Rapport om BESA projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om BESA projektet"

Transkript

1 Rapport om BESA projektet

2 Forord Patienter i psykiatrien skal have indflydelse på deres egen behandling!!! Det har længe stået som et overordnet mål for Psykiatrien i Århus Amt og mange tiltag har været iværksat. Med dette pilotprojekt: BESA, hvor ptt. helt fra begyndelsen af deres behandlingsforløb har indflydelse og medansvar for deres behandlingsplan, håber og satser vi på, at komme så langt, at ptt. og pårørende fremover vil føle en reel indflydelse på egen behandlingssituation. Projektet som sygeplejerske Jette Cortnum har stået for efter endt specialuddanelse, var en kærkommen lejlighed til at afprøve metoder, der medfører indflydelse for ptt. Sygeplejerske Jette Cortnum har under specialuddannelsen specifikt undersøgt, hvilke metoder der medfører den ønskede indflydelse. Disse metoder har det sidste år været afprøvet i Lokalpsykiatrien i Randers. Udover pt.indflydelse, bydes også de pårørende fra starten velkommen med deres bidrag til en optimal behandlingsplan. Behandlernes opgave er at tilbyde behandling udfra det samarbejde, der etableres med ptt. og pårørende - herunder at give en grundig information om behandlingsmuligheder. Der er ingen tvivl om, at BESA-metoden er blevet en succes for alle involverede. 1

3 Derfor har vi besluttet gradvist at implementere metoden på de øvrige afsnit på Psykiatrisk Afdeling i Randers. Afdelingsledelsen for Psykiatrisk afdeling i Randers, Oversygeplejerske Valborg Iversen og Ledende overlæge Ulla Just 2

4 Indholdsfortegnelse Resumé...5 Indledning del BESA som projekt...13 Projektets formål...13 Ideen i projektet...13 Projektets baggrund i målsætninger og retningslinjer...15 Empirisk og teoretisk baggrund for projektet...16 Uddrag fra rapporten Eftersyn på Psykiatrien...16 Uddrag fra bogen Sundhedsfremme i teori og praksis...16 Uddrag af Jaakko Seikkulas bog Åpne samtaler...17 Projektets metode...18 Målgruppe del - BESA metoden i brugerperspektiv...23 Den første kontakt trin Formålet med første samtale...23 Hvad gav brugerne tryghed og tillid?...24 Pjecen Velkommen til lokalpsykiatrien...27 Sammenfatning...27 Problem-, mål- og ønskelisten - trin Brugerne udfylder selv listerne...28 Brugerne udfylder listerne sammen med en behandler...29 Sammenfatning...30 Behandlingsmulighederne - trin Sammenfatning...32 Behandlingsstatus...32 Tid til at forberede sig...33 Oplevelsen af at det går fremad...33 Sammenfatning...34 Gennemgående aspekter...34 Tidsperspektivet i at udarbejde behandlingsplanen...34 Betydningen af en skriftlig behandlingsplan...34 Brugerens rolle i forløbet...35 Sammenfatning...36 Samarbejdet med de pårørende...36 Etableringen af kontakt til de pårørende...36 De pårørendes tilstedeværelse...37 De pårørendes rolle i forløbet...38 Forholdet til de pårørende...39 De pårørende vil gerne inddrages...40 Sammenfatning...41 BESA modellen del - BESA metoden i behandlerperspektiv...43 Ressourcer og tid:...43 Behandlingskonferencen...44 Den faglige kvalitet...44 Det mærkede behandlerne hos patienterne...44 Samarbejde mellem behandler og patient...45 Pårørendearbejde

5 Påvirkning af behandlerens arbejde...46 Tværfagligheden...47 Behandlingsplanen...47 Dilemmaer...47 Implementeringsovervejelser...48 Sammenfatning del - Konklusion...51 BESA og fremtiden...52 Referenceliste...53 Bilagsoversigt Bilag 1: Brev til indkaldelse Bilag 2: Pjecen Velkommen til lokalpsykiatrien Bilag 3: Problem-, mål- og ønskeliste Bilag 4: Hvordan udformes og beskrives behandlingsplanen? Bilag 5: Behandlingsstatusskema Bilag 6: Pårørendepjece Bilag 7: Orienteringsbrev 4

6 Resumé I foråret 2004 vedtog Afdelingsledelsen for Psykiatrisk Afdeling i Randers, at der i lokalpsykiatrien skulle gennemføres et kvalitetsudviklingsprojekt. Formålet med projektet var at skabe rum for, at den psykiatriske bruger kan være en aktiv samarbejdspartner - meget gerne sammen med sine pårørende, når behandlingsplanen udarbejdes og bruges i et behandlingsforløb. Fokus kom derfor til at ligge på behandlingsplaner og samarbejdet med den psykiatriske bruger - heraf navnet BESA projektet (behandlingsplaner og samarbejde). Ønsket var at udarbejde behandlingsplanen med brugeren og ikke for brugeren. BESA projektet Rammen for projektet var først og fremmest værdigrundlaget og brugerpolitikken i Århus Amt, desuden byggede arbejdet på et empirisk og teoretisk grundlag. Helt konkret udmøntede rammen sig som 3 trin og en behandlingsstatus: Det første møde Brugerens problem- og målliste Fastsættelse af behandlingen Behandlingsstatus Ideen var, at den brugeroplevede kvalitet skulle være i centrum. Det var brugerne, som skulle have hovedrollen med at fortælle behandlerne og behandlingssystemet, hvordan behandlingsplansarbejde skal foregå indenfor de givne rammer. I projektperioden blev der gennemført 34 brugerforløb med interviews og forløbsanalyser, og ud fra dette blev der løbende foretaget kvalitetsforbedringer. Afslutningsvis blev der lavet interview og fokusgruppeinterview med behandlerne for at få viden om tids- og ressourceforbruget samt behandlernes bedømmelse af den faglige kvalitet. Resultaterne Der er gennem projektperioden opnået stor viden om, hvad de 3 trin og behandlingsstatusmødet skal indeholde for at brugerne oplever god kvalitet. Desuden er det blevet kortlagt, hvilke vilkår og omstændigheder, der skal tages hensyn til, når de pårørende skal inddrages i forløbene. Samtidig blev det tydeligt, at det at udarbejde behandlingsplanen efter BESA meto 5

7 den virker behandlende i sig selv. Helt konkret foreligger der nu en praktisk metode for, hvordan behandlingsplaner udarbejdes, således at metoden lever op til de beskrevne formål. Trin 1 Målet for trin 1 er at afklare, om brugeren skal have et forløb i lokalpsykiatrien, samt at få en dialog om hvordan behandlerne ønsker at samarbejde med brugeren og de pårørende. Brugerne var enige om at tryghed og tillid er vigtige elementer i det første møde med lokalpsykiatrien. De faktorer, der har betydning i den forbindelse, er følgende: At der på indkaldelsen står, hvad formålet med den første samtale er At behandleren viser forståelse og kan holde det sagte ud At behandleren møder og lytter til brugeren som et menneske og ikke en diagnose At behandlerne siger, hvem de er, og hvad deres rolle er At behandleren er en gennemgående person i behandlingen At behandleren informerer om, hvad der kommer til at ske At der højest er 2 behandlere til stede At lokalpsykiatriens miljø er imødekommende At få skriftlig information Trin 2 Overskriften for trin 2 er gennemgang eller udarbejdelse af brugerens problem- og målliste. En tom problem- og målliste udleveres til brugeren ved trin 1. Samtidig gives der information om, at disse lister skal der arbejdes med ved den følgende samtale brugeren har mulighed for selv at arbejde med dem som en slags forberedelse, men at det ikke er et krav. En stor del af brugerne udfyldte selv listerne, det afgørende var, at de havde fået informationen, at de selv valgte konteksten, og at de havde tiden til det. En mindre del af brugerne valgte, at de gerne ville have hjælp fra behandlerne til at udfylde listerne. Brugerens aktivitet i den forbindelse har svinget fra at være aktiv med selv at skrive til at være den, der godkendte behandlerens forslag. Brugerne var enige om, at det er en proces at udarbejde listerne, - for nogen var det en lettelse at få sat ord på, og for andre var det en svær erkendelsesproces. 6

8 Trin 3 Trin 3 går ud på at informere om behandlingsmuligheder, fastsætte behandlingen og en dato for behandlingsstatus. Brugerne kunne i varierende grad afhængig af deres tilstand forholde sig aktiv til de behandlingsmuligheder, der blev stillet op. Ligeledes havde nogle brugere lettere ved at se sammenhængen mellem deres situation og behandlingen end andre. Flere brugere gav udtryk for, at de på dette tidspunkt i forløbet havde fået tillid til, at behandleren ville hjælpe dem. De sagde derfor ja tak til behandlingen, - også selvom de ikke helt kunne se sammenhængen. Behandlingsstatus Målet for behandlingsstatus er at få evalueret, hvor man er nået til i behandlingsforløbet, samt at afklare om forløbet skal afsluttes, behandlingsplanen fornyes eller justeres. Forinden får brugeren udleveret et skema til forberedelse, hvilket nogen fandt meget formålstjenligt. Flere brugere fik sig en overraskelse ved at gøre status, idet det herved blev klart for dem, hvor meget bedre, de havde fået det. Gennemgående aspekter Brugerne ønsker, at tidsperspektivet i at udarbejde en behandlingsplan er ca. 1 måned. Så har de selv mulighed for at følge med i processen, samtidig med at de har fornemmelsen af, at der sker noget. Den skriftlige behandlingsplan gør, at brugeren ved, hvad han skal forholde sig til, og at han ikke behøver at huske det hele. Den giver overblik og er et fast holdepunkt. Det skal nævnes, at for mange brugere synes processen at udarbejde behandlingsplanen vigtigere end resultatet at have en skriftlig behandlingsplan. Brugerne har oplevet, at BESA metoden har skabt rum for, både at brugeren kan forholde sig meget aktiv, og at brugeren kan indtage en næsten passiv rolle. Samarbejdet med de pårørende Behandlernes udgangspunkt er et ønske om at etablere et samarbejde med de pårørende allerede i forbindelse med udarbejdelsen af behandlingsplanen. Derfor er dialog om dette altid et fast punkt ved trin 1. I forbindelse med udarbejdelsen af behandlingsplanen blev der i de fleste forløb skabt kontakt til de pårørende. Brugerne kunne se mange fordele ved at inddrage de pårørende: det gav tryghed og en fornemmelse af ikke at være alene om sin situation 7

9 det virker naturligt at følge op på samtaleemner derhjemme - også de svære ting de pårørende hjælper med at repetere informationer og aftaler de pårørende supplerer med det, man ikke selv husker de pårørende ved, hvordan man plejer at være og gerne vil have det igen I de forløb, hvor der ikke blev etableret kontakt til de pårørende, deler brugerne sig i 3 grupper: Brugere, som ønsker de pårørende inddraget, men hvor det ikke kan lade sig gøre, fordi de pårørende er gamle, fysisk svage eller bor langt væk Brugere, som evt. senere i forløbet ønsker at inddrage de pårørende Brugere, som ikke ønsker de pårørende inddraget, da de ikke mener at kunne forvente noget positivt fra dem. Behandlernes syn på BESA Behandlerne synes, at BESA kræver mere tid i begyndelsen af et patientforløb, til gengæld spares der tid senere, idet forløbet bliver mere målrettet, journalnotaterne bliver kortere, og der er et godt overblik. Behandlerne oplever, at den faglige kvalitet i arbejdet med behandlingsplaner er steget betydeligt i projektperioden. Samarbejdet med de pårørende er blevet mere nærværende og har givet en ny og vigtig dimension i arbejdet. Der er nu blevet en idé i at udarbejde behandlingsplaner - det er god behandling i sig selv. Konklusion Der er 3 områder og aspekter i BESA projektet, som har fået en ganske særlig betydning: For det første ønsker brugerne at have en rolle i samarbejdet - mere eller mindre aktiv. Rollen spænder vidt - fra brugeren som ønsker at være aktiv i alle forhold, til brugeren som ønsker at have indflydelse ved at kunne sige til eller fra overfor behandlerens forslag. Med BESA metoden er det lykkedes at skabe rum for, at brugeren kan være en aktiv samarbejdspartner på den måde og i den grad, som han eller hun ønsker det, når behandlingsplanen udarbejdes. Brugerne har påpeget, at al aktivitet og initiativ fra deres side kræver forudsigelighed og information fra behandlerside. Det er sket i form af brev til indkaldelse med samtalens formål beskrevet, mundtlig og skriftlig information om behandlerens syn på brugeren og samarbejdet, information om hvad 8

10 der skal ske og udlevering af skemaer, så brugeren har mulighed for at forberede sig. For det andet er der gennem projektperioden skabt stor viden om, hvordan der etableres kontakt til de pårørende, og hvilke faktorer der spiller ind. Hovedparten af brugerne har pårørende, der deltager, når behandlingsplanen udarbejdes, det vil sige, der etableres kontakt indenfor de 3 første samtaler. En mindre gruppe brugere ønsker ikke deres pårørende involveret i behandlingsplanlægningen, men i stedet lidt senere i forløbet. Endelig er der forløb, hvor de pårørende ikke er involveret, enten fordi det ikke kan lade sig gøre af forskellige omstændigheder, eller fordi brugeren ikke ønsker det. Gennem BESA projektet er der blevet sat meget aktiv fokus på de pårørende, hvilket for nogle brugere har bevirket, at de er begyndt at reflektere over, hvilken relation de har til deres pårørende. For det tredje har det vist sig, at det at udarbejde behandlingsplanen er behandling i sig selv. Mange brugere har oplevet, at de gennem udarbejdelsen af behandlingsplanen har erkendt deres situation og har taget aktiv stilling til den. Her har det stor betydning, at der i metoden er indbygget en vis langsomhed brugerne kan nå at følge med i processen og gøre sine overvejelser undervejs. Behandlerne oplever på deres side også den behandlende effekt, - der er med BESA blevet en idé i at udarbejde en behandlingsplan. BESA og fremtiden Som det fremgår, er BESA metoden blevet en succes på mange måder. Brugerne er meget tilfredse, og efterhånden som arbejdsmetoden er blevet implementeret i teamets kultur, organiseringen af arbejdet og hverdagen, er snakken om det ressourcekrævende forstummet det er i stedet blevet god behandling. På den baggrund har Afdelingsledelsen for Psykiatrisk Afdeling i Randers besluttet sig for, at ideen skal implementeres i hele organisationen. 9

11 10

12 Indledning Lokalpsykiatrien i Randers har gennem de sidste år gennemgået en stor udvikling. Fra at være et lille sted med nogle få ansatte, er det i dag blevet et veludbygget Lokalpsykiatrisk Center med ca. 70 tværfaglige medarbejdere. Samtidig er lokalpsykiatrien blevet omdrejningspunktet for hele behandlingspsykiatrien i Randers. Det betyder, at mange borgere fra Randers og 7 omegnskommuner henvises til og modtager et tilbud om psykiatrisk behandling og støtte fra Lokalpsykiatrisk Center gennem en kortere eller længere periode af deres liv. Hver gang en borger henvises til et forløb skal der planlægges, dokumenteres og iværksættes et behandlings- og støttetilbud, som er individuelt tilpasset og udformet. Afdelingsledelsen for Psykiatrisk Afdeling i Randers havde i 2004 gennem et stykke tid haft et ønske om at lære at bruge en metode til at udvikle nye arbejdsgange, og i den anledning var der etableret kontakt til Center for evaluering, som ligger i Risskov. Centret bruger bl.a. programteori som metodeudviklingsredskab og ville kunne fungere som konsulenter i den forbindelse. Samtidig afsluttede jeg specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje fra uddannelsesafdelingen i Risskov. Gennem uddannelsen havde jeg fattet interesse for, hvilken rolle brugerne bliver tildelt eller indtager i kontakten og relationen med behandlerne, når de bliver henvist til et behandlingsforløb. Jeg havde i teorien fundet belæg for, at grundlaget for dette bliver skabt allerede ved den første kontakt med behandlerne i det psykiatriske behandlingssystem. Derfor var det meget nærliggende at koncentrere interessen om, hvordan behandlingsplanen bliver udarbejdet med den enkelte bruger. Bliver den udarbejdet med brugeren eller for brugeren? Er brugerens rolle aktiv eller passiv? På hvilken måde har behandlerne og deres arbejdsmetoder indflydelse på disse forhold? Maj 2004 besluttede Afdelingsledelsen for Psykiatrisk Afdeling i Randers at gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende udarbejdelsen og brugen af behandlingsplaner med udgangspunkt i lokalpsykiatrien. Særlig opmærksomhed skulle ligge på det samarbejde behandlerne og brugerne har med hinanden i denne proces. Projektet kom til at hedde BESA projektet, som følge af det særlige fokus på behandlingsplaner og samarbejde. Projektet blev 11

13 gennemført med evaluator cand.mag. Hans Knudsen, Center for evaluering som konsulent, og programteori var en del af udviklingsmetoden. Nærværende rapport er inddelt i 4 dele, som beskæftiger sig med forskellige aspekter af projektet og arbejdsmetoden. 1. del beskriver BESA projektet som projekt med formål, ide, målgruppe, det empiriske og teoretiske afsæt. Kort sagt hele fundamentet - samt hvordan projektet blev organiseret og gennemført. 2. del beskriver BESA metoden set ud fra brugerperspektiv, hvordan brugerne har oplevet at være udsat for metoden, og hvilke ønsker og krav de stiller for, at metoden lever op til deres tilfredshed og projektets formål. 2. del er underbygget med både bruger- og pårørendeudsagn. 3. del beskriver BESA metoden set ud fra behandlerperspektiv med særlig fokus på ressource- og tidsforbrug samt den faglige kvalitet. 3. del er underbygget med behandlerudsagn. 4. del beskriver den samlede konklusion på BESA projektet, og hvordan fremtiden ser ud for arbejdet med metoden. 12

14 1. del BESA som projekt Det følgende beskriver BESA projektets formål, det empiriske og teoretiske afsæt samt metode og målgruppe. Projektets formål BESA projektet havde til formål at udvikle en metode til udarbejdelse og brug af behandlingsplaner, således at personalet i lokalpsykiatrien på en kvalificeret måde lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, Psykiatriledelsen i Århus Amts målsætninger og Århus Amts brugerpolitik (se beskrivelse heraf senere). Derudover havde projektet 5 lokaldefinerede specifikke formål: - at skabe åbenhed om arbejdsmetoden i lokalpsykiatrien i Randers, når en ikke-indlagt bruger får lavet sin behandlingsplan. - at skabe rum for, at den ikke-indlagte bruger kan være en aktiv samarbejdspartner i den grad og på den måde han/hun ønsker det, når behandlingsplanen udarbejdes. - at gøre relationen til fundamentet, når behandlingsplanen udarbejdes. - at gøre behandlingsplanen til et fælles arbejdsredskab for bruger og behandlingsenheden, såvel tværfagligt og tværsektorielt som uafhængigt af i hvilken del af behandlingsenheden brugeren befinder sig. 1 - under forudsætning af brugerens accept inddrage de pårørende i arbejdet med behandlingsplaner. Behandlingsenheden blev i dette projekt defineret som og afgrænset til at omfatte socialrådgiverne i den kommunale del af lokalpsykiatrien, det tværfaglige personale i den amtslige del af lokalpsykiatrien, psykiatrisk afd. og det psykiatriske mobilteam. Ideen i projektet Ideen i projektet var, at udviklingen af BESA metoden skulle ske i et samspil og et samarbejde med brugerne. Brugerne skulle have hovedrollen i at fortælle behandlerne og behandlingssystemet, hvordan de kan indrette sig og agere, så udarbejdelsen og brugen af 1 I løbet af projektperioden har det ikke været muligt at gøre sig nogle erfaringer i forhold til dette formål, idet ingen af projektpatienterne har bevæget sig fra den ene del af behandlingsenheden til den anden. 13

15 behandlingsplaner lever op til ovenstående formål. Ideen var også, at udarbejdelsen af en behandlingsplan skal forstås som en proces, der sker over tre trin. Metoden havde sit udgangspunkt i en ramme, som kan illustreres ved hjælp af nedenstående model: trin 1 trin 2 trin 3 Det første møde Brugerens problemog målliste Fastsættelse af behandlingen Behandlingsstatus Hvert trin udgør én eller flere samtaler afhængig af behov. Trin 1 er forsamtalen, hvor formålet for det første er at afklare, hvor brugeren kan få den mest relevante støtte og behandling, information om, hvad der skal ske samt dialog om at involvere brugerens pårørende. Trin 2 har til formål at dokumentere brugerens problemer og mål evt. med hjælp fra pårørende. I trin 3 fremsættes behandlingsmuligheder, og behandlingen lægges fast. Som udgangspunkt deltager lægen altid i trin 1 sammen med en behandler fra teamet, hvorefter de lægefaglige oplysninger skrives ind i behandlingsplanen. Trin 2 og 3 varetages af 1-2 behandlere fra teamet, hvorefter de noterer deres oplysninger i behandlingsplanen. Det betyder, at der efter trin 3 ligger en færdigudarbejdet behandlingsplan, som beskriver de problemer og mål samt den behandling og støtte, der tages udgangspunkt i i en aftalt periode. Behandlingsplanen udleveres skriftlig til brugeren. Ved denne periodes udløb gøres der behandlingsstatus, hvorefter forløbet afsluttes, eller der udarbejdes en ny behandlingsplan. BESAs ramme vil med baggrund i målsætninger og retningslinjer på de kommende sider blive belyst empirisk og teoretisk. 14

16 Projektets baggrund i målsætninger og retningslinjer I psykiatrien i Århus Amt er der udarbejdet forskellige målsætninger og retningslinjer, som de ansatte i psykiatrien skal tage udgangspunkt i, når de møder patienter og brugere. Disse målsætninger og retningslinjer er beskrevet af Psykiatri- og Handicapudvalget i 1999 i form af en brugerpolitik, og af Psykiatriledelsen i Århus Amt i 2001 i form af nogle målsætninger og behandlingsprincipper. Herudover udkom Sundhedsstyrelsen med nogle målsætninger for distriktspsykiatrien i Danmark i 1998, som man også må forholde sig til som ansat i lokalpsykiatrien. I brugerpolitik hedder det bl.a.: Det er helt centralt for god psykiatrisk behandling, at den sindslidende oplever sig i en ligeværdig position og mødes med en åben dialog (Psykiatri- og Handicapudvalget 1999). Ligeledes har psykiatriledelsen forholdt sig til samarbejdet mellem bruger og behandler gennem målsætninger og behandlingsprincipper for psykiatrien i Århus Amt, bl.a. skriver de: For at behandlingen og støtten kan lykkes, er der behov for et bæredygtigt samarbejde mellem behandleren og den sindslidende. Dette forudsætter gensidighed, ligeværd og fra behandlerens side indlevelse, forståelse og psykiatrifaglig viden (Århus Amt 2001). Sundhedsstyrelsens målsætninger for distriktspsykiatrien beskæftiger sig også med samarbejdet med brugeren, og bl.a. kædes samarbejdet her sammen med behandlingsplanen og behandlingsalliancen, heri hedder det: Behandlingsplanen betyder en større klarhed og åbenhed i forhold til at opnå en konstruktiv behandlingsalliance med patienten og inddrager patienten som hovedsamarbejdspartner i behandlingsplanlægningen (Sundhedsstyrelsen 1998). En række centrale aktører i det danske sundhedsvæsen har udarbejdet 20 anbefalinger til sundhedspersonalet i forbindelse med patientens møde med det danske sundhedsvæsen. I anbefaling 3 står der: Det anbefales, at sundhedspersonalet lytter og spørger til patientens opfattelse af egen sygdomssituation med det formål at kende patienten og forstå betydningen af sygdommen for patientens liv (Århus Amt 2003). På trods af alle disse målsætninger og anbefalinger fremgår det af en tilfredshedsundersøgelse, som Århus Amt lavede i 2001, at 19% af patienterne i Århus Amt kun i mindre grad eller slet ikke er tilfreds med den indflydelse, de selv har på deres behandling i lokalpsykiatrien (Århus Amt 2001). 15

17 Empirisk og teoretisk baggrund for projektet Udgangspunktet for den praktiske arbejdsmetode, som er blevet kvalitetsudviklet i projektperioden, er begrundet ud fra følgende empiri og teori: 1. Rapport fra Ringkøbing Amt Eftersyn på Psykiatrien (2003) udarbejdet af sygeplejerske Lise Arnt Nielsen. 2. Bogen Sundhedsfremme i teori og praksis (2000) af Torben Jensen og Tommy Johnsen. 3. Bogen Åpne Samtaler (2000) af Jaakku Seikkula. Hver af de 3 dele relevant empiri og teori vil blive beskrevet i det følgende. Uddrag fra rapporten Eftersyn på Psykiatrien Brugerne synes, at begyndelsen af et forløb er af afgørende betydning, idet en god begyndelse er forudsætningen for et godt forløb. Brugerne understreger meget, at det er vigtigt, at man bliver mødt som et unikt menneske med særlige ressourcer og behov. At blive mødt som en diagnose eller som et symptom gør, at man bliver et nummer i en gruppe, og det forstærker oplevelsen af ikke at blive set, hørt eller forstået som det unikke menneske, man er. I en gruppe er alle lige, har samme behov og kan honorere bestemte forventninger. Flere brugere peger på, at forståelsen af det enkelte menneske som værende unik ikke er en grundlæggende værdi i behandlingen og støtten af mennesker med psykiske lidelser (Nielsen 2003, s ). Brugerne pointerer, at brugerinddragelse ikke kan blive selvfølgeligt nok, da det er fundamentet for et godt forløb. Men brugerne vil også gerne have, at de pårørende bliver mere inddraget, idet de er følelsesmæssigt involveret, derforuden har det betydning, at de pårørende også ved, hvad behandlingen går ud på, sådan at de har mulighed for at støtte op om den (Nielsen 2003, s ). I lange forløb siger brugerne, at det er vigtigt, at målet er beskrevet, så man ved hvilken vej, der er fremad. Det er med til at give en afklaring, og både brugerne og personalet ved, hvad det går ud på. At andre tror på, man kan nå sine mål, har stor betydning (Nielsen 2003, s ). Uddrag fra bogen Sundhedsfremme i teori og praksis Før den professionelle kan bruge sin faglige ekspertise, må hun skabe kontakt ved at vække tillid. Hun må stille sig åben og tage sig tid for at lytte til, hvordan personen ser på sig selv, sin nye situation, sine muligheder, sin baggrund og ressourcer, og først herefter kan hun 16

18 med udgangspunkt i disse forhold give sin vejledning. Den professionelle må have respekt for borgernes måde at se sin situation, men ikke på en måde så hun taler den anden efter munden. Hun er en sparringspartner, der giver viden om konsekvenser af forskellige valg (Jensen og Johnsen 2000, s ). Forfatterne konkluderer, at der skal gøres menneskearbejde før ekspertarbejde, når de professionelle møder borgerne. Den professionelle må starte med at skabe kontakt og vinde borgerens tillid, det gøres ved at lytte til, hvordan `den anden ser på tingene og definerer sin situation med dens muligheder og begrænsninger. Der er tale om to eksperter, der mødes, den professionelle er ekspert på sit fagområde og `den anden på sit eget liv. Hvis den professionelles hjælp skal kunne bruges til noget, må hun forstå og tage udgangspunkt i `den andens måde at se tingene på (Jensen og Johnsen 2000, s. 26). Når den professionelle skal indgå i sammenhænge, hvor andre menneskers opfattelse af egen situation også tæller, kræver det en vis ydmyghed i opfattelsen af egen rolle, dvs. hun må se sig selv som ekspert i øjenhøjde. Hun må stige ned fra piedestalen, som den der alene ved, og indgå i et mere lige samarbejde med patienten/klienten/borgeren, og dermed se sig selv i en ny definition af rollen som offentligt ansat professionel. Disse ændringer i opfattelsen af, hvad en ekspert er og magter, flytter interessen fra ekspertens kunnen til, hvad borgeren kan i fællesskab med andre borgere - eventuelt understøttet af professionelle (Jensen og Johnsen 2000, s. 70). Uddrag af Jaakko Seikkulas bog Åpne samtaler For Seikkula er dialogen både midlet og målet for samarbejdet med patienten og de pårørende, og han har beskrevet, hvordan han mener, fagfolk skal forholde sig i behandlingsmødet. I Seikkulas model deltager patienten, de pårørende og behandlerteamet i behandlingsmødet. Behandlerteamet har ikke forberedt sig på indholdet, det vil sige, at de ikke har planlagt, hvad der skal tales om (Seikkula 2000, s. 157). Når man møder op på denne måde, har alle hver sin opfattelse af problemet - hver enkelt har sin mening, om det som er gået galt, og hvad der bør gøres. Mødet starter med, at alle giver udtryk for deres opfattelse, og man håber derefter, at man via dialog kan opnå fælles forståelse, for først her opstår der nye alternativer (Seikkula 2000, s. 143). Fagfolkenes opfattelse af familiens oplevelser skal i størst mulig grad stemme overens med patientens og familiens, så derfor skal de spørge indgående til, hvordan patienten og familien har oplevet de hændelser, som går forud for patientens krise. Enhver samtale tager sit ud 17

19 gangspunkt i det, som patienten siger, og fagfolkene skal ikke tvinge patienten til at ændre egne antagelser, selvom de er psykotiske (Seikkula 2000, s ). Projektets metode BESA projektet blev gennemført som et pilotprojekt i team A i Lokalpsykiatrien i Randers. Teamet består af 1 overlæge, 5 distriktssygeplejersker, 1 psykolog, 1 fysioterapeut, 1 ergoterapeut og 2 kommunalt ansatte socialrådgivere. Randers A omfatter den vestlige halvdel af Randers kommune, hvor der bor ca mennesker. Området dækker halvdelen af Randers by og den nærmeste omegn, hvilket bevirker, at der både er etagebyggeri, parcelhusområder og landejendomme. Det betyder, at Randers A er et repræsentativt område med psykiatriske patienter i alle aldersgrupper og med alle diagnoser. Dataindsamlingen skete ved hjælp af både kvalitativ og kvantitativ metode. Brugerne blev interviewet på udvalgte fokuspunkter, der blev lavet forløbsanalyser, og behandlerne udfyldte spørgeskemaer og gav kommentarer undervejs i projektperioden. De pårørende, som var med i forbindelse med brugerinterviewene, leverede også data i form af kommentarer. Alle brugere blev som udgangspunkt spurgt, om de ville give interviews. I de forløb, hvor det af forskellige grunde ikke lykkedes at gennemføre interviews, blev der lavet forløbsanalyser. Fordelingen var således: 24 brugere er interviewet 1-3 gange i forløbet 10 forløbsanalyse 5 medfølgende pårørende med kommentarer Til brug for at udarbejde interviewguides og spørgeskemaer samt at udvikle og beskrive resultaterne blev der anvendt programteori i den form, der bruges i Center for evaluering. Den model, der her arbejdes efter, er inspireret af en canadisk, Program Logic Model, som er udviklet af Ottowa-Carlton Health Department. Arbejdet med programteori går ud på at få beskrevet mål, aktiviteter og resultater i forbindelse med et program, hvis teori skal frem i lyset. Programmet kan udgøres af forskellige typer tilbud, projekter eller organisationer, hvor der er en plan for arbejdet. 18

20 Som motivation og inspiration for alle inkluderede behandlere blev der i projektperioden afholdt 1 undervisningsdag med Tommy K. Johnsen over temaerne: Et sundhedsfremmeperspektiv i behandlingsarbejde og Menneskearbejde før ekspertarbejde. Desuden blev der afholdt et mini-kursus forløb med familieterapeut Ann-Rita Gjertzen fra Tromsø i Norge på 2+2 dage. De første 2 dage med undervisning i og casesupervision ud fra behandlingsprincipperne i Åben dialog, og de sidste 2 dage med åbne samtaler med brugere og deres pårørende. Herudover har der været afholdt en række møder med formidling af resultater samt diskussioner af forskellige temaer og situationer. Projektet blev organiseret med en styregruppe, som havde ansvaret for projektets gennemførelse. Medlemmerne heri var: Sygeplejefaglig leder Annette Lindberg, Lokalpsykiatrien Overlæge Inger Andreasen, Lokalpsykiatrien Fuldmægtig Sonja Vestergård, Lokalpsykiatrien Afdelingssygeplejerske Anette Würtz, Mobilteamet Overlæge Karsten Haderup Kristensen, Mobilteamet Afdelingssygeplejerske Anne Grethe Frederiksen, Afd. E1 Sidstnævnte blev senere erstattet af Afdelingssygeplejerske Heidi Kløve, Afd. E1 Desuden var projektet organiseret med en følgegruppe, som skulle fungere som faglige sparringspartnere. Denne gruppe blev dog nedlagt i løbet af projektperioden, idet den faglige sparring helt naturligt lå et andet sted. Evaluator cand.mag. Hans Knudsen, Center for evaluering var som konsulent på projektet. Proceskoordinator Susanne Bendix fungerede som vejleder for projektsygeplejersken. Afslutningsvis blev BESA metoden evalueret ud fra et behandlerperspektiv. Evalueringen foregik ved hjælp af et fokusgruppeinterview med de medarbejdere i teamet, som har været med til at udarbejde 4 eller flere behandlingsplaner efter BESA metoden samt et enkelt interview med overlægen. Af hensyn til validiteten af de indsamlede oplysninger blev der benyttet ek 19

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke?

ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? ÅBEN DIALOG Hvad er det og hvad er det ikke? Hvad er Åben Dialog En måde at organisere samarbejde og behandling En inkluderende samarbejdsform En måde at møde et medmenneske på ud fra anerkendelse af det

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Udarbejdet februar 2013 Sanne Rie Cissé, akademisk medarbejder ERT I. Kort oversigt: ERT i tal 2012 II. Patient-, pårørende-

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sclerosecentrene i Haslev og Ry

Sclerosecentrene i Haslev og Ry Mosedalvej 15 2500 Valby Tlf. 36 46 36 46 info@scleroseforeningen.dk www.scleroseforeningen.dk Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbejder for indsamlede midler. Aktiviteterne

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere