VEJLEDNING TIL BESTEMMELSE AF BLADMOSSER. af Irina Goldberg
|
|
- Sara Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJLEDNING TIL BESTEMMELSE AF BLADMOSSER af Irina Goldberg København 2005
2 Indhold 2 Makroskopiske karakterer (ses i luppen) Arten er akrokarp / pleurokarp Antallet af bladrækker på stænglen Blade (deres stilling, form, ribbe m.m.) Parafyllier Pseudoparafyllier Rhizoider Særegen vegetativ formering Kønsorganer Perichætialblade Sporehuse Hætte Mikroskopiske karakterer Bladceller (inkl. bladvingeceller, randsøm og tænder) Tværsnit af bladet Tværsnit af stænglen Sporehuse (epifragma, peristom, annulus, exothecialceller, spalteåbninger) Sporer Appendix 1 22 Appendix 2 23
3 3 VIGTIGT: Denne vejledning er skrevet til brug i laboratoriet, hvor man er nødt til at benytte både en stereolup og et mikroskop til mosbestemmelse. En hel del mosser kan bestemmes i felten med en god håndlup, men en sikker bestemmelse af mange arter eller artskomplekser kræver en grundig undersøgelse af makro- og mikroskopiske karakterer i laboratoriet. Bestemmer man mosser i felten, kan man i de fleste tilfælde bruge den første del af vejledningen, som beskriver de karakterer, man undersøger i stereoluppen. I STEREOLUPPEN kan man se: 1. Om arten er: Akrokarp (topfrugtet) Sporehus endestillet på stængel eller gren Pleurokarp (sidefrugtet) - Sporehus sidestillet på stængel eller gren Tortula subulata Homalia trichomanoides Hvis planten mangler sporehuse eller den er steril, er det afgørende, hvordan stænglen er forgrenet: Hos akrokarpe mosser er stænglen ugrenet eller gaffelgrenet, aldrig fjergrenet, opret eller opstigende. Hos pleurokarpe arter er den typisk fjergrenet, fremliggende eller krybende. 2. Antallet af bladrækker på stænglen: To (blade toradet stillede) Tre (blade treradet stillede) Mange (blade alsidigt stillede) Fissidens bryoides Fontinalis antipyretica Dicranella subulata
4 4 3. Blade: a. Tæt taglagte Oprette Squarrøse Stærkt squarrøse Ensidig krummede Bryum argenteum Meesia longiseta Meesia triquetra Paludella squarrosa Dicranum majus b. Bredt nedløbende Smalt nedløbende Plagiomnium medium Plagiomnium affine Ikke nedløbende Plagiomnium ellipticum
5 c. Bladets form: Linielancetformet Lancetformet Tungformet Elliptisk 5 Leptobryum pyriforme Racomitrium heterostichum Tortula muralis Plagiomnium elatum Ægformet Hjerteformet Omvendtægformet Calliergon cordifolium Eurhynchium angustirete Rhizomnium punctatum Kort tilspidset Langt tilspidset Brachythecium curtum But Brachythecium salebrosum Afrundet Eurhynchium pulchellum Calliergon cordifolium
6 6 Seglkrummet Med omskedende basis Drepanocladus sendtneri Dicranella subulata d. Ribbe: Enkelt: Ophørende før bladspidsen (kortere end bladets længde) Ophørende i Udløbende bladspidsen (af bladets længde) Brod Hårspids Rhizomnium punctatum Plagiomnium elatum Pottia bryoides Tortula ruralis Dobbelt Manglende Hylocomium splendens Neckera complanata
7 7 e. Ribbens bredde i forhold til bladbasis: Bred ribbe Smal ribbe 1/2 bladbasis 1/3 bladbasis 1/5-1/10 bladbasis Paraleucobryum longifolium Dicranella heteromalla Dicranum bonjeanii f. Bladrand (se også i mikroskopet, s. 16): Flad Tilbagebøjet Indbøjet Weissia microstoma Pottia davalliana Weissia controversa Hel Tandet Bryum argenteum Mnium stellare
8 g. Længdefolder 8 Homalothecium sericeum h. Tværbølger Neckera crispa 4. Parafyllier Små blad- eller hårlignende, undertiden meget grenede, grønne organer på grene og stængler: Hylocomium splendens Thuidium tamariscinum
9 5. Pseudoparafyllier Reducerede blade på stænglen ved forgreningssteder. 9 Hypnum cupressiforme 6. Rhizoider Enradede, rodlignende tråde, med skrå, ofte brune cellevægge: Macronemata Store, ofte rigt grenede rhizioder dannet fra initialceller i forbindelse med knopper. Micronemata Tynde rhizoider dannet fra initialceller, der er spredt over hele stænglens overflade. Ofte kortere end macronemata. Rhizomnium punctatum Plagiomnium elatum 7. Særegen vegetativ formering: a. Ved ynglelegemer der forekommer fra: Stængel Kun fra spidsen Fra hele stænglen Bladhjørner Tetraphis pellucida Dichodontium pellucidum Bryum flaccidum
10 10 Blade Overjordiske Rhizoider Underjordiske Plagiothecium latebricola Encalypta streptocarpa Bryum alpinum Rhizoidknold Mere eller mindre kugleformet, flercellet ynglelegeme dannet fra rhizoiderne. b. Ved afbrækkende dele af planten, f.eks.: Bladspidser Topskud Dicranum tauricum Orthodicranum flagellare c. Ved let afbrækkende protonemagrene: Schistostega pennata Protonema Grenede, grønne celletråde med vinkelrette tværvægge dannet ved sporens spiring, hos nogle plade- eller bladformet.
11 8. Kønsorganer (gametangier): Antheridium hanligt kønsorgan. 11 Arkegonium hunligt kønsorgan. De er som regel samlet i særlige gametangiestande og omgivet af et svøb. Deres placering på gametofyten bestemmer, om arten er monoik (enbo) eller dioik (tvebo): Dioik - Hanlige og hunlige kønsorganer på forskellige planter. Monoik - Hanlige og hunlige kønsorganer på samme plante. Autoik Hanlige og hunlige kønsorganer på same plante, men ikke på samme gren. Heteroik På samme plante tvekønnede og hanlige gametangiestande, eller tvekønnede og hunlige og hanlige gametangiestande. Paroik Hanlige kønsorganer nedenfor hunlige kønsorganer på samme skud. Synoik Hanlige og hunlige kønsorganer i samme svøb. Polyoik Samme art optræder monoik og dioik. 9. Perichætialblade Blade, der danner et svøb omkring de hunlige kønsorganer (eller sporehuse): Omskedende Ikke omskedende (ligner stængelbladene) Barbula convoluta Barbula unguiculata 10. Sporehus: a. Opret Nikkende Hængende Distichium capillaceum Dicranella heteromalla Pohlia nutans
12 b. Kleistokarp Sporehus uden låg. 12 Stegokarp Sporehus åbnes med låg. Pottia bryoides Pottia intermedia c. Cylindrisk Ellipsoidisk Ægformet Ceratodon purpureus Orthotrichum speciosum Schistidium apocarpum Pæreformet Kugleformet Dorsiventral Leptobryum pyriforme Archidium alternifolium Buxbaumia aphylla d. Ret Krum Ulota crispula Paludella squarrosa
13 e. 13 Stribet Furet Glat Encalypta rhaptocarpa Dicranella heteromalla Encalypta vulgaris f. Apofyse (Hypofyse) Symmetrisk opsvumling af sporehusets hals. Struma Ensidig udvidelse ved sporehusets basis. Polytrichum juniperinum Splachnum ampullaceum Cynodontium strumiferum g. Stylostegi Låg løftes ved modningnen af den forlængede kolumella - central søjle i sporehuset. Pottia heimii 11. Hætte: Klokkeformet Symmetrisk Lappet Asymmetrisk / ensidig Encalypta vulgaris Orthotrichum speciosum Physcomitrium pyriforme Barbula unguiculata
14 I MIKROSKOPET undersøger man: 1. Bladceller: a. Parenkymatiske Celler med tværstillet endevæg. 14 Prosenkymatiske Tilspidsede celler uden tværstillet endevæg. Grimmia pulvinata Fontinalis antipyretica b. Papilløse Mamilløse Glatte Thuidium tamariscinum Dichodontium pellucidum Plagiomnium elatum Papil Lille, fremspringende fortykkelse på cellevæggen (se også i mikroskopet, s. 17). Mamil Lille udbulning af cellen (se også i mikroskopet, s. 17). c. Bladvingeceller Celler i de basale hjørner af bladet, ofte anderledes udformet end bladets øvrige celler. Hypnum lindbergii Hypnum cupressiforme
15 d. Randsøm Celler i bladranden tydeligt forskellige fra de øvrige laminaceller. 15 Rhizomnium punctatum e. Tænder. Tandet bladrand Uden randsøm Med randsøm Dobbelttandet bladrand - med to rækker tænder. Dicranum scoparium Plagiomnium elatum Mnium hornum 2. Tværsnit af bladet: a. Bredt U-formet U-formet V-formet Grimmia laevigata Grimmia ovalis Grimmia pulvinata
16 b. Bladrand: 16 Flad Tilbagebøjet Indbøjet Weissia microstoma Pottia davalliana Weissia controversa c. Ribbens struktur / opbygning: Dicranum majus Føreceller Store celler i ribben. Stereidbånd Bånd dannet af smalle, tykvæggede celler i ribbe (eller stængel). d. To- og flerelagede dele af bladplade (lamina): Randsøm Enlaget Tolaget Flerlaget Bryum algovicum Bryum pallens Rhizomnium punctatum Bladvingeceller Enlagede Tolagede Orthodicranum montanum Dicranum polysetum
17 Lamina foroven Enlaget 17 Tolaget Racomitrium aquaticum Grimmia longirostris e. Lameller: På dorsalsiden af ribben Længdelameller Fristående celleplader på bladets ventral- eller dorsalside. Dicranum scoparium Dorsalside Bladets rygside, vender bort fra stænglen. Ventralside Bladets bugside, vender ind mod stænglen. Atrichum angustatum f. Papillers og mamillers form og størrelse. Papiller Mamiller Orthotrichum speciosum Dichodontium pellucidum
18 3. Tværsnit af stænglen: 18 Hypnum lindbergii Hypnum cupressiforme Centralstreng Et bundt af lange og snævre celler i midten af stængelen. Epidermis Stænglens yderste cellelag. Hyaloderm Et ydre cellelag på stængelen bestående af store og oftest hyaline celler. 4. Sporehuse (hos stegokarpe bladmosser): a. Epifragma Membran der dækker sporehusets munding: Polytrichum juniperinum b. Peristom En (enkelt peristom) eller to (dobbelt peristom) kranse af tænder i sporehusets munding: Enkelt Dobbelt Tetraphis pellucida Fontinalis antipyretica
19 19 Dobbelt peristom består af endostom og exostom. Endostom Peristomets indre krans af tænder: Bryum pseudotriquetrum Basalmembran Endostomets sammenhængende nedre del. Cilier Hårlignende dannelser på endostomet, placeret mellem dets tænder. Exostom Peristomets ydre krans af tænder: Bryum pseudotriquetrum Lameller Tværlister på exostomtændernes inderside. Forperistom Fortykkelser på exostomets yderside: Orthotrichum cupulatum
20 Peristomtænder: Leddelte 20 Ikke leddelte Ceratodon purpureus Tetraphis pellucida c. Annulus Ring af differentierede celler mellem låg og sporhusmunding: Af små, blivende celler Af store celler, der løsner sig Pottia lanceolata Bryum pseudotriquetrum d. Exothecialceller Sporehusets overfladeceller: Tykvæggede, regelmæssige Tyndvæggede, uregelmæssige Dicranella varia Dicranella heteromalla
21 e. Spalteåbninger: Faneropor Spalteåbning i niveau med de øvrige exothecialceller. 21 Kryptopor Spalteåbning indsænket i forhold til de øvrige exothecialceller. Orthotrichum speciosum Orthotrichum pumilum 5. Sporer: Store (30-40 µm), med store papiller Små (14-18 µm), fint papilløse Encalypta vulgaris Orthotrichum rupestre Anvendt litteratur Andersen, A.G. et al Den danske mosflora. I. Bladmosser. Gyldendal. 356 s. Crum, H.A. & Anderson, L.E Mosses of Eastern North America. Vol. 1, 2. New York, Columbia Univ. Press p. Абрамов, И.И., Абрамова А.А Листостебельные мхи, или Мхи, или Бриопсиды (Bryopsida, или Musci). - Жизнь растений. Т. 4. Москва. С Дьяченко, А.П Руководство по определению листостебельных мхов. Свердловск. 60 с. Игнатов, М.С., Игнатова, Е.И Флора мхов средней части европейской России. Т. 1. Arctoa 11, Suppl. 1: Игнатов, М.С., Игнатова, Е.И Флора мхов средней части европейской России. Т. 2. Arctoa 11, Suppl. 2: Tak til Anne-Marie C. Bürger, Eigil Plöger, Gert Mogensen og Simon Lægaard for deres konstruktive kritik af kompendiet.
22 Appendix 1 22 Sådan laver man et tværsnit af blade og stængel. VIGTIGT: Brug en stereoplup!
23 Appendix 2 23 Sådan laver man et præparat af peristom. VIGTIGT: Brug en stereoplup!
Bryologkredsens forårsekskursion til området nær Hvalsø, Midtsjælland, 4.-6. maj 2012 I Mos-Jensens spor: 100 år efter
Bryologkredsens forårsekskursion til området nær Hvalsø, Midtsjælland, 4.-6. maj 2012 I Mos-Jensens spor: 100 år efter Deltagere Mette K. Due Irina Goldberg Jan Larsen Torben Hviid Klaus Andersen Annebeth
Læs mereBryoCamp 2013 moskortlægning i Nationalpark Mols Bjerge
BryoCamp 2013 moskortlægning i Nationalpark Mols Bjerge Aude E m.fl. HabitatVision a/s NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 3/2015 Kolofon: Titel: BryoCamp 2013 - moskortlægning i Nationalpark
Læs mereJeg hedder Gunnar Rylander Hansen og er underviser på Vilvorde
Jeg hedder Gunnar Rylander Hansen og er underviser på Vilvorde Er uddannet biolog Botanik Speciale i mosser Nørd!!! En helt anden måde at lave graffiti på, den kræver lidt længere tid Mosser i græsset
Læs mereDanske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005
Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005 Danish and Latin names for Sphagna, Andreaeas and Mosses that occur in Denmark. Vers. 4.
Læs mereD*n damske sr'åosfecra
D*n damske sr'åosfecra l. Bladmosser Cvldendal ! Den danske mosflora. Bladmosser Udarbejdet af: Anne Grethe Andersen Dorte Friis Boesen Kjeld Holmen (t 1974) Niels Jacobsen Jette Lewinsky Gert Mogensen
Læs mereMosserne i Kollund Skov
Mosserne i Kollund Skov af Irina Goldberg med bidrag fra Bent Odgaard, Erik Aude, Mette K. Due, Marie Glahn, Johanne Fagerlind og John Brandbyge I begyndelsen af september 2018 foretog Bryologkredsen en
Læs mereDen danske mosflora. I. Bladmosser. Gyldendal
! Den danske mosflora. Bladmosser Udarbejdet af: Anne Grethe Andersen Dorte Friis Boesen Kjeld Holmen (t 1974) Niels Jacobsen Jette Lewinsky Gert Mogensen Kaj Rasmussen Lennart Rasmussen llustratoner udført
Læs mereNOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA. v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg
31 sider 29 sider 25 sider 29 sider 29 sider 35 sider 21 sider 19 sider 37 sider NOVANA-feltguide 7210, 7220 & 7230 AGLAJA v. Eigil Plöger & Gunvor Asbjerg Indholdsfortegnelse Forord... 4 Opbygning af
Læs mereSphagnum-feltguide. Irina Goldberg
Sphagnum-feltguide Irina Goldberg Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN
Læs merePlanters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer
Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,
Læs mereMosser i Tofte Skov og den sydlige del af Ll. Vildmose
Mosser i Tofte Skov og den sydlige del af Ll. Vildmose Af Simon Lægaard, Irina Goldberg og Arne Jørgensen Indledning Der er tidligere udgivet en rapport om mosserne i Høstemark Skov og herunder den tilhørende
Læs mereBryologkredsens forårsekskursion til Västergötland, Sverige, 19.-22. maj 2011 Referat
Bryologkredsens forårsekskursion til Västergötland, Sverige, 19.-22. maj 2011 Referat Deltagere Jan Larsen Klaus Andersen Annebeth Hoffmann Torben Hviid Mette K. Due Irina Goldberg Rasmus Fuglsang Catrine
Læs mereRødlistede mosser og laver. i Storstrøms Amt 2006
Rødlistede mosser og laver i Storstrøms Amt 2006 Teknik og Miljøforvaltningen Rødlistede mosser og laver i Storstrøms Amt 2006 Storstrøms Amt 2006 Natur- og Plankontoret, november 2006 Storstrøms Amt Teknik-
Læs mereMosekskursion til Bornholm
Mosekskursion til Bornholm - Bryologkredsens tur i foråret 2009 af Irina Goldberg Lundevej 48 Vråby 4652 Hårlev irina.goldberg@gmail.com Bryologkredsen Danmarks mosforening afholdt i maj 2009 sin forårsekskursion
Læs mereVandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler
NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,
Læs mereDET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER
November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,
Læs mereBotanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.
Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er
Læs mereBestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr
Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle
Læs mereÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI
TANDHISTOLOGI EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier INDRE Emaljedentingrænse Odontoblastudløbere fra dentin
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereTitel: Overvågning af grøn buxbaumia Buxbaumia viridis
Titel: Overvågning af grøn buxbaumia Buxbaumia viridis Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning Forfattere: Peter Wind og Bettina Nygaard. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet TA
Læs mereoverdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)
Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller
Læs mereHede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter
Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).
Læs mere83 Odense Bys Museer nr. 1979/95 Hjemsted: Drejø Beskrivelse: Korsklæde, snip. Det består af en trekant af fint lærred, dertil er syet et 10 cm bredt stykke fint mønstret bomuld med en 5 cm bred kant af
Læs mereEn bid af paradis er gemt af vejen i Bredsgårde Sø
En bid af paradis er gemt af vejen i Bredsgårde Sø For en botaniker er dette sted noget nær den syvende himmel, og har man speciale som bryolog, kommer den udtørrede sø i Bredsgårde tæt på paradis. Bryologer
Læs mereStrødamreservatet & Strødamlaboratoriet
Strødamreservatet & Strødamlaboratoriet Årsberetning 2004 Strødamudvalget: Ulrik Søchting Formand, lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet (ulriks@bot.ku.dk) Torben Dabelsteen Lektor ved
Læs mereTitel: Overvågning af blank seglmos Hamatocaulis vernicosus
Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning Forfattere: Irina Goldberg, Peter Wind, Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard og Christian Damgaard. FDC-bio, DCE, Aarhus Universitet TA. nr.: A41 Version:
Læs mereEksperimenter under overfladen. Hovedet i Havet
Eksperimenter under overfladen Hovedet i Havet Forløb: Det oplyste hav Lys og plantearter De molekyler, der kan opfange Solens stråler og omdanne dem til kemisk energi, hedder pigmenter. Det er pigmenterne,
Læs mereMave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI
Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium
Læs mereBygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1
Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt
Læs mereFundliste. X 1-13 fundet under prøvegravningen - se prøvegravningsberetning.
Fundliste NÆM 2006:135, Jeshøjgård X 1-13 fundet under prøvegravningen - se prøvegravningsberetning. X-nr. Anlæg Objekt Datering Beskrivelse X 14 A 395 (fladen), Område I Keramik Yngre romersk jernalder
Læs mereBilledet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.
Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,
Læs mereSensorik: Smager en smule bitter og af umami. Lugter behagligt af abrikoser og skov. Kødagtig og fast konsistens.
Almindelig kantarel (Cantharellus cibarius) Smager en smule bitter og af umami. Lugter behagligt af abrikoser og skov. Kødagtig og fast konsistens. Maj til november. Løvskov, nåleskov. Lille og nydelig
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mere46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og
46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og ryg af sort glittet hørlærred. Mønstrede metalknapper.
Læs mereMikroskopering af fotosyntesens maskineri
Øvelsesvejledning og journal for Mikroskopering af fotosyntesens maskineri Navn: Klasse: Dato: Baggrund Plan Find følgende organeller og cellebestanddele i figur 34 i Vækstlys og forklar hvilken funktion
Læs mereMælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23
Tandudvikling Mælketandsæt med nye tænder på vej Db-42/9-21-22-23 TANDORGANET TANDEN krone rod OMGIVENDE VÆV TANDORGANET KRONE emalje dentin tandben pulpa pulpa dentis pulpakammer nerven tandmarven TANDORGANET
Læs mereOPDATERING AF LOKAL BIOSCORE FOR BIODIVERSITETSKORTET FOR DANMARK 2015
OPDATERING AF LOKAL BIOSCORE FOR BIODIVERSITETSKORTET FOR DANMARK 2015 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 74 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CEER FOR MILJØ OG ERGI
Læs mere5.3.1 Definitioner og måleregler Side 1. 5.3.1 Definitioner og måleregler
5.3.1 og måleregler Side 1 5.3.1 og måleregler Der henvises til fagbogen Nordisk kvalitetssprog for træbranchen nåletræ ISBN 87-7756- 568-1, Markaryds Grafiska, maj 2000, som i uddrag er beskrevet på de
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Læs mereVENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA CA
Sjaler 139. SÆM 914. Hjemsted: Hørby. Sjal af rødt, kipervævet uldstof med påsyet bort i fransk sjalsmønster, og frynsebort af rødt uldgarn. Borten er syet på retsiden i det ene hjørne og vrangsiden i
Læs mereInspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD
Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne
Læs mereUdsmykningsopgave til Roskilde Universitet(RUC) i forbindelse med opførelsen af en ny laboratoriebygning
Udsmykningsopgave til Roskilde Universitet(RUC) i forbindelse med opførelsen af en ny laboratoriebygning Skitse 1:20 i træ Den endelige skulptur måler ca. h. 6 x br. 7 x dyb. 2 meter. Materialer: 32 mm
Læs merePlejeplan for Dybdal Skov ved Daugbjerg Kalkgruber
Plejeplan for Dybdal Skov ved Daugbjerg Kalkgruber - 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Administrative oplysninger... 4 2.1. Fredningskendelsen... 4 2.2. Tilsyns- og plejemyndighed... 4 2.3.
Læs mereMED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.
Forklæder 105. VHM 1035. Tornby. Forklæde af trykt kattun. Råhvid bund med lille tæt rødt mønster på fladen og sort/rød bort i sider og underkant. Forklædet har bredt glat stykke på midten og rynker i
Læs mereBaseline overvågning - Life 70, Gravene
Baseline overvågning - Life 70, Gravene Arbejdsrapport udført for Assens Kommune, december 2013 Feltarbejde: Irina Goldberg og Eigil Plöger Afrapportering: Eigil Plöger 1 Indhold Indledning... 3 Metode...
Læs mere25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen
25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen Rødmende Læderporesvamp Daedaleopsis confragosa En
Læs mereAmy og Alice Design Ilse Funch
Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet
Læs mereLEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring
LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring Introduktion Generelt Vævets grundlæggende opbygning Hovedgrupper af væv Epitelvæv Muskelvæv Støttevæv Vævets grundlæggende
Læs mereKendetegn: Betydning:
Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden
Læs mereSKÆFTNING Tekst og fotos: Jens Rahbek
Velkommen til alle vores nye medlemmer SKÆFTNING Tekst og fotos: Jens Rahbek erfaring er klart, at det er nemmest at lave en pæn og harmonisk kniv på en klinge, som er kile-formet (se 2 eksempler på billedet).
Læs mereNøgle til subsektion Lapponica
RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereId Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling
Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling 21 001X021 korsklæde knipling 22 001X022 korsklæde blonde (maskin) 23 001X023 korsklæde m. broderi 24 001X024
Læs mere8. Mandag Celle og vævslære del 2
8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.
Læs mereOg hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand
Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille
Læs mereRestaurering af højmoser i Rold Skov
Restaurering af højmoser i Rold Skov LIFE14 NAT/DK/000012 LIFEraised Bogs D1 Overvågning af habitatnaturtyper Hjorth s Mose, Langemose, Sortemose og Gårdsø Mose August 2016 Indhold Ansvarsfraskrivelse...
Læs mereDISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild
DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer
Læs mereIPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene
IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen
Læs merePlantecellen. Plantecellen
Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122
Læs mereDanmarks græsser 2. reviderede udgave
Danmarks græsser 2. reviderede udgave Af Jens Christian Schou, Peter Wind og Simon Lægaard Udover diverse rettelser og tilføjelser i tekstdelen adskiller 2. udgave sig fra 1. udgave ved at være trykt helt
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereCLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K.
CLADRASTIS SINENSIS HEMSL. af OLAF OLSEN Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2 B, 1353 København K. Ikke andre repræsentanter i planteriget tegner sig for så udtryksfulde og særprægede profiler som træagtige
Læs mereRestaurering af højmoser i Rold Skov
LIFE14 NAT/DK/000012 LIFEraisedbogs Restaurering af højmoser i Rold Skov D1 Overvågning af habitatnaturtyper Baselineovervågning Brændemose Juni 2016 Indhold Ansvarsfraskrivelse... 3 Formål... 4 Metode...
Læs mereBeskæring af vejens træer. - en vejledning
Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.
Læs mereGræs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine
Læs mere9. Mandag Celle og vævslære del 3
9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,
Læs mereDet er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;
Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereHøst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?
Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven
Læs mereCylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)
Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk
Læs mereØnsker du et væld af blomster i dine hortensia?
Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs
Læs mereProduktkatalog VIGTIGT!!
VIGTIGT!! Der tages forbehold for udsolgte varer samt enhver tænkelig fejl i dette katelog, herunder præsentation af farvevariationer. Der tages ligeledes forbehold for trykfejl, fejl i priser samt ændringer
Læs mereKøbenhavns Universitet. Karplanter og mosser Goldberg, Irina; Bruun, Hans Henrik. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Karplanter og mosser Goldberg, Irina; Bruun, Hans Henrik Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT
FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT VÆGGENES OPBYGNING n Slimhinde n Underslimhinde n Muskelkappe n Afsluttende lag VÆGGENES OPBYGNING n Tunica mucosa n Tela submucosa n Tunica muscularis n Tunica serosa
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT
FORDØJELSESSYSTEMETS LAG GENERELT VÆGGENES OPBYGNING n Slimhinde n Underslimhinde n Muskelkappe n Afsluttende lag VÆGGENES OPBYGNING n Tunica mucosa n Tela submucosa n Tunica muscularis n Tunica serosa
Læs mereBirkely. Flamsk lærredskant Opsætning og afslutning
Flamsk lærredskant Opsætning og afslutning Den flamske lærredskant letter efterarbejdet med trådenderne væsentligt og af samme grund bruger jeg ofte denne teknik i mine kniplinger. Den tætte kant låser
Læs mereGlasroc F FireCase Brandisolering af bærende stålkonstruktioner
Brandisolering af bærende stålkonstruktioner Generelt omkring montering Bearbejdning af : plader tilpasses med f.eks håndsav eller maskinsav med sug. Ved 15 mm tykke plader, kan der anvendes kniv efterfulgt
Læs mereTilbage. Navn: Schwartzbox Ficca Køn: Tæve. HD grad: B HD Index: 97,00 HD Index dato: 01 / 07 / 2011. Kåringssted: BK Gr. Aarslev AK dato: 13.08.
Tilbage AK oplysninger Navn: Schwartzbox Ficca Køn: Tæve HD grad: B HD Index: 97,00 HD Index dato: 01 / 07 / 2011 Stambogsnummer: DK13899/2009 Brugsdommer: Kurt E. Nielsen Eksteriørdommer: Lene Krull Kåringssted:
Læs mereCelastrus orbiculatus Højde cm. Kr. pr. stk. ved Træmorder 1 stk. 10 stk. Vækst Meget kraftigvoksende, slyngende co. opb. Grønt, gul høstfarve
Actinidia kolomikta Højde cm. Kr. pr. stk. ved Kamæleonbusk 1 stk. 10 stk. Vækst Svagt slyngende co. opb. Grønt med hvide/rosa skudspidser sol. 7,5 l co. opb. 150-200 Små hvide med duft, delvis skjult
Læs mereNaturcenter Tranbjerg
Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også
Læs mereFormål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.
UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å
Læs mereSy-vejledning til FysioDesign Duo-Slynge, version 2.2. Babyslynge og ekstra bærestykke i bomuld efter individuelle mål.
Forfatter: Aut. fysioterapeut Marianne Mogensen Illustrationer: Mads Jakobsen og Marianne Mogensen Kap. 1: Materialevalg Kap. 2: DuoSlynge Basis Kap. 3: DuoSlynge Folde-ud Tillæg I: Sy praktiske lommer
Læs mereBaseline overvågning - Verup Mose og Sandlyng Mose
Baseline overvågning - Verup Mose og Sandlyng Mose AGLAJA 2014 1 Citeres: Baseline overvågning - Verup Mose og Sandlyng Mose. 2014. Eigil Plöger. Østdanske Højmoser EU LIFE Eastern Bogs. Sorø kommune.
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereRenere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og Betontage
Miljøprojekt Nr. 783 2003 Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og Betontage - Bevoksning på murværk, tegl- og betontage Charlotte Frambøl, Helge Hansen, Jens Østergaard,
Læs mereMikroskopi af celler
Mikroskopi af celler Formål: Disse øvelsesvejledninger er lavet til inspiration til dig der har et mikroskop stående eller overvejer at købe et til naturfagsundervisningen. Mikroskopi er en spændende måde
Læs mereBeplantningsplan 2015
Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til
Læs mereId Genstand n Dragtdel Stud Materiale Område Opbevaring X020 korsklæde knipling Sjælland Lis Sonne Svendsen
Kasse-oversigt Id Genstand n Dragtdel Stud Materiale Område Opbevaring 20 001X020 korsklæde knipling Sjælland Lis Sonne 21 001X021 korsklæde knipling Sjælland Lis Sonne 22 001X022 korsklæde blonde (maskin)
Læs mereKortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereÆblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.
Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.
Læs mereTROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber
Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,
Læs mereGrøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man
Læs mereSkrevet af Kiki Thorpe Illustreret af Jana Christy Oversat af Lis Andersen
Skrevet af Kiki Thorpe Illustreret af Jana Christy Oversat af Lis Andersen Ø n s k e ø e n Langt, langt væk fra den verden, vi kender, i et fjernt drømmehav ligger der en ø. Den hedder Ønske øen, og det
Læs mereHvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET
Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bioraffinering af hvedehalm Hvad er vigtigt? Højt udbytte på marken Ensartet produkt Stabile
Læs mereBladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015
Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor
Læs mereContainerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet
1 Containerkran. Læs denne vejledning grundigt igennem, inden du begynder at samle, start med at kontrollere at der ikke mangler noget. Alle delene skæres forsigtigt ud, evt. med en stemmejerns kniv, rens
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]
Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mere