Naturvidenskabeligt grundforl0b

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturvidenskabeligt grundforl0b"

Transkript

1 Naturvidenskabeligt grundforl0b er et nyt fag i gymnasiet. Det indeholder dele af de fire naturvidenskabelige fag fysik, kemi, naturgeografi og biologi. I disse fag s0ger man erkendelser og viden om naturen ved enten at observere eller unders0ge, eller ved at lave eksperimenter med forskellige elementer af naturen. NATUR VIDENSKABELIG TANKEGANG Naturvidenskab har sit fundament i en forestilling om at der findes en endegyldig sandhed om naturen. Denne sandhed kender vi langt fra. Men arbejder man naturvidenskabeligt, fors0ger man at n~rme sig den ved at observere og unders0ge, og pa den made indsamle informationer og data om naturen. Da det er umuligt at observere og unders0ge alt selv, bruger man ofte informationer og data som andre har indsamlet. Men andre gange h0ster man selv sine informationer, fx ved brug af eksperimentelle arbejdsmetoder, det vil sige metoder hvor man opnar viden ved at gennemf0re n0je planlagte fors0g eller unders0gelser under sa kontrollerede betingelser som muligt, se figur 1. Den viden man opnar nar man observerer og unders0ger, skal v~re objektiv, f0r man kan kalde den (natur) videnskabelig. Det vil sige at den skal vcere uafhcengig af de enkeltpersoner som erkender den, og den skal ogsa v~re uafhcengig at de konkrete omst~ndigheder den erkendes under. Det vil i princippet sige at alle mennesker under nogle tilsvarende omstcendigheder skal kunne erkende det samme. 1 Elever j fcerd med systematiske unders0gelser af et naturomrades plantevcekst. 6

2 Fer 1500-tallet Mennesket har altid lavet observationer og unders0gelser i naturen. Vi har set pa stjerner, indsamlet sten, planter m.m. Vi har i forbindelse med jagt observeret dyrs adfgerd og unders0gt dyrenes anatomi, og vi har udviklet jagtredskaber. De informationer vi derved har faet, har vi brugt vores intuition og logiske sans til at udvikle til egentlige teorier om naturen og dens bestanddele. Nogle af de mange teorier har op gennem historien vist sig at vgere forkerte, set med videnskabens 0jne. I middelalderen var en teori fx at planter med leverlignende blade matte virke godt mod leversygdomme. Denne teori er senere blevet afvist ved hjgelp af mere systematiske unders0gelser, se figur 2. 2 ala anemone hedder po latin Anemone hepatica. Hepatica betyder lever; og navnet henviser til bladenes lighed med en lever; dels fordi undersiden er brunr0dlig, og dels fordi faconen po bladene er fliget som en lever. ala anemone blev tidligere indtaget i ra tilstand eller som saft sam men med 01 eller vin mod leverlidelser som fx gulsot. I ren<essancen Naturvidenskab som vi kender den i dag, begyndte sin udvikling i Europa i 1500 og 1600-tallet, det vil sige i den kulturhistoriske periode man kalder rengessancen. Man fokuserede nu - i modsgetning til i middelalderen - pa naturen som noget der kunne g0res til genstand for udforskning. Man begyndte at unders0ge naturen mere systematisk, og mange apparater blev opfundet i den periode, fx termometeret, barometeret, kikkerten, mikroskopet og teleskopet. En af de bef0mte skikkelser fra denne periode er den italienske videnskabsmand Galileo Galilei ( ), se figur 3. Galileo Galilei var en af dem der bf0d med middelalderens naturfilosofi. Han opfandt bl.a. termoskopet, en forl0ber for termometeret, samt teleskopet som han udviklede ud fra de nyligt opfundne kikkerter. Med teleskopet opdagede han de fire st0rste maner til jupiter, og han observerede bjerge pa manen. Det var ogsa ham der inden for fysikken fandt ud af at aile penduler svinger med samme tidsperiode, og at tunge og lette genstande falder med samme hastighed. Galilei st0ttede teorien om at solen er centrum i vores solsystem i stedet for jorden som man ellers antog var centrum. Pa grund af denne tro blev han i 1633 af den katolske kirke anset for at vgere kgetter, og han matte tilbringe resten af sine dage i husarrest. I rengessancen blev der saledes udviklet eksperimentelle arbejdsmetoder idet de viste sig at vgere nyttige til at sikre den objektivitet som Galilei og andre videnskabsfolk sa som ideal. De havde som mal at beherske naturen til menneskets bedste, og man ansa dengang ikke mennesket som opstaet af naturen, men udelukkende som et resultat af Guds skabervgerk. I dag anerkender vi mennesket som en del af naturen. Men som den eneste af jordens nulevende arter, har vi udviklet en bevidsthed, der giver os mulighed for at have indsigt i vores handlinger. Derfor indtager vi stadig en sgerstatus i forhold til den 0vrige natur, og der er forskellige holdninger til hvordan vi skal forvalte denne rolle. 3 Galileo Galilei i fcerd med at bruge sit teleskop. 7

3 NATUR VIDENSKABELIC METODE De naturvidenskabelige fag benytter sig som n<evnt af nogle s<erlige arbejdsmetoder for at opna erkendelse om natureno Lad os tage et eksempel. Det kontrollerede eksperiment De fleste mennesker stiller deres potteplanter i en vindueskarm eller lignende, ellers d0r de. Noget tyder pa at planter har brug for lys for at vokse. Hvis man vii unders0ge om dette er sandt, rna man opstille et eksperiment hvor man bade har planter man s<etter i lys og planter man s<etter i m0rke. Planterne i m0rke fungerer som kontrol af at en evt. v<ekst rent faktisk skyldes lyset. Det er vigtigt at man afpwver eksperimentet med flere planter, da det giver en swrre sikkerhed for at man kan stole pa sit resultat. Endvidere er det vigtigt at alle 0vrige faktorer varierer sa lidt som muligt. I princippet skal ingen andre faktorer variere hvis man vil v<ere sikker pa at se entydige sammenh<enge. Det vil sige at man ogsa skal sikre sig at det er den samme slags planter man s<etter i bade lys og m0rke, og at planterne som udgangspunkt er lige store. Faktorer som fx temperatur eller tilg<engeligheden af vand skal heist heller ikke variere fra plante til plante, idet det maske ogsa kan pavirke v<eksten. Kun hvis det lykkes at tage alle disse hensyn, og kun hvis et tilsvarende eksperiment kan udfmes af mange andre mennesker og give samme resultat, kan man give et entydigt svar pa om lys er en afg0rende foruds<etning for at planter kan vokse, se ftgur 4a-4d. Vi kan aidrig v<ere helt sikre pa at vi har fundet frem til sandheden om planter og deres afh<engighed af lys. Men jo flere mennesker der uafh<engigt af hinanden konstaterer det samme, des mere anerkender vi resultatet som v<erende t<et pa sandheden. Kvalitativt eller kvantitativt? Eksperimenter som det ovenfor beskrevne, kalder man kvalitative eksperimenter. Ved et vellykket kvalitativt eksperiment far man viden om en kvalitet, det vil sige en egenskab, ved det man unders0 ger. I ovenn<evnte tilf<elde far man altsa viden om at en plante kr<ever lys for at kunne vokse. Men man far fx ikke svar pa hvilken lysm<engde der giver den st0rste v<ekst. Det kr<ever at man opstiller et kvantitativt eksperiment. Man kunne fx lade 40 Korse sos og stilles!yst. 4b Efter 5 doge er korsefrroene spiret, og den ene bokke scettes nu i mfljrke. Denne dog defineres som dog 0 i eksperimentet. 8

4 karse gro ved forskellige lysintensiteter. Pa det grundlag vii man kunne male ved hvilken lysintensitet karse vokser mest. Resultatet af et kvalitativt eksperiment fortzeller altsa med ord noget om det man unders0ger, fx 'karse krzever lys for at vokse J, mens et kvantitativt eksperiment szetter tal pa det man unders0ger, fx 'den st0rste vzekst af karse sker ved en lysintensitet pa 400 W/m 2 '. Et eksempel fra fysikken der ogsa illustrerer forskellen pa et kvalitativt og et kvantitativt eksperiment, kunne vzere systematiske iagttagelser af en bold man lader falde. Hvis man lader bolden falde fra forskellige h0jder, vil man umiddelbart opdage at faldtiden er st0rst for de st0rste h0jder. Dette er en kvalitativ iagttagelse. Hvis man 0nsker at udf0re eksperimentet kvantitativt, rna man male faldh0jden med en meterstok og faldtiden med et stopur. Ud fra malingerne kan man herefter finde den przecise sammenhzeng mellem faldh0jden og tiden. Dette kan man formulere matematisk som en faldlov der gzelder under visse betingelser (man far fx andre resultater hvis det blzeser). Eksperimenter Der er nogle generelle trzek som kendetegner naturvidenskabelig metode. Som vist i de ovenstaende eksempler, indgar der ofte eksperimenter i erkendelsesarbejdet. Inden man gar i gang med at planlzegge et eksperiment, har man som regel en ide om hvilke resultater man kan forvente at fa. Denne ide bygger pa informationer man selv har indhentet i forvejen enten gennem sin livserfaring og/eller ved at lzese om det. Derfor kan man som regel opstille en hypotese. En hypotese er en forel0big teori der - pa grundlag af den viden man har i forvejen - forudsiger hvilke resultater man vil fa. Derefter udf0rer man eksperimentet og h0ster data. Ved at analysere disse data kan man tage stilling til om de underbygger hypotesen eller ej. Hvis man kan gentage eksperimentet og hypotesen gang pa gang bliver bekrzeftet, har man en teori. I de ovennzevnte tilfzelde har man en teori om planters afhzengighed af lys og om sammenhzengen mellem h0jde og faldtid. Teorier der er szerligt holdbare, kan blive til egentlige naturlove, men det krzever at de anerkendes af alle. Man taler fx om tyngdeloven idet alle anerkender tyngdekraftens eksistens. Derimod siger man fx stadig at den naturvidenskabelige forklaring pi! hvordan levende organismer er opstaet og udviklet, er en 4c Dog 13. Korseplonter der hor stdet i mfnke er nu vcesentlig mindre end korseplonter der hor stoet i Iys. Desuden er de blege. Hvorfor?.~"-. 4d Dog 17. Korseplonter der hor stoet i mlorke er nu diode. Hvod er konklusionen po eksperimentet? 9

5 5 Skema der beskriver fremgangsmoden for et kontrolleret naturvidenskabeligt eksperiment. Naturvidenskabelig metode l Ekse~pel teori. Man kalder den evolutionsteorien. Den bliver stadig ikke anerkendt af aile, selv om den ofte bliver bekrceftet gennem videnskabelige unders0gelser. I figur 5 er der en beskrivelse af fremgangsmaden for et kontrolleret naturvidenskabeligt eksperiment. Denne figur er god at vende tilbage til nar man selv skal planlcegge et eksperiment sa det opfylder kriterierne for videnskabeligt arbejde. 1. Observation De f1este mennesker stiller deres potteplanter i en vindueskarm. I en vindueskarm er der Iyst. 2. Formulering af Vi vii unders0ge om planter har brug for problemstilling Iys for at vokse. Det kan v~re forklaringen pa at det er hensigtsm~ssigt stille potteplanter i vindueskarmen. at Eksperimenter eller forseg? Det er faktisk kun sjceldent at man i undervisningen i de naturvidenskabelige fag udf0rer egentlige eksperimenter. For at man kan kalde sine fors0g for eksperimenter, skal man arbejde selvstcendigt med et helt originalt problem, ligesom en forsker g0r det. Ofte bestar det eksperimentelle arbejde i skolen i at man udf0rer en rcekke praktiske fors0g hvor man afpr0ver den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Men teorierne bag fors0gene er velkendte og velafpf0vede. MaIet med det eksperimentelle arbejde bliver saiedes i h0jere grad at tilegne sig princippet i naturvidenskabelig tankegang og metode gennem praktisk arbejde. Men det viser sig ofte at det eksperimentelle arbejde 0ger forstaelsen for de teorier der bliver 3. Opstilling af hypotese Planter er afh~ngige af Iys for at vokse. 4. Eksperimentel afpr0vning Vi placerer planter af samme art og af ens st0rrelse i henholdsvis Iys og m0rke i et antal dage. Temperatur, vandm~ngde m.m. holdes konstant. 5. Diskussion (stillingtagen Da planterne i Iys var de eneste der voktil resultater under ind sede i 10bet af fors0gsperioden, tyder dragelse af fejlkilder) fors0gets resultater pa at fors0gsplanterne er afh~ngige af Iys for at vokse. En fejlkilde var at temperaturen ikke var ens i Iys og i m0rke hvilket betyder at Konklusion (af- eller Vi har faet bekr~ftet vores hypotese, og bekr~ftelse af hypotesen) vi antager at vores hypotese g.:elder for aile planter, men... 6 Nogle elever er i fq?rd med at studere indsamlet biologisk materiale fra Limfjorden. Ved at udvq?lge nogle dyr af samme art og ens stf'melse vii de kunne lave kontrollerede eksperimenter, fx af dyrenes forbrug af oxygen ejler tolerance over for milj0fremmede stoffer. De vii ogso kunne lave fysisk-kemiske unders0gelser af vandet fra fjorden. 10

6 pra:senteret i la:reb0gerne. Derfor fylder det praktiske og eksperimentelle arbejde en del i de naturvidenskabelige fag, se figur 6. Observationer og unders0gelser Eksperimenter eller fors0g er dog ikke den eneste vej til erkendelse om naturen. Eksperimentelt arbejde er jo i og for sig 'unaturligt', idet man kun unders0 ger en meget velafgrgenset del af naturen. Oven i k0bet er det ofte ved hjgelp af forskellige maleapparater som reducerer det observerede til nogle tal. Traditionelt har man altid kunnet blive klog pa naturen blot ved at observere eller Hvis man kan systematisere smanne observationer, kan de ogsa ende med at vgere videnskabelige. Fx har man opnaet mange informationer om fugle i naturen ved at lave fugletgeilinger. Disse tgellinger kan give svar om fuglenes antal, adfgerd m.m. Kombineres fugletgellinger med ringmgerkning af fuglene, kan man fx f0lge trgekfugles flyveruter. Indsamler man data om hvor man finder de ringmgerkede fugle, vil man efterhanden kunne danne sig et indtryk af forskellige fuglearters foretrukne trgekruter, og dermed udvikle teorier om dette. Tilsvarende kan man unders0ge et udsnit af den danske befolkning fx med hensyn til rygevaner eller sukkersyge. Det kan fx ske gennem udfyldelse af sp0rgeskemaer. Ved at analysere sadanne sp0rgeskemaer kan man fa et indtryk af udviklingen i danskeres sundhed, se figur 7a og 7b. Procent Kvinder MiEnd 60 r , o a Andelen af kvinder og mcend po 75 or el/er mere der ryger dagligt. Diskuter udviklingen i tal/ene b Antallet af hospitalsindlceggelser med sukkersyge. Diskuter udviklingen i tal/ene. 11

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg, Viborg. Hf-e Biologi C Anne

Læs mere

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU HVORFOR? HVORFOR?/ HVORDAN? Løse et videnskabeligt spørgsmål eller problem 1. Definer spørgsmålet eller problemet 2. Indsaml information 3. Formuler en hypotese

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Lad kendsgerningerne tale

Lad kendsgerningerne tale de på, at det nok snarere var hjernen. Vesalius bog var banebrydende både ved at skabe grundlaget for en videnskabelig og på observation baseret anatomi, og ved at være en uhørt velillustreret lærebog,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

eksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde

eksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde Biologis iden+tet Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. Biologi giver gennem observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg (Skive) Hfe Biologi C Morten

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Naturlove som norm. n 1 n 2. Normalen

Naturlove som norm. n 1 n 2. Normalen Normalen u n 1 n 2 v Descartes lov, også kaldet Snels lov (efter den hollandske matematiker Willebrord Snel (1580-1636), som fandt den uafhængigt af Descartes), bruges til at beregne refraktionsindekset

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Lidt biologisk historik

Lidt biologisk historik Lidt biologisk historik Som indledning til AT-forløbet om Tro og viden forsøger jeg mig med en oversigt over vigtige begivenheder inden for biologien sit i historisk lys det følger nedenfor Men først lidt

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Fysik C Maha M. Jassim 1fyC52

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Opgavevejledninger til opgaverne

Opgavevejledninger til opgaverne Opgavevejledninger til opgaverne I denne vejledning kan du få en nyttig baggrundsviden til opgaverne, og hvilke materialer du kan skaffe på forhånd Indholdsfortegnelse Opgavevejledninger til opgaverne...

Læs mere

NGG Studieretning X: MA-FY-KE

NGG Studieretning X: MA-FY-KE Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014/2015 Frederiksberg

Læs mere

Modellering med Målskytten

Modellering med Målskytten Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Modellering af balance på en vippe

Modellering af balance på en vippe Modellering af balance på en vippe Dette er en beskrivelse af et undervisningsforløb i Fysik/Kemi og matematik i 8. klasse på Tingkærskolen i Odense. Deltagerne i forløbet var lærer Thor Hansen og de to

Læs mere

Kendsgerningerne taler for sig selv

Kendsgerningerne taler for sig selv Kendsgerningerne taler for sig selv Af cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Creationisten og evolutionisten kan betragte den samme abe, men mens creationisten ser det som et argument for skabelse,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 15/16 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Fysik C Signe Agerholm Clausen 1d fyc Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

AT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g

AT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g Almen studieforberedelse AT årgang 2015-2018 Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g Synopsis og mundtlig eksamen i 3.g : Karakteren tæller 1½ gang i gennemsnittet! Mange fag og lærere involveret Langsom opbygning

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Morten Sigby-Clausen

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632. Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag:

Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag: Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag: Fag: Matematik/Historie Emne: Det gyldne snit og Fibonaccitallene Du skal give en matematisk behandling af det gyldne snit. Du skal

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Verdensbilleder i oldtiden

Verdensbilleder i oldtiden Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Morten Sigby-Clausen

Læs mere

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi

Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi Den afsluttende evaluering Fokuspunkter Fagenes faglighed og arbejdsmetoder Elevernes udbytte af undervisningen, med udgangspunkt i de afsluttende prøver Hvorfor

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere

Kvalifikationsbeskrivelse

Kvalifikationsbeskrivelse Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere