et eksempel kunne være tre håndboldspillere i en kamp, der observerer på den igangværende kamp. En målmand, en forsvarsspiller og en angrebsspiller. Hvis holdet, i et tænkt eksempel, er i en dårlig periode ser målmanden problemet som, at forsvaret ikke dækker ordentligt op, forsvaret mener, at problemet er, at målmanden ikke redder skuddene, mens angrebsspilleren vil anskue problemet, som at angrebsspillet ikke fungerer. Hvert individ ser kampen forskelligt ud fra de meningsstrukturer, de hver især har indkodet. Jævnfør den i indledningen opstillede problemstilling kunne dette have implikationer for hvordan budskaberne i kommunikationen bliver modtaget fra trænere eller spillere i en timeout. I samspil med den ydre verden sker der en konstant forstyrrelse og udvikling af den autopoietiske identitet. Hvorvidt individet kan koble sig til forstyrrelsen eller ej, afhænger af, om forstyrrelsen opfattes for velkendt eller for stor. Er forstyrrelsen for velkendt, reageres der ikke, og tilsvarende hvis forstyrrelsen er for stor, kan systemet lukke af. Forstyrrelsen skal derfor være tilpas, hvilket medfører at systemet åbner og forandrer sig. Dette kunne i et timeoutmæssigt perspektiv vise sig at have forskellige individuelle og holdmæssige problemstillinger i og med, at der ved en anderledes information fra en spiller eller træner, kunne forekomme en for stor forstyrrelse. Dette kunne være, at Nikolaj Jacobsen vælger at give ansvaret til en spiller i en timeout, Side 14

15 hvor den kommunikative struktur derved ændres markant. (Hornstrup et al., 2005; Moltke & Molly, 2009) 2.3 Multivers I forlængelse af en autopoietisk tilgang, hvor individet fortolker og oplever verdenen ud fra en forforståelse af eget verdensbillede, er det ikke muligt at bruge begrebet univers. Maturana udtrykker således, at hvis individet er af ovennævnte opfattelse, kan det gavne at se verden som et multivers. Der kan således ikke være tale om én fælles virkelighed, som alle kan erkende sig til. Det enkelte individ erkender verden ud fra en forståelse om at der ikke kun en udgave af verdenen, men mange. (Hornstrup et al., 2005) Konsekvensen af dette er, at det aldrig er muligt fuldt ud at forstå et andet individ. Vi kan have en følelse af at forstå en anden, men grundet erkendelsen om et multivers, er dette ligeledes aldrig helt muligt. Kun gennem dialog og nysgerrige spørgsmål, bliver det muligt at koordinere meninger med andres. Det betyder, at vi søger at forstå det, den anden forstår, og herigennem får muligheden for at finde ud af, hvor tæt vores egen mening og forståelse ligger på den andens. (Moltke & Molly, 2009) I forlængelse af erkendelsen om multivers benytter den systemiske tilgang begrebet cirkularitet. Heri fokuseres på den menneskelige erkendelsesproces om at identificere mønstre og sammenhænge fremfor kausale årsagsforbindelser (Moltke & Molly, 2009). På den måde distancerer den cirkulære opfattelse sig fra den lineære, og verden anskues holistisk frem for reduktionistisk. Gennem det cirkulære verdenssyn anerkendes verden som kompleks og forudsætter ikke, at samme handling altid medfører samme udfald. En vigtig pointe i den systemiske tilgang bliver således, at det i relationssammenhænge ikke er muligt at forudsige og kontrollere, hvordan andre mennesker reagerer på en given påvirkning. (Moltke & Molly, 2009) Erkendelsen om et multivers og cirkularitet bygger på den autopoietiske forståelse, hvor kommunikationen forstås forskelligt fra individ til individ, og det er derfor i denne optik ikke muligt at anvende en lineær forståelse og som følge deraf opnå en koordineret forståelse for timeoutens budskab. 2.4 Relationer Relationen er den mindste enhed. (Bateson, 1972) Således beskrev Gregory Bateson, at relationen går forud for alt andet, idet ethvert system først bliver til som noget særligt i relationen til et andet system. Det er altså i relationen med andre, at individet udvikler sig og agerer forskelligt i forskellige relationer. I det autopoietiske perspektiv betyder dette, at det er i relationerne, indivi- Side 15

16 dets bagage ændres igennem tilpassede forstyrrelser, jævnfør Autopoiesis. I den systemiske tankegang anses egenskaber herved ikke som noget iboende, men som noget, der konstrueres relationelt. Det er således først i det øjeblik, at en relation opfattes med en særlig egenskab, at denne kan siges at eksistere. Relationen vil altid være et resultat af det Bateson udtrykker som dobbeltbeskrivelse. Dobbeltbeskrivelse henviser til, at der altid er to sider af samme sag og dette opstår, når den samme situation beskrives ud fra flere perspektiver. Når flere beskrivelser af samme fænomen er til stede, opstår et mønster eller en regelmæssighed der er selve relationen. (Moltke & Molly, 2009) Relationer kan opdeles i tre kategorier: - Symmetrisk relation: Adfærd hos person A medfører lignede adfærd hos person B, som igen fører til samme adfærd hos person A etc. Oftest ikke hensigtsmæssigt, da en negativ handling f.eks. ikke stoppes. - Komplementær relation: To personers adfærd tilpasset og afhængig af hinanden, men stadig forskellig. Omsorg-afhængighed, dominans-underkastelse osv. - Interne og eksterne relationer: Hvis dette indgår i et team stiger kompleksiteten. Delelementet i et system vil altid være præget af de andre delelementer og samspillet med og mellem dem (intern relation). Ekstern relation er, når ét system påvirker et andet system. (Moltke & Molly, 2009) Sat i relation til nærværende case, er specielt de interne og eksterne relationer aktuelle at analysere på, da disse har betydning for relationerne, der er på et håndboldhold. 2.5 Eksformation Bateson definerer information som en forskel, der gør en forskel (Hornstrup et al., 2005). Herved fokuseres der på metakommunikation eller budskabet om budskabet. Etablering af meningsfulde koblinger mellem personer og grupper er forudsætningen for at meningsfuld kommunikation kan forekomme. Det er således kun ved at kommunikere og informere på en måde, som modtageren opfatter som konstruktiv, at vi kan samskabe forståelser og herved koordinere handlinger, jævnfør afsnit Autopoiesis. For at koble Maturanas begreb om autopoiesis og Batesons definition af Side 16

17 information som metakommunikation bruges begrebet eksformation. Eksformation skal forstås som al information, både det skrevne, det talte og kropssproget samtidig med, at det indbefatter den viden, de tanker og begrundelser, som ligger bag det sagte eller skrevne. Fra modtagerens perspektiv er dette således potentiel information og den eksformation, som bliver til reel information, er det, som modtageren vælger at forholde sig til. Herved synliggøres en distinktion mellem eksformation, som potentiel information og reel information som det, modtageren forholder sig til. (Hornstrup et al., 2005; Moltke & Molly, 2009) 2.6 Kontekst Enhver handling eller episode kan kun forstås og dermed tolkes ved at se på den kontekst, handlingen udspiller sig i. Kontekstbegrebet indgår derfor som et uundgåeligt redskab i analysen af nærværende case. Forudsætningen for at skabe koordinerede forståelser og sammenhænge i handlinger er, at konteksten for handlingen er klar for alle. Alle spillere og trænere vil have hver sin individuelle kontekst og i mødet mellem de individuelle kontekster skabes dermed en koordineret kontekst, hvis der sker en tydelig koordineret afklaring eller forhandling heraf. Ved at afklare konteksten kommunikeres der på metaplan, hvor betingelserne eller rammerne for den efterfølgende kommunikation forhandles. Konteksten anses i et systemisk perspektiv som værende dynamisk, hvor konteksten i en given situation eksempelvis i en timeout vil skifte løbende. Dette er i kontrast til den klassiske statiske kontekstopfattelse, hvor selve konteksten udgøres af de ydre rammer. (Hornstrup et al., 2005) 2.7 Momentum For at kunne identificere potentielt momentumbrydende timeouts, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i et teoretisk fundament omkring momentum. Ordet momentum er afledt af ordet moment og stammer fra de latinske ord momentum og movere, som betyder at bevæge, at handle, at bevæge sig. Larsen & Skov (2013) anvender en model til at beskrive momentum kaldet Momentum-modellen. Ud fra en sammenhæng om at momentum indtræffer i forbindelse med udvikling og præstation i et sportsspecifikt perspektiv, tager modellen udgangspunkt i fire områder: Taktik, teknik, fysik og psykologi. Disse områder vil altid være sammenhængende og vil påvirke hinanden, hvilket betyder at det taktiske oplæg f.eks. vil påvirke det psykiske aspekt hos den enkelte spiller og i forlængelse deraf holdets relationer og samarbejde. I sidste ende betyder dette Side 17

18 også, at momentum påvirkes i den ene eller anden retning. Momentumbegrebet er i denne kontekst et dynamisk begreb, der fungerer i en vekselvirkende sammenhæng med holdet og den individuelle spiller eller træner. Momentum er karakteriseret ved, at præstationen på banen ændrer sig løbende i kampen, og at spillernes præstationer er konstrueret på baggrund af tekniske, taktiske, fysiske og psykologiske faktorer. De tekniske og fysiske faktorer er grundlæggende for, at momentum kan være til stede, da disse er bygget op over mange år. Det er de taktiske og psykologiske færdigheder hos den enkelte spiller og holdet, der har en stærk påvirkning på momentum. Modellen, illustreret i figur 1, tjener et holistisk formål i praksisanvendelsen af momentum, idet modellen forsøger at implementere alle de underliggende faktorer, der gør sig gældende i momentum. (Larsen & Skov, 2013) Figur 1 illustrerer Larsen og Skovs (2013) 'Momentum-model'. Taktik, teknik og fysik fungerer som basisfaktorer for, at momentum kan eksisterer. Psykisk er den del op i en hold-baseret og en individualiseret model, der med de underliggende faktorer og begrebet momentum fungerer i en dynamisk og vekselvirkende sammenhæng. (Larsen & Skov, 2013) Den psykiske del af momentum er inddraget på baggrund af den eksisterende litteratur på området. Som forudsætning for at opnå den optimale forståelse for dette område benyttes primær litteratur. Til det formål inddrages Den Multidimensionelle Model af forskerne Taylor og Demick (Tayler & Demick, 1994). Modellen tager udgangspunkt i en momentumkæde, der begynder med en eller en række begivenheder, som fører til en ændring i tanker, følelser, fysiologi og adfærd. Denne ændring kan have en negativ eller positiv effekt på det efterfølgende momentum. Dette fører i sidste ende til ændring i resultatet umiddelbart efter. Et eksempel på den multidimensionelle model ses i figur 2. Først vil et event indtræffe, som fortolkes ud fra spillernes tidligere erfaringer, hvilket medfører ændringer i kognition, affekt (positive eller negative følelser) og fysiologiske (f.eks. træthed) faktorer. Herved påvirkes eksempelvis aktivitetsniveau eller tempo og som Side 18

19 konsekvens deraf, medfører denne adfærd en ændring i udfaldet af handlinger umiddelbart efter påvirkningen af momentumkædens faktorer. Der er således grundlag for, at momentum kan ændres. I undersøgelsen sættes modellen i forbindelse med ovenstående autopoiesisbegreb og individets individuelle forståelse af de begivenheder, der finder sted. Som nævnt tidligere indgår den individuelle psykiske del i en vekselvirkning mellem holdet, momentum og de taktiske, tekniske og fysiske faktorer. Den holdmæssige faktor inkluderer ligeledes en række af de i den ovenstående teoris begreber. Ifølge Larsen og Skov (2013) er holdet delt op i et basalt niveau, der inkluderer gruppekohæsion og ledelse samt et overordnet niveau, der indbefatter kommunikationen og holdets relationelle færdigheder. Det er her, at den systemiske tankegangs begreber om relation og kontekst har betydning for forståelsen af momentum i en håndboldkamp. Ved at inkorporere det holdmæssige perspektiv samt det taktiske, tekniske og fysiske grundlag for momentum omkring den multidimensionelle model, mener vi at kunne foretage en grundigere og mere aktuel analyse af Aalborg Håndbolds timeouts. Analysen vil den sammenhæng blive bundet op på en række håndgribelige events, som overordnet inddeles i: Holdets oplevelser og handlinger, modstanderholdets oplevelser og handlinger samt tredjepartshandlinger som tilskuere, dommere og held/uheld (Larsen & Skov, 2013). Figur 2 illustrerer 'Den multidimensionelle model' af Taylor og Demick (1994). En eller flere begivenheder fører til ændringer igennem momentumkæden, der igen fører en ændring i udfaldet af handling umiddelbart bagefter. (Tayler & Demick, 1994) Side 19

20 3 Metode Der er i nærværende undersøgelse taget et kvalitativt udgangspunkt, hvorfor forsøgsdesignet er karakteriseret af casen Aalborg Håndbold (AaH). Som casestudie er der taget udgangspunkt i få konkrete situationer. Hvor tidligere studier har fokuseret på en større sample size, er formålet med denne undersøgelse at kortlægge de dybereliggende aspekter af kommunikationen i en timeout, og for at kunne foretage en dækkende afklaring af problemstillingen er flere aspekter blevet udforsket. Empirien i dette projekt bestod af observationer fortaget under kampene mellem AaHs hjemmekampe mod Bjerringbro Silkeborg (BSV) og KIF Kolding København. Derudover bestod empirien af træner-/spillerkommunikation under tre timeouts i den danske herrehåndboldliga. Til sidst blev to semistrukturerede interviews og et semistruktureret gruppeinterview foretaget med henholdsvis cheftræner Nikolaj Jacobsen, assistenttræner Morten Bjerre og håndboldspillerne Mads Mensah Larsen og Morten Slundt. På baggrund af den teoretiske tilgang til nærværende undersøgelses problemfelt er det blevet tydeliggjort, at timeouts er et vigtigt redskab til løbende at kunne revurdere holdets taktiske situation. For at kunne undersøge de i teorien beskrevne kommunikative begreber er følgende inklusionskriterier blevet opsat for de anvendte timeouts med det formål at øge validiteten og reproducerbarheden af undersøgelsen: - Timeouten, der blev analyseret, skulle være fra det hold, der tog timeouten, - Timeouten skulle være taget på baggrund af et potentielt momentumbrydende tiltag, vurderet ud fra et teoretisk grundlag, - Timeouten skulle være sprogligt forståelig, - De to hold skulle være jævnbyrdige i niveau. Analysen af de forskellige timeouts er blevet til på baggrund af observationer og rekvirering af tvoptagelser, da disse favoriserede de bedste billede- og lydmæssige forhold. 3.1 Observationer Først blev slutspilskampen mellem AaH og BSV observeret. Dette blev gjort med henblik på at optimere den efterfølgende dataindsamling ved at imødekomme forforståelsen for teamet og dets Side 20

21 anvendelse af kommunikation, for dermed bedre at kunne håndtere strukturen af de efterfølgende interviews. Herefter blev endnu en slutspilskamp observeret, men på baggrund af de i caseanalysen opstillede kriterier for potentielt momentumbrydende timeouts, blev det på baggrund af observationer af kampen vurderet, at disse timeouts ikke var relevante for nærværende undersøgelses problemstilling, hvorfor der ikke vil blive foretaget yderligere analyse af kampen mellem AaH-KIF Kolding København. Omdrejningspunkterne for observationerne var: - Reaktioner o Nikolaj Jacobsen o Morten Bjerre o Spillerne - Forsvarspil (opdækning, kommunikation, modstanders scoringsfrekvens, gejst) - Opbygningsspil (opbyggelse, ro, angrebsåbninger, scorings frekvens) - Gennembrudsspil (kontra, scoringsfrekvens) - Publikum (gejst) 3.2 Interview Interview med assistenttræner Morten Bjerre blev foretaget før tv kampen mod Bjerringbro Silkeborg, mens interview med Nikolaj Jacobsen og Mads Mensah Larsen/Morten Slundt blev foretaget dagene efter kampen. Omdrejningspunktet i de tre interviews var parternes tanker bag brugen af timeout under kampene, teamets generelle spillespil, samt kommunikationen der foregår på holdet. Dette blev gjort for at validere empiriindsamlingen og for at opnå et holistisk perspektiv. Empiriindsamlingen styrker et holistisk helhedsbillede ved at forskellige aktører på holdet overordnet er blevet spurgt ind til de samme forhold. Dialogen blev efterfølgende transskriberet ud fra lydanalyse af interviews og er vedlagt som bilag. (Kvale, 2009) Side 21

22 4 Caseanalyse Der ligger meget forberedelse fra trænerens side og mange ressourcer i at kunne udføre og kontrollere momentum i løbet af en kamp. Det kræver med andre ord, at alle spillere er klar over, hvordan andre spillere hver især reagerer ved at have momentum (være i medgang) og ikke have momentum (være i modgang) i forhold til forskellige hold. (Larsen & Skov, 2013) Ovenstående citat illustrerer, hvordan momentum og kontrol af momentum er en multifacetteret del af en, som i nærværende case, håndboldkamp. Det er trænerens kendskab til holdet og til spillerne, der gennem træningsarbejdet kan udnytte holdet og spillernes styrker og svagheder til at sætte dem i relation til de vigtige elementer i forståelsen for momentum: Tanker, følelser fysiologi og adfærd hos de enkelte spillere (2.7 Momentum). (Larsen & Skov, 2013) Som følge deraf sættes disse i forbindelse med den grundlæggende taktik i håndboldkampen, hvor succes kan være et resultat af den koordinerede forståelse, der er spillerne imellem på baggrund af det træningsarbejde, der ligger forud for en kamp. Derudover påvirkes de omtalte elementer af spillernes fysiologiske og færdighedsmæssige niveau, hvilket må antages at være elitært grundet holdets niveau. For at kunne besvare caseundersøgelsens problemstilling er det nødvendigt først at identificere de faktorer, der gør sig gældende i undersøgelsen af de kommunikative mønstre. Derfor er designet af analysen firedelt. Analysedel 1 består af en identificering af events i kampen mellem AaH og BSV, der har ledt til, at cheftræner Nikolaj Jacobsen (NJ) kalder timeout. Dette gøres via videoanalyse og observationer fra kampen. Del 1 er delt op i en analyse af minutterne op til timeouten i hver af de tre timeouts, som kaldes fra AaH. Dette gøres for at kunne definere hvorvidt en timeout har været taget med det formål at være potentielt momentumbrydende eller ej. Efter definitionen af de tre timeouts foretages i analysedel 2 en analyse af de generelle forhold, hvilket relaterer sig til den generelle spillestil og tankerne bag timeouts. Dette ligger til grund for forståelsen af, hvorfor de pågældende timeouts kan være kaldet. For at opnå en forståelse heraf er empirien baseret på interviews af forskellige aktører i miljøet (3 Metode). Analysedel 3 består af en analyse af de konkrete forhold, som kampen har budt på. Dette indebærer, at interviews af de forskellige aktører bruges til at analysere, hvad de enkelte timeouts, blev brugt til, og hvad deres formål var. Ved Side 22

23 at bruge forskellige aktører opnås forhåbentligt et holistisk perspektiv på de mønstre og relationer, som viste sig i de tre timeouts. Analysedel 4 analyserer den efterfølgende periode efter timeout 2 og 3 med det formål at vurdere, om de reelt har medført et momentumbrud. På baggrund af de ovenstående analysedele er en dækkende analyse af de forskellige forhold omkring timeouten foretaget, hvorfor en diskussion af kommunikationen i timeoutsne, og hvorvidt kommunikationen har påvirket udfaldet af spillet efter timeoutsne, vil blive udført. 4.1 Analysedel 1: Identificering af potentielt momentumbrydende timeouts Medmindre der er tale om decideret klasseforskel mellem to hold må det forventes, at momentum i en kamp, hvor der scores så mange mål som i håndbold, skifter frem og tilbage. Denne antagelse bakkes op af Hingham, Harwood & Cale (2007), der kategoriserer målscoring som et vendepunkt i momentum. (Hingham, Harwood, & Cale, 2007) Af andre relevante vendepunkter refererer de blandt andet til: - Dommerkendelser - Udskiftninger - Pauser i spillet - Usportslig adfærd - Skader - Tilskueropbakning - Held/tilfældigheder - Taktiske ændringer - Gennembrud og gode individuelle præstationer (Inspireret af Hingham, Harwood & Cale, 2007) Disse er alle relateret til Larsen & Skov (2013), der beskriver potentielt momentumbrydende events som værende: - Holdets oplevelser og handlinger - Modstanderholdets oplevelser og handlinger - Tredjepartshandlinger som tilskuere, dommere og held/uheld Side 23

24 Det er altså disse events, der skal defineres ud fra ovenstående vendepunkter, og for at gøre dette er AaH-BSV kampen blevet videoanalyseret med udgangspunkt i de tre timeouts, som NJ kalder. Her er de første 8 minutter op til timeouten og 4-6 minutter efter timeouten blevet analyseret. For at danne et overblik over kampens forløb vises først en momentumkurve, der på skitseplan kan illustrere de mange vendepunkter i løbet af kampen. Kurven er baseret på videoanalysen fra de ovenstående intervaller omkring timeoutsne samt målscore i den resterende del af kampen. Figur 3: Momentumkurven illustrerer de tidspunkter i kampen, hvor vendepunkterne medfører en ændring af momentum i den ene eller anden retning. De tre steder markeret med 'TO' viser de tre timeouts kaldet af Nikolaj Jacobsen. De røde markeringer på tidslinjen er de perioder, hvor en dybdegående analyse er blevet udført. (Hingham et al., 2007) Som det kan ses på figur 3 illustrerer den indledende videoanalyse, at AaH de første cirka 20 minutter opbygger et stort momentum, hvilket målscoren på 9-2 underbygger. Da NJ kalder den første timeout har BSV reduceret til I den efterfølgende periode, afbrudt af halvleg uden effekt, scorer AaH kun 2 gange, mens BSV scorer 9 gange, hvorefter NJ kalder timeout 2. Herefter opbygges momentum for en periode op til halvvejs gennem 2. halvleg, indtil momentumkurven begynder at svinge frem og tilbage. Med cirka otte minutter tilbage ses det, at momentumkurven svinger til BSVs fordel, hvorfor NJ kalder den tredje timeout, der ikke ændrer i forløbet. Formålet med at identificere bevæggrundene bag timeoutsne er at skabe et overblik over hvilke events, der kan føre til et momentumbrud, og hvordan disse events, som en konsekvens heraf, fører til en kaldt timeout. Analysen vil på baggrund af de identificerede events herefter blive kategoriseret som værende potentielt momentumbrydende eller ikke potentielt momentumbrydende. For at identificere de events, der ligger bag disse vendepunkter, foretages en dybere analyse af tiden før og efter de tre timeouts nedenfor. Side 24

25 4.1.1 Timeout 1 I den multidimensionelle model (2.7 Momentum) begrebsliggøres momentum som et resultat af en række begivenheder, ej at forveksle med de events, der konkret ses i kampen. I minutterne op til at træneren kalder timeout ved stillingen 10-4 har AaH sluppet det dominerende spil en smule. Forsvarsmæssigt fungerer spillet stadig upåklageligt, her eksemplificeret ved træneren: [ ] Rent forsvarsmæssigt, riiigtig rigtig flot! (Cheftræner, timeout 1) Kommentatorerne til kampen har inden timeouten bemærket at AaH ikke længere er så præcise i deres afslutninger, hvorfor BSV for mulighed for at mindske forspringet gennem forbedret forsvarsspil. Konkret kan det ses ud fra observationer og videoanalyse af kampen, at gennembrudsspillet i første omgang ikke virker, hvorefter BSV-spillerne formår at bremse AaH-spillernes skudeffektivitet udefra, ligesom at opbygningsspillet ikke formår at skabe store chancer til stregen. Transskriberingen af timeout 1 afslører, at de vil spille [ ] med Johan som højre fløj. (Cheftræner, timeout 1) Han har endnu ikke været inde grundet en tidligere skade, hvorfor spillet skal lægges om rent taktisk. Det taktiske aspekt er vigtigt i forståelsen for, hvad der sker hos spillerne, der fører til de omtalte events. BSV er begyndt at bremse AaHs spil. I relation dertil ændres spillernes kognitive opfattelse af hvordan angrebsspillet udføres. Dette fører til et fald i de bærende spilleres præstation, hvorfor NJ vælger at ændre taktikken. Ændringerne føres således videre til spillerne, der nu ændrer deres kognitive opfattelse af, hvordan spillet skal spilles. En anden begivenhed, der fører til timeouten er desuden spillernes fysiologi. Spillerne er trætte, da truppen grundet skader er meget smal, hvorfor spillerne stort set har været på banen fra start til nu. Træneren vælger derfor med stor sandsynlighed at tage denne timeout nu, da han mener, at spillerne har brug for en pause, således at Johan kommer ind og giver lidt pause til nogle af de andre spillere: Det er fordi, jeg har valgt at skifte Johan på banen; for lige at minde spillerne om hvad det er, vi gør, når Johan han er der. Og så er det også et spørgsmål om, at vi har spillet med de samme seks spillere i de første 22 minutter; for lige at give dem et pusterum. (Cheftræner, interview 2, side 3) En anden mulig grund til at træneren vælger at sætte Johan ind på dette tidspunkt kan findes i, at AaH ikke længere udviste samme effektivitet i angrebsspillet, som i begyndelsen af kampen. Dette kan tænkes at være forbundet til det faktum, at det mere eller mindre er de samme seks spillere, Side 25

26 der har spillet de første 22 minutter, hvorfor de muligvis er blevet trætte og derfor er mindre fokuserede. Yderligere underbygges baggrunden for, at denne timeout tages ved trænerens kropssprog både før og under timeouten. På trods af, at træneren har en ret udfarende karakter, når spillet er i gang, så forholder han sig forholdsvist roligt i minutterne op til. Derudover er han i timeouten rolig: Jeg synes egentlig, at jeg er rimelig rolig i min timeout. [ ] Hvis jeg stresser og er alt for stresset, så tager spillerne det også med på banen. (Cheftræner, interview 2, side 4) Han er fokuseret, taler koncentreret og effektivt og han venter nogle sekunder med at begynde timeouten, således at spillerne kan nå at få lidt at drikke og tørre sveden væk fra panden. Dette hæfter en af spillerne sig også ved efter kampen: Den timeout tager jeg lidt som et pusterum. Vi har lige haft et kvarter-tyve minutter, hvor vi har løbet rigtig godt; der var det rart nok lige at få et minuts pause. (Spiller 1, interview 3, side 5) Dette bestyrker, at timeouten ikke bliver taget grundet momentumbrud i de forudgående vendepunkter. For at opsummere blev timeout 1 kaldt efter følgende events: - Fysiologien hos spillerne: De var trætte og trængte til en pause. - Taktisk ændring som følge af ny opstilling i angrebet Timeout 2 AaH gik til pause efter en periode, hvor det umiddelbart ikke ser ud til, at de havde momentum. Efter timeouten, taget i 1. halvleg, er forspringet faldet fra seks til tre mål. Dette ser ud til at fortsætte i begyndelsen af 2. halvleg. I minutterne op til, at NJ kalder den anden timeout, er der en række vendepunkter, der modarbejder AaH. Spillet ind til stregen, der har fungeret i første halvleg, begynder at mislykkes, det samme gør sig gældende for gennembrudsspillet, og i den modsatte ende formår BSV at frustrere AaH-spillerne med deres angrebsspil, og BSV fører 12-13, da NJ kalder timeout 2. Jævnfør den multidimensionelle model fører disse handlinger på banen til en forandring i spillernes fysiologiske fremtoning og spilhumør. Det ses undervejs, at spillerne kommunikerer mindre, de mindsker deres løb for hinanden og virker frustrerede. Dette underbygges af NJ s kommentarer: Jeg lægger mærke til spillernes kropssprog på banen. Jeg kan se, at vi falder i tempo, og skuldrene bliver sænket, og når man ikke går 100 % på de ting, jamen så er det fordi Side 26

27 at man har mistet lidt troen på det, der skal ske. (Cheftræner, interview 2, side 5) og igen til spørgsmålet om, hvorfor denne timeout kaldes Fordi vi får en jammerlig start på 2. halvleg og taber 4-0. [ ] Vi lignede allerede nogle, der troede, at vi havde tabt kampen [ ] (Cheftræner, interview 2 side 5) Det er således tydeligt, at ændringen i spillernes bevidsthed har ført til et fald i deres præstation; specielt som hold. Ved hjælp af observationerne kan det ses, at AaH i hele 2. halvleg indtil denne timeout stort set kun skyder på mål udefra i stedet for at spille sig igennem til chancer. Det blev desuden observeret, at frustrationen over dommernes præstationer stiger i takt med at momentumkurven falder; både hos spillerne og hos NJ. NJ fortæller efter kampen, hvad nogle af tankerne var bag timeouten: [ ] her laver jeg om igen med Johan [ ] Jeg har altid forberedt nogle ting til kampene. Og hvis de ting ikke går, så er vi jo nødt til at lave om på nogle ting. Så der er ikke nogle spillere, der som sådan skal gå ind og tage over. Det er et kollektivt hold, det her. (Cheftræner, interview 2, side 4-5) Hans kommentarer omkring timeouten kan sammen med de observerede vendepunkter være med til at identificere de events, der eksisterer forud for timeout 2: - Spillernes fysiologiske fremtræden påvirkes gennem manglende løbelyst og kreativitet i spillet. Desuden er der en taktik, der skal overholdes, og da BSV formår at bremse AaH, blandt andet med en scoringsprocent på 80 % mod AaHs 0 % for anden halvleg indtil timeouten tages, ændres spillernes kognitive opfattelse af det gode spil. - Dommernes præstation begynder ligeledes at påvirke spillernes humør. - NJ forsøger at implementere en ændret taktik som modtræk til BSVs kontrol i forsvaret. Som følge af disse vendepunkter kan følgende events identificeres i relation til timeout 2: - Holdets oplevelser gennem en demotiverende adfærd hos spillerne grundet manglende evne til at bryde BSVs forsvar og skyde forbi deres målmand. Da det psykologiske aspekt i Side 27

28 form af individuelle kognitive adfærdsændringer betyder et fald i spillernes præstation, medfører dette en ændring af taktisk karakter fra NJs side for at få holdets oplevelser af kampen tilbage i en momentumpræsterende position. Det bliver således en taktisk og psykologisk event. - Både NJ og spillerne frustreres over dommernes præstation, der muligvis fremstår værre, da holdet oplever stor modstand. Derfor opstår en tredjeparts event i kraft af den opfattelse, aktørerne i AaH har af dommerne Timeout 3 Observationerne på momentumkurven i figur 3 viser, at AaH opnåede at genvinde et vist momentum efter timeout 2. I minutterne op til timeout 3 er der stor variation i det momentumbrydende spil, der skiftevis tilfalder AaH og BSV. De følges således ad indtil seks minutter før tredje timeout kaldes af NJ, hvilket understreges af følgende kommentar: [ ] jeg synes vi kommer bedre med og får kontakt igen. Jeg synes faktisk, at derfra, der spiller vi rigtig fint; også resten af kampen og ender med bare ikke at score på vores chancer. (Cheftræner, interview 2, side 5) Der er umiddelbart to større vendepunkter, der viser sig i løbet af denne periode: AaHs afslutninger er præget af uheld med flere skud på træværket, og dommerkendelsernes marginaler støtter ikke AaHs spil. Dette er med til at frustrere spillerne, samtidig med, at træthed efterhånden må tænkes at spille en kontinuerligt større rolle i ændringen i adfærd hos spillerne. Spillerne bliver mere frustrerede over mindre ting, og der er behov for, at de bærende spillere løfter hele holdet. Blandt andet Mads Mensah Larsen kommunikerer i et af de mange spilstop med NJ, hvilket er et udtryk for, at de forsøger at modvirke det fald i spillernes præstation, som trætheden og i forlængelse deraf den øgede frustration over dommerkendelser og usportslig adfærd fra flere spillere medfører. Ligesom i de andre timeouts forsøger NJ at påvirke udfaldet af kampen gennem taktiske modifikationer af spillet, i forsøget på at overraske BSVs spil: Vi skulle ændre forsvarsformationen. Så skulle vi lige have vendt, hvem skulle dækkes og hvor og hvad. Det var sådan en stor ændring, så det er vigtigt. [ ] og uddelegere. og Det var vel fordi, de var foran med to, og når vi ikke scorer så mange mål, er det vigtigt at få brudt noget rytme [hos BSV-spillerne]. (Spillere, interview 3, side 6) Side 28