Rapport om BESA projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om BESA projektet"

Transkript

1 Rapport om BESA projektet

2 Forord Patienter i psykiatrien skal have indflydelse på deres egen behandling!!! Det har længe stået som et overordnet mål for Psykiatrien i Århus Amt og mange tiltag har været iværksat. Med dette pilotprojekt: BESA, hvor ptt. helt fra begyndelsen af deres behandlingsforløb har indflydelse og medansvar for deres behandlingsplan, håber og satser vi på, at komme så langt, at ptt. og pårørende fremover vil føle en reel indflydelse på egen behandlingssituation. Projektet som sygeplejerske Jette Cortnum har stået for efter endt specialuddanelse, var en kærkommen lejlighed til at afprøve metoder, der medfører indflydelse for ptt. Sygeplejerske Jette Cortnum har under specialuddannelsen specifikt undersøgt, hvilke metoder der medfører den ønskede indflydelse. Disse metoder har det sidste år været afprøvet i Lokalpsykiatrien i Randers. Udover pt.indflydelse, bydes også de pårørende fra starten velkommen med deres bidrag til en optimal behandlingsplan. Behandlernes opgave er at tilbyde behandling udfra det samarbejde, der etableres med ptt. og pårørende - herunder at give en grundig information om behandlingsmuligheder. Der er ingen tvivl om, at BESA-metoden er blevet en succes for alle involverede. 1

3 Derfor har vi besluttet gradvist at implementere metoden på de øvrige afsnit på Psykiatrisk Afdeling i Randers. Afdelingsledelsen for Psykiatrisk afdeling i Randers, Oversygeplejerske Valborg Iversen og Ledende overlæge Ulla Just 2

4 Indholdsfortegnelse Resumé...5 Indledning del BESA som projekt...13 Projektets formål...13 Ideen i projektet...13 Projektets baggrund i målsætninger og retningslinjer...15 Empirisk og teoretisk baggrund for projektet...16 Uddrag fra rapporten Eftersyn på Psykiatrien...16 Uddrag fra bogen Sundhedsfremme i teori og praksis...16 Uddrag af Jaakko Seikkulas bog Åpne samtaler...17 Projektets metode...18 Målgruppe del - BESA metoden i brugerperspektiv...23 Den første kontakt trin Formålet med første samtale...23 Hvad gav brugerne tryghed og tillid?...24 Pjecen Velkommen til lokalpsykiatrien...27 Sammenfatning...27 Problem-, mål- og ønskelisten - trin Brugerne udfylder selv listerne...28 Brugerne udfylder listerne sammen med en behandler...29 Sammenfatning...30 Behandlingsmulighederne - trin Sammenfatning...32 Behandlingsstatus...32 Tid til at forberede sig...33 Oplevelsen af at det går fremad...33 Sammenfatning...34 Gennemgående aspekter...34 Tidsperspektivet i at udarbejde behandlingsplanen...34 Betydningen af en skriftlig behandlingsplan...34 Brugerens rolle i forløbet...35 Sammenfatning...36 Samarbejdet med de pårørende...36 Etableringen af kontakt til de pårørende...36 De pårørendes tilstedeværelse...37 De pårørendes rolle i forløbet...38 Forholdet til de pårørende...39 De pårørende vil gerne inddrages...40 Sammenfatning...41 BESA modellen del - BESA metoden i behandlerperspektiv...43 Ressourcer og tid:...43 Behandlingskonferencen...44 Den faglige kvalitet...44 Det mærkede behandlerne hos patienterne...44 Samarbejde mellem behandler og patient...45 Pårørendearbejde

5 Påvirkning af behandlerens arbejde...46 Tværfagligheden...47 Behandlingsplanen...47 Dilemmaer...47 Implementeringsovervejelser...48 Sammenfatning del - Konklusion...51 BESA og fremtiden...52 Referenceliste...53 Bilagsoversigt Bilag 1: Brev til indkaldelse Bilag 2: Pjecen Velkommen til lokalpsykiatrien Bilag 3: Problem-, mål- og ønskeliste Bilag 4: Hvordan udformes og beskrives behandlingsplanen? Bilag 5: Behandlingsstatusskema Bilag 6: Pårørendepjece Bilag 7: Orienteringsbrev 4

6 Resumé I foråret 2004 vedtog Afdelingsledelsen for Psykiatrisk Afdeling i Randers, at der i lokalpsykiatrien skulle gennemføres et kvalitetsudviklingsprojekt. Formålet med projektet var at skabe rum for, at den psykiatriske bruger kan være en aktiv samarbejdspartner - meget gerne sammen med sine pårørende, når behandlingsplanen udarbejdes og bruges i et behandlingsforløb. Fokus kom derfor til at ligge på behandlingsplaner og samarbejdet med den psykiatriske bruger - heraf navnet BESA projektet (behandlingsplaner og samarbejde). Ønsket var at udarbejde behandlingsplanen med brugeren og ikke for brugeren. BESA projektet Rammen for projektet var først og fremmest værdigrundlaget og brugerpolitikken i Århus Amt, desuden byggede arbejdet på et empirisk og teoretisk grundlag. Helt konkret udmøntede rammen sig som 3 trin og en behandlingsstatus: Det første møde Brugerens problem- og målliste Fastsættelse af behandlingen Behandlingsstatus Ideen var, at den brugeroplevede kvalitet skulle være i centrum. Det var brugerne, som skulle have hovedrollen med at fortælle behandlerne og behandlingssystemet, hvordan behandlingsplansarbejde skal foregå indenfor de givne rammer. I projektperioden blev der gennemført 34 brugerforløb med interviews og forløbsanalyser, og ud fra dette blev der løbende foretaget kvalitetsforbedringer. Afslutningsvis blev der lavet interview og fokusgruppeinterview med behandlerne for at få viden om tids- og ressourceforbruget samt behandlernes bedømmelse af den faglige kvalitet. Resultaterne Der er gennem projektperioden opnået stor viden om, hvad de 3 trin og behandlingsstatusmødet skal indeholde for at brugerne oplever god kvalitet. Desuden er det blevet kortlagt, hvilke vilkår og omstændigheder, der skal tages hensyn til, når de pårørende skal inddrages i forløbene. Samtidig blev det tydeligt, at det at udarbejde behandlingsplanen efter BESA meto 5

7 den virker behandlende i sig selv. Helt konkret foreligger der nu en praktisk metode for, hvordan behandlingsplaner udarbejdes, således at metoden lever op til de beskrevne formål. Trin 1 Målet for trin 1 er at afklare, om brugeren skal have et forløb i lokalpsykiatrien, samt at få en dialog om hvordan behandlerne ønsker at samarbejde med brugeren og de pårørende. Brugerne var enige om at tryghed og tillid er vigtige elementer i det første møde med lokalpsykiatrien. De faktorer, der har betydning i den forbindelse, er følgende: At der på indkaldelsen står, hvad formålet med den første samtale er At behandleren viser forståelse og kan holde det sagte ud At behandleren møder og lytter til brugeren som et menneske og ikke en diagnose At behandlerne siger, hvem de er, og hvad deres rolle er At behandleren er en gennemgående person i behandlingen At behandleren informerer om, hvad der kommer til at ske At der højest er 2 behandlere til stede At lokalpsykiatriens miljø er imødekommende At få skriftlig information Trin 2 Overskriften for trin 2 er gennemgang eller udarbejdelse af brugerens problem- og målliste. En tom problem- og målliste udleveres til brugeren ved trin 1. Samtidig gives der information om, at disse lister skal der arbejdes med ved den følgende samtale brugeren har mulighed for selv at arbejde med dem som en slags forberedelse, men at det ikke er et krav. En stor del af brugerne udfyldte selv listerne, det afgørende var, at de havde fået informationen, at de selv valgte konteksten, og at de havde tiden til det. En mindre del af brugerne valgte, at de gerne ville have hjælp fra behandlerne til at udfylde listerne. Brugerens aktivitet i den forbindelse har svinget fra at være aktiv med selv at skrive til at være den, der godkendte behandlerens forslag. Brugerne var enige om, at det er en proces at udarbejde listerne, - for nogen var det en lettelse at få sat ord på, og for andre var det en svær erkendelsesproces. 6

8 Trin 3 Trin 3 går ud på at informere om behandlingsmuligheder, fastsætte behandlingen og en dato for behandlingsstatus. Brugerne kunne i varierende grad afhængig af deres tilstand forholde sig aktiv til de behandlingsmuligheder, der blev stillet op. Ligeledes havde nogle brugere lettere ved at se sammenhængen mellem deres situation og behandlingen end andre. Flere brugere gav udtryk for, at de på dette tidspunkt i forløbet havde fået tillid til, at behandleren ville hjælpe dem. De sagde derfor ja tak til behandlingen, - også selvom de ikke helt kunne se sammenhængen. Behandlingsstatus Målet for behandlingsstatus er at få evalueret, hvor man er nået til i behandlingsforløbet, samt at afklare om forløbet skal afsluttes, behandlingsplanen fornyes eller justeres. Forinden får brugeren udleveret et skema til forberedelse, hvilket nogen fandt meget formålstjenligt. Flere brugere fik sig en overraskelse ved at gøre status, idet det herved blev klart for dem, hvor meget bedre, de havde fået det. Gennemgående aspekter Brugerne ønsker, at tidsperspektivet i at udarbejde en behandlingsplan er ca. 1 måned. Så har de selv mulighed for at følge med i processen, samtidig med at de har fornemmelsen af, at der sker noget. Den skriftlige behandlingsplan gør, at brugeren ved, hvad han skal forholde sig til, og at han ikke behøver at huske det hele. Den giver overblik og er et fast holdepunkt. Det skal nævnes, at for mange brugere synes processen at udarbejde behandlingsplanen vigtigere end resultatet at have en skriftlig behandlingsplan. Brugerne har oplevet, at BESA metoden har skabt rum for, både at brugeren kan forholde sig meget aktiv, og at brugeren kan indtage en næsten passiv rolle. Samarbejdet med de pårørende Behandlernes udgangspunkt er et ønske om at etablere et samarbejde med de pårørende allerede i forbindelse med udarbejdelsen af behandlingsplanen. Derfor er dialog om dette altid et fast punkt ved trin 1. I forbindelse med udarbejdelsen af behandlingsplanen blev der i de fleste forløb skabt kontakt til de pårørende. Brugerne kunne se mange fordele ved at inddrage de pårørende: det gav tryghed og en fornemmelse af ikke at være alene om sin situation 7

9 det virker naturligt at følge op på samtaleemner derhjemme - også de svære ting de pårørende hjælper med at repetere informationer og aftaler de pårørende supplerer med det, man ikke selv husker de pårørende ved, hvordan man plejer at være og gerne vil have det igen I de forløb, hvor der ikke blev etableret kontakt til de pårørende, deler brugerne sig i 3 grupper: Brugere, som ønsker de pårørende inddraget, men hvor det ikke kan lade sig gøre, fordi de pårørende er gamle, fysisk svage eller bor langt væk Brugere, som evt. senere i forløbet ønsker at inddrage de pårørende Brugere, som ikke ønsker de pårørende inddraget, da de ikke mener at kunne forvente noget positivt fra dem. Behandlernes syn på BESA Behandlerne synes, at BESA kræver mere tid i begyndelsen af et patientforløb, til gengæld spares der tid senere, idet forløbet bliver mere målrettet, journalnotaterne bliver kortere, og der er et godt overblik. Behandlerne oplever, at den faglige kvalitet i arbejdet med behandlingsplaner er steget betydeligt i projektperioden. Samarbejdet med de pårørende er blevet mere nærværende og har givet en ny og vigtig dimension i arbejdet. Der er nu blevet en idé i at udarbejde behandlingsplaner - det er god behandling i sig selv. Konklusion Der er 3 områder og aspekter i BESA projektet, som har fået en ganske særlig betydning: For det første ønsker brugerne at have en rolle i samarbejdet - mere eller mindre aktiv. Rollen spænder vidt - fra brugeren som ønsker at være aktiv i alle forhold, til brugeren som ønsker at have indflydelse ved at kunne sige til eller fra overfor behandlerens forslag. Med BESA metoden er det lykkedes at skabe rum for, at brugeren kan være en aktiv samarbejdspartner på den måde og i den grad, som han eller hun ønsker det, når behandlingsplanen udarbejdes. Brugerne har påpeget, at al aktivitet og initiativ fra deres side kræver forudsigelighed og information fra behandlerside. Det er sket i form af brev til indkaldelse med samtalens formål beskrevet, mundtlig og skriftlig information om behandlerens syn på brugeren og samarbejdet, information om hvad 8

10 der skal ske og udlevering af skemaer, så brugeren har mulighed for at forberede sig. For det andet er der gennem projektperioden skabt stor viden om, hvordan der etableres kontakt til de pårørende, og hvilke faktorer der spiller ind. Hovedparten af brugerne har pårørende, der deltager, når behandlingsplanen udarbejdes, det vil sige, der etableres kontakt indenfor de 3 første samtaler. En mindre gruppe brugere ønsker ikke deres pårørende involveret i behandlingsplanlægningen, men i stedet lidt senere i forløbet. Endelig er der forløb, hvor de pårørende ikke er involveret, enten fordi det ikke kan lade sig gøre af forskellige omstændigheder, eller fordi brugeren ikke ønsker det. Gennem BESA projektet er der blevet sat meget aktiv fokus på de pårørende, hvilket for nogle brugere har bevirket, at de er begyndt at reflektere over, hvilken relation de har til deres pårørende. For det tredje har det vist sig, at det at udarbejde behandlingsplanen er behandling i sig selv. Mange brugere har oplevet, at de gennem udarbejdelsen af behandlingsplanen har erkendt deres situation og har taget aktiv stilling til den. Her har det stor betydning, at der i metoden er indbygget en vis langsomhed brugerne kan nå at følge med i processen og gøre sine overvejelser undervejs. Behandlerne oplever på deres side også den behandlende effekt, - der er med BESA blevet en idé i at udarbejde en behandlingsplan. BESA og fremtiden Som det fremgår, er BESA metoden blevet en succes på mange måder. Brugerne er meget tilfredse, og efterhånden som arbejdsmetoden er blevet implementeret i teamets kultur, organiseringen af arbejdet og hverdagen, er snakken om det ressourcekrævende forstummet det er i stedet blevet god behandling. På den baggrund har Afdelingsledelsen for Psykiatrisk Afdeling i Randers besluttet sig for, at ideen skal implementeres i hele organisationen. 9

11 10

12 Indledning Lokalpsykiatrien i Randers har gennem de sidste år gennemgået en stor udvikling. Fra at være et lille sted med nogle få ansatte, er det i dag blevet et veludbygget Lokalpsykiatrisk Center med ca. 70 tværfaglige medarbejdere. Samtidig er lokalpsykiatrien blevet omdrejningspunktet for hele behandlingspsykiatrien i Randers. Det betyder, at mange borgere fra Randers og 7 omegnskommuner henvises til og modtager et tilbud om psykiatrisk behandling og støtte fra Lokalpsykiatrisk Center gennem en kortere eller længere periode af deres liv. Hver gang en borger henvises til et forløb skal der planlægges, dokumenteres og iværksættes et behandlings- og støttetilbud, som er individuelt tilpasset og udformet. Afdelingsledelsen for Psykiatrisk Afdeling i Randers havde i 2004 gennem et stykke tid haft et ønske om at lære at bruge en metode til at udvikle nye arbejdsgange, og i den anledning var der etableret kontakt til Center for evaluering, som ligger i Risskov. Centret bruger bl.a. programteori som metodeudviklingsredskab og ville kunne fungere som konsulenter i den forbindelse. Samtidig afsluttede jeg specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje fra uddannelsesafdelingen i Risskov. Gennem uddannelsen havde jeg fattet interesse for, hvilken rolle brugerne bliver tildelt eller indtager i kontakten og relationen med behandlerne, når de bliver henvist til et behandlingsforløb. Jeg havde i teorien fundet belæg for, at grundlaget for dette bliver skabt allerede ved den første kontakt med behandlerne i det psykiatriske behandlingssystem. Derfor var det meget nærliggende at koncentrere interessen om, hvordan behandlingsplanen bliver udarbejdet med den enkelte bruger. Bliver den udarbejdet med brugeren eller for brugeren? Er brugerens rolle aktiv eller passiv? På hvilken måde har behandlerne og deres arbejdsmetoder indflydelse på disse forhold? Maj 2004 besluttede Afdelingsledelsen for Psykiatrisk Afdeling i Randers at gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende udarbejdelsen og brugen af behandlingsplaner med udgangspunkt i lokalpsykiatrien. Særlig opmærksomhed skulle ligge på det samarbejde behandlerne og brugerne har med hinanden i denne proces. Projektet kom til at hedde BESA projektet, som følge af det særlige fokus på behandlingsplaner og samarbejde. Projektet blev 11

13 gennemført med evaluator cand.mag. Hans Knudsen, Center for evaluering som konsulent, og programteori var en del af udviklingsmetoden. Nærværende rapport er inddelt i 4 dele, som beskæftiger sig med forskellige aspekter af projektet og arbejdsmetoden. 1. del beskriver BESA projektet som projekt med formål, ide, målgruppe, det empiriske og teoretiske afsæt. Kort sagt hele fundamentet - samt hvordan projektet blev organiseret og gennemført. 2. del beskriver BESA metoden set ud fra brugerperspektiv, hvordan brugerne har oplevet at være udsat for metoden, og hvilke ønsker og krav de stiller for, at metoden lever op til deres tilfredshed og projektets formål. 2. del er underbygget med både bruger- og pårørendeudsagn. 3. del beskriver BESA metoden set ud fra behandlerperspektiv med særlig fokus på ressource- og tidsforbrug samt den faglige kvalitet. 3. del er underbygget med behandlerudsagn. 4. del beskriver den samlede konklusion på BESA projektet, og hvordan fremtiden ser ud for arbejdet med metoden. 12

14 1. del BESA som projekt Det følgende beskriver BESA projektets formål, det empiriske og teoretiske afsæt samt metode og målgruppe. Projektets formål BESA projektet havde til formål at udvikle en metode til udarbejdelse og brug af behandlingsplaner, således at personalet i lokalpsykiatrien på en kvalificeret måde lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, Psykiatriledelsen i Århus Amts målsætninger og Århus Amts brugerpolitik (se beskrivelse heraf senere). Derudover havde projektet 5 lokaldefinerede specifikke formål: - at skabe åbenhed om arbejdsmetoden i lokalpsykiatrien i Randers, når en ikke-indlagt bruger får lavet sin behandlingsplan. - at skabe rum for, at den ikke-indlagte bruger kan være en aktiv samarbejdspartner i den grad og på den måde han/hun ønsker det, når behandlingsplanen udarbejdes. - at gøre relationen til fundamentet, når behandlingsplanen udarbejdes. - at gøre behandlingsplanen til et fælles arbejdsredskab for bruger og behandlingsenheden, såvel tværfagligt og tværsektorielt som uafhængigt af i hvilken del af behandlingsenheden brugeren befinder sig. 1 - under forudsætning af brugerens accept inddrage de pårørende i arbejdet med behandlingsplaner. Behandlingsenheden blev i dette projekt defineret som og afgrænset til at omfatte socialrådgiverne i den kommunale del af lokalpsykiatrien, det tværfaglige personale i den amtslige del af lokalpsykiatrien, psykiatrisk afd. og det psykiatriske mobilteam. Ideen i projektet Ideen i projektet var, at udviklingen af BESA metoden skulle ske i et samspil og et samarbejde med brugerne. Brugerne skulle have hovedrollen i at fortælle behandlerne og behandlingssystemet, hvordan de kan indrette sig og agere, så udarbejdelsen og brugen af 1 I løbet af projektperioden har det ikke været muligt at gøre sig nogle erfaringer i forhold til dette formål, idet ingen af projektpatienterne har bevæget sig fra den ene del af behandlingsenheden til den anden. 13

15 behandlingsplaner lever op til ovenstående formål. Ideen var også, at udarbejdelsen af en behandlingsplan skal forstås som en proces, der sker over tre trin. Metoden havde sit udgangspunkt i en ramme, som kan illustreres ved hjælp af nedenstående model: trin 1 trin 2 trin 3 Det første møde Brugerens problemog målliste Fastsættelse af behandlingen Behandlingsstatus Hvert trin udgør én eller flere samtaler afhængig af behov. Trin 1 er forsamtalen, hvor formålet for det første er at afklare, hvor brugeren kan få den mest relevante støtte og behandling, information om, hvad der skal ske samt dialog om at involvere brugerens pårørende. Trin 2 har til formål at dokumentere brugerens problemer og mål evt. med hjælp fra pårørende. I trin 3 fremsættes behandlingsmuligheder, og behandlingen lægges fast. Som udgangspunkt deltager lægen altid i trin 1 sammen med en behandler fra teamet, hvorefter de lægefaglige oplysninger skrives ind i behandlingsplanen. Trin 2 og 3 varetages af 1-2 behandlere fra teamet, hvorefter de noterer deres oplysninger i behandlingsplanen. Det betyder, at der efter trin 3 ligger en færdigudarbejdet behandlingsplan, som beskriver de problemer og mål samt den behandling og støtte, der tages udgangspunkt i i en aftalt periode. Behandlingsplanen udleveres skriftlig til brugeren. Ved denne periodes udløb gøres der behandlingsstatus, hvorefter forløbet afsluttes, eller der udarbejdes en ny behandlingsplan. BESAs ramme vil med baggrund i målsætninger og retningslinjer på de kommende sider blive belyst empirisk og teoretisk. 14

16 Projektets baggrund i målsætninger og retningslinjer I psykiatrien i Århus Amt er der udarbejdet forskellige målsætninger og retningslinjer, som de ansatte i psykiatrien skal tage udgangspunkt i, når de møder patienter og brugere. Disse målsætninger og retningslinjer er beskrevet af Psykiatri- og Handicapudvalget i 1999 i form af en brugerpolitik, og af Psykiatriledelsen i Århus Amt i 2001 i form af nogle målsætninger og behandlingsprincipper. Herudover udkom Sundhedsstyrelsen med nogle målsætninger for distriktspsykiatrien i Danmark i 1998, som man også må forholde sig til som ansat i lokalpsykiatrien. I brugerpolitik hedder det bl.a.: Det er helt centralt for god psykiatrisk behandling, at den sindslidende oplever sig i en ligeværdig position og mødes med en åben dialog (Psykiatri- og Handicapudvalget 1999). Ligeledes har psykiatriledelsen forholdt sig til samarbejdet mellem bruger og behandler gennem målsætninger og behandlingsprincipper for psykiatrien i Århus Amt, bl.a. skriver de: For at behandlingen og støtten kan lykkes, er der behov for et bæredygtigt samarbejde mellem behandleren og den sindslidende. Dette forudsætter gensidighed, ligeværd og fra behandlerens side indlevelse, forståelse og psykiatrifaglig viden (Århus Amt 2001). Sundhedsstyrelsens målsætninger for distriktspsykiatrien beskæftiger sig også med samarbejdet med brugeren, og bl.a. kædes samarbejdet her sammen med behandlingsplanen og behandlingsalliancen, heri hedder det: Behandlingsplanen betyder en større klarhed og åbenhed i forhold til at opnå en konstruktiv behandlingsalliance med patienten og inddrager patienten som hovedsamarbejdspartner i behandlingsplanlægningen (Sundhedsstyrelsen 1998). En række centrale aktører i det danske sundhedsvæsen har udarbejdet 20 anbefalinger til sundhedspersonalet i forbindelse med patientens møde med det danske sundhedsvæsen. I anbefaling 3 står der: Det anbefales, at sundhedspersonalet lytter og spørger til patientens opfattelse af egen sygdomssituation med det formål at kende patienten og forstå betydningen af sygdommen for patientens liv (Århus Amt 2003). På trods af alle disse målsætninger og anbefalinger fremgår det af en tilfredshedsundersøgelse, som Århus Amt lavede i 2001, at 19% af patienterne i Århus Amt kun i mindre grad eller slet ikke er tilfreds med den indflydelse, de selv har på deres behandling i lokalpsykiatrien (Århus Amt 2001). 15

17 Empirisk og teoretisk baggrund for projektet Udgangspunktet for den praktiske arbejdsmetode, som er blevet kvalitetsudviklet i projektperioden, er begrundet ud fra følgende empiri og teori: 1. Rapport fra Ringkøbing Amt Eftersyn på Psykiatrien (2003) udarbejdet af sygeplejerske Lise Arnt Nielsen. 2. Bogen Sundhedsfremme i teori og praksis (2000) af Torben Jensen og Tommy Johnsen. 3. Bogen Åpne Samtaler (2000) af Jaakku Seikkula. Hver af de 3 dele relevant empiri og teori vil blive beskrevet i det følgende. Uddrag fra rapporten Eftersyn på Psykiatrien Brugerne synes, at begyndelsen af et forløb er af afgørende betydning, idet en god begyndelse er forudsætningen for et godt forløb. Brugerne understreger meget, at det er vigtigt, at man bliver mødt som et unikt menneske med særlige ressourcer og behov. At blive mødt som en diagnose eller som et symptom gør, at man bliver et nummer i en gruppe, og det forstærker oplevelsen af ikke at blive set, hørt eller forstået som det unikke menneske, man er. I en gruppe er alle lige, har samme behov og kan honorere bestemte forventninger. Flere brugere peger på, at forståelsen af det enkelte menneske som værende unik ikke er en grundlæggende værdi i behandlingen og støtten af mennesker med psykiske lidelser (Nielsen 2003, s ). Brugerne pointerer, at brugerinddragelse ikke kan blive selvfølgeligt nok, da det er fundamentet for et godt forløb. Men brugerne vil også gerne have, at de pårørende bliver mere inddraget, idet de er følelsesmæssigt involveret, derforuden har det betydning, at de pårørende også ved, hvad behandlingen går ud på, sådan at de har mulighed for at støtte op om den (Nielsen 2003, s ). I lange forløb siger brugerne, at det er vigtigt, at målet er beskrevet, så man ved hvilken vej, der er fremad. Det er med til at give en afklaring, og både brugerne og personalet ved, hvad det går ud på. At andre tror på, man kan nå sine mål, har stor betydning (Nielsen 2003, s ). Uddrag fra bogen Sundhedsfremme i teori og praksis Før den professionelle kan bruge sin faglige ekspertise, må hun skabe kontakt ved at vække tillid. Hun må stille sig åben og tage sig tid for at lytte til, hvordan personen ser på sig selv, sin nye situation, sine muligheder, sin baggrund og ressourcer, og først herefter kan hun 16

18 med udgangspunkt i disse forhold give sin vejledning. Den professionelle må have respekt for borgernes måde at se sin situation, men ikke på en måde så hun taler den anden efter munden. Hun er en sparringspartner, der giver viden om konsekvenser af forskellige valg (Jensen og Johnsen 2000, s ). Forfatterne konkluderer, at der skal gøres menneskearbejde før ekspertarbejde, når de professionelle møder borgerne. Den professionelle må starte med at skabe kontakt og vinde borgerens tillid, det gøres ved at lytte til, hvordan `den anden ser på tingene og definerer sin situation med dens muligheder og begrænsninger. Der er tale om to eksperter, der mødes, den professionelle er ekspert på sit fagområde og `den anden på sit eget liv. Hvis den professionelles hjælp skal kunne bruges til noget, må hun forstå og tage udgangspunkt i `den andens måde at se tingene på (Jensen og Johnsen 2000, s. 26). Når den professionelle skal indgå i sammenhænge, hvor andre menneskers opfattelse af egen situation også tæller, kræver det en vis ydmyghed i opfattelsen af egen rolle, dvs. hun må se sig selv som ekspert i øjenhøjde. Hun må stige ned fra piedestalen, som den der alene ved, og indgå i et mere lige samarbejde med patienten/klienten/borgeren, og dermed se sig selv i en ny definition af rollen som offentligt ansat professionel. Disse ændringer i opfattelsen af, hvad en ekspert er og magter, flytter interessen fra ekspertens kunnen til, hvad borgeren kan i fællesskab med andre borgere - eventuelt understøttet af professionelle (Jensen og Johnsen 2000, s. 70). Uddrag af Jaakko Seikkulas bog Åpne samtaler For Seikkula er dialogen både midlet og målet for samarbejdet med patienten og de pårørende, og han har beskrevet, hvordan han mener, fagfolk skal forholde sig i behandlingsmødet. I Seikkulas model deltager patienten, de pårørende og behandlerteamet i behandlingsmødet. Behandlerteamet har ikke forberedt sig på indholdet, det vil sige, at de ikke har planlagt, hvad der skal tales om (Seikkula 2000, s. 157). Når man møder op på denne måde, har alle hver sin opfattelse af problemet - hver enkelt har sin mening, om det som er gået galt, og hvad der bør gøres. Mødet starter med, at alle giver udtryk for deres opfattelse, og man håber derefter, at man via dialog kan opnå fælles forståelse, for først her opstår der nye alternativer (Seikkula 2000, s. 143). Fagfolkenes opfattelse af familiens oplevelser skal i størst mulig grad stemme overens med patientens og familiens, så derfor skal de spørge indgående til, hvordan patienten og familien har oplevet de hændelser, som går forud for patientens krise. Enhver samtale tager sit ud 17

19 gangspunkt i det, som patienten siger, og fagfolkene skal ikke tvinge patienten til at ændre egne antagelser, selvom de er psykotiske (Seikkula 2000, s ). Projektets metode BESA projektet blev gennemført som et pilotprojekt i team A i Lokalpsykiatrien i Randers. Teamet består af 1 overlæge, 5 distriktssygeplejersker, 1 psykolog, 1 fysioterapeut, 1 ergoterapeut og 2 kommunalt ansatte socialrådgivere. Randers A omfatter den vestlige halvdel af Randers kommune, hvor der bor ca mennesker. Området dækker halvdelen af Randers by og den nærmeste omegn, hvilket bevirker, at der både er etagebyggeri, parcelhusområder og landejendomme. Det betyder, at Randers A er et repræsentativt område med psykiatriske patienter i alle aldersgrupper og med alle diagnoser. Dataindsamlingen skete ved hjælp af både kvalitativ og kvantitativ metode. Brugerne blev interviewet på udvalgte fokuspunkter, der blev lavet forløbsanalyser, og behandlerne udfyldte spørgeskemaer og gav kommentarer undervejs i projektperioden. De pårørende, som var med i forbindelse med brugerinterviewene, leverede også data i form af kommentarer. Alle brugere blev som udgangspunkt spurgt, om de ville give interviews. I de forløb, hvor det af forskellige grunde ikke lykkedes at gennemføre interviews, blev der lavet forløbsanalyser. Fordelingen var således: 24 brugere er interviewet 1-3 gange i forløbet 10 forløbsanalyse 5 medfølgende pårørende med kommentarer Til brug for at udarbejde interviewguides og spørgeskemaer samt at udvikle og beskrive resultaterne blev der anvendt programteori i den form, der bruges i Center for evaluering. Den model, der her arbejdes efter, er inspireret af en canadisk, Program Logic Model, som er udviklet af Ottowa-Carlton Health Department. Arbejdet med programteori går ud på at få beskrevet mål, aktiviteter og resultater i forbindelse med et program, hvis teori skal frem i lyset. Programmet kan udgøres af forskellige typer tilbud, projekter eller organisationer, hvor der er en plan for arbejdet. 18

20 Som motivation og inspiration for alle inkluderede behandlere blev der i projektperioden afholdt 1 undervisningsdag med Tommy K. Johnsen over temaerne: Et sundhedsfremmeperspektiv i behandlingsarbejde og Menneskearbejde før ekspertarbejde. Desuden blev der afholdt et mini-kursus forløb med familieterapeut Ann-Rita Gjertzen fra Tromsø i Norge på 2+2 dage. De første 2 dage med undervisning i og casesupervision ud fra behandlingsprincipperne i Åben dialog, og de sidste 2 dage med åbne samtaler med brugere og deres pårørende. Herudover har der været afholdt en række møder med formidling af resultater samt diskussioner af forskellige temaer og situationer. Projektet blev organiseret med en styregruppe, som havde ansvaret for projektets gennemførelse. Medlemmerne heri var: Sygeplejefaglig leder Annette Lindberg, Lokalpsykiatrien Overlæge Inger Andreasen, Lokalpsykiatrien Fuldmægtig Sonja Vestergård, Lokalpsykiatrien Afdelingssygeplejerske Anette Würtz, Mobilteamet Overlæge Karsten Haderup Kristensen, Mobilteamet Afdelingssygeplejerske Anne Grethe Frederiksen, Afd. E1 Sidstnævnte blev senere erstattet af Afdelingssygeplejerske Heidi Kløve, Afd. E1 Desuden var projektet organiseret med en følgegruppe, som skulle fungere som faglige sparringspartnere. Denne gruppe blev dog nedlagt i løbet af projektperioden, idet den faglige sparring helt naturligt lå et andet sted. Evaluator cand.mag. Hans Knudsen, Center for evaluering var som konsulent på projektet. Proceskoordinator Susanne Bendix fungerede som vejleder for projektsygeplejersken. Afslutningsvis blev BESA metoden evalueret ud fra et behandlerperspektiv. Evalueringen foregik ved hjælp af et fokusgruppeinterview med de medarbejdere i teamet, som har været med til at udarbejde 4 eller flere behandlingsplaner efter BESA metoden samt et enkelt interview med overlægen. Af hensyn til validiteten af de indsamlede oplysninger blev der benyttet ek 19

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link: Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland. Resten af dokumentet beskriver forhold i: Distriktspsykiatrisk

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 46 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 35% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

KRITERIER FOR INDDRAGELSE KRITERIER FOR INDDRAGELSE Hvad er ORGANISATORISK INDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er INDIVIDUEL INDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 8 VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet KRITERIER

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

Hvordan oplevede du samtalen i dag? Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 27.11. 2012 til 30.11. 2012. Antal tilbagemeldinger: 157 ud af 172 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau LUP 2013 (Brancheforeningen) Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau Spørgeskemaet er udsendt til 19 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag. Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Projektbeskrivelse: Apps til hverdagen Version 2.0

Projektbeskrivelse: Apps til hverdagen Version 2.0 Projektbeskrivelse: Apps til hverdagen Version 2.0 1 Baggrund Med afsæt i erfaringerne fra afprøvning af Minplan under døgnindlæggelse afprøves Minplan i tre lokalpsykiatriske teams på Psykiatrisk Afdeling

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 6 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 6. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

En brugerrejser fastholder fokus på brugernes behov, og giver således et billede af brugernes oplevelse af kommunal service.

En brugerrejser fastholder fokus på brugernes behov, og giver således et billede af brugernes oplevelse af kommunal service. Tværkommunal genoptræning d. 11/3 2015 Opsamling brugerrejser metodedel Det er nu 3. gang, at der gennemføres brugerundersøgelser i det tværkommunale genoptræningssamarbejde imellem Albertslund, Brøndby

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere