Kvalitetsrapport for Marielyst Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Marielyst Skole

2 1 Indledning Metode Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Skolens faglige niveau Skolelederens vurdering Kommunens vurdering Fakta Elev- og klassetal Antal elever i specialgrupper Antal elever pr. lærer Udgifter pr. elev Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Antal elever pr. nyere computer Andel af elever, der går i SFO Personaleomsætning Overordnede mål og rammer... 5 Kommunale indsatsområder Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst Pædagogisk kontinuitet / overgange Sundhed Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen nes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skole-hjemsamarbejdet Elevplaner Uddannelse og dannelse Skolens indsats... 8 Data og dokumenterede resultater vedr. "Uddannelse og dannelse" Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Planlagte timer og omfang af gennemførte timer Lærernes uddannelse Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog (dsa) Antal tosprogede elever Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Midler anvendt på kompetenceudvikling Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Karaktergivning i folkeskolens afgangsklasser Trinmåls-evaluering Resultater af nationale test i udvalgte fag og på bestemte trin Rummelighed Skolens indsats på området Skolens foregribende indsats Skolens indgribende indsats Trivsel og samarbejde Skolens indsats på området Data og dokumenterede resultater for trivsel og samarbejde UMV undersøgelse og handleplan Forældretilfredshedsundersøgelse Udvikling i brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra s fravær Side 2 af 14

3 1 Indledning I dette års skolerapporter er det tilstræbt at undgår gentagelser og overlap mellem skolerapporter og hovedrapport. Indledningen kan derfor læses i hovedrapporten. 2 Metode I denne rapport indgår kun elementer, der specifikt omhandler skolen. I hovedrapporten kan man se de generelle beskrivelser af de forskellige områder, sammenskrivning af skolernes rapporter, hvor alle skolers data sammenstilles samt redegørelse for de anvendte data. 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport På baggrund af Kvalitetsrapport 2007 har målet været at fastholde den solide faglige indsats. Der arbejdes løbende med kompetenceplaner for de enkelte medarbejdere, således at de fleste undervisningstimer kan læses af lærere med linjefags- eller tilsvarende uddannelse. Læringsmiljøet lider under, at skolen har så små klasselokaler og så få gruppelokaler, men der er opnået økonomisk tilskud fra kommunens funktionsændringspulje til indkøb af inventar, som afbøder manglen på plads. Skolen fastholder det strukturerede arbejde med evaluering af sociale og faglige trinmål, og dette suppleres med årlige elevplaner. Ledelsen afholder to årlige teamsamtaler med hvert klassetrinteam både i normalskolen og i specialafdelingen. I skoleåret 2008/09 erstattes den ene teamsamtale dog med en teamsamtale med hvert fagteam med henblik på at styrke den fag-faglige opmærksomhed. 4 Skolens faglige niveau 4.01 Skolelederens vurdering Skolens generelle faglige niveau er tilfredsstillende. nes faglige udbytte vurderes hvert år af det enkelte klassetrinsteam i et skema med udvalgte trinmål, og der udarbejdes en skriftlig elevplan for hver elev. De fagligt tilfredsstillende niveau underbygges af karakterer ved 9. klassernes afgangsprøver, samt ved nationale test og læseprøver. Alle elever går til de afsluttende prøver og benytter computer i prøveaflæggelsen. Et generelt styrkeområde på skolen er elevernes it-kendskab, hvilket befordres af arbejdet med Junior-PC-kørekortet samt elevernes brug af ElevIntra. Der er en stærk tradition for fremmedsprog på Marielyst Skole. Alle elever har engelsk fra 3.klasse, og alle elever har tysk fra 6.klasse. I de kommende år skal skolen have mere opmærksomhed omkring naturfagsundervisningen, og vi forbereder rammerne for dette bl.a. ved at få en lærer uddannet som naturfagsvejleder samt ved i 2.halvår af 2008 at få indrettet det gamle tandlægehus til et nyt naturfagligt lokale. Vi har etableret en skolehave i umiddelbar nærhed af dette naturfagshus, således at naturfagsundervisningen kan omfatte enkle planteforsøg samt dyrehold Kommunens vurdering Vurdering af det faglige niveau Side 3 af 14

4 Det kan konstateres, at Marielyst Skoles faglige niveau på baggrund af folkeskolens afgangsprøver, på baggrund af vurderingen af trinmålene for fagene samt på baggrund af resultaterne i de gennemførte læsetest er tilfredsstillende. Skolen har en fagligt velfunderet elevgruppe, som i alle afgangsprøvefagene klarer sig fint. Rummelighed Marielyst Skole har en række kompetencer inde for arbejdet med rummelighed, idet skolens gennem en årrække har haft gruppeordninger for elever med autistiske træk. Det systematiske og fagligt velfunderede arbejde på dette område kan ses afspejlet i skolens tilrettelæggelse af den øvrige specialundervisning. Marielyst Skole har i de kommende år særligt fokus på styrkelsen af læseindlæringen. Trivsel og samarbejde Marielyst Skole arbejder målrettet på at skabe og videreudvikle en ny teamstruktur og samtidig fastholde skolens fælles gode traditioner og identitet. Skolens ledelse, bestyrelse og medarbejdere tager udgangspunkt i, at skolebørn skal være sunde børn og i bevægelse. Skolen har derfor etableret en legepatrulje, som skaber inspiration og øget fysisk udfoldelse i skolens pauser. Konklusion Marielyst Skole fremstår som en veldrevet skole, hvor det faglige niveau er tilfredsstillende. 5 Fakta 5.01 Elev- og klassetal Bh r r r r r r r r r r Antal elever i specialgrupper r , Antal elever pr. lærer Fuldtidsansatte eksklusiv bh.kl.ledere 5.04 Udgifter pr. elev Total antal elever eksklusiv bh.kl. Elev-lærer ratio eksklusiv bh.kl. 49, ,88 Udgift 2007/08 Elevtal Udgift pr. elev Udgift pr elev Marielyst Skole I alt for kommunen Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Udgift 2007/08 Elevtal Udgift pr. elev Udgift pr elev Marielyst Skole I alt for kommunen Side 4 af 14

5 5.06 Antal elever pr. nyere computer Antal elever 511 PC-alder 3 år eller yngre 117 PC-alder 4-5 år 0 PC-alder > 5 år 0 Antal elever pr. ny PC (3 år) 4,4 Antal elever pr. nyere PC (5 år) 4,4 Antal elever pr. PC 4, Andel af elever, der går i SFO bh.kl.-3 kl. i SFO SFO andel i % Personaleomsætning Lærere, Heraf uddannede 53 Fratrådte 5 Tiltrådte 2 Lærer-omsætning % 8,93 Pædagoger, Heraf uddannede 15 Fratrådte 1 Tiltrådte 1 Pædagog-omsætning % 6,67 6 Overordnede mål og rammer Kommunale indsatsområder 6.01 Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst. For at styrke læselysten på hele skolen også i specialafdelingen havde vi tre læseuger i jan/ feb. 2008, hvor alle elever startede skoledagen med at læse 20 min. Også forældrene opfordredes til at have særlig fokus på læsning i denne periode med biblioteksbesøg, oplæsning osv. Flere klasser fortsatte læsningen ud over de tre uger. I indskolingen har elever, der har svært ved at knække læsekoden, fået tidlig læsehjælp., der efter tidlig læsehjælp, stadig ikke har knækket læsekoden, har vi testet for ordblindhed og andre specifikke vanskeligheder. Efterfølgende blev speciallæreren/ klasselæreren rådgivet af kompetencecentret omkring indsats. På læsekonferencerne i bh. kl.-4.klasse har vi drøftet og aftalt, hvilke elever, der skulle have hjælp til hvad. På alle klassetrin fra 1.-8.klasse har vi taget standardiserede læse- og staveprøver. Resultatet af disse prøver har været drøftet med læsevejledere og kompetencecenterlærere og en indgribende indsats blev aftalt over for enkelte eller grupper af elever. Efter den indgribende indsats er eleverne blev testet igen Pædagogisk kontinuitet / overgange Modtagelse af nye SFO børn og deres forældre i skolens kantine i juni Elementer/ gaver/ foto fra Skattekisten blev brugt som udsmykning af kantinen. Forældrene blev her præsenteret for programmet for den første måned på SFO en, hvor elementer fra børnenes kufferter og Side 5 af 14

6 skattekisterne indgik i indkøringsprogrammet. Bl.a. daglig morgensamling, hvor børnene på skift fortalt om deres børnehavetid og deres familieforhold. Teamet omkring børnehaveklassen børnehaveklasselederne og pædagogerne - indarbejdede de øvrige elementer fra kister og kufferter i deres planlægning af skoleårets temaer. Evaluering af dette medførte, at teamet i deres kommende planlægning for næste skoleår er opmærksomme på, at der er fokuspunkter, der skal arbejdes med meget tidligere i forløbet i forhold til kendskabet af det enkelte barn. I oktober var der genbesøg i børnehaverne og dette var en stor succes, især for de kommende skolestartere. De fik mødt deres gamle venner fra børnehaven og fik stillet mange relevante spørgsmål, der bekymrede dem i forhold til deres egen kommende skolestart. Skole og SFO har oplevet det har været meget tryghedsskabende for børnene, at alle er kommet med den samme bagage. Børnene har hurtig fået nye venskabsrelationer. For personalet har det samtidig været mere tilgængeligt at modtage børnene, ved at der har været kontinuitet i overgangen. Udviklingsskemaerne fra børnehaverne på alle skolestarterne er et rigtig godt arbejdsredskab Sundhed Marielyst skole har i mange år arbejdet med sundhed, dels omkring idræt som indsatsområde (se afsnit 4.1), omkring skolens kantine samt i skolens SFO. I skoleåret 2007/08 blev skolen pilotskole i forbindelse med Gladsaxe Kommunes Projekt Flik-Flak. Vi udnævnte to sundhedsmedarbejdere en lærer og en pædagog og vort indsatsområde er Mere bevægelse i hverdagen. Et udslag af dette har været etablering af en Legepatrulje, hvor elever fra mellemtrinnet leger bevægelseslege med indskolingslever i frikvartererne. Skolens SFO er meget initiativrig med henblik på børnenes bevægelse, bl.a. med afholdelse af olympiske SFO-lege i skolesommerferien. Vi har ansat kantineassistent nr. 2 i starten af 2008, således at det daglige udbud af varm mad er forøget, samtidig med at alle elever kan købe salat fra salatbaren. I skoleåret 2007/08 har kantinepersonalet hver morgen bagt boller, således at elever fra 4.kl. 9.kl. kan købe hjemmebagt brød hver dag. I starten af skoleåret 2007/08 deltog skolen i Fødevareministeriets Frugtkvarter i 10 uger. I den forbindelse spiste alle elever på skolen dagligt et stykke (gratis) frugt. Der arbejdes p.t. på en forældrebetalt videreføring af ordningen Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Anvendelse af faglige evalueringstests på alle trin: Prøver Dansk Matematik bh.kl. Sproglig screening og tegneiagttagelse (2 x årligt) 1.kl. IL-basis (kontrol af læseforudsætninger og begyndende læseudv.) + OS 64 (ordlæseprøve) før læsekonferencen 2.kl.obl. danskprøver OS 120 (ordlæseprøve) 20-ords staveprøve Mig og skolen (trivsel) MG 1 (Mat. grundliggende) diagn. prøve MG 2 diagn. prøve 3.kl. SL60 (sætningslæseprøve) MG 3 diagn. prøve ST3 (staveprøve) 4.kl. SL40 (sætningslæseprøve) MG 4 Side 6 af 14

7 ST4 (stave) FG 4 (grundl. færdigh.) 5.kl.obl. danskprøver Læs 5 (læse), ST 5 (stave) MG 5 + FG 5 6.kl. ST 6 (stave), TL1 (læse) MG 6 + FG 6 7.kl. ST 7 (stave), TL2 (læse) MG 7 + FG 7 8.kl.obl. danskprøver TL 3 (læse), ST 8 (stave) MG 8 + FG 8 9.kl Terminsprøver, Afgangsprøver løbende evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisning samt trivsel via to elevsamtaler pr. år med den enkelte elev Skriftlig elevplan for den enkelte elev en gang om året Lærerteamene vurderer ved afslutningen af et skoleår, om den enkelte elev er sikker, på vej eller begyndt på de faglige og sociale trinmål Lærerteamets vurdering drøftes med ledelsen og den samlede vurdering indrapporteres nes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skolen har elevråd for de små elever (bh.kl. 3.kl) og for de store elever (4.-9.kl.) ne har medbestemmelse på undervisningen, hvilket sikres af de enkelte lærere i henhold til Folkeskoleloven. Alle team laver en årsplan for årets arbejde i klassen, og denne årsplan drøftes i planlægningsfasen med eleverne Skole-hjemsamarbejdet Skolebestyrelsen har vedtaget principper for skole hjemsamarbejdet og for elevplaner. Normalt afholdes to skole-hjemsamtaler pr. år pr. elev. Med indførelsen af elevplaner kan den ene skole-hjem-samtale erstattes af den skriftlige elevplan. I indskolingsklasserne afholdes fælles SFO/skole hjemsamtaler med deltagelse af lærere og pædagoger. Der holdes i hver klasse 1-2 forældremøder og et øvrigt arrangement med klassens forældre, og der er 1-2 forældrearrangementer på SFO. Der holdes for forældrene i børnehaveklassen samt tre øvrige arrangementer i løbet af barnets 1. skoleår, den såkaldte Forældreskole. I starten af 1.klasse afholdes Den 4.forældreskoleaften, og ved overgangen til 4. klasse og mellemtrinnet Den 5. forældreskoleaften. De 5 forældreskoleaftener er med til at styrke fokus på børnenes overgange mellem indskoling og mellemtrin. 90 % af skolens forældre er tilmeldt ForældreIntra. Hovedparten af den skriftlige skole-hjem kommunikation foregår elektronisk. Der er i alle klasser et antal kontaktforældre (i alt på skolen ca. 80), som kan mødes efter behov med klassens lærere. I efteråret 2007 udarbejdede vi en kontaktforældrefolder, som udleveres til alle nye forældre Elevplaner Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for elevplaner d Hvert klassetrinsteam udarbejder en skriftlig elevplan for den enkelte elev en gang om året. Side 7 af 14

8 Den første model for elevplaner, som vi valgte, var den såkaldte E-planer. Der var ikke en generel tilfredshed med modellen, hverken hos forældrene eller lærerne, idet modellens standardformuleringer havde for meget præg af karakterer og ikke passede til alle klassetrin og de enkelte børn. I efteråret 2007 udarbejdede vi vores egen model for elevplan, som er it-baseret, og som giver mulighed for en individuel udtalelse om den enkelte elev. Elevplanen udleveres til forældrene i forbindelse med en skole-hjemsamtale. 7 Uddannelse og dannelse 7.01 Skolens indsats Skolens indsatsområder er: Faglighed Helhed i skoledagen IT Miljø Gensidig respekt. Skolebestyrelsen har i skoleåret 2007/08 revideret skolebestyrelsens principper og udarbejdet nye principper på flg. områder: Overordnede it-principper Tiltrækning og fastholdelse af lærere Sundhedspolitik Som led i den ny toårige skolekontrakt 2008/09 har skolebestyrelsen valgt to indsatsområder: o nes sundhed, herunder sund kost og bevægelse i hverdagen o Skolens og skolens afdelingers identitet og traditioner, med henblik på overgange og sammenhænge mellem de enkelte afdelinger. Med henblik på at styrke den fag-faglige opmærksomhed påtænkes i skoleåret 2008/09 at afholde teamsamtale mellem ledelsen og hvert af skolens fagudvalg. Samtidigt er er der en naturfagsvejleder og en matematikvejleder under uddannelse. Tanken er at styrke de fag-faglige forløb og den kollegiale videndeling. Skolen ønsker fortsat at holde miljøfanen højt. I skoleåret 2007/08 har vi modtaget Friluftsrådets Grønne Flag for den daglige miljøindsats, og vi arbejder videre med at integrere miljøtænkning i hverdagen og miljørelaterede emner i undervisningen. Vi har fået etableret en naturlegeplads, som kan indgå i miljøundervisningen. I forbindelse med Pædagogisk kontinuitet (se afsnit 7.2) har vi ikke kun fokus på overgangene mellem børnehave og SFO/skole, men også på overgangene mellem skolens forskellige afdelinger, og dette fokus indgår i et af skolekontraktens indsatsområder. Dette indsatsområde omhandler også skolens identitet og traditioner, og i den forbindelse har vi for skoleåret 2008/09 anlagt en pædagogiske proces omkring værdier. En beskrivelse af denne proces er aftrykt i Skolekontrakten, og der henvises hertil. Resultater Uddannelse af to vejledere Opnåelse af Friluftsrådets Grønne Flag Udarbejdelse af nyt koncept for Forældreskolen Etablering af naturlegeplads Implementering af kuffertmodel i forbindelse med den ny indskolingspolitik i Gladsaxe Kommune, Fælles børn Fælles ansvar Side 8 af 14

9 Planlægning af pædagogisk proces med henblik på efterlevelse af mål i skolekontrakten. Data og dokumenterede resultater vedr. "Uddannelse og dannelse" 7.02 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Antal fuldtidsstillinger Undervisningstid Undervisningstimetal Undervisningsgrad 49, , Planlagte timer og omfang af gennemførte timer Årligt undervisningstimetal Undervisningstimetal i 4 uger Aflyste undervisningstimer Gennemført undervisning % ,66 79,50 98, Lærernes uddannelse I nedenstående tabel ses, hvor der undervises af lærere med linjefag i det pågældende fag (L) eller af lærere med lignende kvalifikationer (K). Tallene er opgjort af skolen ud fra grundskemaet. Samlet kan siges, at 91 % af undervisningen foretages lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer i faget. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Billedkunst L L L L L L L L L L Biologi L L L L L L L L Dansk L L L L L L K L L L L L L L K L L L L L L K K Engelsk L L K L L L L L L L K L L L L L L L L Fransk Fysik/kemi L L L L L L L K Geografi K K K K L L L K Historie K K K K K K K L L L L L L L K Hjemkundskab L K L K K Håndarbejde L L K K Idræt K K K L L L K K L L K K L L L K K K L K Kristendomsk. L L K K K K L K K K K K L L L L L L L K Matematik L L K K L L K L L K L L L L L L L L L L K L L Musik K K L L L K Natur/teknik K K K K L K L L K K L L K Samfundsfag K K L K K L Sløjd L L L L Tysk K K L L L L K L L K 7.05 Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog (dsa) Skolen har tildelt de enkelte klassetrin timer til dsa efter behov og antal tosprogede elever. En pulje dsa-timer blev lagt i kompetencecentret, som kan teste og vejlede omkring den enkelte elevs undervisning. Næsten alle skolebegyndere er testet efter 4 a, så vi har et kendskab til, hvrdan de mestrer dansk ved skolestart. Alligevel dukker der børn op, hvor vi er usikre på, hvor meget de forstår. De elever har vi testet med materialet «Du har ik spørt appelsin». Det er den lærer, der underviser eleven, der tester. Teamet omkring BH.klasse har lavet en handleplan i samarbejde med kompetencecentret og koordinator. 3 elever er blevet testet af 2-sprogskoordinator Mirjam Lehmkuhl med det nye screeningsmateriale «Vis hvad du kan», som nok skal blive et godt arbejdsredskab. Side 9 af 14

10 To-sprogede elever har vi testet med de samme læse- og staveprøver, som alle øvrige elever. På baggrund af prøveresultaterne vurderes indsatsen over for den enkelte elev. I 0.-4.klasse drøftes indsatsen på læsekonferencerne. På 5.-8.klassetrin, hvor eleverne har obligatoriske læseprøver, er det læsevejlederen, der, sammen med dansklæreren og læreren i dsa, har været med til at vurdere behovet for en særlig indsats Antal tosprogede elever Bh. kl.-3. klasse klasse klasse I alt %-del Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog I nedenstående skema ses, hvordan undervisningen i dansk som andetsprog (dsa) er organiseret. trin Integreret del af undervisningen Ved tilknytning af ekstra lærer Uden for alm. undervisningstid Udenfor klassen i undervisningstiden Bh.kl.-3. klasse klasse klasse Desuden er der følgende elever, som har behov for basisundervisning: Bh.kl.-3. klasse klasse klasse 0 Hvor mange lærere er tilknyttet dansk som andetsprog? 7 Hvor mange af disse lærere har linjefag i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende hertil? 4 Andel i procent Midler anvendt på kompetenceudvikling Udgift 2007/08 Fuldtidslærere Udgift pr. fuldtidslærer Marielyst Skole , TOTAL Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Denne opgørelse laves kun på kommuneniveau og kan ses i hovedrapporten Side 10 af 14

11 7.10 Karaktergivning i folkeskolens afgangsklasser Fag ST FSA Dansk - Læsning 6,74 6,98 Dansk - Retskrivning 7,06 7,54 Dansk - Skr. fremstilling 6,18 7,84 Dansk - Orden 7,08 6,86 Dansk - Mundtlig 7,31 8,67 Matematik - Færdighed 7,75 7,35 Matematik - Problem 7,28 6,60 Matematik - Mundtlig 7,00 Engelsk - Skriftlig 7,98 8,12 Engelsk - Mundtlig 6,84 8,84 Tysk - Skriftlig 7,02 Tysk - Mundtlig 6,79 7,25 Fransk - Skriftlig 2,00 Fransk - Mundtlig 2,00 Fysik/Kemi - Praktisk/mund. 6,86 6,98 Biologi 7,18 Biologi - Skriftlig 7,63 Geografi 7,31 Geografi - Skriftlig 7,16 Historie 8,41 Historie - Mundtlig Samfundsfag 8,29 Samfundsfag - Mundtlig Kristendomskundskab 6,67 Kristendomskundskab-mundtlig Der gives ikke karakter på dette område Der afholdes ikke afgangsprøve på dette område Dette område er ikke udtrukket på skolen i år Der undervises ikke i dette fag på skolen 7.11 Trinmåls-evaluering Skolen har igen i år udarbejdet et skema, hvor skolelederen efter drøftelsen med skolens lærerteams gør op, hvordan eleverne lever op til de faglige mål, der er sat i Fælles Mål samt til de kommunalt vedtagne trinmål for elevens alsidige og personlige udvikling. Opgørelsen er ikke beregnet til offentliggørelse, men fremsendes til Børne- og Kulturforvaltningen og medvirker til at give BKF et billede af den generelle faglige standard på skolen og indgår i de faglige drøftelser mellem skolens ledelse og skolechefen Resultater af nationale test i udvalgte fag og på bestemte trin Der har ikke været afholdt nationale test i dette skoleår. 8 Rummelighed 8.01 Skolens indsats på området Marielyst Skole lægger vægt på helhed i skolestarten og anvender fælles information til hjemmet vedr. barnets SFO - og skolestart. SFO og skole følger de fastlagte principper i forbindelse med implementering af Gladsaxemodellen for børnenes overgang fra børnehave til SFO/ skole. Side 11 af 14

12 Marielyst Skole og SFO har en Forældreskole, hvor forældrene til elever på børnehaveklassetrinnet inviteres til tre arrangementer i løbet af barnets første år på SFO/skole. Den fælles pædagogiske metode fastholdes også i teamstrukturen, hvor der tilknyttes to skolepædagoger til hvert klassetrin i indskolingen. Skolepædagogerne følger de samme børn fra børnehaveklassen til og med 3.klasse. Dette skaber kontinuitet både for eleverne og i forældresamarbejdet. Skolens indsats på området koordineres i skolens Kompetencecenter, og vi har to lærere og en pædagog, der er uddannet som AKT-vejleder. Skolen ligger på grænsen til Københavns Kommune. Vi har i 2007/08 oplevet en kraftig tilgang af elever, også af tosprogede elever. Dette - sammenholdt med, at vi også som resultat af en skoledistriktsændring - får flere tosprogede elever ind på børnehaveklassetrinnet gør, at vi skal have øget fokus på rummeligheden omkring de tosprogede elever. Samtidigt med, at vi i skoleåret 2007/08 har tiltrukket mange elever udefra, udskiller vi meget få elever til andre kommunale foranstaltninger. Dette betyder, at skolens elevtal er stærkt forøget i dette skoleår, og at klasserne efterhånden er fyldt op til maksimumgrænserne Skolens foregribende indsats Antal elever, der modtager undervisning på hold Sprogstimulering Tidlig læsehjælp Læsekursus Motorik, tidlig matematikhjælp Antal timer til der anvendes til foregribende indsats Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige kvalifikationer på det relevante område (linjefag / efteruddannelse ) Derudover: 4 idræt, 4 matematik, 4 stavekursus, 2 strukturering, 13 motorik 1 uden for normalt skema Skolens indgribende indsats Antal elever, der modtager individuelt tilrettelagt specialundervisning I specialklasse Uden for den Hjælpen gives inde i Andet (angiv hvilket) almindelige klasse få timer ugentlig klassen Antal timer til der anvendes til indgribende indsats (individuelt tilrettelagt specialundervisning) Antal timer heraf, der læses af lærere med særlige kvalifikationer på det relevante område (linjefag / efteruddannelse ) Trivsel og samarbejde 9.01 Skolens indsats på området Skolebestyrelsen har udarbejdet følgende principsæt, der har betydning for trivsel og samarbejde: Ordensregler Skole-hjemsamarbejde Sundhedspolitik Side 12 af 14

13 Brug af SkoleIntra Elevplaner. Kvalitetsrapport for Marielyst Skole Et af skolens permanente indsatsområder er Gensidig respekt, og tankerne bag dette tages løbende op i ledelsens teamsamtaler med de enkelte klassetrinsteam. Skolen har to elevråd for de små og for de store elever som holder månedlige møder og får ting på skolens dagsorden. ne har to repræsentanter i skolebestyrelsen, og der er også elevrepræsentanter i nogle af skolens faste udvalg (legepladsudvalg, miljøudvalg, kantineudvalg). nes undervisningsmiljø (UVM) indgår fast i arbejdet på 8.kl. trin, hvilket i 2007 bl.a. har resulteret i indretning af to gruppelokaler med inventar ønsket af eleverne. Orientering om skolens UVM-arbejde ligger på skolens hjemmeside. Skolens Legepatrulje har medvirket til, at der i frikvartererne foregår struktureret leg, hvilket har sænket antallet af elevkonflikter. Skolebestyrelsens principsæt på dette område tages løbende op til drøftelse og evt. revision. I skoleåret 2007/08 er skolens ordensregler blevet revideret, hvilket bl.a. medførte en anderledes frikvartersordning med tidsmæssig adskillelse af aktivitetsmulighederne, hvilket også medfører færre elevkonflikter om rettigheder til legearealer. Udvælgelsen af elever til Legepatruljen går på skift, hvilket betyder, at mange elever lærer betydningen af at have medansvar for andres trivsel. Vi oplever færre elevkonflikter i frikvartererne som resultat af Legepatruljens indsats og som resultat af den reviderede frikvartersordning. Den anden udgave af den kommunale spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, Kompasundersøgelsen viste en klar forbedret score for Marielyst Skole i forældrenes opfattelse af elevernes trivsel. Data og dokumenterede resultater for trivsel og samarbejde 9.02 UMV undersøgelse og handleplan På 8.kl.trin lægges UMV-arbejdet ind i årsplanen, således at dette klassetrin gennemfører et UMVprojekt. Skolen afsætter økonomiske midler til gennemførsel af evt. elevforeslåede tiltag. I efteråret 2007 blev to gruppelokaler på 2. sal indrettet med møbler og inventar ud fra elevernes ønsker om større trivsel i hverdagen. Resultater af skolens UMV-arbejde kan ses på skolens hjemmeside Forældretilfredshedsundersøgelse Der er ikke foretaget tilfredshedsundersøgelse i skoleåret 2007/08. Næste gennemførelse af kommunal tilfredshedsundersøgelse (Kompas) forventes at ske efteråret Udvikling i brug af Personale-, Elev- og ForældreIntra Skolerne har i år indsendt skemaer om samlet brug af PersonaleIntra (fordelt på brugere og på månederne i det seneste år), samt tilsvarende opgørelser for Elev- og ForældreIntra. For Marielyst Skole viser opgørelserne, at der fortsat er stor brug af PersonaleIntra, men en stabil brug mellem og logins pr. måned. Side 13 af 14

14 Brugen af ElevIntra er stigende, med en tendens til at klasserne på mellemtrinnet er de flittigste brugere. Brugen af ForældreIntra har været stigende gennem perioden og ligger mellem 4500 og logins pr måned. Der er dog store forskelle i, hvor meget forældrene i den enkelte klasse bruger ForældreIntra s fravær Sygedage Ulovligt fravær Lovligt fravær Fravær i alt Skole ,40 2,08 0,86 11,34 Skole ,61 1,15 3,03 10, Kommune i alt 5,39 1,39 2,44 9,22 Side 14 af 14