Udgivet af Narurhistorisk Forening for Jylland. Konferencehæfte: Samspil mellem natur og kultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af Narurhistorisk Forening for Jylland. Konferencehæfte: Samspil mellem natur og kultur"

Transkript

1 FLORA OG FAUNA Udgivet af Narurhistorisk Forening for Jylland Konferencehæfte: Samspil mellem natur og kultur Tidsskriftet bringer originale artikler om udforskning af Danmarks plante- og dyre/il'. mindre meddelelser om biologiske emner samt anmeldelser af naturhistorisk litteratur 107. ÅRGANG 4. HÆFTE. NOVEMBER 2001 ÅRHUS

2 FLORA og FAUNA Udgivet af NATURHISTORISK FORENING FOR JYLLAND Med støtte fra undervisningsmmisteriet. Udkommer med 4 hæfter om året. Tidsskriftet er medlemsblad for: Naturhistorisk Forening fo r.jylland Formand: Eigil Holm Abonnement kan tegnes ved henvendelse til ekspeditionen. Abonnementspris: Personlige abormenter: kr. 125,00 pr. årgang (incl. moms). Institutioner: kr. 150,00 pr. årgang (incl. moms). Trykt hos Kannike Graphic, Århus. Ansvarshavende redaktør: Jon Feilberg Kastrupvej Ringsted Tlf Ol 25 Zoologisk redaktør: Jens Reddersen Redaktionskomite: Ernst Torp (zoologi) Thomas Secher Jensen (zoologi) Peter Wind (botanik) Ekspedition: Biblioteket, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken 8000 Århus C. Tlf (10-16) Postkonto nr Forside: En lille pige i hedebækken ved H)øllund. Foto: Peer Høgsberg ISSN Leder Den 15. sept afholdt Naturhistorisk Forening for Jylland en jubilæumskonference på Naturhistorisk Museum i anledning af foreningens 90-års jubilæum. Enmet var "Samspil mellem natur og kultur", et stadig mere aktuelt emne i dette land. Dette hæfte er et er er særudgave af Flora og Fauna med referater af foredrag, diskussioner og debatter. Konferencen blev åbnet af Eigil Holm med ordene: "Velkommen til Naturhistorisk Forenings 90 års jubilæumskonference. Som formand for. foreningen sender jeg og bestyrelsen en taknemmelig tanke til vore forgængere. Vi vil tænke fremad, som de gjorde. Vi siger tak til de, der er kommet, og vi håber, at I vil deltage i debatten mellem foredragene og diskutere indbyrdes. Endvidere vil vi sige tak til Naturhistorisk Museum, der giver husly til denne konference. Jeg vil benytte lejligheden til at takke bestyrelsen for deres indsats op til konferencen, for uden dens engagement kunne dette arrangement ikke ge1memføres. En særlig tak retter vi til Åge V. Jensens fonde for støtte til konferencen og det særnummer, vi udsender. Det vil indeholde alle foredragene med illustrationer, samt diskussionsin.dlæggene. En særlig velkomst til foredragsholderne og til folketingsmand Jens Vibjerg fra Venstre. Vi håber, I tager dette budskab med hjem: Vi mener, at arbejdet med forbedringen af miljøet er i god gænge. Der er masser af problemer, men vi mener, at de kan løses, selvom nogle kræver mange års arbejde. Vi medvirker gerne". Udgivet med støtte af:.._,. AAGE V. JENSENS FONDE Red.

3 Om naturbegreber Henning Adsersen Lektor, Botanisk Institut, Købehavns Universitet Min dansklærer i gymnasiet startede i første time med at forlange en definition af kultur, med en bemærkning om, at det var en god ide at nå frem til definition på grundlag af det modsatte af kultur. Jeg blev overrasket over at nogle nåede frem til at kultur var en modsætning til natur, men kunne dog straks se at der noget om det. Da min dansklærer gik videre og postulerede, at herved var natur uinteressant, mennesket uvedkommende eller ligefrem menneskefjendsk, måtte min unge sjæl dog melde pas. Hvis man satte kultiveret som modstykke tilnaturligt medførte det jo logisk, at naturligt var det samme ukultiv.eret. Så hvis min dansklærer havde ret, var natur ikke noget kultiverede mennesker kunne interessere sig for, ligesom naturinteresserede måtte betragtes som personer uden sans for det væsentlige: kulturen. Efter de glade gymnasiedage er spørgsmålet om natur og kultur vendt tilbage gang på gang i min bevidsthed (så han har nok opnået hvad han ville, den gamle ræv af en dansklærer). Jeg håber egentlig, at det samme er sket for alle kultiverede og naturinteresserede mennesker. I hvert fald er der mange der har tolket spørgsmålet og er fremkommet med deres bud på, hvordan naturen kan begribes. Resultatet er, at der en mangfoldighed af naturbegreber, der hver især er farvet af ophavsmandens kulturelle baggrund. De1for kan denne fremstilling ikke hedde "om naturbegreb ", men må kaldes "om naturbegrebsrr". Det er min opfattelse, at natur og kultur må begribes i sammenhæng, men ikke nødvendigvis som modsætninger til hinanden. Et rigtigere udti-yk er, at natur og kultur er komplementære: det væsentlige er ikke at de er forskellige, men at de tilsammen udgør en helhed.det ene er ikke bedre end det andet, og som begreb kan det ene ikke forstås uden forståelse for det andet. Der er med hensyn til begreberne næsten tale om er Bohr'sk komplementaritet, en fuldbyrdethed som han selv illustrerede som et ying og yang tegn. Når kultur og natur bliver til mere håndgribelige emner, vil man opdage, at den guddommelige symmetri, som findes i ying og yangtegnet, forsvinder. For det første kan kultur opfattes både som bearbejdning af tanker og som bearbejdning af omgivelserne. Jeg vil forsøgsvis kalde det første for kulturisering: Den proces, som gennem ændring f umiddelbare tankesæt og handlinger i en social sammenhæng, fører til opbygning af æstetiske, etiske og religiøse normer, som former kunst, holdninger og overbevisninger. Den anden kultur. vil jeg kalde kultivcltorisering: indgreb i omgivelser i form af drift eller påvirkning som dyrkning, avl, dræning, hugst, jagt, gødskning, forurening, eutrofiering mm. Et andet skævt forhold findes i den måde kultur og natur påvirker hinanden på: der er talrige eksempler på, at påvirkning eller in s piration fra naturen beriger eller uddyber kulturen; dette gælder både for kunstneren o'g for forædleren. Der er naturligvis også eksempler på det modsatte. En kornavler vil næppe se det som en berigelse, hvis en gåseflok slår sig ned for at fouragere i en nyspiret bygkul tur. Til gengæld byder kulturpåvirkning af naturen så godt som altid på en forarmning eller indskrænkning af naturrumme t. En tredie usymmetri betår i at natur kan findes og eksistere uden kultur. Inden mennesket nåede et stadium, hvor man kunne tale om kulturer, var alle økosystemer uden kulturpåvirkning og havde en naturlig tilstand og dynamik. Selv om det er sværere at finde sådanne økosystemer i dag, er det stadig rimeligt at tale om naturlige økosystemer og om en natur, der følger sarrune økologiske principper som før vi begyndte at blande os. Derimod er en kultur næsten utænkelig uden at at der indgår natur f.eks i form af sanseindtryk eller den organisme der skal kultiveres. Denne anskuelsesvinkel hai en historisk dimension, civilisationsudviklingen: de oprinde 117

4 Om Naturbegreber Natur begribes traditionelt som komplementær til kultur. Naturlkultur sammenhængen er imidlertid langtfra en symmetrisk relation: kultur omfatter såvel tankemæssige processer (kulturisering) som ko ni\ ret manipulation (kultivatorisering). påvirkning eller inspiration fra naturen beriger eller uddyber oftest 1m Ituren mens kulturpåvirkning af naturen oftest indebærer en forarmning. natur kan godt eksistere uden kultur mens kultur uden natur er næsten utænkeligt. Civilisationsprocessen er i store træk en udvikling der fører fra kulturenklaver i den omgivende natur til naturenklaver i den omgivende kultur. Næsten parallelt med dette forløb l-an følgende forløb af følelser overfor naturen fornemmes: frygt/overtro, ærefrygt/religiøsitet, kærlighed, nydelse, samhørighed, overmod. I Danmarl\ er naturen omkranset af lmltur: af æstetik (pen og pensel) af etik (du må ikke...) af praktik (heden som en kommark står) af teknik (recipient.) af politik (naturen, det billige skidt) af vidensl-ab (tæl, mål, vej) af lidenskab (urfugle og klokkefrøer) Ud fra sådanne kulturbaggrunde fremtoner naturbegreber: kunstnerens frederens landmandens, jægerens, sommerhusejerens forurenerens politil\erens biologens naturgenopretterens Naturforvalterens opgave er at følge en kurs, der gennem dette hav af meninger fører frem til det satte mål. Hvad er det satte mål? Hvad sl al naturens fremtid være? 118

5 lige me1meskesamfund har været bopladser, hvor mennesket ved udvikling af en kultur har kunnet fastholde en enklave i den omgivende natur. Denne kulturisering har skabt det nødvendige grundlag for at samfundene har kunnet kultivatorisere først de nære og så se-. nere fjernere og fjernere naturarealer. Kulturen er startet som enklaver i naturen. Disse enklaver er vokset, og i mange områder er de vokset sammen så at kulturområderne er blevet hoveddelen og naturområderne er blevet enklaver (se figur 1). Man kan selvfølgelig kun gisne om hvorledes mennesker på de forskellige trin i civilisationshistorien har betragtet naturen. Det er næsten helt sikkert at både nysgerrighed og ligegyldighed over for naturen altid har været tilstede. Derudo ' ver vil mit gæt være at de fremherskende følelser i rækkefølge har været frygt eller overtro i sammenhæng med kampen for at fravriste den overmægtige natur de nødvendige ressourcer. Senere, måske langt senere har den fremherskende følelse været ærefrygt eller ligefrem religiøsitet: naturen besjæles. Næste trin er begejstring, glæde eller kærlighed til det ligeværdige ideal. Nu er vi omtrent fremme ved vor tid: naturen vækker samhørighedsfølelse og solidaritet, og senest er nye fornemmelser kommet til: medlidenhed, beskyttertrang eller i de mere ubehagelige tilfælde fremmedgjorthed, beherskelyst eller overmod. Hvorfra får jeg disse gisninger? Fra.de kulturvidnesbyrd vi har. De mørke middelalderberetninger om overnaturlige eller undeijordiske kræfter i skovhøje eller havdyb, uhyrer, søslanger, troldtøj og lignende er spredte, men overbevisende tegn på at man ikke skulle vove sig bort fra fra sine kulturelle arnesteder, ellers kunne man som Hr. Oluf blive fristet af elverfolk. Renæssancens bevidsthedsudvidende granskning af naturen bortvejrer nok en del af overtroen, til gengæld viser de geografiske og atmnomiske opdagelser (Columbus og Copernicus), at naturen er meget større end man havde anet. I rokokotiden begynder naturens vælde at blive udtryk for Guds almagt, som skal indgyde mennesket ydmyghed: Fig l. Natur og kultur i civilisationsudviklingen. A: Bopladser (kulturisering) i naturen B: Bopladser og marker (kultivatorisering) i naturen, C: " Vild" natur (rektangler) og reguleret natur (cirkler) i kulturlandskabet D: Reguleret natur i kulilirlandskabet. 119

6 "Hvad skal jeg sige når jeg ser??" Med romantikken og panteismen smelter naturen og det guddommelige sammen: "en sagte Torden dundrer, hele Norden undrer"- når der bliver fundet et guldhorn! Og man skal tilbage til naturen, men helst standsmæssigt klædt på med høj hat. Blicher tager dog jagttøj på, for der kan være vildt og dårligt vejr: "Rusk og Regnfog over Heden flyer". I overgangen mellem semomantikken og realisme kan man verdsligt begejstres eller betages som Aakjær der fik hjerteskælv af "en Plet med en Dal og lidt Siv", og som Drachmann der næsten beruset nyder når "det summer af Sol over Engen". Dette ligeværdige forhold fortoner sig derpå, og naturen bliver underordnet. Halstein får "Plovmuld under Fødder", når han går tur, og ikke mosetørv, og Johannes Jørgensen må ligefrem lede for "at finde dig, Natur". Derpå forsvinder naturen i digterkunsten, bortset fra pasticher som "Jeg plukker Fløjlgræs og Ridderspore". Få digtere færdes i naturen, fæne interesserer sig oprigtigt for den. B jørnvig kan tage den i forsvar, som når han skriver om den olieramte lappedykker: "en Draabe, en flydende Kim, og den mineralske Spedalskhed klish er dens Fjer som Lim.". Halfdan Rasmussen kan harcellere over at der ikke er fred, selv "hvor de harpiksklædte kæmper af fyrreslægten står", og Benny Andersen får søsyge bare ved tanken om at give sig naturen så meget i vold som en sundtur indebærer. Kunsten giver sig abstraktionen i vold, eller nøjes med at interesser sig for den natur, der ligger inden for en cirkel med radius på en meter og med navlen som centrum. Disse følelser over for naturen er en af de bestanddele, der skaber naturbegreber. Andre ingredienser er afhængige af individets placering i natur-kultursammenhængen. Danmark er langt inde i det stadium hvor naturen er små enklaver i den omgivende kultur (se figur 2). De omkransende kulturelementer er mangeartede: Æstetiken - både det generelt rekreerende menneskes naturoplevelse og kunstnerens inspiration i naturen - frembyder et smukt og tiltalende naturbegreb, ofte idealiseret eller endda pyntet op med elementer eller kombinationer, der ikke er ganske naturlige - eller det diametralt modsatte: den skrækindjagende natur med kæmpeha jer, Tyrannosa urer eller edderkopper. Etikken har et gensidigt samspil med naturen. Naturlig omgangsform og opførsel hører til nutidig takt og tone, og omvendt omfatter etikken i dag et moralkodeks for hvad man kan tillade sig overfor naturen, både i det det meget små: "kast ikke affald uden for affaldsspanden", og i det mere restriktive: "ingen adgang i yngletiden" og i de meget store h æk: "red regnskoven". Praktik: her menes driftsmæssig praktik som brug og udnyttelse af naturressourcer. Baggrunden for de naturbegreber, der udformes her, er den rationelle, rentable udnyttelse af res. sourcer, og den natur der står i vejen for dette, må vige! Selv om de naturværdier, der herved går tabt, må begrædes, er der stærke m gumenter for indstillingen- der skal jo mad på bor- Figur 2. Natur og kultur i dagelis Danmark: Naturen trænges stærkt i baggmnden, både af de økonomiske kræfter (kultivatoriseringen) og af'kulturhistorien (kulturiseringen), symboliseret af dyssen. Denne pengeseddel blev 11gyldig ved pengeombytningen i Trænger vi til en o111bytning cif det fremherskende natur/kultursyn? det. Indstillingen er da også stærkt understøttet juridisk af vore jord- og skov love. Desværre er den rationelle drift som udøves af den dygtige praktiker ofte ledsaget af en irrationel og ubændig manipulerelyst, som tilsiger at al natur indenfor rækkevidde skal styres: de gamle levende hegn skal ensrettes i S-rækkers hedeselskabshegn, der skal laves andedamme med øer midt i ("vaniliekranse") i ethvert kær, vandløb skal rettes ud, de gmnle træer i skoven skal fældes, og sonunerhusets naturgrund skal plastres til med fyr og rynket rose. Teknik: Aktivititeter i forbindelse med urba- 120

7 nisering, industri og massiv dyreproduktion har ofte stort behov for at komme af med spildprodukter. Det natursyn der præger denne del af kultursamfundet er ofte et spørgsmål om naturens kvalitet som recipient. Spildevand, røg, gylle og fast affald skal bortskaffes og naturområder betragtes ofte som nemmeste alternativ. o Politik: en meget væsentlig del af politik går ud på at træffe valg, om hvorledes tilgængelige ressourcer skal bruges. Denne beslutning går o ofte på en økonomisk afvejning. I relation til naturen betyder dette, at politikeren skal værdisætte naturen. Man har indimellem en opfattelse af, at det indgår som en væsentlig bevæggrund, at naturen ikke stiller erstatningskrav. Mange veje, fodboldbaner og industrikvarterer synes at være blevet placeret på ikke-kulturjord, netop fordi natmjord er billig. o Videnskab: for store dele af naturvidenskaben er naturen et forskningsobjekt Mange af de forskningsinteresser, der kommer til udtryk her, stiller store krav til naturens autenticitet, ikke mindst når det drejer sig om undersøgelser hvor kulturpåvirkningen skal vurderes. Her skal man være opmærksom på, at forskningsinteressen ikke altid stemmer overens med f. eks. fredningsinteressen. Der er eksempler på at forskerens manipulation eller dataindsamling har været ret så destruktiv. o Lidenskab: Natursynet kan indenfor enhver af ovenstående gå over at blive en lidenskab. Dette gælder både positiveoog negative syn på naturen. Skarven lægges lidenskabeligt til had og ønskes udryddet, og andre ønsker at urfugl, klokkefrø og bæver får tilsvarende positiv særbehandling. Disse særbehandlinger har dybest set meget lidt med natur at gøre, der er her tale om kulturindgreb. Det er natutfmvaltningens opgave på god demokratisk vis at administrere vore fragmentariske naturrester, så at det tilfredsstiller så mange som muligt af disse naturbegreber og de interessegrupper, der udtrykker dem. Det siger sig selv at opgaven ikke e1' let, dels fordi der er mange konflikter imellem synspunkterne, og dels fordi de o forskellige interessegrupper har meget forskellig gennemslagskraft, både med hensyn til tilslutning, økonomi og lobbyisme. Naturforvalterens opgave er meget mere kompleks end den opgave, de første naturfredningsfolk stod over for 90 år siden. Dengang betød fredning af et område, at der blev sat hegn om og at adgang blev forbudt for alle (bortset fra frederne). Naturen skulle hvile i sig selv. Der var faktisk stærke naturfredningskræfter, der i begyndelsen af 1900-tallet ville lukke alle stier til og langs Furesøen! Heldigvis har naturforvalteren i dag andre strenge at spille på: et helt register af forvaltningsredskaber, fra adgangsforbud og adgangsbegrænsninger, brugshenstillinger og -påbud, pleje i form af maskinbehandling, pesticider eller dyrehold, transplantationer, naturgenopretning eller ligefrem naturoprettelse. Det er en stigende række af kulturpåvirkning, så den skal anvendes med varsomhed. En kunstigt rejst skov har i starten omtrent lige så meget naturindhold som der er vildt i forloren hare! N atmforvalteren har altså en del pejlepunkter i form af naturbegreber og en del styremekanismer, men for at navigere må man også hqve veldefmerede mål. Hvad er dette mål? Skal vi have skov for træproduktionens skyld, eller for jagten, eller for spætterne, eller for friluftlivet, eller for at sikre mod erosion? Her tror jeg det er meget vigtigt at have overordnede, rummelige målsætninger. Naturbeskyttelsesloven indeholder sådmme målsætninger, og Wilhjelmudvalgets nys færdiggjorte rapport "En rig natur i et rigt samfund" udstikker klart nogle vigtige sigtelinier. Jeg tror også at det er meget vigtigt, at vi har fået internationale målsætninger: EF-direktiver og ikke mindst Rio konventionen: Vi skal bevare størst mulig biodiversitet, dels for dens iboende værdi og dels af hensyn til kommende generationer. Eller sagt på en anden måde: Et kultursamfund må ikke lade naturen gå til grunde. Måske et tolvte bud: du må ikke bidrage til at organismer uddør! Jeg synes at dette mål indebærer et overordentligt godt natursyn med det rette fremtidsperspektiv, og skal opfordre alle gode kræfter til at fastholde beslutningstagere på at Danmm k har besluttet sig til at leveoop til denne målsætning. Og blandt de gode kræfter findes Naturhistorisk Forening for Jylland, som jeg hermed ønsker tillykke med 90 års jubilæet! PS. Har du glemt det elvte bud: Du må ikke bidrage til, at jordens befolkning vokser. 121

8 Naturforvaltning -samspil mellem natur og kultur Peer Høgsberg Biolog, Vejle Amt Far varsomt, l, som skalter med en Jord l ej har trådt med Barnets myge F ød der Jeppe Aakjær 1906 Det skrev Aakjær i en mere afdæmpet passage i sit digt-opråb "Fra Hedens Høje" om Hedeselskabets fremfærd mod den jyske hede og mod Jyllands natur, først og fremmest anlæggene af nåletræsplantagerne. Citatet kan i dag minde om, at heller ikke nutidens offentlige natmforvaltere i stat, amt eller statsskovdistrikt, eller ejerne af de store landbrug, der køber ind af nabogårdenes jorder, eller de nye by-landbeboer, ret ofte har trådt på den jord, de forvalter, "med barnets myge fødder". Jorden er blevet mere historieløs for jordens forvaltere - og det sker fortsat. I 1906 var naturforvaltning med henblik på at bevare natur et næsten ukendt begreb. Datidens store opgave var stadig frugtbargørelsen af Danmark og derriled kampen imod naturen. Situationen var at ligne med gården KiJstinesminde på Randbøl Hede, hvor et isoleret opdyrket stykke agerfelt ligger helt omgivet af hede. I dag er situationen akkurat den modsatte og svarer snarere til forholdene omkring Skærsø mellem Egtved og Lunderskov Kommune, hvor isolerede naturarealer nu ligger helt omgivet af agerland. Dette er nutidens udgangspunkt - vores udgangspunkt - for forholdet til naturen. Naturforvaltningshistorie I daglig tale omfatter naturforvaltning det, det offentlige gør for at bevare, beskytte, og fremme natur i Danmark. Naturbeskyttelseslovens vigtigste afsnit, l, beskriver lovens formål og dens ønskede virkning, som lovgiverne tilstræbte, ved vedtagelsen i Heraf fremgår det, at det er formålet at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredyg- tigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet Det skal ske ved at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter, deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske og undervisningsmæssige værdier. Loven skal desuden fremme forbedring eller genopretning af naturområder. Det er også en vigtig opgave for den offentlige naturforvaltning at give befolkningen adgang til at opholde sig i naturen. I 2 er nævnt, at loven skal fremme en forøgelse af skovarealet og en bekæmpelse af sandflugt. Sandflugtsbekæmpelsen stemmer ikke med Wilhjelmudvalgets anbefaling om at slippe klitterne fri i visse områder; men den historie behaqdles ikke her. Perimod prøver jeg at finde lidt mere ud af, hvad der kan menes med ordet. "værdier" i l, stk 2, l. Fra år ca f.kr til 1915,ja måske helt op til 1984, var den offentlige naturforvaltnings hovedopgave kamp mod naturen. De love og forvaltningsregler, der vedrørte naturen, havde til formål at forbedre og vedligeholde produktionsgrundlaget for skovbrug, jagt, landbrug og fiskeri. Først i 1917 blev den første egentlige natmfredningslov vedtaget i Danmark, medens "hele verden brændte om vores vugge". I 1937 revideredes naturfredningsloven under Staunings regering og kystbeskyttelseslinien og adgang for offentlig færdsel langs kysterne og i offentlige skove, samt fredning af de tilbageværende gravhøje, blev tilføjet. I 1984 blev naturfredningsloven ændret igen. Først nu blev langt de fleste større søer, vandløb, heder og moser beskyttet med alvor mod aktiv ændring af tilstanden. I 1989 kom natmforvaltningsloven, som giver det offentlige mulighed for aktivt at formindske negative faktorer, der hindrej en ønsket naturtilstand. Med den nuværende naturbeskyttel- 122

9 seslov fra 1992 blev naturfredningsloven og naturforvaltningslover forenet. Naturbeskyttelsesloven. udgør det vigtigste lovgrundlag for den nuværende natmforvaltnini Den sikrer de beskyttede naturarealer mod aktiv natmforringelse og giver mulighed for såkaldt naturpleje og naturgenopretning, dvs. at det offentlige aktivt kan arbejde for at skabe en ønsket naturtilstand - såkaldt naturforvaltning. Naturforvaltning Natur-forvaltning - sig ordet. Hvad menes med natur? Hvis natur opfattes som det modsatte af kultur eller lig med.urørt af 1pennesker, så bliver begrebet natmforvaltning let ret meningsløst. I den betydning kan naturforvaltning kun blive etablering af urørt skov, genopretning af søer, genslyngning af vandløb - og afspærring for publikumsadgang. Men naturforvaltning foregår ikke kun for naturens egen skyld. Grunden til at udføre naturforvaltning er i høj grad også begrundet i hensyn til befolkningen. I natmimforvaltning indgår bevaringsønsker på mindst tre niveauer. Det personlige, individuelle niveau, der søger at bevare barndommens bæk og blomstereng m.m.. Det er en stræben mod uforanderlighed og bevarelse af en individuel referenceramme. Det har vigtighed for erindring, underbevidsthed, identitetsdannelse og for personlige æstetiske normer. Dette niveau spiller nok den største rolle for de fleste i naturopfattelsen og.i motivation for naturbeskyttelse; men underbevidst og personligt. Det behøver der dog ikke at være noget galt med. Det fælles niveau, der skal bevare de kultur- og naturhistoriske vidnesbyrd om vores placering i sted og tid og bevare en fælles erindring. Bestræbelserne går på at bevare spor efter historien, samt at bevare plantesamfund og arts systemer, der er levende vidnesbyrd om arealanvendelse og dyrkning, eller om gamle relativt uforstyrrede naturtyper. Dette fælles niveau optræder i højere grad på et bevidst niveau. Det er især på dette niveau den offentlige naturforvaltning handler. Det mere bevidste, a?strakte og analyserende niveau, hvor kolde forsikringsbetragtninger indgår. Her argumenteres for at bevare artsdiversiteten, som repræsenterer summen aflevede erfaringer i verden. Formålet er dels en nyttebetragtning om at kunne udnytte disse levede erfaringer i de vilde arters genpuljer både nu og fremover; men det udtrykker også en bestræbelse for at mindske risikoen for systemsammenbrud ved at bevare et mangfoldigt dyre- og planteliv. Ved at kunne tro på fremtidsmulighed for efterkonuneme understøttes og bevares en dybere mening med tilværelsen. I natmforvaltning indgår hensyn på disse tre niveauer samtidigt, hvor mennesket også er udgangspunktet for natm : syn. N a turforvaltning el alligevel også forpligtet til at søge bevarelse af den urgamle naturhistorie med de gamle samspilssystemer, hvor disse stadig kan findes, for artsdiversiteten kan kun bevares i et bare nogenlunde omfang ved at arternes samspilssystemer bevares som helheder. Lidt om natur Naturen, som den fremtræder for os, er det levende og dynamiske samlede resultat af samspil mellem de tilstedeværende arter og de påvirkninger de er og har været udsat for i historien. (herunder også mem1eskets påvirkninger) Arterne - også ukrudtsarterne- er langt ældre end kultursamfundene og de er en del af naturen, ikke en del af kulturen. Artssammensætningen og arternes mængdernæssige fordeling omkring os - det som vi ser, når vi ser ud i landskaberne - er i DaiUTiark næsten altid stærkt kulturbetinget Vi ser derfor næsten aldrig "ren" natur, men altid grader af natur, grader af kultur. Naturen er dynamisk. At ville bevare en ønsket naturtilstand svarer til at ville bevare stående bevægelsesmønstre ( interferensmønstre) i et samspilssystem - som et evigt fastholdt "magiskt øjeblik". Hvis me1mesket ikke har influeret (nævneværdigt) med kulturpåvirkninger kan man tale om særtilfældet urørt natur - undeifm stået - af menneskehånd. Hvis arterne (næsten) ikke er involveret hal-- 123

10 vi f. eks. kystdynamikken, som naturligvis også er natur. Naturen, som den normalt fremtræder for os i Danmark kan siges at være: "Det de andre arter har gjort, efter at vi har gjort det vi har gjort". Resultatet er en slags arternes "svar" på menneskers handlinger. At tillægge naturen værdi Kan man overhovedet det? Bruges en naturudlægning som ovenfor, der er værdifri, vil det betyde, at en brændenældebevoksning i så fald kan være a flige så god naturkvalitet som et kildefelt, en højmose eller et ekstremrigkær. Og det er den ikke. Det har jeg en fast mening om. Men hvmfor ikke? Et barn, der netop har lært at gå og er på opdagelse i en blomstereng eller i et rent hedevandløb vil ikke være i tvivl, når hun kommer til brændenælderne. Vanskeligheden består i at få barnets umiddelbare sansninger og følelser sat på tanker og ord, så det fremstår objektivt og velbegrundet, eventuelt suppleret med mere reflekterende voksen-overvejelser. Naturkvalitets-diskussionen er uomgængelig og vigtig; men meget svær at føre, synes jeg. Danmarks Miljøundersøgelser har i en rapport Fig. l. Et lille menneske - sansende i naruren - i hedebækken ved Hjøllund, sommeren "Meget er sagt 0111 naturkvalitet og mere vil blive sagt; men det afgørende ord bliver aldrig sagt. For naturkvalitet er ikke et ord... " 124

11 fra september 1999: "Naturkvalitet - kriterier og metodeudvikling" forsøgt at beskrive, hvad der betinger høj naturkvalitet. At vove at komme med et bud på hvad der forstås ved naturkvalitet, svarer til at prøve både at gribe fat om nældens rod og vove pelsen. Det sker afgjort med risiko for at brænde fingrene og blive flået levende. Jeg er imidlertid glad for at de turde vove forsøget og fineler resultatet brugeligt, om end ikke ganske færdigudviklet til fmmidlingsniveau. Fem begreber, vildhed, oprindelighed, kontinuitet i rum, kontinuitet i tid og autenticitet bruges til at betegne stigende naturkvalitet efter princippet jo mere, jo bedre. Vildhed står for fri udfoldelse af naturlige processer uden menneskelige påvirkninger, f. eks fri kystdynamik og frit slyngende åsystemer. Også arter og samspilssystemer kan være i fri udfoldelse. Det modsatte af vildhed er kontrollerede, regulerede systemer, som tillægges lavere naturkvalitet Oprindelighed, i betydningen uforandret, henviser dels til oprindelige uforandrede landskaber, dels til oprindelige plante- og dyresamfund. Oprindelighed knytter an til kontinuitet i tid. Der kan i uforandrede landskaber med længe etablerede plante- og dyrearter, udsat for stadige, årligt tilbagevendende begivenheder, udvikles komplicerede samspilssystemer mellem og med plads til mange forskellige arter. Arterne har både haft tid til at etablere samspillene og samspillene er ikke blevet ødelagt ved kontinuitetsbrud. Kontinuitet i tid er i Danmark ofte tæt tilknyttet menneskets dyrkningspraksis. Her har en regelmæssig gentagen kulturbetinget påvirkning skabt en kontinuert tidsrytme i driften, som resulterer i f.eks. lysåbne artsrige høslætenge, overdrev, strandenge og heder. Den kontinuitet er i dag næsten overalt brudt, hvilket udgør et meget stort problem for naturkvaliteten i disse kultur-natur-arealer. Modstykket til begrebet kontinuitet i tid er historieløst og tilfældigt, som tillægges lavere natm : kvalitet. Kontinuitet i rum tillader flere samspilsfænomener med større arealkrav at udfolde sig, bl. a. de samspilsfænomener, der involverer optræden af større pattedyr og rovf\lgle. Små naturarealer, der kun kan tillade dele af naturens gamle samspilsfænomener at udfolde sig, tillægges lavere naturkvalitet end større naturarealer. Begrebet autenticitet, der er et frygteligt ufolkeligt ord, kan vist bedst beskrives som "ægthed" eller som modstykket til det forlorne og konstruerede. Det er et vigtigt og virkebgt fænomen. Der er stor forskel på de to bunker jord på Jelling Golfbane, der skal ligne gravhøje.: og så selve Jellingehøjene, Gorms og Thyras høje, - også selv om begge de to store Jellingehøje er gennemgravede på kryds og tværs - og også selv om der tilsyneladende heller ikke har været begravet nogen i Sydhøjen. Forskellen er, at Harald Blaatand har anlagt dem begge for godt og vel looo år siden, samtidig med han lod riste "Danmarks dåbsattest" i runer på den store Jellingesten. Harald Blaatands højes fortælleværdi er troværdig og har historisk dybde. Konstrueret natur med lav autenticitet tillægges en ringere naturkvalitet end ikke konstrueret natur, bl. a. fordi det konstruerede repræsenterer en stærk forsimplet samspilsmodel, hvor i virkeligheden kun ganske få naturelementer har indgået i modellen. Ydmyghed er et meget meget vigtigt ord i omgang med den virkelige natur. Jeg oplever bestemt ikke, at det sidste ord er sagt om naturkvalitet, slet ikke; og det er vigtigt at begrebet fortsat udvikles. En aktiv naturforvaltning må som absolut forudsætning kræve, at man vi l og kan skelne mellem en ikke ønsket tilstand med lav naturkvalitet og en mere ønsket tilstand med en højere naturkvalitet Ellers kan handlinger, der skal sikre naturværdier, ikke anvises meningsfuldt. Hvordan sikre naturkvalitet? Gør som brandmanden... Ved i Idebrand har brandinspektøren (Indsatslederen med sølvhjelmen) en klar prioriteringrækkefølge. Denne prioritering kan næsten uderi videre oveiføres til den prioritering, der bør foretages i naturforvaltningen. ("Brandmandens Lov"): R d akut truede. Første indsats er at redde og 125

12 sikre de nødstedte, akut truede arter. Koncentrer derefter indsatsen på at beskytte de endnu eksisterende værdier mod truslen fra de negativt virkende faktorer. Det betyder at opmærksomheden i anden omgang skal rettes mod de endnu værdifulde naturarealer. De eksisterende gunstige forhold skal sikres opretholdt ved en fortsal hensigtsmæssig drift og ved at mindske påvirkningen af negativt virkende faktorer.(ved ildebrand starter slukningen ikke med at sprøjte mod selve den brændende bygning, men med at oversprøjte tagene på de endnu ikke brændende nabobygninger.) Begræns skaden. Bekæmp og bring som tredje prioritering de negative faktorer, som akut truer værdierne, til ophør. Ved naturforvaltning kan det være vandstandshævning, ophør med gødskning, rydning af træopvækst, etablering af hensigtsmæssig græsning eller høslæt m.m. (Ved ildebrand er dette selve brandslukningen. Fælles for naturforvaltning og brandslukning er også, at det ofte hjælper med en masse vand). Herefter ruller brandinspektøren og hans mandskab slangerne sammen og kører hjem; men jeg bliver i det sammenlignende billede i endnu tre efterfølgende faser: Undersøg bagefter årsagerne til at de negative faktorer fik et sådant omfang og planlæg for at undgå det fremover. (Det svarer til opklaring af brandårsag og ændring af regelsæt.) Endelig genopbygges værdierne i det omfang det er muligt. Den såkaldte naturgenopretning. Overvåg tilstanden for at kunne prioritere forebyggelses- og tilsynsbehov. Arbejd målrettet med tilsyn og forebyggelse, så negative faktorer ikke får væsentlig betydning. (Rutinemæssige brandtilsyn) Naturovervågning skal kortlægge hvor værdierne er og sikre at der er en hensigtsmæssig tilstand og drift så naturværdierne kan bevares. Billedet i "brandmandens lov" har naturligvis sine begrænsninger. Det er nmmalt ikke ildebrand, der udgør den negative faktor i natur- Fig. 2. "Enhver, der ikke fører sit regnskab over tre tusinde e/r, lever fra heinden og til 1/IUJiden."Goethe. P(/ denne lille broncealderhø) ved Randbøldal kan man se de vigtigste virkninger af de negative faktorer, der helt generelt truer naturkvaliteten i dan ske naturolll/"(1der. Foto fra Rodalvej, juli

13 forvaltningen i Danmark. NatUiforvaltningen har efter min opfattelse i fokuseret for lidt på bevarelse af de eksiste. rende naturværdier. Og derfor har vi mistet meget naturkvalitet Naturtilstanden, forstået som samspilsfænomenerne mellem vores vilde arter, og naturkvaliteten beskrevet ved parametrene vildhed, oprindelighed, kontinuitet i tid og rum, er bestemt truet af negative faktorer i dagens Danmark. De negative faktorer- naturforvaltningens hovedmodstandere En broncealderhøj øst for Rodalvej mellem Randbøldal og Store Lilune, som jeg kører forbi to gange hver dag, illustrerer på en overskuelig måde, hvilke negative faktorer, der især truer naturkvaliteten på de eksiste ende naturarealer i Danmark. For meget næring (eutrofiering). Den nederste halve meter af gravhøjen består tydeligvis af en "vaniliekrans" med næringsstofelskende høje g'ræsser og urter, såsom stor nælde, alm. kvik, bune-snen e, vild kørvel, gråbynke, hindbær, ager-tidsel og gederams m.m. Naturarealer i Danmark er næsten alle påvirket med handelsgødning i randzonen ind mod de omgivne agermarker og det er en betydningsfuld påvirkning. Overgødskningsfænomenet kan ses langs stort set alle hegn, diger, vejkanter og vandløbsbredder, der grænser op til intensivt dyrkede marker. Det skyldes især udbringning af handels gødning, hvor en del af gødningskornene af centrifugalsprederen er blevet slynget uden for de dyrkede arealer og ind på naturarealet En sådan gødskning er ikke i landmandens interesse og det strider mod anvisningerne om godt landmandsskab. Men det er sket. Gødskning i naturarealer favoriserer nogle få grådige ukrudtsarter, (-de såkaldte yuppie-arter) og det. udvider deres udbredelse til udyrkede randområder. Gødskning er ødelæggende for de oprinde! ige næringsstof-nøjsomme arter. Det forringer naturkvaliteten alvorligt og er et markant kontinuitetsbrud. Manglende landbrugsmæssig brug. Ophør af græsnings- eller høsletsdrift (kontinuitetsbrud). Den midterste og højeste del af gravhøjen er ikke blevet påvirket med handelsgødning fra nabomarkerne, så her kan met'e nøjsomme plantearter gro. Det er dog mest græsset bølget bunke, der dominerer. Det hø- rer dog med til historien at højtoppen med nedbøren i nyere tid også har fået tilført mere kvælstof, og højtoppen og dens vegetation er derfor også påvirket af et øget næringsstoftilførsel. Men påvirkningen har været klart mindre. Det fremgår også, at højen ikke længere bliver anvendt til græsning, at den er ved at gro til og at der er træopvækst Der har formentlig slet ikke været træer på gravhøjen de første år, og først i nyere tid, måske endog først i vores tid, er tilgroningen med træer begyndt. Gravhøjen har været et u gødet fåre- eller kreaturgræsset overdrevslandskab siden anliegget. Først i de seneste år er driftskontinuiteten brudt. og det forringer højens naturkvalitet For små arealer. (Ringe rumlig udstrækning - manglende kontinuitet i rum) Når arealer bliver for små, så b li v er bestandene på arealerne tilsvarende små og skrøbelige. Højen ligger isoleret som et lille naturareal i en stor dyrket mark. Højtoppen kan ganske vist rumme helt andre arter end højfoden og marken. Men højtoppens fåtallige dyr og planter dør lettere ud og genindvandrer kun meget vanskeligt. En hugorm kan f. eks. absolut ikke forventes at kunne få opfyldt sine krav til jagtterritorium på højen. Små naturarealer tillægges detfor en ringere naturkvalitet end større sammenhængende. Dårligt sammenhængende vandreveje for dyr og planter (svage økologiske forbindelseslinier). Der er slet ingen vandreveje til højen. Den nærmest liggende er vejrabatten ved Rodalvej, hvorfra fotoet er taget. Tidligere, da højen blev græsset af får eller kreaturer, førte de græssende dyr mange af græsningslandets plantearters frø med sig. Ved ophør af græsning er en vigtig spredningsmekanisme ophørt med at fungere. Højens arter får derved vanskeligere ved at spredes og deres arvemasse kan let blive udsat for indavl når der ikke føres nye artesfæller til området. Dårlige spredningsmuligheder bremser naturens nødvendige dynamik og tillægges detfor en forringet naturkvalitet Byudviklingens arealki av til boliger og veje. 127

14 En af de skitserede vejforløb ved den planl gte amtsvej fra Vejle mod Billund syd for landsbyen Ny Nørup passerer gravhøjen i en afstand på ca. 50 m. De fleste moderne vejanlæg eller byudvidelser søger normalt at reducere skaderne på naturområder mest muligt, men undgå at skade de naturarealer de inddrager kan de ikke. Mange steder udgør mangel på vand på grund af dræning i nyere tid et meget vigtigt kontinuitetsbrud og det er en vigtig negativ faktor for mange naturområders naturkvalitet, især hvad angår naturkvaliteten i enge, moser og skovsumpe. Her er billedet af broncealderhøjen ikke længere velvalgt. Det kan ikke hævdes at broncealderhøjen ved Rodalvej mangler vand, for den ligger højt og tørt i terrænet, og det har den gjort siden anlægget for år siden. Som det fremgår af billedet virker flere negative faktorer ind samtidigt. De negativt virkende faktorer på naturkvaliteten kan vendes til positive ved at gøre det modsatte: Fjerne næringsstoffer. Etablere en god græsnings-.eller høslætdrift Udvide arealer med naboarealer i miljøvenlig drift. Foi bedre de økologiske forbindelseslinier m.m.. Det er naturforvaltningens opgave at vende de negative faktorer til positive. Aktørerne i naturforvaltningen Hovedaktørerne i naturforvaltning er især Skov- og Naturstyrelsen, Statsskovdistrikterne og amterne. De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ -ordningerne), der er frivillige og forvaltes af amterne og direktoratet for fødevarer og erhverv, kan der:udover i et ikke ubetydeligt omfang siges at medvirke til naturforvaltning på privatejede naturarealer. Det er især Skov- og Naturstyrelsen, der forvalter de penge, der er afsat til naturforvaltning. De afsatte pengebeløb bliver fordelt dels til større statslige projekter og dels til statsskovdistrikterne, der udfører naturpleje på store statsejede arealer, samt som bloktilskud til amterne, der forvalter lokale naturplejeog naturgenopretningsopgaver. Pengene fordeles på naturgenopretning, skovrejsning, bevarelse af kulturmiljø og til frilufts- liv, som tilsigtet af lovgiverne. Skov- og Naturstyrelsen.har i de ti første år gennemført en række projekter, herunder nævnt i (næsten) tilfældig rækkefølge: Skjemåprojektet, Legind Vejler på Mors, Højby Sø, Spøttrup Sø, Oldenor Sø på Als, genslyngning af Gudenåens Øvre løb, genslyngning af Gelså, Frøslev Mose, Nordre Boest Mose, Filsø og Vest Stadil Fjord.. En anden slags naturgenopretning er skovrejsning, der er gennemført bl.a. i Vestskoven, Bærmose-Himmerige Skov ved Hirmerup og Løvbakke Skov ved Herning. Der er erhvervet overdrevsarealer på Høje Møn, ved Ulkerup Overdrev, Vangså Hede, Helnæs Made, Fjand Enge og Geddal Strandenge og her indgår arealdriften som en del af projektet. Statsskovdistrikterne udfører naturpleje på deres egne, statsejede naturarealer og de har en stor erfaring i særlige driftformer i skoven og i pleje af hedearealer og højmoser. Amterne udfører mindre naturgenopretnings- og naturplejeforanstaltninger inden på private arealer, inden for fredningeme og hvor der er regionale interesser. Amteme har især været aktive inden for vandløbsrestaurering, genopretning af mindre søer og rydningsopgaver eller tilvejebringelse af græsningsdrift ved tilskud til hegning, m. m. Arnterne har desuden i mange tilfælde fokuseret på at ophjælpe bestande af truede, rødlistede arter, f. eks odder, løvfrø, klokkefrø m.m. I de første 10 år efter naturforvaltningsloven fra 1989 til l999 blev der brugt ca millioner kroner til naturfmvaltning. Heraf gik de 326 milioner kroner videre til amterne som bloktilskud. Regnes de 1400 mio. kroner, der i løbet af l O år har været brugt til natmforvaltning, om til årsbudget, hvilket er det normale sammenlig: ningsgrundlag, så bliver det afsatte beløb 140 millioner kroner pr. år. Fordeles de 140 millioner kroner på 5 mio danskere (som et overslag), så bliver det 28 kr. pr dansker eller lidt mindre end hvad en pakke 20 stk. cigaretter. koster om året. Beløbet kan regnes ud til at blive lidt større hvis også alle amternes bidrag medregnes; men det skal blot illustrere at samfundets indsats for naturbeskyttelse altså ikke ruinerer 128

15 skatteborgerne - slet ikke. Vi kunne fordoble indsatsen på naturområdet ved at forhøje indsatsen pr år til et beløb, der svarer til en flaske rimelig god rødvin pr person. Vil vi gøre det? Det er ikke en helt uoverkommelig indsats. Det er ikke mit ærinde at nedgøre den hidtidige indsats, tværtimod. Der er sket meget godt og synligt for de afsatte midler i de ti år, både fra stat og amt. Vi har i og for sig handlet i rigtig rækkefølge; men der mangler endnu noget. Vi har i dag sikret os at de beskyttede naturarealer ikke indskrænkes i areal. Det offentlige har pligt til at pleje de beskyttede naturarealer der er i offentlig eje. Det sørger naturbeskyttelsesloven for. Vores miljølove søger at begrænse de negative faktorer, der udefra kan indvirke på naturkval i teten. Nogle af de oprindelige vandområder er blevet genoprettet og dræningsprojekter er blevet tilbageført takket være natuiforvaltningsloven. Imidlertid er kun en meget lille del af de beskyttede naturarealer vedligeholdt i en drift, som sikrer bevarelsen af naturkvaliteten. Omkring 65 % af naturarealerne er i privat eje. Der er mange og store privatejede arealer, hvor en hensigtsmæssig drift ikke er sikret, og hvor loven ikke giver adgang til at sikre det. Det er et problem hvis vi ønsker at sikre og bevare naturværdierne. Hvordan bevare naturkvalitet? Ved en hensigtsmæssig arealdrift At bevare naturarealerne uden at tage stilling til arealernes naturkvalitet svarer til ikke at skelne brandsværtede mure fra fredede bygningsværker i perfekt stand. I de lysåbne kultur-naturarealer overdrev, enge, moser, heder og strandenge er det især virkningen af høslæts- og græsningsdriften, der har brug for at præciseres i praktisk naturforvaltning. Det er nyttigt at skelne mellem kvalitetsmål for området (d.v.s. mål for den ønskede virkning af arealdriften) og driftsmål for dyreholderen, (dvs. mål for hvordan han passer driften). Det er vigtigt at den driftsansvarlige dyreholder får en forståelse for, hvad der ønskes bevaret. Det er ikke en selvfølge, at den forståelse er til stede. Det vil være ønskeligt med efteruddannelse af landmænd i forbindelse med tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og at der bliver endnu bedre støttemuligheder for driftsformer der skaber eller opretholder naturkvalitet (Det svarer til inddragelsen og uddanndsen af "Åmændene" i amternes og kommunernes vandløbspleje.) Der er altså en uddannelsesmæssig opgave mellem naturforvaltningerne og dyreholderne. Men uddannelsesopgaven er tosidig. For naturforvaltningerne skal også lære, hvordan dyreholdernes praktiske driftssituation er. Aftaler, regler og støtteordninger skal være udformet så det er muligt for dyreholderne at gennemføre en drift, der bevarer en ønsket naturkvalitet. Det er ikke altid tilfældet i dag. Der er ikke støtteordninger til høslæt og græsningsordningerne er alt for ufleksible, f.eks på strandenge, hvor krav et maksimalt græsningstryk på højst l,4 dyreenheder pr ha kan være for lidt til at hindre tilgroning. Er "naturgenopretningerne" vellykkede, hensigtsmæssige og tilstrækkelige? Hvor vandet bringes tilbage og naturtypen skal være urørt (sø, å, pilemoser, urørt skov) er de hensigtsmæssige og vellykkede. Om de er tilst:rækkelige vil tiden (og den vand- og luftbårne eutrofiering) vise. Er "naturplejeforanstaltningerne" vellykkede, hensigtsmæssige og tilstrækkelige? Visse steder er de vellykkede, ( MY J-græsning på overdrev, nogle strandenge, nogle enge og heder). Andre steder er de mangelfulde (Enge, moser, heder.) De "tidsbegrænsede naturarealer" er en naturbevarelses-mæssig dårlig løsning med meget ringe naturkvalitet for offentlige midler.(5-og 20-årig samt brakarealer). Generelt har al naturpleje i Danmark alt for upræcise mål, især i de miljøvenlige græsningsordninger (MVJ). Men naturplejen med græsning gør alligevel gavn, fordi det sinker tilgroningen med trævækster. Ethvert naturområdes historie og traditionelle arealdrift må mere i focus i naturforvaltningen. Hvis naturkvaliteten i et onu-åde er betinget af en traditionel driftsrytme, så 129

16 opretholdes naturkvaliteten bedst ved at opretholde eller genoprette den driftsform, der har virket kontinuert i lang tid. Det er en opgave at få beskrevet driftsformen og at få tilpasset den til moderne drifts vilkår. Det er nødvendigt at inddrage både kulturhistorikerne og. de moderne landmænd (og landbrugsstøtteordningerne) i dette udviklingsarbejde. Høslæt og græsning virker forskelligt på floraens sammensætning og vegetationsmængde. Ved brug af forskellige dyrearter og racer samt græsningsperioder og græsningsintensitet an "græsning" tilpasses den ønskede virkning væsentligt bedre end det sker i dag. I eng-,mose- og strandenge er der især behov for at genindføre, forfine og modernisere driftsformen høslæt. Høslæt fjerner mest effektivt hurtigt store mængder næringsstoffer fra overgødede naturarealer. Hø har siden jernalderen (ca. 500 år f.kr.) udgjort kreaturernes eneste vinterfoder helt op i 1900 tallet. Høslæt var en årlig gentagen driftsform i enge og moser og udgjorde en kontinuert påvirkning af engenes flora og fauna - i tusinder af år. Ved høslæt fj ernes omkring 80 % af plantenæringsstofferne i vegetationen sammen med med høet; medens det kun er omkring 20 % af plantenæringsstoffernne i vegetationen der fjernes med dyrene ved græsning. Delfor er det noget nær en katastrofe for naturkvaliteten i engene at driftsformen høslæt er næsten ophørt. Hvis naturbeskyttelsen af engene er et udtryk for.at samfundet ønsker at bevare naturkvalitet i form af rige blomsterenge, så må det være interessant, hvilken driftsfonn, der giver "svaret": Rig blomstereng. Høslæt forbedrer de lavtvoksende og næringsstofnøjsomme plantearters livsvilkår i engene og høslæt betinger derfor fremkomsten og vedligeholdelsen af en artsrig engflora. Da vi i 50erne og 60erne "skruede ned" for høslæt "skruede vi samtidig ned" for storkebestanden og engblommer, m.m. Nogle af vores naturområder er for små eller de er for lidt sammenhængende, og der er det naturligvis nødvendigt at forøge arealet og deres forbindelseslinier. Det er også vig- tigt, at en del af den danske skov udlægges som naturskov eller urørt skov. Men nogle af naturgenopretningsprojekterne kunne måske vente lidt. Vore meget gamle lysåbne kulturnatur-arealers naturkvalitet beskyttes bedst ved at beskytte dem sdm dynamiske samspilssystemer ved en hensigtsmæssig drift. Det bør efter min mening være en vigtigere prioritering at bevare og sikre naturkvaliteten i vores eksisterende kultur-naturarealer enge, overdrev, heder og strandenge end at udvide disse arealers udstrækning i hektar. Axel Juul appelerede i 1909 til myndighed og menigmand om at værne vort minderige land. To år efter stiftedes Naturhistorisk Forening for Jylland. Ni år efter kom den første naturfredningslov og 28 år efter fredede Staunings regering gravhøjene, herunder også broncealderhøjen ved Rodalvej. Værn om vort minderige Land Hver Myndighed og Menigmand Byg tænksomt op, ryd varsomt vbæk, Husk det er gamle Ansigtstræk, Måske med drag af evighed, l rører ved! Axel Juul 1909 Litteratur: Anonym, 1999: Naturkvalitet - kriterier og metodeudvikling. - Faglig rapport fra DMU, nr Anonym, 2000: Amterne i Naturen Rapport fra Amtsrådsforeningen Ekstam, Urnban, Aronsson, Mårten & Forshed, Niels, 1988: Ångar. - LT/Naturvårdsverket, Stockholm Ekstam, Urban & Forshed, Niels, 1996: Aldre fodermarker. - Naturvårdsverket, Stockholm. Ekstam, Urban & Forshed, Niels Ekstam, 1997: Om havden upphor. - Naturvårdsverket, Stockholm. Ekstam, Urban & Forshed, Niels, 2000: Svenska naturhelesmarker - historia och ekologi. - Naturvårdsverkets forlag. Stockholm. Madsen, Bent Lauge, 2000: Naturforvaltning Skov- og Natunyrelsen. Wilhjelm, Niels, 2001: En rig natur i et rigt samfund. - Skov- og Naturstyrelsen 130

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Oplæg på Økologi på tværs i kommunen,9 november 2016. Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Bo Levesen, Vejle Kommune Historien om engene Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014

Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014 Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders Christiansborg 2. April, 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Berit C. Kaae & Lene Møller M Madsen Skov & Landskab (FSL) bck@fsl fsl.dk

Læs mere

Indgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009

Indgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009 Indgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede arealer i Jammerbugt Kommune Formål: At få indblik i omfanget

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune

NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune Envinas Naturårsmøde den 3. september 2014 Biolog Maria Astrup Skov Naturbeskyttelseslovens Kapitel 2a Internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September

VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Afgørelse. i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afgørelsen træffes efter naturbeskyttelseslovens 24.

Afgørelse. i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Afgørelsen træffes efter naturbeskyttelseslovens 24. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 5. juli 2011 J.nr.: NMK-512-00004 (tidl. NKN-133-00127) Ref.: ltp Afgørelse i sag om offentlighedens adgang i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet om fredninger. Rasmus Thougaard Svendsen. Erfamøde om fredninger, Vejen d. 29.

Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet om fredninger. Rasmus Thougaard Svendsen. Erfamøde om fredninger, Vejen d. 29. Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet om fredninger Rasmus Thougaard Svendsen Erfamøde om fredninger, Vejen d. 29. oktober 2014 1 Natur- og Miljøklagenævnet Klagemyndighed for afgørelser truffet på

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Naturforvaltning 2007 2012

Naturforvaltning 2007 2012 Naturforvaltning 2007 2012 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Naturovervågning Naturpleje og naturgenopretning Pleje af fortidsminder Guidede naturture Formidling og skiltning Svendborg Kommune ønsker med

Læs mere

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer for Flakkebjergområdet

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere