Temamagasin Gør vold på din arbejdsplads til historie. voldsomudtryksform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temamagasin 2007. Gør vold på din arbejdsplads til historie. voldsomudtryksform"

Transkript

1 Temamagasin 2007 Gør vold på din arbejdsplads til historie voldsomudtryksform

2 indhold Indhold Demens og voldsom adfærd side 3 Skønheden og sygdommen side 6 Sanser stimuleres aggressioner dæmpes side 8 Udsøgt videndeling side 10 Sct. Kjeldsgården, Viborg side 11 Lindegården, Herning side 12 TofteboCentret, Herning side 13 Enhedsplejen, Gladsaxe side 15 Mindre medicin, mere pædagogik side 16 Kom godt igang med forebyggelse af vold side 18 Temamagasin December 2010 Dement og voldsom uden at vide det Udgivet af Socialt Udviklingscenter SUS i forbindelse med projekt Vold som Udtryksform Redaktion: Bjarne Møller (ansv.) Hanne Juul Nielsen Layout & illustrationer: Christian Schmidt Tryk: Prinfovejle Oplag: ex. ISBN: Kontakt Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Sådan holder I fast og udvikler side 19

3 3 Demens og voldsom adfærd Ikke selv at forstå eller ikke at blive forstået det er to kernepunkter, når mennesker med demens bruger vold som udtryksform. Forebyggelse af vold fra mennesker med demens kræver omsorg, støtte, den rette medicinering og en række grundlæggende ændringer i struktur og omgivelser for at få hverdagen til at hænge sammen. Af Birgitte Bækgaard Brasch, konsulent, Socialt Udviklingscenter SUS Personer med demenssygdom udviser nogle gange voldsom adfærd over for familien og over for de professionelle, der arbejder med dem. Hvad det skyldes og hvordan vi kan arbejde med at forebygge det, har Ulla Ajslev stor interesse for og viden om. Ulla Ajslev er demenskoordinator i Køge kommune, hvor hun både arbejder med de demente, der fortsat bor hjemme i familierne og eventuelt kommer i dagtilbud og med de demente, som bor i boformerne. Hun fortæller, at de demente bliver voldsomme, når de ikke bliver forstået eller når de ikke selv forstår. Vi skal huske på, hvor meget energi de bruger på at finde ud af alting hver dag er ny for dem. De skal genopfinde det hele og tænke alting forfra hele tiden. Hvad er demens? Demenssygdomme er meget forskellige, men fælles for dem er, at sygdommen ofte starter med, at man ikke længere husker så godt. Eller at ens personlighed, humør eller adfærd ændrer sig. Det er ofte de pårørende, der lægger mærke til, at personen reagerer anderledes og måske mere voldsomt i forskellige situationer end vedkommende plejer at gøre. Eller det kan være, at det viser sig i arbejdslivet, at man ikke længere kan koncentrere sig om arbejdet og klare de ting, man tidligere kunne og samtidig har meget svært ved at

4 4 lære noget nyt. Nogle demensformer har et fremadskridende forløb, der ender med døden, det gælder fx Alzheimers. Mens andre demensformer består af et funktionstab, der kan blive på det samme niveau i årevis, før det udvikler sig yderligere. Derfor er det også vigtigt at få stillet diagnosen så tidligt i forløbet som muligt, da den rette medicinske behandling kan betyde, at sygdommen sættes i stå og udvikler sig langsommere end ellers. Det er også vigtigt at sætte ind med den rette hjælp og støtte, så den demente og familien kan fortsætte livet så uændret som muligt. Alzheimers er den mest udbredte af demenssygdommene. Man kender ikke årsagen til at sygdommen opstår. Alz - heimers forårsager fremadskridende forandringer i hjernen. Hjernevævet nedbrydes, og der bliver mindre signalstof til at transportere informationer rundt i hjernen. Det er de forandringer, der får mennesker med Alzheimers til at ændre ad - færd. Den næst hyppigste demensform er vas kulær demens, der skyldes blodpropper, iltmangel eller blødninger i hjernen. Den kaldes også kredsløbsbetinget de - mens. Den tredje hyppigste demenssygdom kaldes Lewy body demens. Denne type demens er kronisk og fremadskridende og medfører udover demens også symptomer, der kan minde om Parkinsons sygdom med rystelammelse og ændringer i motorikken. I mange tilfælde medfører syg dommen også synshallucinationer. At være i den dementes mokkasiner Forestil dig, at du har svært ved at huske, koncentrere dig og lære nyt og så få at vide, at du har demens! Det rammer hårdt, er svært at forstå og at integrere som en del af ens liv. Dia gnosen bevirker, at mange kommer i krise og forsøger at skubbe tanken om fremtiden fra sig. Nogle mennesker med demens har også tidligere været vanskelige Så længe der er tale om en let grad af demens, kan man fortsat klare sig selv og sin hverdag. Når det drejer sig om demens i moderat grad, har den demente brug for hjælp, som de pårørende er i stand til at yde. Man kan dog ikke lade den demente være alene i længere tid ad gangen. Ved svær demens er personen helt afhængig af pleje og omsorg, og det er nødvendigt med personale i nærheden hele tiden. Selv om vi forsøger at sætte os i den dementes sted, er det svært at forestille sig, hvordan det må være ikke at kunne forstå så meget af det, der sker i omgivelserne. Ulla Ajslev fortæller om en typisk episode: Hun ser en af beboerne komme gående ud af hoveddøren uden overtøj på. Det er koldt og hun ved, at hun må gribe ind og gøre noget for at stoppe personen og få overtøj på hende. Det er vigtigt, hvordan hun går til opgaven, for den demente ved ikke, hvorfor hun bliver stoppet. Hun kan nemt blive vred og stritte imod, hvis hun oplever det som en hindring for, at hun kan komme videre. Som dement bliver man begrænset i sine muligheder hvad man kan og ikke kan og det kan føre til voldsomme episoder. Hjernen fungerer ikke længere optimalt, og det påvirker både følelserne og tankevirksomheden, for det er hjernen der hjælper os med at føle, tænke og kun - ne gøre nogle ting. De demente kan ikke forholde sig til komplekse ting og til mange indtryk på en gang, derfor er det vigtigt at indrette om - givelserne efter deres behov. At få tyndet ud i indretningen i hjemmet og placere en hvilestol et godt sted, hvor den demente har lyst til at sidde og kigge ud kan gøre en kæmpe forskel. Det er også vigtigt, at de demente bliver mødt på en ligeværdig måde, og at stemningen omkring dem er positiv. Lige - som solsikken, der følger lyset vil den demente også rette sig mod lyset det positive og den gode stemning. Solsikke - metaforen er inspireret af Christine Svane, der gennem mange år har forsket i demens. Når familien må tilpasse sig Pårørende til en person med demens får mange informationer fra de professionelle, fx hos lægen og på hospitalet. På røren - de er også gode til selv at opsøge viden på nettet og i de forskellige foreninger. Alligevel kan det være svært at forstå, hvad det er, der sker med ens ægtefælle eller forælder. Og så kan det være svært at acceptere de forandringer, der sker med ens kære, og de ændringer der er brug for i omgivelserne. At skulle forenkle indretningen betyder måske, at man skal skille sig af med en masse ting i hjemmet eller have nye ting ind en hvilestol, en plejeseng, en toiletforhøjer. Én ting er, at man skal finde sig i en sygdom, men at man også skal finde sig i, at hjemmet bliver lavet helt om det er svært for mange. Når man som professionel kommer ind i sådan en kerne af familieliv, hvor de fleste er vant til både at give

5 5 noget og at få noget, lægger man mærke til, hvor forskelligt familierne fungerer. Mange pårørende får en rolle som hjemmehjælper for deres nærmeste, og det medfører en ny form for samliv, som de ikke selv har valgt. Det virker som om det især er svært i de familier, som har været meget uafhængige i deres samliv. De har måske nærmest levet hver deres selvstændige liv, og nu er den ene blevet dement og meget afhængig af den andens hjælp. Det skal vi også som personale huske på: At der er forskel på at være professionel og på at være pårørende til en dement. De pårørende har ikke valgt at arbejde med demente. Demens er en omstændighed, der er kommet ind i deres liv, uden at de har bedt om det. Et tabu i forhold til de demente er, at nogle af dem jo altså også har været kantede og har slået, før de blev demente. Flere familier har også tidligere haft svære ting at slås med, mange konflikter eller en hård tone. Tidligere negative karaktertræk er blevet forstærket, efter demensen har udviklet sig. Det hører Ulla Ajslev også jævnligt, når hun taler med de pårørende gennem et langt forløb. Faglighed, struktur, anerkendelse og omsorg Mange demente kan ikke selv finde ud af at afgrænse sig, hvilket betyder, at de nærmest konstant befinder sig i en kaotisk situation. Derfor har de brug for, at andre kan sætte strukturen for dem i hverdagen på en forstående, anerkendende og rummelig måde. De kan heller ikke selv forstå, hvad kroppens signaler betyder og hvad de har brug for, når de mærker ubehag et sted i kroppen. Så reagerer nogle ved at blive højrøstede eller voldsomme, men man kan faktisk altid finde en mening med reaktionen. Det kan vi se, når vi bagefter analyserer situationen igennem, siger Ulla Ajslev. Måske er de ikke blevet forstået, de ikke har fået nok at drikke eller spise, de mangler hvile, eller de har ondt eller skal på toilettet. Det kan være svært at aflæse den demente. Du kan sidde og tale med vedkommende og tænke, at der ikke er meget kontakt i dag, fordi der ikke er liv i øjnene, men så viser det sig faktisk, at de har været nærværende og fanget det, du talte om. Det kan skyldes at det område i hjernen, der styrer øjnene, er ramt af demensen, og så virker øjnene tomme. De typiske situationer, der fører til vold hos mennesker med demens, er de samme som i psykiatrien, det vil sige i situationer, hvor personalet må sætte en grænse, give et afslag, overskrider den intime zone eller stiller krav, som vedkommende ikke forstår eller kan honorere. Sproget og ordene vi bruger er også vigtige, pointerer Ulla Ajslev: Det skal være genkendeligt for både den demente og de pårørende. Bare sådan et ord som de - mens, som mange synes lyder meget fremmed og distanceret og har svært ved at relatere sig til det. Hvis vi derimod kalder det for hukommelsessygdom, kan de fleste bedre forstå, hvad det er, vi taler om. Så kan vi tale om forskellen mellem hu kommelsessygdom og glemsomhed. Personale, der arbejder med demente, har brug for mange forskellige kompetencer, både faglige og personlige. Udover at være fagligt klædt på til opgaven skal du også selv have overskud og have en positiv udstråling. Når du sidder i et hjem, hvor alt bare er uoverskueligt og rodet, så kræver det utroligt meget som fagperson at bevare overblikket. Det at kunne arbejde socialt mister simpelthen sin kraft, hvis du hele tiden kommer i kontakt med for mange problematikker fra dit eget privatliv. Et stort problem er, når personen med demens er placeret i en uhensigtsmæssig bolig. Det nedsætter folks trivsel og skaber mange kontroverser. Det bedste udgangspunkt er selvfølgelig, at de er placeret i skærmede miljøer, som er indrettet hensigtsmæssigt og hvor personalet er klar over, hvem de arbejder med. Personalet, der arbejder i skærmede enheder, er hurtigere til at beskrive ændringer i tilstanden og gribe tingene an på en rolig og anerkendende måde. I en situation hvor den demente går ud af hoveddøren uden overtøj på, handler det om at tilbyde en arm og på ganske stilfærdig vis og med få velvalgte ord, at spørge om man må have lov til at hente en frakke til hende. Så får man som regel lov. Demens er mere end at være glemsom Demens i tal mennesker lever med en demenssygdom af dem lider af Alzheimers sygdom nye tilfældes af demens konstateres hvert år danskere lever sammen med en, der lider af en demenssygdom Demens er den hyppigste dødsårsag blandt alle hjernesygdomme. Kilde: Typer af demens Demenssygdomme inddeles i 1. Alzheimers sygdom 60 % 2. Vaskulær demens 15 % 3. Lewy body demens % 4. Frontallapdemens 5 % 5. Andre 5 % Kilde: Tegn på demens Hukommelsesproblemer Ændret adfærd og humør Ændret personlighed Forringet koncentrationsevne Svært ved at lære nye ting Svært ved at orientere sig Mister færdigheder Kan ikke finde ordene Dømmekraften forringes Initiativløshed og passivitet. Kilde: Risiko for vold Hvornår er der ved demens mest risiko for vold? Ved grænsesætning Ved afslag og afvisning Når den intime zone overskrides (hygiejne) Når der stilles krav, som den demente ikke forstår eller ikke kan honorere

6 6 Skrid, skrid, skrid nu er du her endnu?! Jeg vil ha en ordentlig mand! Du er ikke min datter, din klamme tøs. Skønheden og sygdommen Af Hanne Juul NIelsen, Socialt Udviklingscenter SUS For Trine og hendes far Niels er de verbale overfald blevet hverdagskost med en mor og kone, Karin, der for tre år siden har fået stillet diagnosen Alz hei m - ers i pandelappen, den forreste del af hjernen. Karin er derfor verbalt særdeles aggressiv og på det seneste også fysisk voldelig. Vi ved godt begge to, at hun ikke mener, det hun siger og at de verbale udtalelser sker i både afmagt og dyb fortvivlelse, men det er meget hårdt for os at høre på, siger Trine. Man bliver lidt slidt, siger Niels. Han har natten op til dette interview kun sovet tre timer, fordi Karin har været meget urolig, meget insisterende på at ville underholdes. Dagen før slog hun ham med knytnæver og råbte eder og forbandelser efter den mand, som hun for længst har fejret sølvbryllup med og har to voksne døtre med. Fra sprudlende til humørforladt Niels mødte Karin, da han var 26 år og hun en glad, spontan og skøn pige på 17 år. Karin har altid været udadvendt og sprudlende, et naturligt midtpunkt i en - hver forsamling. Jeg er mere rolig af natur, så hun slog helt benene væk under mig, fortæller Niels. Niels finder også ud af, at Karins hu - mør er skiftende, fra sprudlende til hu - mør forladt. Mellemtonerne eksisterede ikke. Niels er håndværker, Karin er klinikassistent. De beslutter, at Karin skal gå ned i tid, da de bliver forældre til først Trine og et par år efter Pernille. Karin føler sig indimellem alene, når Niels arbejder meget, men pigerne har en god hverdag. Pigerne bliver større, Karin begynder igen at arbejde. Noget er galt Trine fornemmer i en meget ung alder, at noget er galt med Karin. Hun begynder at registrere og fundere over moderens voldsomme humørskift, som går ud over hele familien, når Karin er i dårligt humør. Samtidig er Karin en god mor, spontan og ungdommelig og meget vellidt blandt alle venner. Men Karin er et meget følelsesladet menneske, og dette går til tider meget ud over hele familien lang tid inden hendes Alzheimers diagnose bliver en realitet. Trine flytter hjemmefra som 16-årig. Nogle år går, Trine bor i England og flytter i en alder af 27 år tilbage til Danmark hjem til Karin og Niels i en periode, mens hun stadig læser. Stemningen i hjemmet spidser hurtigt til med Trine og Karin under samme tag. Trine flytter til København efter et års tid. Karin er med Trines ord fuldstændig urimelig og bruger et frygteligt og vulgært sprog, når hun er i dårligt humør. Hun er grænseoverskridende i sine angreb på både Trine og Niels. På det tidspunkt er Karin 55 år. Karin begynder at opsøge forskellige behandlere sammen med et nært kvindeligt familiemedlem, men fejer årsagen væk overfor sine nærmeste. Det er dog tydeligt, at Karin har det skidt. Hun har koncentrationsbesvær, har svært ved at huske, besværer sig over svimmelhed og der bliver kortere mellem hendes humørskift. Ved et tilfælde finder Trine ud af, at moderen er på stærk, antidepressiv medicin og taler med en psykolog om mode-

7 de som klinikassistent efter mange års om gang med kviksølv. Svaret er nej, viser undersøgelserne. Derimod viser en efterfølgende kognitiv test, at der er tale om en form for Alz - heimers i den forreste del af hjernebarken. Hjernen skrumper, og der opstår huller i den del af hjernen, der har betydning for Karins opfattelse af stemning og identitet, håndtering af følelser mv. Prøver viser også, at Karin formentlig har haft en række små blodpropper i hjernen, som ikke har været livstruende, men har skadet vævet. Lettelse og sorg For Trine er diagnosen en lettelse: Jeg får pludselig en forklaring på, hvor for min mor er, som hun er. Jeg har ofte været SÅ arrig på hende i min voksne alder og alligevel forsøgt at få et godt forhold, fordi hun er min mor. Følelsen er både lettelse og dårlig samvittighed. For hvordan kan man blive så gal på et sygt menneske? lyder Trines refleksioner. For Niels har diagnosen været startskud til at forholde sig aktivt til det at have en kone med en alvorlig demenssygdom. Han er med i en demensgruppe for pårørende, som mødes en gang om måneden, han går selv fast til psykolog for at få styr på alle de svære følelser, som nu er en del af hverdagslivet. Jeg bliver da både arrig, træt og ked af det, for jeg føler mig så afmægtig i de situationer, vi oplever i vores dagligdag og samliv, siger Niels. Karins opførsel er udadvendt, aggressiv og uforudsigelig. På den ene side er hun blevet en hjælpeløs udgave af sig selv, der i dag kun lige klarer at sætte opvaskemaskinen i gang og har brug for hjælp til mange hverdagsting. På den anden side insisterer hun på at være en voksen kvinde, men som Niels meget stilfærdigt siger: Jeg kan kun se på hende som et barn. Karin skrevet op til plejehjem I kommunen, hvor Karin og Niels bor, er Karin nu skrevet op til en bolig på et plejehjem for mennesker med demens. Niels konstaterer stille, at han ikke kan klare den meget længere. Trine bakker sin far op og har altid en seng til ham, når han igen er blevet overfuset og har brug for en enkelt nats søvn i ro. Kommunen er til rådighed døgnet rundt, hjemmeplejen sørger for, at Karin får sin medicin fire gange i døgnet og Niels holder ud og stadig af Karin. GODE RAD Trine og Niels gode råd til andre pårørende: Tal åbent om sygdommen Søg hjælp og professionel støtte Hold fast i dine egne behov Til medarbejdere: Vær kontant og klar i dine udmeldinger Vær tålmodig Udvis omsorg og interesse Fortæl om livet med demens For far og datter, Niels og Trine, er det vigtigt at huske på, at deres kone og mor, Karin, af natur er et udadvendt og farverigt menneske. På grund af sin Alzheimersygdom udviser Karin i dag stærkt grænseoverskridende adfærd. rens tilstand. At tale åbent i familien, om at Karin har en depression, er forbudt. Karin ønsker ikke at tale om det og pålægger også familiemedlemmet at tie stille. I samme periode er det tydeligt, at når Karin ikke tager sin medicin, taber hun sig meget og er helt nede i kulkælderen og meget aggressiv. Når hun tager sin medicin, tager hun på i vægt og bliver også mere rund i sin opførsel, nemmere at tale med. Det er Alzheimers Niels føler sig mere og mere udsat for et kæmpepres, men forsøger at holde sammen på både sig selv, sine børn og Karin. Han spiller tennis med faste venner flere gange om ugen og en dag for tre år siden på tennisbanen bryder han sammen i gråd. Alt det hemmelige om Karins tilstand kommer ud, han bliver lyttet på og får styrke til at opsøge en psykolog. Karin får problemer på jobbet. Hun er på det tidspunkt 60 år. Hun glemmer, hvor instrumenterne er, hun glemmer at gøre dem rene og kommer til undersøgelse på arbejdsmedicinsk klinik. Her skal det afklares, om der er tale om en arbejdsska- Alzheimerforeningen opfordrer på sin hjemmeside til at dele historier om livet med demens: Vi tror på, at det er godt at dele historierne med andre. Måske gør det godt at få skrevet SIN historie. Måske kan andre få noget ud af DIN fortælling, af dine oplevelser. Lære af det, få ny indsigt, finde en ny vinkel på livet med demens? Alzheimerforeningens hjemmeside står til rådighed for fortællinger om livet med demens. Så har du lyst til at skrive om livet med demens, så send en mail til Vi forbeholder os ret til ikke at bringe et indlæg, og til at redigere, f.eks. ved meget lange indlæg. Læs mere på 7

8 8 Marmeladeglasene venter på at blive fyldt, kirsebærrene er klar til at blive henkogt. Søndersøhave I 2008 fik Gentofte Kommune sin første sansehave for demente plejehjemsbeboere på plejehjemmet Søndersøhave. Haven er udviklet i samarbejde med personale, pårørende, repræsentanter fra Senior - rådet, Gentofte Kommune og landskabsarkitekt Helle Nebelong. De 11 demente beboere på Søndersøhave kan sammen med de 13 fastansatte personaler hver dag nyde godt af den smukke have og det er planen, at samtlige plejehjem i Gentofte Kommune på sigt skal have en sansehave. Sanser stimuleres, aggressioner dæmpes Fortiden møder nutiden og gamle minder vækkes til live, når beboerne på plejehjemmet Søndersøhave åbner døren til deres Sansehaven Sansehaven består af en hvilehave og en vandrehave. I hvilehaven kan beboerne slappe af og nyde lyden af springvandet, gå over en lille bro eller dyppe fødderne i vandet. Går de derimod over i vandrehaven, kan de gå på stien mellem blomster, krydderurter og bærbuske. Stien er varieret og har et righoldigt miks af naturens farver og former, der stimulerer og beroliger. sansehave, der både sætter gang i kroppen og giver ro i sindet. Sansehaver kan også bruges voldsforebyggende. Af Bodil Pugholm Andersen, stud. psych., Socialt Udviklingscenter SUS Særligt mennesker med frontallapdemens opbygger mange stresshormoner, der opleves som et indre kaos. Maj-Britt Joost er demenskonsulent i Gentofte Kommune og hun holder kurser i, hvordan medarbejderne bliver klædt på til at bruge haven i arbejdet med de demente. Erfaringer viser, at rastløse og aggressive beboere kan have godt af at komme ud i naturen, hvor der er højt til loftet. Vi oplever, at når beboerne bruger naturen aktivt, så forandrer sproget sig, og det bliver nemmere for dem at koncentrere sig. Og så får de også mere overskud til at være sociale, fortæller hun. Gamle minder fra haven Der står en spand og en rive klar i haven. Og der ligger modne, røde bær på bordet ved siden af tomme marmeladeglas, der bare venter på at blive fyldte. På plejehjemmet Søndersøhave handler det nemlig om at bruge naturen som en aktiv del af de demente beboeres hverdag. Derfor har de fået en sansehave, der kan stimulere de forskellige sanser og skabe en beroligende effekt. Når demente mennesker ikke længere besidder de intellektuelle evner, tager de i stedet sanserne i brug. Derfor har vi fået en sansehave, hvor beboerne kan dufte til modne

9 9 metode Tryghed med Paro Sælrobotten Paro anvendes af en række plejehjem for mennesker med demens. Paro er en robotsæl, udviklet af Teknologisk Institut. Paro vejer omkring fem kilo, reagerer på stemmer og berøring og udstøder lyde som en babysæl. Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi har siden august 2008 afprøvet robotsælen Paro i samarbejde med mange af landets plejecentre. Siden opstarten har projektet også inddraget projektdeltagere fra området med unge med fysisk- og psykisk udviklingshæmning på forskellige bo- og væresteder og voksne og ældre med handicap, fx forskellige former for medfødte hjerneskader eller senhjerneskader. Et væsentligt element i sansehaven er det rislende vand, der løber under broen. Paro afleder aggression Plejehjemmet Kastanjehaven i Hillerød, blev præsenteret for Paro i forbindelse med Projekt Tryghed i hverdagen, som Teknologisk Insti tut har sat i gang. Et par medarbejdere har deltaget i certificeringskursus i brugen af Paro. På Kastanjehaven er Paro et redskab til at aflede beboernes opmærksomhed i vanskelige situationer, hvor der er brug for to medarbejdere. For eksempel i situationer hvor en beboer har udvist en aggressiv adfærd, måske i forbindelse med at komme i tøjet. Med Paro i nærheden er beboeren blevet optaget af at kommunikere med Paro og har derfor op levet den konkrete situation som mere rolig. bær, lytte til rislende vand og bare nyde naturen på deres gåtur i haven, fortæller Lillian Meilvang Christensen, der er daglig leder på Søndersøhave i afdeling A. Beboerne på Søndersøhave bruger sansehaven meget forskelligt. For nogle er det nok bare at sidde og nyde solen ved springvandet, mens andre går i haven for at arbejde. Haven bliver brugt ud fra de oplevelser, beboerne har med deres tidligere have. Derfor giver den associationer til den enkeltes livshistorie og skaber ro, siger hun og forklarer, at haven bliver brugt hele året rundt. Både i form af purløg til æggemadden, gymnastik mellem bærbuske og snemænd om vinteren. Aggressiv adfærd dæmpes I dagligdagen bliver vi alle sammen bombarderet med sanseindtryk, men forskellen på demente og ikke-demente er måden at tackle indtrykkene på. Demente mennesker har ikke længere det filter, der sorterer de indtryk, der møder dem, og derfor bliver de let stressede. Så medarbejderne kan bruge sansehaven og naturen som et pædagogisk redskab, der skaber ro og balance for beboerne, pointerer demenskonsulenten. Etiske overvejelser Før Paro bliver præsenteret for en beboer på Kastanjehaven, har de ansvarlige medarbejdere en række etiske overvejelser, både i forhold til andre pædagogiske metoder og i forhold til opfattelsen hos pårørende, som i nogle tilfælde kan op - fatte brugen af en tøjsæl som nedværdigende for den ældre beboer. Ifølge Tekniologisk Institut, der har ud viklet Paro, er sælen lavet blandt andet for at skabe tillid og en fornemmelse af nærvær. Paro kan bruges som støtte til mennesker med demens, men ikke alle vil vide af Paro. Paro skal bruges med omtanke og ud fra en faglig overvejelse i hvert enkelt tilfælde. En erkendelse, som Kastanie haven i Hillerød støtter.

10 10 24-timers seminar om vold pa aeldreomradet Udsøgt videndeling GODE bud Del tagerne på 24 timers seminaret fik opgaven: Giv 5 gode bud på, hvor dan det kan lykkes for ansatte i ældre sektoren at implementere og fastholde fokus på voldsforebyggelse. 1 Opbyg lærende miljøer på arbejdspladserne. Hold fokus på faglighed, viden og uddannelse også i eget regi (internt) 2 Hold fokus på relationstræning, etik og anerkendelse 3 Sørg for opfølgning, opfølgning og atter opfølgning 4 Sørg for tydelig organisering af indsatsen med voldsforebyggelse blandt andet med tydelige kommunikations - gange og tværfaglige arbejdsgrupper Vold som Udtryksform holdt den juni et seminar for fem inviterede arbejdspladser på ældreområdet. 24-timers seminaret var placeret i smukke omgivelser på Munkebjerg Hotel i Vejle. Formålet var at samle, drøfte, videreudvikle og formidle de gode og effektive metoder og redskaber, som bliver brugt i det voldsforebyggende arbejde. Seminaret bestod derfor i deltagernes og andres præsentationer af metoder og redskaber, erfaringsudveksling samt drøftelse af fx udviklingsbehov. På seminaret blev deltagerne også bedt om at komme med to bud på en fremtidsagenda ud fra opgaverne: Hvilke 10 gode råd vil I give til ansatte i ældresektoren som skal i gang med en voldsforebyggende indsats? Giv 5 gode bud på, hvordan det kan lykkes for ansatte i ældresektoren at implementere og fastholde fokus på voldsforebyggelse. Læs på de følgende sider om nogle af de arbejdspladser, der deltog i seminaret og om, hvordan de håndterer udfordringerne med psykisk og fysisk vold fra mennesker med demens. 5 Lederne skal have en grundlæggende lederuddannelse med teoretisk baggrund, så de kan støtte dokumentation, sparring og være garant for handlekraft. Ledere skal tage udfordringer med fysisk og psykisk vold alvorligt. GODE RAD Til at komme i gang: Deltagerne på 24 timers seminaret fik opgaven: Hvilke 10 gode råd vil I give til ansatte i ældresektoren som skal i gang med en voldsforebyggende indsats? 1 Afklar begreberne hvad er vold for dig? 2 Undervisning i voldspolitik og andre metoder til at forebygge 3 Udvikling af kriseplaner hvis vold opstår 4 Etabler kollegial førstehjælp hvem gør hvad og hvordan? 5 Få beslutningerne accepteret i hele organisationen på forvaltningsog bestyrelsesplan 6 Hent inspiration fra andre arbejdspladser og tilpas deres gode erfaringer til egen organisation 7 Vis strukturen for voldsforebyggelse i et organisationsdiagram 8 Fjern tabuerne omkring vold og italesæt initiativerne som et led i den faglige og nødvendige indsats 9 Del viden om beboerne 10 Kom i gang hellere i dag end i morgen.

11 11 Sct. Kjeldsgården i Viborg Fokus på den enkelte Indtil 1992 var Sct. Kjeldsgården i Viborg et almindeligt somatisk plejehjem for ældre medborgere. Vold og trusler talte man ikke om blandt medarbejderne, for det var ikke aktuelt. Det er det blevet. For i 1993 blev Sct. Kjeldsgården indviet som et tilbud kun for mennesker med demens. I de seneste fire-fem år er de mennesker, der flytter ind, både yngre og mere komplekse i deres demens. De lider Samlet faglig strategi Den største gruppe af medarbejdere beskæftiger sig direkte med pleje og støtte til de mennesker, der bor på Sct. Kjelds - gården. Det var også i plejesituationer, at vold og trusler blev mere tydelige. Der blev iværksat en række initiativer, der tilsammen skulle forebygge den fysiske og psykiske vold fra beboerne. Fag - ligheden er blevet skærpet gennem kurser, praksistræning og efteruddannelse: Sct. Kjeldsgården Selvejende institution under Danske Diakonhjem og med driftsoverenskomst med Viborg Kommune. Hjemmet er bygget op omkring en villa fra 1906 og blev taget i brug som somatisk plejehjem i Blev i 1990 ændret til et specialplejehjem for mennesker med svær demens, visiteret fra hele Viborg Kom mune. Beboerne kommer fra skærmede afdelinger eller direkte fra ældrepsykiatrisk afdeling. Der er plads til 19 faste beboere og to midlertidige pladser. Hjemmet er opdelt i to bomiljøer, Kvisten og Humlebo. Hvert bomiljø har aktivitetslokale med køkken, spisestue, dagligstue og adgang til haveanlæg med sansehave. Annie Mejdahl har været med til at vende udviklingen på Sct. Kjeldsgården. I de første fem måneder af 2010 var antallet af voldstilfælde 5. I 2009 var tallet for hele året 20. ofte af svær demens: Mange med frontotemporale skader, nogle med vaskulær demens og en del er stærkt udad reagerende i deres adfærd på grund af demens. Volden eskalerede i 2008, hvor Sct. Kjeldsgården registrerede 35 episoder på seks måneder. Det krævede nye metoder og tilgange. Vi modtog fx en borger, der havde ventet fem måneder på en plads. Han havde en politianmeldelse for vold på det plejehjem, han kom fra, fortæller Annie Mejdahl, forstander for Sct. Kjeldsgården. Alle ansatte/medarbejdere har deltaget i fem dages efteruddannelse med Mette Borresen, sygeplejerske og underviser i pædagogisk demens (se boks om Pæda gogisk udvikling i demens omsorg, side 12) 15 medarbejdere har været på 10 dages efteruddannelse i demens i 2009 Der er indført Durewall træning til alle medarbejdere to gange om året Forstander og TR/social- og sundhedsassistent er uddannede rådgivere i fore byggelse af vold igennem Vold som Udtryksform. Tre gange om året deltager forstander og TR i netværket for voldsrådgivere for sparring og erfarings udveksling Sct. Kjeldsgården har også tilbud om super vision efter behov. Den forebyggende indsats mod vold er i dag systematiseret af en arbejdsgruppe, samlet på tværs af alle vagtlag/ud dan - nelser på plejehjemmet. Det har blandt andet betydet overordnede retningslinjer til forebyggelse af fysisk og psykisk vold suppleret af kriseplan til når skaden er sket

12 12 24-timer anmeldelsesskema til registrering af vold vejledning til anmeldelse og registrering af arbejdsskader skema til faglig refleksion over psykisk og fysisk vold en voldspakke til alle medarbejdere, der blandt andet indeholder materiale om normale måder at reagere på efter at have været udsat for vold eller andre chokerende begivenheder vejledning i magtanvendelse og hvordan magtanvendelse indberettes. Registreringsskemaerne gennemgås og diskuteres på gruppemøder hver fjerde uge for at opnå læring. Pædagogisk udvikling i demensomsorg Pædagogisk baseret demensomsorg er en arbejdsform, der kan skabe varig forandring, men det kræver en tydelig proces, som omfatter velbeskrevne delelementer og forankring i den daglige praksis med faglige diskussioner, formulering af ønsker, planlægning, udførelse og evaluering. En demensomsorg, præget af pædagogisk tankegang, må derfor på samme måde kontinuerligt forholde sig kritisk til, om det er den bedst mulige pleje og omsorg, der kan ydes under de givne rammer og vilkår. Et pleje- og omsorgsmiljø udgør en helhed, der omfatter både beboere, som har deres bolig der og personalet, som har deres arbejdsplads der. Det vil sige, at den pædagogiske udviklingsproces må indbefatte både beboernes og personalets ressourcer og behov. En model for det pædagogiske udviklingsarbejde Handleplaner Erfaringsopsamling Kritisk diskussion Praksis Fokus er den enkelte borger En vigtig del af den faglige værktøjskasse handler også om tilgangen til det daglige omsorgsarbejde. At den enkelte medarbejder har muligheder for at bruge præcis de metoder og den tilgang overfor det enkelte menneske, som netop den person har brug for. Der arbejdes med respekt for den en kelte, så der ikke opstår et uværdigt magtforhold. Hellere prøve igen og igen frem for at anvende magt. Som Annie Mejdahl formulerer det: Det er personalet, der med udgangspunkt i egne kompetencer og husets værdier skal sørge for at støtte enhver beboer på en sådan måde, at hverdagen fungerer bedst muligt for hver enkelt og for begge parter. Det kræver fokus og faglighed. Kontinuerlig refleksion Visioner Muligheder & vilkår Kilde: Socialpædagogik og demens det vanskelige omsorgsarbejde af Mette Borresen, Helle Krogh Hansen og Else Tranbæk. Udgivet af Servicestyrelsen, Lindegården i Herning Video et nøgternt øje Eva Østergaard, koordinerende distriktsleder på Lindegården. Flere beboere med demens, mere vold og dårlig kommunikation mellem plejepersonalet og beboerne. Sådan var det psykiske og fysiske arbejdsmiljø på Pleje - hjemmet Lindegården op til år Et miljø tydeligt mærket af stigende antal konflikter og voldsepisoder mellem beboerne og plejepersonale og mellem beboerne indbyrdes. Der var blevet flere røde opgaver, de tunge og belastende opgaver med svær kommunikation og færre grønne, mere let - tilgængelige opgaver, fortæller Eva Øster - gaard, koordinerende distriktsleder på Lindegården. En del af forklaringen var, at hvor 30 procent af beboerne i begyndelsen af 1990 erne var ramt af demens, var andelen af beboere med demens steget til 80 procent i slutningen af 1990 erne. Noget skulle ske. Marte Meo-metoden blev løsningen. Proces i gang Med projektmidler fra Vold som Ud - tryksform fik Lindegården sat gang i en proces, der fik vendt stemningen og mere konkret fik reduceret voldsepisoderne markant. Fra 109 episoder før projektet og til bare seks episoder i 2003, de første år efter projektet. I 2009 er 19 tilfælde af vold blevet indberettet. Lindegården indgik aftale med Lone Bagge, sundhedsplejerske og certificeret Marte Meo supervisor, som gennem oplæg satte gang i processen: Oplæg af Lone Bagge om Marte Meo og videoklip fra praksis Dagmøde med gerontopsykiater om betydningen af respekt og stemninger for ældre mennesker ramt af en demenssysgdom

13 13 GODE RAD om Marte Meo fra Lindegården: 1 Ledelsen skal inddrages og være synlig også i implementeringen 2 Uddan vejledere, der går i front for processen TofteboCentret i Herning To plus to giver fem når der samarbejdes Første skridt i praksisarbejdet med Marte Meo metoden blev iværksat i plejehjemmets skærmede enhed med otte beboere, der tilsammen tegnede sig for et meget stort antal voldsepisoder. Opgaven blev at videofilme dagligdagens almindelige situa tioner for at afklare: Hvor lykkes arbejdet? Hvor går det galt? Hvor er det forudsigeligt at det går galt? Stolthed og logbøger Medarbejderne blev bedt om at skrive logbøger undervejs med deres refleksioner og erfaringer. I logbøgerne lød det blandt andet: Man skal trække i nødbremsen (i relation til en optrappende situation, red.) En god start på dagen medfører også en god afslutning Uddannelse af vejledergruppe Allerede i 2002/2003 satte Lindegården et uddannelsesforløb i gang for 12 medarbejdere, som blev uddannet i Marte Meometoden som Marte Meo terapeuter og vejledere for hele plejehjemmet og de cirka 130 medarbejdere. Erfaringerne og det vedholdende video arbejde betyder, at medarbejderne med Eva Østergaards ord er både stolte over og glade for metoden. Med arbejder - ne vil gerne lade sig filme og oplever, at Eksempel: 3 Der skal være videooptager/ afspiller og TV i hver afdeling de skal være lettilgænge lige. der er noget at lære af de konkrete situationer. Marte Meo vejledernes opgaver er, at få optaget plejepersonalets samspil med beboerne analysere optagelsen give personalet konstruktiv tilbagemelding på videooptagelserne: Hvad er godt? fungere som tovholdere for metoden og inspirere til udbredt anvendelse. Færre tilfælde af vold Lindegårdens erfaringer er, at Marte Meometoden har været med til at mindske volden og ændre beboernes problem - adfærd. Marte Meo bruges overvejende i forbindelse med komplekse situationer, men erfaringerne på Lindegården viser, at man kan lære meget af at optage forskellige situationer. Helt konkret har medarbejderne for eksempel lært at omgås beboerne på en ny måde og indrettet sig på det, som videoerne og refleksionerne har vist indført et langsommere tempo i forbindelse med plejen af beboerne reduceret afmagtssituationerne ved i udstrakt grad at se den enkelte beboer som et individ og ikke kun som en ud af mange beboere. For medarbejderne har ændringerne været med til at forebygge vold og har medført en ændret stemning. Hr. Jensen vil ikke barberes til morgen. Han trænger til det, men ønsker helt tydeligt ikke at begynde dagen med at blive barberet. Medarbejderen forstår signalerne, tager afvisningen alvorligt og dropper barberingen. Senere på dagen foreslår en anden medarbejder hr. Jensen at blive barberet, nu uden indsigelser. Det giver bonus at inddrage forskellige kompetencer i ældreplejen. Når fire mennesker med hver sin faglighed arbejder sammen om at forebygge vold, så kommer der flere brugbare løsninger på bordet. Vores forskellige kompetencer forstærkes i samspillet, når det gælder om at finde de bedste løsninger til at forebygge vold. Det er godt at have flere øjne på, hvad der er på spil, når medarbejderne møder udfordringerne med voldsom ad - færd, fortæller Anja Thoft Bach, centerleder for TofteboCentret i Her ning. Anja Thoft Bach understreger, at medarbejdernes sikkerhed og trivsel er højt på dagsorden, ikke kun hos hende som centerleder, men også hos den ansvarlige ledelse i kommunen. Mental rengøring før de nye ideer Afhængig af udfordringens art, samles den gruppe af medarbejdere, som kan bidrage til en løsning når den ældre med kompleks ad - færd, har reageret voldsomt overfor en medarbejder. Anja Thoft Bach har den holdning som leder, at det er helt afgørende, at der sikres et godt arbejdsmiljø med løsninger, der tilgodeser personalets sikkerhed. Løsningerne skal samtidig være med til at støtte mennesket med demens til at finde ro og tryghed, så der ikke opstår behov for at slå eller true. Forebyggelse af vold handler på Toftebo om at tage udgangspunkt i de fælles værdier. Også når fx demenskonsulenten fra Herning Kommune inddrages. Den anerkendende tilgang er væsentlig for mig. Medarbejderne kan fx være helt fyldt op i en perio-

14 14 24-timer Anja Thoft Bach, centerleder for TofteboCentret i Herning. GODE RAD til fokus på vold: 1 Vær insisterende overfor samarbejdspartnere de med vold og trusler fra en bestemt beboer. I den situation skal der være mulighed for at læsse af og beskrive, hvad der sker, blive lyttet til. Først når der er skabt rum til det, er den enkelte medarbejder klar til at åbne op for nye ideer og løsninger til praksis, understreger Anja Thoft Bach. En målrettet gruppe af fagpersoner De såkaldte kompetencegrupper på Tofte - bo Centret sammensættes af forskellige typer af medarbejdere, afhængigt af den aktuelle situation der skal findes en løsning på. Fysioterapeuten kan fx foreslå andre hjælpemidler, der kan aflaste i bestemte situationer, mens plejepersonalet kan bidrage med et særligt kendskab til personens vaner, behov for tryghed og normale adfærd. Lægen eller sygeplejersken fra gerontopsykiatrien kan tilføre nyt om medicinering eller måske foreslå indlæggelse. Kompetencegrupper inddrages også, når en beboer flytter ind på Toftebo. Efter indflytningen kommer demenskonsulenten med et uddybende skriftligt notat om beboerens forhistorie, særlige behov mv. På den baggrund kan medarbejderne specifikt forberede dagligdagen for den enkelte beboer. Kompetencer i spil De kompetencer, der er i spil hos medarbejderne, der arbejder med mennesker med demens og voldsom adfærd, måske i skærmede enheder, er blandt andet: De skal kunne rumme den konstante uro De skal være på vagt De skal være forberedt på uventet fysisk vold, hvor den enkelte beboer kan have mange kræfter De skal kunne udholde at se mennesker med demens være forpinte De skal være klar til at udarbejde nye handleplaner, når situationen kræver det. Det daglige arbejde på Toftebo foregår i selvstyrende teams med stor beslutningsbemyndigelse. Det enkelte team vurderer selv situationerne og behovet for særlig støtte og: Teams kan altid inddrage lederen. Hold øje med volden Anja Thoft Bach holder et vågent øje med volden på Toftebo. Når der i en kort periode lander 6 skemaer på hendes bord med vold fra den samme beboer, så er det tid til at kigge nærmere på omstændighederne, men er hun: Jeg kigger på, hvem der er involveret, er volden foregået i bestemte situationer, er der tale om en bestemt plejesituation og er der taget initiativ til en ny handleplan? Det er spørgsmål og overvejelser, som vi skal have nogle bud på, så vi kan bruge erfaringerne i det videre arbejde. Opad i systemet holder Anja Thoft Bach sin leder i ældreenheden i kommunen tæt orienteret om forholdene, så der skabes forståelse for de særlige tiltag, der er nødvendige. 2 Ledelsen skal være tydelig og aktiv 3 Vær åbne overfor hinanden 4 Hold vedvarende fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø 5 Synliggør volden opad i systemet Personalets forebyggelse af vold På TofteboCentret er der vedtaget retningslinjer, som i praksis blandt andet består af: Kollegial førstehjælp Intern supervision Det er legalt at sige fra Vær åben og ærlig Loyalitet overfor de trufne beslutninger Registrering af vold og opsamling Frihed til at forlade beboeren for at få en pause En holdning til, at den enkelte ikke skal have for mange vagter i træk

15 15 Enhedsplejen Egegården i Søborg Vejledere virker Egegården er et ud af fem tilbud under Enhedsplejen i Gladsaxe Kommune, hvor en omfattende indsats mod vold giver gode resultater. Noget måtte vi gøre, for vi kunne se et stigende antal anmeldelser af vold og chikane i ældreplejen. Medarbejderne var frustrerede og vold blev håndteret meget forskelligt. Så målet var at skabe en fælles retning for indsatsen og det er lykkedes, fortæller Betina Kruse, procesleder for forebyggelse af vold i de fem afdelinger af Enhedsplejen i Gladsaxe Kommune og selv ansat på afdelingen Egegården. Fra tabu til tema Før projektstarten i 2005 i Enhedsplejen i Gladsaxe Kommune var det et tabu at tale om at blive udsat for vold og chikane. Medarbejdere, der blev udsat for psykisk og fysisk vold i jobbet, reagerede ofte med flovhed, med en følelse af utilstrækkelighed. En følelse af, at det er min egen skyld. De holdninger skulle vi have ændret. Vi fik etableret en dialog om, at vold og chikane er en fælles faglig udfordring og ikke et personligt nederlag, understreger Betina Kruse. Med den holdning gik projektet i gang med at skabe en ny samarbejdsstruktur, som kunne skabe basis for at tage medarbejderne, samarbejdet og arbejdsmiljøet alvorligt. VV ere en fælles ressource Et nyt begreb blev opfundet i Gladsaxe vejledere i voldsforebyggelse eller i daglig tale blot VV ere. VV erne har gennemgået et kursusforløb med konflikthåndtering, krisekommunikation mv. og indgår nu i en hverdagsstruktur med et prioriteret og synligt fokus på forebyggelse af vold og chikane. Et korps af vejledere i voldsforebyggelse er uddannet som ressourcepersoner for hele organisationen og indgår i en helt klar struktur, der understøtter forebyggelsesarbejdet. I dag er der omkring 50 vejledere i voldsforebyggelse og der er løbende uddannelser af nye VV er til at tage sig af omkring 1200 medarbejdere. Betina Kruse er procesleder for forebyggelse af vold i fem afdelinger af Enhedsplejen i Gladsaxe Kommune. Klar effekt Ifølge Betina Kruse har VV erne været med til at præge arbejdsskadestatistikken og har med VV-ordningen skabt markante ændringer. For medarbejderne er ændringerne blandt andet en udvikling fra tabu til tema og fra tema til trivsel, en fælles holdning til det voldsforebyggende arbejde, et fælles sprog om, hvad vold og chikane er, større værdighed og ikke mindst større åbenhed. For borgerne og de pårørende har effekterne blandt andet været større værdighed i samarbejdet, større faglighed i samarbejdet, større forståelse for borgernes situation og tydelig kommunikation om gensidige forventninger. Næste skridt For Enhedsplejen er der hele tiden nye mål for voldsforebyggelsen. Lige nu er der rettet særligt fokus på nærved hændelserne, hvor medarbejderne i kraft af deres kendskab til de enkelte borgere kan reagere selv, før volden opstår. Fx når Hans bliver for træt, før han lægges i seng og derfor når at blive irritabel og aggressiv, inden han kommer under dynerne: Her kan medarbejderen forberede sig ved at sørge for, at Hans ikke når at blive så træt, før han bliver hjulpet i seng. Dermed undgås unødig konfrontation, siger Betina Kruse. Et andet begreb, som Enhedsplejen arbejder meget med, er nænsom nødværge. Hvis en borger har en vane med at nive, så trækker medarbejderen kontra på sin egen hud, så der ikke er noget for beboeren at tage fat i. I stedet for selv at reagere med et voldsomt udbrud: Du må ikke nive mig. Inspiration til vedligeholdelse Trivselsrunder Kollegial netværksordning Referencegruppe Undervisning af alle nye kollegaer i Takling og Tone LEAN (Lette Effektive Arbejdsgange med fokus på Nærvær) Vejledere i voldsforebyggelse Vejledere i forflytninger Nænsom nødværge Velfungerende MED/SI organisation + T.R Personalegoder, -fester, massagestol, fitness Uddannelse og kurser til både medarbejder og ledere GODE RAD fra Egegården, når der skal tænkes nyt: 1 Ledelsen skal gå forrest 2 Medarbejderne og leder skal tage ejerskab 3 Sæt tid af til processen det betaler sig 4 Vær realistisk, mht. resurser, tid, ambitioner m.m. 5 Få ordningen godt forankret i organisationen så den ikke er personafhængig 6 Juster og korriger undervejs

16 16 Mindre medicin, mere pædagogik Forestil dig et øjeblik denne situation: Du befinder dig i en situation, som du finder vældig ukomfortabel. Du aner ikke, hvor du er, du kender ikke de personer, der er omkring dig og du forstår ikke, hvad de vil have dig til. Du mærker panik, stress, du sveder, du føler dig hjælpeløs og du bliver irriteret. Plus & minus I tilfælde af voldsom adfærd, så: + Forhold dig rolig + Tal stille + Afled personen Kunne du tænke dig en kop the? + Fjern dig fysisk + Kom tilbage og prøv igen Undlad at: Indlede diskussion Bruge kommandotonen Fortælle personen, hvad han/hun IKKE skal Tale ned til personen. Sådan er det at have Alzheimers 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. DET er udgangspunktet, når vi som pleje- og omsorgspersonale skal forholde os til mennesker med demens, sagde Catherine Von Son i sit oplæg på den 2. internationale konference under temaet Violence in the Health Sector. Catherine Von Son er selv tidligere ansat i ældreplejen som assistent nurse, social og sundhedsassistent. Hun er forsker på Washington State University, College of Nursing, USA. Hun forsker blandt andet i ældrevidenskab og er dermed en sjælden art, som hun selv påpegede i sit oplæg: Forskning i ældre er ikke et hot emne og det prioriteres ikke højt på ud - dannelsesstederne. Ofte oplever jeg, at udgangspunktet for støtte til demensramte er baseret på en medicinsk tilgang og ikke på pædagogisk viden og metode. Det er vi nødt til at ændre, for antallet af mennesker med demens er stærkt stigende og tilsvarende er behovet for at forebygge og håndtere den vold, der kan følge med sygdommen. Kompetencer hos personalet Ifølge Catherine Von Son er der behov for at styrke en række kernekompetencer hos de social- og sundhedsfaglige medarbejdere, der er ansat i ældreplejen og som oplever stadig flere mennesker med demens. Medarbejdere, der arbejder med mennesker med Alzheimers, skal blandt andet være i stand til at vurdere sundhedstilstanden hos den ældre: Er der sundhedsmæssige årsager til fx voldsom adfærd i form af forkert eller for lidt kost, dehydrering, fysiske problemer fx forringet syn eller hørelse, almen fysisk utilpashed som svimmelhed mv.? arbejde med egne kognitive kompetencer i form af klar og målrettet kommunikation skriftliggøre arbejdet med de ældre, så alle involverede i omsorgsarbejdet deler de samme informationer og re - fleksioner. Det er vigtigt at minde sig selv om, at der er mange forhold, disse mennesker ikke selv er i stand til at fortælle dig. De har så at sige en række behov, som ikke bliver tilgodeset, fordi de ikke bliver opfattet, da personen selv ikke kan præcisere, hvad han eller hun har brug for, siger Catherine Van Son. Fysiske rammer En tur ned ad en hospitalsgang eller en gang på plejehjemmet bliver med Cathe - rine Van Sons ord hurtig en uoverskuelig affære for mennesket med demens. Der er ofte tale om ældre mennesker, som har levet et rigt liv med mange erfaringer. Men da deres hukommelse på grund af deres tilstand nu ikke rækker videre, end til da de var børn eller måske under uddannelse, så er en række erindringer parkeret i boksen ikke tilgængelig i hjernen. Eksempler: 1. Det kan være det symbol, der er på toiletdøren og som måske viser en kvinde for toilet til kvinder. Men det symbol genkender personen ikke, for

17 17 det var ikke opfundet, da hun var yngre og hvor hendes hukommelse i dag henviser til. Ifølge Catherine Van Sons egne undersøgelser er det en stor hjælp i stedet at vise, hvad der gemmer sig bag døren, nemlig et toilet med en rulle toiletpapir mv. 2. Mennesker med demens søger svar og det indebærer også, at de går ud af døre, selv om det af sikkerhedsmæssige grunde kan være uhensigtsmæssigt. Catherine Van Son foreslår fx, at plejehjem mv. i stedet camouflerer døren med tapet, der skjuler, at det er en udgangsdør. Det højner sikkerheden og dæmper angsten hos mennesket med demens, der søger det trygge bag døren men havner i det utrygge og ukendte, hvis hun først kommer ud på en befærdet gade. Præcis kommunikation Blandt de daglige aktiviteter, kan der op - stå store problemer for mennesker med demens, fordi hjernen ikke fungerer som den skal. Et eksempel kan være at skulle tage strømper på, hvor det for velfungerende mennesker er et spørgsmål om at gøre det, vi plejer. For mennesket med demens er der tale om en næste uoverskuelig rækkefølge af mindre aktiviteter der ligger i en så enkel besked som: Tag strømper på. Succes med at tage strømper på indebærer mange aktiviteter: 1. Find strømperne 2. Sæt dig ned 3. Tag fat i strømpekanten 4. Buk dig 5. Sæt foden i den rigtige vinkel 6. Hold strømpen åben i kanten 7. Put tæerne i strømpen 8. Træk strømpekanten over forfoden 9. Hiv strømpen på plads over hælen 10. Træk strømperne helt op 11. Mærk efter sidder strømpen godt under foden? 12. Ret strømpen, hvis noget generer. 13. Begynd forfra med den anden strømpe. Konference om vold i sundhedssektoren For anden gang blev den internationale konference Violence in the Health Sector afholdt den oktober 2010 i Amsterdam. Denne gang med undertitlen From awareness to sustainable action Fra opmærksomhed til ved varende handling. Deltagere kom fra 42 lande og repræsenterede viften af de social- og sundhedsfaglige praksisområder, fra universitets- og forskningsverdenen, private organisationer, hospitaler, behandlingstilbud mv. Demens og voldsom adfærd Flere end 90 procent af mennesker med demens udvikler mindst et adfærdsproblem i løbet af sygdommen. Aggression hos mennesker med demens tiltager i takt med, at sygdommen forværres. Kilde: Ballard, Corbett, Chitramohan & Aasland, 2009 Catherine Von Son er tidligere ansat i ældreplejen som assistent nurse, social og sundhedsassistent. Hun er forsker på Washington State University, College of Nursing, USA blandt andet i ældrevidenskab. Det kræver både tålmodighed, etik og god planlægning hos de medarbejdere, der arbejder med mennesker med de - mens. Og en vilje til at gå nye veje, indtil det virker, siger Catherine Van Son. Forekomsten af aggressiv adfærd hos mennesker med demens er mellem 24 og 98 procent. En adfærd der kan få store omkostninger for medarbejderne i form af sygdomsfremkaldende stress, udvikling af symptomer på angst og udmatning, grænsende til ud - brændthed. Kilde: Sourial, McCusker, Cole & Abrahamowicz, 2001

18 18 Kom godt i gang med forebyggelse af vold Forebyggelsen af trusler og vold bør tage udgangspunkt i årsagerne og de faglige udfordringer i arbejdet. Start med en åben diskussion af problemet. Oplæg til diskussion på arbejdspladsen Hvad opfatter I som vold? Slag Spark Niv Bid Riv i håret Verbale eller kropslige trusler Kast med genstande Spytklatter Hån Fornærmende tiltale Chikanerende adfærd Fuckfingeren Elektroniske eller telefoniske trusler Hærværk mod personalets ejendele Hærværk mod arbejdsstedet At arbejde med vold i arbejdet er en 'never ending story' Afklaring og definition Afliv myterne. Tal åbent om myter som Vold er en del af arbejdet her, Det må du lære at leve med, Dygtige medarbejdere får ikke tæv Hør alle. Giv plads til alles synspunkter om, hvad vold er for hver enkelt og hvordan vold opleves vold opleves in dividuelt. En definition kan lyde: Det er den enkelte medarbejders oplevelse, der afgrænser, hvad der er vold eller trusler om vold Bliv enige om, hvordan I håndterer trusler og vold. Uens behandling øger risikoen for vold fra borgeren, klienten, patienten Hvis borgeren patient, klient, bruger, mv. behandles uens af forskellige med arbejdere eller medarbejdergruppen er splittet og det psykiske arbejdsmiljø er betændt, så øges risikoen for vold. Trin 2: Målsætning og forebyggelse Når I har afklaret definitionen af, hvad vold er på jeres arbejdsplads, så kan I drøfte og afklare, hvilken målsætning I vil have for det voldsforebyggende arbejde og hvordan I konkret vil arbejde med at forebygge vold og trusler. Gør målsætningen realistisk, konkret og så målbar som muligt. Formuler fx nogle delmål for processen Indtænk brugerne i det voldsforebyggende arbejde. Brugernes trivsel højner det gode arbejdsmiljø Vær bevidst om, at brugerne også kan blive udsat for eller blive vidner til vold. De har samme krav som personalet på omsorg og støtte, hvis vold opstår Udarbed en beredskabsplan for både medarbejdere og brugere Sørg for at registrere vold og trusler. Kilder: Vejledning om vold og voldsforebyggelse for kontorer i det offentlige. En vejledning fra Bar Foka Trin 3: Handlingsplan Formuler en handlingsplan, som be - skriver, hvordan arbejdspladsen vil fore bygge vold, hvem der gør hvad i tilfælde af episoder med vold og trusler og hvordan man følger op på episoderne. Et koordineret samarbejde mel lem leder, tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant styrker indsatsen. Som en del af handlingsplanen indgår: En kriseplan, der beskriver, hvad der skal ske efter en voldsepisode Procedurer for anmeldelse som ar - bejds skade/arbejdsulykke til forsikring og Arbejdstilsynet samt evt. til politiet Procedurer for registrering og analyse internt på arbejdspladsen Procedurer for evaluering, dvs. hvor ofte sikkerhedsudvalget følger op på og justerer på politikken Når retningslinjerne for identifikation, håndtering og forebyggelse af vold i arbejdet er udviklet, er det vigtigt, at alle medarbejdere kender retningslinjerne Nye medarbejdere, vikarer og elever skal introduceres til dem Retningslinjerne skal løbende have et servicetjek og justeres efter behov. Trin 4: Hold øje med processen Hold øje med at I agerer og handler, som I selv har aftalt: Er der fremdrift i processen? Ved alle medarbejdere, hvad der skal gøres? Er der behov for justeringer? Opnås der resultater meld det klart ud. Selv små succeser giver engagement til den videre indsats Evaluer og synliggør hvad der gik godt, og hvad der bør og kan gøres bedre. Læs mere på og

19 19 Sådan holder I fast og udvikler I mange kommuner og regioner er der udarbejdet retningslinjer for det voldsforebyggende arbejde. Retnings - linjerne er typisk samlet i en voldspolitik, som også omfatter en krisepolitik. Voldsforebyggelse på jobbet er ikke statisk. I kan som arbejdsplads og medarbejdere få behov for at tilrette, ændre og forny retningslinjerne og kigge vanerne efter i sømmene. Mange faktorer kan spille ind på måden at forebygge og håndtere vold på fx nye beboere ny struktur på arbejdspladsen udskiftning i medarbejdergruppen nye elever eller praktikanter ændring af de fysiske rammer lovgivning mv. Links til mere viden om forebyggelse og håndtering af vold: med grundlæggende viden om forebyggelse og håndtering af fysisk og psykisk vold på arbejdspladsen: Viden, metoder, arbejdspladstjek, magasiner og nyhedsbreve med blandt andet erfaringer fra arbejdspladser: Sådan håndterer vi vold og trusler. en hjemmeside under BAR SoSu, Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed. Hjemmesiden har samlet viden om retningslinjer, voldspolitik, MED-arbejdet mv. Udviklingsværktøj Arbejdspladstjek når I skal videre en hjemmeside om arbejdsmiljø for alle i den offentlige sektor og finanssektoren. Bag siden står de tre branchearbejdsmiljøråd: Vold som Udtryksform har udviklet et webbaseret redskab Arbejds - pladstjek som gør det muligt for arbejdspladser at tage temperaturen på den voldsforebyggende indsats. Brug fx arbejdspladstjek, når I på arbejdspladsen får ny viden organiserer arbejdet på en ny måde har brug for dialog om jeres erfaringer med forebyggelse og håndtering af vold. Arbejdspladstjek består af et elektronisk spørgeskema og en resultatvisningsdel. Det er ledere og medarbejdere, som er målgruppe for det elektroniske spørgeskema. Fokuspørgsmål I det elektroniske arbejdspladstjek bliver I fx spurgt om: Har arbejdspladsen skriftlige retningslinjer for, hvordan vold skal forebygges? Har I en definition på fysisk vold? Har I procedurer for, hvornår vold anmeldes? Indgår vold som en naturlig del af arbejdspladsvurderingen (APV)? Undervejs bliver I også spurgt om, hvor tilfredse I er med arbejdspladsens initiativer. Samlet set giver arbejdspladstjek et fingerpeg om, hvor godt arbejdspladsen er klædt på til at forebygge og håndtere vold og giver mulighed for at diskutere svarene af hensyn til det videre arbejde med vold. Fra måling til udvikling 1. Analyser resultaterne af målingen (fx i sikkerhedsudvalget, i arbejdsmiljøorganisationen, på medarbejdermødet, i ledelsen eller lignende). 2. Beslut hvilke initiativer, der skal igangsættes samt en tidsplan for gennemførelsen af dem. 3. Træf beslutning om hvem der er ansvarlig tovholder på initiativerne. 4. Vær ambitiøs men realistisk når I beslutter, hvad der skal gøres og når I fastlægger tidsplanen. 5. Evaluér de igangsatte udviklingsinitiativer. Virker de efter hensigten eller skal de justeres? 6. Implementer de nye voldsforebyggende initiativer. 7. Gennemfør eventuelt en ny måling med Arbejdspladstjek 6 eller 12 måneder efter, at de nye initiativer er blevet implementeret. Find Arbejdspladstjek på Social & Sundhed Finans/Offentlig Kontor & Administration Undervisning & Forskning Arbejdstilsynets site med aktuelle regler og indsatsområder, tilsyn, skemaer til APV, arbejdspladsvurdering og andre redskaber, der kan bruges i udform - ningen af forebyggelsesarbejdet på ar - bejds pladsen. om demens: et privat forum om demens med artikler, brevkasse mv. med hjælp til de - men te, pårørende og fagpersoner. Hjemmesiden er støttet af The Lundbeck Institute, Nationalt Videnscenter for Demens, der arbejder for at fremme viden og forskning om demens. Centret udbyder blandt andet kurser til professionelle. Alzheimerforeningen, der tilbyder viden om demens gennem støtte, oplæg og materialer. Alzheimerforeningen står bag Demenslinjen, hvor man kan ringe eller maile til både som privat og professsionel.

20 voldsomudtryksform

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Pjecen kan fås hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K Tlf.: 33 93 44 50 www.sus.dk Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Rundt om

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Demente bag vold i ældreplejen

Demente bag vold i ældreplejen (Forsidehenvisning) Demente bag vold i ældreplejen Hver tredje ansatte i ældreplejen udsættes for vold. Og det er i vid udstrækning de demente borgere, der står bag. Af Ina Rosdal og Emil Stenz Omkring

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte i psykiatrien TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet.

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen Regionshospitalet Hammel Neurocenter Politik for forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen 2. reviderede udgave Februar 2009. Personaleperspektiv Indhold FORMÅL... 3 BAGGRUND... 4 DEFINITION...

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Oktober 2009. STOP mobning

Oktober 2009. STOP mobning Oktober 2009 STOP mobning Formidling og fastholdelse af gode resultater i forlængelse af projekter om forebyggelse og håndtering af mobning på danske arbejdspladser Afsluttende notat: Status og projekterfaringer

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere