NYT FRA DIN REVISOR - MARTS 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT FRA DIN REVISOR - MARTS 2012"

Transkript

1 NYT FRA DIN REVISOR - MARTS 2012 Momsfradrag for bespisning... side 3 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser... side 4-5 Pensionsreglerne... side 6-7 Er hjemmesiden lovlig?... side 8-9 Supplerende oplysninger... side Det bemærkes... side 12

2 Det, man sår i sin ungdom... Side 2 Jens Skovby, statsautoriseret revisor Velkommen til et nyt år med FACIT, hvor vi som sædvanlig vil fortælle om stort og småt inden for de områder, hvor vi oftest er i forbindelse med vores kunder. for indskud på rateforsikringer, og det kunne efterhånden ligne en forberedelse til, at vi selv skal betale vores pension uden assistance fra selvangivelsen. Artiklerne i dette nummer kunne i et eller andet omfang godt forestille at stå lidt i forhold til hinanden, måske både modsatrettede og ensrettede: Vi har en artikel om bespisning af blandt andet medarbejdere. Hvis det nu overdrives, er det måske ikke nødvendigt med en artikel om pensionsregler for medarbejderne? Vi har også en artikel om arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Hvordan harmonerer det med bespisning af de samme medarbejdere - gulerødder eller flødekager? Vi forudser, at tilpasningen af pensionsordninger i 2012 vil give rigtig mange udfordringer, specielt for lønmodtagere. Selvstændigt erhvervsdrivende har fået en noget gunstigere overgangsregel indtil Hvad så med artiklen om de supplerende oplysninger? Vi kan berolige med, at den ikke indeholder noget som helst om skat, bespisning, sundhed eller en vej til pensionen. Det handler i stedet om kommunikation fra revisor til regnskabslæser, lige som FACIT er kommunikation fra revisor til kunde. Vi har som nævnt en artikel om pensionsregler. Er det blevet nødvendigt at se herpå, fordi der er arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser eller bespisning på arbejdspladsen, så man slipper for at slide på egen sjæl og legeme gennem daglig smøring af madpakken med/uden grønt?... høster man som gammel! Velan, nu kan bespisning foregå med ganske sunde fødemidler, så den behøver ikke at stå i vejen for pensionen. Til gengæld kan man risikere at få levetiden forkortet, hvis man skal forstå SKATs regler om, at momsfradrag skal være forbundet med overarbejdets forudsigelighed... De arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser drejer sig først og fremmest om beskatning af frie goder, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren. Her er de nye regler blot et yderligere skridt i retning af opstramning på noget, der i visse tilfælde og for nogle måske har været at ligne med et tag-selv-bord. I de værste tilfælde er det så måske også tag-selv-bordet, der har gjort, at medarbejderen har brug for sundhedsforsikringen... Skulle man være kommet helskindet gennem alle arbejdslivets udfordringer for sjæl og legeme, er der igen dårligt nyt til pensionsopsparerne. Endnu en gang strammes reglerne

3 Momsfradrag for bespisning Forretningsforbindelser og medarbejdere Lars Gosvig, momsekspert Side 3 I 2008 fastslog EU-Domstolen, at virksomheder har ret til fuldt momsfradrag uden betaling af udtagningsmoms, såfremt egne kantineydelser anvendes ved bespisning af forretningsforbindelser under møder i virksomhedens lokaler. Virksomheders jubilæumsarrangementer. Bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde. Retten til momsfradraget er betinget af, at måltiderne serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter. Det samme gælder også bespisning af personalet under møder i virksomhedens lokaler, når formålet med bespisningen er at sikre, at mødet forløber sammenhængende og godt. På den baggrund udstedte Skatteministeriet i 2010 et styresignal om Genoptagelse - momsfradrag for bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden, som gjorde det muligt at kræve den for meget betalte moms tilbage med suspension af den normale 3-årige forældelse. Spørgsmål og svar Ret hurtigt rejste der sig nogle spørgsmål om, hvorvidt nogle konkrete situationer var omfattet af styresignalet og den nye praksis. På den baggrund stoppede SKAT behandlingen af de indkomne krav. Inden blikket vendes mod de rejste spørgsmål, kan det oplyses, at Skatteministeriet i uge 5, 2012, på et møde i Det Specielle Eksterne Kontaktudvalg Moms og Afgifter oplyste, at SKAT nu genoptager behandlingen af de indkomne krav, og at man forventer, at arbejdet med disse vil være færdigt inden sommerferien De konkrete situationer, der blev overvejet, var, om der også kunne opnås momsfradrag for udgifter forbundet med: Skatteministeriet har den 19. december 2011 officielt meddelt, at for så vidt angår de to første punkter fastholder man, at betingelserne for fradragsret for moms ikke er opfyldt. Med hensyn til bespisning i forbindelse med overarbejde er Skatteministeriet af den opfattelse, at betingelserne for fradragsret for moms er opfyldt, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde. Den umiddelbare glæde blev dog kort, idet Skatterådet i et bindende svar i januar 2012 fastslog, at momsfradragsretten ikke gælder, hvis overarbejdet er forventeligt. Konkret drejede spørgsmålet sig om fradrag for moms i forbindelse med høstarbejde. Skatterådet begrundede blandt andet svaret med, at overarbejde i høsttiden er en almindeligt forekommende hændelse, som er en del af det normale arbejdsmønster i en landbrugsvirksomhed, og som såvel arbejdsgiver som medarbejdere kan forudse vil komme. Medarbejderne er ikke i praksis tvunget til at modtage bespisningen og kan i stedet vælge at medbringe madpakke. Konklusion Umiddelbart synes det derfor foreløbigt meget svært i praksis at anse overarbejdsbespisning for omfattet af momsfradragsretten. Det forekommer sandsynligt, at SKAT vil nægte momsfradrag, hvis overarbejdet er fast tilbagevendende eksempelvis op til ferier eller offentlige deadlines. Sociale arrangementer (personalefester, julefrokoster og lignende). Det skal for god ordens skyld oplyses, at det bindende svar påklages til Landsskatteretten, og at det sidste punktum dermed endnu ikke er sat.

4 Generel skattepligt for dine ydelser, men der er undtagelser! Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Side 4 Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger er fra den 1. januar 2012 blevet skattepligtige for modtagerne. Fra og med 2012 vil lønmodtagere således blive beskattet af præmien for den sundhedsforsikring, som de modtager fra deres arbejdsgiver. Fysiske arbejdsskader omfatter blandt andet anerkendte arbejdsskader, som eksempelvis rygskader eller ikke anerkendte arbejdsskader, som eksempelvis museskader, hvor behandling efter en konkret vurdering er arbejdsmæssigt begrundet. Hovedreglen er således, at arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser fra 2012 er skattepligtige, og at arbejdsgiveren skal indeholde AM-bidrag og A-skat af værdien af sundhedsbehandlinger og præmien på sundhedsforsikringer. Arbejdsgiveren har fortsat fradrag for de afholdte udgifter som en driftsomkostning. Der er fem undtagelser fra hovedreglen om, at arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er skattepligtige, og det er således fortsat muligt for en arbejdsgiver at fradrage sundhedsydelser for en ansat, uden at det medfører skattepligt for den ansatte. Sundhedsydelser, der fortsat er skattefrie, omfatter: 1. Ydelser relateret til arbejdsskader og forebyggelse af arbejdsskader. 2. Lægefagligt begrundet behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning. 3. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. 4. Personaleplejefritagelsen. 5. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Arbejdsskader og forebyggelse af arbejdsskader Behandlinger af arbejdsskader og behandlinger til forebyggelse af arbejdsskader er i henhold til praksis skattefri for modtageren. Ved behandling af arbejdsskader er det en betingelse, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af udgiften, og der skal således være en sammenhæng mellem arbejdet og den arbejdsskade, som den ansatte får behandlet på arbejdsgiverens regning. Skattefriheden omfatter arbejdsgivers betaling for behandling af både fysiske og psykiske arbejdsskader. Psykiske arbejdsskader kan eksempelvis være psykologbistand i forbindelse med fyringsrunder eller vanskelige klienter/kunder eller krisehjælp efter et røveri. Ved forebyggelse af arbejdsskader er det en betingelse, at der er tale om forebyggelse af konkrete arbejdsskader. Arbejdsgiveren kan således betale for behandlinger til forebyggelse af arbejdsskader på baggrund af hårdt fysisk arbejde eller for massage med videre til forebyggelse af muskel- og ledskader. SKAT har konkret taget stilling til, at følgende forebyggende behandlinger er skattefrie for modtagerne: Massageordning med det formål at helbrede og forebygge arbejdsskader, som medarbejderne efter en konkret vurdering havde risiko for få som følge af deres arbejdsopgaver. Fysioterapi, zoneterapi, massage, kiropraktik og akupunktur til ansatte over 55 år, hvor der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Sundhedsordning med fodterapi og fodplejebehandling i forbindelse med arbejdsrelaterede lidelser og skader. Sundhedsordning med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede belastninger og skader. Zoneterapi og akupunktur med henblik på forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Behandling af misbrug Ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, er skattefri for den ansat-

5 Side 5 te. Hvis arbejdsgiveren har tegnet en forsikring til dækning af behandlingsudgifterne, er forsikringspræmien heller ikke skattepligtig for den ansatte. Skattefriheden omfatter endvidere ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med medarbejderens behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler. Perioden for udgiftsdækning er på højst 6 måneder fra første behandlingsdag. Det er en betingelse for skattefriheden, at udgifterne/forsikringspræmien afholdes som led i den generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, og at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler. For rygeafvænning er der lidt lempeligere krav, og der er således ikke krav om en lægeerklæring for, at behandlingen er skattefri, ligesom arbejdsgiveren godt kan dække medicinudgifter i en længere periode end 6 måneder, uden at det medfører beskatning af medarbejderne. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder Vaccination af nøglemedarbejdere, der vanskeligt kan undværes i spidsbelastningsperioder, er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Der skal foretages en konkret vurdering af, om den enkelte medarbejder kan anses som en nøglemedarbejder, der vanskeligt kan undværes. Hvis arbejdsgiveren har en konkret begrundelse, vil SKAT godkende, at vaccinationen er omfattet af bagatelgrænsen. Goder omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder skal udelukkende beskattes, hvis den samlede værdi af de arbejdsrelaterede personalegoder overstiger kr. Hvis grænsen overskrides, er det den samlede værdi af goderne, den ansatte skal beskattes af, og ikke kun den del, der overstiger kr. Øvrige goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, kan eksempelvis være fri avis, gratis mad i forbindelse med overarbejde, vareafprøvning, beklædning med arbejdsgiverens logo med mere. Personaleplejefritagelsen Personaleplejefritagelsen omfatter goder uden væsentlig økonomisk værdi, der kun er til rådighed på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje. Et sundhedstjek kan være omfattet af personaleplejefritagelsen og er dermed skattefrit for medarbejderen, hvis sundhedstjekket er et led i den generelle personalepleje, er uden væsentlig økonomisk værdi, foregår på arbejdspladsen og ikke er så omfattende, at der er tale om en helbredsundersøgelse. På samme måde er vaccination skattefrit for medarbejderne, hvis vaccinationen er et led i den generelle personalepleje, er uden væsentlig økonomisk værdi og foregår på arbejdspladsen. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder Sundhedsydelser kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, der medfører, at mindre personalegoder fra arbejdsgiveren kun beskattes, hvis den samlede værdi af de modtagne personalegoder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på kr. årligt. Til bagatelgrænsen for mindre personalegoder medregnes endvidere julegaver og andre naturaliegaver fra arbejdsgiveren. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder blev indført medio 2011 med virkning fra indkomståret 2011, og der foreligger således endnu ingen praksis, hvoraf det kan udledes, hvilke sundhedsydelser der kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent

6 Nye fradragsregler for ratepensioner giver behov for ændringer af pensionsordninger Pensionsreglerne Side 6 Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor På grund af det ny fradragsloft på kr. i 2012 får mange danskere igen behov for at ændre deres pensionsordninger. Efter indførelse af Forårspakken i 2010 havde de fleste vænnet sig til en fradragsgrænse på kr. og justeret aftaler med banker og pensionsselskaber. Obligatoriske indbetalinger på pensionsordninger omfattet af kollektive overenskomster indgået inden 1. januar 2012 er dog endnu ikke omfattet af loftet på de kr. Det gælder frem til næste fornyelse af overenskomsten. Det skal dog bemærkes, at i forhold til Forårspakken udløber denne overgangsregel i Pensionsordninger, der er administreret af arbejdsgiveren, har forrang, når man skal vurdere, hvordan pensionsindbetalinger skal prioriteres fremover. Deltager man i en arbejdsgiveradministreret ordning samtidig med, at der bliver indbetalt på en privattegnet ordning, har arbejdsgiverordningen altså forrang. Overgangsregel For engangsindskud med videre på en ratepension eller en ophørende livrente aftalt før den 22. april 2009, gælder der fortsat overgangsregler vedrørende betalinger foretaget efter 22. april 2009: Man kan nedsætte de årlige betalinger til kr. fra og med 2012 uden omberegning af fradraget for tidligere år. Man kan overføre indbetalinger over kr. til en ikke-ophørende livrente og dermed bevare fuldt fradrag for hele indbetalingen. Man kan fortsætte indbetalingerne med den virkning, at der ikke er fradrag for indbetalinger over kr. Til gengæld bliver disse ikke beskattet, når de kommer til udbetaling. Er der foretaget engangsindskud på en privattegnet ordning før 22. april 2009, vil man fortsat få fradrag for 1/10 af beløbet om året i 10 år. Så længe man er omfattet af denne overgangsregel, kan der ikke tillige indbetales kr. på en ratepension eller ophørende livrente. Selvstændigt erhvervsdrivende er også omfattet af fradragsloftet på kr. Der gælder imidlertid en overgangsordning for de pensionsindbetalinger, der foretages på grundlag af virksomhedens overskud. Efter overgangsordningen kan selvstændigt erhvervsdrivende få fradrag for årets indbetaling til en ratepension eller en livrente, når indbetalingen ikke overstiger 30 % af årets overskud før renter med videre. Overgangsordningen gælder til og med indkomståret Fra og med indkomståret 2015 er de selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af fradragsloftet på samme måde som andre personer. I overgangsperioden kan selvstændigt erhvervsdrivende, der tillige er lønmodtagere, endvidere indbetale kr. på en ratepension eller en ophørende livrente, hvis ordningen er oprettet som en arbejdsgiveradministreret ordning i ansættelsesforhold. Dobbeltfradraget gælder således kun arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Man kan derfor ikke med fradragsret oprette en privattegnet ordning, når 30 %-ordningen er anvendt, og der på denne er indbetalt kr. eller mere til en ratepension eller en ophørende livrente.

7 Side 7 Fradragsfordelingsreglerne og reglerne om opfyldningsfradrag er ændret Indbetaling på en ratepension eller en ophørende livrente er ikke omfattet af fradragsfordelingsreglerne for privattegnede ordninger. Det gælder for såvel selvstændigt erhvervsdrivende som lønmodtagere. Det betyder, at en person altid kan indbetale kr. på en privattegnet ordning eller en ordning i ansættelsesforhold og få fradrag uden at forpligte sig til indbetaling i de følgende 9 år. Derimod gælder fradragsfordelingsreglerne fortsat for ikke-ophørende livrenter. Det betyder, at engangsindskud med videre som udgangspunkt skal fratrækkes over 10 år, dog med mulighed for anvendelse af opfyldningsfradraget, som for 2012 udgør kr. Selvstændigt erhvervsdrivende kan indskyde op til 30 % af årets overskud før renter med videre på ikke-ophørende livrente. For årene (inklusive) gælder denne grænse samlet for ophørende og ikke-ophørende ordninger. Reglerne om ophørspension er uændrede. Det betyder, at indbetalinger fortsat kan ske på en ratepension eller en ophørende livrente, selv om indskuddet overstiger kr. Det maksimale indbetalingsbeløb udgør kr. Aldersgrænsen for, hvornår en ratepension senest skal være oprettet, er ophævet. Konsekvensen heraf er, at en ratepension (udbetaling over 10 år) senest skal være oprettet 15 år efter efterlønsalderen, idet seneste udbetaling skal ske 25 år efter opnåelse af efterlønsalderen.

8 Er hjemmesiden lov Ny bekendtgørelse stiller krav om information og samtykke vedrørende cookies Side 8 Rasmus Nørgaard Bek, advokat Den 14. december 2011 trådte den såkaldte Cookiebekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr i kraft. Bekendtgørelsen, der implementerer EU s E-databeskyttelsesdirektiv, har betydning for stort set alle danske hjemmesideudbydere ikke blot virksomheders, men også privates hjemmesider vil være omfattet af reglerne. Hvad er en cookie? Reglerne har særlig stor betydning i relation til brugen af cookies, hvor selv anvendelsen af uskyldige cookies vil være underlagt reglerne. Kort beskrevet er en cookie en lille fil med information, som lagres på brugerens computer ved besøg på en hjemmeside. Stort set alle hjemmesider anvender en eller anden form for cookies. Det kan være med henblik på at genkende computeren ved dennes senere besøg på hjemmesiden for dermed at forbedre brugervenligheden på hjemmesiden. Cookies kan også anvendes til at lave webstatistik, det vil sige statistik over, hvor ofte en computer har besøgt hjemmesiden, hvilke dele af hjemmesiden, der er blevet besøgt, samt hvornår det er sket. Undersøgelser har vist, at virksomheder er blevet overraskede over, hvor mange cookies deres hjemmeside anvender det er særligt, hvor virksomheden giver en tredjepart adgang til dens hjemmeside, for eksempel ved links, reklame og så videre, at virksomheden kan miste kontrollen med anvendelsen af cookies. Kravene om fyldestgørende information og samtykke Bekendtgørelsen forbyder ikke lagring af eller adgang til oplysninger i brugerens terminaludstyr, men den opstiller en række krav, der skal være opfyldt, for at anvendelsen er lovlig. De centrale krav er kravene om fyldestgørende information til brugeren og brugerens samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i brugerens terminaludstyr. Der stilles krav til både karakteren, indholdet og tilgængeligheden af informationen. I vejledningen til bekendtgørelsen anføres det, at informationen skal udgøre et vidensgrundlag, der sætter brugerne i stand til at træffe reelle, informerede valg. For at opfylde bekendtgørelsens betingelser skal informationen: Fremstå i et klart, præcist og letforståeligt sprog eller tilsvarende billedskrift. Indeholde oplysninger om formålet med lagringen af eller adgangen til oplysningerne. Indeholde oplysninger om den eller dem, der foretager lagringen af eller adgangen til oplysningerne. Indeholde umiddelbart tilgængelig adgang for brugeren til at afslå eller tilbagekalde samtykke samt en klar, præcis og letforståelig vejledning herom. Være umiddelbart tilgængelig for brugeren og kunne tilgås uden besvær, ligesom brugeren altid skal have mulighed for at få adgang til informationen. Undersøgelser har tillige afsløret, at der kan være tale om skræmmende meget information om internetbrugeren, som udbydere kan indsamle ved hjælp af cookies. Fra EU-retlig side har man derfor ønsket at øge beskyttelsen af internetbrugerens privatsfære. Formålet med reglerne er at give brugeren adgang til positivt at beslutte, om denne ønsker at blive identificeret via cookies og lignende teknologi. Information om formålet med lagringen beskrives i vejledningen som helt central..., idet den... skal understøtte, at brugerne er bevidste om, hvilke konsekvenser deres valg har. Brugeren har altså krav på at få oplyst, hvorfor der lagres oplysninger, og ikke blot at det sker. Er der tale om flere formål, skal alle disse oplyses.

9 lig? Bekendtgørelsen stiller krav om, at brugeren skal give samtykke til, at der lagres eller tilgås oplysninger i brugerens terminaludstyr. Brugerens samtykke skal være en frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse. Brugeren skal således have et faktisk valg med hensyn til at afgive samtykke og tilbagekalde det. Reglerne i bekendtgørelsen tager ikke direkte stilling til, hvordan viljestilkendegivelsen skal/kan ske. Som eksempler i vejledningen til bekendtgørelsen anføres, at en viljestilkendegivelse både kan ske ved afkrydsning af en boks, klik på en knap eller ved aktiv brug af tjenesten, hvor det må forventes at brugeren er informeret om, at der vil ske lagring eller adgang til oplysninger. Øvrige cookies på den pågældende hjemmeside vil fortsat blive omfattet af reglerne, og det kan derfor konstateres, at der er tale om en meget snæver undtagelse. Det er den enkelte udbyder selv, der har de bedste forudsætninger for at vælge en løsning, der overholder samtykkekravet og giver brugerne en reel mulighed for at tilkendegive deres vilje på et informeret grundlag. Tilsvarende bør brugeren informeres om konsekvensen af ikke at give sit samtykke, hvilket eksempelvis kan være, at brugeren ikke kan få adgang til dele af tjenesten. Undtagelser fra kravet om samtykke Undtaget fra reglerne er den lagring af eller adgang til oplysninger, der finder sted i forbindelse med selve opkoblingen til internettet og vedligeholdelsen heraf, det vil sige, at internetudbydere er undtaget fra ovennævnte krav. Endvidere er lagring af eller adgang til oplysninger undtaget, hvis det er påkrævet for, at en tjeneste, som brugeren udtrykkelig har anmodet om, kan leveres. Det typiske eksempel er anvendelsen af tekniske cookies, der har til formål at huske bestillingen i en elektronisk indkøbskurv i en webshop. Her er anvendelsen af cookies en forudsætning for - og dermed omfattet af undtagelsen i bekendtgørelsen - at indkøbskurven ikke nulstilles, hver gang der skiftes til en ny side i webshoppen. Det er dog kun cookies, der relaterer sig til selve indkøbskurvens funktion, der vil være undtaget. Udbyderen er ansvarlig Det er altid udbyderen af en tjeneste/hjemmeside, der er ansvarlig for, at reglerne overholdes. Det er værd at notere sig, at dette også gælder, hvor en tredjepart er givet adgang til hjemmesiden. Udgangspunktet inden for EU er, at det er lovgivningen i det land, hvor udbyderen er etableret, der finder anvendelse dette gælder som udgangspunkt også, hvis udbyderen har hjemmesider på forskellige sprog og domæner. Hvis udbyderen er etableret uden for EU, gælder lovgivningen i det land, hvor lagring af eller adgang til oplysninger i brugerens terminaludstyr finder sted. Idet cookie-reglerne ikke er fuldstændigt harmoniserede i EU, har det betydning, hvilket lands regler der finder anvendelse. Hvis en virksomhed for eksempel sælger produkter fra en dansk hjemmeside forbundet med virksomhedens danske selskab og fra en tysk hjemmeside, der er forbundet med virksomhedens tyske selskab, kan virksomheden altså risikere at skulle opfylde forskellige krav. Hvordan reglerne i cookie-bekendtgørelsen i praksis vil blive administreret og hvem, der skal håndhæve reglerne, er endnu uafklaret.

10 Suppl En stor del af vores kommunikation med brugerne af vores revisorarbejde er indeholdt i vores erklæring på de produkter og lignende, vi skal udtale os om. Det kan være en erklæring om revision, det kan være en erklæring om gennemgang (eller review, som det efterhånden er kommet til at hedde), eller det kan være en helt anden form for erklæring. Fælles for vores erklæringer er, at de er omfattet af et særdeles tæt reguleret sæt af regler. Det er danske regler, det er EU-regler - og det er regler, der er gældende internationalt, og som vi skal følge. Det er ikke altid, vi er enige i reglerne - men det nytter ikke noget, for hvis vi ikke overholder dem, kan vi blive idømt bøder og i værste fald miste retten til at praktisere. Det betyder, at vi altid gør, hvad vi kan for at overholde reglerne til punkt og prikke. Der kan være fortolkningstvivl, men det er i de færreste tilfælde. kan komme til en konklusion. Det sker heldigvis sjældent, og konsekvenserne er blandt andet, at brugerne af produktet ikke kan anvende produktet, som de havde håbet på. Ud over forbeholdet er der en yderligere meddelelsesform i vores erklæringer. Det er de såkaldte "supplerende oplysninger". Her er anvendelsesområdet langt bredere end ved forbeholdene, og her er der erfaringsmæssigt ofte problemer for brugerne med at forstå rækkevidden af de supplerende oplysninger. Det er der en historisk forklaring på. I Danmark har der - i modsætning til mange andre lande - været nogle lovkrav vedrørende supplerende oplysninger, som har stillet hele apparatet med supplerende oplysninger i et negativt lys. Konsekvensen er, at brugerne ofte blot konstaterer: Nå, der er en supplerende oplysning, det var ikke så godt". Intet kan være mere forkert - i hvert tilfælde i mange af de situationer, hvor den supplerende oplysning er der. Erklæringernes indhold Det negative - og det positive Der er nogle basale krav til de erklæringer, vi afgiver. De indeholder for eksempel en identifikation af det, vi erklærer os om, de indeholder en omtale af vores og vores kunders ansvar, de indeholder noget om vores arbejde, og de indeholder en konklusion. Der er tilfælde, hvor vi ikke er enige med vores kunder, eller hvor vi ikke kan få tilstrækkelig viden til at udtale os, som vi gerne ville. Her medtager vi et forbehold i vores erklæringer, og det betyder samtidig, at den endelige konklusion på vores arbejde bliver modificeret. Det er vigtigt at slå fast, at en supplerende oplysning ikke anfægter vores konklusion om, at eksempelvis årsregnskabet er retvisende. Det må den ikke, og det kan den ikke. I den moderne erklæring vil man kunne se, at supplerende oplysninger altid kommer efter vores konklusion. Dette understreger, at konklusionen ikke påvirkes af den supplerende oplysning. Der er ikke krav om, at der altid skal være supplerende oplysninger. Tilstedeværelsen reguleres af lovgivningen - og af os selv som revisorer i de tilfælde, hvor vi selv mener, der er behov for at komme med den supplerende oplysning. I helt særlige tilfælde kan vi have så uoverskuelige vanskeligheder med at erklære os, at vi slet ikke Vi starter med de negative informationer, vi kan blive nødt til at give i en supplerende oplysning. Det er lovgiver, der

11 erende oplysninger - er der op og ned på den slags? Jens Skovby, statsautoriseret revisor Side 11 kræver det, og hvis vi eksempelvis har udført revision af et årsregnskab, skal vi komme med en supplerende oplysning, hvis: Der er konstateret væsentlige overtrædelser af bogføringslovgivningen. fremover formentlig skulle give en supplerende oplysning om, at budgettallene ikke er omfattet af revisionen. Det er normalt vanskeligt at forene revision og budget for fremtidige hændelser, så måske giver det sig selv - men nu oplyser vi positivt, at budgettallene ikke er reviderede. Vi under vores arbejde er blevet bekendt med, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatningsansvar eller strafansvar, herunder altid når: - Der er konstateret overtrædelse af straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser. - Der er konstateret overtrædelse af skatte-, afgiftsog tilskudslovgivningen. - Der er konstateret overtrædelse af selskabslovgivningen og lignende. Et af de ofte forekommende eksempler er, når der foreligger ulovlige aktionærlån, der skal medtages i en supplerende oplysning. Årsregnskabet er rigtigt uanset tilstedeværelsen af et ulovligt lån, og selve konklusionen påvirkes derfor ikke. Forhold vedrørende regnskabet Her er det mere almindeligt, at vi vil anføre nogle bemærkninger i relation til regnskabet. Mange regnskabslæsere kender allerede den klassiske om, at "vi er enige med selskabets ledelse i, at selskabet kan fortsætte driften". Denne formulering opstår, når en virksomhed, herunder et selskab, har problemer med indtjening, egenkapital og/eller likviditet. Når regnskabet aflægges under en forudsætning om fortsat drift, kan vi være enige eller uenige. Er vi uenige, bliver det til et forbehold - og det er ikke så positivt ment. Om de positive supplerende oplysninger Disse oplysninger er ikke krævet af lovgivningen - endnu da. De er til gengæld krævet af internationale standarder, der er et udtryk for god revisionsskik og derfor skal følges af os. Den pædagogiske opgave er herefter at forklare regnskabslæsere og regnskabsbrugere, at det ikke nødvendigvis er negativt, at der står mere end "normalt" i vores revisionspåtegninger. Vi vil ikke love, at formuleringerne er humoristiske - men blot fortælle, at de er ment positivt. Forhold vedrørende revisionen Et eksempel er andelsboligforeningers regnskaber, hvor der normalt er vist budgettal i resultatopgørelsen. Her vil vi Er vi enige med ledelsen om, at virksomheden godt kan overleve et år mere under forudsætninger, der er oplyst i regnskabet, giver vi en supplerende oplysning. Det synes vi er endog meget positivt. Vi giver ikke en garanti, men vi oplyser, at hvis det går som ledelsen forventer, kan man forvente, at virksomhedens krise ikke er umiddelbart livstruende. Formalisme Vi anser formalisme som værende en dårlig vane, når formalismen går ud over læsbarheden. Desværre er der krav i love og standarder, der begrænser vores formuleringsmæssige ekvilibrisme, og det er vi kede af. Vores læsere må leve med det, for vi risikerer al landsens ulykker, hvis vi træder ved siden af i en erklæring - og det håber vi, der er en vis forståelse for blandt brugerne.

vedrørende Revision eller ej? En kort beskrivelse af reglerne - og mulighederne, herunder ændringer pr. 1. januar 2011

vedrørende Revision eller ej? En kort beskrivelse af reglerne - og mulighederne, herunder ændringer pr. 1. januar 2011 vedrørende Revision eller ej?? En kort beskrivelse af reglerne - og mulighederne, herunder ændringer pr. 1. januar 2011 FORORD Revision af de små anparts- og aktieselskaber i Danmark har været frivillig

Læs mere

2004/2005 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen.dk Andersen Hübertz Kirkhoff, statsautoriseret

Læs mere

Overgangsbekendtgørelsen

Overgangsbekendtgørelsen vedrørende Overgangsbekendtgørelsen Den længe ventede bekendtgørelse er nu en realitet Væsentligt supplement 2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udsendt Bekendtgørelse om undtagelser fra lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat 2015 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

Revision eller ej? vedrørende. Revision eller ej? En kort beskrivelse af de nye regler - og muligheder

Revision eller ej? vedrørende. Revision eller ej? En kort beskrivelse af de nye regler - og muligheder vedrørende Revision eller ej? En kort beskrivelse af de nye regler - og muligheder FORORD Debatten er foregået over et langt tidsrum: Skal revisionspligten for de små anparts- og aktieselskaber afskaffes

Læs mere

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser.

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2013 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Mere om sundhedsordninger

Mere om sundhedsordninger - 1 Mere om sundhedsordninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ny afgørelse fra Skatterådet fra 25. september 2012 giver mulighed for lempet beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger.

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 10. april 2008 Birthe Houkjær Kundechef Program Pensionsindbetaling Pensionsordningen PensionDanmark Sundhedsordning Evt. Pensionsbidraget HK Pensionsbidrag Barselsbidrag

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret)

Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret) Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret) Erhvervsstyrelsen udsendte den 14. august 2012 en ny indsendelsesbekendtgørelse¹, som trådte i kraft den 20. august 2012. Bekendtgørelsen regulerer

Læs mere

- Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr

- Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr Nye regler om lagring af cookies og lignende teknologier - Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr Udgave

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Pensionsordninger, skatter og afgifter

Pensionsordninger, skatter og afgifter Pensionsordninger, skatter og afgifter FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing

Læs mere

vedrørende Moms - ændringer i momslovgivningen

vedrørende Moms - ændringer i momslovgivningen vedrørende Moms - ændringer i momslovgivningen Kontakt os venligst, hvis indholdet af denne publikation giver anledning til spørgsmål. INDHOLDSFORTEGNELSE Momspakken - ændring af reglerne for levering

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2015 Forord Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne

Læs mere

Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed

Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed UDKAST Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed I medfør af 148 a, 155, stk. 1-3, 155 a, 155 b, 157, stk. 1

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

E-handel. Birgitte Toxværd, advokat Claus Barrett Christiansen, partner

E-handel. Birgitte Toxværd, advokat Claus Barrett Christiansen, partner E-handel Birgitte Toxværd, advokat Claus Barrett Christiansen, partner 1 Lovgivning E-databeskyttelsesdirektivet, direktiv 2002/58/EF, som ændret ved direktiv 2009/136/EF Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 26. januar 2012

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 26. januar 2012 Lovtidende A 2012 Udgivet den 26. januar 2012 24. januar 2012. Nr. 52. Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

K e n d e l s e: Klagen drejer sig om manglende indberetning af fri bil og tantieme for selskabets hovedaktionær og direktør.

K e n d e l s e: Klagen drejer sig om manglende indberetning af fri bil og tantieme for selskabets hovedaktionær og direktør. Den 29. maj 2013 blev der i sag nr. 20/2012 Skat mod A Registreret Revisionsanpartsselskab, cvr-nr. xxxx - xxxx, registreret revisor B og tidligere registreret revisor C afsagt sålydende K e n d e l s

Læs mere

BDO S PENSIONSORDNING

BDO S PENSIONSORDNING BDO S PENSIONSORDNING 2 PENSIONSORDNING I BDO Alle medarbejdere over 18 år, som arbejder 8 timer ugentligt og 416 timer årligt eller derover, er omfattet af BDO s pensionsordning. Medarbejderen indtræder

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011)

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011) Fra 1. januar 2010 har arbejdsgiver pligt til som hovedregel at indberette alle skattepligtige personalegoder. På de følgende sider er beskrevet nogle af de almindelig forekomne personalegoder. Der er

Læs mere

ORIENTERING. om franske forhold. Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i. Département du Var. Nummer 1.

ORIENTERING. om franske forhold. Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i. Département du Var. Nummer 1. ORIENTERING om franske forhold Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i Département du Var Nummer 1. Februar 2012 Kære læsere. Hermed udsender jeg det første nummer af den særlige afdeling af mit nyhedsbrev

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28. PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar

Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28. PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar Skatteministeriet Anders Nielsen og Hardy Pedersen Nicolai Eigtveds Gade 28 PBL - Dokumentation fra udland - Overløb - Høringssvar 19.09.2013 Vi har modtaget Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

Personalegoder. Skat 2015

Personalegoder. Skat 2015 Personalegoder Skat 2015 Hvem er omfattet Reglerne for beskatning af personalegoder anvendes, både når et gode ydes som led i et fast ansættelsesforhold og som led i en løsere aftale om personligt arbejde

Læs mere

RevisorInformerer SRSR. Loft for indbetaling på pensionsordninger nedsættes igen. Kundemagasin fra din revisor

RevisorInformerer SRSR. Loft for indbetaling på pensionsordninger nedsættes igen. Kundemagasin fra din revisor 110044_srsr brevs1og2.qxd 24/02/10 12:40 Side 1 SRSR Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor TEMA 2012 FINANSLOVEN

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. vedrørende

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. vedrørende vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse Forord Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 24. januar 2014 (J.nr. 2013-0035503) Afgift som følge af

Læs mere

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Cookie direktivet Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Af specialkonsulent Karen Gjølbo og fuldmægtig Vibeke Hansen Program Kort status på gennemførelsen

Læs mere

For følgende goder skal der ske indberetning med angivelse af værdi i de anførte rubrikker.

For følgende goder skal der ske indberetning med angivelse af værdi i de anførte rubrikker. Personalegoder December 2010 (inkl. afsnit om feriepenge og lønsumsafgift) Regler for indberetning af personalegoder Pr. 1. januar 2010 har arbejdsgiver fået pligt til som hovedregel at indberette alle

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

vil din forskudsregistrering nemlig automatisk tage udgangspunkt i den rentebyrde, som du havde for indkomståret 2008.

vil din forskudsregistrering nemlig automatisk tage udgangspunkt i den rentebyrde, som du havde for indkomståret 2008. REGISTRERET REVISIONSAKTIESELSKAB Kleinsvej 7 4930 Maribo Tlf. 54 78 40 44 Fax 54 78 30 44 E-mail: jb@buchognoergaard.dk www.buchognoergaard.dk RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor Lave renter

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen Udgivet af: DI ITEK Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 978-87-7353-989-7 0.02.13 Kort baggrund Det er på baggrund af EU-lovgivning forbudt af lagre og

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

A/B Vanløsegaard. Revisionsprotokollat til årsrapport 2014

A/B Vanløsegaard. Revisionsprotokollat til årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk A/B Vanløsegaard Revisionsprotokollat

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Fleksible lønpakker. Skat 2015

Fleksible lønpakker. Skat 2015 Fleksible lønpakker Skat 2015 Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere fordi medarbejderen

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres:

Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Beierholm Slotsgade 11 4800 Nykøbing F. Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af årsregnskabet

Læs mere

Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0

Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0 26. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3.

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3. Den 16. december 2014 blev der i sag nr. 2/2014 A ApS og B ApS mod registreret revisor C afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Udbetaling af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov

Et nyt arbejdsliv. Udbetaling af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov Et nyt arbejdsliv Udbetaling af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov H vad går ord n i n gen ud på? Efter bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om udbetaling fra kapitalforsikring

Læs mere

Højslev Nr. Søby Fjernvarmeværk A.m.b.a. Søbyvej 48 A 7840 Højslev. Årsrapport 1. juni 2009 til 31. maj 2010. CVR. nr. 18849518

Højslev Nr. Søby Fjernvarmeværk A.m.b.a. Søbyvej 48 A 7840 Højslev. Årsrapport 1. juni 2009 til 31. maj 2010. CVR. nr. 18849518 Højslev Nr. Søby Fjernvarmeværk A.m.b.a. Søbyvej 48 A 7840 Højslev Årsrapport 1. juni 2009 til 31. maj 2010 CVR. nr. 18849518 Godkendt på selskabets generalforsamling, den / 2010 Dirigent Dansk Revision

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder!

Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder! Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder! Hvorfor "udvidet gennemgang" i stedet for revi sion? Der er fra mange sider et ønske om en enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning,

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Personaleforeninger. Skat 2015

Personaleforeninger. Skat 2015 Personaleforeninger Skat 2015 Der har siden 1. januar 2010 været stor fokus på beskatning og indberetning af personalegoder som følge af skærpede regler for indberetning, som alle ar bejds givere nu er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 224 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0013 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

Digitale regnskaber. Nye indberetningsregler for selskaber

Digitale regnskaber. Nye indberetningsregler for selskaber Digitale regnskaber Nye indberetningsregler for selskaber Krav om indberetning af digitale regnskaber Baggrund I 2011 vedtog Folketinget ved lov, at selskaber i Danmark fremadrettet skal indsende årsrapporter

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per Karleby for Revisornævnet.

kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per Karleby for Revisornævnet. Den 4. december 2014 blev der i sag nr. 32/2014 SKAT mod Registreret revisor Johnny Per Karleby afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere