Guidet egenbeslutning Pilottest af dialogark hos patienter med blodprop i hjertet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guidet egenbeslutning Pilottest af dialogark hos patienter med blodprop i hjertet"

Transkript

1 ORIGINALARTIKEL Klinisk Sygepleje 24. årgang nr Guidet egenbeslutning Pilottest af dialogark hos patienter med blodprop i hjertet Guided Self-Determination A pilot test of a dialogue sheet among patients hospitalized with STEMI Several studies show that nurses tend to be the controlling part in nurse-patient interaction and refrain from investigating the patient s point of view in health care matters. Literature point out to pay attention to nurses values, reflection, and communication competencies. The aim is to challenge this in a clinical setting an acute cardiology unit receiving patients with STEMI undergoing primary PCI. Inspiration was drawn from Zoffmann s nurse-patient interaction method, Guided Self-Determination (GSD). A pilot test of one semi-structured worksheet The dialogue sheet was tested among 15 patients. The worksheet became a platform for the planning of the individually based care. The patients needs varied from practical implications relating to their diseases to coping and existential thoughts. The nurses had some barriers to overcome as they felt that by handing over the sheet, the power was transferred to the patient. Most of the patients gave positive feedback and felt more ready to cope with the situation. Keywords: Dialogue-based worksheet, Guided Self-Determination, patient participation, patient perspective, P.PCI Marianne Nybroe Grum og Hanne Danielsen Baggrund Flere patienter og patientforeninger ønsker nye måder at samarbejde på med de sundhedsprofessionelle (1, 2). Der efterspørges et samarbejde, hvor patienterne har større indflydelse i pleje- og behandlingsforløbet og i højere grad deltager aktivt ud fra den enkeltes ressourcer, behov og ønsker. Historisk set har sundhedsprofessionelle arbejdet ud fra en viden om diagnoser og fysiske symptomer på et objektivt videnskabeligt grundlag og dermed ikke haft tradition for at inddrage patienternes oplevelser og erfaringer med sygdom og det at være syg (3). Og som debatoplægget om det 21. århundredes patientkultur skriver: Sundhedspersonalet har haft monopol på at definere patientens behov og svaret på dem det traditionelle svar har været, at patienternes behov skal være styrende, underforstået som det sundhedsfaglige personale forstår dem (4). Den australske forsker Sara Henderson finder, at flere sygeplejersker giver udtryk for, at we are in control, we know best, og at sygeplejerskerne ikke inviterer til samarbejde, men har fokus på den fysiske pleje og giver stan dard infor ma tion (5, 6). Sundhedsvæsenet står derfor over for en udfordring, der understøttes i den internationale litteratur med et øget fokus på patientdeltagelse i pleje og behandling både sundhedspolitisk og fagprofessionelt (7, 8). For at imødekomme nogle af disse krav og ønsker i klinisk sygeplejepraksis gennemføres der et udviklingsprojekt i Kardiologisk akut modtageafsnit, Hjertecentret, Rigshospitalet. Afsnittet modtager bl.a. patienter, der indlægges til akut behandling for blodprop i hjertet (patienter med STEMI ST-elevations myokardieinfarkt, der får foretaget primær PCI-behandling). Resultater fra Hjertecentrets årlige tværsnitsundersøgelse (9) viser, at flere patienter ikke får tilstrækkelig hjælp til

2 38 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr de patientoplevede behov i relation til dét at være syg og reaktioner på sygdom under indlæggelsen i den akutte fase. Indsigt i patienternes oplevelse og forskellige opfattelser af egen livs- og sygdomssituation er en forudsætning for at kunne planlægge en individuel sygepleje. Udviklingsprojektet skal udvikle og understøtte en klinisk sygeplejepraksis, hvor sygeplejerskerne reelt tager udgangspunkt i den enkelte patients perspektiv i forhold til sundhedsrelaterede behov. Inspiration er bl.a. hentet fra Zoffmanns samarbejdsmetode, Guidet egenbeslutning (10), der er: en metode, der faciliterer meningsfuld og effektiv problemløsning mellem patient og professionel. Metoden guider begge parter, så de sammen og hver for sig bruger deres potentiale i en proces, der fremmer patientens livsdygtighed (11, s. 3). Metoden er udviklet ved systematisk forskning og er if. Zoffmann et bud på brud med tidligere problemløsningsmetoder, jf. ønsket om en anderledes kontakt mellem patienter og sundhedsprofessionelle (10). Samarbejdsmetoden flytter fokus fra sygdom og diagnose til det, der betyder noget for patienten, og guider både patienten og sygeplejersken, så de sammen og hver for sig bruger deres potentiale i samarbejdet. Metoden bygger på empowerment, der defineres som: The process of empowerment is the discovery and development of one s inborn capacity to be responsible for one s own life. People are impowered when they have enough knowledge to make rational decisions, control, resources to implement their decisions and experience to evaluate the effectiveness of their actions (12, s. 11). Det vil sige, at empowerment er at få øje på og udvikle det, der er i personen selv. Det må ske i den enkelte selv og er som sådan ikke noget, der kan overføres til andre mennesker. Det er patienterne selv, der er de reelle problemløsere, og de sundhedsprofessionelle, der støtter patienterne i at få kontrol over deres egen situation og styrker patienterne i at tage beslutninger og gennemføre handlinger, som er forenelige med begrebet empowerment (10). Guidet egenbeslutning er udviklet på baggrund af et grounded theory-studie (10). I studiet blev tre teorier om interaktionen mellem patient og sygeplejerske udledt. Teorierne er: 1) Prioriteringskonflikt mellem liv og sygdom (10, 13) 2) Relationsbetinget forandringspotentiale (10, 14) 3) Personspecifik refleksionsmodel (10, 15). Studiet giver viden om relationer i klinisk praksis på et empirisk grundlag og afdækker, hvordan relationelle handlemønstre mellem sygeplejersker og patienter kan fremme eller forhindre en dialog, der er i overensstemmelse med empowerment. I teorierne blev det identificeret, hvordan sundhedsprofessionelle begrænser sig til at have fokus på sygdommen og den generelle viden om sygdom og symptomer uden at få afklaret personspecifik viden om den enkelte. De viste imidlertid også, hvordan patienterne kan støttes i at leve med sygdom, ved at begge parter får indsigt i patientens vanskeligheder gennem fælles refleksion og en fokuseret kommunikation, der tager fat i de spørgsmål, der i øjeblikket er vigtige for patienten. GEB er udviklet på en syntese af de tre groundede teorier og suppleret med andre teorier som life skills theory (livsdygtighed) (16; 17), the model of dynamic judgement building (dynamisk problemløsning) (18) og trans-theoretical stages of change theory (19). Livsdygtighed er de personlige, sociale, kognitive og fysiske færdigheder, der sætter mennesker i stand til at kontrollere og styre deres liv og til at udvikle kapaciteten til at leve med og fremkalde forandring i deres omgivelser (20). Dynamisk problemløsning tager udgangspunkt i, at beslutninger sjældent bliver taget efter en rationel, lineær og faseopdelt tankegang, men foregår springende og dynamisk (18). Modellen rummer muligheder for udvikling og beslutningstagning og er

3 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr holistisk inspireret. Stages of change-teorien (19) inddrages, da evnen til at leve med og producere forandringer er væsentlige for at udvikle livsdygtighed. 20 refleksionsark er udarbejdet som et konkret arbejdsredskab, der skal understøtte processen i guidet egenbeslutning (10, 21). Refleksionsarkene er semistrukturerede og inviterer patienterne til at reflektere over egen situation og til at være aktive i samarbejdet med de sundhedsprofessionelle. Metoden er evalueret kvalitativt og også afprøvet i et randomiseret kontrolleret studie og har vist sig effektiv (10, 22). Zoffmanns studie er gennemført hos patienter med diabetes, dvs. sige patienter, der lever med kronisk sygdom og med længerevarende tilknytning til sundhedsvæsenet. Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet befinder sig i en anden fase, hvorfor der kan stilles spørgsmål ved overførbarheden af metoden. Zoffmann argumenterer for metodens holdbarhed i forhold til andre patientforløb (21), men metoden er ikke tidligere afprøvet hos patienter i den akutte fase af deres sygdom. Derfor er en konkret praktisk afprøvning af dele af metoden foretaget i sengeafsnittet. Formålet med pilottesten er at identificere, i hvilket omfang metoden er anvendelig i samarbejdet mellem sygeplejersker og patienter, indlagt til akut behandling for blodprop i hjertet. 1. Det jeg tænker allermest på nu, er Noget jeg ikke forstår, er Det værste ved det, der er sket nu er Det vigtigste for mig lige nu er Jeg tror min familie Når jeg tænker på mit arbejde Noget jeg tror på kan hjælpe mig er Når jeg ser længere frem, tænker jeg Noget jeg tror der kan ske derhjemme er Én ting jeg vil ændre nu, er Trods det der er sket, kan jeg... Figur 1. Dialog-ark. Metode De 20 refleksionsark er inddelt i ark om 1) samarbejdsrelation, 2) dit liv med sygdom, 3) mellem ideal og virkelighed og 4) forandringsarbejde, hvor patienterne gennem ord og tegninger arbejder med at udforske væsentlige områder og personlige udfordringer i relation til at leve med sygdommen (10, 22). Arkene tager udgangspunkt i patienternes egne erfaringer, hvor det for mange patienter indlagt akut med blodprop er det første møde med hjertesygdom. Endvidere er brug af mange ark ikke realistisk i forhold til en tre-dages indlæggelsesperiode. Derfor er ét ark, dialogark, udvalgt til afprøvning og tilrettet i samarbejde med Zoffmann. Dialogarket er ufuldendte sætninger om værdier, erfaringer og behov og består af 11 ufuldendte sætninger, som patienten selv skriver videre på (figur 1). De ufuldendte sætninger er baseret på Steinbergs litteratur om afklaring af den enkelte patients værdier, erfaringer og behov (23). Værdiafklaring kan ses som et redskab til at sætte gang i en proces, hvor patientens egne synspunkter og meninger kan komme til udtryk og dermed være med til at skabe personspecifik viden om den aktuelle situation. Dialogarket udleveres til patienten og er patientens eget og danner grundlag for den dialog, sygeplejersken har med patienten, hvis patienten ønsker det. Zoffmann anbefaler målrettet kommunikationstræning som en nødvendig del af metoden (10). Derfor har alle afsnittets sygeplejersker deltaget i tre timers kommunikationstræning forud for pilottesten af dialogarket. Ud fra patientcases fra eget afsnit blev spejling, aktiv lytning og værdiklargøringsrespons trænet understøttet af et arbejdskompendium (24). Værdiklargøringsrespons er en måde at kommunikere på, der fremmer en proces, hvor patienten opnår en øget bevidsthed og en afklaring af egne værdier og holdninger (24).

4 40 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr Forud for pilottesten blev der udarbejdet manual og retningslinjer, der beskrev brug af dia logar ket. Afsnittets sygeplejersker blev introduceret til guidet egenbeslutning som metode og til dialogarket og selve afprøvningen. Dialogarket er afprøvet i sengeafsnittet i perioden 1. januar-1. februar Afprøvningen er foretaget udelukkende hos patienter indlagt med STEMI til primær PCI-behandling. Alle patienter indgik, undtagen patienter der ikke kunne forstå og tale dansk. Sygeplejerskerne i afsnittet har gennemført afprøvningen i tæt samarbejde med afsnittets kliniske sygeplejespecialist. De etiske overvejelser gik på ikke at presse patienterne til at anvende arket, og at det til enhver tid var patienterne selv, der afgjorde, om de ønskede at anvende arket. Ved udleveringen blev følgende sagt: Vi ved, at når patienterne ligger her hos os, så har mange ofte nogle spørgsmål. Vi vil gerne hjælpe dig bedst muligt ud fra dét, der er vigtigst for dig så derfor har vi dette ark, jeg vil be dig kigge på. Er der noget du ikke synes, du har lyst til at svare på springer du det over. Det blev aftalt at tilbyde dialogarket før Hjertebogen, 1 da patienternes svar kunne give anledning til målrettet brug af Hjertebogen. Dialogarket skulle udleveres senest på anden-dagen, så sygeplejerskerne kunne nå at handle på patienternes udsagn. Den sygeplejerske, der udleverede arket, var ansvarlig for at planlægge opfølgning. Dialogarket var patientens eget, og en kopi blev lagt i sygeplejejournalen. Anvendelse af dialogarket var en lokal afprøvning for at teste arbejdsredskabet, så derfor var lokalsygehusene, som patienterne blev overflyttet til, ikke inddraget i afprøvningen. Opsamling af data blev foretaget undervejs i form af brug af logbog (25), beskrivelse af patientcases, eksempler fra den skriftlige dokumentation, planlagte sygeplejekonferencer og ikke mindst i form af daglige faglige drøftelser og refleksioner i forbindelse med brug af arket. Planlagt var også en lille øvelse: før og efter -brug af dialogarket. Den sygeplejerske, der var kontaktperson for patienten, blev bedt om at ridse patientens sundhedsrelaterede behov op, som sygeplejersken havde identificeret og fortolket dem før udlevering af arket. Denne vurdering blev efterfølgende holdt op imod det, patienten selv kom frem med ved at benytte arket. Endvidere er tegn anvendt som et led i processen (26). Tegn er beskrivelse af konkrete handlemåder, vi kunne tænke os at se i klinisk sygeplejepraksis. Ved at bestemme tegn forud i form af konkrete praksisbilleder, visualiseres retning i udviklingsprocessen. De tegn vi kiggede efter undervejs i processen, var, at sygeplejerskerne: udviste en åbenhed og inviterede til et samarbejde ved at lytte til patienternes egen udlægning af sundhedsrelaterede behov og ønsker, anvendte patienternes udsagn som udgangspunkt for den efterfølgende dialog og planlægning af den individuelle pleje, afstemte egne tolkninger og faglige vurderinger ved at spørge patienten: Er det rigtigt? i de interkollegiale samtaler i vagtrummet og ved sygeplejekonferencer talte om, at patienterne har et liv med sygdom og ikke blot er en diagnose, og at patienterne gav udtryk for, at de: følte sig hørt, forstået og var deltagende i det omfang, de selv ønskede det og havde behov for, mente, de har fået den faglige viden, støtte og hjælp i forhold til den situation, de befandt sig i. Analyse af de opsamlede data blev foretaget i forhold til muligheder og begrænsninger i relation til anvendelse af dialogark hos akut indlagte patienter med STEMI ud fra både sygeplejerskernes og patienternes vurderinger. Resultater 14 patienter var med til at afprøve arket, 11 mænd i alderen år og tre kvinder mellem 50 og 80 år, og således genkendelige i alders- og kønsfordeling i forhold til den patientgruppe, vi årligt modtager (ca. 500 patienter). Fire patienter deltog ikke, da de

5 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr havde forløb med vikarer, der ikke var introduceret til metoden og dialogarket samt én patient, der ikke talte dansk. Syv af de 11 mænd valgte at udfylde dele af arket, og alle tre kvinder anvendte arket. For to af de fire mænd, der valgte ikke at udfylde arket, blev udleveringen af arket åbningen for flere samtaler med sygeplejersken om livsstilsændringer. Én af de fire mænd syntes, at det var svære spørgsmål,og en anden fravalgte det, fordi han ikke kunne overskue det. Denne patient vendte tilbage til sygeplejersken inden udskrivelse med mange spørgsmål om sin livssituation og hjertesygdom, spørgsmål der var i tråd med dialogarket. Én af de tre kvinder var stærkt svagtseende, så hun bad sygeplejersken læse sætningerne op og skrive ned. Mange af patienterne havde brug for betænkningstid, inden de tog arket i anvendelse. Få patienter færdiggjorde sætningerne inden for samme vagt, som arket var udleveret, og langt de fleste havde brug for mere tid. Flere patienter virkede overraskede over at få dialogarket udleveret og havde behov for at få formålet gentaget og uddybet. Ingen af de 14 patienter udfyldte alle dialogarkets 11 ufuldendte sætninger, og patienter fra 50 år til 80 år har anvendt arket. Sygeplejerskerne havde visse forbehold i forbindelse med afprøvningen af dialogarket. Som udgangspunkt er det ikke nemt at gøre noget andet, end det vi plejer, men der var velvilje i personalegruppen og opbakning. En sygeplejerske sagde: Jeg tror, det handler om mine egne barrierer for at udlevere arket; jeg er jo opdraget anderledes, synes det er grænseoverskridende, men vil gerne være med til at afprøve det nye. Afprøvningen gav anledning til mange faglige refleksioner og drøftelser, fx kan man overhovedet efterspørge patienternes refleksioner og aktive medvirken i den akutte fase, hvor de måske er i krise? Og er det ikke for følelsesladede sætninger, så vil mænd overhovedet deltage? Et andet drøftet spørgsmål var endvidere, hvordan man overhovedet får udleveret arket, fordi flere sygeplejersker synes, det var svært. Vi er som sygeplejersker vant til at styre samtalen med patienterne, samle data, identificere behov, løse problemstillinger og gå ind på kontoret og dokumentere det i vore egne papirer. Ved udlevering af arket flyttes magten og styringen ud til patienten, og det er uvist, hvad der kommer tilbage fra patienten. Flere sygeplejersker var bekymrede for, om de fik åbnet for noget, de ikke kunne håndtere eller nå at samle op på. Det var overraskende, at det tog lang tid for patienterne at udfylde arket i forhold til Zoffmanns studie og mødet med de sundhedsprofessionelle. Til gengæld lå patienternes udsagn inden for sygeplejerskernes fagprofessionelle felt. Figur 2 viser nogle af patienternes svar. Det jeg tænker allermest på nu, er... at jeg snart skal hjem at blive rask hvordan jeg kan begrænse skade på mit hjerte får jeg bivirkninger om det sker igen hvordan min fremtidige behandlingsplan ser ud, og jeg er spændt på skadens omfang Noget jeg ikke forstår, er... at jeg skulle gå hen og blive syg så pludseligt det kom Det værste ved det, der er sket nu er... at jeg fremover kommer til at savne en god pibe tobak at jeg kan blive syg igen chok over at opdage jeg ikke havde det stærke hjerte, som jeg faktisk troede at jeg havde førligheden er mindsket at jeg ved at jeg ikke er usårlig og jeg er i risikogruppen sygdom, at jeg er afhængig af andre Det vigtigste for mig lige nu er... at jeg overlevede at have det godt hvordan jeg kommer tilbage til et normalt liv og er normalt fungerende menneske at blive rask og komme hjem familien at få skrevet kolesteroltal og blodtryk op Jeg tror min familie... kan klare det de næste 4-5 dage min familie er meget chokeret, men meget hjælpsomme, de er bange min datter har sagt, at nu skal jeg til at passe bedre på mig selv, og det vil jeg også vil støtte og bakke mig op er bekymret fortsætter på næste side

6 42 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr fortsat fra forrige side Når jeg tænker på mit arbejde... jeg er ikke på arbejdsmarkedet går jeg helt i sort hvordan er min fremtid så Noget jeg tror på kan hjælpe mig er... kolesterolnedsættelse at leve sundt god og stabil kontrol af mit hjerte og god information og en bevidst ændret livsstil (som jeg troede var god) god lægelig behandling at tale med en diætist og en psykolog Når jeg ser længere frem, tænker jeg... mere motion at jeg altid vil have det godt hvor længe bare mit hjerte fungerer, solidt godt for mig hvad nu kommer det igen at jeg skal spise medicin resten af livet, og at jeg måske vil blive ved med at være bange jeg tager 1 dag ad gangen Noget jeg tror der kan ske derhjemme er... at jeg kan blive syg igen, når jeg er alene et nyt hjerteanfald/ blodprop at vi får problemer med at holde fokus på sund kost Én ting jeg vil ændre nu, er... ingen tobak, mere motion, sund mad rygning at sætte fokus på kost og motion nul tobak Trods det der er sket, kan jeg... leve et normalt liv godt/ vil godt se mig i et godt liv med omtanke for mit liv og hjerte. Jeg vil passe på mit hjerte stadig fungere rimeligt? glæde mig over, at det er gået så nemt og hurtigt Figur 2. Uddrag af patienternes svar. Der ses en variation i udsagnene fra overvejelser over praktiske konsekvenser og håndtering af sygdom og symptomer til mere eksistentielle tanker. Udfordringerne lå i at få fulgt op på arket, når flere af patienterne skulle have lidt tid til at udfylde arket. Det er ønskeligt, at den sygeplejerske der udleverer arket, også er den, der følger op. Her sås der forhindringer i forhold til vagtplaner og hensynet til andre akutte patienter og opgaver i et akut modtageafsnit. Det var også forhindrende, hvis patienterne sov meget, havde gæster eller var ude af afsnittet til andre undersøgelser. Dette stiller krav til sygeplejerskerne om overvejelser, vedr. hvilke aftaler der indgås med patienterne og en videregivelse i den skriftlige dokumentation, der giver andre kolleger forudsætninger for at følge op, så tilliden og den etablerede kontakt med patienten ikke misligholdes. Det blev diskuteret, hvorvidt en anden kollega kan følge op og i hvilken grad, det er muligt i forhold til opbygning af tillid og i respekt for det indledte samarbejde. Spørgsmål, der blev drøftet, var fx: Hvis patienten åbner for noget følelsesmæssigt, er intimsfæren da knyttet til én sygeplejerske? Er noget for privat i den skabte tillid over for sygeplejersken, så det ikke kan videregives til anden kollega eller videre til andre samarbejdspartnere i en sygeplejeepikrise? I tråd med dette blev vi udfordret på beskrivelsen af den enkelte patients psykosociale forhold og på den fagprofessionelle overlevering. Udfordringerne for sygeplejerskerne lå også i at blive prikket til og at turde lade sig udfordre holdningsmæssigt, fx i forbindelse med en samtale på kontoret, hvor sygeplejerskerne diskuterede, om en bestemt patient var egnet til at afprøve dia logarket, i stedet for at det er patienten selv, der til- eller fravælger det. Med dialogarket var det muligt at tage udgangspunkt i den enkelte patients egne formuleringer. Hvis sygeplejersken læste en sætning op med patientens udsagn og holdt en pause, gav det patienten mulighed for at tage ordet og uddybe. Dialogen blev således baseret på patientens egne ord og ikke på sygeplejerskens udlægning og fortolkning af data. Arket gav indsigt i nogle af patienternes tanker, som kunne guide sygeplejerskerne i retning af den enkelte patients sundhedsrelaterede behov. Det blev tydeligt for flere af sygeplejerskerne, hvor stor betydning kommunikationsteknikkerne havde især at holde en pause og også aktivt at spørge patienten: Er det rigtigt i forbindelse med spejling og aktiv lytning. Dette var i tråd med nogle af de tegn, vi havde bestemt forud for processen. Nogle

7 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr af sygeplejerskerne valgte at gå to ind til patienten, hvor den ene sygeplejerske fungerede som observatør. Der var efterfølgende mulighed for at give feedback i forhold til de tegn, vi konkret ønskede at se. Der viste sig behov og ønsker fra patienternes side, som sygeplejerskerne ikke kunne tænke eller gætte sig til, fx på den ufuldendte sætning: Det vigtigste for mig lige nu er... at få skrevet kolesteroltal og blodtryk op. Patienten uddybede med, at det var vanskeligt at huske tallene, og at patienten gerne ville have tallene med til sin egen læge for selv at følge med i udviklingen. Det samme var tilfældet i forbindelse med øvelsen før og efter - brug af dialogarket. De behov, sygeplejersken havde identificeret, blev suppleret med nye, fx at patienten var bange for, det kunne ske igen, og hvad hun kunne gøre, hvis hun var alene. Det blev også bekræftet, at patienternes situation i den akutte fase ofte ændrer sig fra dag til dag, og at identificerede behov ændres eller erstattes af nye. Patienternes evaluering af dialogarket Én af patienterne sagde med udleveringen af arket, at det umiddelbart ikke var noget for ham, skimmede arket og læste sætningen Jeg tror min familie... højt. Dette gav ham anledning til at fortælle om familiære forhold vedr. hjertesygdom, og at hans datter havde sagt til ham, at nu måtte han til at passe bedre på sig selv. Dette blev invitationen til en målrettet samtale om kost og muligheder for kostændringer med udgangspunkt i patientens behov. Patienten deltog senere i et temamøde med direkte patientfeedback (27), hvor han fortalte, han havde tabt 7 kg, var velbefindende og mente, han havde fået faglig viden, støtte og hjælp i forhold til den situation, han befandt sig i. En anden patient udtalte efter brug af dialogarket og den efterfølgende samtale med sygeplejersken, at patienten var træt, men afklaret med situationen, fortrøstningsfuld med fremtiden og havde stort mod på et friskere liv med motion og ingen røg. En tredje patient sagde, at det havde løsnet op for dét, patienten gik og tænkte på ( der er så meget inde i hovedet ), og at samtalen med sygeplejersken havde givet mere ro og svar på nogle konkrete ting. En fjerde patient sagde, det ikke gav mening at bruge arket, han havde allerede snakket en del med sygeplejersken om forskellige områder ud fra Hjertebogen. Dialogarket er således udleveret for sent i forhold til manualen, fordi det er nemmere at gøre, som vi plejer. Diskussion Sengeafsnittet har stort set udelukkende sygeplejersker ansat med en bacheloruddannelse og er således opdateret på de fremherskende sygeplejeteorier om sygeplejerske-patient-relationer. Alligevel fandt flere af dem afprøvning af dialogarket grænseoverskridende, og at det var nemmere at køre i samme hjul, som vi plejer, og svært at tænke ud over kassen. Under indlæggelsen er der meget information, vi gerne vil af med til patienterne, fx Hjertebogen, PCI-pjece, medicinliste, forholdsregler under indlæggelse i forhold til lyskeobservationer og livsstilsændringer. Wackerhausen beskriver, hvordan vestens sundhedsvæsen traditionelt har stærke bånd til naturvidenskaben, der bevirker, at sundhedsprofessionelle kan intervenere uden at efterspørge patientens erfaringer, oplevelser og værdier for at kunne handle, og dette præger tilgangen hos de sundhedsprofessionelle (3). Men sygdom er for den enkelte ikke blot en bestemt fysisk definérbar tilstand med bestemte objektive symptomer, men nedsættelse eller sammenbrud i den daglige livsførelse og det enkelte menneskes manglende handlekapacitet til at realisere de værdier, leve det liv og løse de opgaver, der er forbundet hermed (3). Derfor er det nødvendigt at afdække den enkelte patients forståelse og behov for at kunne tilrettelægge en individuel pleje. Som metode gør guidet egenbeslutning op med den traditionelle tænkning og bryder if. Zoffmann med

8 44 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr overleverede tænke- og handlemåde styret af rutiner og en opgaveorienteret tilgang med fokus på fysiologiske behov (10). Ved udlevering af dialogarket flyttes magten og styringen ud til patienten, og det er uvist, hvad der kommer tilbage fra patienten. Nogle af sygeplejerskerne var bekymrede for, om de fik åbnet for noget, de ikke kunne håndtere. Resultater fra Hjertecentrets årlige tværsnitsundersøgelse (9) viser, at flere patienter har mange tanker omkring dét, de fejler, og spekulerer på, hvorfor de er blevet syge, og hvad der kommer til at ske i den kommende tid. Patienterne har ingen forventning om, at vi som sygeplejersker kan løse eller fjerne den uro, de føler. Måske er det den historiske prægning, der også her sætter sine spor, så sygeplejerskerne selv har en forventning om at skulle kunne løse alle patientens problemer ud fra en lineær problemløsningstankegang. Friedberg når i sin undersøgelse frem til, sygeplejerskens rolle i den akutte fase først og fremmest er at være container og mediator, dvs. at turde være til stede uden at løse problemer, at lytte og at rumme patienternes frustrationer (28). Et andet forhold for sygeplejerskerne er tid i et akut modtageafsnit. Her nævner Sahlsten et al. organisatoriske rammer og hospitalets arbejdsbetingelser som mulige forhindringer i at nå at etablere en tillidsfuld kontakt til den enkelte patient (29). Det var overraskende, at det tog lang tid for patienterne at udfylde arket i forhold til Zoffmanns studie, der var baseret på patienternes kontakt med sundhedsvæsenet over en længere periode (10). Dette gav patienterne mulighed for at forberede sig mellem de ambulante besøg. I det akutte forløb med blodprop er patienterne i en anden fase af deres sygdomsforløb, og vi efterspørger refleksion i nuet, der for nogle patienter er præget af kaos. Omvendt kan det ses som en invitation til vores faglige støtte til håndtering af kaos og sortering i de mange tanker, der, hvis patienten magter det, er baseret på patientens egne ord frem for sygeplejerskens tolkninger af patientens situation. Flere af patienterne gav udtryk for, at det havde løsnet op og åbnet for at tale om det, der trængte sig på her og nu spændende fra praktiske forholdsregler, fakta om sygdommen og livsstilsændringer til eksistentielle tanker. Patienternes udsagn er forenelige med de fund, Jensen & Petersson har gjort i deres undersøgelse af sygdomsoplevelser hos patienter efter et førstegangs myokardieinfarkt (30). Hvis det var grænseoverskridende for nogle af sygeplejerskerne, var det så også for patienterne? Flere af patienterne havde brug for at få formålet gentaget. Cahill (31) nævner, at tilgangen til patientdeltagelse er en radikal ændring for både sundhedsvæsnet, patienterne og praktikerne. Dette kan give anledning til rolleforvirring eller decideret rollekonflikt mellem sygeplejersker og patienter forstået som usikkerhed og manglende afklaring af anderledes forventninger til et samarbejde. Andre spørgsmål, der kan stilles: Er alder en forhindring, og er patienter, der ikke kan læse og skrive afskåret fra at bruge dialogarket? Henderson (5) fandt, at flest ældre (75 år+) var tilbøjelige til at overlade alle beslutninger til sygeplejerskerne, også selvom de blev opfordret til at deltage. Modsat var der flere patienter, der gav udtryk for, at de blev talt ned til, og at der ikke blev lyttet til dem, fordi de var gamle og derfor ikke fik indflydelse, selvom de var kognitivt velfungerende. I afprøvningen af dialogarket sås der ingen forhindringer i forhold til alder, og én patient fik hjælp til at læse sætningerne op og skrive svarene ned pga. et svagt syn. De ufuldendte sætninger gav anledning til drøftelser i personalegruppen, fx om sætningerne var for følelsesladede, og om de derfor måske henvendte sig mere til kvinder end mænd. Refleksionerne var afledt af litteratur om mænds reaktioner på sygdom (32,33). Undersøgelserne peger på kønsspecifikke forskelle, som fx at mænd ønsker konkret og gerne teknisk information om sygdommen og behandlingsmulighederne, og at de ikke ønsker at udstille deres svaghed, men har behov for at have kontrol over følelserne. Af de færdiggjorte sætninger på dialogarkene var der ikke umiddelbar forskel på mænds og kvinders udsagn i forhold til den beskrevne litteratur. Derimod var der mulighed for at tage konkret afsæt i fx: Det værste ved

9 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr det, der er sket nu er... at jeg fremover kommer til at savne en god pibe tobak i en dialog om rygestop, hvor sygeplejersken støtter og vejleder mhp. at fremme patientens selvbestemmelse og valg af beslutning. Implikationer for klinisk sygeplejepraksis Litteraturen viser, at sygeplejerske-patient-samarbejdet har en tendens til at blive på de sundhedsprofessionelles vilkår, præget af tradition og socialisering (3-6). De gennemførte aktiviteter har været med til at styrke sygeplejerskernes opmærksomhed og bevidsthed om at tage udgangspunkt i patienternes perspektiv. Dialogarket kan ses som en invitation til et samarbejde mellem patient og sygeplejerske, der åbner for en dialog ud fra den enkelte patients behov. Arket kan bidrage til at få afklaret, hvad der fylder for patienten, og hvor fokus skal lægges i et samarbejde, der aktiverer sygeplejerskens faglige viden. Med dialogarket er der lagt op til, at patienterne reflekterer over deres egen situation, men hvis samarbejdet skal lykkes, kræver det, at sygeplejerskerne har et fagligt fundament at trække på. Det vil sige, at sygeplejerskerne skal have viden fra forskningsresultater, der beskriver patienternes oplevelser og behov i forbindelse med dét at få en blodprop i hjertet, og viden om begreber for at komme overens med situationen. Sygeplejerskernes indsigt og forståelse er en forudsætning for at kunne spørge nærmere ind til, hvordan det forholder sig hos netop den enkelte patient, sygeplejersken står over for, for at kunne støtte patienten. Med inspiration fra guidet egenbeslutning og pilottest af dialogark som et konkret arbejdsredskab har vi som sygeplejersker i afsnittet fået rusket i vor tilgang. Udfordringen har bl.a. bestået i, at deltagerne i kraft af hinanden er blevet konfronteret med noget nyt, som virker forstyrrende og anfægter eksisterende begreber og viden (34). Ny teori og nye erfaringer kan føre til korrektion og integration af ny viden. Det kræver, at sygeplejerskerne i afsnittet tør gå med i processerne og udvikle undervejs for at finde nye veje i et miljø, der på én gang er trygt og udfordrende (34). Forudsætningen for etableringen af fælles refleksion er, at der både er tid og rum til det, og at der blandt deltagerne er en vilje til at forholde sig åbent, søgende og udforskende (34). Dette er i tråd med de forudsætninger, der skal arbejdes med, hvis der reelt skal være tale om patientdeltagelse, som er (8, s. 40): Sygeplejerskernes tilgang (værdier, menneskesyn) Refleksionskompetencer (over samarbejde og egen attitude) Kommunikationskompetencer Opmuntring og støtte til patientdeltagelse. Udgangspunktet for udviklingsprojektet er at udvikle og understøtte en klinisk sygeplejepraksis, hvor sygeplejerskerne reelt tager udgangspunkt i den enkelte patients perspektiv i forhold til sundhedsrelaterede behov. En praksis hvor det sygeplejefaglige perspektiv retter sig mod mennesket og dét at være syg. Det kræver en videreudvikling og styrkelse af sygeplejerskernes viden om netop disse patienters oplevelse af at være syg og deres erfaringer og fortolkninger som forudsætning for at tilrettelægge og udføre en individuel sygepleje. Formålet med pilottesten af dialogarket var at identificere, i hvilket omfang metoden er anvendelig i samarbejdet mellem sygeplejersker og patienter indlagt til akut behandling for blodprop i hjertet. Vi har afprøvet ét ark ud af en samlet metode, der understøttes af 20 refleksionsark over en længere periode. I sengeafsnittet er patienterne indlagt tre dage i det akutte forløb og overflyttes efterfølgende til 11 forskellige samarbejdende lokalsygehuse. Pilottesten har givet os viden og indsigt i guidet egenbeslutning som samarbejdsmetode, men hvis grundlaget i metoden skal tilgodeses, må guidet egenbeslutning anvendes i sin fulde længde, dvs. i et helt og sammenhængende patientforløb.

10 46 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Marianne Nybro Grum Akut kardiologisk modtageafsnit 2144, Hjertecentret Rigshospitalet, Region H Blegdamsvej København Ø Sygeplejerske Hanne Danielsen Akut kardiologisk modtageafsnit 2144, Hjertecentret Rigshospitalet, Region H Blegdamsvej København Ø NOTE 1. Hjertebogen udgives af Hjerteforeningen, og den tilbydes patienterne under indlæggelse. LITTERATUR 1. Danske Patienter. Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? (Besøgt 3. januar 2008) 2. Amtsrådsforeningen et al. Patientens møde med sundhedsvæsnet, de mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet (Besøgt 31. oktober 2008) www. patient-relationer.dk 3. Wackerhausen S. Humanisme, professionsidentitet og uddannelse i sundhedsområdet. København: Hans Reitzels Forlag; Mandag Morgen Strategisk Forum. Når patienten vågner. Et debatoplæg om det 21. århundredes patientkultur. Huset Mandag Morgen; Henderson S. Influences on patient participation and decision-making in care. Prof Nurse 2002; 17(9): Henderson S. Power imbalance between nurses and patients: a potential inhibitor of partnership in care. J Clin Nurs 2003; 12: Grum M. Sygeplejerske-patient samarbejde en litteraturbaseret oversigt. Klinisk Sygepleje 2008; 22(3): Færch J. Patientdeltagelse i sygeplejefaglig kontekst. En litteraturbaseret afdækning af hvordan patientdeltagelse kan forstås og udmøntes i en sygeplejefaglig kontekst samt hvilke implikationer patientdeltagelse kan have for klinisk sygeplejepraksis? Århus: Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet 2008; Pedersen PU,t Tewes M. Evaluering af sygeplejen inddrager patienterne. Sygeplejersken 2002; Zoffmann V. Guided self-determination: a life skills approach developed in difficult type 1 diabetes. Ph.D. thesis. Århus: Department of Nursing Science. Faculty of Health Sciences, University of Aarhus; Zoffmann V. Guidet Egen-Beslutning. (Besøgt maj 2005) 12. Anderson B, Funell M. The art of empowerment. American Diabetes Association; 2000, p Zoffmann V,t Kirkevold M. Life versus disease in difficult diabetes care: Conflicting perspectives disempower patients and professionals in problem solving. Qual Health Res 2005; 15: Zoffmann V, Kirkevold M. Relationships and their potential for change development in difficult type 1 diabetes. Qual Health Res 2007; 17(5): Zoffmann V, Kirkevold M. A person-centered communication and reflection model. Qual Health Res 2008; 18(5): Brooks DKA. Life-skills taxonomy: defining elements of effective functioning through the use of Delphi Technique. University of Georgia; Mullen D. A conceptual framework for life skills program. Toronto: The Guidance Centre, University of Toronto; Bos AH. Lemniskaten. En dynamisk udviklingsmodel. Forlaget Ankerhus; 1998.

11 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr Prochaska JO, Norcross JC, DiClemente CC. Changing for good. New York: William Morrow and Compagny, Inc.; Nutbeam D. Health promotion glossaty. Health Promot 1986; 1(1): Zoffmann V. Refleksions ark (Besøgt 31. oktober 2008) 22. Zoffmann V, Lauritzen T. Guided self-determination improves life skills with type 1 diabetes and A1C in randomized controlled trial. Patient Educ Couns 2006; 64: Steinberg JM. Aktivt verdivalg: Meninger og handlinger. Oslo: Dreyers Forlag; Zoffmann V. Kommunikationsformer. Internt arbejdskompendium. Ikke publiceret materiale; Kruuse E. Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. Dansk Psykologisk Forlag A/S; Andersen FB. At forberede udviklingsprocesser med refleksivt afsæt. I: Andersen FB, Gleerup J, Ryberg B, Schaarup P, red. Ledelse i refleksive processer. Danmark: JCVU forlag; 2006: Grum M et al. Direkte patientfeedback som metode. Sygeplejersken 2009; 109(21): Friedlund B. The role of the nurse in cardiac rehabilitation programmes. Eur J Cardiovasc Nurs 2002; 1: Sahlsten MJ, Larsson IE, Plos KA, Lindencrona CS. Hindrance for patient participation in nursing care. Scand J Caring Sci 2005; 19: Jensen BO, Petersson K. The illness experiences of patients after a first time myocardial infarction. Patient Educ Couns 2003; 51(2): Cahill J. Patient participation a review of the literature. J Clin Nurs1998; 7: Madsen SA. Manden som køn og patient. Akademiske Sygeplejersker 2007; 4: Pedersen BL et al. Respekter mandens reaktioner på sygdom. Sygeplejersken 2007; Pedersen K. Den organiserede refleksion med udgangspunkt i Jack Mezirows voksenpædagogiske teori. I: Jensen CN, red. Voksnes læringsrum. Billesø og Baltzer; 2005.

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Direkte patientfeedback som

Direkte patientfeedback som 54 Sygeplejersken 21/2009 Medinddragelse Direkte patientfeedback som Af Marianne Nybro Grum, cand.cur., Karen Skjødt Hansen og Marie Fuglsang, cand.scient.soc., Charlotte Fiil Sestoft og Hanne Danielsen,

Læs mere

Marianne Grum, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur.

Marianne Grum, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Temaeftermiddag Glostrup 1. marts 2012 Marianne Grum, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. marianne.grum@rh.regionh.dk Jane Færch, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Kenn Wesselgreen, afd.sygeplejerske,

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus!

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Brugerinddragelse i Psykiatrien Hvordan inddrager du? DSR Temadag 20 januar 2015 Rikke Jørgensen, sygeplejerske,

Læs mere

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center At uddanne sig til livet med diabetes Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Nogle integrerer selv diabetes i livet andre når det aldrig Hvad stiller vi op, når vi sidder

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød

Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Modul 13 Valgfag 1 Fra det akutte patientforløb til at leve med kronisk sygdom ECTS-point teoretisk klinisk Sygepleje 4 6 Valgfaget afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC, Carlsbergvej 14,

Læs mere

dårligt reguleret type 1 diabetes

dårligt reguleret type 1 diabetes Testning af fleksibelt forløb med Guided Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med dårligt reguleretforløb type 1 med diabetes Testning af fleksibel Guided Egen-Beslutning for unge voksne med Præsentation

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Definition 1 Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere meningsfuld og effektiv

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center

Guidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Første idé til metoden GEB Idéen om manglende konsistens mellem filosofien empowerment

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Kommunikativ omsorgsetik

Kommunikativ omsorgsetik Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan?

Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? Inddragelse af patienterne hvorfor og hvordan? En inspirationspjece til politiske og administrative ledere i sundhedsvæsenet December 2008 1 Indhold Formål 3 Patientinddragelse på forskellige niveauer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Dagens agenda: - Velkommen og introduktion til coaching - Patient

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Med kurs mod større sikkerhed og tryghed!

Med kurs mod større sikkerhed og tryghed! Med kurs mod større sikkerhed og tryghed! - The Tidal Model i sygeplejen til indlagte patienter. Hvordan bliver empowerment og recovery til en naturlig del af vores hverdag som psykiatriske sygeplejersker?

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan efterår 2013 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5 Foredrag 6-8 Temamøder 9 Kurser 10 Hjertebilen, uderådgivning 11 Lad dig inspirere 12 Nyheder Bliv gratis medlem

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence

Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence Rehabilitering i samspil mellem borgerens personlige kompetence og ergo - fysioterapeutens faglige kompetence Nina Schriver, Ph.d, movementum ApS, l. Amanuensis ll. Norges Idretts Høgskole MOVEMENTUM APS

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere