HJEMMEARBEJDE ER BLEVET ALMINDELIGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HJEMMEARBEJDE ER BLEVET ALMINDELIGT"

Transkript

1 BAG TALLENE FRA DANMARKS STATISTIK NR. 2, FORÅR 2016 NY UNDERSØGELSE: HJEMMEARBEJDE ER BLEVET ALMINDELIGT

2 NYE KRAV TIL INTERNATIONAL STATISTIK Borgerne bør stille større krav til statistikken fra de store internationale organisationer, vurderer en kender af international statistik. Der mangler vandtætte skotter mellem de politiske ledere og statiskerne i organisationerne. BAG TALLENE DANMARKS STATISTIK Sejrøgade København Ø Tlf Fax ABONNEMENT Tlf REDAKTION Leon Østergaard, ansv. redaktør Malene Skov Jensen, redaktør Klaus Munch Haagensen Kirsten Wismer FOTOS Colourbox LAYOUT Malene Terp TRYK Clichéfa Tryk A/S OPLAG eksemplarer Plovsings klumme PÅ TAL(E)FOD MED PRESSEN Dagspressen er storforbruger af tal, og en stor del af dem kommer fra Danmarks Statistik. Det er et samarbejde, som er til glæde for såvel os som pressen og læserne. Reelt er pressen den vigtigste mulighed for at nå ud til "almindelige" borgere, og derfor er pressen en af vores vigtigste samarbejdspartnere. Siden nytår har vi været i gang med at føre en ny pressepolitik ud i livet. Formålet er at styrke samarbejdet med pressen yderligere. Det har bl.a. omfattet et presseseminar for chefgruppen, interne kurser for samtlige medarbejdere med pressekontakt, en ny vejledning samt en forbedret presseovervågning. Vi strækker os også længere for at hjælpe den enkelte journalist, der har behov for specielle tal i en konkret situation. Danmarks Statistik skal på en alsidig og upartisk måde producere og offentliggøre statistik som råmateriale til samfundsdebatten pressen vil som udgangspunkt altid vinkle skarpere og mere politisk. Det er der forståelse for fra begge sider. Men vi har en fælles interesse i, at tallene ikke bliver misforstået. Hvis det sker, er det Danmarks Statistiks opgave at forbedre formidlingen af tallene, så de ikke burde være til at misforstå. I praksis er det naturligvis alt andet end enkelt, for journalister har meget forskellige forudsætninger, og tallene dækker over en ofte kompleks virkelighed. Efter min mening bør uddannede journalister have en grundlæggende indsigt i og forståelse af den statistik, som er en så væsentlig del af de daglige kilder. Derfor har vi nu skrevet til landets uddannelsessteder for journalister og tilbudt dem at hjælpe deres studerende med en grundlæggende introduktion til statistik. Jeg håber og forventer, at dette initiativ vil blive godt modtaget. AF NICOLAI ØSTERGAARD En kender af international statistik opfordrer de store internationale organisationer til at gøre en større indsats for at forbedre uafhængigheden for deres statistikere. "Man bør ikke tro, at statistikken fra disse organistioner er underlagt de samme krav om objektivitet, gennemskuelighed og uafhængighed, som bliver stillet til officielle statistikinstitutioner i den vestlige verden," siger Heinrich Brüngger, direktør for det statistiske program under FN's organisation for økonomisk samarbejde i Europa, ECE. Han understreger, at hans kritik ikke er rettet mod nogen specifik internationel organisation, men at han tværtimod peger på en generel tendens, som går igen i stort set alle mellemstatslige organisationer i den vestlige verden. FLERE KRAV "Jeg kan ikke give eksempler på forkert eller manipuleret statistik fra disse organisationer, og jeg tror da heller ikke, at der foregår decideret snyd. Men jeg ved, at der er statistik i organisationerne, som aldrig bliver offentliggjort, fordi det wikke passer ind i organisationernes strategiske interesse. Offentligheden får kun indsigt i den statistik, som organisationerne har en interesse i at offentliggøre, og det er et problem," fastslår Heinrich Brüngger. Heinrich Brüngger har længe argumenteret for, at de internationale oragnisationer gradvist bør underlægges de samme krav til statistikproduktion, som bliver stillet til de officielle statistikinstitutioner i den vestlige verden. FN's statistiske organisation har da også netop taget de første skridt i retning af at formulere en række fælles fundamentale principper for produktion af statistik, som de internationale organisationer kan forpligte sig til at overholde. Materialet er venligst udlånt af Danmarks Statistik Jan Plovsing Rigsstatistiker 2 BAG TALLENE NR. 2, FORÅR 2016 NR. 2, FORÅR 2016 BAG TALLENE 3

3 LEVENDE TAL TIL PRESSEN Statistik kan være tung information at videreformidle: Journalister fra de største danske dagblade mener, at Danmarks Statistik kan få deres tal bedre formidlet ved at give pressen en hjælpende hånd find historierne bag tallene. AF ANJA BØGGILD Danmarks Statistik fodrer dagligt pressen med tal - men ikke alle statistikker er lige brugervenlige. Det viser en undersøgelse Dalum Kommunikation har foretaget for Danmarks Statistik blandt journalister på de største danske dagblade. Undersøgelsen viser, at Danmarks Statistik scorer højt på troværdighed og kildeværdi men flere journalister giver udtryk for, at Danmarks Statistiks formidling af tallene kunne forbedres på nogle områder. Én central anke er, at det kan være svært for en person uden statistisk viden at finde historierne bag tallene - journalisterne efterlyser ganske enkelt hjælp fra Danmarks Statistiks medarbejdere til at grave de spændende informationer frem fra store tabeller og indviklede kurver. Journalist Frans Heini opfordrer til, at offentlige virksomheder som Danmarks Statistik opmuntrer sine medarbejdere til at have øje for, ikke de perfekte tal, men hvornår der er noget, der ser anderledes ud: "Det er præcis dét, der interesserer ikke bare journalister, men også omgivelserne. Og når FAKTA En bedre formidling af statistikken er et område, der er højt prioriteret i Danmarks Statistik. Derfor har organistationen formuleret en pressepolitik, der sætter fokus på service. Alle medarbejdere med presekontakt kommer på internt pressekursus. Kurset sætter blandt andet fokus på pressens arbejdsvilkår, nyhedskriterier og pressens forventninger til en moderne offentlig virksomhed. man laver statistik, så må det være rart, at der er nogle, der interesserer sig for det." JOURNALISTER ER IKKE EKSPERTER Det er ifølge flere journalister forskelligt, hvor meget hjælp til fortolkning af tallene de kan forvente og hvor meget tid de selv har til at gnave sig gennem mange siders statistisk materiale. Ofte kan de mange tal være vanskelige at nå igennem, hvis man sidder med tre-fire andre historer på redaktionen som er hverdag for de fleste dagbladsjournalister. "Som journalist er man ofte ikke ekspert nok til at formulere et helt præcist spørgsmål, når man ikke kender materialet," fortæller en deltager i undersøgelsen. Hvis der er en historie, en overraskende nyhed, fx i de seneste tal om danskernes arbejdstider, så er det en stor hjælp, hvis den faglige medarbejder kan udpege den. "Journalisters uddannelse er mindre egnet til at fange nyhederne end dem, der sidder og laver tallene. Det er nødvendigt at lave en indpakning, som er mere brugervenlig over for journalister," siger Frans Heini. Undersøgelsen viser da også, at pressen efterlyser mere journalistisk orienterede pressemeddelelser og orienteringer fra Danmarks Statistik. Men de fleste deltagere i undersøgelsen er dog enige om, at den jounalistiske service er blevet bedre de seneste år. ELEKTRONISK TILFREDSHED De mener især, at Danmarks Statistik er blevet væsentlig bedre til at videregive sine produkter, efter er blevet en gratis netservice. Både journalisterne Tanya Steinz og Jens Dal-Brabrand er glade for denne fornyelse. Dal-Brabrand fortæller, at han og hans kollegaer bruger tallene i Nyt fra Danmarks Statistik som inspiration til vinkler og historier, men materialet til historierne finder de på nettet. Men han gør også opmærksom på, at han ofte savner hjælp til at gennemskue, om man fx kan sammenligne tallene fra de forskellige registre. TALLENE BØR SAMLES Undersøgelsen viser desuden, at journalisterne ikke mener, at Danmarks Statistiks offenliggørelser giver dem et tilstrækkeligt godt overblik over fx den økonomiske situation. Jens Dal-Brabrand og flere af hans fagfæller efterlyser som økonomiske journalister, længere, sammenhængende tidsperioder på de forskellige statistikker, fx udviklingen i forbruger- prisindekset set over fem eller ti år. Det giver et bedre overblik fremfor, at journalisten skal sammenligne det seneste kvartal med samme kvartal året før og året før igen, og sammenflikke ti forskellige statistikker på egen hånd. Danmarks Statistik sender mange økonomiske nøgletal ud hver dag, men hovedparten af dem bliver forbigået af de elektroniske medier. Det har både Dal-Brabrand og Frans Heini en forklaring på: "En lang opremsning af tal og økonomiske indikatorer er ikke specielt egnet til fjernsyn," siger Rubinstein og fortsætter: "Der skal man nok snarere pille nogle enkelte tal ud, og sætte noget kød og blod på det er nok sådan vi ville gøre det. Man skal gøre det nærværende for seeren eller lytteren." "Mange af de økonomiske nøgletal er et eller andet sted uanvendelige, fx konjunkturtallene," mener Dal-Brabrand. Han peger på, at disse nøgletal kun egner sig til et lille publikum, fortrinsvis branchens egne interessenter og sådanne historier, mener han ikke, har umiddelbar relevans for almindlige danskeres dagligdag. Det kan være svært for journalister at finde historierne bag tallene fra Danmarks Statistik. Journalister efterlyser ganske enkelt hjælp fra Danmarks Statistiks medarbejdere til at grave de spændende informationer frem fra store tabeller og indviklede kurver. "JOURNALISTERS UDDANNELSE ER MINDRE EGNET TIL AT FANGE NYHEDERNE END DEM, DER SIDDER OG LAVER TALLENE. DET ER NØD- VENDIGT AT LAVE EN INDPAKNING, SOM ER MERE BRUGERVENLIG OVER FOR JOURNALISTER." FRANS HEINI, JOURNALIST 4 BAG TALLENE NR. 2, FORÅR 2016 NR. 2, FORÅR 2016 BAG TALLENE 5

4 HJEMMEARBEJDE ER BLEVET ALMINDELIGT Det fleksible arbejde er blevet almindeligt for mange. 17 pct. af lønmodtagerne arbejder helt eller delvist hjemme fra privaten, og hver fjerde medarbejder styrer selv sin arbejdstid, viser tal fra Danmarks Statistik. AF MALENE SKOV JENSEN D anskernes liv har ændret karakter de senere år. Næsten alle forældre har et fuldtidsarbejde, og stort set alle børn bliver passet i institution. Hverdagen er blevet mere kompleks for de fleste, og bl.a. for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen, er det fleksible arbejde blevet almindeligt for mange. For 17 pct. eller af alle lønnmodtagere foregår en del af deres arbejde eller alt deres arbejde hjemme i deres egen bolig. 2 pct. arbejder altid eller størstedelen af tiden hjemme, og 15 pct. arbejder af og til hjemme. Samtidig har 37 pct. af dem, der arbejder hjemme, en pchjemmearbejdsplads med opkobling til arbejdspladsens netværk. Det viser tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. "Tallene overstiger faktisk de forventninger, der har været til omfanget af hjemmearbejde. Samtidig viser tallene, at scenarierne om, at folk ville komme til at arbejde fuldtid derhjemme, ikke er blevet en realitet. Tallene er tværtimod udtryk for, at hjemmearbejde først og fremmest bliver brugt for at gøre livet lidt mere fleksibelt," siger Lars Qvortrup, professor ved Center for Interaktive Medier på Syddansk Universitet. DEN GODE DANSKE MÅDE Jeremy Millard, chefkonsulent ved Teknologisk Institut og ekspert i fleksible arbejdspladser og nye arbejds- og organisationsformer, mener også, at det fleksible arbejde nu er blevet almindeligt i Danmark men på en meget dansk måde, når vi sammenligner os med andre europæiske lande: "I Danmark har vi formået at kombinere fleksiblitet med en høj grad af socialt ansvar, så medarbejderne bliver mindre udsat for risici forbundet med et fleksibelt arbejdsmarked, og samtidig høster arbejdsgiverne også en gevinst." Hvis aftalen og hjemmearbejde bygger på tillid, samarbejde og en høj grad af selvbestemmelse betyder det ofte, at medarbejderens psykologiske og sociale samspil med andre 6 BAG TALLENE NR. 2, FORÅR 2016 Personlige mål og øget selvbestemmelse spiller en væsentlig rolle, når danskere vælger at arbejde hjemme. bliver styrket. I sådanne tilfælde er gevinsten for arbejdsgiverne, at de ofte får mere tilfredse medarbejdere produktiviteten stiger, og kvaliteten af det udførte arbejde bliver væsentligt forbedret. Men hvis hjemmearbejdet bruges til at udnytte medarbejderne med strammere arbejdsvilkår, større kontrol og mindre selvbestemmelse, så bliver arbejdet anonymt og fjernstyret, medarbejderne bliver stressede og får mindre tid til familielivet. I sådanne tilfælde er gevinsten for arbejdsgiverne, at de ofte opnår, at medarbejderne arbejder næsten i døgndrift, bl.a. fordi hjemmearbejdet på pc'er, der er opkoblet til arbejdspladsen, giver arbejdsgiverne mulighed for hele tiden at kontrollere medarbejderne. Samtidig får arbejdsgiverne adgang til et langt større marked af medarbejdere, fordi hjemmearbejderne kan arbejde hvor som helst i verden. Arbejdsgiverne kan vælge kun at ansætte folk for korte perioder til enkelte projekter, og det bliver arbejdsgiverne, der suverænt bestemmer, hvodan arbejdet skal gennemføres. "Jeg mener, at Danmark ligger tættest på den fornuftige fleksibilitet og den er vi også nået længere med end andre lande, hvor fleksibiliteten stort set kun gavner arbejdsgiverne. Danmark er fx også et af de førende lande, hvad angår dækkende rammeaftaler om hjemmearbejde og fleksibelt arbejde generelt," siger Jeremy Millard. HVER FJERDE STYRER SELV SIN ARBEJDSTID Samtidig med at hjemmearbejde bliver mere og mere almindeligt, er faste arbejdstider også på retur. Arbejdskraftundersøgelsen viser nemlig, at hver fjerde lønmodtager styrer sin arbejdstid, og altså ikke skal møde og gå på bestemte tider, men har flekstid. Qvortrup mener, at den udvikling er udtryk for, at ledelsesformerne ændrer sig: "Ledelse skal ikke længere være direktiv altså ledelse, hvor chefen siger, hvad medarbejderen "JEG MENER, AT DANMARK LIGGER TÆTTEST PÅ DEN FORNUFTIGE FLEKSIBILITET OG DEN ER VI OGSÅ NÅET LÆNGERE MED END ANDRE LANDE, HVOR FLEKSIBILITETEN STORT SET KUN GAVNER ARBEJDSGIVERNE." JEREMY MILLARD, CHEFKONSULENT VED TEKNOLOGISK INSTITUT NR. 2, FORÅR 2016 BAG TALLENE 7

5 DANSKERE VÆGTER PERSONLIGE MÅL Hjemmearbejde bliver først og fremmest brugt til at gøre livet lidt mere fleksibelt. Danmark adskiller sig væsentligt fra andre lande, idet familieaspektet ikke bliver vægtet så tungt af danskerne, når de vælger hjemmearbejde. I Danmark er det først og fremmest personlige mål, der er drivkraften for ønsket om hjemmearbejde. AF MALENE SKOV JENSEN skal gøre fra kl. 8-9 og fra 9-11 osv. I dag skal ledelse være rammeledelse kombineret med, at vi leder os selv. Og det er igen et led i at være mere fleksibel, men det er også et led i, at virksomhederne skal være mere fleksible. Flekstiden handler dels om, at medarbejdene kan være fleksible over for deres egen hverdag, men også over for deres arbejdsopgaver, så man fx giver den et par timer ekstra én dag, og så arbejder mindre en anden dag." D NYE A OG B HOLD "Bagsiden ved det fleksible arbejdsliv er, at det bliver mere stressende. Faste arbejdstider giver mulighed for et forholdsvis enkelt liv med faste rammer, hvorimod det fleksible arbejdsliv læsser problemerne med den komplekse hverdag over på den enkelte, som skal administrere det dag for dag," siger professor Qvortrup og uddyber: "Faren er, at hverdagen bliver en stor improvisation, fordi de stabile rammer bliver nedbrudt. Det betyder, at du fx efter endt arbejdsdag skal hjem og forhandle med din kone eller børnenes bedsteforældre om, hvem der gør hvad i morgen. Og det kan være meget belastende." Arbejdstidsordning (flekstid) blandt lønmodtagere i perioden fra Mænd år år år år år Kvinder år år år år år BAG TALLENE NR. 2, FORÅR 2016 Kravet om og behovet for selvtilrettelæggelse er altså en stor fordel for dem, der har overskuddet til at styre det, men for dem, der ikke har overblik og overskud, er det en ekstra belastning. "Hvis man i dag skal inddele befolkningen i A og B hold, så tæller det ikke, at man kan finde ud af at trykke på de rigtige knapper på en computer, men at kan kan håndtere kompleksiteten," siger Lars Qvortrup og fortsætter: "Vi ser altså nye A og B hold, hvor inddelingen ikke længere tager udspring i, hvem der er højt eller lavtuddannet, med hvem der bedst evner selvforvaltningen." Jeremy Millard er inde på noget af det samme: "Medarbejdere, der selv har kontrol og færdigheder til at tilrettelægge præcist, hvor arbejdet slutter, og hvor andre dele af deres liv begynder, kan drage store fordele af det fleksible arbejde. Men dem, der ikke har sådan en kontrol eller de nødvendige færdigheder, er klart dårligere stillet, og står måske svagere end de gjorde, inden fleksibiliteten og hjemmearbejdet kom på dagsordenen. en primære grund til at folk vælger en hjemmebaseret arbejdsform, bliver ofte forklaret med et ønske om at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv. Men denne forklaring kan ikke stå alene, viser EU-projektet FAMILIES, som Teknologisk Institut i Danmark er involveret i. Projektet har gennemført en undersøgelse af 105 familiers erfaringer med at arbejde helt eller delvist hjemme fra privaten i Danmark, Irland, Tyskland og Italien. Undersøgelsen viser, at familieaspektet først kommer ind på en tredje plads, når danskerne skal forklare, hvorfor de har valgt en hjemmebaseret arbejdsform. Der er kun 24 pct. af danskerne, der vægter familieaspektet. Konkrete arbejsrelaterede grunde er derimod den væsentligste årsag til valget af hjemmearbejde for 40 pct. af danskerne. Mange beslutter altså ikke selv at starte denne arbejdsform, men får det tilbudt af virksomheden på en måde, hvor "det er svært at sige nej." Det indebærer dog ikke, at hjemmearbejdet bliver opfattet som noget negativt. En anden væsentlig grund til at vælge hjemmearbejder er, for 36 pct. af danskerne, persolige mål, som dækker over ønsket om en mere selvstændig tilrettelagt arbejdsdag og mere autonomi. Schmidt, konsulent i Teknologisk Instituts Center for kompetence og IT. "Vi mener tværtimod, det skyldes, at Danmark har meget veludbyggede pasningsmuligheder for børn. Tyskerne og specielt irlænderne mener generelt, at de ved hjælp af hjemmearbejde kan få bedre mulighed for at løse problemet med børnepasning. I Danmark har vi ikke de samme problemer," siger Lars Bisgaard Schmidt. TILFREDSHED MED HJEMMEARBEJDE Tilfredsheden med de nye arbejdsformer er generelt meget stor, viser EU-undersøgelsen. Af de 105 familier var 66 pct. meget tilfredse, 37 pct. var delvist tilfredse, og kun 2 pct. anførte utilfredshed. Flertallet var også af den holdning, at den nye arbejdsform var positiv for familielivet, og de ønskede at fortsætte med hjemmearbejde. DANSKERNE ER IKKE KYNIKERE Når kun 24 pct. af danskerne nævner ønsket om en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv som den primære grund til hjemmearbejdet, så adskiller Danmark sig væsentlig fra de andre lande i undersøgelsen. 56 pct. af tyskerne og 43 pct. af irlænderne nævner muligheden for at integrere arbejde og familieliv som den primære grund til at starte en hjemmebaseret arbejdsform. "Men danskerne er nu ikke kynikere, som ikke går op i familielivet men kun personlig tilfredsstillelse," siger Lars Bisgaard FAKTA Hvert kvartal bliver der gennemført interview med personer i alderen år til Arbejdskraftundersøgelsen. Dermed bliver mere end personer spurgt årligt. Hver fjerde lønmodtager styrer selv sin arbejdstid, og skal altså ikke møde og gå på bestemte tider, men har flekstid. NR. 2, FORÅR 2016 BAG TALLENE 9

6 FARVEL TIL DEN NORDISKE HUSMODER Hjemmegående husmødre er blevet et sjældent fænomen i Norden - til gengæld har kvinderne fået en erhvervskarriere, viser Nordic Statistical Yearbook. Nordens kvinder har sagt farvel til rollen som husmoder og er i stedet i fuld gang med en karriere på arbejdsmarkedet. Dermed bliver langt flere børn passet ude. Men et farvel til husmoderrollen går ikke ud over børnenes trivsel, viser undersøgelser. AF MALENE SKOV JENSEN En mor er ikke, hvad hun har været. På få årtier har kvindernes rolle på arbejdsmarkedet ændret sig markant. Hjemmegående husmødre er blevet et sjældent fænomen i Norden til gengæld har kvinderne fået en erhvervskarriere, viser Nordic Statistic Yearbook. I 2000 var 75 pct. af kvinderne i Norden en del af arbejdsstyrken, for Danmark var andelen 76 pct. I 1970 var det kun omkring halvdelen af de danske kvinder, der var en del af arbejdsstyrken, og niveauet var det samme i de andre nordiske lande. Kvindernes ændrede rolle har også ændret børns opvækst markant. Nordiske børn er i stigende grad blevet en gereation af institutionsbørn. For mens mor er i gang på arbejdsmarkedet, bliver børnene passet ude. Siden 1994 er andelen af børn, der bliver passet ude steget i alle nordiske lande. Danmark står for rekorden, når det handler om børnepasning. I 1994 var det 54 pct. af alle danske børn mellem nul til seks år, der blev passet ude i 1999 var tallet oppe på 75 pct., hvilket er det højeste i Norden. Efter Danmark følger Sverige, hvor 64 pct. af de nul til seksårige bliver passet ude, og Norge ligger i bunden - her bliver kun 51 pct. passet ude. Hvis man kun ser på de tre til seksårige, er andelen endnu større: 90 pct. af de danske børn Beskæftigelsesfrekvens for årige i Uden børn Med børn Mænd år 76% 85% år 73% 87% år 71% 86% år 68% 84% Kvinder år 77% 75% år 76% 80% år 74% 83% år 72% 82% bliver passet ude, Sverige følger efter med 79 pct., og den laveste andel findes i Island, hvor det kun er 67 pct. af de tre til seksårige, der bliver passet ude. IKKE DÅRLIGT FOR BØRNENE Men udviklingen har ikke en dårlig indflydelse på børnenes liv - tværtimod. Danske undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet viser, at jo stærkere tilknytning mødrene har til arbejdsmarkedet, jo bedre klarer de rollen som mor. "Vi kan fx se, at kvinder, der venter med at få børn til de har en erhvervsuddannelse og en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, ammer længere end arbejdsløse mødre, og samtidig er de langt mindre stressede end de arbejdsløse mødre," fortæller seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet, Mogens Nygaard Christoffersen. Det er altså ikke erhvervsarbejde, men en usikker arbejdsmarkedstilknytning, der stresser nutidens mødre. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet af de tre til femårige børns trivsel afliver desuden myten om, at kvinders høje erhvervsfrekvens stresser børnene. Faktisk viser undersøgelsen, at arbejdsuger på mere end 40 timer ikke har nogen indflydelse på børns stress-reaktioner. Det er andre ting end arbejdstiden, der spiller en rolle for, hvordan vi klarer forældrerollen, og dermed hvordan børnene trives. "Hvis vi trives på jobbet, så har vi et bedre overskud til at klare forældrerollen. Til gengæld viser vores undersøgelse, at børn, hvis forældre er arbejdsløse, faktisk ikke får gavn af den ekstra tid, som de har sammen med forældrene," siger Mogens Nygaard Christoffersen. Undersøgelsen viser, at forældre, der har et arbejde, hvor de føler sig værdsat, har et større overskud, når de er sammen med deres børn end de forældre, der ikke føler sig værdsat på arbejdet eller helt mangler et arbejde. De forældre, der trives på arbejdet, har fx lettere ved at undgå, at konflikter med børnene udvikler sig til forskellige strafforanstaltninger. FAKTA Nordic Statistical Yearbook bliver udgivet af Nordisk Ministerråd, men er redigeret hos Danmarks Statistik. Bogen dækker de fem nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Gennem statistik bliver områder som befolkning, miljø, arbejdsmarked, erhvervsliv og økonomi belyst i bogen. 10 BAG TALLENE NR. 2, FORÅR 2016 NR. 2, FORÅR 2016 BAG TALLENE 11

7 Returadresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø På den anden side FLERE NORDISKE UNGE UDDANNER SIG END EU'S UNGE Unge nordboere sætter sig i højere grad på skolebænken end deres jævnaldrende i EU. Næsten hver tredje af alle unge mellem 20 og 29 år er under uddannelse i de nordiske lande, mens det kun er tilfældet for hver femte i den aldersgruppe i EU-landende. Det er én blandt mange oplysninger om indbyggerne i de nordiske lande, som du kan læse i den seneste udgave af Nordic Statistical Yearbook Bogen kan bestilles i Danmarks Statistisks internetboghandel dst.dk/boghandel. FIND FRISKE TAL OM OFFENTLIGT FORBRUG Danskerne bruger meget tid på at diskutere politikernes brug af de offentlige finanser, for hvor bliver vores skattekroner af? Diskussionen kan nu få nogle fakta at støtte sig op ad, hvis man læser Danmarks Statistiks kontoopgørelse for det offentlige. Før i tiden måtte vi nemlig vente til året var gået, før vi kunne se, hvorvidt politikerne kunne holde løfterne om fx offentlige nedskæringer eller offentlig gæld. Men nu bliver oplysningerne opdateret hver tredje måned, og borgerne kan gratis gå på Statistikbanken for at tjekke, hvordan skattekronerne bliver brugt. TAL PÅ ØKOLOGIEN For første gang gennemfører Danmarks Statistik nu undersøgelser af detailomsætningen med økologiske fødevarer og danske virksomheders udenrigshandel med økologiske produkter. Den økologiske produktion har gennem de seneste år haft en stigende betydning for dansk landbrug, og både antallet af økologisk bedrifter og arealer omlagt til økologisk brug er steget markant. Samtidig er omsætningen med økologiske varer øget. Udviklingen betyder, at der er behov for statistik på området. Derfor har Danmarks Statistik netop udsendt indberetningsskemaer til grossister og supermarkeder for at kunne beskrive detailomsætningen. Senere på året vil der blive udsendt skemaer for at få belyst udenrigshandelen. Resultatet bliver to statistikker: en over detailomsætning for økologiske fødevarer og en over udenrigshandel med økologiske produkter. Direktoratet for FødevareErhverv yder støtte til undersøgelserne. JENS, MATHIAS ELLER ØRNULF... Danmarks Statistik har hidtil offentliggjort en fornavnestatistik over de 50 mest populære navne til børn født i et bestemt år. Men hvis du vil sikre dit barn et sjældent brugt navn, er det nu muligt at undersøge, hvor få der hedder mere usædvanlige navne som Elvis, Brunhilde, Andersine, Bror og Søsser. Danmarks Statistik kan give dig svaret på hjemmesiden dst. dk/navne, hvor du også kan undersøge, hvor mange danskere du deler navn med, eller hvor mange der fx hedder Jens, Mathias eller Ørnulff og Jensen, Hansen eller Bendict Gnananayagam. Samtidig offentliggør Danmarks Statistik en Top 20 over de mest brugte fornavne og efternavne i hele den danske befolkning. for selvom Emma og William var de mest brugte fornavne til børn født i 2014, så er der flest, der hedder Anne og Peter. Statistikken bygger på udtræk fra CPR.

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Udgivet af Danmarks Statistik November 2000 104. årgang ISBN 87-501-1125-6 ISSN 0070-3567 Redaktion Figurer Stikord Cand. polit. Ulla Agerskov

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003 107. årgang ISBN 87-501-1271-6 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1344-5 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Arbejdsliv i nyhedsarbejde

Arbejdsliv i nyhedsarbejde Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Udgivet af Danmarks Statistik November 2002 106. årgang ISBN 87-501-1270-8 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1317-8 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Vesla Skov Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø. tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø. tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen Akademikernes psykiske arbejdsmiljø tendenser og anbefalinger Ved Minna Melgaard og Berit Krøyer Rasmussen 2 Akademikernes undersøgelse 2015 - I Fokus på akademikeres psykiske arbejdsmiljø delrapporter

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger,

TILLIDSBREVET. overhalet os for så vidt angår arbejdsomkostninger, LØNFORHANDLINGER MIDT I EN FREMGANG De danske industrivirksomheder har haft en markant fremgang i produktivitet og eksport i de seneste år samtidig med, at omkostningerne er bremset op. Og de seneste tal

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud

Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud SOLRØD KOMMUNE LEDELSESSEKRETARIATET Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud marts 2015 0 Indhold 1. Sammenfatning... 2 1.2 Metode og læsevejledning... 2 2. Undersøgelsens resultater... 3 2.1. Betydning

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Vejviser. i statistikken Guide to the statistics

Vejviser. i statistikken Guide to the statistics Vejviser i statistikken 2001 Guide to the statistics Vejviser i statistikken 2001 Udgivet af Danmarks Statistik November 2001 ISBN 87-501-1224-4 ISSN 0109-8314 ISBN 87-501-1225-2 (Internet udgaven) ISSN

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

De ældre og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen

De ældre og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen De ældre og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De ældre og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik Januar 2004 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 72,00 kr. inkl. 25 moms

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015 Økonomisk analyse 8. juni 21 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 Danskerne vil have vækst og øget forbrug E info@lf.dk W www.lf.dk I en ny undersøgelse har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Familievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef?

Familievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Familievenlig chef Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Udarbejdet af: Kilde: Image courtesy of digital art at FreeDigitalPhotos.net Helle Rosdahl Lund Center for Balance

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre 2012/1 BSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. november 2012 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Christian Juhl (EL), Johanne Schmidt- Nielsen (EL) og

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Chefer svigter sygemeldte

Chefer svigter sygemeldte Chefer Flertal efterlyser svigter brud med blokpolitik sygemeldte Hver tredje lønmodtager ramt af længevarende sygdom kritiserer virksomheden for at gøre et dårligt stykke arbejde, for at få dem tilbage

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

I Familie- og arbejdsliv

I Familie- og arbejdsliv HK-analyse: I Familie- og arbejdsliv Spørgeskemaundersøgelse om holdninger og ønsker til arbejdstid og fleksibilitet RESUME Et flertal af HK s medlemmer mener, at det er svært at få dagligdagen til at

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Sæt grænser for det grænseløse arbejde

Sæt grænser for det grænseløse arbejde Sæt grænser for det grænseløse arbejde Grænseløst arbejde bliver stadig mere udbredt. Det giver medarbejderne større frihed til at kombinere arbejde og familieliv, så det passer netop til deres hverdag.

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov

Læs mere

AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland. Kort & klart

AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland. Kort & klart AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Kort & klart 1 AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region Midtjylland Hvor mange akademikere har virksomheder i det vestlige Midtjylland brug

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016

Trivselsundersøgelse 2016 Trivselsundersøgelse 2016 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 57 Inviterede 71 Svarprocent 80% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'

Læs mere