Interventioner til støtte til teenagere i alderen år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interventioner til støtte til teenagere i alderen 13-17 år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb"

Transkript

1 Interventioner til støtte til teenagere i alderen år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER OFFENTLIG HØRING JANUAR/FEBRUAR 2015 Den kliniske retningslinje kan, mod angivelse af kilde, frit citeres helt eller delvis i ikke kommercielle sammenhænge. Indgår de i kommercielle sammenhænge skal der indgås specifik aftale.

2 Titel Interventioner til støtte af teenagere i alderen år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb Indeksering Hovedsøgeord: Psykosociale forhold Indekssøgeord: Teenager Familieinterventioner Støtte Palliation Forfattergruppe Denne retningslinje er udarbejdet under Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats (DMCG-PAL, en organisation af det palliative område under DMCG, der finansieres af Danske Regioner) (www.dmcgpal.dk) Arbejdsgruppe: Herdis Hansen, sygeplejerske og hospiceleder, Anker Fjord Hospice. Dorte Mathiesen, fysioterapeut, Anker Fjord Hospice. Lene Møller-Kristensen, sygeplejerske, Skt. Lukas Hospice. Birgitte Elmose Jørgensen, sygeplejerske, Palliativt Team, Århus Universitetshospital. Anne Nissen, cand.scient.soc., socialrådgiver. Berit Johnsen, sygeplejerske, Rigshospitalet/Hvidovre Hospital. Lucy Chégina Wanjau, sygeplejerske, Hospice Fyn. Side 1

3 Ingeborg Kastberg, cand.teol., præst, Hospice Sønderjylland og Pallitativt Team, Sønderjylland. Anne Berleme, cand. psyk, aut.specialist i psykoterapi, Hospice Sydvestjylland. Ditte Tang Johansen, cand.psyk, Rigshospitalet. Kontaktperson: Herdis Hansen, sygeplejerske og hospiceleder, Anker Fjord Hospice, tlf Konsulenter: Maiken Bang Hansen, cand.scient.san.publ., akademisk medarbejder i DMCG-PAL. Har foretaget litteratursøgninger, gennemlæst udkast til retningslinjen og vejledt vedrørende metode. Tina Harmer Lassen, cand.scient.san.publ., ph.d., akademisk medarbejder i DMCG-PAL. Har gennemlæst udkast til retningslinjen, foretaget opdatering af litteratursøgning og vejledt vedrørende metode. Godkendelse OFFENTLIG HØRING JANUAR/FREBRUAR 2015 Dato OFFENTLIG HØRING JANUAR/FEBRUAR 2015 Bedømmelse OFFENTLIH HØRING JANUAR/FEBRUAR 2015 Målgruppe Tværfagligt personale med kontakt til en kræftsyg forælder i palliativt forløb med mindst en teenager mellem 13 og 17 år. Side 2

4 Baggrund Problembeskrivelse I Danmark oplever børn og unge hvert år, at en af deres forældre rammes af kritisk sygdom, og hvert år mister over børn og unge en forælder (1). Studier viser, at mere end 20% af de personer, der har mistet en forælder som barn, på et senere tidspunkt oplever både følelses- og adfærdsmæssige problemer som angst, vrede, depression og/eller tab af færdigheder (2). Oplevelser og konsekvenser ved at have en kræftsyg forælder i palliativt forløb At gennemleve en periode, hvor en forældre har en livstruende sygdom, udsætter børn og unge for en høj grad af stress. Det er en periode med sorg og angst samtidig med at begge forældre er både følelsesmæssigt og praktisk overbelastede (2). Sorg handler både om en følelsesmæssig tilstand og om alle de reaktioner, der knytter sig til processen med at tilpasse sig tabet. Hvis sorgen er langvarig og kompliceret, det vil sige, at sorgens symptomer ikke aftager, kan det få konsekvenser for den sørgendes fysiske og mentale helbred (3). Forskningen er ikke entydig, men nogle studier viser, at ca. 20 % af de børn og unge, der mister en forælder, vil være i risiko for at udvikle kompliceret sorg (1). Det drejer sig typisk om børn og unge i familier, som er særligt hårdt ramt af sygdom eller død, f.eks. hvis der forud for dødsfaldet har været mange år med livstruende sygdom, eller hvis den efterladte forælder er så hårdt ramt af sorg, at det kan være svært at tage sig af børnene (1,4). Flere undersøgelser viser, at mange kræftramte familier ønsker og har stor gavn af hjælp udefra bl.a. gennem samtaler med familien om følelser, roller, forventninger og hjælp til foældrene i at støtte deres børn og unge allerede fra diagnosetidspunktet (5-7). Selvom der foreligger viden om, at børn og unge af livstruet syge forældre er i risiko for at udvikle psykiske problemer, er der i det danske sundhedsvæsen ikke systematisk opmærksomhed på, hvordan disse børn har det, hvilke tanker og følelser, der fylder dem, hvem der støtter dem, og hvordan deres trivsel er (2). Sundhedsstyrelsen (SST) har udarbejdet anbefalinger om tilbud til børn og unge med en livstruet syg forælder (8). SST anbefaler i forhold til børn og unge som pårørende, Side 3

5 - at der tilbydes en støttefunktion til familien under patientens sygdom og efter dødsfaldet - at der anvendes en tværfaglig teambaseret tilgang for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt. Endvidere fokuseres der i aftalen om Kræftplan III blandt andet på: inddragelse af pårørende med et særligt fokus på børn, der som pårørende er en sårbar men ofte tavs gruppe. Det er hensigten, at alle, der kommer i kontakt med den danske kræftindsats herunder pårørende, skal opleve tryghed, helhed og høj kvalitet gennem hele forløbet. Det skal tilstræbes, at børn som pårørende til livstruet syge forældre involveres i sygdomsforløbet og støttes i det omfang, det er hensigtsmæssigt ud fra barnets behov, bl.a. ved at barnet får mulighed for at tale med andre børn i en lignende situation, og ved at den voksne vejledes i at håndtere rollen som forældre (9). Sundhedsstyrelsen skriver i Anbefalinger for den palliative indsats fra 2011 om børn og unge som pårørende, at de fagprofessionelle bør vurdere behovet for hjælp og støtte til barnet/den unge og dennes primære omsorgsgiver. Den palliative indsats bør starte allerede på det tidspunkt, hvor patienten får konstateret sin livstruende sygdom (10). Sundhedsstyrelsen anbefaler i Anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge, at alle børn og unge som pårørende inddrages. Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at: Det sikres, at sundhedspersoner har de nødvendige kompetencer og færdigheder i relation til støtte og inddragelse af pårørende og har adgang til aktuel viden derom. Ressourcepersoner kan eksempelvis opkvalificeres i forhold til viden om pårørende med særligt fokus på børn og unge som pårørende (8) En cost-benefit analyse fra Børn, Unge og Sorg viser, at for hver barn/ung, der har mistet en forælder, og som får hjælp, sparer det offentlige ca kr. i form af bl.a. reduceret behov for specialundervisning, ikke afbrudte uddannelser, højere uddannelsesniveau og større tilknytning til arbejdsmarkedet. Ift. kritisk syge forældre er der endnu ikke evalueret på området, men der skønnes en besparelse på ca kr. pr. barn/ung (11). Side 4

6 Valg af perspektiv I denne retningslinje har vi valgt at se teenageren i et familieperspektiv. Rådgivning og vejledning gives til familien med henblik på at håndtere problemerne og udfordringerne selv. Dette er i overensstemmelse med anvendelse af mindsteindgrebsprincippet, dvs. opgaven er at hjælpe og støtte på familiens præmisser med afsæt i den enkeltes ønsker og behov (5). Teenagere (13-17 år) vælges som målgruppe i denne retningslinje, da der er en stor sårbarhed i denne aldersgruppe, bl.a. fordi teenagere gennemgår en løsrivelsesproces fra de voksne, der gør, at teenagere ofte står mere alene med deres spørgsmål end tidligere i barndommen (2). Endvidere kan teenageren opleve usikkerhed om egen identitet og være meget optaget at sig selv og ungdomslivet (8). Ifølge Bugge & Røkholt (12) har alle unge brug for voksenhjælp til at lære at mestre og til at bearbejde deres sorg. Voksnes åbenhed i forhold til sygdom og død er vigtig gennem hele forløbet. De unge er afhængige af deres forældres reaktioner på situationen, graden af forandring af dagliglivet og rutiner samt interaktion og fælles forståelse i familien. Unge har i forbindelse med forældres livstruende sygdom behov for information, kontinuitet og forudsigelighed samt mulighed for at dele tanker og følelser med henblik på at skabe mening og tryghed (12). Problemstilling Teenagere af livstruet syge forældre er i risiko for at udvikle psykiske problemer, men der er på landsplan ikke systematiserede og ensartede tilbud til teenagere med en kræftsyg forælder i palliativt forløb og deres familier. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvorvidt interventioner rettet mod teenagere af alvorligt syge forældre eller disses familier kan reducere risikoen for de psykiske problemer, som nogle teenagere oplever i forbindelse med en forælders livstruende sygdom. Patientgruppe Denne retningslinje omhandler familier med teenagere (13-17 år) med en kræftsyg forælder i palliativt forløb. De årige er fravalgt, da disse er personligt myndige. Side 5

7 Begrebsafklaring Palliation: en tværfaglig, individ- og helhedsorienteret indsats, der har til formål at fremme livskvalitet og lindre lidelse hos det enkelte menneske, der er ramt af livstruende sygdom og dennes pårørende (10). Dalgaard et al. (13) inddeler patientforløbet i en tidlig palliativ del, der kan vare år, en sen palliativ del, der kan vare måneder og en palliativ terminal del, der varer fra dage til uger med efterfølgende støtte til de efterladte pårørende. Palliative behov: behov for lindring af de fysiske, psykiske, sociale og /eller eksistentielle/åndelige lidelser, der kan følge en livstruende sygdom(10). Familieintervention: I denne retningslinje har vi valgt at omtale tiltag til at hjælpe familier som rådgivning. Kompliceret sorg: Det afgørende for, om sorgreaktionerne er normale eller komplicerede er: Intensiteten af sorgreaktionerne Varigheden af sorgreaktionerne Fleksibiliteten mellem undgåelse og overvældelse af sorgreaktionerne(1). Teenager: barn i alderen fra 13 år til 17 år. Forældre: biologiske forældre og/eller forældre med hel eller delt forældremyndighed. Familierådgivning: består af en eller flere samtaler med henblik på at støtte forældre og børn i den situation de er i, så den enkeltes handlekompetencer over for situationen gennem åbenhed, viden og tolerance søges styrket. Samtalerne er ledet af en eller flere fagpersoner med relevant baggrund. Rådgivning til teenageren: består af en eller flere samtaler med teenageren alene med henblik på at støtte den unge i den situation han/hun er i, så den enkeltes handlekompetencer overfor situationen gennem åbenhed, viden og tolerance søges styrket. Samtalerne er ledet af en fagperson med relevant uddannelse. Formål Formålet med den kliniske retningslinje er at opstille evidensbaserede anbefalinger om rådgivning til familien og/eller teenagere alene med henblik på at støtte teenagere (13-17 år) med en kræftsyg forælder i et palliativt forløb, så indsatsen gradueres efter teenagerens behov. Side 6

8 Metode Fokuserede spørgsmål 1. Hvilken evidens er der for, at systematisk familierådgivning til familier med teenagers i alderen med en kræftsyg forælder i palliativt forløb øger familiens støtte til teenageren, forbedrer kommunikationen i familien, øger teenagerens livskvalitet og social tilpasning og/eller reducerer teenagerens risiko for angst eller depression sammenlignet med, hvis der ikke gives systematisk rådgivning til familier med teenagere? 2. Hvilken evidens er der for, at systematisk rådgivning til teenagers i alderen med en kræftsyg forælder i palliativt forløb øger teenagerens livskvalitet og social tilpasning og/eller reducerer teenagerens risiko for angst eller depression sammenlignet med, hvis der ikke gives systematisk rådgivning til teenageren? Litteratursøgning og strategi: Søgeord og MESH-termer Søgeord er afgrænset og udvalgt i forhold til de fokuserede spørgsmål. Ordene er valgt med udgangspunkt i MESH-termer fra PubMed databasen. Når der ikke fandtes MESHtermer blev der anvendt fritekst søgeord (se skema nedenfor med søgeord og deres relation til det fokuserede spørgsmål). Søgning i øvrige baser er sket med størst mulig overensstemmelse med MESH-termerne og søgeord i PubMed. Detaljeret beskrivelse af litteratursøgning fremgår af bilag 1. Del af fokuseret spørgsmål søgetermer er relateret til Population Søgetermer "Child"[Mesh] OR "Adolescent"[Mesh] AND Side 7

9 "Palliative care" [MeSH Terms] OR life threatening disease AND Intervention "Communication"[Mesh] OR "Diagnosis"[Mesh] OR "Counseling"[Mesh] OR "Needs Assessment"[Mesh] OR "Therapeutics/education"[Mesh] OR "Therapeutics/prevention and control"[mesh] OR "Therapeutics/psychology"[Mesh] OR Information OR Identification AND Udfald Knowledge"[Mesh] OR "Comprehension"[Mesh] OR "Adaptation, Psychological"[Mesh] OR "Anxiety"[Mesh] OR "Depression"[Mesh] OR "Suicide, Attempted"[Mesh] OR "Suicide"[Mesh] OR "Social Isolation"[Mesh] OR Side 8

10 "Regression (Psychology)"[Mesh] OR "Self Care"[Mesh] I de forskellige databaser blev der altid søgt på en kombination af de fire kasser af søgeord. Når det ikke gav så mange hits, blev søgetermerne relateret til udfaldet eller interventionen fjernet for at se, hvor mange hits det gav. Når det gav et overkommeligt antal hits, blev resultatet af disse søgninger gennemgået. Årsagen til dette var, at man ved at fjerne nogle af begrænsningerne i søgningen reducerede risikoen for at fravælge relevante studier. Anvendte søgedatabaser Der er foretaget systematisk søgning i følgende databaser: PubMed EMBASE PsycInfo COCHRANE CINAHL Afgrænsninger (limits) For at finde så meget relevant litteratur som muligt blev søgningerne ikke afgrænset i forhold til alder, sprog, studiedesign eller andet. Tidspunkt for litteratursøgning De første litteratursøgninger er foretaget februar Udvælgelse og vurdering af litteratur Til udvælgelse af studier blev der opstillet inklusions og eksklusionskriterier. Kriterier for inklusion: Studier omhandlende en familie med en kræftsyg forælder i palliativt forløb. Side 9

11 Studier med interventioner (rådgivning), der har til formål at støtte teenagere (13-17 år) med en forælder i palliativt forløb. Så længe formålet er at hjælpe teenageren, behøver interventionen ikke være henvendt direkte til teenageren (kan fx være rettet mod forældrene). Studier med en interventions- og kontrolgruppe eller en før og efter måling. Studier, der evaluerer en intervention (rådgivning). Kriterier for eksklusion: Studier hvis formål ikke er at give støtte til teenagere med en kræftsyg forælder i palliativt forløb. Studier der ikke er på dansk, engelsk, svensk eller norsk. Studier der ikke evaluerer en intervention (rådgivning). Første søgning gav 313 hits. Ud fra det fokuserede spørgsmål og inklusions og eksklusionskriterier blev de 313 studiers titler og abstracts vurderet for relevans. 34 abstracts var interessante og blev fundet i fuldtekst. Af disse opfyldte ingen inklusionskriterierne (se bilag 1). Udvælgelsen af studier blev fortaget af tre personer fra arbejdsgruppen. Der var enighed om, at ingen studier opfyldte inklusionskriterierne. Revideret søgning Efter første søgning var foretaget, og de fundne artikler var gennemgået i forhold til titel og abstract, var der ingen relevante studier. Arbejdsgruppen blev dog ved gennemgang af abstracts opmærksomme på nogle relevante søgetermer, der ikke var medtaget i første søgning (markeret i gråt i nedenstående tabel). Derfor blev der foretaget en revideret søgning d februar for at sikre, at der ikke var overset relevant litteratur. Den reviderede søgning blev foretaget i samme databaser som første søgning med tilføjelse af nogle søgetermer (se tabel nedenfor og bilag 1). Del af fokuseret spørgsmål søgetermer er relateret til Population Søgetermer i PubMed "Child"[Mesh] OR "Adolescent"[Mesh] OR Side 10

12 "Family" [Mesh] AND "Palliative care" [MeSH Terms] OR life threatening disease AND Intervention "Communication"[Mesh] OR "Diagnosis"[Mesh] OR "Counseling"[Mesh] OR "Needs Assessment"[Mesh] OR "Therapeutics/education"[Mesh] OR "Therapeutics/prevention and control"[mesh] OR "Therapeutics/psychology"[Mesh] OR Information OR Identification OR "Family intervention" [Mesh] OR "Group therapy" [Mesh] OR "Group interventions" [Mesh] OR "Support groups" [Mesh] AND Udfald Knowledge"[Mesh] OR "Comprehension"[Mesh] OR Side 11

13 "Adaptation, Psychological"[Mesh] OR "Anxiety"[Mesh] OR "Depression"[Mesh] OR "Suicide, Attempted"[Mesh] OR "Suicide"[Mesh] OR "Social Isolation"[Mesh] OR "Regression (Psychology)"[Mesh] OR "Self Care"[Mesh] "Complicated grief"[mesh] Den reviderede søgning gav 522 hits. Ud fra det fokuserede spørgsmål og inklusions og eksklusionskriterier blev de 522 studiers titler og abstracts vurderet for relevans. 12 abstracts var interessante og blev fundet i fuldtekst. Af disse opfyldte en inklusionskriterierne. Der blev derudover fundet fem studier ved håndsøgning, der kunne være relevante, og af disse opfyldte en inklusionskriterierne. Søgning på relevante forskere: Arbejdsgruppen kendte desuden til forskere inden for feltet, der muligvis havde publiceret studier, der var relevante for denne retningslinje. Disse forfatteres navne blev der søgt på i Pubmed d februar. Dette gav 246 hits, hvoraf seks abstracts virkede relevante og blev fundet i fuldtekst. Af disse opfyldte to inklusionskriterierne (se bilag 1). I de tre søgninger, samt ved fund af litteratur i referencelister på umiddelbart relevante studier, blev der således udvalgt fire studier (se bilag 2). Et af de fire studier var dog behæftet med for store metodiske svagheder og blev ekskluderet, og der blev således kun inkluderet tre studier i litteraturgennemgangen (se bilag 3-4). Opdatering af litteratursøgning: De tre søgninger blev opdateret oktober Der blev ved denne opdatering ikke fundet nogen studier, der var relevante for denne retningslinje (se bilag 1). Side 12

14 Vurdering af litteratur: De tre udvalgte studier er vurderet ved hjælp af Sekretariatet for Referenceprogrammers (SfR) checklister (14). Alle artikler er kritisk kvalitetsvurderet af mindst to medlemmer af arbejdsgruppen med forskningsmæssig kompetence. Ved uenighed blev tredjepart inddraget indtil opnåelse af konsensus. Af de tre udvalgte studier var det ene et randomiseret kontrolleret studie, mens de to andre var interventionsstudier (se bilag 3 for tjeklister på de tre udvalgte studier). I det randomiserede kontrollerede studie blev effekten af interventionen imidlertid målt samlet blandt alle efterladte familiemedlemmer, og der er således ikke rapporteret effekt af intervention særskilt for teenagere (se tjekliste bilag 3). Dette studie kan således ikke stå alene til at belyse denne retningslinjes fokuserede spørgsmål. Som følge af den sparsomme evidens på området blev det besluttet at supplere retningslinjens evidensgrundlag med en konsensusmetode. Konsensusmetode: Konsensusmetoden bestod i, at der blev afholdt en konsensuskonference med et dansk panel af eksperter den 5. marts 2014 på DMCG-PALs årsmøde i Vejle. Konferencen blev gennemført efter DMCG-PALs retningslinje for brug af konsensusmetoder (15). Konsensusmetode og spørgsmål til konsensuspanelet er beskrevet i detaljer i bilag 5. Litteraturgennemgang Fokuserede spørgsmål 1. Hvilken evidens er der for, at systematisk familierådgivning til familier med teenagers i alderen med en kræftsyg forælder i palliativt forløb øger familiens støtte til teenageren, forbedrer kommunikationen i familien, øger teenagerens livskvalitet og social tilpasning og/eller reducerer teenagerens risiko for angst eller depression sammenlignet med, hvis der ikke gives systematisk rådgivning til familier med teenagere? 2. Hvilken evidens er der for, at systematisk rådgivning til teenagers i alderen med en kræftsyg forælder i palliativt forløb øger teenagerens livskvalitet og social tilpasning og/eller reducerer teenagerens risiko for angst eller depression sammenlignet med, hvis der ikke gives systematisk rådgivning til teenageren? Side 13

15 Disse spørgsmål er forsøgt afdækket nedenfor i litteraturgennemgangen. I et randomiseret kontrolleret studie af Kissane et al indgik 81 familier med en kræftsyg forælder og minimum et barn over 12 år. Familierne var alle vurderet som ikkevelfungerende (dysfunctional) ud fra family relation index. I studiet undersøgte man, om sorgrelateret rådgivning fra terapeuter havde en effekt på psykosocial funktion (belastning, depression og social tilpasning) og familiefunktion. I studiet fandt man, at interventionen ikke havde en signifikant effekt på belastning, sorg, depression eller social tilpasning (alle p-værdier>0,05). Blandt de 10 % af familiemedlemmerne med størst belastning, depression og dårlig social tilpasning ved baseline havde interventionen, henholdsvis seks og tretten måneder efter dødsfaldet, en lille signifikant effekt på depression (p<0,01) og belastning (p<0,01), men ikke på social tilpasning (p>0,05). I studiet fandt man desuden, at depressionsniveauet forblev uændret i gruppen af konfliktfyldte familier (hostile families), der havde modtaget sorgrådgivning, mens depressionsniveauet blandt konfliktfyldte familier (hostile families) i kontrolgruppen faldt ved såvel 6 som 13 måneder efter dødsfaldet. Denne forskel var dog ikke statistisk signifikant (16) (Ib). I et ikke-randomiseret interventionsstudie af Thastum et al. fra 2006 indgik 40 familier med en kræftsyg forælder og børn mellem otte og femten år. I studiet undersøgte man, hvilken effekt fem - seks familierådgivningssessioner og tilbud om gruppeterapi til børn havde på selvkompetence, angst, depression og livskvalitet blandt børnene samt på depression blandt forældre og familiefunktionen. I studiet fandt man en signifikant reduktion i depression og en signifikant forbedring på 3 ud af 7 familiefunktionsområder blandt forældrene fra før til efter interventionen (p<0,05). Der var desuden en signifikant reduktion i depression blandt børnene (p<0,01) fra før til efter interventionen, men ingen signifikant effekt på angst og selvopfattelse (17)(III). I et ikke-randomiseret interventionsstudie af Manuel et al. fra 2013 indgik 32 familier med en kræftsyg forælder og minimum et hjemmeboende barn under 18 år. I studiet undersøgte man betydningen af en Psykosocial indsats i kræftramte familier, dvs. samtaler mellem psykolog og socialrådgiver og forældre samt børn over 12 år, hvis familien ønskede det. Der blev i gennemsnit afholdt tre samtaler per familie inden døden og 3,2 per familie efter patientens død. Inden dødsfald deltog barn/børn i 18 % af samtalerne, mens de deltog i 26 % af samtalerne efter dødsfaldet. Studiet fandt bl.a., at samtalerne før dødsfaldet gjorde, at forældrene følte, at de blev bedre rustet til at tale med deres barn om sygdommen (rykket 1,8 på 7 punkt skalaen) og blev bedre rustede til at forberede barnet på forælderens død (rykket 2,4 på 7 punkt skalaen) samt fik bedre indsigt i barnets reaktioner, og hvordan barnet bedst kunne støttes (rykket 1,5 på 7 punkt skalaen). Samtalerne efter dødsfaldet gav den efterlevende forælder en bedre indsigt i Side 14

16 barnets reaktioner og behov (rykket 1,4 på 7 punkt skalaen), og gjorde at de følte, de havde bedre styr på at hjælpe barnet med at bearbejde tabet (rykket 2,0 på 7 punkt skalaen)(7) (III). Sammenfatning af litteratur Der er evidens for, at familiebaseret kortvarig rådgivning til familier med en kræftsyg forælder kan reducere depressionsniveauet hos familiemedlemmer med et højt belastnings- og depressions-niveau (16) (Ib). Endvidere er der evidens for, at kortvarig familierådgivning ud fra forældrenes vurdering kan forbedre en række familiefunktionsområder i familier med en kræftsyg forælder og børn mellem 8 og 15 år (17) (III), samt at psykosocial indsats i kræftramte familier kan gøre forældrene bedre i stand til at støtte børnene inden dødsfaldet (7) (III). Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Bilag 6 indeholder en sammenfatning af svarene på de spørgsmål, der indgik i den elektroniske spørgeskemaundersøgelse. Side 15

17 Anbefalinger Anbefalinger på baggrund af litteraturgennemgang: Man bør tilbyde ikke-velfungerende (dysfunktionelle) familier med en kræftsyg forælder, som oplever et højt belastnings- og depressions-niveau, kortvarig familierådgivning, for at reducere belastning og depression i familierne (16) (Ib) A. Der kan tilbydes kortvarig familierådgivning (typisk fem sessioner) til familier med en kræftsyg forælder, der ønsker hjælp. Herved opnås ifølge forældrene en bedre familiefunktion samt en reduktion i depression blandt både forældre og børn (17) (III) C. Der kan tilbydes familierådgivning til familier med en forælder i palliativt forløb for at styrke forældrenes kommunikation med børnene og for at gøre forældrene bedre i stand til at støtte børnene inden dødsfaldet (7) (III) C. Anbefalinger baseret på ekspertvurderinger udtrykt ved konsensuskonference 5. marts 2014: Det anbefales at afklare, om en kræftsyg patient i palliativ indsats i såvel tidlig, sen som terminal fase har teenagere i alderen 13 til 17 år, og hvis det er tilfældet, anbefales det, at dette noteres i den kræftsyge forælders journal (IV) D. Det anbefales, at familier med en kræftsyg forælder i palliativ indsats med en teenager tilbydes en indledende afklarende samtale med henblik på at klargøre, om der er behov for intervention (IV) D. Ekspertpanelets handlingsanvisning for strukturen af den indledende afklarende samtale samt efterfølgende forløb er beskrevet i bilag 8. Side 16

18 Monitorering Standard: 80 % af alle familier med en kræftsyg forælder i palliativt forløb og en teenager, som ønsker en indledende afklarende samtale, tilbydes indledende afklarende samtale. Indikator: Andelen af familier med en kræftsyg forælder i palliativt forløb og en teenager, der tilbydes indledende afklarende samtale. Monitorering: Med henblik på databaseregistrering spørges der til, om familier med en kræftsyg forælder i palliativt forløb og en teenager tilbydes indledende afklarende samtale. Implikationer af at følge anbefalinger Overvejelser om ressourceforbrug forbundet med at følge anbefalingerne om interventioner til støtte til teenagere i alderen år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb. Der skal afsættes tid og ressourcer til implementering af retningslinjens anbefalinger i klinisk praksis, herunder lokal tilpasning og instruktion til relevante fagpersoner. Se evt. Sundhedsstyrelsen håndbog til implementering af nationale kliniske retningslinjer, der indeholder en række gode råd, metoder og værktøjer til implementeringsarbejdet. Endvidere er der et ekstra ressourceforbrug forbundet at følge anbefalingerne, eksempelvis ressourcer til at afholde indledende, afklarende samtaler og familierådgivning. Den øgede allokering af tid og ressourcer til at følge retningslinjens anbefalinger forventes at komme teenagere i alderen år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb til gavn i form af eksempelvis nedsat risiko for at udvikle psykiske problemer og forbedret familiefunktion. En systematisk indsats for disse teenagere formodes som følge heraf at medføre samfundsøkonomiske besparelser i form af bl.a. reduceret behov for specialundervisning, ikke afbrudte uddannelser, højere uddannelsesniveau og større tilknytning til arbejdsmarkedet (11). Side 17

19 Referencer 1. Mogensen JR, Engelbrekt P. At forstå sorg. Teoretiske og praktiske perspektiver. 1. udgave. Samfundslitteratur; Buchwald D. Millioner af stjerner om hvordan børn magter tilværelsen med en alvorlig syg og døende forælder. Aalborg Universitet; juli Guldin M. Tab og sorg. En grundbog for professionelle. 1. udgave. København: Hans Reitzels Forlag; Børn, Unge og Sorg. Årsrapport kab_boern_unge_sorg_2012.pdf 30. marts Thastum M, Kruse H, Hedegaard G, Juel-Blicher U, Baadsgaard G, Hallmann H, Gubba L, Olesen LB, Hansen AM, Johansen MB. Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft. København: Kræftens Bekæmpelse; December Bugge KE, Helseth S, Darbyshire P. Parents` experiences of a Family Support Program when a parent has incurable cancer. Journal of Clinical Nursing 2009; 18: Manuel I, Langkilde L, Damkier A. Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år. Palliativt Team Fyn; Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Sundhedsstyrelsen; Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats på kræftområdet et sundhedsfagligt oplæg. Sundhedsstyrelsen, t2010.pdf 10. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. Sundhedsstyrelsen, Side 18

20 11. Rambøll. Cost-Benefit-Analyse Børn, Unge og Sorg. Rambøll; _CBA.pdf 12. Bugge KE, Røkholt EG. Børn og unge i sorg. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark; Dalgaard KM, Thorsell G, Delmar C. Identifying transitions in terminal illness trajectories: a critical factor in hospital-based palliative care. Int J Palliat Nurs 2010; 16: DMCG-PAL: Kvantitative checkskemaer 16. juni DMCG-PAL: Konsensusmetoder i DMCG-PAL 30. marts Kissane DW, McKenzie M, Bloch S, Moskowitz C, McKenzie D, O Neill I. Family Focused Grief Therapy: A Randomized, Controlled Trial in Palliative Care and Bereavement. Am J Psychiatry 2006; 163: Thastum M, Munch-Hansen A, Wiell A, Romer G. Evaluation of a focused short-term preventive counselling project for families with a parent with cancer. Clinical Child Psychology & Psychiatry 2006; 11: Bilag Bilag: 1. Detaljeret søgestrategi (se separat bilag) 2. Flowchart (se separat bilag) 3. Tjeklister (se separat bilag) 4. Evidenstabel (se separat bilag) 5. Konsensuskonference og spørgsmål til panelet (se separat bilag) 6. Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse (se separat bilag) 7. Spørgsmål og svar ved konsensuskonference om teenagere som pårørende ved DMCG-PALs årsmøde 5. marts 2014 (se separat bilag) Side 19

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Socialrådgivere og palliation

Socialrådgivere og palliation Lisbeth Langkilde, Marianne Marie Vinther, Mette Maria Jørgensen, Jannie Kristoffersen og Anne Nissen Socialrådgivere og palliation social palliation, socialrådgiver, familie, sociale vilkår, social sektor

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN. Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00

TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN. Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00 TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00 Dansk Sygeplejeråd, Skt. Annæ Plads 30, Kvæsthuset 1008 København K Intro

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (MBH, TSN) Styregruppen/13.04.2015

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

PÅRØRENDE TIL LIVSTRUET SYGE MENNESKER I PALLIATIVE FORLØB En kortlægning af den professionelle indsats i det danske sundhedsvæsen

PÅRØRENDE TIL LIVSTRUET SYGE MENNESKER I PALLIATIVE FORLØB En kortlægning af den professionelle indsats i det danske sundhedsvæsen PÅRØRENDE TIL LIVSTRUET SYGE MENNESKER I PALLIATIVE FORLØB En kortlægning af den professionelle indsats i det danske sundhedsvæsen Karen Marie Dalgaard PÅRØRENDE TIL LIVSTRUET SYGE MENNESKER I PALLIATIVE

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Høringsudkast 11. august 2011

Høringsudkast 11. august 2011 Høringsudkast 11. august 2011 Flere og flere danskere får diagnosticeret en livstruende sygdom og lever længere tid med en livstruende sygdom. Dette er en følge af forbedret diagnostik og behandling.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Titel Indeksering Anvendelse af massage til patienter med hjernetumor i et palliativt forløb Hoved søgeord: Smerter og sanseindtryk Indeks søgeord: hjernetumorer, uhelbredelig sygdom, palliation, mentale

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter

Strategisk oplæg Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til den palliative indsats til kræftpatienter Patientstøtte & Lokal Indsats, 2014 Forord Kræftens Bekæmpelse ønsker at sætte fokus på en forbedring af indsatsen for de

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Titel Indeksering KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB Hoved søgeord: Psykosociale forhold Indeks søgeord: Støtte til pårørende Kræftpatienter

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Velkommen til temadag Fremtidens kompetenceudvikling Disposition/oplæg v. Marianne M. Bentzen Banen kridtes op Udfordringen for 2-3 år siden -og nu

Velkommen til temadag Fremtidens kompetenceudvikling Disposition/oplæg v. Marianne M. Bentzen Banen kridtes op Udfordringen for 2-3 år siden -og nu Velkommen til temadag Fremtidens kompetenceudvikling Disposition/oplæg v. Marianne M. Bentzen Banen kridtes op Udfordringen for 2-3 år siden -og nu Anbefalinger til roller og kompetencer Opvarmning Hvorfor

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER LITTERATURSØGT OMRÅDE Titel Indeksering Baggrund Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program (NIDCAP) til præmature børn (børn født før 37 gestationsuge) Hovedsøgeord: Observation

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 18. juni 2009

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

COST-BENEFIT-ANALYSE BØRN, UNGE & SORG

COST-BENEFIT-ANALYSE BØRN, UNGE & SORG Til Børn, Unge & Sorg Dokumenttype Rapport Dato September 2012 COST-BENEFIT-ANALYSE BØRN, UNGE & SORG COST-BENEFIT-ANALYSE BØRN, UNGE & SORG Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Isolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni

Isolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni Titel Isolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni Søgeord Hovedsøgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Hæmatologi, neutropeni, isolation, infektion, infektionsforebyggelse, beskyttende

Læs mere