Interventioner til støtte til teenagere i alderen år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interventioner til støtte til teenagere i alderen 13-17 år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb"

Transkript

1 Interventioner til støtte til teenagere i alderen år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER OFFENTLIG HØRING JANUAR/FEBRUAR 2015 Den kliniske retningslinje kan, mod angivelse af kilde, frit citeres helt eller delvis i ikke kommercielle sammenhænge. Indgår de i kommercielle sammenhænge skal der indgås specifik aftale.

2 Titel Interventioner til støtte af teenagere i alderen år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb Indeksering Hovedsøgeord: Psykosociale forhold Indekssøgeord: Teenager Familieinterventioner Støtte Palliation Forfattergruppe Denne retningslinje er udarbejdet under Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats (DMCG-PAL, en organisation af det palliative område under DMCG, der finansieres af Danske Regioner) (www.dmcgpal.dk) Arbejdsgruppe: Herdis Hansen, sygeplejerske og hospiceleder, Anker Fjord Hospice. Dorte Mathiesen, fysioterapeut, Anker Fjord Hospice. Lene Møller-Kristensen, sygeplejerske, Skt. Lukas Hospice. Birgitte Elmose Jørgensen, sygeplejerske, Palliativt Team, Århus Universitetshospital. Anne Nissen, cand.scient.soc., socialrådgiver. Berit Johnsen, sygeplejerske, Rigshospitalet/Hvidovre Hospital. Lucy Chégina Wanjau, sygeplejerske, Hospice Fyn. Side 1

3 Ingeborg Kastberg, cand.teol., præst, Hospice Sønderjylland og Pallitativt Team, Sønderjylland. Anne Berleme, cand. psyk, aut.specialist i psykoterapi, Hospice Sydvestjylland. Ditte Tang Johansen, cand.psyk, Rigshospitalet. Kontaktperson: Herdis Hansen, sygeplejerske og hospiceleder, Anker Fjord Hospice, tlf Konsulenter: Maiken Bang Hansen, cand.scient.san.publ., akademisk medarbejder i DMCG-PAL. Har foretaget litteratursøgninger, gennemlæst udkast til retningslinjen og vejledt vedrørende metode. Tina Harmer Lassen, cand.scient.san.publ., ph.d., akademisk medarbejder i DMCG-PAL. Har gennemlæst udkast til retningslinjen, foretaget opdatering af litteratursøgning og vejledt vedrørende metode. Godkendelse OFFENTLIG HØRING JANUAR/FREBRUAR 2015 Dato OFFENTLIG HØRING JANUAR/FEBRUAR 2015 Bedømmelse OFFENTLIH HØRING JANUAR/FEBRUAR 2015 Målgruppe Tværfagligt personale med kontakt til en kræftsyg forælder i palliativt forløb med mindst en teenager mellem 13 og 17 år. Side 2

4 Baggrund Problembeskrivelse I Danmark oplever børn og unge hvert år, at en af deres forældre rammes af kritisk sygdom, og hvert år mister over børn og unge en forælder (1). Studier viser, at mere end 20% af de personer, der har mistet en forælder som barn, på et senere tidspunkt oplever både følelses- og adfærdsmæssige problemer som angst, vrede, depression og/eller tab af færdigheder (2). Oplevelser og konsekvenser ved at have en kræftsyg forælder i palliativt forløb At gennemleve en periode, hvor en forældre har en livstruende sygdom, udsætter børn og unge for en høj grad af stress. Det er en periode med sorg og angst samtidig med at begge forældre er både følelsesmæssigt og praktisk overbelastede (2). Sorg handler både om en følelsesmæssig tilstand og om alle de reaktioner, der knytter sig til processen med at tilpasse sig tabet. Hvis sorgen er langvarig og kompliceret, det vil sige, at sorgens symptomer ikke aftager, kan det få konsekvenser for den sørgendes fysiske og mentale helbred (3). Forskningen er ikke entydig, men nogle studier viser, at ca. 20 % af de børn og unge, der mister en forælder, vil være i risiko for at udvikle kompliceret sorg (1). Det drejer sig typisk om børn og unge i familier, som er særligt hårdt ramt af sygdom eller død, f.eks. hvis der forud for dødsfaldet har været mange år med livstruende sygdom, eller hvis den efterladte forælder er så hårdt ramt af sorg, at det kan være svært at tage sig af børnene (1,4). Flere undersøgelser viser, at mange kræftramte familier ønsker og har stor gavn af hjælp udefra bl.a. gennem samtaler med familien om følelser, roller, forventninger og hjælp til foældrene i at støtte deres børn og unge allerede fra diagnosetidspunktet (5-7). Selvom der foreligger viden om, at børn og unge af livstruet syge forældre er i risiko for at udvikle psykiske problemer, er der i det danske sundhedsvæsen ikke systematisk opmærksomhed på, hvordan disse børn har det, hvilke tanker og følelser, der fylder dem, hvem der støtter dem, og hvordan deres trivsel er (2). Sundhedsstyrelsen (SST) har udarbejdet anbefalinger om tilbud til børn og unge med en livstruet syg forælder (8). SST anbefaler i forhold til børn og unge som pårørende, Side 3

5 - at der tilbydes en støttefunktion til familien under patientens sygdom og efter dødsfaldet - at der anvendes en tværfaglig teambaseret tilgang for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt. Endvidere fokuseres der i aftalen om Kræftplan III blandt andet på: inddragelse af pårørende med et særligt fokus på børn, der som pårørende er en sårbar men ofte tavs gruppe. Det er hensigten, at alle, der kommer i kontakt med den danske kræftindsats herunder pårørende, skal opleve tryghed, helhed og høj kvalitet gennem hele forløbet. Det skal tilstræbes, at børn som pårørende til livstruet syge forældre involveres i sygdomsforløbet og støttes i det omfang, det er hensigtsmæssigt ud fra barnets behov, bl.a. ved at barnet får mulighed for at tale med andre børn i en lignende situation, og ved at den voksne vejledes i at håndtere rollen som forældre (9). Sundhedsstyrelsen skriver i Anbefalinger for den palliative indsats fra 2011 om børn og unge som pårørende, at de fagprofessionelle bør vurdere behovet for hjælp og støtte til barnet/den unge og dennes primære omsorgsgiver. Den palliative indsats bør starte allerede på det tidspunkt, hvor patienten får konstateret sin livstruende sygdom (10). Sundhedsstyrelsen anbefaler i Anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge, at alle børn og unge som pårørende inddrages. Sundhedsstyrelsen anbefaler endvidere, at: Det sikres, at sundhedspersoner har de nødvendige kompetencer og færdigheder i relation til støtte og inddragelse af pårørende og har adgang til aktuel viden derom. Ressourcepersoner kan eksempelvis opkvalificeres i forhold til viden om pårørende med særligt fokus på børn og unge som pårørende (8) En cost-benefit analyse fra Børn, Unge og Sorg viser, at for hver barn/ung, der har mistet en forælder, og som får hjælp, sparer det offentlige ca kr. i form af bl.a. reduceret behov for specialundervisning, ikke afbrudte uddannelser, højere uddannelsesniveau og større tilknytning til arbejdsmarkedet. Ift. kritisk syge forældre er der endnu ikke evalueret på området, men der skønnes en besparelse på ca kr. pr. barn/ung (11). Side 4

6 Valg af perspektiv I denne retningslinje har vi valgt at se teenageren i et familieperspektiv. Rådgivning og vejledning gives til familien med henblik på at håndtere problemerne og udfordringerne selv. Dette er i overensstemmelse med anvendelse af mindsteindgrebsprincippet, dvs. opgaven er at hjælpe og støtte på familiens præmisser med afsæt i den enkeltes ønsker og behov (5). Teenagere (13-17 år) vælges som målgruppe i denne retningslinje, da der er en stor sårbarhed i denne aldersgruppe, bl.a. fordi teenagere gennemgår en løsrivelsesproces fra de voksne, der gør, at teenagere ofte står mere alene med deres spørgsmål end tidligere i barndommen (2). Endvidere kan teenageren opleve usikkerhed om egen identitet og være meget optaget at sig selv og ungdomslivet (8). Ifølge Bugge & Røkholt (12) har alle unge brug for voksenhjælp til at lære at mestre og til at bearbejde deres sorg. Voksnes åbenhed i forhold til sygdom og død er vigtig gennem hele forløbet. De unge er afhængige af deres forældres reaktioner på situationen, graden af forandring af dagliglivet og rutiner samt interaktion og fælles forståelse i familien. Unge har i forbindelse med forældres livstruende sygdom behov for information, kontinuitet og forudsigelighed samt mulighed for at dele tanker og følelser med henblik på at skabe mening og tryghed (12). Problemstilling Teenagere af livstruet syge forældre er i risiko for at udvikle psykiske problemer, men der er på landsplan ikke systematiserede og ensartede tilbud til teenagere med en kræftsyg forælder i palliativt forløb og deres familier. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvorvidt interventioner rettet mod teenagere af alvorligt syge forældre eller disses familier kan reducere risikoen for de psykiske problemer, som nogle teenagere oplever i forbindelse med en forælders livstruende sygdom. Patientgruppe Denne retningslinje omhandler familier med teenagere (13-17 år) med en kræftsyg forælder i palliativt forløb. De årige er fravalgt, da disse er personligt myndige. Side 5

7 Begrebsafklaring Palliation: en tværfaglig, individ- og helhedsorienteret indsats, der har til formål at fremme livskvalitet og lindre lidelse hos det enkelte menneske, der er ramt af livstruende sygdom og dennes pårørende (10). Dalgaard et al. (13) inddeler patientforløbet i en tidlig palliativ del, der kan vare år, en sen palliativ del, der kan vare måneder og en palliativ terminal del, der varer fra dage til uger med efterfølgende støtte til de efterladte pårørende. Palliative behov: behov for lindring af de fysiske, psykiske, sociale og /eller eksistentielle/åndelige lidelser, der kan følge en livstruende sygdom(10). Familieintervention: I denne retningslinje har vi valgt at omtale tiltag til at hjælpe familier som rådgivning. Kompliceret sorg: Det afgørende for, om sorgreaktionerne er normale eller komplicerede er: Intensiteten af sorgreaktionerne Varigheden af sorgreaktionerne Fleksibiliteten mellem undgåelse og overvældelse af sorgreaktionerne(1). Teenager: barn i alderen fra 13 år til 17 år. Forældre: biologiske forældre og/eller forældre med hel eller delt forældremyndighed. Familierådgivning: består af en eller flere samtaler med henblik på at støtte forældre og børn i den situation de er i, så den enkeltes handlekompetencer over for situationen gennem åbenhed, viden og tolerance søges styrket. Samtalerne er ledet af en eller flere fagpersoner med relevant baggrund. Rådgivning til teenageren: består af en eller flere samtaler med teenageren alene med henblik på at støtte den unge i den situation han/hun er i, så den enkeltes handlekompetencer overfor situationen gennem åbenhed, viden og tolerance søges styrket. Samtalerne er ledet af en fagperson med relevant uddannelse. Formål Formålet med den kliniske retningslinje er at opstille evidensbaserede anbefalinger om rådgivning til familien og/eller teenagere alene med henblik på at støtte teenagere (13-17 år) med en kræftsyg forælder i et palliativt forløb, så indsatsen gradueres efter teenagerens behov. Side 6

8 Metode Fokuserede spørgsmål 1. Hvilken evidens er der for, at systematisk familierådgivning til familier med teenagers i alderen med en kræftsyg forælder i palliativt forløb øger familiens støtte til teenageren, forbedrer kommunikationen i familien, øger teenagerens livskvalitet og social tilpasning og/eller reducerer teenagerens risiko for angst eller depression sammenlignet med, hvis der ikke gives systematisk rådgivning til familier med teenagere? 2. Hvilken evidens er der for, at systematisk rådgivning til teenagers i alderen med en kræftsyg forælder i palliativt forløb øger teenagerens livskvalitet og social tilpasning og/eller reducerer teenagerens risiko for angst eller depression sammenlignet med, hvis der ikke gives systematisk rådgivning til teenageren? Litteratursøgning og strategi: Søgeord og MESH-termer Søgeord er afgrænset og udvalgt i forhold til de fokuserede spørgsmål. Ordene er valgt med udgangspunkt i MESH-termer fra PubMed databasen. Når der ikke fandtes MESHtermer blev der anvendt fritekst søgeord (se skema nedenfor med søgeord og deres relation til det fokuserede spørgsmål). Søgning i øvrige baser er sket med størst mulig overensstemmelse med MESH-termerne og søgeord i PubMed. Detaljeret beskrivelse af litteratursøgning fremgår af bilag 1. Del af fokuseret spørgsmål søgetermer er relateret til Population Søgetermer "Child"[Mesh] OR "Adolescent"[Mesh] AND Side 7

9 "Palliative care" [MeSH Terms] OR life threatening disease AND Intervention "Communication"[Mesh] OR "Diagnosis"[Mesh] OR "Counseling"[Mesh] OR "Needs Assessment"[Mesh] OR "Therapeutics/education"[Mesh] OR "Therapeutics/prevention and control"[mesh] OR "Therapeutics/psychology"[Mesh] OR Information OR Identification AND Udfald Knowledge"[Mesh] OR "Comprehension"[Mesh] OR "Adaptation, Psychological"[Mesh] OR "Anxiety"[Mesh] OR "Depression"[Mesh] OR "Suicide, Attempted"[Mesh] OR "Suicide"[Mesh] OR "Social Isolation"[Mesh] OR Side 8

10 "Regression (Psychology)"[Mesh] OR "Self Care"[Mesh] I de forskellige databaser blev der altid søgt på en kombination af de fire kasser af søgeord. Når det ikke gav så mange hits, blev søgetermerne relateret til udfaldet eller interventionen fjernet for at se, hvor mange hits det gav. Når det gav et overkommeligt antal hits, blev resultatet af disse søgninger gennemgået. Årsagen til dette var, at man ved at fjerne nogle af begrænsningerne i søgningen reducerede risikoen for at fravælge relevante studier. Anvendte søgedatabaser Der er foretaget systematisk søgning i følgende databaser: PubMed EMBASE PsycInfo COCHRANE CINAHL Afgrænsninger (limits) For at finde så meget relevant litteratur som muligt blev søgningerne ikke afgrænset i forhold til alder, sprog, studiedesign eller andet. Tidspunkt for litteratursøgning De første litteratursøgninger er foretaget februar Udvælgelse og vurdering af litteratur Til udvælgelse af studier blev der opstillet inklusions og eksklusionskriterier. Kriterier for inklusion: Studier omhandlende en familie med en kræftsyg forælder i palliativt forløb. Side 9

11 Studier med interventioner (rådgivning), der har til formål at støtte teenagere (13-17 år) med en forælder i palliativt forløb. Så længe formålet er at hjælpe teenageren, behøver interventionen ikke være henvendt direkte til teenageren (kan fx være rettet mod forældrene). Studier med en interventions- og kontrolgruppe eller en før og efter måling. Studier, der evaluerer en intervention (rådgivning). Kriterier for eksklusion: Studier hvis formål ikke er at give støtte til teenagere med en kræftsyg forælder i palliativt forløb. Studier der ikke er på dansk, engelsk, svensk eller norsk. Studier der ikke evaluerer en intervention (rådgivning). Første søgning gav 313 hits. Ud fra det fokuserede spørgsmål og inklusions og eksklusionskriterier blev de 313 studiers titler og abstracts vurderet for relevans. 34 abstracts var interessante og blev fundet i fuldtekst. Af disse opfyldte ingen inklusionskriterierne (se bilag 1). Udvælgelsen af studier blev fortaget af tre personer fra arbejdsgruppen. Der var enighed om, at ingen studier opfyldte inklusionskriterierne. Revideret søgning Efter første søgning var foretaget, og de fundne artikler var gennemgået i forhold til titel og abstract, var der ingen relevante studier. Arbejdsgruppen blev dog ved gennemgang af abstracts opmærksomme på nogle relevante søgetermer, der ikke var medtaget i første søgning (markeret i gråt i nedenstående tabel). Derfor blev der foretaget en revideret søgning d februar for at sikre, at der ikke var overset relevant litteratur. Den reviderede søgning blev foretaget i samme databaser som første søgning med tilføjelse af nogle søgetermer (se tabel nedenfor og bilag 1). Del af fokuseret spørgsmål søgetermer er relateret til Population Søgetermer i PubMed "Child"[Mesh] OR "Adolescent"[Mesh] OR Side 10

12 "Family" [Mesh] AND "Palliative care" [MeSH Terms] OR life threatening disease AND Intervention "Communication"[Mesh] OR "Diagnosis"[Mesh] OR "Counseling"[Mesh] OR "Needs Assessment"[Mesh] OR "Therapeutics/education"[Mesh] OR "Therapeutics/prevention and control"[mesh] OR "Therapeutics/psychology"[Mesh] OR Information OR Identification OR "Family intervention" [Mesh] OR "Group therapy" [Mesh] OR "Group interventions" [Mesh] OR "Support groups" [Mesh] AND Udfald Knowledge"[Mesh] OR "Comprehension"[Mesh] OR Side 11

13 "Adaptation, Psychological"[Mesh] OR "Anxiety"[Mesh] OR "Depression"[Mesh] OR "Suicide, Attempted"[Mesh] OR "Suicide"[Mesh] OR "Social Isolation"[Mesh] OR "Regression (Psychology)"[Mesh] OR "Self Care"[Mesh] "Complicated grief"[mesh] Den reviderede søgning gav 522 hits. Ud fra det fokuserede spørgsmål og inklusions og eksklusionskriterier blev de 522 studiers titler og abstracts vurderet for relevans. 12 abstracts var interessante og blev fundet i fuldtekst. Af disse opfyldte en inklusionskriterierne. Der blev derudover fundet fem studier ved håndsøgning, der kunne være relevante, og af disse opfyldte en inklusionskriterierne. Søgning på relevante forskere: Arbejdsgruppen kendte desuden til forskere inden for feltet, der muligvis havde publiceret studier, der var relevante for denne retningslinje. Disse forfatteres navne blev der søgt på i Pubmed d februar. Dette gav 246 hits, hvoraf seks abstracts virkede relevante og blev fundet i fuldtekst. Af disse opfyldte to inklusionskriterierne (se bilag 1). I de tre søgninger, samt ved fund af litteratur i referencelister på umiddelbart relevante studier, blev der således udvalgt fire studier (se bilag 2). Et af de fire studier var dog behæftet med for store metodiske svagheder og blev ekskluderet, og der blev således kun inkluderet tre studier i litteraturgennemgangen (se bilag 3-4). Opdatering af litteratursøgning: De tre søgninger blev opdateret oktober Der blev ved denne opdatering ikke fundet nogen studier, der var relevante for denne retningslinje (se bilag 1). Side 12

14 Vurdering af litteratur: De tre udvalgte studier er vurderet ved hjælp af Sekretariatet for Referenceprogrammers (SfR) checklister (14). Alle artikler er kritisk kvalitetsvurderet af mindst to medlemmer af arbejdsgruppen med forskningsmæssig kompetence. Ved uenighed blev tredjepart inddraget indtil opnåelse af konsensus. Af de tre udvalgte studier var det ene et randomiseret kontrolleret studie, mens de to andre var interventionsstudier (se bilag 3 for tjeklister på de tre udvalgte studier). I det randomiserede kontrollerede studie blev effekten af interventionen imidlertid målt samlet blandt alle efterladte familiemedlemmer, og der er således ikke rapporteret effekt af intervention særskilt for teenagere (se tjekliste bilag 3). Dette studie kan således ikke stå alene til at belyse denne retningslinjes fokuserede spørgsmål. Som følge af den sparsomme evidens på området blev det besluttet at supplere retningslinjens evidensgrundlag med en konsensusmetode. Konsensusmetode: Konsensusmetoden bestod i, at der blev afholdt en konsensuskonference med et dansk panel af eksperter den 5. marts 2014 på DMCG-PALs årsmøde i Vejle. Konferencen blev gennemført efter DMCG-PALs retningslinje for brug af konsensusmetoder (15). Konsensusmetode og spørgsmål til konsensuspanelet er beskrevet i detaljer i bilag 5. Litteraturgennemgang Fokuserede spørgsmål 1. Hvilken evidens er der for, at systematisk familierådgivning til familier med teenagers i alderen med en kræftsyg forælder i palliativt forløb øger familiens støtte til teenageren, forbedrer kommunikationen i familien, øger teenagerens livskvalitet og social tilpasning og/eller reducerer teenagerens risiko for angst eller depression sammenlignet med, hvis der ikke gives systematisk rådgivning til familier med teenagere? 2. Hvilken evidens er der for, at systematisk rådgivning til teenagers i alderen med en kræftsyg forælder i palliativt forløb øger teenagerens livskvalitet og social tilpasning og/eller reducerer teenagerens risiko for angst eller depression sammenlignet med, hvis der ikke gives systematisk rådgivning til teenageren? Side 13

15 Disse spørgsmål er forsøgt afdækket nedenfor i litteraturgennemgangen. I et randomiseret kontrolleret studie af Kissane et al indgik 81 familier med en kræftsyg forælder og minimum et barn over 12 år. Familierne var alle vurderet som ikkevelfungerende (dysfunctional) ud fra family relation index. I studiet undersøgte man, om sorgrelateret rådgivning fra terapeuter havde en effekt på psykosocial funktion (belastning, depression og social tilpasning) og familiefunktion. I studiet fandt man, at interventionen ikke havde en signifikant effekt på belastning, sorg, depression eller social tilpasning (alle p-værdier>0,05). Blandt de 10 % af familiemedlemmerne med størst belastning, depression og dårlig social tilpasning ved baseline havde interventionen, henholdsvis seks og tretten måneder efter dødsfaldet, en lille signifikant effekt på depression (p<0,01) og belastning (p<0,01), men ikke på social tilpasning (p>0,05). I studiet fandt man desuden, at depressionsniveauet forblev uændret i gruppen af konfliktfyldte familier (hostile families), der havde modtaget sorgrådgivning, mens depressionsniveauet blandt konfliktfyldte familier (hostile families) i kontrolgruppen faldt ved såvel 6 som 13 måneder efter dødsfaldet. Denne forskel var dog ikke statistisk signifikant (16) (Ib). I et ikke-randomiseret interventionsstudie af Thastum et al. fra 2006 indgik 40 familier med en kræftsyg forælder og børn mellem otte og femten år. I studiet undersøgte man, hvilken effekt fem - seks familierådgivningssessioner og tilbud om gruppeterapi til børn havde på selvkompetence, angst, depression og livskvalitet blandt børnene samt på depression blandt forældre og familiefunktionen. I studiet fandt man en signifikant reduktion i depression og en signifikant forbedring på 3 ud af 7 familiefunktionsområder blandt forældrene fra før til efter interventionen (p<0,05). Der var desuden en signifikant reduktion i depression blandt børnene (p<0,01) fra før til efter interventionen, men ingen signifikant effekt på angst og selvopfattelse (17)(III). I et ikke-randomiseret interventionsstudie af Manuel et al. fra 2013 indgik 32 familier med en kræftsyg forælder og minimum et hjemmeboende barn under 18 år. I studiet undersøgte man betydningen af en Psykosocial indsats i kræftramte familier, dvs. samtaler mellem psykolog og socialrådgiver og forældre samt børn over 12 år, hvis familien ønskede det. Der blev i gennemsnit afholdt tre samtaler per familie inden døden og 3,2 per familie efter patientens død. Inden dødsfald deltog barn/børn i 18 % af samtalerne, mens de deltog i 26 % af samtalerne efter dødsfaldet. Studiet fandt bl.a., at samtalerne før dødsfaldet gjorde, at forældrene følte, at de blev bedre rustet til at tale med deres barn om sygdommen (rykket 1,8 på 7 punkt skalaen) og blev bedre rustede til at forberede barnet på forælderens død (rykket 2,4 på 7 punkt skalaen) samt fik bedre indsigt i barnets reaktioner, og hvordan barnet bedst kunne støttes (rykket 1,5 på 7 punkt skalaen). Samtalerne efter dødsfaldet gav den efterlevende forælder en bedre indsigt i Side 14

16 barnets reaktioner og behov (rykket 1,4 på 7 punkt skalaen), og gjorde at de følte, de havde bedre styr på at hjælpe barnet med at bearbejde tabet (rykket 2,0 på 7 punkt skalaen)(7) (III). Sammenfatning af litteratur Der er evidens for, at familiebaseret kortvarig rådgivning til familier med en kræftsyg forælder kan reducere depressionsniveauet hos familiemedlemmer med et højt belastnings- og depressions-niveau (16) (Ib). Endvidere er der evidens for, at kortvarig familierådgivning ud fra forældrenes vurdering kan forbedre en række familiefunktionsområder i familier med en kræftsyg forælder og børn mellem 8 og 15 år (17) (III), samt at psykosocial indsats i kræftramte familier kan gøre forældrene bedre i stand til at støtte børnene inden dødsfaldet (7) (III). Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Bilag 6 indeholder en sammenfatning af svarene på de spørgsmål, der indgik i den elektroniske spørgeskemaundersøgelse. Side 15

17 Anbefalinger Anbefalinger på baggrund af litteraturgennemgang: Man bør tilbyde ikke-velfungerende (dysfunktionelle) familier med en kræftsyg forælder, som oplever et højt belastnings- og depressions-niveau, kortvarig familierådgivning, for at reducere belastning og depression i familierne (16) (Ib) A. Der kan tilbydes kortvarig familierådgivning (typisk fem sessioner) til familier med en kræftsyg forælder, der ønsker hjælp. Herved opnås ifølge forældrene en bedre familiefunktion samt en reduktion i depression blandt både forældre og børn (17) (III) C. Der kan tilbydes familierådgivning til familier med en forælder i palliativt forløb for at styrke forældrenes kommunikation med børnene og for at gøre forældrene bedre i stand til at støtte børnene inden dødsfaldet (7) (III) C. Anbefalinger baseret på ekspertvurderinger udtrykt ved konsensuskonference 5. marts 2014: Det anbefales at afklare, om en kræftsyg patient i palliativ indsats i såvel tidlig, sen som terminal fase har teenagere i alderen 13 til 17 år, og hvis det er tilfældet, anbefales det, at dette noteres i den kræftsyge forælders journal (IV) D. Det anbefales, at familier med en kræftsyg forælder i palliativ indsats med en teenager tilbydes en indledende afklarende samtale med henblik på at klargøre, om der er behov for intervention (IV) D. Ekspertpanelets handlingsanvisning for strukturen af den indledende afklarende samtale samt efterfølgende forløb er beskrevet i bilag 8. Side 16

18 Monitorering Standard: 80 % af alle familier med en kræftsyg forælder i palliativt forløb og en teenager, som ønsker en indledende afklarende samtale, tilbydes indledende afklarende samtale. Indikator: Andelen af familier med en kræftsyg forælder i palliativt forløb og en teenager, der tilbydes indledende afklarende samtale. Monitorering: Med henblik på databaseregistrering spørges der til, om familier med en kræftsyg forælder i palliativt forløb og en teenager tilbydes indledende afklarende samtale. Implikationer af at følge anbefalinger Overvejelser om ressourceforbrug forbundet med at følge anbefalingerne om interventioner til støtte til teenagere i alderen år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb. Der skal afsættes tid og ressourcer til implementering af retningslinjens anbefalinger i klinisk praksis, herunder lokal tilpasning og instruktion til relevante fagpersoner. Se evt. Sundhedsstyrelsen håndbog til implementering af nationale kliniske retningslinjer, der indeholder en række gode råd, metoder og værktøjer til implementeringsarbejdet. Endvidere er der et ekstra ressourceforbrug forbundet at følge anbefalingerne, eksempelvis ressourcer til at afholde indledende, afklarende samtaler og familierådgivning. Den øgede allokering af tid og ressourcer til at følge retningslinjens anbefalinger forventes at komme teenagere i alderen år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb til gavn i form af eksempelvis nedsat risiko for at udvikle psykiske problemer og forbedret familiefunktion. En systematisk indsats for disse teenagere formodes som følge heraf at medføre samfundsøkonomiske besparelser i form af bl.a. reduceret behov for specialundervisning, ikke afbrudte uddannelser, højere uddannelsesniveau og større tilknytning til arbejdsmarkedet (11). Side 17

19 Referencer 1. Mogensen JR, Engelbrekt P. At forstå sorg. Teoretiske og praktiske perspektiver. 1. udgave. Samfundslitteratur; Buchwald D. Millioner af stjerner om hvordan børn magter tilværelsen med en alvorlig syg og døende forælder. Aalborg Universitet; juli Guldin M. Tab og sorg. En grundbog for professionelle. 1. udgave. København: Hans Reitzels Forlag; Børn, Unge og Sorg. Årsrapport kab_boern_unge_sorg_2012.pdf 30. marts Thastum M, Kruse H, Hedegaard G, Juel-Blicher U, Baadsgaard G, Hallmann H, Gubba L, Olesen LB, Hansen AM, Johansen MB. Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft. København: Kræftens Bekæmpelse; December Bugge KE, Helseth S, Darbyshire P. Parents` experiences of a Family Support Program when a parent has incurable cancer. Journal of Clinical Nursing 2009; 18: Manuel I, Langkilde L, Damkier A. Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år. Palliativt Team Fyn; Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Sundhedsstyrelsen; Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats på kræftområdet et sundhedsfagligt oplæg. Sundhedsstyrelsen, t2010.pdf 10. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. Sundhedsstyrelsen, Side 18

20 11. Rambøll. Cost-Benefit-Analyse Børn, Unge og Sorg. Rambøll; _CBA.pdf 12. Bugge KE, Røkholt EG. Børn og unge i sorg. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark; Dalgaard KM, Thorsell G, Delmar C. Identifying transitions in terminal illness trajectories: a critical factor in hospital-based palliative care. Int J Palliat Nurs 2010; 16: DMCG-PAL: Kvantitative checkskemaer 16. juni DMCG-PAL: Konsensusmetoder i DMCG-PAL 30. marts Kissane DW, McKenzie M, Bloch S, Moskowitz C, McKenzie D, O Neill I. Family Focused Grief Therapy: A Randomized, Controlled Trial in Palliative Care and Bereavement. Am J Psychiatry 2006; 163: Thastum M, Munch-Hansen A, Wiell A, Romer G. Evaluation of a focused short-term preventive counselling project for families with a parent with cancer. Clinical Child Psychology & Psychiatry 2006; 11: Bilag Bilag: 1. Detaljeret søgestrategi (se separat bilag) 2. Flowchart (se separat bilag) 3. Tjeklister (se separat bilag) 4. Evidenstabel (se separat bilag) 5. Konsensuskonference og spørgsmål til panelet (se separat bilag) 6. Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse (se separat bilag) 7. Spørgsmål og svar ved konsensuskonference om teenagere som pårørende ved DMCG-PALs årsmøde 5. marts 2014 (se separat bilag) Side 19

Børn og unge som pårørende

Børn og unge som pårørende Børn og unge som pårørende Konsensuskonference ved DMCG-PAL årsmøde 5. marts 2014 Gruppens medlemmer Herdis Hansen, Hospicechef og medlem af Koordinationsgruppen Dorte Mathisen, fysioterapeut og medlem

Læs mere

Møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013

Møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Referat af møde i børn og unge som pårørende gruppen d. 21.02.2013 Til stede: Afbud fra Referent: Dagsorden: Pkt. 1 Berit Hansen, Dorthe Mathisen,

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bilag 3: Tjeklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Kissane DW, McKenzie M, Bloch S et al. Family Focused Grief Therapy: A randomized, controlled Trial in

Læs mere

Palliative care [MeSH Terms] OR life threatening disease

Palliative care [MeSH Terms] OR life threatening disease Bilag 1: Søgestrategi Dato Database Søgetermer Afgrænsnin ger 01.02.2013 Pubmed Child [Mesh] Adolescent [Mesh] Hits/ abstr acts gte fuldte kst 124 3 3 0 gt til retnin gslinje Palliative care [MeSH Terms]

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG

Læs mere

Kliniske Retningslinjer. Status

Kliniske Retningslinjer. Status Kliniske Retningslinjer Status Birgit Villadsen Accelererede forløb for udarbejdelse af kliniske retningslinjer af høj kvalitet Birgit Villadsen Mål for 2012 17 igangværende kliniske retningslinjer færdige

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Kliniske retningslinjer i 2014

Kliniske retningslinjer i 2014 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Kære kolleger i det palliative fagfelt Kliniske i Der skal nu indmeldes nye medlemmer til de kliniske, der sættes i gang i med opstartsseminar

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen

Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Erfaringer fra og udfordringer ved udvikling af nationale kliniske retningslinjer i palliationen Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Et udviklingsarbejde støttet af Trygfonden i samarbejde med Palliativt Team Fyn 2010 2012 Projektgruppe Cand. Psyk., Sundhedspsykolog Inge

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Temadag i palliation 20. april Aalborg Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats UpdatepåDPD: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats 2006 Ansøgning 2007 Bevilling fra Sundhedsministeriet 2007-2008 9 møder istyreguppe(14 personer)

Læs mere

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012 Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Palliativt Indsats i Region Syddanmark Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

Dansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi?

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Anne Marie Beck LIFE Dias 1 Introduktion Følger efter slagtilfælde..kraftigt underernæret. ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 9 Bilag 9 Konsensusprocessen Med henblik på at opnå konsensus om retningslinjens anbefalinger fra nationale eksperter på området, blev der udvalgt en ekspertgruppe bestående af læger indenfor den

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Klinisk retningslinje om interventioner, der lindrer psykisk og følelsesmæssig belastning

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer

Nationale kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Arbejdet i Dansk Selskab for Pediatrisk Fysioterapi Derek Curtis PT Msc Phd Adjunkt Bestyrelsesmedlem DSPF Faglig ansvarlig Nationale Kliniske Retningslinjer Nationale

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 13.09.2013 Revisions dato: 13.03.2016

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere