Jubilæumsforestillingen gav glæde - og penge i kassen. Indhold. Om Alzheimers og andre demenssygdomme. Nr årgang September 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jubilæumsforestillingen gav glæde - og penge i kassen. Indhold. Om Alzheimers og andre demenssygdomme. Nr. 3 16. årgang September 2006"

Transkript

1 Indhold Tema: Forskerne gør status Plejehjemmet Lindegården - nye boller på suppen Sammenrend i Bella Center - reportage fra årets DemensDage Nr årgang September 2006 Jubilæumsforestillingen gav glæde - og penge i kassen Om Alzheimers og andre demenssygdomme

2 Indhold Udgives af Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej Hellerup Giro: (Reg.nr. 9570) Tlf: Fax: Alzheimerforeningens formål er at virke for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, samt for bedring af vilkårene for demente og pårørende. Du kan støtte foreningen på giro eller ved at blive medlem af foreningen på tlf Alzheimerforeningen er under protektion af hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Ansvarshavende redaktør Landsformand Aase Stær Redaktion Gitte Bisse Bertelsen, journalist (dj) ADventure Forsidefoto Glade can-can-dansere, fra foreningens jubilæumsarrangement Design og produktion ADventure Design og DTP: Torben Seifert Tryk PE-Offset Leder af landsformand Aase Stær 3 Bevar Demenslinien Et livsbekræftende alternativ 4 Om plejehjemmet Lindegårdens forvandling Kort Nyt og Opslagstavlen 6-7 Nyheder og information fra demensområdet Jubilæumsforestilling for alle sanser 8 Can-can, sketches og teater markerede 100-års dagen Rørende teater 10 Iben Nagel Rasmussens stykke om sin mor Status: Hvor langt er vi nået i Danmark? 12 Status på demensforskningen, af Gunhild Waldemar Status: Hvad skal der til? 14 Forskning i pleje og omsorg, af Kirsten Gotfredsen Status: Genkendelsesmolekylet NCAM 16 Forskning i hjernens mysterium, af Elisabeth Bock DemensDagene 18 Reportage fra årets succesfulde dage Landet Rundt Nyt fra hele landet, særarrangementer for Int. Alzheimerdag 21. september Aktiviteter 22 Kalender for lokalforeningernes arrangementer Adresseliste 27 Hovedbestyrelsen og lokalforeningerne SEKRETARIATET Merete Jensen Cand. jur. sekretariatsleder Viera Knipschildt Bogholder Oplag: ISSN: Magasinet Demens udkommer fire gange årligt. Næste gang: 1. december Deadline for materiale: 6. november Indlæg til arrangementer i lokalforeningerne bedes sendt til: Alzheimerforeningen att. Karin Rosenquist Lotti Larsen Socialrådgiver - Demenslinien Karin Rosenquist Kontorfuldmægtig DEMENSLINIEN HUSK at oplyse adresseændring på tel

3 LEDER Bevar Demenslinien! Støtteforestillingen den 7. maj blev en kæmpe succes og en dejlig begivenhed at tænke tilbage på. Vi kom hele vejen rundt den dag, hvor Iben Nagels stykke så indfølt fremstillede alvoren ved demenssygdom. Selve festforestillingen viste på højt niveau, at vi kan, når vi vil, med hjælp fra alle de dygtige mennesker, der støtter demensarbejdet Og ikke mindst Heimerkoret gav et tydeligt bevis for, at der stadig er et liv at leve på de nye vilkår, som demenssygdom jo unægtelig giver. Foreningen har besluttet, at overskuddet på ca kr. fra støtteforestillingen 7. maj skal gå ind i fundraisingen til bevarelse af Demenslinien, der er i farezonen efter ophør af et offentligt tilskud til linien fra og med den 1. august i år. Tilskuddet er bl.a. blevet brugt til at konsolidere og systematisere rådgivningsarbejdet, så vi kan sikre, at kvaliteten af rådgivningen er i top ved hver eneste samtale. Men der skal jo også gerne være midler til at fortsætte den daglige drift. For med flere og tidligere demensudredninger er behovet for den personlige og individuelle rådgivning mere aktuelt end nogensinde. Og kravene til en bred viden og kompetente svar er store. Vi betragter Demenslinien som et væsentligt aktiv for foreningen men også for den generelle demensindsats i og med at sundheds- og plejepersonalepersonale kan hente specifik demensviden på rådgivningslinien. Mange fagpersoner gør brug af muligheden for at henvise mennesker, der er berørt af demens, til en saglig og professionel vejledning på linien, hvor der altid er tid til at lytte og et godt bud på, hvordan man kommer videre fra en situation, der måske er gået i hårdknude. Demenslinien spiller også en væsentlig rolle for den store gruppe demente, som fortsat ikke er diagnosticeret og kendt af de offentlige systemer. Demente og pårørende, der føler at de står alene med problemerne, har brug for at kunne henvende sig ét sted med spørgsmål og tvivl om demens, hvor de kan få råd om både sundhedssektorens muligheder og tilbudene på det sociale område. Alzheimerforeningen har appelleret til satspuljeordførerne om, at man for 2007 og nogle år frem beslutter sig for et fortsat offentligt tilskud til videreførelse af Demenslinien på det nuværende niveau. Vi har også skrevet til socialministeren og til indenrigs- og sundhedsministeren og opfordret til, at man sikrer en bedre balance i fordelingen af satspuljemidlerne og tilgodeser den frivillige indsats på ældreområdet - og for vores vedkommende sikrer Demensliniens umiddelbare fremtid. Tilsvarende rådgivninger i Norge og Sverige støttes af det offentlige med langt større beløb, end den knap halve million, som driften af Demenslinien kræver årligt. Det vil ærlig talt undre mig, hvis ikke satspuljepartierne denne gang finder midler til finansiering af dette, i den store sammenhæng, beskedne beløb, som gør en kolossal forskel for en særlig belastet kreds af satspuljens målgruppe af pensionister. Aase Stær Landsformand Alzheimerforeningen 3

4 Et livsbekræftende alternativ Lindegården i Vejle er i gang med en forandringsproces, der betyder overraskende synsindtryk, kæledyr og børn i huset samt mindre fokus på sygdom og medicin. Det sker efter principperne i det amerikanske Eden Alternative. med klap og kærlige ord. To af personalets børn kigger forbi for at lufte en af beboernes hunde. Forandringerne er et led i en kulturændring på hele plejehjemmet. Det sker efter det amerikanske koncept Eden Alternative. Der er ikke noget religiøst over det, men det handler i bund og grund om at forebygge, at beboerne oplever følelserne ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Birte Schelde er centerleder på Lindegården, og hun viser rundt på plejehjemmet. Den amerikanske læge Bill Thomas var ansat på et plejehjem, hvor han To af Lindegårdens beboere, hunden Bulder og Gerda. På Lindegården lægges der vægt på kontakt mellem generationerne foredrag. Siden gik turen til USA for at se det udført i praksis. De havde skabt et sted, hvor børnehave, skole og plejehjem lå tæt på hinanden. Simpelthen for at bringe livsglæde ind på hjemmet, siger centerlederen. En af de første ting hun spørger ansøgere om, er, om de kan spille skuespil. Medarbejderne skal være parate til at turde gøre noget, der rækker ud over deres fag. Ændringen er en faglig udfordring for hele personalet, men det giver dem også mulighed for at tage kurser i fx. massage og aromaterapi, som de kan bruge i deres arbejde. Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger fra mine medarbejdere og pårørende til beboerne. 4 Af Torben Christensen Umiddelbart ligner det et helt almindeligt plejehjem, men der er begyndt at ske ting, som ikke er helt almindelige. I et bed udenfor ligger der en gul badeand og en grøn plastikslange. På en af afdelingerne slentrer hunden Jolly rundt blandt beboerne, som møder den delte medicin ud. En dag sagde en gammel dame til ham: Det er godt, at jeg får min medicin, men når du er gået, er jeg så ensom. Så lægen gav sig til at undersøge, hvad beboerne havde behov for, fortæller Birte Schelde. Interessen for Eden Alternative opstod efter et kursus, hvor Bill Thomas holdt Sætte tanker i gang På rundvisningen kommer vi ud i en af de nyindrettede gårdhaver. Der er bålpladser og højbede, men der er ikke blomster i alle. Et er med sten, og en beboer kommer hen til os. Det er ikke rigtige højbede. Nu skal I se...

5 Hun går ind for at hente billeder af den have, hun havde engang. Centerlederen fortæller, at det netop er formålet med at lave noget anderledes. At sætte tanker i gang hos beboerne. Da der var indvielse på plejehjemmet mødte personale og beboere op i selskabskjoler og jakkesæt. Vi prioriterer vores ressourcer anderledes nu. Det kan laves alle steder, det kræver bare, at man har viljen til det, siger Birte Schelde. Ved et bord sidder nogle beboere og hjælper med at ordne jordbær. På en anden afdeling er der ingen madlugt, selv om klokken nærmer sig middag. Til gengæld er beboerne klædt pænt på, for de skal ud at spise på en restaurant. Der er også plads til fastfood, hvis beboerne kunne tænke sig pizza eller pommes frites. Hylder med minder I en krog ved billardbordet er fem kvindelige beboere ved at få fodbad, og Fakta Den amerikanske læge Bill Thomas har udviklet Eden Alternative. Han tager udgangspunkt i at afhjælpe ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Ifølge Bill Thomas kræver Eden Alternative, at beslutningsprocesserne flyttes ud til personalet og de ældre. Omsorg bør komme i første række, og meningsløse aktiviteter er ødelæggende for sjælen, mener han. Læs mere om Eden Alternative på: Fra Lindegårdens folder: At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst må man have. H.C. Andersen: Sommerfuglen. bagefter får de fødderne smurt ind af en fysioterapeut. En ghettoblaster afgiver lyde af bølger og sagte klokkespil. Jeg har aldrig i hele mit liv fået mine fødder smurt ind, siger en af damerne med et stort smil. Udenfor centerlederens kontor står en amagerhylde. Foreløbig er der indsamlet 20, men der skal skaffes 46 styk i alt, så alle beboere kan få en, som skal hænge ved siden af deres dør. I USA har de memory boxes, men vi ville gerne lave en dansk udgave, og det er meningen, at beboernes egne ting skal stå på hylden. Så kan de altid finde hjem, og vi ved godt, at der er en risiko for, at tingene måske kommer til at bytte plads, men det må vi tage med, siger Birte Schelde. Arbejdet med at implementere Eden Alternative er stadig nyt, og Lindegården arbejder på sagen med at bringe mere livsglæde ind i beboernes hverdag. 5

6 Kurser og pårørendegrupper i det kommende år Alzheimerforeningen har modtaget økonomisk støtte fra Tipsog Lottomidlerne til et nyt udbud af aktiviteter. Vi kan derfor præsentere et bredt udbud af temadage og kurser. Endnu er der ikke sat dato på alle aktiviteter, men vi beder dig om at kontakte os allerede nu, hvis du er interesseret i et af tilbudene. Så hører du fra os, når det eksakte tidspunkt og program ligger fast. Ferie-kursus for hjemmeboende ægtepar Igen i år tilbydes hjemmeboende ægtepar, hvor den ene part har en demenssygdom, et ferieophold - formentlig på Samsø. Der arbejdes på enten uge 15 eller 16 i 2007, lige efter påsken. Temamøder om demenssygdomme for pårørende Kom til temamøder for pårørende om demenssygdomme herunder om frontallapsdemens. Møderne varer fire timer og foregår enten en lørdag eftermiddag eller en hverdagsaften. Møderne holdes i Københavnsområdet og i området omkring Middelfart/Vejle i efteråret 06 og foråret 07. Vi planlægger også en hel temadag om frontallapsdemens i Nordjylland. Bisidderkursus I det kommende halvår holdes et kursus for personer, som er interesserede i at være bisidder for en dement person og/eller pårørende. Indholdet er bl.a.: Demenssygdomme, kommunikation med demente, handleevne, selvbestemmelse, varetagelse af dementes retlige forhold, bisidderens rolle og gode råd. Kurset holdes i 2006 i Hovedstadsområdet, varighed: en enkelt dag fra kl til Interesseret? Kontakt: foreningens sekretariat eller via lokalformændene. BOGANMELDELSER AF LOTTI LARSEN, DEMENSLINIEN Franks digte Frank Eriksen og Lene Iversholt Munksgaard 2006 ISBN sider, 118,- kr. KORT NYT Frank Eriksen fik i 1999 stillet diagnosen Alzheimers sygdom. De følgende år har han skrevet digte, hvor hans tanker omkring sygdommen kommer til udtryk. Franks digte beskriver i ord så gribende de følelser, der går op og ned, når sygdommen indtræder og bliver en stor del af tilværelsen. Digtene er baggrund for Lene Iversholts samtaler med Frank, som også er en del af bogen. Demens Særtryk fra Månedskrift for Praktisk lægegerning 2005 Særtryk nr. 147 Månedskrift for Praktisk lægegerning, 2006 Stockholmsgade 55, 2100 Kbh. Ø. Tlf ISSN Samling af 13 artikler om demens, bl.a.: Udredning, kognitive funktioner, Alzheimers sygdom, lewy body demens, vaskulær demens og frontotemporal demens. Blandt forfatterne er.: Jens Kronborg Djernes, Niels C. Gulmann og Ole Bjørn Skausig. Artiklerne er skrevet til praktiserende læger, men kan også være interessante for andre fagpersoner. Efter hver artikel er der litteraturhenvisning. Flere pårørendegrupper i Alzheimerforeningens regi I 2006/2007 tilbyder foreningen i samarbejde med Lokalforeningerne nye pårørendegrupper. I første omgang er der tale om et forløb på 10 gange, typisk med møde én gang pr. måned. Grupperne bliver ledet af en fagperson og deltagerne får viden om demenssygdomme og taler om emner relateret til hverdagen med demens. Første gruppe starter i september måned og får mødested på Alzheimerforeningens kontor i Hellerup. NB! Mangler der en gruppe i dit område så henvend dig til foreningen, som måske kan hjælpe med at starte en. TænkeTank for yngre demensramte Vi vil vi kan det nytter at gøre noget Fredag den oktober 2006 På Danhostel i Odense. En gruppe yngre demente fra Odense ønsker at mødes med ligestillede fra hele landet for at udveksle erfaringer om, hvordan man lever hverdagen med en demenssygdom. Mere om program, ledsagende støtteperson, frivillige hjælpere m.v. Alzheimerforeningen eller Ulla Thomsen, 6Rådgivnings- og Kontaktcentret, Odense Frontaldemens en håndbog Else Melin og Rolf Bang Olsen Omsorgsorganisationernes Samråd Tlf sider 250,- kr. ISBN: Så kom den Under Demensdagene i maj udkom bogen som både fagpersoner og pårørende har savnet. En håndbog i Frontaldemens skrevet af den svenske psykolog, Else Melin og danske Rolf Bang Olsen, speciallæge i psykiatri og overlæge ved gerontopsykiatrisk afdeling på Middelfart Sygehus. Bogens kapitler kan læses separat eller samlet, sproget er letlæseligt, og der er en del illustrationer, som fint forklarer selv svært forståelige emner. MAGASINET DEMENS NR ALZHEIMERFORENINGEN

7 OPSLAGSTAVLEN Rundt om demensindsatsen - inspiration til en bedre hverdag for mennesker med demens. Dvd der indeholder en præsentationsfilm og 10 filmreportager om forskellige initiativer. Produceret af Jydsk Pædagog-Seminarium for Styrelsen for Social service/socialministeriet. ISBN: Tidlig demens, liv og læring Demensskolen for tidligt diagnosticerede demensramte - samtaler og læreprocesser. 2005, Lene Iversholt. Udgivet med støtte fra Socialministeriet. Rapporten fås ved henvendelse til Ulla Thomsen på tlf Demens i familien - hvad gør jeg? Lille informationshefte specielt til unge, hvis far eller mor har fået en demenssygdom. Kan rekvireres på tlf Styrkelse af demensindsatsen i Ikast Kommune Erfaringer fra projekt Glem ikke. Rapport udarbejdet af: Margit Andersen, Lene Baungaard, Marianne Elbrønd, Søs Rolighed og Susanne Rishøj. Kan downloades på glem ikke/ Eller kontakt: via Lene Baungaard, tlf ÆldreForum 2005 Årsberetning ÆldreForum, juni 2006 ISBN: Beskriver året 2005 og indeholder en del artikler og uddrag af de drøftelser, der har været ved ÆldreForums møder. Kontakt: tlf Kort nyt om medicin og forskning ved Peter Johannsen, læge, Hukommelsesklinikken Rigshospitalet. Også til Parkinsonpatienter. Medicinen Exelon, der indtil nu har kunnet bruges ved Alzheimers sygdom, er nu også godkendt til patienter med demens på grund af Parkinson sygdom. Udvidet brugergruppe. Medicinen Ebixa har tidligere været forbeholdt patienter med Alzheimers sygdom i moderat-svær til svær grad. Godkendelsen er nu udvidet til moderat til svær grad, hvilket betyder at medicinen nu også kan gives til patienter med en lidt mildere grad af Alzheimers sygdom. Vaccinationsundersøgelse i Danmark I sommerens løb har seks Alzheimerpatienter deltaget i en undersøgelse af en ny vaccine mod Alzheimers sygdom. Undersøgelsen er foretaget på H:S Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet og i Stockholm. Håbet er, at vaccinen kan stoppe og behandle selve sygdomsprocessen i hjernen i og med, at den fjerner beta-amyloid proteinet fra hjernen. Inden for de næste par måneder afgøres det, om undersøgelsen kan og skal udvides til Hostruphus - grøn omsorg for yngre demente i Aalborg Kommune Rapport om Projekt Hostruphus, 2006, af sociologen, Jens Chr. Borglum. Et aktivitets- og netværkstilbud for yngre (45-65 årige) med demens. Stedet ligger ude i skoven i Hammer Bakker ved Vestbjerg. Rapporten kan købes ved henvendelse til: Ældre- og Handicapforvaltningen, tlf Peter Johannsen, læge, H:S Hukommelsesklinikken flere patienter. Vaccinen laves af lægemiddelfirmaet Roche. Viser vaccinen sig effektiv, ventes den i brug i løbet af nogle år. Act-Earli-AD undersøgelsen i Danmark I efteråret 2006 forventes det at demensklinikkerne i Århus og Odense sammen med HS:Hukommelsesklinikken deltager i en større undersøgelse af en anden ny type Alzheimer medicin, kaldet Flurizan. Undersøgelsen foregår både i USA og Europa og strækker sig over halvandet år. Flurizan forventes at kunne bremse ophobningen af beta-amyloid i hjernen. Læs mere: Ny direktør for Servicestyrelsen 1. august tiltrådte Palle Lund, 55 år og cand. rer. soc. som ny chef for Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. Palle Lund kommer fra en stilling som amtsdirektør i Vejle Amt og afløser Leif Sondrup, der i stedet er blevet ny chef for magasinet, Helse. 7

8 Jubilæums foresti for alle sanser Flagrende can-can kjoler, opera der gav gåsehud, sketches der fik os til at grine og en teaterforestilling, der rørte vores dybere følelser, var altsammen med til at markere 100 året for opdagelsen af Alzheimers sygdom. Tekst og foto: Gitte Bisse Bertelsen Forestillingen blev overværet af foreningens protektor, Hendes Kongelige Højhed, Prinsesse Benedikte. 8 Omkring 450 gæster havde taget imod Alzheimerforeningens invitation og troppede op en søndag i maj for at støtte foreningen og sammen markere, at det i år er 100 år siden, at Alois Alzheimer diagnosticerede Alzheimers sygdommen. I sin velkomst gjorde foreningens formand, Aase Stær, dog klart, at der ikke må gå endnu 100 år før demensens gåde er løst, og at hun var glad for at se så mange. Aase Stær takkede også skuespillere, teatrets direktør og alle andre der på forskellig vis bidrog med en stor og ulønnet indsats. Derefter gik det ellers derudaf med i alt to og en halv times underholdning leveret af et varieret udbud af dygtige skuespillere, sangere og dansere kun afbrudt af en pause, hvor en af arrangementets mange sponsorer bød på et glas vin. Udover at vi, der så forestillingen, fik os en skøn og oplevelsesrig søndag, så fik Alzheimerforeningen også et helt kontant udbytte. Indtjeningen rundede de hvoraf kr. endte som rent overskud. Foreningen vil gerne her igennem magasinet rette endnu en dybfølt tak til alle frivillige hjælpere og sponsorer. En særlig tak til skuespiller, og medlem af Alzheimerforeningen, Karsten Jansfort der stod bag initiativet til forestillingen. Er det ikke...? Skuespillerne Niels Olsen og forestillingens toastmaster, Thomas Mørk gav den velkendte sketch om de to mænd, der møder hinanden i et hjerteligt gensyn og tror, at de er gamle klassekammerater. Men langsomt opdager de, at de faktisk overhovedet ikke kender hinanden.

9 Can Can pigerne spredte liv og glæde med deres energiske dans. lling En mand og en meget stor ballon frembragte de helt store grin blandt publikum. Publikum morede sig bravt under forestillingens anden afdeling. Heimerkorets ca. 20 medlemmer, der alle er mennesker med demens, pårørende eller frivillige, optrådte med en sang fra deres repertoire. Jubilæumsfestens sponsorer Ludvig og Sara Elsass Fond Københavns Kulturfond Rosenberg Bogtryk ApS 9

10 Rørende teater Da skuespilleren, Iben Nagel Rasmussens mor døde, 85 år gammel og dement, besluttede hun sig for at dele morens historie med publikum. Det er blevet til en stærkt personlig, intim og rørende fortælling. 10 Af Gitte Bisse Bertelsen Esters Bog, hedder stykket som Iben Nagel Rasmussen selv har skabt og spiller både sig selv og sin mor i. Udover hende tæller forestillingen blot en violinist, og den udfolder sig i en helt almindelig stue. Den fysiske aktivitet er minimal, og stykket lever især i kraft af sine poetiske og følsomme dialoger imellem moren, Ester og datteren, Iben og egner sig egentlig mest for grupper på maksimalt personer. Alligevel lod Iben Nagel Rasmussen sig overtale til at spille stykket til foreningens jubilæumsforestilling den 7. maj, da nogle medlemmer, som havde set stykket, blev ved med at plage. Jeg var bekymret for, hvordan det skulle gå - om jeg kunne nå ud til de allerbagerste rækker. Men bagefter var jeg glad for, at jeg gjorde det, fortæller Iben Nagel Rasmussen, der via publikums reaktioner fik bekræftet at stykket virker også for større grupper. Jeg har fået mange varme reaktioner fra mennesker, der genkender de følelser og situationer, som jeg beskriver. Det er også rart for mig, fordi jeg nogle gange har tænkt, at det blot var mig, der havde en mor, som indimellem gjorde tossede ting, siger Iben Nagel Rasmussen. Et helt livsforløb Via farens, forfatteren Halfdan Rasmussens, gamle private smalfilmsoptagelser, musik og sange samt en poetisk dialog indvier Iben Nagel Rasmussen publikum i hele Esters livsforløb og tegner et nært portræt, der skildrer Iben Nagel Rasmussen og hendes moder Ester. Odin Teatrets 35. jubilæum i 1999 en usædvanlig kærlig, vis og kreativ mor men også tiden hun og ægtemanden, Halfdan Rasmussen levede i. Esters bog er også en refleksion over det at blive gammel i dagens Danmark, om ensomhed og adskillelse. Ganske hjerteskærende er det, når Ester i stykket bliver ved med at gentage ønsket om at bo et andet sted - og allerhelst sammen med sine børn. Sådan burde det jo også være, de burde jo kunne bo hos os, det ville være naturligt, siger Iben Nagel Rasmussen. Iben Nagel Rasmussen nåede at fortælle sin mor, at hun var i gang med at lave et teaterstykke om hende, og trods demensens tåge var Ester alligevel åndsfrisk nok til at løfte en pegefinger: Nu laver du vel ikke noget ufordelagtigt om mig, sagde hun til sin datter. Kære Ester, du kan være ganske rolig. Fakta: I februar 2007 spilles Esters bog i Århus. Men det er også muligt at engagere forestillingen for kr. + moms samt transport og logi for 3 personer. Interesserede kan henvende sig hos Odin Teatret, kontakt: Anne Savage tlf eller via

11 11

12 Hvor langt er vi nået i Danmark? Status på demensforskningen ift. diagnostik og behandling Hvor mange mennesker med Alzheimers bliver egentlig diagnosticeret og får behandling? Ny europæisk undersøgelse viser store forskelle landene imellem. Gundhild Waldemar giver her en status for, hvor langt vi er her i landet. Af Gunhild Waldemar, professor, overlæge dr. med. HS:Hukommelsesklinikken En ny europæisk undersøgelse, udført af det europæiske demens konsensus netværk (EDCON), viser, at der er store forskelle imellem landene mht., hvor stor en del af de demente med Alzheimers sygdom, som får behandling, og noget tyder på at Danmark ikke er med længst fremme. I nedenstående tabel er vist, hvor stor en procentdel af det skønnede antal mennesker med Alzheimers sygdom, som får behandling med medicin mod Alzheimers sygdom i nogle udvalgte lande. Det har man kunnet beregne ved hjælp af statistikken for salg af lægemidler. Som det fremgår er det kun få, som får behandling i de østeuropæiske lande, men selv blandt de mere velstillede vesteuropæiske lande er der store forskelle. Gunhild Waldemar Kun ¼ diagnosticeret i Danmark Undersøgelsen publiceres senere i år i tidsskriftet; The International Journal of Geriatric Psychiatry (1). Når kun 28% af danske Alzheimer patienter får behandling, så må man formode, at det også er kun omkring ¼, som har fået stillet en diagnose. Selv om der skal tages højde for, at medicinen ikke er egnet for visse Alzheimer-patienter, så er det alt for få. Desværre er det ofte sådan, at de demente uden diagnose ikke alene går glip af den medicinske behandling, men også af andre muligheder for hjælp og støtte og af muligheden for at melde sig ind i Alzheimerforeningen. Forklaringer på forskellene Der er flere mulige forklaringer på forskellene imellem landene: Forskelle i bruttonationalprodukt og i anvendelsen af dette til sundhedsområdet betyder store forskelle i de økonomiske ressourcer til demens, og forskelle i udskrivningsregler og tilskudsordninger kan også medvirke til dette. Organiseringen er forskellig. Nogle lande har velorganiserede demensklinikker, Land Frankrig Sverige Irland Spanien Portugal Danmark Schweiz Letland Polen Andel af Alzheimer-patienter som får medicin mod sygdommen 50 % 47 % 46 % 40 % 33 % 28 % 28 % 18 % 16% 12

13 mens dette er sjældent i andre lande. Endelig er der forskelle i uddannelsen om demens i social og sundhedsvæsenet. Status Nye europæiske retningslinier for diagnostik og behandling af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme I disse dage udkommer et nye sæt europæiske retningslinier for diagnostik og behandling. De er udarbejdede af det europæiske neurologiske selskab (EFNS) i samarbejde med repræsentanter fra psykiatrien og geriatrien og fra Alzheimerforeningen Alzheimer Europe (2). Disse retningslinier, som er de eneste internationale retningslinier om demens, anbefaler, at mennesker med symptomer på en mulig demenssygdom tilbydes udredning. Og der er anbefalinger om medicinsk behandling både for Alzheimers sygdom og for andre demenssygdomme. Nye svenske anbefalinger Et storstilet nationalt svensk projekt (3), som havde til formål at skabe et overblik over al den viden, der er om effekten af metoder til diagnostik, til behandling og til social indsats er netop afsluttet, og resultatet kan læses på den svenske styrelse SBUs hjemmeside. Man konkluderer, at der er god evidens for både udredning og flere af de medicinske behandlinger. Hvordan kan vi bedre forholdene for demente i Danmark? Det er således åbenbart, at der stadig er langt fra mulighederne for diagnostik og behandling og til virkeligheden i Danmark. Det er derfor vigtigt, at der hele tiden i hele landet arbejdes med at fremme viden og uddannelse blandt det personale, som arbejder med demente - heriblandt også lægerne. Det er en kontinuert proces, fordi der hele tiden rekrutteres nye medarbejdere, og fordi udviklingen går så hurtigt. Vi bør arbejde for at der også i Danmark kommer fælles retningslinier for diagnostik og behandling og for, at vi får fastsat mål for kvaliteten af den diagnostik og behandling som tilbydes. De praktiserende læger har allerede udarbejdet en ny vejledning (4). Næste skridt bør være en fælles vejledning for alle, som arbejder med diagnostik og behandling. Kun derved kan vi trække samme vej for at bedre kvaliteten. Vi skal være modige, og vi skal turde udvikle og afprøve helt nye metoder også for organisering af indsatsen. Forskningen er den krumtap, som skal sikre evidensen for den kvalitet, som tilbydes. Alzheimerforeningen kan bidrage ved at følge udviklingen meget nøje og kræve de samme muligheder til evidensbaseret diagnostik og behandling, som tilbydes andre mennesker med kroniske sygdomme. Litteraturhenvisninger: 1 Waldemar G, Phungh KTT, Burns A, Georges J, Hansen FR, Iliffe S, Marking C, Olde-Rikkert M, Selmes J, Stoppe G, Sartorius N. Access to diagnostic evaluation and treatment for dementia in Europe. International Journal of Geriatric Psychiatry 2006 (i trykken) 2 Waldemar G, Dubois B, Emre M, Georges J, McKeith IG, Rossor M, Scheltens P, Tariska P, Winblad B. Recommendations for the diagnosis and management of Alzheimer s disease and other disorders associated with dementia: EFNS guideline. European Journal of Neurology 2006 (i trykken) 3 Statens Beredskap for Medicinsk Utvärdering (SBU). Demenssjukdomar. 4 Dansk Selskab for Almen Medicin. Klinisk demens vejledning. 2. udgave. DSAMs forlag

14 Hvad skal der til? Forskning i pleje og omsorg til mennesker med svær demens Sygeplejerske, konsulent og tidligere modtager af Alzheimerforsknings-Fondens pris, Kirsten Gotfredsen har i flere år forsket i, hvordan vi med den rette pleje og omsorg bedst løfter livskvaliteten for mennesker med en svær demenssygdom. Her ser hun tilbage på den viden, der hidtil er opnået. Kirsten Gotfredsen 14 Af sygeplejerske og konsulent, Kirsten Gotfredsen Masterclass på Demensområdet, Når vi mennesker udvikler demens i svær grad, betyder det, at vi mister mange af de funktioner, som er forudsætningen for, at vi kan klare os selv. Ikke bare forsvinder mange basale praktiske færdigheder som evnen til at klare den personlig hygiejne og påklædning. Men også elementære funktioner kan forsvinde, så som at kontrollere hovedets bevægelser, blive opmærksom på nye ting og genkende mennesker og ting i omverdenen. Når mennesker er ramt af meget svær demens, vil det ofte være vanskeligt for familien at klare de mange ekstra opgaver, og derfor får de fleste svært demente mennesker hjælp fra kommunen, enten i hjemmet eller som plejehjemsbeboere. Når mennesker bliver så afhængige af andre, er det også vigtigt, at den pleje og omsorg der bliver givet, sigter på, at den berørte får den bedst mulige livskvalitet. Det er min opfattelse, at den bedst mulige livskvalitet, også for mennesker med svær demens, er, at have mulighed for at være i kontakt med de dele af omgivelserne som stadigvæk giver mening. At man oplever anerkendelse fra omgivelserne, også selv om man ikke kan ret meget, og at man undgår unødvendige belastninger, som ikke længere kan håndteres. Imidlertid ved vi ikke med sikkerhed så meget om, hvordan plejepersonalet i hverdagen kan hjælpe mennesker med svær demens. Det gælder både hjælp til helt basale funktioner som ernæring, søvn og hygiejne, men det indbefatter også den hjælp og støtte, som gør det muligt for mennesket med svær demens at sanse og involvere sig i omverdenen. Derfor er det vigtigt, at der både bliver igangsat egentlige udviklingsarbejder, som fokuserer på hjælpen til mennesker med svær demenssygdom, og at man undersøger om den hjælp, vi tror er virksom, reelt også er det. Mennesker med demens er lige så forskellige som alle andre Der har igennem de senere år været et større fokus på, hvordan vi hjælper mennesker med demens, men det er vigtigt, at man ikke opfatter alle mennesker med demenssygdomme som en ensartet gruppe. Dels er vi mennesker forskellige, dels bliver vi ramt af forskellige demenssygdomme - og i forskellig grad. Det er nødvendigt at kunne skelne, så vi sikrer, at også de særlig problemer, som gælder for mennesker med svær demens, bliver tilgodeset af den pleje og omsorg, der bliver givet. Lad mig give et eksempel. I et forskningsprojekt blev der lagt vægt på at afdække de typer af omgivelser som svært demente kunne have glæde af at være i. I alt deltog 100 beboere fra 14 forskellige plejehjemsafdelinger, for mennesker med demens, i undersøgelsen. Alle deltagerne blev opdelt i grupper efter deres funktionsevne. Herefter fik alle tilbud om at være med i en række aktiviteter, som blev gennemført på en ensartet måde. De aktiviteter der blev afprøvet var at komme en tur ud til et plantecenter, at se en film om fugle i haven og se en serie lysbilleder om husarbejdet i hjemmet i tiden omkring 2. verdenskrig. Desuden blev alle deltagerne inviteret til at være med til en enkel form for gymnastik, spille bowling på plejehjemmets dagligstue

15 og deltage i socialt samvær i forbindelse med måltiderne. De beboere der havde den mest nedsatte funktionsevne fik også mulighed for at kunne mærke en række overflader med en forskelligartet struktur som pels, skrin med små konkylier, glatte sten osv. Imens beboerne deltog i aktiviteten registrerede en projektmedarbejder, hvor lang tid hver enkelt deltager kiggede på aktiviteten, håndterede de ting som indgik i aktiviteten eller talte om de emner, der var knyttet til aktiviteten. Varigheden blev registreret på en lille computer på størrelse med en lidt stor fjernbetjening. Når man sammenlignede den tid, hvor beboerne medvirkede i de forskellige aktiviteter, var det tydeligt, at de lettere og middelsvært demente beboere kunne deltage i alle seks aktiviteter. De beboere, der var mest ramte af demenssygdomme kunne sagtens deltage i turene til plantecentret og var også meget aktive med hensyn til at mærke forskellige typer af overflader. Men de var stort set ikke medvirkende, når det gjaldt socialt samvær i forbindelse med måltiderne, gymnastik og bowling og film. Mere forskning bedre indsats Undersøgelser af denne art viser, at mennesker med meget svær demens kun kan deltage i nogle af de aktiviteter, som lettere demente har et stort udbytte af at være med til. Men undersøgelsen peger også på, at mennesker med svær demens kan blive optaget af og involvere sig i aktiviteter med meget Status enkle sanseindtryk, som de omtalte berøringsoplevelser. Forskningsprojekter af denne type har betydning, fordi der bliver sat fokus på, hvordan plejepersonalet, med enkle metoder, kan være med til at kompensere for de komplekse funktionstab, som er karakteristisk for disse mennesker. Det ville være et stort fremskridt, hvis vi i Danmark var mere opmærksomme på at iværksætte forskningsprojekter, som kunne belyse de muligheder, der er for at forbedre livskvaliteten for en gruppe mennesker, der ikke længere selv kan forme deres liv. 15

16 Forskning i hjernens mysterium Genkendelsesmolekylet NCAM - Hvad har det med Alzheimers sygdom at gøre? Læge, professor og tidligere modtager af Alzheimerforsknings-Fondens pris, Elisabeth Bock har i flere år forsket i, hvad der rent fysisk sker i hjernen hos mennesker, der rammes af Alzheimers sygdom. Håbet er at løse gåden og derefter udvikle en medicin, der kan sætte en stopper for udviklingen af sygdommen. Her giver Elisabeth Bock en status på denne del af forskningen. Elisabeth Bock forklarer... Foto: Anders Gade 16 Af Elisabeth Bock, læge, professor og forsker, tidligere modtager af Alzheimerforsknings-Fondens pris Et menneske udvikles fra en enkelt celle til milliarder af celler organiseret i en række organer, som varetager vigtige og nødvendige funktioner. Cellerne har på deres overflade genkendelsesmolekyler, der gør, at identiske celler kan genkende hinanden. På grund af disse molekyler samler nerveceller sig i nervesystemet, og vi finder ikke nerveceller i f.eks. knoglemarv, ligesom vi heller ikke finder leverceller i hjernen. Genkendelsesmolekylerne får altså celler af samme type til at klistre sammen; men de fungerer ikke bare som lim. Når celler kommer i kontakt med hinanden, udløser dette en række biologiske processer i den enkelte celle, som medfører, at cellen modner, differentierer. Cellegenkendelse i hjernen Et af de bedst beskrevne genkendelsesmolekyler er NCAM (det neurale celleadhæsionsmolekyle). Det faldt i mit lod at identificere dette molekyle allerede i 70 erne, og jeg har arbejdet med det lige siden. NCAM-molekyler på en nervecelle binder sig til NCAMmolekyler på en anden celle, og når dette sker, aktiveres NCAM, d.v.s., at der sendes signaler ind i nervecellen, som får den til at udsende lange nervecelleudløbere, samtidig med at cellen holder op med at dele sig. Nervecellen sender disse udløbere ud for at etablere forbindelse til andre nerveceller eller til muskler eller kirtler. Udløberne kan være meget lange. Således vil nerveceller i vores rygmarv f.eks. sende udløbere ned til muskler på foden, og disse udløbere er mere end en meter lange. Forbindelsen mellem en nerveudløber og en anden celle kaldes en synapse, og det er muligt at sende en elektrisk impuls fra en nervecelle til en anden celle via synapsen, hvor kemiske stoffer, transmitterstoffer, sørger for overførslen af den elektriske impuls. NCAM regulerer vores evne til at lære og huske At NCAM er vigtig for etableringen af nervecellenetværket under fosterudviklingen har vi vidst længe. I de senere år har det imidlertid vist sig, at NCAM også spiller en stor rolle i hjernen hos det voksne individ. NCAM er nemlig her med til at sikre plasticiteten af synapserne i forbindelse med indlæring og hukommelse. For at lære og huske, er vi nemlig nødt til at nedlægge visse forbindelser og oprette nye, og dette fænomen kræver ændringer både i form og sammensætning af synapserne. Antistoffer mod NCAM er i stand til at blokere indlæring hos kyllinger og mus, og i mus, hvor man har fjernet NCAM ved en såkaldt genetisk knock-out, har det vist sig, at indlæringsevnen er nedsat. Små stykker af NCAM kan måske bruges som lægemidler I mit laboratorium har vi i mange år forsøgt at forstå, hvordan NCAM aktiveres og sender signaler ind i cellen, og en af de ting, vi har studeret meget nøje, er derfor strukturen af NCAMmolekylet. Det består udvendigt at syv moduler, en slags små garnnøgler, og den nøjagtige foldning af disse moduler afgør, hvad de er i stand til at reagere med. Først og fremmest gør de NCAM på en celle i stand til at binde sig til NCAM på en anden celle, men derudover har NCAM også bindingssteder

17 for proteiner på samme celle og når NCAM aktiveres, kan NCAM få disse proteiner, såkaldte vækstfaktorreceptorer, til at sende signaler ind i cellen. For at forstå nøjagtigt hvordan dette foregår, har vi bestemt strukturen af flere af de ovenforomtalte garnnøgler, og det er nu lykkedes os at bestemme fire ud af de syv, men vi fortsætter arbejdet. Ved hjælp af disse studier har vi nøjagtigt kunne lokalisere de områder, bindingssteder, i de enkelte garnnøgler, som er afgørende for vekselvirkningerne mellem NCAM- molekyler og mellem NCAM og vækstfaktorreceptorer, og det har medført, at vi har klippet disse bindingssteder ud, for at se, om vi kunne efterligne deres effekter på den levende celle. Det er lykkedes i en række tilfælde, så vi har altså fremstillet mini-proteiner, også kaldet peptider, som kan efterligne nogle af NCAMs funktioner. Ejendomsretten til nogle af disse peptider tilhører i dag et lille biotekfirma, ENKAM Pharmaceuticals A/S, som er ved at udvikle disse peptider til lægemidler. Det har nemlig vist sig, at specielt to af dem, som indtil videre har arbejdsnavnene IgI IgII IgIII IgIV IgV F3,I F3,II FGL Billedet viser to NCAM-molekyler på en celleoverflade med angivelse af de syv modulers navne (IgI-V og F3,I- II). FGL-peptidets placering er angivet med pil. Som det ses, danner de to NCAM-molekyler et komplex (en dimer) ved at binde sig til hinanden i toppen (IgI-II). Dimeren kan binde sig til identiske dimerer på andre celleoverflader (ikke vist). FGL og P2, er i stand til at fremme hukommelse i dyr. På figuren vises NCAMs syv moduler. De fire, som vi har strukturbestemt, er angivet i farve, og endvidere er placeringen af det neden for omtalte FGL-peptid vist med en pil. Vi har undersøgt, hvorledes FGL og P2 virker i forskellige sygdomsmodeller, og for FGLs vedkommende har vi afprøvet virkningerne i en model af Alzheimers sygdom. Den ideelle behandling af Alzheimers sygdom Der er som bekendt mange årsager til Alzheimers sygdom, og i disse år fokuserer man specielt på omsætningen af amyloid precursor protein, APP. Det lader til, at et nedbrydningsprodukt af dette protein, kaldet Aβ, dannes i for stor mængde, og at det medfører sygelige aflejringer i hjernen, betændelsesreaktioner, ødelæggelse af nervecelleudløbere, og i sidste ende nervecelledød. Disse ændringer ødelægger langsomt patientens evne til at lære og huske. Den ideelle Alzheimerbehandling vil derfor skulle reducere eller fjerne de sygelige amyloidaflejringer, genoprette nervecellenetværket, og forhindre nervecelledød. Set fra patientens synsvinkel skal den naturligvis først og fremmest forbedre hukommelsen. Er FGL-peptidet løsningen? Vi har afprøvet effekten af FGL-peptidet i en sygdomsmodel i rotter, hvor vi har fremkaldt symptomer af samme art, som dem man finder hos patienter med Alzheimers sygdom, og derefter har vi behandlet dyrene med FGLpeptidet. I den anvendte model var vi i stand til at reducere mængden af Status sygelige amyloidaflejringer, standse nervecelledød, hæmme inflammatoriske reaktioner, og normalisere hukommelsen. Vi har derefter fået afprøvet om stoffet havde giftvirkninger i dyr og i raske mennesker, og vi har heldigvis ikke fundet alvorlige bivirkninger, så vi står nu i det kommende halve års tid over for en første afprøvning i patienter. Hvordan vil det mon gå? Vi håber naturligvis det bedste, men man kan aldrig være helt sikker på, at en sygdomsmodel i dyr er en nøjagtig kopi af den samme sygdom i mennesker. Går det det, som vi håber, skal FGLpeptidet efterfølgende afprøves i store patientgrupper i flere forskellige lande, og formentlig vil dette omfatte et par tusinde patienter. Det er altså noget, der vil tage tid og koste penge, rigtig mange penge. Det er klart, at et lille biotekfirma som ENKAM Pharmaceuticals ikke råder over sådanne midler, så denne udvikling skal foregå i samarbejde med større medicinalfirmaer med erfaringer inden for dette felt. 17

18 Årets DemensDage i Bella Center blev igen lidt af et tilløbsstykke med langt over deltagere. Med stort engagement blev der udvekslet ideer og indhentet ny viden til inspiration for den fortsatte indsats på demensområdet. Temaet for dagene var tidlig opsporing og målrettet indsats, og foredrag og workshops bar præg af at være meget handleog praksisorienterede til stor tilfredshed for de fleste deltagere. Der kan allerede nu sættes kryds i kalenderen til næste års Demens- Dage, som holdes den maj. DemensDagene Tekst og foto: Gitte Bisse Bertelsen Forfatteren, Tor Nørretranders holdt et lidt abstrakt men meget nærværende foredrag under titlen; vores fælles hukommelse. Han talte blandt andet om, hvad der driver os mennesker til at udforske verden, om udsyn og snæversyn og om, hvad der styrer vores bevidsthed. Ergoterapeut, Mette Søndergaard sluttede DemensDagene af. Veloplagt og billedskabende satte hun spot på, hvordan fagpersonales egne begrænsninger og stereotype forestillinger, nogle gange er med til at opretholde et meget snævert billede af, hvad ældre mennesker demente eller ej - kan og har lyst til. Fra et foredrag og videre til det næste. DemensDagene bød på mere end 100 forskellige foredragsholdere 18

19 Eftermiddagskaffen blev nydt udendørs, hvor der både blev grinet og talt alvorligt. Nogle deltagere koblede helt fra og overgav sig til solens stråler. Frokosten blev nydt udendørs. Nogle deltagere koblede helt fra og overgav sig til solens stråler. var igen en succes I pauserne blev de mange informationsog udstillingsstande besøgt og støvsuget for brochurer og pjecer af nysgerrige deltagere. Prisvinder. Flere af landets mange gode initiativer og projekter præsenterede sig under DemensDagene, og til de der gjorde det bedst blev der ved afslutningen uddelt en pris. Her er det demensleder, Jette Paulin fra Aalborg, der modtager blomster og salens klapsalver for projektet, Hostrupshus, der er et skovprojekt for yngre demente. Der blev lyttet koncentreret og noteret flittigt under årets DemensDage. 19

20 LANDET RUNDT 20 TEATER Vor underfulde verden forløsende teater Set af Bente Eskesen, skuespiller og pårørende. Nogle gange er man så heldig at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt! Det var jeg, da jeg overværede Meridiano Teatrets forestilling Vor underfulde verden på Holbæk Teater. Stykket handler om en søn og hans mor. Moderen forsvinder langsomt ind i sin demenssygdom, og vi oplever sønnens kamp for at nå ind til hende. Vi kommer tæt på personerne og oplever den ømhed - vilde frustration omsorg afhængighed og kærlighed, der er imellem dem. Det er et meget følsomt emne Meridiano Teatret har valgt et lave en forestilling om, men jeg synes, det er lykkedes til fulde. Giacomo Ravicchio, der er Meridiano Teatrets kunstneriske leder har både skrevet og instrueret forestillingen samt skabt scenografien, der i al sin enkelthed understøtter skuespillernes usentimentale, intense og stilrene spil. De jeg så Vor underfulde verden vækkede den mange stærke følelser i mig. Følelser jeg havde fortrængt som jeg ikke ville ha. Al den vrede, fortvivlelse og magtesløshed jeg havde båret på i flere år blev forløst af denne forestilling. Den blev et spejl, der fortalte mig med poesi, humor, indsigt og stor menneskelighed, at selvom man mister det menneske, der var, kan man i nuet opleve de smukkeste øjeblikke sammen. SÆRARRANGEMENTER Lokalforeningernes særarrangementer i forbindelse med Den Internationale Alzheimerdag 2006 Roskilde Amt: Den internationale Alzheimerdag fejres med festmiddag og underholdning ved skuespiller Bente Eskesen Sted: Asterscenteret, Astersvej 9, 4000 Roskilde Tid: Torsdag, den 21.september, kl Tilmelding: Birthe Rasmussen, tlf Århus Amt: Fejrer Den Internationale Alzheimerdag med et arrangement søndag den 17. september, som byder på sangkor, et indlæg om livskvalitet, information om Alzheimerforeningen og præsentation af nogle livshistorier via DVD. Sted: i Frivillighedshuset, Skt. Pauls Gade, Århus Tid: kl til Ribe Amt: I anledning af demensåret holdes i Ribe Amt et foredrag med Mette Søndergård. Tema: Et godt hverdagsliv for mennesker med demens. Sted: Vejen Idrætscenter Tid: torsdag, den 14. september 2006 kl Tilmelding: senest den 7. september på tlf Pris: 55 kr. inkl. kaffe Fyns Amt: International Alzheimerdag: 100 årsdagen, for den første der fik diagnosen Alzheimer, markeres i Odense. For demensramte, pårørende og fagpersoner vil der være oplysningsstande og oplæg. Filosof John Engelbrecht vil holde foredrag, Grib nuet om det at leve med den svære sygdom. Sted: Odense kommunes kursuscenter Schacksgade 39, Odense C Tid: Onsdag, den 20. september, kl. 16 til 20. Der kræves ikke tilmelding og deltagelse er gratis. Frederiksborg Amt: Fejring af Den Internationale Alzheimerdag: Ud og gå: "Sponsored Walk" til støtte for demensramte i Frederiksborg Amt Tid: Søndag, den 10. september 2006, ring og hør nærmere hos Karen Skjøtt tlf

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Indhold. 100 året for Alzheimers opdagelse. Om Alzheimers og andre demenssygdomme. Nr. 2 16. årgang Maj 2006 Særnummer. Fars sygdom skal ikke være

Indhold. 100 året for Alzheimers opdagelse. Om Alzheimers og andre demenssygdomme. Nr. 2 16. årgang Maj 2006 Særnummer. Fars sygdom skal ikke være Indhold Fars sygdom skal ikke være forgæves - interview med Henrik, der vil ud til unge og fortælle om sin fars sygdom - Ferieophold giver ny energi og højt humør Til tops i sagens tjeneste - Sygeplejerske

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015

Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015 Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015 Dejligt mange havde tilmeldt sig vores påskefrokost, som blev en god oplevelse. Der var pyntet fine påskeborde, og maden var som sædvanlig vellykket (og

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland Nyhedsbrev Årgang 6 ~ Nr. 2. Marts 2007 Åbnings-/træffetider og tlf. nr. Formand Jette Sloth kan træffes personligt: Mandag kl. 9.00 13.00 samt efter nærmere aftale

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense ta ud og gem Epilepsi konferencen 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense Dansk Epilepsiforening inviterer til Epilepsikonferencen 2011 Tirsdag

Læs mere

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Besøg modtages gerne Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Skal du snart besøge et menneske med demens? Regelmæssige besøg er vigtige og bliver værdsat af patienten. Denne pjece giver svar

Læs mere

Bevar mig vel men hvordan? Tema: KULTUR

Bevar mig vel men hvordan? Tema: KULTUR + Bevar mig vel men hvordan? Tema: KULTUR Projektforløb December 2010 februar 2011 Rådgivningscentret, Kallerupvej 58, 5230 Odense M + Bevæg og bevar mig vel på vej mod et velfærdsakademi for demensramte

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Alzheimerforeningen rykker ud til de unge. Indhold MAGASINET. Om Alzheimers og andre demenssygdomme. Februar 2006. Demenscafé på brugernes

Alzheimerforeningen rykker ud til de unge. Indhold MAGASINET. Om Alzheimers og andre demenssygdomme. Februar 2006. Demenscafé på brugernes Indhold Demenscafé på brugernes præmisser Eksperten skriver om selvbestemmelsesretten DemensDagene 2006 MAGASINET 16. årgang no.1 Februar 2006 Alzheimerforeningen rykker ud til de unge Om Alzheimers og

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Demenskoordinatoruddannelsen

Demenskoordinatoruddannelsen Demenskoordinatoruddannelsen på diplomniveau studiestart den 2. september, 2013 Hold 39 Den velkendte uddannelse tilpasset tidens krav gennemføres over 3 internatmoduler Gennemført uddannelse og bestået

Læs mere

ARENDSE NYT Juni 2013

ARENDSE NYT Juni 2013 ARENDSE NYT Juni 2013 Sankt Hans 23. juni 2013 Indholdsfortegnelse Juni 2013 Forside Indholdsfortegnelse Forstanders indlæg Nye Priser Velkommen til nye medarbejdere Fødselsdage Referat af beboermøde April

Læs mere

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen det skete i uge 22 Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen i Skals. Denne aftale er nu udbygget,

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 5. Årgang nr. 30 januar / februar 2015 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter:

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter: Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den 25.3.2015 Til stede fra bestyrelsen: Linnea Christensen (afgående formand), Susanne Skarby (kasserer), Peter Rask, Anne Erben. Afbud fra

Læs mere

Husk Sæsonafslutning tirsdag den 31. marts kl. 19.00 Udflugt til Fugleparken søndag den 10. maj

Husk Sæsonafslutning tirsdag den 31. marts kl. 19.00 Udflugt til Fugleparken søndag den 10. maj www. blistrup-graested-folkedansere.dk Marts 2015 Nr. 1 28. årgang Indhold: Formandens indlæg side 2 Referat fra generalforsamling side 2 Bestyrelse og udvalg side 3 Sæsonprogram forår/sommer 2015 side

Læs mere

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk 1 Der tages forbehold for ændringer. Oplysningerne er opdateret på vores hjemmeside www.plejecentre.haderslev.dk

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

1. sal: Dagcenteret: 2. sal: 3. sal: 4. sal: 5. sal: Avisen for Othellos beboere og brugere

1. sal: Dagcenteret: 2. sal: 3. sal: 4. sal: 5. sal: Avisen for Othellos beboere og brugere 1. sal: Dagcenteret: 6. årgang 1. udgave 1. juni 2015 5. Eva Hjort 6. Anna Elvira Andersen 7. Anna Wraa 15. Eli Agnethe Hansen 2. sal: 1. Rigmor Vils 2. Ole Kragh Pedersen 3. Vagner Hansen 12. Gerda Jepsen

Læs mere

Hummelvoll, J. K.: Møde mennesker med hukommelsessvækkelse. 1. oplag, kapitel 13, side 410-428 19

Hummelvoll, J. K.: Møde mennesker med hukommelsessvækkelse. 1. oplag, kapitel 13, side 410-428 19 Aarhus Universitetshospital Risskov Sengeafsnit M2 Pensumliste til sygeplejestuderende Modul 8 Sengeafsnit M2 Skovagervej 2 DK- 8240 Risskov Tel. +45 784 71410 Revideret august 2012 antal sider Buus, Niels

Læs mere

Åbent hus: Hver Tirsdag Klokken 13.00 16.00

Åbent hus: Hver Tirsdag Klokken 13.00 16.00 1. halvår 2014 Åbent hus: Hver Tirsdag Klokken 13.00 16.00 SAMVÆRdSHUSET Søndergade 27-3700 Rønne Kontakt: Formand: Ruth Kjær Hansen mob. 50 57 29 14 Kasserer: Kjeld Pedersen E-mail: pilgaarden@sol.dk

Læs mere

Projekt god indflytning i plejebolig

Projekt god indflytning i plejebolig Projekt god indflytning i plejebolig Plejecentret Hørgården, Købehavns Kommune. 212 beboere i alderen 42-102 år. 70% skønnes at have demens Plejeboliger, beskyttede boliger, rehabiliteringspladser, dagcenter,

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge 10 2015

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge 10 2015 META Nyhedsbrev uge 10 2015 Dagene er blevet lysere og længere og vi glæder os til foråret, vel vidende at der sagtens kan komme meget mere vinter i marts måned. Vintergækkene står nu i fuldt flor, og

Læs mere

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved 1 TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved INFORMATION OM / RUNDVISNING PÅ SENIOR VÆRKSTEDET SAMT UNDERHOLDNING AF SENIORKORET Seniorværkstedet i Næstved

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace PND protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace Generalforsamling 2011 4 5 6 7 8 Indhold madlavningskursus Samarbejde med PKU Generalforsamlingen 2011 Sjældne Diagnoser

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Odder 3. januar 2008 Sagsbeh.: hk Doc.id.: 983447. Referat fra mødet

Odder 3. januar 2008 Sagsbeh.: hk Doc.id.: 983447. Referat fra mødet Odder 3. januar 2008 Sagsbeh.: hk Doc.id.: 983447 Referat fra mødet Dato: Mandag d. 10. december 2007 Kl. 14.00 16.00 Deltagere: Ansatte på plejecentre i Hou, Gylling, Ørting og Ålykkecenteret. Sted: Caféen

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Årsberetning 2009 RIBE TWINTOWN ASSOCIATION RIBE PARNTERSTADTVEREIN L ASSOCIATION DE JUMELAGE

Årsberetning 2009 RIBE TWINTOWN ASSOCIATION RIBE PARNTERSTADTVEREIN L ASSOCIATION DE JUMELAGE Årsberetning 2009 Vel mødt til årsmødet i år 2010, som jo er et særligt år for os i Ribe. Både fordi vi nu er godt i gang med et nyt årti, men specielt fordi Ribe by har 1300 års jubilæum. Dette vil blive

Læs mere

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 Kære alle, Med disse smukke blomstrende grene plukket af Lena Løbner - vil jeg ønske jer en god maj måned. Så kan jeg fortælle jer, at jeg er blevet

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Nyhedsbrev 11-09. Telefon: Foreningens telefonnummer er nu kun et nummer, nemlig 2627 5913.

Nyhedsbrev 11-09. Telefon: Foreningens telefonnummer er nu kun et nummer, nemlig 2627 5913. Nyhedsbrev 11-09 Kontingent: Kontingent for 2010 er 175,00 kr. Man kan fra 2010 tilmelde sig betalingsservice (BS) Betalingsservice. I 2011 og 2012 foreslår bestyrelsen et kontingent på 200,00 pr. år Bestyrelsen:

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 Velkommen - Temaer A B C D Om undersøgelsen Hvad er omfanget af oplevet ensomhed? Hvad karakteriserer

Læs mere

Kursuslokale 1 (Stuen), Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg

Kursuslokale 1 (Stuen), Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg Kursus 1 - Stille Qigong instruktørkursus Tid: Mandag den 9. marts kl. 14.00 21.00 Tirsdag den 10. marts kl. 10.00 17.00 Pris: Kr. 2.500,- Kursuslokale 1 (Stuen), Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg Forudsætninger:

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

NY H E D S B R E V UniqueDanmark M A J 2008 N R . 1

NY H E D S B R E V UniqueDanmark M A J 2008  N R . 1 NYHEDSBREV DEN LANDSDÆKKENDE FORENING UniqueDanmark For forældre til børn med sjældne kromosomafvigelser MAJ 2008 Farvel. NR. 1 Så må vi desværre sige farvel til vores formand Jette Ziegler som efter 7

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Kulturkonference 2013

Kulturkonference 2013 Til kulturelle samråd, kulturudvalg, kulturforvaltninger samt andre interesserede Kulturelle Samråd i Danmark og Kulturelt Samråd Thisted inviterer til Kulturkonference 2013 Fredag den 20. søndag den 22.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Kl. 08.00-09.00 Morgenmad Kl. 09.00-12.00 Undervisning & kaffepause. Kl. 12.00-13.00. Frokost og pause. Kl. 13.00-15.30.

Kl. 08.00-09.00 Morgenmad Kl. 09.00-12.00 Undervisning & kaffepause. Kl. 12.00-13.00. Frokost og pause. Kl. 13.00-15.30. Hold 1 Instruktion Christian Eiming Hold 2 DANS brug kroppens intelligens Lars Bjørn Hold 3 Skuespilteknik, mimik Ole Sørensen Hold 4 Teater/musical workshop Kristian Studsgaard Fredag d. 12. PROGRAM Søndag

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige

Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige Efteruddannelse i klinisk ernæring for sundhedsfaglige KURSUSPLAN 2015 Nutricia Academia Kursusplan 2015 1 Nutricia udbyder en række forskellige tilbud om efteruddannelse inden for klinisk ernæring for

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere