NYT FRA DIN REVISOR - MARTS 2012
|
|
- Anna Maria Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NYT FRA DIN REVISOR - MARTS 2012 Momsfradrag for bespisning... side 3 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser... side 4-5 Pensionsreglerne... side 6-7 Er hjemmesiden lovlig?... side 8-9 Supplerende oplysninger... side Det bemærkes... side 12
2 Det, man sår i sin ungdom... Side 2 Jens Skovby, statsautoriseret revisor Velkommen til et nyt år med FACIT, hvor vi som sædvanlig vil fortælle om stort og småt inden for de områder, hvor vi oftest er i forbindelse med vores kunder. for indskud på rateforsikringer, og det kunne efterhånden ligne en forberedelse til, at vi selv skal betale vores pension uden assistance fra selvangivelsen. Artiklerne i dette nummer kunne i et eller andet omfang godt forestille at stå lidt i forhold til hinanden, måske både modsatrettede og ensrettede: Vi har en artikel om bespisning af blandt andet medarbejdere. Hvis det nu overdrives, er det måske ikke nødvendigt med en artikel om pensionsregler for medarbejderne? Vi har også en artikel om arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Hvordan harmonerer det med bespisning af de samme medarbejdere - gulerødder eller flødekager? Vi forudser, at tilpasningen af pensionsordninger i 2012 vil give rigtig mange udfordringer, specielt for lønmodtagere. Selvstændigt erhvervsdrivende har fået en noget gunstigere overgangsregel indtil Hvad så med artiklen om de supplerende oplysninger? Vi kan berolige med, at den ikke indeholder noget som helst om skat, bespisning, sundhed eller en vej til pensionen. Det handler i stedet om kommunikation fra revisor til regnskabslæser, lige som FACIT er kommunikation fra revisor til kunde. Vi har som nævnt en artikel om pensionsregler. Er det blevet nødvendigt at se herpå, fordi der er arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser eller bespisning på arbejdspladsen, så man slipper for at slide på egen sjæl og legeme gennem daglig smøring af madpakken med/uden grønt?... høster man som gammel! Velan, nu kan bespisning foregå med ganske sunde fødemidler, så den behøver ikke at stå i vejen for pensionen. Til gengæld kan man risikere at få levetiden forkortet, hvis man skal forstå SKATs regler om, at momsfradrag skal være forbundet med overarbejdets forudsigelighed... De arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser drejer sig først og fremmest om beskatning af frie goder, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren. Her er de nye regler blot et yderligere skridt i retning af opstramning på noget, der i visse tilfælde og for nogle måske har været at ligne med et tag-selv-bord. I de værste tilfælde er det så måske også tag-selv-bordet, der har gjort, at medarbejderen har brug for sundhedsforsikringen... Skulle man være kommet helskindet gennem alle arbejdslivets udfordringer for sjæl og legeme, er der igen dårligt nyt til pensionsopsparerne. Endnu en gang strammes reglerne
3 Momsfradrag for bespisning Forretningsforbindelser og medarbejdere Lars Gosvig, momsekspert Side 3 I 2008 fastslog EU-Domstolen, at virksomheder har ret til fuldt momsfradrag uden betaling af udtagningsmoms, såfremt egne kantineydelser anvendes ved bespisning af forretningsforbindelser under møder i virksomhedens lokaler. Virksomheders jubilæumsarrangementer. Bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde. Retten til momsfradraget er betinget af, at måltiderne serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter. Det samme gælder også bespisning af personalet under møder i virksomhedens lokaler, når formålet med bespisningen er at sikre, at mødet forløber sammenhængende og godt. På den baggrund udstedte Skatteministeriet i 2010 et styresignal om Genoptagelse - momsfradrag for bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden, som gjorde det muligt at kræve den for meget betalte moms tilbage med suspension af den normale 3-årige forældelse. Spørgsmål og svar Ret hurtigt rejste der sig nogle spørgsmål om, hvorvidt nogle konkrete situationer var omfattet af styresignalet og den nye praksis. På den baggrund stoppede SKAT behandlingen af de indkomne krav. Inden blikket vendes mod de rejste spørgsmål, kan det oplyses, at Skatteministeriet i uge 5, 2012, på et møde i Det Specielle Eksterne Kontaktudvalg Moms og Afgifter oplyste, at SKAT nu genoptager behandlingen af de indkomne krav, og at man forventer, at arbejdet med disse vil være færdigt inden sommerferien De konkrete situationer, der blev overvejet, var, om der også kunne opnås momsfradrag for udgifter forbundet med: Skatteministeriet har den 19. december 2011 officielt meddelt, at for så vidt angår de to første punkter fastholder man, at betingelserne for fradragsret for moms ikke er opfyldt. Med hensyn til bespisning i forbindelse med overarbejde er Skatteministeriet af den opfattelse, at betingelserne for fradragsret for moms er opfyldt, når der er tale om konkret (uvarslet) beordret overarbejde. Den umiddelbare glæde blev dog kort, idet Skatterådet i et bindende svar i januar 2012 fastslog, at momsfradragsretten ikke gælder, hvis overarbejdet er forventeligt. Konkret drejede spørgsmålet sig om fradrag for moms i forbindelse med høstarbejde. Skatterådet begrundede blandt andet svaret med, at overarbejde i høsttiden er en almindeligt forekommende hændelse, som er en del af det normale arbejdsmønster i en landbrugsvirksomhed, og som såvel arbejdsgiver som medarbejdere kan forudse vil komme. Medarbejderne er ikke i praksis tvunget til at modtage bespisningen og kan i stedet vælge at medbringe madpakke. Konklusion Umiddelbart synes det derfor foreløbigt meget svært i praksis at anse overarbejdsbespisning for omfattet af momsfradragsretten. Det forekommer sandsynligt, at SKAT vil nægte momsfradrag, hvis overarbejdet er fast tilbagevendende eksempelvis op til ferier eller offentlige deadlines. Sociale arrangementer (personalefester, julefrokoster og lignende). Det skal for god ordens skyld oplyses, at det bindende svar påklages til Landsskatteretten, og at det sidste punktum dermed endnu ikke er sat.
4 Generel skattepligt for dine ydelser, men der er undtagelser! Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Side 4 Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger er fra den 1. januar 2012 blevet skattepligtige for modtagerne. Fra og med 2012 vil lønmodtagere således blive beskattet af præmien for den sundhedsforsikring, som de modtager fra deres arbejdsgiver. Fysiske arbejdsskader omfatter blandt andet anerkendte arbejdsskader, som eksempelvis rygskader eller ikke anerkendte arbejdsskader, som eksempelvis museskader, hvor behandling efter en konkret vurdering er arbejdsmæssigt begrundet. Hovedreglen er således, at arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser fra 2012 er skattepligtige, og at arbejdsgiveren skal indeholde AM-bidrag og A-skat af værdien af sundhedsbehandlinger og præmien på sundhedsforsikringer. Arbejdsgiveren har fortsat fradrag for de afholdte udgifter som en driftsomkostning. Der er fem undtagelser fra hovedreglen om, at arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er skattepligtige, og det er således fortsat muligt for en arbejdsgiver at fradrage sundhedsydelser for en ansat, uden at det medfører skattepligt for den ansatte. Sundhedsydelser, der fortsat er skattefrie, omfatter: 1. Ydelser relateret til arbejdsskader og forebyggelse af arbejdsskader. 2. Lægefagligt begrundet behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning. 3. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. 4. Personaleplejefritagelsen. 5. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Arbejdsskader og forebyggelse af arbejdsskader Behandlinger af arbejdsskader og behandlinger til forebyggelse af arbejdsskader er i henhold til praksis skattefri for modtageren. Ved behandling af arbejdsskader er det en betingelse, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af udgiften, og der skal således være en sammenhæng mellem arbejdet og den arbejdsskade, som den ansatte får behandlet på arbejdsgiverens regning. Skattefriheden omfatter arbejdsgivers betaling for behandling af både fysiske og psykiske arbejdsskader. Psykiske arbejdsskader kan eksempelvis være psykologbistand i forbindelse med fyringsrunder eller vanskelige klienter/kunder eller krisehjælp efter et røveri. Ved forebyggelse af arbejdsskader er det en betingelse, at der er tale om forebyggelse af konkrete arbejdsskader. Arbejdsgiveren kan således betale for behandlinger til forebyggelse af arbejdsskader på baggrund af hårdt fysisk arbejde eller for massage med videre til forebyggelse af muskel- og ledskader. SKAT har konkret taget stilling til, at følgende forebyggende behandlinger er skattefrie for modtagerne: Massageordning med det formål at helbrede og forebygge arbejdsskader, som medarbejderne efter en konkret vurdering havde risiko for få som følge af deres arbejdsopgaver. Fysioterapi, zoneterapi, massage, kiropraktik og akupunktur til ansatte over 55 år, hvor der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Sundhedsordning med fodterapi og fodplejebehandling i forbindelse med arbejdsrelaterede lidelser og skader. Sundhedsordning med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede belastninger og skader. Zoneterapi og akupunktur med henblik på forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Behandling af misbrug Ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, er skattefri for den ansat-
5 Side 5 te. Hvis arbejdsgiveren har tegnet en forsikring til dækning af behandlingsudgifterne, er forsikringspræmien heller ikke skattepligtig for den ansatte. Skattefriheden omfatter endvidere ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med medarbejderens behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler. Perioden for udgiftsdækning er på højst 6 måneder fra første behandlingsdag. Det er en betingelse for skattefriheden, at udgifterne/forsikringspræmien afholdes som led i den generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, og at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler. For rygeafvænning er der lidt lempeligere krav, og der er således ikke krav om en lægeerklæring for, at behandlingen er skattefri, ligesom arbejdsgiveren godt kan dække medicinudgifter i en længere periode end 6 måneder, uden at det medfører beskatning af medarbejderne. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder Vaccination af nøglemedarbejdere, der vanskeligt kan undværes i spidsbelastningsperioder, er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Der skal foretages en konkret vurdering af, om den enkelte medarbejder kan anses som en nøglemedarbejder, der vanskeligt kan undværes. Hvis arbejdsgiveren har en konkret begrundelse, vil SKAT godkende, at vaccinationen er omfattet af bagatelgrænsen. Goder omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder skal udelukkende beskattes, hvis den samlede værdi af de arbejdsrelaterede personalegoder overstiger kr. Hvis grænsen overskrides, er det den samlede værdi af goderne, den ansatte skal beskattes af, og ikke kun den del, der overstiger kr. Øvrige goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, kan eksempelvis være fri avis, gratis mad i forbindelse med overarbejde, vareafprøvning, beklædning med arbejdsgiverens logo med mere. Personaleplejefritagelsen Personaleplejefritagelsen omfatter goder uden væsentlig økonomisk værdi, der kun er til rådighed på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje. Et sundhedstjek kan være omfattet af personaleplejefritagelsen og er dermed skattefrit for medarbejderen, hvis sundhedstjekket er et led i den generelle personalepleje, er uden væsentlig økonomisk værdi, foregår på arbejdspladsen og ikke er så omfattende, at der er tale om en helbredsundersøgelse. På samme måde er vaccination skattefrit for medarbejderne, hvis vaccinationen er et led i den generelle personalepleje, er uden væsentlig økonomisk værdi og foregår på arbejdspladsen. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder Sundhedsydelser kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, der medfører, at mindre personalegoder fra arbejdsgiveren kun beskattes, hvis den samlede værdi af de modtagne personalegoder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på kr. årligt. Til bagatelgrænsen for mindre personalegoder medregnes endvidere julegaver og andre naturaliegaver fra arbejdsgiveren. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder blev indført medio 2011 med virkning fra indkomståret 2011, og der foreligger således endnu ingen praksis, hvoraf det kan udledes, hvilke sundhedsydelser der kan være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent
6 Nye fradragsregler for ratepensioner giver behov for ændringer af pensionsordninger Pensionsreglerne Side 6 Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor På grund af det ny fradragsloft på kr. i 2012 får mange danskere igen behov for at ændre deres pensionsordninger. Efter indførelse af Forårspakken i 2010 havde de fleste vænnet sig til en fradragsgrænse på kr. og justeret aftaler med banker og pensionsselskaber. Obligatoriske indbetalinger på pensionsordninger omfattet af kollektive overenskomster indgået inden 1. januar 2012 er dog endnu ikke omfattet af loftet på de kr. Det gælder frem til næste fornyelse af overenskomsten. Det skal dog bemærkes, at i forhold til Forårspakken udløber denne overgangsregel i Pensionsordninger, der er administreret af arbejdsgiveren, har forrang, når man skal vurdere, hvordan pensionsindbetalinger skal prioriteres fremover. Deltager man i en arbejdsgiveradministreret ordning samtidig med, at der bliver indbetalt på en privattegnet ordning, har arbejdsgiverordningen altså forrang. Overgangsregel For engangsindskud med videre på en ratepension eller en ophørende livrente aftalt før den 22. april 2009, gælder der fortsat overgangsregler vedrørende betalinger foretaget efter 22. april 2009: Man kan nedsætte de årlige betalinger til kr. fra og med 2012 uden omberegning af fradraget for tidligere år. Man kan overføre indbetalinger over kr. til en ikke-ophørende livrente og dermed bevare fuldt fradrag for hele indbetalingen. Man kan fortsætte indbetalingerne med den virkning, at der ikke er fradrag for indbetalinger over kr. Til gengæld bliver disse ikke beskattet, når de kommer til udbetaling. Er der foretaget engangsindskud på en privattegnet ordning før 22. april 2009, vil man fortsat få fradrag for 1/10 af beløbet om året i 10 år. Så længe man er omfattet af denne overgangsregel, kan der ikke tillige indbetales kr. på en ratepension eller ophørende livrente. Selvstændigt erhvervsdrivende er også omfattet af fradragsloftet på kr. Der gælder imidlertid en overgangsordning for de pensionsindbetalinger, der foretages på grundlag af virksomhedens overskud. Efter overgangsordningen kan selvstændigt erhvervsdrivende få fradrag for årets indbetaling til en ratepension eller en livrente, når indbetalingen ikke overstiger 30 % af årets overskud før renter med videre. Overgangsordningen gælder til og med indkomståret Fra og med indkomståret 2015 er de selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af fradragsloftet på samme måde som andre personer. I overgangsperioden kan selvstændigt erhvervsdrivende, der tillige er lønmodtagere, endvidere indbetale kr. på en ratepension eller en ophørende livrente, hvis ordningen er oprettet som en arbejdsgiveradministreret ordning i ansættelsesforhold. Dobbeltfradraget gælder således kun arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Man kan derfor ikke med fradragsret oprette en privattegnet ordning, når 30 %-ordningen er anvendt, og der på denne er indbetalt kr. eller mere til en ratepension eller en ophørende livrente.
7 Side 7 Fradragsfordelingsreglerne og reglerne om opfyldningsfradrag er ændret Indbetaling på en ratepension eller en ophørende livrente er ikke omfattet af fradragsfordelingsreglerne for privattegnede ordninger. Det gælder for såvel selvstændigt erhvervsdrivende som lønmodtagere. Det betyder, at en person altid kan indbetale kr. på en privattegnet ordning eller en ordning i ansættelsesforhold og få fradrag uden at forpligte sig til indbetaling i de følgende 9 år. Derimod gælder fradragsfordelingsreglerne fortsat for ikke-ophørende livrenter. Det betyder, at engangsindskud med videre som udgangspunkt skal fratrækkes over 10 år, dog med mulighed for anvendelse af opfyldningsfradraget, som for 2012 udgør kr. Selvstændigt erhvervsdrivende kan indskyde op til 30 % af årets overskud før renter med videre på ikke-ophørende livrente. For årene (inklusive) gælder denne grænse samlet for ophørende og ikke-ophørende ordninger. Reglerne om ophørspension er uændrede. Det betyder, at indbetalinger fortsat kan ske på en ratepension eller en ophørende livrente, selv om indskuddet overstiger kr. Det maksimale indbetalingsbeløb udgør kr. Aldersgrænsen for, hvornår en ratepension senest skal være oprettet, er ophævet. Konsekvensen heraf er, at en ratepension (udbetaling over 10 år) senest skal være oprettet 15 år efter efterlønsalderen, idet seneste udbetaling skal ske 25 år efter opnåelse af efterlønsalderen.
8 Er hjemmesiden lov Ny bekendtgørelse stiller krav om information og samtykke vedrørende cookies Side 8 Rasmus Nørgaard Bek, advokat Den 14. december 2011 trådte den såkaldte Cookiebekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr i kraft. Bekendtgørelsen, der implementerer EU s E-databeskyttelsesdirektiv, har betydning for stort set alle danske hjemmesideudbydere ikke blot virksomheders, men også privates hjemmesider vil være omfattet af reglerne. Hvad er en cookie? Reglerne har særlig stor betydning i relation til brugen af cookies, hvor selv anvendelsen af uskyldige cookies vil være underlagt reglerne. Kort beskrevet er en cookie en lille fil med information, som lagres på brugerens computer ved besøg på en hjemmeside. Stort set alle hjemmesider anvender en eller anden form for cookies. Det kan være med henblik på at genkende computeren ved dennes senere besøg på hjemmesiden for dermed at forbedre brugervenligheden på hjemmesiden. Cookies kan også anvendes til at lave webstatistik, det vil sige statistik over, hvor ofte en computer har besøgt hjemmesiden, hvilke dele af hjemmesiden, der er blevet besøgt, samt hvornår det er sket. Undersøgelser har vist, at virksomheder er blevet overraskede over, hvor mange cookies deres hjemmeside anvender det er særligt, hvor virksomheden giver en tredjepart adgang til dens hjemmeside, for eksempel ved links, reklame og så videre, at virksomheden kan miste kontrollen med anvendelsen af cookies. Kravene om fyldestgørende information og samtykke Bekendtgørelsen forbyder ikke lagring af eller adgang til oplysninger i brugerens terminaludstyr, men den opstiller en række krav, der skal være opfyldt, for at anvendelsen er lovlig. De centrale krav er kravene om fyldestgørende information til brugeren og brugerens samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i brugerens terminaludstyr. Der stilles krav til både karakteren, indholdet og tilgængeligheden af informationen. I vejledningen til bekendtgørelsen anføres det, at informationen skal udgøre et vidensgrundlag, der sætter brugerne i stand til at træffe reelle, informerede valg. For at opfylde bekendtgørelsens betingelser skal informationen: Fremstå i et klart, præcist og letforståeligt sprog eller tilsvarende billedskrift. Indeholde oplysninger om formålet med lagringen af eller adgangen til oplysningerne. Indeholde oplysninger om den eller dem, der foretager lagringen af eller adgangen til oplysningerne. Indeholde umiddelbart tilgængelig adgang for brugeren til at afslå eller tilbagekalde samtykke samt en klar, præcis og letforståelig vejledning herom. Være umiddelbart tilgængelig for brugeren og kunne tilgås uden besvær, ligesom brugeren altid skal have mulighed for at få adgang til informationen. Undersøgelser har tillige afsløret, at der kan være tale om skræmmende meget information om internetbrugeren, som udbydere kan indsamle ved hjælp af cookies. Fra EU-retlig side har man derfor ønsket at øge beskyttelsen af internetbrugerens privatsfære. Formålet med reglerne er at give brugeren adgang til positivt at beslutte, om denne ønsker at blive identificeret via cookies og lignende teknologi. Information om formålet med lagringen beskrives i vejledningen som helt central..., idet den... skal understøtte, at brugerne er bevidste om, hvilke konsekvenser deres valg har. Brugeren har altså krav på at få oplyst, hvorfor der lagres oplysninger, og ikke blot at det sker. Er der tale om flere formål, skal alle disse oplyses.
9 lig? Bekendtgørelsen stiller krav om, at brugeren skal give samtykke til, at der lagres eller tilgås oplysninger i brugerens terminaludstyr. Brugerens samtykke skal være en frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse. Brugeren skal således have et faktisk valg med hensyn til at afgive samtykke og tilbagekalde det. Reglerne i bekendtgørelsen tager ikke direkte stilling til, hvordan viljestilkendegivelsen skal/kan ske. Som eksempler i vejledningen til bekendtgørelsen anføres, at en viljestilkendegivelse både kan ske ved afkrydsning af en boks, klik på en knap eller ved aktiv brug af tjenesten, hvor det må forventes at brugeren er informeret om, at der vil ske lagring eller adgang til oplysninger. Øvrige cookies på den pågældende hjemmeside vil fortsat blive omfattet af reglerne, og det kan derfor konstateres, at der er tale om en meget snæver undtagelse. Det er den enkelte udbyder selv, der har de bedste forudsætninger for at vælge en løsning, der overholder samtykkekravet og giver brugerne en reel mulighed for at tilkendegive deres vilje på et informeret grundlag. Tilsvarende bør brugeren informeres om konsekvensen af ikke at give sit samtykke, hvilket eksempelvis kan være, at brugeren ikke kan få adgang til dele af tjenesten. Undtagelser fra kravet om samtykke Undtaget fra reglerne er den lagring af eller adgang til oplysninger, der finder sted i forbindelse med selve opkoblingen til internettet og vedligeholdelsen heraf, det vil sige, at internetudbydere er undtaget fra ovennævnte krav. Endvidere er lagring af eller adgang til oplysninger undtaget, hvis det er påkrævet for, at en tjeneste, som brugeren udtrykkelig har anmodet om, kan leveres. Det typiske eksempel er anvendelsen af tekniske cookies, der har til formål at huske bestillingen i en elektronisk indkøbskurv i en webshop. Her er anvendelsen af cookies en forudsætning for - og dermed omfattet af undtagelsen i bekendtgørelsen - at indkøbskurven ikke nulstilles, hver gang der skiftes til en ny side i webshoppen. Det er dog kun cookies, der relaterer sig til selve indkøbskurvens funktion, der vil være undtaget. Udbyderen er ansvarlig Det er altid udbyderen af en tjeneste/hjemmeside, der er ansvarlig for, at reglerne overholdes. Det er værd at notere sig, at dette også gælder, hvor en tredjepart er givet adgang til hjemmesiden. Udgangspunktet inden for EU er, at det er lovgivningen i det land, hvor udbyderen er etableret, der finder anvendelse dette gælder som udgangspunkt også, hvis udbyderen har hjemmesider på forskellige sprog og domæner. Hvis udbyderen er etableret uden for EU, gælder lovgivningen i det land, hvor lagring af eller adgang til oplysninger i brugerens terminaludstyr finder sted. Idet cookie-reglerne ikke er fuldstændigt harmoniserede i EU, har det betydning, hvilket lands regler der finder anvendelse. Hvis en virksomhed for eksempel sælger produkter fra en dansk hjemmeside forbundet med virksomhedens danske selskab og fra en tysk hjemmeside, der er forbundet med virksomhedens tyske selskab, kan virksomheden altså risikere at skulle opfylde forskellige krav. Hvordan reglerne i cookie-bekendtgørelsen i praksis vil blive administreret og hvem, der skal håndhæve reglerne, er endnu uafklaret.
10 Suppl En stor del af vores kommunikation med brugerne af vores revisorarbejde er indeholdt i vores erklæring på de produkter og lignende, vi skal udtale os om. Det kan være en erklæring om revision, det kan være en erklæring om gennemgang (eller review, som det efterhånden er kommet til at hedde), eller det kan være en helt anden form for erklæring. Fælles for vores erklæringer er, at de er omfattet af et særdeles tæt reguleret sæt af regler. Det er danske regler, det er EU-regler - og det er regler, der er gældende internationalt, og som vi skal følge. Det er ikke altid, vi er enige i reglerne - men det nytter ikke noget, for hvis vi ikke overholder dem, kan vi blive idømt bøder og i værste fald miste retten til at praktisere. Det betyder, at vi altid gør, hvad vi kan for at overholde reglerne til punkt og prikke. Der kan være fortolkningstvivl, men det er i de færreste tilfælde. kan komme til en konklusion. Det sker heldigvis sjældent, og konsekvenserne er blandt andet, at brugerne af produktet ikke kan anvende produktet, som de havde håbet på. Ud over forbeholdet er der en yderligere meddelelsesform i vores erklæringer. Det er de såkaldte "supplerende oplysninger". Her er anvendelsesområdet langt bredere end ved forbeholdene, og her er der erfaringsmæssigt ofte problemer for brugerne med at forstå rækkevidden af de supplerende oplysninger. Det er der en historisk forklaring på. I Danmark har der - i modsætning til mange andre lande - været nogle lovkrav vedrørende supplerende oplysninger, som har stillet hele apparatet med supplerende oplysninger i et negativt lys. Konsekvensen er, at brugerne ofte blot konstaterer: Nå, der er en supplerende oplysning, det var ikke så godt". Intet kan være mere forkert - i hvert tilfælde i mange af de situationer, hvor den supplerende oplysning er der. Erklæringernes indhold Det negative - og det positive Der er nogle basale krav til de erklæringer, vi afgiver. De indeholder for eksempel en identifikation af det, vi erklærer os om, de indeholder en omtale af vores og vores kunders ansvar, de indeholder noget om vores arbejde, og de indeholder en konklusion. Der er tilfælde, hvor vi ikke er enige med vores kunder, eller hvor vi ikke kan få tilstrækkelig viden til at udtale os, som vi gerne ville. Her medtager vi et forbehold i vores erklæringer, og det betyder samtidig, at den endelige konklusion på vores arbejde bliver modificeret. Det er vigtigt at slå fast, at en supplerende oplysning ikke anfægter vores konklusion om, at eksempelvis årsregnskabet er retvisende. Det må den ikke, og det kan den ikke. I den moderne erklæring vil man kunne se, at supplerende oplysninger altid kommer efter vores konklusion. Dette understreger, at konklusionen ikke påvirkes af den supplerende oplysning. Der er ikke krav om, at der altid skal være supplerende oplysninger. Tilstedeværelsen reguleres af lovgivningen - og af os selv som revisorer i de tilfælde, hvor vi selv mener, der er behov for at komme med den supplerende oplysning. I helt særlige tilfælde kan vi have så uoverskuelige vanskeligheder med at erklære os, at vi slet ikke Vi starter med de negative informationer, vi kan blive nødt til at give i en supplerende oplysning. Det er lovgiver, der
11 erende oplysninger - er der op og ned på den slags? Jens Skovby, statsautoriseret revisor Side 11 kræver det, og hvis vi eksempelvis har udført revision af et årsregnskab, skal vi komme med en supplerende oplysning, hvis: Der er konstateret væsentlige overtrædelser af bogføringslovgivningen. fremover formentlig skulle give en supplerende oplysning om, at budgettallene ikke er omfattet af revisionen. Det er normalt vanskeligt at forene revision og budget for fremtidige hændelser, så måske giver det sig selv - men nu oplyser vi positivt, at budgettallene ikke er reviderede. Vi under vores arbejde er blevet bekendt med, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatningsansvar eller strafansvar, herunder altid når: - Der er konstateret overtrædelse af straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser. - Der er konstateret overtrædelse af skatte-, afgiftsog tilskudslovgivningen. - Der er konstateret overtrædelse af selskabslovgivningen og lignende. Et af de ofte forekommende eksempler er, når der foreligger ulovlige aktionærlån, der skal medtages i en supplerende oplysning. Årsregnskabet er rigtigt uanset tilstedeværelsen af et ulovligt lån, og selve konklusionen påvirkes derfor ikke. Forhold vedrørende regnskabet Her er det mere almindeligt, at vi vil anføre nogle bemærkninger i relation til regnskabet. Mange regnskabslæsere kender allerede den klassiske om, at "vi er enige med selskabets ledelse i, at selskabet kan fortsætte driften". Denne formulering opstår, når en virksomhed, herunder et selskab, har problemer med indtjening, egenkapital og/eller likviditet. Når regnskabet aflægges under en forudsætning om fortsat drift, kan vi være enige eller uenige. Er vi uenige, bliver det til et forbehold - og det er ikke så positivt ment. Om de positive supplerende oplysninger Disse oplysninger er ikke krævet af lovgivningen - endnu da. De er til gengæld krævet af internationale standarder, der er et udtryk for god revisionsskik og derfor skal følges af os. Den pædagogiske opgave er herefter at forklare regnskabslæsere og regnskabsbrugere, at det ikke nødvendigvis er negativt, at der står mere end "normalt" i vores revisionspåtegninger. Vi vil ikke love, at formuleringerne er humoristiske - men blot fortælle, at de er ment positivt. Forhold vedrørende revisionen Et eksempel er andelsboligforeningers regnskaber, hvor der normalt er vist budgettal i resultatopgørelsen. Her vil vi Er vi enige med ledelsen om, at virksomheden godt kan overleve et år mere under forudsætninger, der er oplyst i regnskabet, giver vi en supplerende oplysning. Det synes vi er endog meget positivt. Vi giver ikke en garanti, men vi oplyser, at hvis det går som ledelsen forventer, kan man forvente, at virksomhedens krise ikke er umiddelbart livstruende. Formalisme Vi anser formalisme som værende en dårlig vane, når formalismen går ud over læsbarheden. Desværre er der krav i love og standarder, der begrænser vores formuleringsmæssige ekvilibrisme, og det er vi kede af. Vores læsere må leve med det, for vi risikerer al landsens ulykker, hvis vi træder ved siden af i en erklæring - og det håber vi, der er en vis forståelse for blandt brugerne.
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden
Læs mereOvergangsbekendtgørelsen
vedrørende Overgangsbekendtgørelsen Den længe ventede bekendtgørelse er nu en realitet Væsentligt supplement 2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udsendt Bekendtgørelse om undtagelser fra lov om erhvervsdrivende
Læs mere2004/2005 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen.dk Andersen Hübertz Kirkhoff, statsautoriseret
Læs merevedrørende Revision eller ej? En kort beskrivelse af reglerne - og mulighederne, herunder ændringer pr. 1. januar 2011
vedrørende Revision eller ej?? En kort beskrivelse af reglerne - og mulighederne, herunder ændringer pr. 1. januar 2011 FORORD Revision af de små anparts- og aktieselskaber i Danmark har været frivillig
Læs mereNedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.
Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse
Læs mereSundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte
September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser
Læs merePersonalegoder. Januar 2017 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB
Personalegoder Januar 2017 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Forord Gratis guide til selvstændige om personalegoder Denne guide udgives af Salary og er den første i en række af værdifulde guides
Læs mereUdvidet gennemgang i stedet for revision...
vedrørende Udvidet gennemgang i stedet for revision...... kan det være relevant i mit tilfælde? En kort omtale af de nye regler om mulighed for udvidet gennemgang i stedet for revision i kapitalselskaber
Læs mereSkatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.
Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for
Læs mereArbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015
Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat 2015 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling
Læs merevedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse
vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2016 Forord Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne
Læs mereKan du bruge SKAT til at fastholde medarbejdere. Torben Carstensen, Økonomikonsulent
Kan du bruge SKAT til at fastholde medarbejdere Torben Carstensen, Økonomikonsulent Personalegoder Betegnes som en ikke kontant økonomisk fordel ydet af en arbejdsgiver Naturalier (ting) Sparet privatforbrug
Læs mereSkat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser.
Skat 2013 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling
Læs mereMere om sundhedsordninger
- 1 Mere om sundhedsordninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ny afgørelse fra Skatterådet fra 25. september 2012 giver mulighed for lempet beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger.
Læs mereSkatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt
Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:
Læs mereRevision eller ej? vedrørende. Revision eller ej? En kort beskrivelse af de nye regler - og muligheder
vedrørende Revision eller ej? En kort beskrivelse af de nye regler - og muligheder FORORD Debatten er foregået over et langt tidsrum: Skal revisionspligten for de små anparts- og aktieselskaber afskaffes
Læs mereForebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012
Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?
Læs mereSkatteudvalget L 200 Bilag 16 Offentligt
Skatteudvalget 2008-09 L 200 Bilag 16 Offentligt J.nr. 2009-321-0013 Dato: 20. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 200 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring
Læs mereSkatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *
ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 11. februar 2015 (J.nr. 2014-0038023) Tiltrådt, at styrelsen
Læs mereArbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat Tax
Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat 2017 Tax 2 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Indhold 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2.
Læs mereRATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk
RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale
Læs mereSmå skattefri personalegoder
- 1 Små skattefri personalegoder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen og Socialdemokratiet blev i marts enige om at indføre en skattefri bagatelgrænse for personalegoder. Tanken er,
Læs mere60 år. 61 år. 61½ år. 62 år
En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig
Læs mereFolketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.
Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.
Læs mereKrav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret)
Krav om digital indberetning for klasse C og D (opdateret) Erhvervsstyrelsen udsendte den 14. august 2012 en ny indsendelsesbekendtgørelse¹, som trådte i kraft den 20. august 2012. Bekendtgørelsen regulerer
Læs mereTelia pensionsordning. Pension
Telia pensionsordning Pension Velkommen Telias pensionsordning 2 Forsikringer 3 - Dine forsikringer 4 - Forsikringsoversigt 5 Drømmer du om en alderdom med plads til det hele, så få dig en god pensionsordning
Læs mereMejeribrugets Arbejdsgiverforening
Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 10. april 2008 Birthe Houkjær Kundechef Program Pensionsindbetaling Pensionsordningen PensionDanmark Sundhedsordning Evt. Pensionsbidraget HK Pensionsbidrag Barselsbidrag
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereBekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed
BEK nr 837 af 14/08/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2012-0032241 Senere ændringer
Læs mereForsikring & Pension Pensionsformuer
Pensionsformuer 1. Pensionsformue i alt 2. Pensionstype og alder 3. Pensionsformuer og alderstrin 4. Aldersgrupper 5. Køn 6. Landsdel 7. Kommune 8. Uddannelse 9. Fordelingen af indkomst 10. Socioøkonomiske
Læs mereA.B Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter, herunder alkoholafvænning
Page 1 of 9 A.B.1.9.24 Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter, herunder alkoholafvænning Hvis arbejdsgiveren afholder udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader vil der være skattefrihed
Læs mereIværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.
Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 31 Bilag 21 Offentligt J.nr. 2011-311-0075 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 31 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love
Læs mereSkatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah. L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer
Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har modtaget L 31 om ændring af ligningsloven, herunder ophævelse
Læs mereTidsbegrænset livrente
Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til
Læs mereORIENTERING. om franske forhold. Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i. Département du Var. Nummer 1.
ORIENTERING om franske forhold Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i Département du Var Nummer 1. Februar 2012 Kære læsere. Hermed udsender jeg det første nummer af den særlige afdeling af mit nyhedsbrev
Læs mereBekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre
Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet
Læs mereFå mest muligt ud af overskuddet i dit selskab
Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,
Læs mereE-handel. Birgitte Toxværd, advokat Claus Barrett Christiansen, partner
E-handel Birgitte Toxværd, advokat Claus Barrett Christiansen, partner 1 Lovgivning E-databeskyttelsesdirektivet, direktiv 2002/58/EF, som ændret ved direktiv 2009/136/EF Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om
Læs mereNYE RENTESATSER FOR SELSKABER
Side 1/5 Nye rentesatser for selskaber Side 1 Udgifter til teambuilding kurser, cykelløb m.v. Side 2 Bøder betalt af arbejdsgiver Side 3 Afgifter på spil og konkurrencer Side 4 NYE RENTESATSER FOR SELSKABER
Læs merePensionsordninger, skatter og afgifter
Pensionsordninger, skatter og afgifter FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing
Læs mereUdbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.
Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning
Læs mereSØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte
Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse
Læs mere1. Acontoskat for selskaber
STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK
Læs merei forhold til pensionsopsparing
Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken
Læs mereHasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget
Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk
Læs mereVidencentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring.
Skatteministeriet 22. november 2011 Høring over L 31 2011-12 Videncentret takker indledningsvis for det lovforslag, vi har modtaget i høring. Telefon, computer med tilbehør og datakommunikation Computer
Læs mereBG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007
24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2007-354-0009
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse
Læs mereBekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)
Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
Læs merePersonalegoder sundhedsundersøgelser SKM2010.521.SR
-1 - Personalegoder sundhedsundersøgelser SKM2010.521.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet anerkendte ved et bindende svar af 24/8 2010 en arbejdsgiverbetalt generel sundhedsundersøgelse
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,
Læs mere- Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr
Nye regler om lagring af cookies og lignende teknologier - Vejledning til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr Udgave
Læs mereFleksible lønpakker. Skat 2016
Fleksible lønpakker Skat 2016 Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere fordi medarbejderen
Læs mereSÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5
SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 532 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 532 Offentligt 11. september 2017 J.nr. 2017-5142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 532 af 18. august 2017
Læs mereMistede oplysninger i forbindelse
Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereSygefraværsordninger skattepligtigt personalegode?
- 1 06.13.2014-09 (20140301) Sygefravær - sundhedsordning Sygefraværsordninger skattepligtigt personalegode? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I slutningen af 2011 blev reglerne om skattefri
Læs mereSådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme
Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes
Læs mereInvesteringsbetingelser for Danica Balance
Side 1 Indhold - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales med et engangsbeløb - Når pensionen skal udbetales
Læs mereSkattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009
Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere
Læs mereÆLDRE PÅ ARBEJDSMARKEDET
Billede ÆLDRE PÅ ARBEJDSMARKEDET Hvordan får vi alle med? Niels Bonø LO konference 24. september 2018 PENSIONDANMARK KORT FORTALT 721.000 MEDLEMMER (391.000 AKTIVE) 13,6 MIA. KR. INDBETALT I 2017 240 MIA.
Læs mereNVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov
NVF23 - seminar i Kristiansand, maj 2007 Michael Knørr Skov COWI 1 Indhold Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse Eksempler Sjælland + Fyn Midtjylland 2 Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse?
Læs mereBekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed
UDKAST Bekendtgørelse om indsendelse til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed I medfør af 148 a, 155, stk. 1-3, 155 a, 155 b, 157, stk. 1
Læs mereK e n d e l s e: Klagen drejer sig om manglende indberetning af fri bil og tantieme for selskabets hovedaktionær og direktør.
Den 29. maj 2013 blev der i sag nr. 20/2012 Skat mod A Registreret Revisionsanpartsselskab, cvr-nr. xxxx - xxxx, registreret revisor B og tidligere registreret revisor C afsagt sålydende K e n d e l s
Læs mereCEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018
Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018 05-07-2018 Af Henrik Christoffersen (33456035) Bemærk: Den oprindelige CEPOS analyse, der blev offentliggjort 11. juni 2018,
Læs mereRÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT
RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 532 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 532 Offentligt 27. september 2017 J.nr. 2017-5142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 532 af 18.
Læs mereSkattebilag Livs- og pensionsforsikring
Pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter Side 1 af 6 En pensionsordning med løbende udbetalinger omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger
Læs mereBekendtgørelse om registrering, garantistillelse mv. i Rejsegarantifonden
BEK nr 1494 af 16/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Forbrugerstyrelsen, j.nr. 09/05102 Senere ændringer
Læs mereKENDELSE: Ved brev af 30. januar 2007 har SKAT - [skattecenter] klaget over registreret revisor A.
Den 19. december 2008 blev der i sag nr. 3/2007 SKAT [skattecenter] mod registreret revisor A. afsagt sålydende KENDELSE: Ved brev af 30. januar 2007 har SKAT - [skattecenter] klaget over registreret revisor
Læs mereFolketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen
Læs mereForventede udgifter til service og anlæg i 2015
Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
Læs mereUdvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune
februar 2013 Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune Kommunernes udgifter til normal- og specialundervisningen i folkeskolen i er fra regnskab 2009 til
Læs mereVejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)
Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...
Læs mereSådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt jj.nr. 09-048258 Dato : 24.03.2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 25. februar 2009. (Alm. del).
Læs mereSkattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre?
Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre? Danmarks Skatteadvokater Grænseområdet mellem ansættelsesret og skatteret den 27. og 28. november 2012 v/advokat David Munch davidmunch.dk,
Læs mereBekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i miljøskadeloven til styrelser og miljøcentre under Miljøministeriet
Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i miljøskadeloven
Læs mereGrovboller og Generationsskifte. 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30
Grovboller og Generationsskifte Pensioner 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30 hhp@hulgaardadvokater.dkdk Forårspakken - pensioner Forårspakken omlægning
Læs mereBEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september (Delårsrapportbekendtgørelsen)
BEK nr 559 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2016-1425 Senere ændringer
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.
ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 24. januar 2014 (J.nr. 2013-0035503) Afgift som følge af
Læs mereTabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12.
Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden fratrukket
Læs mereLøntabel 1. oktober Årsløn i alt inkl. områdetillæg
Årsløn i alt inkl. områdetillæg Løntrin Gruppe 0 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 28 302.243 305.955 308.524 312.237 314.805 29 307.283 310.820 313.267 316.802 319.250 30 312.432 315.780 318.099 321.446
Læs mereBeskatning af fri avis
- 1 Beskatning af fri avis Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har den 22 marts 2011 udsendt nogle nye retningslinier for beskatning af medarbejdere, der modtager arbejdsgiverbetalte aviser.
Læs mereBekendtgørelse for Grønland om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer mv. (Erklæringsbekendtgørelsen)
BEK nr 799 af 28/07/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, j.nr. 2008-0016885
Læs mereForslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Læs mereLøntabel 1. januar Årsløn i alt inkl. områdetillæg
Årsløn i alt inkl. områdetillæg Løntrin Gruppe 0 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 28 305.771 309.527 312.126 315.881 318.479 29 310.870 314.448 316.924 320.500 322.977 30 316.079 319.466 321.813 325.198
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens
Læs merePå kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.
Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:
Læs merePensionDanmark sundhedsordning
PensionDanmark sundhedsordning Konference om Sundhed i Muskler og Led hele arbejdslivet - NFA 8. Juni 2017, Sundhedsdirektør Kent Jensen PensionDanmark kort fortalt 695.000 medlemmer - heraf 380.000 aktive
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2005
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2005 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændringen af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 er det besluttet, at der skal gennemføres
Læs mereEfterløn - er det noget for dig?
Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig
Læs mereVed denne videregivelse er medtaget oplysninger for 91 kommuner (mod 78 kommuner ved videregivelsen den 3. februar 2014), jf. vedlagte bilag.
A-kasserne AK Samvirke Forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.star.dk CVR nr. 55 56 85 10 Til brug for a-kassernes
Læs mereEfterløn - er det noget for dig?
Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår
Læs mereSÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5
SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt
Læs mere