NO.07. Snor i pengene. FOKUS: klyngesamarbejde / 24. Mennesker og muligheder mødes. 04 / Glem bussen - tag bilen. 06 / Klyngesamarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NO.07. Snor i pengene. FOKUS: klyngesamarbejde / 24. Mennesker og muligheder mødes. 04 / Glem bussen - tag bilen. 06 / Klyngesamarbejde"

Transkript

1 Mennesker og muligheder mødes FOKUS: klyngesamarbejde NO / Glem bussen - tag bilen 06 / Klyngesamarbejde 15 / Syddanmark I TAL 23 / Designere i andelssamarbejde 24 / Bare kald mig Karen 28 / Tæt samarbejde ER faktisk tilladt 32 / Spildevand giver varmen 34 / Hov, der kom en helikopter Snor i pengene Mød den nye kvinde i chefstolen i Sydbank, Karen Frøsig / 24

2 DETTE NUMMER 04/ Glem alt om busser i pendulfart Buskørslen er ikke fulgt med tiden. Derfor tager stadigt flere syddanskere bilen til og fra arbejde. FOKUS: 06 / DE, DER GJORDE, SOM DE PLEJEDE, OVERLEVEDE IKKE Region Syddanmark lancerer ny vækstplan, der skal skabe fremtidens arbejdspladser. Udgivelse Region Syddanmark Damhaven Vejle REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Thomas Laursen (redaktør) Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager skribenter Sune Falther Ole Sønnichsen Kirsten Hansen Søren Flott Thomas Laursen design & produktion Mediegruppen Reklamebureau as Foto Lasse Hyldager / 24 / 04 / / FOKUS: klyngesamarbejde 14/ Kort nyt 15 / SYDDANMARK I TAL: DEN MENNESKELIGE FAKTOR 23/ De små skal blive de store Designere tager ved lære af landbruget og springer med på andelsbølgen. 24/ Bare kald mig Karen Som ny adm. dir. skal Karen Frøsig navigere Sydbank gennem den aktuelle finanskrise og tilbage på sporet af en ny vækstperiode. Papir Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk. oplag stk. I 2010 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december. distribution Post Danmark / 28 / / Tæt privat og offentlig parløb Oprydningen af Kærgård Plantage er et eksempel på en opgave, der krævede et åbent, tillidsfyldt og tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører. Hør Arkils erfaringer fra samarbejdet med Jordforurening i Region Syddanmark. forside Karen Frøsig, adm. direktør i Sydbank Mennesker og Muligheder Mødes FOKUS: klyngesamarbejde 32/ Fredericia får varme fra spildevand DONG Energy og Fredericia Kommune er gået sammen om et projekt, der skal udvinde naturgas af spildevandet. 34/ En helikopter kom forbi Indbyggerne i Abild ved Tønder fik uventet besøg af redningshelikopteren Christopher 5. / 06 "Vi kan ikke leve af at gøre lidt af alting vi må gøre os gældende på de områder, hvor vi kan være nummer ét." Kjeld Stærk, divisionsdirektør i Danfoss NO / Glem bussen - tag bilen 06 / Klyngesamarbejde 15 / Syddanmark I TAL 23 / Designere i andelssamarbejde 24 / Bare kald mig Karen 28 / Tæt samarbejde ER faktisk tilladt 32 / Spildevand giver varmen 34 / Hov, der kom en helikopter ISSN ISSN (Online version) Snor i pengene MøD DEN NyE KvINDE I chefstolen I SyDBANK, KAREN frøsig / 24 NO.07 / APRIL 2010 Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen. Læs mere på Ideer, ris og ros Har du gode ideer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet. SYDDANMARK I TAL: 15 / den menneskelige faktor Planen ligger klar. Pengene er til rådighed. Uddannelsesinstitutionerne er parate. Alligevel går det trægt at få sat skub på skabelsen af fremtidens arbejdspladser, og det skyldes blandt andet den store forskel i sindelag mellem fynboer, vestjyder, sønderjyder og sydjyder. Side 2 Syddanmark NU April 2010 April 2010 Syddanmark NU Side 3

3 "Taxikørsel er ikke kollektiv trafik. Men det er to personer i en stor bus heller ikke." Lasse Krull, formand for erhvervsudvalget i Region Syddanmark Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager GLEM ALT OM BUSSER I PENDULFART SYDDANSKERNE TAGER BILEN, NÅR DE SKAL PÅ ARBEJDE DEN KOLLEKTIVE TRAFIK SKAL NYTÆNKES FOR AT FUNGERE I EN TYNDT BEFOLKET REGION. Billedet på den kollektive trafik i Region Syddanmark er en 42-personers dieselbus, som skramler ud ad øde landeveje med en håndfuld folk om bord. Gode intentioner til trods har den offentlige trafik stadig ikke fået taget i folk i regionen. Der bruges de samme resurser på kollektiv transport som altid, men der bliver færre og færre passagerer og det gør det stadigt vanskeligere at få økonomi i at sikre en kollektiv dækning af vejnettet. Den ene forklaring er, at syddanskerne er glade for biler. Den anden er, at der er for få af os på et for stort areal. Det kræver et fintmasket, udbygget kollektivt net, hvis kollektiv trafik skal være hurtigt og attraktivt. Og det er svært i en region, hvor befolkningstætheden er lille, siger Thomas S. Nielsen, seniorforsker, Center for Skov, Landskab og Planlægning ved Københavns Universitet. Problemet med den kollektive trafik er, at så snart du er ude i periferien, bliver tilgængeligheden presset. Kollektiv trafik baseres på koncentration af arbejdspladser og befolkning. Du kan nemt pendle kollektivt fra Kolding til Esbjerg. Eller Vejle til Odense. Men skal du udenfor det område, så kniber det, siger han. Skal produktudvikles Erkendelsen af, at vi simpelthen er for få til at få det kollektive net til at fungere udenfor regionens store byer betyder, at man nu arbejder målrettet på at ændre den kollektive trafikform. Vi er nødt til at tænke den kollektive trafik helt anderledes, siger Lasse Krull, konservativ formand for regionsrådets erhvervsudvalg. DSB har udviklet sig, så toget er et attraktivt alternativ til bilen i dag. Men busserne er ikke fulgt med. Vi kører bus på samme måde, som vi har gjort de seneste 50 år men med færre og færre folk om bord. Det er både for dyrt og miljømæssigt noget skidt. Derfor er vi nødt til at finde en helt anden form for kollektiv trafik, siger Lasse Krull. Han forestiller sig eksempelvis fleksible teletaxier, tilkaldeordninger eller lignende, så man får færre busser, der kører i tom rutefart på tværs af regionen. Der skal være et tilbud til folk, som ikke har bil. Men skal vi have andre end skolebørn ind i busserne, så skal vi produktudvikle det tilbud, siger Lasse Krull. Brugernes præmisser Regionens erhvervsforvaltning undersøger i øjeblikket, hvordan man har løst lignende problemstillinger i andre regioner. Og udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen deler opfattelsen af behovet for nytænkning på området. Vi undersøger, om der findes en løsning, hvor den kollektive trafik er mere tilpasset de individuelle behov. Det kunne være et taxitilskud eller en varslingsordning, hvor man skal melde ind et par timer før, man skal bruge transporten. Sikkert er det, at vi skal indrette os på brugernes præmisser for at få folk til at skifte til det kollektive, siger Mikkel Hemmingsen. Side 4 Syddanmark NU April 2010 April 2010 Syddanmark NU Side 5

4 fokus: KLYNGESAMARBEJDE Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager DE, DER GJORDE, SOM "En række erhvervsfolk fastholder i dag forståelsen af virksomheden som én enhed, men de er nødt til at tænke i flere dele, hvor for eksempel den fysiske produktion er lagt ud. Det har andre fået øje på, og det er dem, der tænker nyt og går ind i blandt andet klyngesamarbejde." Torben Damgaard, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse DE PLEJEDE, OVERLEVEDE IKKE SYERSKERNE VAR DE FØRSTE I DANMARK, DER FOR ALVOR OPLEVEDE KONSEKVENSERNE AF GLOBALISERINGEN. I DAG ER ALLE KLAR OVER UDFORDRINGEN OGSÅ REGION SYDDANMARK, DER NETOP HAR LANCERET EN NY PLAN, DER SKAL SIKRE VÆKSTEN FREMOVER. D et handler om fremtiden. Intet mindre. Fremtiden for virksomhederne, for arbejdspladserne, for velfærden. For dig og for mig. Udfordringen i Region Syddanmark er klar: Virksomheder og job forsvinder, mens det kniber med, at nye kommer til. Løsningen er sådan set også klar: De fabrikker, der flytter østpå, skal erstattes med arbejdspladser, hvor viden, gode ideer og kreative tanker sætter gang i hjulene. - Nu leder vi så efter de arbejdspladser, der kan skabe omstillingen fra industri til videns- og oplevelsesøkonomien, siger direktør for Regional Udvikling i Region Syddanmark Mikkel Hemmingsen. Man må vælge Det er naturligvis nemmere sagt end gjort, men med den syddanske vækstmodel, som regionen har lanceret, er de første skridt allerede taget. Modellen tager først og fremmest udgangspunkt i, at man er nødt til at prioritere. Vi skal vælge det, vi er gode til, og det, vi skal leve af i morgen, som Mikkel Hemmingsen udtrykker det. Region Syddanmark har derfor valgt i samarbejde med erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter at fokusere på de samfundsproblemer, som områdets virksomheder allerede nu er i gang med at løse i form af robotteknologi, telemedicin, mekatronik, energi og velfærd. Side 6 Syddanmark NU April 2010 April 2010 Syddanmark NU Side 7

5 "Vi skal vælge det, vi er gode til, og det, vi skal leve af i morgen. Mikkel Hemmingsen, udviklingsdirektør i Region Syddanmark og vælge rigtigt Torben Damgaard, der er leder af Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet hilser vækstmodellen velkommen, men løfter samtidig en advarende pegefinger: Det grundlæggende spørgsmål er jo, om man satser på det rigtige, for man kan jo spørge, om politikere eller administrationen er bedre end markedet til at vælge ud. Han skyder på ingen måde Region Syddanmarks valg ned, men understreger vigtigheden af hele tiden at indrette sig efter den internationale organisering af produktionen. Det lønner sig med andre ord ikke at omskole folk til at producere robotter, når netop produktion foregår langt billigere i Kina. Når det er sagt, er Torben Damgaard fortrøstningsfuld, når det gælder intentionerne i den nye strategi. Det er nemlig langt fra sikkert, at markedet selv sætter den slags initiativer i gang, siger han med henvisning til den danske vindmølleindustri, der næppe havde samme omfang i dag, hvis ikke der havde været opbakning fra offentlige myndigheder i begyndelsen. Samarbejde om fælles mål Region Syddanmark kan ikke skabe vækst alene. Det kan Torben Damgaard og hans kolleger på universitetet heller ikke. Det samme gælder virksomhederne. Derfor har vækstmodellen fokus på at forstærke eksisterende klynger og skubbe på udviklingen af flere. Klynger er erhvervssamarbejder, hvor virksomheder, forskere, studerende, embedsmænd, medarbejdere og offentlige myndigheder arbejder sammen for at styrke en bestemt branche for eksempel velfærdsteknologi. Universiteterne kan uddanne de ingeniører, virksomhederne har brug for. Designskoler kan bidrage med folk, der har forstand på slutbrugerne af produkterne. Forskere kan supplere med deres viden. Det offentlige kan bidrage med at støtte forskellige udviklingsprojekter, ligesom sygehuse og plejehjem kan afprøve og efterspørge nye produkter. Med andre ord: Alle i klyngen har en rolle at spille. Vi har ikke de store virksomheder eller forskningsinstitutioner, som kan trække en global udvikling. Derfor er vi nødt til at få virksomheder, det offentlige og vidensog forskningsinstitutioner til at arbejde sammen, forklarer direktør i Regional Udvikling Mikkel Hemmingsen. Mangel på kompetencer Torben Damgaard fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse har udarbejdet flere undersøgelser af klynger i Region Syddanmark. Han peger på, at virksomheder, der deltager i klynger, generelt oplever højere vækst end tilsvarende firmaer, der ikke deltager i den form for samarbejde. Men han understreger, at meget afhænger af, hvordan klyngen bygges op. I dag er klyngerne især kendetegnet ved, at der mangler de rette kompetencer. Man har folk, der er gode til at søge om midler til projekter, men man er nødt til at være mere kommercielt orienteret, hvis klyngen skal udvikle sig, forklarer han. Det handler om i højere grad at nå fra gode ideer til produkter, der rent faktisk kan afsættes på det internationale marked. Der er for mange projekter, der blot fører til næste projekt, mener Torben Damgaard. Den store udfordring Derfor bliver en af regionens vigtigste opgaver fremover også at få de rette personer bragt sammen til fælles bedste. Vi må finde de parter, der har overskud til at drive en udvikling og sikre, at alle arbejder sammen mod det samme mål, siger Mikkel Hemmingsen. Lykkes det ikke, kommer alle i regionen til at stå over for endnu større udfordringer end i dag. En række erhvervsfolk fastholder i dag forståelsen af virksomheden som én enhed, men de er nødt til at tænke i flere dele, hvor for eksempel den fysiske produktion er lagt ud. Det har andre fået øje på, og det er dem, der tænker nyt og går ind i blandt andet klyngesamarbejde. Nogle er på forkant, andre gør, som de plejer. Sådan gik det også i tekstilindustrien, og dem, der gjorde, som de plejede, overlevede ikke, siger Torben Damgaard. Den syddanske vækstmodel Ud over øget klyngesamarbejde, indeholder den syddanske vækstmodel flere andre pointer. Det skal være nemmere for virksomheder at søge erhvervsstøtte. I dag kan det være svært at finde rundt i de mange muligheder, og Region Syddanmark arbejder på at forenkle systemet. Regionen vil også være med til at skabe efterspørgsel på nye produkter for eksempel inden for velfærdsteknologi, hvor sygehusene er typiske aftagere. Sygehuse og andre institutioner skal også spille en vigtig rolle som dem, der kan afprøve produkter under udvikling. Region Syddanmark har også en opgave i at være med til at fremme kendskabet til de virksomheder, der beskæftiger sig med de områder, man har valgt at fokusere på. Tekst: Søren Flott PÅ JAGT EFTER KLYNGER KLYNGER SKABER VÆKST, VISER UNDERSØGELSER, MEN HVORDAN OPSTÅR DE, OG HVAD KAN MAN GØRE FOR AT FREMME UDVIKLINGEN? K an man skabe en erhvervsklynge helt fra bunden? Det mener Mikkel Hemmingsen, der er direktør i Regional Udvikling i Region Syddanmark. I regionens nye vækstmodel peges der på konkrete områder som for eksempel velfærdsteknologi, som skal bære fremtidens vækst blandt andet gennem klyngesamarbejde. "Vi er ved at udvikle nogle fyrtårne, der på toppen af globale trends kan være trækkræfter." Mikkel Hemmingsen, direktør i Regional Udvikling i Region Syddanmark Det er imidlertid ikke den eneste model for klyngesamarbejde. Offshore Center Danmark i Esbjerg er et samarbejde mellem olie- og gasproducenter, vindmølleproducenter, energiselskaber, underleverandører og uddannelser, der opstod oven på en eksisterende erhvervsklynge. Det fortæller centerets direktør, Peter Blach: Offshore Center Danmark opstod egentlig nedefra. Der var nogle konkrete udfordringer, der skulle løses, og som krævede samarbejde. Men det, at man fra nationalt hold gik ind og støttede op om initiativet, gjorde, at effekten blev mangedoblet i forhold til, hvad man formentlig ellers kunne have opnået. Selv om havvindmøller og olieboreplatforme kan virke som hinandens modsætninger, har de energi og Nordsøen tilfælles. For eksempel kan begge typer energiproduktion nyde godt af samarbejde i forhold til underleverandører. Det kan være virksomheder, der har erfaring med at bygge til havs, eller andre, der sidder inde med viden, som kan bruges flere steder. Netop vidensdeling er et af formålene med klynger. Også virksomheder, der er konkurrenter, kan få fordele af at arbejde sammen: Vestas og Siemens er med, når det gælder havvindmøller, men skal danske møller ind på et nyt, internationalt marked, kan der være god ræson i at undersøge markedet sammen. Det er faktisk sjældent, vi får ideer oppefra i systemet, og man kan jo heller ikke arbejde videre med noget, som virksomhederne ikke er interesserede i, siger Peter Blach. Om klynger kan skabes oppe- eller nedefra er måske heller ikke det mest interessante. Region Syddanmark har ifølge en undersøgelse fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU ikke mindre end 87 klyngeinitiativer og 6 modne klynger inden alt fra fødevarer og plast til turisme og robotter, og i undersøgelsen fokuseres der i stedet på, hvad regionen kan gøre for at fremme udviklingen. Anbefalingerne handler især om regionens rolle som facillitator. Virksomhederne har brug for en aktør, der kan bringe forskellige parter sammen, som kan skabe opmærksomhed og som kan hjælpe med at finde vej i junglen af tilskud alt sammen som en del af klyngesamarbejdet. Det er virksomhederne, der tager initiativet, men sammen med regionen kan vi åbne døre og skabe samarbejde og på den måde medvirke til vækst, siger Peter Blach. Side 8 Syddanmark NU April 2010 April 2010 Syddanmark NU Side 9

6 fokus: KLYNGESAMARBEJDE "Kort fortalt er robotarmene konstrueret på en måde, så brugerne hverken behøver dyre konsulenter eller efteruddannelse for at programmere og betjene dem, hvilket er en stor fordel for små og mellemstore virksomheder." Enrico Krog Iversen, direktør i Universal Robots Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager GIV EN ARM TIL VÆKSTEN EN GOD BEGYNDELSE, VIDEN OG SYNLIGHED. DET ER, HVAD UNIVERSAL ROBOTS I ODENSE FÅR UD AF SAMARBEJDET I ERHVERVSKLYNGEN ROBOCLUSTER. P å en af Johnson & Johnsons fabrikker sørger en robotarm for at pakke ikke mindre end shampooflasker hver eneste uge. Og den stammer hverken fra Japan eller USA. Faktisk er den både udviklet og produceret i den fynske hovedstad. Vi kunne se, at der var samlet en masse kompetencer i form af blandt andre Teknologisk Institut, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, Syddansk Universitet og Robo- Cluster i Odense. Det er her, hjernekapaciteten er i vores branche, fortæller direktør i Universal Robots, Enrico Krog Iversen. Han kom til den nystartede virksomhed i 2008 for at tilføre den viden om forretningsudvikling, produktionsorganisation, markedsføring og salg. Teknikken bag de industrielle robotarme var stort set på plads. Kort fortalt er robotarmene konstrueret på en måde, så brugerne hverken behøver dyre konsulenter eller efteruddannelse for at programmere og betjene dem, hvilket er en stor fordel for små og mellemstore virksomheder. De er jo typisk underleverandører til andre virksomheder og deres produktion skifter hurtigt og ofte, forklarer Enrico Krog Iversen. Universal Robots er med i erhvervsklyngen RoboCluster og har nydt godt af samarbejdet med forskere, uddannelser og kolleger i branchen. I begyndelsen sad vi nærmest på skødet af klyngen og benyttede blandt andet nogle af samarbejdets lokaler, siger direktøren. Nu, hvor Universal Robots er kommet godt fra start, er fordelene ved at være en del af klyngen, blevet mere indirekte for eksempel når nye produkter skal testes. Vi laver blandt andet større udviklingsprojekter med de andre aktører, hvor vi kan afprøve ny teknologi sammen med de samarbejdspartnere, der i sidste ende skal bruge den nye teknologi. På den måde undgår vi at udvikle i vores egen lille klokke, forklarer Enrico Krog Iversen. RoboCluster er også med til at skabe opmærksomhed om de odenseanske robotter både for Universal Robots og de øvrige producenter fordi klyngen er i kontakt med mange virksomheder i såvel Danmark som udlandet. Endelig betyder samarbejdet også, at Universal Robots gennem Syddansk Universitet har god kontakt til studerende, der ud over at lave opgaver i virksomheden også er potentielle medarbejdere i fremtiden. De forskellige aktører kommer hver sin verden og kan have forskellige målsætninger vores er jo meget kommercielt men først og sidst handler det om netværk, hvad enten det er et organiseret samarbejde eller mere uformelle kontakter, og det kan alle nyde godt af, siger Enrico Krog Iversen. I begyndelsen sad vi nærmest på skødet af klyngen og benyttede blandt andet nogle af samarbejdets lokaler, fortæller direktør i Universal Robots, Enrico Krog Iversen. Side 10 Syddanmark NU April 2010 April 2010 Syddanmark NU Side 11

7 fokus: KLYNGESAMARBEJDE fokus: KLYNGESAMARBEJDE Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager DANMARK SKAL VÆRE GLOBAL TRENDSETTER TIDEN ER VED AT RINDE UD FOR DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND. I STEDET SKAL VI KONKURRERE PÅ INNOVATION PÅ OMRÅDER, HVOR VI ER ELLER KAN BLIVE DE BEDSTE. DET MENER DIVISIONDIREK- TØR KJELD STÆRK FRA DANFOSS. Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager EFTERLYSES: KLOGE HOVEDER DET LAVE UDDANNELSESNIVEAU I REGION SYDDANMARK ER DEN VÆRSTE FORHIN- DRING PÅ VEJEN MOD MÅLET OM AT SKABE VÆKST GENNEM VELFÆRDSTEKNOLOGI OG ALTERNATIV ENERGI, MENER REKTOREN FOR SYDDANSK UNIVERSITET. V i kan ikke leve af at gøre lidt af alting vi må gøre os gældende på de områder, hvor vi kan være nummer ét. Sådan lyder rådet fra divisionsdirektør i Danfoss Kjeld Stærk, og han ved, hvad han taler om, for den internationale virksomhed med hovedsæde på Als har selv valgt at satse benhårdt på klima- og energiområdet. Derfor mener divisionsdirektøren også, at Region Syddanmark er på rette vej med den nye vækstmodel, hvor man har valgt at fokusere massivt på få brancher, som i forvejen er langt fremme i skoene. Men det er ikke nok blot at prioritere. Regionen, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne ja, hele Danmark er også nødt til at vælge den rette tilgang, og den finder vi ikke inden for masseproduktion af småkomponenter, for det kan kineserne gøre langt billigere end os. Vi bliver nødt til også at se på, hvor i forløbet fra idé til forbruger, vi kan gøre os gældende og slå de andre lande i konkurrencen. Det betyder, at vi i Danmark ikke har andet valg end at konkurrere på kloge hoveder, gode "For Danfoss er det afgørende, at vi har stærke kompetencer inden for innovation, produktionsopstart samt inden for vores kerneområder elektronik, termodynamik og mekatronik." Kjeld Stærk, divisionsdirektør i Danfoss ideer, innovation og opstart af nye virksomheder, inden selve produktionen rykker østpå. For Danfoss er det afgørende, at vi har stærke kompetencer inden for entrepreneurship, produktionsopstart samt inden for vores kerneområder elektronik, termodynamik og mekatronik, forklarer Kjeld Stærk, som tilføjer, at hans arbejdsplads jo samtidig er i den gunstige situation at have fabrikker i Kina til masseproduktion. Tilsvarende må virksomheder og iværksættere i andre brancher vænne sig til, at deres gode idé bliver overtaget af fabrikker rundt om på kloden, når den når til det punkt, hvor den skal omsættes til varer på hylderne i hele verden. Omstillingen vil kræve, at andre aktører bakker op ikke mindst universiteter og andre skoler, der skal sørge for at uddanne de folk, som erhvervslivet har brug for. Og omvendt må erhvervslivet også tage sin del af ansvaret, mener Kjeld Stærk: Danfoss har for eksempel ydet støtte til Alsion og Mads Clausen Instituttet, som er den del af Syddansk Universitet i Sønderborg, der beskæftiger sig med produktog forretningsinnovation inden for det mekatroniske område. Målet er, at virksomheder i Danmark kan blive globale trendsettere inden for de segmenter, vi vælger at satse på, så vi ikke er til at komme uden om for de andre lande, når de skal have løst et problem inden for vores kompetencer. Men kan man ikke risikere, at man vælger forkert, når man skal satse på nogle få områder? Det er jo altid en risiko, men det værste, vi kan gøre, er slet ikke at vælge, for så sker der ingenting. Satser vi, har vi også mulighed for, at skabe noget nyt, siger Kjeld Stærk. Der er ikke megen udvikling i at gå fra at svejse skibsskrog til at svejse vindmøller, siger Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet. Og det er netop Region Syddanmarks svageste punkt, mener han. For selv om regionen i hans øjne har valgt rigtigt, når den vil satse på for eksempel energiteknologi, får væksten trange kår, hvis ikke teknologiudviklingen følger med. Vi skal skabe arbejdspladser, som er stabile over for globaliseringen, og det kan vi kun, hvis vi flytter os i værdikæden, forklarer Jens Oddershede. Og lige nu ser det sort ud. Uddannelsesniveauet i regionen er alt for lavt, når man sammenligner med resten af landet, og dermed mangler de mennesker, som kan sikre, at viden bliver til produkter og ydelser med højere videnindhold, og dermed vækst og arbejdspladser. Skal flere tage videregående uddannelser, må alle aktører bidrage lige fra forældre og folkeskoler til politikere og virksomheder. Selv lægger vi stor vægt på at skabe relevante uddannelser i samarbejde med erhvervslivet. Vi har blandt andet styrket ingeniøruddannelserne og lavet nye it-uddannelser. Det er den del af værdikæden, vi kan bidrage med, pointerer Jens Oddershede. Han mener dog, at samarbejdet mellem de offentlige myndigheder, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne kan blive bedre. Der er en udbredt forståelse for situationen, men det er stadig småt med resultater, fordi man må prioritere mellem de forskellige opgaver, der koster penge. På mig virker det bare, som om man når det kommer til stykket satser mere på nutiden end på fremtiden, siger rektoren. Det er dog enklere sagt end gjort, og på SDU oplever man også, at måtte prioritere for eksempel mellem undervisning og forskning på den ene side og det at medvirke til at skabe vækst på den anden. At bygge bro mellem udfordringerne er derfor blevet en vigtig opgave. Uden forskning, der kan publiceres i de førende tidsskrifter, går der ikke længe, før SDU bliver uinteressant, men vi forsøger at vælge inden for områder med erhvervsinteresser og samtidigt at opbygge så høje faglige kompetencer, at de videnskabelige artikler fra området også kan optages i de bedste tidsskrifter, understreger Jens Oddershede. Forskningsresultaterne skal ofte oversættes til et praktisk sprog. Derfor etablerer universitetet brobygningscentre som Robo- Cluster og Center for Produktudvikling, hvor de, der har brug for viden, hurtigt kan komme til den. Og det er bydende nødvendigt, for uden ny viden og videreudvikling af eksisterende virksomheder, kan Region Syddanmark godt glemme alt om vækst i fremtiden: Engang var Haustrup verdens førende i plastindustrien, mens Nokia var en lille gummistøvlefabrik. I dag er situationen noget anderledes for begge virksomheder, lyder dommen fra rektoren i Odense. Side 12 Syddanmark NU April 2010 April 2010 Syddanmark NU Side 13

8 Fra børnehave til ph.d. Natur-, teknik- og sundhedsuddannelserne har haft svært ved at fange de unges interesse de senere år. Derfor har Region Syddanmark afsat 6,5 mio. kr. til et toårigt projekt, der skal få undervisningen i de tekniske fag helt ned i børnehøjde. At styrke interessen for natur og teknik er en af de vigtigste udfordringer, vi har i arbejdet med at skabe fremtidens arbejdspladser i Region Syddanmark, siger regionsrådsformand Carl Holst (V). Har du tilmeldt dig Syddansk Vækstforums nyhedsbrev? Syddansk Vækstforums nyhedsbrev udkommer 4-5 gange årligt, og giver dig mulighed for at følge med i Vækstforums aktiviteter. Her kan du bl.a. læse om Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, handlingsplan, igangsatte projekter, muligheder for at søge finansiering mv. Du tilmelder dig nyhedsbrevet, som du modtager på mail ca. 1 gang i kvartalet, på nedenstående link. Du kan både se de tidligere nyhedsbreve og tilmelde dig de kommende nyhedsbreve på følgende link: vaekstforum.regionsyddanmark.dk/ nyhedsbrev 2009 blev det værste boligår nogensinde Det var slemt i årene , men det er vand i forhold til det fald I boligpriserne, vi oplever i disse år. Nye tal viser, at 2009 bliver det dårligste år for boligejere i nyere tid ja, måske altid. Siden 2005 er boligpriserne stort set kun gået én vej, og det er nedad. Alene i fjerde kvartal 2008 og første kvartal 2009 faldt priserne på landsplan med 13 procent. Som en lille trøst er priserne på parcelhuse steget med én procent over tredje og fjerde kvartal af 2009, men det er altså ikke nok til at opveje den almindelige prisudvikling. Syddanske svar savnes tilfældigt udvalgte borgere i Region Syddanmark modtog februar 2010 et spørgeskema med i alt 60 spørgsmål om alt fra højde, vægt, motion og madvaner til liv og trivsel generelt. Men foreløbig har kun omtrent halvdelen udfyldt skemaet og sendt det retur. Det er især yngre mænd og syddanskere med anden etnisk baggrund end dansk, der mangler at give svar, så derfor får de nu en rykkerhilsen fra regionen. Svarene skal give et svar på, hvordan det står til med sundhedstilstanden her og nu, og lægge til grund for fremtidige sundhedsinitiativer. Vidste du, at... hele 95 procent af en ungdomsårgang i Region Syddanmark begynder på en ungdomsuddannelse, men at blot 79 procent gennemfører. Målet er, at 95 procent senest i 2015 skal have et eksamensbevis i hånden på, at de har gennemført en ungdomsuddannelse. Med hjælp fra blandt andet EU s Socialfond er der i alt afsat 46 mio. kr. til at nå målet. Side 14 Syddanmark NU April 2010

9

10

11

12 Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager DE SMÅ SKAL BLIVE DE STORE DESIGNVIRKSOMHEDER ER OFTE SMÅ OG HAR SVÆRT VED AT VOKSE. DET VIL SPINDERIHALLERNE I VEJLE MED INSPIRATION FRA LAND- BRUGET LAVE OM PÅ MED ET HELT NYT INITIATIV. J acob Gjørtz har travlt i sin enkeltmandsvirksomhed, hvor han arbejder Vi tænkte, om principperne fra den- Som i de gode gamle dage med reklame rettet mod børn og børnefamilier. Meget travlt, faktisk. Og det er tive virksomheder i dag, for de har ligang kunne overføres til de små, krea- både godt og skidt. gesom de små landbrug havde behov for professionalisering og kompetenceudvikling, fortæller projektleder Jens Jeg har en håndfuld solide, trofaste kunder, som jeg bruger 90 procent af min tid Bøgetoft Christensen. på, men de sidste 10 procent rækker desværre ikke til at støve nye op, forklarer Ideen er, at en lang række foreløbig 35 han. designere går sammen ligesom andelshavere og deltager i projektets aktiviteter i et Den situation er der mange iværksættere inden for design, der kender til: De er det meningen, at de blandt andet kan for- omfang, der svarer til 50 timer om året. Her har masser at lave, men fordi de er alene stærke deres netværk, lære om forretningsudvikling og skabe opmærksomhed blandt i virksomheden og ikke har råd til ansatte, før de får en større indtjening, har de potentielle kunder for, hvad designere kan. svært ved at opnå vækst i større omfang. Den primære udfordring ligger i designmarkedet. Det kan være svært at for- Det er en af årsagerne til, at Spinderihallerne Center for Kultur og Erhverv i Vejle midle design i forhold til andre erhverv, har taget initiativ til Design:ANDELEN, så de får øjnene op for design som en der som navnet antyder, benytter sig strategisk faktor, siger Jens Bøgetoft af ideer, der opstod i landbruget sidst i Christensen tallet. Han bakkes op af flere undersøgelser, blandt andet fra Erhvervsministeriet, der viser, at de virksomheder, der bruger design fra start til slut i produktudviklingen, har højere vækst end andre firmaer. Skal potentialet i de små designvirksomheder udnyttes, kræver det imidlertid, at de får mere pondus og vokser sig større, og det er målet med Design:ANDELEN. Samarbejdende enkeltmand Jacob Gjørtz ser frem til at samarbejde med andre i branchen. Han er sikker på, det kan være med til at fremtidssikre hans egen og andres firmaer. Som enkeltmand er der områder i de opgaver, jeg får, der går ud over min egen kompetence, som er strategi og konceptudvikling. Skal der laves web og brochurer til kunden, skal jeg have fat i en grafiker, og der vil jeg naturligvis kigge mig om i Design:ANDELEN først, siger iværksætteren, der på den måde også regner med selv at få flere kunder. Han vil også benytte sig af muligheden for forretningsudvikling, så hans virksomhed kan bevæge sig frem mod næste niveau. Jeg vil gerne optimere den, så jeg kan gøre større brug af i første omgang flere freelancere, men på sigt måske endda få ansatte, håber Jacob Gjørtz. Stærke kræfter bag Design:ANDELEN Design:ANDELEN er blevet til på initiativ af Spinderihallerne Center for Kultur og Erhverv i Vejle. Samarbejdet består dog også af en række stærke aktører inden for design-branchen: House of Design i Kolding Designskolen Kolding Syddansk Universitet IDEA Syd Væksthuset Syddanmark Dansk Design Center (DDC) April 2010 Syddanmark NU Side 23

13 Bare kald mig Karen Tekst: Ole Sønnichsen Foto: Lasse Hyldager STILEN VIL VÆRE BÅDE ÅBEN OG LIGEFREM, NÅR KAREN FRØSIG 1. JUNI BLIVER NY ADM. DIR. FOR DANMARKS FJERDESTØRSTE BANK. NETOP DET UFORMELLE SKAL NEMLIG VÆRE SYDBANKS VÅBEN MOD DE ANDRE BANKER, DEN DAG KRISEN ER SLUT, OG DET IGEN ER TID TIL KAMP BANKERNE IMELLEM. "Kvinder er mere konfliktsky end mænd, ja nogle er vel nærmest konfliktsøgende. Jeg er også selv kontant og har ikke det store behov for at pakke tingene ind." Karen Frøsig, ny adm. dir. i Sydbank Side 24 Syddanmark NU April 2010 April 2010 Syddanmark NU Side 25

14 "Vi vil gerne være bank for det, vi kalder rygraden i dansk erhvervsliv. De små og mellemstore virksomheder med op til 450 ansatte. Vi ville alligevel ikke kunne opfylde finansieringsbehovet i de helt store virksomheder." Karen Frøsig, adm. dir. i Sydbank Det vigtigste, en leder kan gøre, er, at regere med sin egen adfærd. Derfor skal jeg finde min egen stil, det er det eneste troværdige at gøre. Hendes dør er sjældent lukket. Hendes lokalnummer og adresse er tilgængelig for alle medarbejdere. Og hun spiser helst sammen med alle de andre i kantinen. Selv om 51-årige Karen Frøsig fra 1. juni kravler det sidste trin op ad rangstigen og bytter sit direktionsmedlemskab ud med titlen som adm. dir. for Danmarks fjerdestørste bank, Sydbank, har hun tænkt at holde sig til den uformelle stil, der også har præget Sydbank i de 29 år, hvor Carsten Andersen har stået i spidsen for den sønderjyske bank. Her bliver ikke noget med lukkede døre, bistre sekretærer, filtrering af elektroniske beskeder eller frokost på direktørkontoret. Medarbejderne har aldrig kaldt Carsten for andet end Carsten, og de kalder også bare mig Karen. Det skal ikke ændre sig. Jeg tror, det er vigtigt, at jeg som leder er både synlig og nem at få fat i. Det skal ikke være sådan, at medarbejderne er bange for at komme til mig med klager eller gode ideer. Heldigvis tror jeg heller ikke, du kan støve mange Sydbank-medarbejdere op, der ikke ville turde komme og banke på min dør, pointerer Karen Frøsig. Noget af det, der skiller Sydbank ud fra mængden, er, at vi er mere uformelle end vores større og mindre konkurrenter. Det gælder både internt og eksternt. Der kan selvfølgelig være en grund til, at en virksomhed gerne vil møde folk under formelle former og toner, men det formelle bliver let en tom skal. Derfor går vi den anden vej og smider formaliteterne over bord og møder folk mere ligefremt. Det giver kunderne et tættere forhold til deres bank, men det giver først og fremmest en medarbejdergruppe, der er mere afslappet og åben. Og betyder også, at deres arbejdsglæde skinner mere igennem, tilføjer den nyudnævnte bankdirektør. Forgængerens skygge Mange vil mene, at der ligger mindst to store udfordringer på bordet foran Karen Frøsig, når hun tiltræder direktørjobbet. For det første skal hun navigere Sydbank igennem resten af den globale finansielle krise, som banken dog indtil nu har sejlet blidere igennem end mange af konkurrenterne. For det andet skal hun løfte arven efter Carsten Andersen, der om nogen er synonym med Sydbank. Han kom til banken allerede i 1976, gennemførte i praksis den fusion, der havde skabt Sydbank tilbage i 1970, stod bag en række opsigtsvækkende opkøb gennem 80 erne Karen Frøsig 51 år. Uddannet cand.jur. fra Århus Universitet. har arbejdet i finansverdenen siden Først i Privatbanken, senere i forsikringskoncernen Topdanmark. Siden ansvarlig for den juridiske funktion i Aktivbanken, hvorfra hun fulgte med til Sydbank ved fusionen i Medlem af direktionen i Sydbank fra bor i Bramming og er gift med advokat Karsten Steen Jensen. Sammen har de to børn. har heste som den helt store fritidsinteresse. og 90 erne og gjorde Sydbank landsdækkende i løbet af 00 erne med det omdiskuterede opkøb af banktrelleborg. Selvfølgelig tænker jeg over, at det er nogle utroligt store fodspor, jeg skal udfylde. Ingen kan huske andre direktører end Carsten, og derfor er han blevet ét med Sydbank. For mig handler det primært om ikke at blive en klon af Carsten. Godt nok har vi stort set den samme ledelsesfilosofi med fokus på det uformelle og uhøjtidelige, men fra nu af er det min personlighed, der skal skinne igennem. Jeg skal ganske enkelt huske at være mig selv, mener Karen Frøsig. Hun er dog også opmærksom på, at netop den finansielle krise gør det sværere for hende at sætte sit eget præg på Sydbank lige med det samme. Bare for få år siden havde det være nemmere for Karen Frøsig at slå ud med armene og sætte nye markante projekter i søen, men i dag handler det om at holde banken kørende, til krisen igen er drevet over. Det er krisen, der sætter dagsordenen, og derfor er vi tilbage til den helt basale bankdrift. For to år siden var der plads til visioner. Det er der ikke lige nu, erkender hun. Men det er klart, at vi skal bruge krisen til at reflektere over, hvilken slags virksomhed vi har og vil have fremover. Sydbank har klaret sig godt gennem krisen, fordi vi i forhold til kreditter og engagementer har været både konservative og tænksomme. Det var måske lidt umoderne at tænke sådan, da det gik godt, men det hjælper os nu. Og jeg mener også fremover, at vi kan finde plads på markedet som netop den type bank. Det er ikke en rolle, mange af vores konkurrenter har taget på sig, mener bankdirektøren, der ikke tør spå om, hvornår krisen slutter, men dog godt vil tippe på, at der bliver tegn på bedring allerede i år. Ingen Sydbank i front Men selv om erhvervslivet er på vågeblus, og der skal nye virksomheder, projekter og ideer på bordet, hvis der skal gang i væksten, skal man ikke forvente, at Sydbank med Karen Frøsig ved roret pludselig går ind og driver væksten fremad med risikovillig kapital. Derfor bliver det heller ikke Sydbank, der skal finansiere ny vækst i Syddanmark, konstaterer hun. Heller ikke selv om banken har en særlig veneration for Syddanmark i almindelighed og Sønderjylland i særdeleshed. Sønderjylland er en del af Sydbanks kulturarv, og hvis vi flyttede hovedkvarteret til Nordsjælland, ville banken helt sikkert ændre sig. Vi er, som vi er, fordi vi ligger, hvor vi ligger, som Karen Frøsig siger. Vi er finansieringskilden og kan rådgive, men vi kan og vil ikke træffe beslutningen om, hvad der skal ske. Det ansvar må andre påtage sig. Men selvfølgelig vil vi gerne være landsdelens bank også finansieringsmæssigt men vi kan ikke tage unødvendige risici nogen steder, konstaterer bankdirektøren. Karen Frøsig ryster ikke på hånden. Hun beskriver sig selv som kontant både i forhold til, hvad Sydbank skal og ikke skal og i forhold til det at være leder. Det vigtigste, en leder kan gøre, er, at regere med sin egen adfærd. Derfor skal jeg finde min egen stil; det er det eneste troværdige at gøre. Derfra skal jeg så udstikke kursen, så ingen bliver i tvivl om, hvor vi er på vej hen, siger Sydbankdirektøren, der bare gerne vil kaldes for Karen. Side 26 Syddanmark NU April 2010 April 2010 Syddanmark NU Side 27

15 Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager ET GODT SAMARBEJDE ER FAKTISK TILLADT VILJE TIL VIDENSDELING OG UDVIKLING MELLEM DET OFFENTLIGE OG DET PRIVATE GØR DET MULIGT AT LØSE KOMPLEKSE OPGAVER SOM EKSEMPELVIS OPRYDNINGEN AF KÆRGÅRD PLANTAGE. D en danske administration er noget nær verdensmester i lavt korruptionsniveau. Man kan ikke bestikke sig til noget i det offentlige Danmark. Jeg tvivler faktisk på, at sådan en opgave kunne være løst uden det tætte samarbejde, vi har haft med regionen, mener Kim Jensen, projektchef i Arkil A/S. Den status er vi stolte af, og vi værner om den ved at gøre os klinisk umage med at fjerne alle antydninger af vennetjenester, lusk og konkurrencemæssige fordele, når det offentlige skal have private virksomheder til at udføre et stykke arbejde. Side 28 Syddanmark NU April 2010 April 2010 Syddanmark NU Side 29

16 "I jordforureningsafdelingen vil vi fortsætte med at udvikle vores samarbejdsformer med private virksomheder med det formål at finde bedre og billigere løsninger på vores opgaver." Jakob Sønderskov Weber, afdelingschef i Jordforurening ved Region Syddanmark Metoden er på mange måder den eneste rigtige, men den vanskeliggør også de kreative løsninger, vi faktisk gerne vil have. For ganske som private virksomheder med fordel kan indgå tætte samarbejdsaftaler med hinanden, når en opgave skal løses, så kan det offentlige Danmark også have fordel af at løse opgaverne i et tættere samarbejde, end vores kyske dyd ellers tilskikker. Samarbejde i så tæt form er ofte en kilden sag. Som Jakob Sønderskov Weber, afdelingschef i Jordforurening ved Region Syddanmark, formulerer det: Vi arbejder i Jordforurening med udviklingsopgaver, som kræver meget tætte samarbejder med private virksomheder for at kunne løses, men vi skal selvfølgelig holde os inden for udbudsreglerne, så det er lidt af en dans på line. Denne jordforureningsopgave viste sig at have mange ubekendte faktorer. Du kan lave 50 undersøgelsesboringer for at afdække forureningsgraden og alligevel kun få vished for, hvordan to kvadratmeter af jorden ser ud, siger Kim Jensen. I Kærgård Plantage havde regionens boringer vist rester af træ. Det blev i udbudsmaterialet beskrevet som der er lidt træ i jorden. Virkeligheden var, at der var træ nok til containere det var en kæmpe opgave at få det sorteret fra. Det kunne let have været endt i et slagsmål mellem regionen og os som entreprenører, spår Kim Jensen. I stedet samarbejdede man om at løse de problemer, som opgaven viste. På ret side af loven Noget tyder på, at jordforureningsafdelingen ved Region Syddanmark har fundet en måde at være både inden for lovens rammer og i et aktivt, tæt samarbejde med en privat leverandør. Da forureningen i Kærgård Plantage skulle ryddes op, opstod der inden for projektets rammer flere uforudsete forhold. Her blev et tæt samarbejde mellem region og entreprenør både oplagt og nødvendigt: Det gav mulighed for at fortsætte projektet frem til færdiggørelsen, siger Kim Jensen: Nu kunne vi nå frem til fælles løsninger, hvor vi hele tiden så på muligheder og samarbejdede om løsningen. Det blev et bedre projekt for os og en bedre løsning for regionen, siger Kim Jensen, som også har et bud på, hvad en traditionel model havde medført: Det har været vigtigt for os at få knækket koden til, hvordan vi kunne samarbejde og samtidig sikre, at der ikke var noget konkurrencemæssigt problem, siger Jakob Sønderskov Weber: Så var vi endt i retten, og arbejdet i Kærgård Plantage havde ikke været slut endnu, siger Kim Jensen. Den økonomiske ramme var stadig fast, men den blev betinget af en indsats fra vores side. Gennem projektet måtte vi flere gange byde ind med al vores viden i samarbejdet med virksomheden for at løse uforudsete problemer, siger Jakob Sønderskov Weber og tilføjer: Jordforureningsafdelingen vil fortsætte med at udvikle vores samarbejdsformer med private virksomheder med det formål at finde bedre og billigere løsninger på vores opgaver. Var endt i retten Opgaven med oprydningen blev løst og det skete i et frugtbart samarbejde med vinderen af EU-udbuddet, Arkil A/S. Projektchef Kim Jensen fra Arkil A/S Miljøteknik i Horsens vurderer, at det tætte samarbejde var den eneste mulighed. Der skal tillid til Hvis så tætte samarbejder mellem det offentlige og private virksomheder skal fungere, skal der være en gensidig tillid mellem partnerne. Udbudsmaterialet skal være uhyre præcist og blandt andet skitsere, hvilke områder man vil vægte højt. Det kan ud over de traditionelle prisparametre eksempelvis være at vægte fagligheden hos projektlederne højt. Jeg tvivler faktisk på, at sådan en opgave kunne være løst uden det tætte samarbejde, vi har haft med regionen, siger Kim Jensen: Tungen skal holdes lige i munden, når det offentlige arbejder så tæt sammen med private virksomheder, som i tilfældet med Arkil og Jordforurening, af hensyn til konkurrence- og udbudsreglerne. Side 30 Syddanmark NU April 2010 April 2010 Syddanmark NU Side 31

17 Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager FREDERICIA GØR DET STORE KYL TIL DET NYE GULD Lad os bare få det overstået med det samme: Spildevand kommer blandt andet fra vores toiletter og fødevareproduktion, og det er simpelthen helt vildt ulækkert. Men for Per Holm, direktør i Fredericia Spildevand A/S, er spildevandet ikke bare ulækkert. Langt fra. For ham er spildevand både en resurse og et råstof, som vi skal udnytte og som vi kan udnytte langt bedre, end vi gør i dag. I Danmark har vi stor tradition for at anvende vores affald og spildevand til opvarmning og energi. Men vi får ikke altid nok ud af det. Vi tror på, at vi kan udnytte den resurse, som spildevandet er, endnu bedre, siger Per Holm. Naturgas til 500 husstande Spildevand består af næringssalte og organisk materiale. Rensning af spildevand, sker blandt andet ved at pleje spildevandets bakteriekultur, for netop bakterierne elsker at spise de mange salte og materialer, hvilket de gør, indtil der ikke er mere at spise, og de selv dør og falder til bunds i spildevandskarrene. Resultat: Rent spildevand og en stor bunke bakterieslam. Slammet pumpes herefter op i såkaldte forrådnelsestårne, hvor de udvikler metangas. Metangassen kan anvendes til at producere varme eller strøm. Men vi skal ikke "I dag bruger vi vel omkring 80 procent af den metangas, vi udvikler resten brænder vi af. Vi vil komme meget tæt på en 100 procents udnyttelse af resursen med det nye anlæg." Per Holm, direktør i Fredericia Spildevand A/S FREDERICIA KOMMUNE VIL SAMMEN MED DONG ENERGY SKABE NATURGAS AF SPILDEVAND. bruge varme hele året, og vi er endnu ikke gode nok til at lagre strøm. Derfor ender en del af den metangas, vi udvikler, med at blive brændt af. Det er uhensigtsmæssigt og en dårlig udnyttelse af resursen, siger Per Holm. Derfor har Fredericia Spildevand A/S og DONG Energy nu indledt et samarbejde, der skal omdanne metangassen fra spildevandet til naturgas. Anlægget bliver det første af sin art i Danmark, og om alt går vel, vil der til naturgasnettet i Fredericia fra sommeren 2011 blive leveret naturgas lavet på spildevand svarende til 500 husstandes forbrug: Forbrugeren mærker ingen forskel, men for os betyder det, at vi udnytter vores resurse bedre. I dag bruger vi vel omkring 80 procent af den metangas, vi udvikler resten brænder vi af. Vi vil komme meget tæt på en 100 procents udnyttelse af resursen med det nye anlæg, spår Per Holm. Gode erfaringer Også hos DONG Energy er der store forventninger til anlægget. Asger Myken, seniorkonsulent ved DONG Energy, kan berette om gode erfaringer fra lignende projekter i Sverige, hvor man har arbejdet kraftigt med det i de senere år. Vi vil meget gerne belyse, hvordan det her kan fungere i Danmark, siger han og forsætter: Der er et kæmpe uudnyttet potentiale på biogas i Danmark. Man udnytter eksempelvis kun fem procent af biogaspotentialet i gylle i dag. Regeringen har som mål, at vi skal op på 50 procent udnyttelse af gyllepotentialet i Det mål bliver vanskeligt at nå ved kun at satse på kraft-varmeanlæg, siger Asger Myken. Ifølge DONG Energy er biogaspotentialet i Danmark fra spildevand, husholdningsaffald, industri, landbrug med mere så stort, at en fjerdedel af Danmarks nuværende naturgasforbrug kan dækkes ad den vej. Klimaaftale DONG Energy og Fredericia Kommune indgik en klimapartnerskabsaftale i Aftalen sætter en overordnet ramme for, hvordan kommunen kan nedbringe CO 2 -udledningen. Side 32 Syddanmark NU April 2010 April 2010 Syddanmark NU Side 33

18 Tekst: Thomas Laursen Foto: Erik Egvad Petersen HOV, VAR DET IKKE EN HELIKOPTER!? PÅ EN STILLE VILLAVEJ I ABILD VED TØNDER FIK INDBYGGERNE SIG NOGET AF EN OVERRA- SKELSE, DA DEN DANSK-TYSKE REDNINGSHELIKOPTER, CHRI- STOPHER 5, PLUDSELIG LANDEDE MIDT MELLEM ELMASTER OG BILER. D et tog blot seks minutters flyvetid for redningshelikopteren at nå frem fra sin base i Niebüll syd for grænsen til Vennemosevej i Abild, hvor en indbygger havde fået et hjertetilfælde. Sikkert manøvrerede piloten helikopteren ned mellem biler, master og nysgerrige borgere og landede midt på villavejen. Imens redningsmandskabet ydede førstehjælp, måtte bilister i begge retninger pænt vente, men det skabte ingen sure miner. Tværtimod: Den redder jo vores liv herude vestpå, som en af bilisterne udtrykte det. Redningshelikopteren, Christopher 5, er en af de løsninger, Region Syddanmark benytter sig at til at nå hurtigt frem med hjælp til borgerne i det syd- og sønderjyske område. Side 34 Syddanmark NU April 2010 April 2010 Syddanmark NU Side 35

19 Vil du gerne modtage Syddanmark Nu? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året. Gå ind på syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til. Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN

TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN SYDDANMARK Kreative erhverv TÆNK DESIGN OG STYRK INDTJENINGEN Flere syddanske virksomheder skal få øjnene op for design Høje forventninger til eksport i designorienterede virksomheder 1 intro Tekst: Astrid

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer FAKTA OM REGION SYDDANMARK 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Syddanmark Region Syddanmark har i alt godt 1.201.000 indbyggere, og indbyggertallet har været relativt stabilt de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

Syddanmarks unge. Har du talt med dit barn om uddannelse? på kanten af fremtiden. NO.01 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Har du talt med dit barn om uddannelse? på kanten af fremtiden. NO.01 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.01 baggrund og analyse Har du talt med dit barn om uddannelse? Der er markant forskel på, om unge taler

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

MARSELISBORG REWATER VI SØGER LØSNINGER TIL VERDENS MEST RESSOURCEEFFEKTIVE RENSEANLÆG

MARSELISBORG REWATER VI SØGER LØSNINGER TIL VERDENS MEST RESSOURCEEFFEKTIVE RENSEANLÆG MARSELISBORG REWATER VI SØGER LØSNINGER TIL VERDENS MEST RESSOURCEEFFEKTIVE RENSEANLÆG Kick-off 28. marts 2017 Kl. 13-15 ARoS Aros allé 2, 8000 Aarhus C Tilmelding Tilmelding er nødvendig. Send en e-mail

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Fremtidens industri i Danmark

Fremtidens industri i Danmark Fremtidens industri i Danmark En sammenhængende indsats overfor industrivirksomheder - Set fra det lokale perspektiv Kim Kofod Hansen, Randers Kommune Aarhus den 18. september 2012 1 Industry Smart Center

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at

Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at Tale: Hans Halvorsen Anledning: LO s klimakonference 3. dec. i København Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at nå frem til en forpligtende aftale her i København.

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Fokus på rammebetingelser, erhvervsklynger og relationer

Fokus på rammebetingelser, erhvervsklynger og relationer Fokus på rammebetingelser, erhvervsklynger og relationer Direktør Claus Schmidt Foreningens organisering Formandskab Formand Direktør Leif Friis Jørgensen Naturmælk Næstformand Borgmester H.P. Geil Haderslev

Læs mere

Lindoe Offshore Renewables Center. Navn

Lindoe Offshore Renewables Center. Navn Lindoe Offshore Renewables Center Navn email Billede Vision LORC skal være verdens førende center for viden, test og demonstration på området for vedvarende, offshore energi. Mission LORC skaber vækst

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

TAL NO.09 SYDDANMARK I. Tilliden trives BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.09 SYDDANMARK I. Tilliden trives BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TAL SYDDANMARK I BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.09 Tilliden trives I Danmark er det helt naturligt at parkere barnevognen uden for en butik - vi har fuld tillid til, at der ikke sker noget.

Læs mere

Åbningstale for Green Tech House den 24. juni, 2014

Åbningstale for Green Tech House den 24. juni, 2014 Åbningstale for Green Tech House den 24. juni, 2014 Deres kongelige højhed, - Klima, Energi og Bygningsminister gæster fra Region Syddanmark, universiteter, organisationer, virksomheder og gæster fra ind-

Læs mere

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING Vi letter ansøgningen GO EUROPE! EN HÅND VI GI R DIG TIL DIN FORSKNING & UDVIKLING Vi letter ansøgningen Nordjyske virksomheder skal

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet

Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet 1 Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Olie & gas : Helikopteren Dansk Offshore Centerets

Læs mere

To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende

To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende Jysk Analyse 10. september 2012 To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende Uddannelser. To ud af tre virksomheder har samarbejdet med elever og studerende fra uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Et erhvervsliv i vækst, som har brug for dig 2 Vækst, innovation og gode

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Sjælland & Øerne. Fødevarearbejdsplads 2016. Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge. Mangel på bagerog slagterlærlinge TEMA:

Sjælland & Øerne. Fødevarearbejdsplads 2016. Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge. Mangel på bagerog slagterlærlinge TEMA: 4/2015 Sjælland & Øerne TEMA: Fødevarearbejdsplads 2016 Bekymringer på Danish Crown Rønne Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge Rift om ungdommen: Mangel på bagerog slagterlærlinge Henriks kommentar Fødevarearbejdsplads

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Du har det sikkert på samme måde. Online marketing er en jungle og uigennemskueligt og du har helt ret.

Du har det sikkert på samme måde. Online marketing er en jungle og uigennemskueligt og du har helt ret. Indledning Jeg ved at halvdelen af mine marketingkroner er spildt jeg ved bare ikke hvilken halvdel! Du har det sikkert på samme måde. Online marketing er en jungle og uigennemskueligt og du har helt ret.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

VI DYRKER DE KLOGE HÆNDER. Tæt på uddannelse SYDDANMARK. Regionen arbejder for at få uddannelserne ud til unge i hele Syddanmark

VI DYRKER DE KLOGE HÆNDER. Tæt på uddannelse SYDDANMARK. Regionen arbejder for at få uddannelserne ud til unge i hele Syddanmark SYDDANMARK Tæt på uddannelse VI DYRKER DE KLOGE HÆNDER Regionen arbejder for at få uddannelserne ud til unge i hele Syddanmark DM i Skills skal få flere til at søge erhvervsuddannelserne 1 intro Tekst:

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 9 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation Eksamen, juni 2008 Strategisk ledelse Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2012 Ungdomsuddannelser DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske, samt undervisere og ledere tilknyttet en dansk

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. 2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen -1- AlsFynBroen i tal Afstand: 11 km kyst-til-kyst Trafik: Op til 17.100 biler i døgnet ved broafgift på 60 kr. Sparet rejsetid: 30 minutter mellem Odense og Hamburg

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland Udkast Til Oplæg Om Globaliseringens udfordringer For Region Midtjylland Baggrund og rationale for oplægget: Globaliseringen rummer udfordringer og nye muligheder for nationer, regioner og lokale myndigheder

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

SYDDANSK FØDEVAREKLYNGE FØDEVARE FØDEVARE KLYNGE KLYNGE. Megatrends SYDDANSK SYDDANSK SYDDANSK FØDEVARE. klynge KLYNGE. Lidt af det praktiske...

SYDDANSK FØDEVAREKLYNGE FØDEVARE FØDEVARE KLYNGE KLYNGE. Megatrends SYDDANSK SYDDANSK SYDDANSK FØDEVARE. klynge KLYNGE. Lidt af det praktiske... ... styrkelse af individuelle og fælles udviklingskompetencer klynge... udvikling af nye koncepter og produkter, der er grundlag for vækst... branding af dig og de øvrige medlemmer - både nationalt og

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Af Peter kvetny t A l e n 38 Iværksætteren

Af Peter kvetny t A l e n 38 Iværksætteren t a Har du først fundet de helt rigtige medarbejdere, melder der sig et nyt spørgsmål: hvordan får du dem til at blive? Det er ikke nogen let opgave og det er dyrt, når dygtige medarbejdere forlader butikken.

Læs mere