Kvalitetsstandarder i sygeplejerskens daglige arbejde. Sygeplejersken som informationsindsamler og omsorgsudøver i en akutmodtagelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsstandarder i sygeplejerskens daglige arbejde. Sygeplejersken som informationsindsamler og omsorgsudøver i en akutmodtagelse."

Transkript

1 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Master of Public Health, Hold 15 Masterafhandling Kvalitetsstandarder i sygeplejerskens daglige arbejde. Sygeplejersken som informationsindsamler og omsorgsudøver i en akutmodtagelse. Standardization as a part of the daily work of a nurse. The nurse as a collector of information and caregiver in the emergency ward. Afleveret Maj 2013 Vejleder: Mette Nordahl Svendsen Cand. scient. anth., Ph.d. Lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Udarbejdet af: Marie Louise Thise Rasmussen

2 Forord Nærværende Master of Public Health afhandling (MPH- afhandling) tager afsæt i egen interesse for kvalitetssikring i den kliniske sygepleje. Siden jeg blev færdiguddannet som sygeplejerske i efteråret 2001, har jeg været ansat på Bispebjerg Hospital. Jeg har altid arbejdet i et felt, hvor kvalitetssikring har været en selvfølgelig del af det daglige arbejde for sygeplejersker. Dog oplever jeg i mit praktiske arbejde med patienterne, at standardisering er problematisk, fordi den ikke kan rumme det individuelle hos patienterne. Men samtidig skaber standardisering også en ensretning af pleje og behandling, så denne ikke alene skal bestemmes af den enkelte sygeplejerskens faglige viden og skøn. Gennem MPH- studiet har jeg fået kendskab til den teoretiske tradition Science and Technology Studies (STS) som har givet mig et nyt perspektiv at anskue kvalitetssikring på. Dette har inspireret mig til denne afhandling. Jeg vil gerne rette en særlig tak til min kære mand Johannes, som har været en stor støtte og hjælp i den tid, denne MPH- afhandling har krævet. Også en særlig tak til mine to dejlige børn, Anna og Simon, som til tider har måttet bære over med deres distræte mor. En stor tak til Anne, som har været min kritiske gennemlæser. Tak til familie, venner og alle, der på en eller anden måde har hjulpet mig undervejs og sørget for, at jeg ikke har mistet modet. Jeg vil gerne rette en stor tak til min vejleder Mette Nordahl Svendsen for engagement og kompetent vejledning. Tak for inspirerende samtaler og spændende tekster. En stor tak til min arbejdsgiver på Akutmodtagelsen/skadestue på Bispebjerg Hospital som med orlov har muliggjort, at jeg kunne være studerende et år, og som efterfølgende har givet mig stor frihed til at skrive min afhandling. Tak til mine kollegaer, som har måttet dække ind for mig. Til sidst men ikke mindst en særlig tak til mine informanter, som åbent viste og fortalte mig om deres praksis i en akutmodtagelse. Denne master kunne ikke være blevet til uden jer. Marie Louise Thise Rasmussen, København, Maj 2013

3 Resumé I en kombination af demografiske og sundhedsøkonomiske udfordringer er der en generel forventning om, at kvalitetsstandarder kan målrette, optimere og styre sygeplejerskers arbejdsgange i sundhedsvæsenet. Men hvordan påvirker kvalitetsstandarder handlerummet mellem sygeplejerske og patient i den sociale praksis? Formålet med afhandlingen er at få en indsigt i sygeplejerskens daglige arbejde med kvalitetsstandarder, når sygeplejersker modtager patienter på en akutmodtagelse. Det empiriske materiale i afhandlingen er feltarbejde og semistruktureret interview. Feltarbejdet er foretaget med fokus på sygeplejerskernes daglige arbejde med at modtage patienter i en akutmodtagelse. Mens interviewene er foretaget med fokus på, hvordan sygeplejerskerne oplever deres daglige arbejde med kvalitetsstandarder. Til at skabe indsigt i materialet bruges det metodiske værktøj situational analysis af Adele Clarke. Den analytiske tilgang til afhandlingen er inspireret af Science and Technology Studies (STS), der fokuserer på teknologien som aktør i en social praksis. Ontologien er flydende, hvilket gør, at virkeligheden ikke betragtes som en fast størrelse, men forandrer sig alt efter aktørernes handlinger, og aktørerne forandres samtidig af den sammenhæng, de indgår i. I afhandlingen bruges begreber fra Actor- network- theory (ANT) samt begreber af Stefan Timmermans og Jeanette Pols til at belyse problemstillingen. Analysen viser, at i akutmodtagelsen er kvalitetsstandarder en aktør i et helbredelses script, som udpeger sygeplejerskerne til at være informationsindsamlere. Dog har sygeplejerskerne et andet omsorgsideal. I relationen og interaktionen mellem sygeplejerske og patient tydeliggøres en forestilling om, at omsorg er opmærksomhed på patienten. Sygeplejerskerne oplever, at generelt er kvalitetsstandarder en klods om benet i omsorgsarbejdet, men i specifikke situationer har kvalitetsstandarden nogle nyttige funktioner. Med kvalitetsstandarden i det daglige arbejde er sygeplejerskerne kreative, når to forestillinger om omsorg at indsamle information og at have opmærksomhed på patienten - skal integreres i det daglig arbejde.

4 Summary When combining demographic and financial health service challenges there is a general expectation that standardization might target, optimize and control the working condition of nurses within the health services. But how does standardization affect the interaction between a nurse and a patient in practice? The aim of this project is to obtain knowledge of nurses everyday work with standardization when receiving patients in an emergency ward. The empiric materials of the project is fieldwork and semistructured interviews. The focus of the fieldwork is on nurses everyday work in an emergency ward where patients are admitted whereas the interviews have focus on how nurses experience their daily work with standardization. To obtain knowledge of the material the methodical tools of situational analysis by Adele Clarke are used. The analytic approach to the project is inspired by Science and Technology Studies (STS) focusing on technology as participant in a social practice. The ontology is fluid meaning that reality cannot be regarded a fixed quantity but changes according to the interaction of the participants and also the participants change by the context they enter into. In the project terms from Actor- network theory (ANT) and terms by Stefan Timmermans and Jeanette Pols are used in order to illustrate the problem. The analysis show that in the emergency ward the standardization enter into a curative script pointing out nurses as information collectors. Nurses, however, have another care- ideal, and in relation and interaction between nurse and patient it is obvious that care means showing attention to the patient. Nurses experience that standardization generally speaking is a drag on welfare work in specific situations, however, standardization also has some useful qualities. Using standardization in their daily work nurses are creative when two ideas of care - gathering information and paying attention to the patient - have to be integrated into their daily work

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemstilling Afhandlingens opbygning Analytisk position Introduktion til Science and Technology Studies (STS) Aktør og Netværk Black box Det sociale rum en samproduktion af position og situation Script og identiteter/positioner Anvendelse af begreberne i dette studie Metode Metode og materiale Etiske overvejelser Analysen Indledning til analysen Hvilke identiteter udpeger kvalitetsstandarder for sygeplejerske og patient i en akutmodtagelse? Delkonklusion Hvordan oplever sygeplejersker brugen af kvalitetsstandarder i deres daglige arbejde? Delkonklusion Hvordan praktiseres omsorg (care) i relationen mellem sygeplejerske og patient med kvalitetsstandarder? Delkonklusion Konklusion Diskussion af materiale og metoder Diskussion af resultater i relation til praksis og forsknings- og udviklingsarbejde Litteraturliste Bilagsoversigt... 54

6 1 Indledning Kvalitetsstandarder i sygeplejerskens daglige arbejde. Det stigende samfundsøkonomiske pres med en demografisk udvikling, hvor stadig færre sundhedsprofessionelle skal behandle og pleje en aldrende og dermed mere behandlingskrævende befolkning, har fordret en indførelse af mere målrettet arbejdsgange i sygehusvæsenet i form af bl.a. kvalitetsstandarder(vallgårda, 2010; Albret, 2010). Disse kvalitetsstandarder kan begrebsliggøres som teknologier, der er med til at forme den sociale praksis mellem sygeplejerske og patient, men hvordan? Dette er det overordnede spørgsmål, som jeg vil forsøge at undersøge. Historisk har kvalitetssikring i sundhedsvæsenet udviklet sig fra Danmarks første Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling udgivet i 1993 til Den Danske Kvalitetsmodel i dag(sundhedsstyrelsen, 1993; Brandum, 2010). Den første Nationale Strategi udviklede sig til talrige kvalitetsudviklings- og sikringsinitiativer op gennem 1990 erne. Med fokus på højere kvalitet i de offentlige ydelser udgjorde kvalitetsudvikling efterhånden en mangfoldighed af tiltag(brandum, 2010). Et af dem var en ny metode i kvalitetsstyring i det daværende Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), som i 1999 indførte internationale kvalitetsstandarder på H:S hospitalerne(jespersen, 2002). Om kvalitetsstandarderne blev efterlevet på hospitalerne, blev vurderet ved en ekstern kontrol kaldet akkreditering hvert tredje år(jespersen, 2002). Introduktionen af kvalitetssikring kan ses som én af reaktionerne på en stigende kritik af det danske sundhedsvæsens påstående faldende kvalitetsniveau, ukontrollerbare økonomi og dårlig ledelse op gennem 80 erne og 90 erne(vrangbæk, 2007). Samtidig var kvalitetssikring på daværende tidspunkt allerede en trend internationalt. Særligt i USA hvorfra H:S hospitalerne adopterede sine kvalitetsstandarder(jespersen, 2002). I 2002 blev det besluttet, at Danmark skulle have sin egen nationale akkrediteringsmodel Den Danske Kvalitetsmodel, idet der på baggrund af de mangfoldige kvalitetsudviklingstiltag manglede en overordnet landsdækkende koordinering, så strategi, fælles mål, vidensdeling og ensartethed sygehusene imellem kunne blive ens(brandum, 2010). Formålet er ifølge Den Danske Kvalitetsmodel bl.a. at fremme kvaliteten af patientforløb; fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet; samt synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet(www.ikas.dk - Visionen). Kvalitetsstandarderne tilhørende Den Danske Kvalitetsmodel er i de her år ved at blive implementeret over alt i landets sundhedsvæsen(brandum, 2010). Idet Side 1 af 54

7 implementeringen på de danske sygehuse er længere fremme end i andre dele af sundhedsvæsenet, gennemførtes der i 2012 på danske sygehuse den første treårige akkrediteringscyklus efter Den Danske Kvalitetsmodel. Nogle måneder efter overdrog man en anden og forandret version for sygehuse af Den Danske Kvalitetsmodel, som de første sygehuse i starten af 2013 skal gennemføre intern survey efter(www.ikas.dk - Status for DDKM). Intern survey kan have karakter af en stikprøve, hvor standardernes krav afprøves på et udsnit af afdelinger. Dette interne survey kan synliggøre, hvor der skal ske forbedringer inden det eksterne survey, også kaldet akkreditering, skal gennemføres(www.ikas.dk - Intern survey). Samtidig er der et løbende krav om kvalitetsovervågning - også på afdelingsniveau, hvor audit er en metode til dette. Formålet med audit er at vurdere, om kravet i indikatoren opfyldes og beskrive eventuelle tiltag til forbedringer af kvalitet (www.ikas.dk - bilag 2 Praktisk auditvejledning). Fra et sundhedsøkonomisk perspektiv er der et stigende samfundsøkonomisk pres for en effektiv aktivitetsstyring i sundhedsvæsenet. Udviklingen henimod dyrere og mere specialiserede behandlinger, samt en demografisk udvikling henimod flere ældre og færre plejepersonaler, betyder at både produktion og arbejdsgange i sygehusvæsenet skal effektiviseres(vallgårda, 2010; Albret, 2010). Her ses kvalitetsstandarder som en metode til både at homogenisere behandling og pleje, samt måle og vurdere en aktivitet, kvaliteten og omkostningerne forbundet hermed(www.ikas.dk). I den folkesundhedsvidenskabelige litteratur tager en række diskussioner udgangspunkt i en tankegang om, at optimering af kvalitet kan ske gennem kvalitetsstandarder. Disse kvalitetsstandarder dækker såvel organisering af arbejdet, medicingivning samt patientforløb. Jævnligt skal det kontrolleres, om kvalitetsstandarderne følges for bl.a. at kunne belyse, hvor optimeringspotentialet er(knudsen, 2008; Frølich, 2000; Frølich, 2008). Diskussioner i et politologisk perspektiv anskuer kvalitetsstandarder som et styringsværktøj, hvorigennem de sundhedsprofessionelles adfærd kan styres af ledelsen. Gennem tiden har sundhedsvæsenet udviklet sig til en kompleks organisation, som har givet de sundhedsprofessionelle et handlerum. Et handlerum som ikke er synligt for lederen, hvilket gør, at lederen ikke kan holde øje med de sundhedsprofessionelles praktiske arbejde. Side 2 af 54

8 Derfor forsøger lederen med kvalitetsstandarder at styre de sundhedsprofessionelles arbejde(vrangbæk, 2007). Litteraturen, der har fokus på optimeringsaspektet og styringsaspektet, inddrager ikke samspillet mellem aktørerne, og den måde kvalitetssikring indgår i praksis på. Derimod medtager etnografiske studier dette aspekt. I Europa og USA peger disse samfundsvidenskabelige studier på, at mens fortalerne ser kvalitetsstandarderne som et redskab til at reducere uhensigtsmæssige variationer i behandlinger samt øge kvaliteten i plejen, mener kritikerne, at de formaliserede guidelines, som bestemmer i hvilken retning behandlingen og plejen skal gå, kan forringe sundhedspersonalets egen faglighed, kreativitet og glæde ved arbejdet(timmermans, 2003). Forskere inden for den teoretiske tradition Science and Technology Studies (STS) fokusere på, at teknologi også er en aktør, som er med til at forme en social praksis(jensen, 2007). En hollandsk filosof og forsker: Jeannette Pols, der arbejder inden for denne tradition, har undersøgt, hvordan sundhedsudøvere oplever og formes af en kvalitetsstandard indført på en psykiatrisk afdeling. Kvalitetsstandarden angiver en konkret plejeopgave om, hvordan patienterne skal bades. Hvilket er en social praksis, der samtidig kræver, at der etableres en god relation mellem personale og patient. Dette har kvalitetsstandarden ikke sin opmærksomhed på. Det betyder, at der med kvalitetsstandarden er et krav om at synliggøre et stykke arbejde, som er betinget af værdier om en relation og interaktion mellem mennesker, der skal kunne lykkes, før at arbejdet kan dokumenteres. Dette kan gøre det daglige arbejde med kvalitetsstandarder vanskelig(pols, 2006). Samtidig kan omsorg (care) blive synliggjort ved evidensbaserede kvalitetsstandarder og få sin berettigelse i det daglige arbejde. Dog er det ifølge Jeannette Pols vigtigt at gøre sig klart, hvordan kvalitetsstandarden former praksis, idet den i nogle situationer kan være direkte skadelig i omsorgsarbejdet(pols, 2006). Derfor har undersøgeren en vigtig rolle i at undersøge den daglige praksis og interaktion mellem de forskellige aktører mennesker og teknologi - for at erkende forskellige mønstre i handlinger og identificere de forskellige positioner, som aktørerne får og/eller tager(pols, 2005:217; Vikkelsø, 2004 (kap 2)). Den teoretiske tradition STS peger på, at teknologi og mennesker ikke kan forventes at opføre sig som tiltænkt, og tilbyder at forstå hvordan mennesker, teknologi og Side 3 af 54

9 artefakter i praksis indgår i relationer til hinanden og tilsammen skaber en social praksis(jensen, 2007). Side 4 af 54

10 2 Problemstilling Nærværende studie vil tage udgangspunkt i netop dette praksisfelt, hvor en kvalitetsstandard indgår som aktør i den indledende samtale mellem patient og sygeplejerske i en akutmodtagelse. En kvalitetsstandard i en akutmodtagelse tager form af ordnede optegnelser/journalføring dokumentation af sygepleje. I den generelle vejledning om sygeplejefaglige optegnelser gældende for hele Danmarks sundhedsvæsen står der: Formålet med ordnede optegnelser (i det videre kaldet journalføring) er at sikre kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje og behandling af patienter. Sygeplejefaglige optegnelser/journaler bidrager til, at det sygeplejefaglige personale kan registrere og genfinde relevante oplysninger med henblik på kommunikation både inden for egen faggruppe og tværfagligt (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2005). På baggrund af denne nationale vejledning, samt autorisationslovens krav om at sygeplejersken udviser omhu og samvittighedsfuldhed i sin sygepleje, har Regionen udarbejdet en instruks, som er gældende for udarbejdelsen af den lokale kvalitetsstandard(lov nr. 451, 2006; Region Hovedstaden, 2012), som sygeplejersken har med som aktør i sit første møde med patienten. Fokus i dette studie vil være på, hvordan denne kvalitetsstandard former handlerummet mellem sygeplejersken og patienten i sygeplejerskens daglige arbejde i en akutmodtagelse. Formålet med studiet er at belyse: Hvilke identiteter udpeger kvalitetsstandarder for sygeplejerske og patient i en akutmodtagelse? Hvordan oplever sygeplejersker brugen af kvalitetsstandarder i deres daglige arbejde? Hvordan praktiseres omsorg (care) i relationen mellem sygeplejerske og patient med kvalitetsstandarder? Side 5 af 54

11 3 Afhandlingens opbygning Afhandlingen er disponeret i 9 kapitler. Efter det indledende kapitel 1, hvor jeg har redegjort for baggrund og motivation for at arbejde med det aktuelle emne følger kapitel 2, hvor min problemstilling præsenteres. Her i kapitel 3 gennemgås afhandlingens opbygning. Kapitel 4 er en præsentation og gennemgang af min analytiske position. Kapitel 4 er inddelt i seks underpunkter, en introduktion til STS, dernæst fire overskrifter svarende til det/de præsenterede begreber og til sidst, hvordan begreberne anvendes i dette studie. I kapitel 5 redegøres der for, hvordan det empiriske materiale er blevet genereret, og hvilken analytisk metode jeg har valgt for at skabe indsigt i mit materiale. I kapitel 6 foreligger analysen, som er delt ind i fire underpunkter, en indledning og så en overskrift svarende til hver af de tre undersøgelsesspørgsmål, og efter hvert spørgsmål konkluderes på analysen. I kapitel 7 fremstilles en samlet konklusion af undersøgelsen. I kapitel 8 foretages en diskussion af design, materiale og metode. Her reflekterer jeg over valg, vilkår og processer, som er foretaget gennem undersøgelsens tilblivelse. I kapitel 9 diskuteres resultaterne i forhold til eksisterende viden på området. Samtidig foretager jeg en afrunding, hvor jeg sætter resultaterne i forhold til en politisk og fagidentisk diskurs, samt hvordan resultaterne kan anvendes i praksis og i fremtidig forsknings- og udviklingsarbejde. Side 6 af 54

12 4 Analytisk position 4.1 Introduktion til Science and Technology Studies (STS) Studiets teoretiske inspiration er (som nævnt i indledningen) begreber fra Science and Technology Studies (STS), der fokuserer på teknologien som aktør i en social praksis(jensen, 2007). Den teoretiske inspiration har også spillet en rolle i forbindelse med konstruktionen af projektets formål og gennemførelse(høyer, 2008). STS repræsenterer forskellige forskningsområder og interesser som samfundsfaglige, sociale og humanistiske, der alle beskæftiger sig med studiet af videnskab, teknologi og samfund. STS indskriver sig i en konstruktivistisk tradition, hvor viden og teknologi er noget, der konstrueres og bliver formet af det samfund, de er en del af, samtidig med at viden og teknologi også gennem anvendelsen former samfundet(jensen, 2007). Ontologien er flydende, hvilket gør, at virkeligheden ikke betragtes som en fast størrelse, men forandrer sig alt efter aktørernes handlinger, og aktørerne forandres samtidig af den sammenhæng, de indgår i(jensen, 2007; Jensen, 2003). På denne baggrund giver det mening at betragte kvalitetsstandarder som en aktør i relationen mellem sygeplejerske og patient. Ambitionen er ikke at kortlægge, hvorvidt kvalitetsstandarderne påvirker til øget kvalitet eller ej, men snarere at forstå, hvordan mennesker, teknologi og artefakter i praksis indgår i relationer til hinanden og tilsammen skaber en social praksis. Indenfor STS kritiseres den organisationssociologiske forskning i sygehusvæsenet for ikke at medtænke, hvad teknologien gør ved arbejdspraksis, men er for fokuseret på at forbedre og optimere(vikkelsø, 2004 (kap 1)). STS tilbyder en bredere forståelse og mener netop ikke, at man kan tage for givet, at teknologi og mennesker opfører sig som planlagt. Implementerede teknologier i en organisation transformerer gensidigt både organisationen, teknologien og menneskerne og efterlader alle forandrede(jensen, 2007; Timmermans, 1996). De teoretiske begreber, der anvendes i studiet tager udgangspunkt i begreber fra Actor- network theory (ANT) hentet hos Bruno Latour; begreber af Stefan Timmermans; samt Jeanette Pols, der alle er inspireret af STS(Latour, 2008; Blok, 2009; Timmermans, 1996; Pols, 2005). Disse teoretikere opererer alle med en flydende ontologi og analyserer på Side 7 af 54

13 baggrund af feltarbejde og interview, hvordan daglig praksis bliver formet af aktører og omvendt. Med denne analytiske position vil jeg belyse, hvordan kvalitetsstandarder er en teknologi/aktør, som former den sociale praksis mellem sygeplejerske og patient, samt hvorfor den sociale praksis opleves, som den gør. 4.2 Aktør og Netværk Antropolog og filosof Bruno Latour udviklede sammen med Michael Callon og John Law i 1980 erne Actor- network theory(blok, 2009;Latour, 2008). Den grundlæggende antagelse i ANT er, at det er en metode til at studere, hvordan enheder relaterer sig til andre enheder(blok,2009:46). Teorien er et værktøj til at udvide fornemmelsen for virkeligheden, som skal ses som sociale og teknologiske størrelser, der ikke kan adskilles, men er et resultat af løbende aktivitet i et netværk af såvel menneskelige som ikke- menneskelige aktører(blok, 2009; Latour, 2008). Her adskiller ANT sig fra den sociologiske tænkning ved at definere en aktør som et semiotisk begreb: at en aktør kan være, hvad som helst (Blok, 2009: 79). Netværkene anses derfor for heterogene, fordi de består af mange forskellige aktører (f.eks. mennesker, artefakter, dokumenter, apparatur m.m.), og ifølge ANT er fænomener netop produceret og midlertidigt stabiliseret igennem en dynamisk relation/et netværk(blok, 2009:34). I denne antagelse skal kvalitetsstandarden lige så vel som sygeplejersken og patienten anskues som en aktør, der danner forskellige netværk, og dermed former den sociale praksis. 4.3 Black box I ANT forklares, at aktører i disse netværk kan formå at opbygge og stabilisere former for netværk, som vi kalder kendsgerninger, maskiner og teorier det vil sige, at netværket skaber effekter. Netop når netværket er så stabilt, at modtagerne accepterer det og bærer denne viden med sig, i stedet for at pille den fra hinanden, etableres en black box (Blok, 2009: 61). Ifølge Stefan Timmermans har teknologien/livredende førstehjælp karakter af en black box, fordi selve teknikken til genoplivning tages for givet. Designerne bag har overbevist hinanden og offentligheden om, at de har opfundet den bedste måde at genoplive Side 8 af 54

14 et menneske på. Så teknikken for at kunne redde liv samt etikken omkring at opretholde liv skaber meningsfuldhed, og dermed stabiliseres teknologien i et netværk og bliver en black box (Timmermans, 1996). Set i forhold til kvalitetsstandarden i akutmodtagelsen er denne blevet udformet på baggrund af en vejledning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, et autorisationskrav, en instruks fra Regionen m.m. og implementeret, og som teknologi anvendes den i modtagelsen af patienter. Kvalitetsstandarden er blevet stabiliseret i netværket, den sociale praksis, når sygeplejersken modtager patienten, og kan anskues som en black box. Selv om man kan være kritisk overfor kvalitetsstandarden, bliver den i det danske sundhedsvæsen taget alvorlig og betragtet som en selvfølgelig del af det daglige arbejde for sygeplejersker. 4.4 Det sociale rum en samproduktion af position og situation Forskellige sociale rum muliggør forskellige identiteter for aktørerne(timmmermans, 1996; Pols, 2005). Situationen angiver, hvad der forventes af de deltagende, og hvordan det forventes, at de løser det forventede(pols, 2005:210). Et socialt rum angiver situationen hvad der er sket; hvor foregår det;, hvilke aktører er tilstede, og hvilke identiteter får de. Stefan Timmermans beskriver, at teknologien for livreddende førstehjælp bruges i forskellige sociale rum og beskriver tre(timmermans, 1996). Det første sociale rum: hvor som helst uden for det etablerede sundhedsvæsen kobles minimum to aktører sammen - et offer (for hjertesvigt) og en forbipasserende, der skal redde liv. Teknologien former en nær interaktion mellem to aktører, som samtidig har mange andre forskellige identiteter i deres liv, men disse ignoreres, og identiteten som offer og den der redder liv bliver fremtrædende(timmermans, 1996). Handlinger som i andre sammenhænge ville virke upassende, eksempelvis mund- til- mund med en fremmed, bliver pludselig legalt og en nødvendighed for at opfylde målet om at redde liv(timmermans, 1996:774). Teknologien/ livreddende førstehjælp er hermed i stand til at definere etikken for den sociale praksis. Det andet sociale rum er paramedicinerne og en ambulance en del af. Her fordrer teknologien at vidnet til et offer for hjertesvigt skal alamere sundhedsvæsenet, så offeret har mulighed for at blive transporteret til en akutmodtagelse. Derfor er paramedicinernes identiteter allerede på plads i forhold til at redde liv, mens offerets Side 9 af 54

15 identitet skifter fra at være offer til at blive patient. Dette betyder, at situationen/det sociale rum er ændret. Stefan Timmermans mener, at denne ændring sker i en kombination af, at paramedicinerne gør brug af medicinsk teknologi, hvilket giver indtryk af, at situationen kommer under kontrol, og at paramedicinerne spørger til sygehistorie og symptomer. Dermed bliver offeret redefineret som menneske med nogle fysiologiske symptomer, og i dette sociale rum får patienten nye medicinsk relateret identiteter. Patientens andre sociale identiteter opretholdes kun, hvis de har betydning for den givne tilstand ellers ikke. Igen er teknologien med til at definere etikken i det sociale rum paramedicinerne tænker ikke på blufærdighed, ønsket om at dø eller patientens samtykke til eksempelvis at klippe det dyre tøj i stykker eller tilladelse til at støde patienten med strøm(timmermans, 1996). Jeannette Pols mener også, at sundhedsudøveren kan have en indflydelse på, hvilken position patienten får, og dette særligt i situationer, hvor patienten er afhængig af omsorg(pols, 2005:216; Pols, 2006). Aktørernes forskellige positioner er forankret i det sociale rum og udpeges derved af situationen(pols, 2005). Når Stefan Timmermans beskriver det tredje sociale rum: en skadestue, får situationen en betydning for, hvordan aktørerne følger teknologien. I rummet bliver den der redder liv og patienten endnu tættere forbundet. Det er her, hvor det sociale rum maksimere mulighederne for ændringer af identiteter. Teknologien ændrer karakter til avanceret livredning målet med at redde liv er det samme som udenfor, men samspillet mellem flere aktører intensiveres. Flere forskellige professionelle identiteter bringes sammen og koordineres som et team. Samtidig kobles patienten til et hav af slanger og maskiner samt transformeres til linjer på en skærm, værdier på et stykke papir m.m. Det, at patientens sociale identiteter reduceres, kan ikke opretholdes, da personen med hjertesvigt vil nå til et punkt, hvor han/hun enten dør eller overlever. Både i den ene og den anden situation forsvinder de medicinsk relaterede identiteter, fordi de professionelle begynder at gendanne patientens mange sociale identiteter. Det medicinske personales opfattelse af patientens andre sociale identiteter bl.a. ung og gammel har en betydning for, hvordan de følger teknologien, og i nogle situationer vil de lade en anden teknologi dominere i interaktionen, og det medicinske personales identitet vil ændres(timmermans,1996). Ud fra dette perspektiv har rummet i akutmodtagelsen en stor betydning for, hvilke identiteter sygeplejersken og patienten har, fordi deres identitet er forankret i Side 10 af 54

16 akutmodtagelsen. Det er også rummet i akutmodtagelsen, der bestemmer hvilken kvalitetsstandard, der bruges, og hvordan den bruges. Samtidig er den kvalitetsstandard, som bruges som aktør med til at forme interaktionen mellem sygeplejerske og patient samt udpege deres identiteter. 4.5 Script og identiteter/positioner Stefan Timmermans kalder teknologien for livreddende førstehjælp for et script, fordi den fungerer som en opskrift for handling. Teknologien eller protokollen for livredning er nemlig med til at definerer forholdet mellem brugerne; definerer interaktionen; definerer de værdier brugerne skal overholde samt definerer de identiteter brugerne af scriptet skal have. Allerede når scriptet udformes til en bestemt praksis, er disse elementer indlejret. Scriptet kan både opretholde, forme, ignorere og endda ophæve identiteter, og når scriptet bruges i den sociale praksis, er det muligt at beskrive disse identiteter(timmermans, 1996). Jeanette Pols taler også om, at sundhedsudøveren 1 og patienten i den sociale praksis får en position i kraft af en given situation(pols, 2005). Set i forhold til situationen at modtage patienter i en akutmodtagelse, hvor kvalitetsstandarden er en aktør, er kvalitetsstandarden med til at skabe dette script, som former interaktionen og de identiteter aktørerne får. 4.6 Anvendelse af begreberne i dette studie I min analyse af det sociale rum, akutmodtagelsen vil jeg anskue kvalitetsstandarden som en teknologi/aktør i netværk med andre aktører for eksempel sygeplejerske og patient. Kvalitetsstandarden kan betragtes som en black box i det stabiliserede netværk omkring det at modtage en patient. Scriptet etableres i et samspil mellem det sociale rum og teknologi, der bl.a. definerer interaktionen mellem sygeplejerske og patient samt udpeger mulige identiteter for aktørerne. 1 Jeg har valgt at sammenskrive Jeannette Pols definition nurses and other carers til en fællesbetegnelse: sundhedsudøver, fordi hun nævner flere professioner i sin tekst, som personer der yder omsorg for patienter. Side 11 af 54

17 5 Metode 5.1 Metode og materiale For at belyse undersøgelsesspørgsmålene har jeg valgt en kvalitativ forskningsmetode, fordi metoden giver mig en mangfoldighed af fremgangsmåder til at forfølge det, der virker interessant i forhold til min problemstilling(bjerg, 2008). Empirisk vil jeg tage udgangspunkt i det første møde, sygeplejersken har med patienten i en akutmodtagelse. I dette sociale rum er en kvalitetsstandard med som aktør. Kvalitetsstandarden, mener jeg, har indflydelse på sygeplejerskens møde med patienten, og derfor antager jeg, at jeg med mit empiriske materiale kan undersøge, hvordan kvalitetsstandarden på forskellige måder former den sociale praksis. De empiriske data i dette studie er genereret under feltarbejde og semistruktureret interview på en akutmodtagelse i Region Hovedstaden. Afdelingen er valgt på baggrund af, at jeg gennem min egen praksis som sygeplejerske på en tilsvarende akutmodtagelse igennem snart 8 år har indgående kendskab til felten 2 og derfor er nysgerrig på, hvordan den stigende mængde af kvalitetsstandarder påvirker handlerummet mellem sygeplejerske og patient. Foranlediget af min forespørgsel gav afdelingsledelsen på en akutmodtagelse mig tilladelse til at lave feltarbejde og interview i afdelingen. Afdelingsledelsen forklarede, at der var et stort arbejdspres i afdelingen, hvilket jeg blev bedt om at inddrage i den kontekst, jeg skulle observere. I felten var tilkendegivelserne overfor mig og mit ærinde positive. Jeg tilskriver min forholdsvis ukomplicerede adgang til felten min egen faglige forankring og virke i felten(hastrup, 2010). Som undersøger bar jeg en hvid sygeplejeuniforms tunika over mit private tøj for både at kunne være en del af den sundhedsfaglige kontekst, men også for at kunne skille mig ud, så især patienter og pårørende ikke blev vildledt. Jeg kunne med min faglige baggrund tilbyde at være deltagende observatør i forbindelse med mit feltarbejde i en travl afdeling som påvirkede personalet - ikke at jeg på nogen måde lavede selvstændige sygeplejeopgaver, men jeg agerede praktisk gris ved at måle vitale parametre, sætte væske op, finde sygeplejeartikler m.m., mens jeg observerede, hvordan sygeplejersken agerede 2 Jeg bruger Kirsten Hastrups definition og skelnen mellem felten og feltet. Felten refererer til det konkrete sted i verden, hvor feltarbejde udføres, hvor feltet refererer til det analytiske bestemte genstandsfelt(hastrup,2010:57). Side 12 af 54

18 sammen med alle de tilstedeværende aktører. Samtidig kom der hurtig en fortrolighed mellem mine informanter og jeg, fordi jeg kunne tale med om felten. Jeg vekslede dermed mellem shadowing og observant participation, således at jeg ikke indtog en enkelt position, men indtog en fleksibel forskerrolle(czarniawska, 2007). Jeg valgte bevidst en anden afdeling end min egen for på den måde at skabe en distance til felten(tjørnhøj- Thomsen, 2008). Den distance blev fordret endnu mere, fordi trods diverse love, bekendtgørelser, vejledninger og instrukser, så var både de fysiske rammer, arbejdsgange og udformningen af kvalitetsstandarderne til den indledende samtale/modtagelse af patienten meget forskellig fra det, jeg kender. Feltarbejdets muligheder og betingelser udgør en kontekst for studiet(hastrup, 2010). Den forholdsvis begrænsede tid, jeg har til rådighed som masterstuderende gør, at jeg har afgrænset min dataindsamling til kun at være en akutmodtagelse og ikke har inddraget andre afdelinger. Feltarbejde er en metode, der er velegnet til at undersøge forholdet mellem mennesker og deres omgivelser. Samtidig giver det indblik i materielle forhold, der vedrører den empiriske kontekst. I forhold til min problemstilling er metoden særlig velegnet til at skabe viden omkring samspillet mellem teknologi og sygeplejersker i et bestemt socialt rum. Metoden er ikke forbundet med en egentlig forskningsprotokol, men giver mulighed for at lade sig lede af, det der i situationen er interessant(bjerg, 2008;Tjørnhøj- Thomsen, 2008). Mit feltarbejde strakte sig over syv dage fordelt på fem uger på forskellige tidspunkter af døgnet mellem kl i november og december måned Grunden til, at jeg ville være der på forskellige tidspunkter af døgnet, var, fordi jeg havde en forventning om, at jeg ville se forskel i brugen af kvalitetsstandarder i forhold til forskellige belastninger i en akutmodtagelse. De syv dage lod sig gøre med grundig planlægning i forhold til mit eget arbejde og min familie, samtidig med at der kom et par aflysninger af planlagt feltarbejde. De udvalgte informanter i sygeplejerskegruppen, blev udvalgt af afdelingsledelsen i afdelingen efter mit ønske om tidspunkt (dato og tid på døgnet) og deltagerens erfaringsgrundlag. Jeg ønskede at observere det daglige arbejde både af en erfaren sygeplejerske og en mindre erfaren sygeplejerske, fordi jeg forestillede mig, at der ville være en forskel i måden at bruge kvalitetsstandarder på. Samtidig valgte jeg at observere alle de tre steder i afdelingen, hvor modtagelsen af patienter foregår. Side 13 af 54

19 En akutmodtagelse fungerer som en slags gatekeeper til resten af hospitalet, idet mange af de patienter, som kommer til en akutmodtagelse, vurderes og måske stabiliseres for dernæst at blive sendt hjem igen. Akutmodtagelsen, hvor jeg udførte feltarbejde, har fysisk etableret et bur (det første sted) ved indgangen, hvor en sygeplejerske vurderer alle indkomne patienter. Vurderingen sker både, når patienterne står over for sygeplejersken eller når patienterne meldes over telefonen af paramedicinerne eller lægeambulancen. Her fra buret kunne jeg følge den udfyldte kvalitetsstandard ind på skadegangen det andet sted, hvor sygeplejersken modtager patienten. Her foregår det på en behandlingsstue. Hvis patienten vurderes til indlæggelse med medicinsk sygdom, bliver patienten guidet ind på medicinsk modtageafsnit - det tredje sted, hvor modtagelse af patienter finder sted. Her foregår modtagelsen på en sengestue, hvor der er plads til 2-5 patienter på en stue med forhæng eller skærme imellem sengene. På sengestuerne fik jeg rig mulighed for at studere, hvordan kvalitetsstandarden former praksis og er med til at udpege, hvilke identiteter sygeplejersken og patienten har. I buret og på behandlingsstuerne på skadegangen fik jeg indsigt i, hvordan kvalitetsstandarden legitimerer en relation mellem sygeplejerske og patient samt fungerer som et kommunikationsredskab. Feltnoterne lavede jeg umiddelbart efter dagens observationer, hvor jeg satte mig i kantinen eller derhjemme. Nogle feltnoter beskriver detaljeret de enkelte situationer mellem sygeplejersken og patienten, mens andre feltnoter sammenfattes under overskrifterne - hvordan former kvalitetsstandarden det daglige arbejde; hvilke identiteter udpeger kvalitetsstandarden for sygeplejersken og patienten i de forskellige situationer; samt hvordan og hvornår bruges kvalitetsstandarden, eller bruges den ikke og hvorfor. På mit feltarbejde fulgtes jeg med seks forskellige sygeplejersker, tre erfarne sygeplejersker (to mænd og en kvinde) og tre mindre erfarne sygeplejersker (to kvinder og en mand). Tilfældigt fulgtes jeg med den samme sygeplejerske to dage i træk, hvilket gav mig indsigt i, at han ikke ændrede sin arbejdsgang, trods den efterhånden venskabelige relation mellem os. Jeg valgte at interviewe de samme seks sygeplejersker. Både fordi jeg nu havde etableret kontakt med den enkelte sygeplejerske, og fordi jeg dermed kunne få mulighed for at spørge uddybende indtil den konkrete kontekst, jeg havde observeret sygeplejersken i(christensen, 2008; Kvale, 2009). Mit empiriske materiale indeholder fem semistruktureret Side 14 af 54

20 interview af varighed mellem 10 og 30 minutter. Den sjette informant sprang fra i sidst øjeblik. Grunden, til at jeg valgte at interviewe sygeplejerskerne, er, fordi det er en velegnet metode til at skabe viden om og forståelse af menneskets oplevelser, intentioner, handlinger og motiver. Til brug for gennemførelsen af interviews udarbejdede jeg en skabelon som interviewguide(christensen, 2008;Kvale, 2009)(bilag 1). Den indeholdt åbne spørgsmål med henblik på, at kunne få svar på, hvilken oplevelse mine informanter havde af kvalitetsstandarden. Med udgangspunkt i skabelonen konstruerede jeg en specifik interviewguide før hvert interview for at kunne inddrage og stille spørgsmål specifikt til den observerede praksis. Mens interviewguiden udgjorde rammen med hensyn til hvilke emner, der skulle berøres, tillod jeg mig samtidig en vis fleksibilitet i interviewsituationen. I nogle tilfælde ændrede jeg rækkefølgen på spørgsmålene, kasserede nogle eller tilføjede nye opfølgende spørgsmål(bjerg, 2008, Kvale, 2009). Fordelene ved denne dynamiske tilgang gjorde, at informanterne selv kunne komme ind på emner, som jeg måske ellers ikke havde været opmærksom på. Dermed fik jeg mulighed for at forfølge emner, der viste sig også at være interessante for min problemstilling, som bl.a. i hvilke specifikke situationer at sygeplejersken oplevede, at den daglige praksis gav mening med kvalitetsstandarden, og hvorfor. Alle informanter, undtagen én, ville interviewes inden eller efter deres arbejdstid, så lokaliteten for interviewet var arbejdspladsen på enten et kontor eller i et ledigt behandlingsrum. Jeg havde forestillet mig, at mine informanter dermed ville være ukoncentrerede og lukkede omkring deres oplevelser, men mit indtryk er, at de faktisk responderede ærligt og velovervejet på mine spørgsmål. Det ene og tredje interview foregik på en café, hvilket derimod påvirkede min koncentration og manglende skarphed på opfølgningen af svar, fordi jeg fokuserede på, om optagelsen kunne høres bagefter og ikke druknede i baggrundsstøj. Dog synes det heldigvis ikke at have påvirket min informant, som leverede det længste interview, mens mine andre interview var af lidt kortere varighed. Måske var der i virkeligheden tale om, at interview- rummet på afdelingen blev styret af et arbejdes- script, hvor målet er at få afsluttet sit arbejde, mens interview- rummet på caféen mere blev styret af et script for fritid, hvor tiden bliver mere flydende. Hvorfor alle frabad sig at blive interviewet i personalestuen, kunne måske være, at den lå op af et kontor, hvor ledelsen ofte var til stede. Her kunne rummet være styret af et script om ikke at kunne tale Side 15 af 54

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er:

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er: Sundhed og Omsorg Sagsnr. 277427 Brevid. 2326230 Ref. JLHA NOTAT: Tilsynsrapport for hjemmeplejen i Roskilde Kommune 2015 3. august 2016 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Metode... 2 2.1 Uddybende mål i tilsynskategorierne...

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Introduktionsprogram

Introduktionsprogram Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Andet intensivt afsnit Opvågningsafsnittet Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 INDLEDNING Dette introduktionsprogram

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune J. nr. 4-17-256/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hørsholm Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...

Indledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering... Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...

Læs mere

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem 5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet?

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Erfaringer med implementering af DDKM gennem anvendelse af BSC og standardiserede patientforløb Majbritt Westerlin Larsen Afdelingssygeplejerske,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

KRITERIER FOR INDDRAGELSE KRITERIER FOR INDDRAGELSE Hvad er ORGANISATORISK INDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er INDIVIDUEL INDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 8 VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet KRITERIER

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Marie Henriette Madsen, Implementering i sundhedsvæsenet

Marie Henriette Madsen, Implementering i sundhedsvæsenet Marie Henriette Madsen, mama@kora.dk Implementering i sundhedsvæsenet 2 Disposition Implementeringsforskningen Kompleksitet som præmis Et eksempel implementering af DDKM Opsummering og refleksioner Implementering

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag. Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere