Fortællinger om den kristne tro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fortællinger om den kristne tro"

Transkript

1 Gruppe 17A Fortællinger om den kristne tro En rapport om kristendommens udvikling og betydning for individet i Ortodoksien og i det senmoderne samfund. RUC HumBas-studerende, hus Semester forår 2012 Malene Svensson, Lukas Norman Andersen, Mette Marie Allermand og Nina Helene Damgaard Pedersen Vejleder: Christian Svensson

2

3 Indhold Resumé... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 4 Problemfelt... 4 Begrebsafklaring... 5 Dimensioner... 6 Afgrænsning... 7 Projektforløbs beskrivelse... 8 Kritiske overvejelser omkring teorien... 9 Metode Interviewmetode og udvælgelse af informanter Interview med Anne Brandt Interview med Erik Norman Svendsen Fænomenologi Metode for analyse af interviews Maltherud Forskellige stadier i analysemetoden Praktisk del af analysens fremgangsmåde Redegørelse for analyse fremgang Teori Hvilke dele består en religion af? Ortodoksien i 1600 tallet Smart s 7 dimensioner i 1600 tallets ortodoksi Forandringer begynder - sekularisering Afsekularisering Kristendommen i en ny kontekst Anthony Giddens Det senmoderne samfund Niklas Luhmann systemteori Delkonklusion på teoriafsnittet Analyse Kirkens autoritet Kristendommens form og indhold Kristendommens funktion Den kollektive funktion Delkonklusion på analysen Perspektiverende konklusion Resumé The focal point of our project has been to accumulate insight to the role of Christianity for the individual in the modern society today. The theoretical basis of this subject, is based on the teachings of Anthony Giddens and Nicklas Luhmann. To furthermore conclude on the subject in matter, we had to include a comparison of the role of Christianity in the 1600 hundreds orthodoxy. The orthodoxy is often seen as a traditional form of Christianity and can therefore be seen as an obverse to modern time Christianity. We found that there has been many changes in the understanding and the interpretation of Christianity but the structure and the traditions is still to a certain extend equivalent. What we have noticed was that the role of Christianity to a great extent is reliant on its context and therefore alters through different epochs. Additionally, Christianity is a result of a socially constructed phenomenon and as the role of the individual in a social context changes, so does Christianity. To attain these conclusions we have used a phenomenological method as well as an analytical method by Maltherud, to attain the upper most levels of objectivity. 2 1

4 Indledning Over tiden er der sket et stort skift i den danske opfattelse af menneskelige værdier, idealer og ikke mindst levemåder. Disse nye måder at tænke på er et resultat af dels industrialiseringen og urbaniseringen, men også en rationalisering og sekularisering (Holleufner mfl., 2008: 41). Har disse ændringer i samfundet gjort, at kristendommen er forældet eller er vi religiøse på en anden måde end førhen? Statistikker i Danmark viser, at medlemstallet i folkekirken er faldende. Blot over de seneste 22 år er medlemsprocenten faldet med ca. 10 % (Kirkeministeriet.dk, A). Dette faktum viser os, at der er sket ændringer, men ikke hvad der kan ligge til grund for disse. Gennem danmarkshistorien har forskellige begivenheder gjort, at der er sket store ændringer i forholdet mellem stat og kirke. Heriblandt kan vi nævne reformationen, Kongeloven, Grundloven og oplysningstiden. Kirken har ikke længere den samme magt, og den er ikke længere en del af de statslige anliggender. Dette kan muligvis have ændret kristendommens rolle for individet (Kristendom.dk, A). Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om dette er et udtryk for dalende religiøsitet i det danske samfund, eller om den kristne tro ikke længere er bundet i det religiøse fællesskab og traditionerne forbundet med dette. Vi finder det derfor også interessant at undersøge grunde til at tro samt, hvilken rolle kristendommen har for den kristne dansker i dag. Vores overbevisning er, at ethvert menneske har gjort sig en form for bevidst valg om, hvorvidt religion skal indgå i deres liv som baggrundsstof, levevis eller om det overhovedet skal være en del af deres liv. Vi finder det interessant at undersøge hvilke parametre, der indgår i valget og derfor hvilken nytte den enkelte drager af deres kristne overbevisning. Kristendommen vil utvivlsomt overleve på jorden ti århundreder endnu - udstoppet og på museum. Mark Twain (Nielsen, 2008: 147) En kendsgerning er, at kristendommen stadig har en stor rolle hos mange danskere, men af hvilken betydning er denne rolle? Er kristendommen, som Mark Twain udtaler det, et element som er forældet og kunstigt holdt i live? Eller har den kristne tro stadig samme funktioner, som for 400 år siden? Problemformulering Hvilken funktion har kristendommen hos den kristne dansker i vores samtid og hvilken ændring ses i forhold til 1600 tallets ortodoksi? Problemfelt Vores motivation for at arbejde med dette emne, er en interesse for at undersøge kristendommens rolle i det senmoderne danske samfund. Vores opfattelse er, at religionen muligvis har fået en anden og mindre rolle i samfundet i dag, sammenlignet med 1600 tallet. Denne opfattelse styrkes i, at kristendommen ikke synes så synlig i samfundet, betragtet ud fra tidligere nævnt statistik, som førhen. Vi oplever en personlig undren om, hvorvidt den kristne tro er blevet mere individuel, og om den har bevæget sig væk fra at være et kollektivt fænomen, som man så det tidligere i historien. Det er derfor interessant at undersøge om denne mulige ændring, i måden at tro på, skyldes udviklingen indenfor videnskab, nye menneskesyn og idealer, en mere rationel og reflekterende tankegang hos danskerne, eller en helt fjerde ting. Dette kan med rette undersøges i historisk perspektiv sammen med de mulige forskydninger, der er sket i samfundet. Projektet har derfor til formål at undersøge, hvad der har forårsaget den mulige fornyede rolle for kristendommen. I projektet vil vi først og fremmest undersøge, hvad dét at tro vil sige i forbindelse med kristendommen. Fænomenet religion kan forstås på mange måder, og derfor vil første trin af vores opgave være, at lave en afklaring af de dimensioner en religion kan indeholde, herunder også kristendommen. Denne begrebsafklaring tjener til at kunne lave en redegørelse og analyse af kristendommens rolle i henholdsvis 1600 tallet og i det senmoderne samfund. Herunder finder vi det væsentligt med en inddragelse af sekulariseringens udvikling, for at kunne beskrive nogle af de bevægelser i samfundet, der har medvirket til, at religiøsiteten efter vores opfattelse, har fået en anderledes funktion i samfundet og for den enkelte. I henhold til at kunne sige noget om, hvilken funktion kristendommen har i det danske samfund i dag, har vi foretaget to interviews med to kristne danskere, hvori de beskriver hvilken rolle kristendommen spiller for dem. Disse interviews medvirker til en forståelse af, hvilken funktion kristendommen kan have hos den senmoderne 4 3

5 dansker og optræder derfor som eksempler på det komplekse fænomen. Dette vil blive holdt op imod den nye rolle, som sociologen Anthony Giddens mener, at individet har fået i det senmoderne samfund, samt sociologen Niklas Luhmann s systemteori. Disse to teoretikere kan bruges til beskrivelse af, hvordan vi kan bruge religiøsitet i dag. Vores informanters udsagn vil blive analyseret og sammenlignet med den rolle vores teori foreskriver, kristendommen har i dag. Dette gøres for at se, hvordan deres syn stemmer overens med den måde vores teoretikere opfatter det senmoderne samfund. Vi er bevidste om, at der i dag findes mange forskellige måder være kristen. Vores informanter tjener derfor ikke til et repræsentativt billede af kristendommens rolle for individet i dagens Danmark. De kan derimod belyse generelle tendenser, der muligvis også findes hos andre kristne danskere. Vores analyse af kristendommens rolle i det danske samfund i dag, og hvordan dens rolle kan opfattes forandret fra 1600 tallet, vil belyses ud fra en historisk tilgang og af vores informanters brug af religion. Til undersøgelse af kristendommens mulige nye rolle, vil vi inddrage vores historiske perspektiv og de ændringer, der er sket i perioden mellem 1600 tallet og nutiden, som kan have medvirket til den eventuelle ændring i kristendommens nye rolle. Begrebsafklaring At tro: Begrebet at tro kan tillægges mange forskellige betydninger og forståelser. I vores projekt, har vi benyttet os af begrebet at tro i den sammenhæng at tro på en religion, herunder vores valg af kristendommen. Dette adskiller sig fra begrebets brug i forhold til dét at tro på noget, eller at tro på nogen. Tilmed udelukker det fundamentalistisk tro, men retter sig mere imod den, i Danmark, alment troende. Fænomenologi: Fænomenologi stammer oprindelig fra et sammensat ord af Phänomeno og logos. Fænomenologi er dét, som gennem syn og sanser, viser sig som erkendelse (Ordnet.dk, A). Kort sagt er fænomenologien læren om det der viser sig. Fænomenologien er i dag en filosofisk retning, som bl.a. bliver brugt hyppigt inden for kvalitative studier. Den kan bruges til at undersøge virkeligheden, som udvalgte informanter forstår den. Herunder fænomener såsom tro, religion, senmoderne samfund og kollektivitet. Ortodoksi: I vores projektrapport optræder begrebet ortodoksi, med det formål at skabe et historisk overblik med henblik på at skabe en sammenligning mellem ortodoksien i 1600 tallet til senmoderniteten i dag. Ved ortodoksi forstås individets relation til den kristne tro i 1600 tallet, som i øvrigt er almen kendt som Ortodoksien, hvor kristendommen var en inkorporeret del af hverdagen. Man kan forstå ordets betydning ud fra dets oprindelse: Ortho, som betyder ret og dox, som betyder tro, altså at være rettroende (Etymonline.com). Senmodernitet: Vi har i projekt valgt, at anvende begrebet senmodernitet, som en beskrivelse af vor egen samtid i Danmark, på baggrund af teorier udviklet af Anthony Giddens. Han betegner epoken som rækkende udover begrebet modernitet, idet han mener, at konsekvenserne der karakteriserer moderniteten bliver mere radikale og universelle end førhen. Han distancerer sig fra det ellers kendte begreb postmodernitet, idet han påpeger en diskontinuitet i historien (Giddens 1994: 11). Dimensioner Dette projekt er forankret i dimensionerne historie og kultur, samt subjektivitet og læring. Vi finder kultur og historie dimensionen anvendelig, da et historisk perspektiv kan belyse kristendommens funktion i 1600 tallet og vise os, hvordan denne rolle er anderledes fra i dag. Det historiske aspekt medvirker til en bredere forståelse af, hvilken funktion kristendommen kan have haft i samfundet. Vi finder det endvidere nødvendigt at beskrive en udvikling, for at kunne beskrive en ændring. Der foreskrives i studievejledningshåndbogen for Humbas, at man ved brug af dimensionen oplagt kan beskæftige sig med historiske og kulturelle betingelser, som former mennesker og menneskelivet, og hvordan disse former betingelserne, herunder tradition og forandring. Altså: [..] Den inddrager også studier af tilblivelsen af og forandringerne i sådanne former både i en tidslig og en rumlig dimension (Studievejledningen). Derfor må vi nødvendigvis inddrage et historisk perspektiv, for at kunne beskrive forskellen fra 1600 tallets måde at tro på 6 5

6 kristendommen til i dag, og hvad der kan have haft betydning for denne ændring. Dimensionen subjektivitet og læring inddrager psykologien, pædagogikken og sociologien, med fokus på en beskrivelse af det enkelte menneske og dets samspil med andre. Vi bliver gennem dette fag præsenteret for mennesket som et subjekt, hvor der undersøges både hvordan subjektet tænker og står i relation til samfundet. Vi finder brugen af denne dimension nyttig, for at undersøge vores informanters tanker samt handlinger og hvordan disse tilsammen kommer til udtryk. Netop via vores interviews og fænomenologiske tilgang har vi sat subjektet i fokus og med disse livshistoriske interviews, vil vi danne os et billede af hvordan den kristne danskers tro i dag er forandret fra tidligere, via den historiske kontekst. Her er det subjektets - og subjektiveringens rammer frem for samfundets, der kommer i fokus. Dimensionerne bliver derfor hinanden komplementære, og vi mener derfor der er et godt samspil mellem disse. Desuden finder vi det interessant hvilke ændringer i samfundet, der kan bevirke ændringer i individets måde at benytte kristendommen, og dette kan netop undersøges via dimensionsforankringen kultur og historie, samt subjektivitet og læring. Afgrænsning Overordnet set består vores afgrænsning i, at vi udelukkende beskæftiger os med kristendommen i Danmark. Med dette fokus, udelukkes evt. andre religioner. Vi fandt det mest oplagt at have kristendommen i fokus, da denne er Danmarks statsreligion, og at de fleste danskere stadig er tilknyttet folkekirken jf. tidligere nævnt statistik. Vi har i projektet valgt at afgrænse os fra at gå i dybden med de mange variationer, der findes af den kristne tro, individerne imellem både i 1600 tallet og i dag. Grundet opgavens omfang, har vi derimod valgt at fokusere på de grundlæggende funktioner kristendommen har. Vi har afgrænset os fra at gå i dybden med meningen af de kristne ritualer, og hvordan man skal forstå de kristne budskaber. Derimod fokuserer vi på hvordan kristendommen, som fænomen, udfylder nogle bestemte funktioner for den kristne dansker. Som metode, for indsamling og analyse af empiri, har vi valgt at benytte os af fænomenologien som filosofisk diskurs. Vi har benyttet os af lige præcis fænomenologien, fordi vi ønsker at tage udgangspunkt i vores informanters livsverden. Vi tager udgangspunkt i måden vores informanter er kristne og med dette udelukkes mere ekstreme former for religiøsitet. Dernæst har omfanget af kristendommens udvikling gjort, at vi kun har valgt få nedslagspunkter i vores historiske gennemgang, og det vil derved ikke være en udtømmende redegørelse. Vi har derfor valgt at beskrive de begivenheder og bevægelser, vi finder mest afgørende for den udvikling, der har været i kristendommens rolle for vores informanter. Projektforløbs beskrivelse Fra projektets begyndelse havde vi i tankerne at undersøge religion - og videnskabens roller i forhold til hinanden. Efter at have gjort os den nødvendige, bagvedliggende research fandt vi pludseligt emnet for omfattende. Vi blev derfor enige om at projektet skulle pege i en anden og mere ensartet retning. Ud over den massive mængde teori dette store emne ville kræve, samt vores betænkeligheder ved at sidestille religion med videnskab, oplevede vi også i gruppen et voldsomt mandefald. Grundet uenigheder omkring, hvilken retning projektet skulle bevæge sig i, valgte to at træde ud af den fælles gruppe for at fortsætte deres eget projekt alene. Samtidig blev gruppen meddelt den kedelige besked, at Lukas havde været ude for et uheld på ski. Dette uheld havde resulteret i en længerevarende hjernerystelse for Lukas, som har haft indflydelse på gruppearbejdet. Udover dette, valgte yderligere et gruppemedlem at droppe ud af RUC. Vi har brugt bøger, artikler og internettet til at søge den fornødne teori. Efter at have fundet den endelig retning for projektet, kæmpede vi stadig meget med at tilpasse vores problemformulering og sørge for at vores analysebesvarelse passede så godt på denne som muligt. Vi stræbte efter at gøre denne så præcis som mulig og stadig skabe rum for at inddrage de aspekter vi fandt interessante. Det har været svært at begrænse sig, da emnet religion stadig er omfattende og individuelt for den enkelte. 8 7

7 Vi har i løbet af projektskrivningsperioden mødtes i gruppen omkring to gange om ugen, og ellers har kommunikationen foregået via mail, dropbox og telefon. Ved projektskrivningens sidste tre uger, intensivperioden, er antallet af gruppemøder og arbejdsdage steget til næsten hver dag. Vores møder har både udspillet sig på RUC, men også på Københavns hovedbibliotek samt hjemme hos alle gruppens medlemmer. Arbejdsfordelingen er ved hvert gruppemøde blevet aftalt i fællesskab, sådan at alle hele tiden havde noget at give sig til. Vi har roteret det færdige arbejde med henblik på at skabe en ensartet færdig rapport. Dette har været med til hele tiden at sikre den røde tråd i projektet. Kritiske overvejelser omkring teorien I vores teoriafsnit valgte vi forholdsvis hurtigt, at dette skulle tage udgangspunkt i sociologen Giddens teori. Vi fandt dette oplagt, da teorien fokuserer på individet i forhold til samfundsforhold, og hvordan individets rolle ændres i takt med samfundets udvikling. Netop disse samfundsændringer, mente vi havde en afgørende betydning for hvilken rolle kristendommen har i samfundet. Vi valgte Giddens, fremfor et utal af andre samfundsorienterede teoretikere, fordi vi mener, at hans teori går godt i spænd med den anden inddragede teori, heriblandt sociologen Niklas Luhmann. Disse teorier bliver komplementære, idet Luhmann s teori kan fungere som en uddybelse af Giddens teori om samfundets systemer. Dernæst havde vi forudgående kendskab til Giddens teorier gennem kursusgange, og følte os derfor godt rustet til også selv at drage tolkninger af teorien. Grunden til sammenhængen mellem Luhmann og Giddens er, at Luhmanns teori fokuserer i høj grad på forholdet mellem samfunds systemerne og individet og derfor udelader denne teori en del andre faktorer som eksempelvis Giddens inddrager, som vi vil komme nærmere ind på i vores teoriafsnit om Giddens. Derudover går kritikken på, at Giddens ikke fokuserer på hvordan den fornyede rolle for individet påvirker de sociale praksisser, såsom det religiøse fællesskab. Han fokuserer først og fremmest på individet i forhold til systemerne, og der undlades derfor andre essentielle forhold. Giddens har den forståelse, at individets handlinger altid har konsekvenser. Denne forståelse overlader ikke noget til blot at være noget i sig selv, og man kan derfor mene at individet tillægges for stor indflydelse. I vores teori afsnit, valgte vi at lave et historisk overblik over ortodoksien i 1600 tallet. I dette afsnit, har vi været nødt til at forholde os kritisk til vores kilder, da disse har været 2. håndskilder. Dog finder vi brugen af 2. håndskilderne anvendelige, da disse kan forholde sig mere objektivt, end 1. håndskilderne. 1.håndskilderne vil normalvis være skrevet i et bestemt formål hvor 2.håndskilderne i højere grad vil fremstå beskrivende for indhold og formål. For at øge objektiviteten og troværdigheden, har vi valgt at bruge flere kilder, hvilket kan give os flere vinkler og et større generelt indblik i, hvordan kristendommen har haft indflydelse på individet i ortodoksien i Danmark i 1600 tallet. Metode Kvalitativ metode er et begreb, der dækker over flere forskellige former for undersøgelser. Det er en metode, der anvendes når empirien er svært målbar. Hvor kvantitative undersøgelser redegør for tal og mængde, vil en kvalitativ undersøgelse være mere dybdegående og undersøge subjektets følelser samt baggrunden for dets valg og handlinger. Undersøgelser af dette falder ind under en svær målbar kategori og kan eksempelvis undersøges via observation, studier af cases og interviews indeholdende åbne spørgsmål. Alle disse metoder er redskaber, der sætter forskeren i stand til at belyse forskellige menneskeskabte fænomener (Reimick, 2009: 225). Vi har valgt at bruge det kvalitative interview. Interviewet kan opdeles i flere genrer. Der er det standardiserede interview, hvor man før mødet med informanten har forberedt de spørgsmål, der ønskes besvaret. Dertil er der det ikke-standardiserede interview, hvor man mere åbent og spontant stiller spørgsmål og skaber en fri dialog. Begge har fordele og ulemper. Den førstnævnte fremgangsmåde, det standardiserede interview sikrer, at man husker at få stillet de spørgsmål der ønskes besvaret, men dette låser samtidig samtalen mellem interviewer og informant fast. Hvor det ikke- 10 9

8 standardiserede interviews uformelle og mere frie dialog kan medvirke til at få flere informationer og uventede svar, som intervieweren ikke selv fra interviewets start havde regnet med. Dog kan en ulempe for denne fremgangsmåde være, at informanten kan bevæge sine svar ud af det problemfelt der ønskes undersøgt. I relation til at holde sig inden for sit emnes problemstillinger, er valget af informant også noget som bør tillægges megen tanke. Man skal sikre sig at informanten har en aktuel forbindelse til det undersøgte (Reimick m.fl., 2009: 225). I henhold til at finde den rigtige informant, kan man gøre sig brug af informanttrekanten. I denne opføres tre forskellige niveauer af grupper, man kan vælge at interviewe. Øverst er det felt, der kaldes det normative niveau. Hertil hører samfundets eksperter inden for det givne felt. Eksempelvis kunne dette i forbindelse med vores emne religion være en præst, der betragtes som samfundets religiøse ekspert (Reimick m.fl., 2009: 226). Dernæst finder man det juridiske niveau. Her søger man at finde svar på retslige regler i det pågældende samfund, og derfor interviewer man på dette niveau folk med relation til ret og lov (Reimick m.fl., 2009: 227). Det sidste, og mest brede felt, er det folkelige niveau. Dette vil give os et indblik i den gennemsnitlige borgers holdning til et emne. Dette er det bredeste felt, da man på det folkelige niveau ikke stiller krav til personens kundskaber for, at de kan deltage i interviewet (Reimick m.fl., 2009: 227). Interviewet vil, uanset om det er standardiseret eller ikke-standardiseret, yde et dybdegående perspektiv samt baggrunden for informantens svar, da metoden er opbygget på indlevelse og forståelse. Denne metode ses som en monologisk dialog, idet der stilles spørgsmål som informanten forventes at svare på, og interviewet har til 11 formål at: [ ] fremskaffe empirisk materiale, der består af den interviewedes egne beskrivelser/fremstillinger af sig selv [ ] (Fog, 2004:11). En kvalitativ undersøgelse, i vores tilfælde med det personlige interview, ses som et redskab for at opnå det ønskede resultat, som i alle tilfælde må være en bedre forståelse af et givent emne. Både intervieweren og informanten er vigtige dele i dette redskab. Intervieweren må siges at være den part, der kan forberede sig mest og bedst, ved at udarbejde en interviewguide. Dog skal intervieweren være forberedt på utilsigtede resultater. Sammenlignet med andre forskningsområder, hvor man som subjekt metodisk undersøger et objekt, adskiller interviewet sig fra andre metodikker. Her ses det at man som subjekt, metodisk undersøger et andet subjekt. Samspillet mellem interviewer og informant er derfor en vigtig faktor. Med dette er man ifølge Jette Fog nødsaget til at ransage sit eget værende med dertilhørende fordomme, stærke og svage sider for bedst muligt at kunne opnå forståelse for et andet subjekt (Fog, 2004:33). Et interview er tidskrævende, men har dog en lang række fordele. I og med at man som interviewer er fysisk til stede, er man i stand til at opfange mere fra informanten, end blot det svar de giver på spørgsmålet. Her tænkes på kropssprog og følelser ved svarets udformning, som sammen med det sagte kan bidrage med information fra informanten, som kvantitative data ikke ville bidrage med på samme måde. Man kan rette eventuelle misforståelser øjeblikkeligt, f.eks. hvis informanten misforstår et spørgsmål. Derved undgår man at der svares på noget andet end det adspurgte. På denne måde sikrer man sig en bedre empiri til interviewets sidste bearbejdningsdel analysen. Ved vores interview valgte vi at bruge en diktafon og transskribere ud fra den optagede samtale (Se transskriberings bilag). 12

9 Interviewmetode og udvælgelse af informanter Vi har foretaget to interviews, som begge var ikke-standardiserede. Denne fremgangsmåde udsprang af et ønske om at samle information og få indsigt i vores informanters livsverden. Det er derudover en åben tilgang vi har brugt, da vi ville sikre os, at ting vi ikke selv havde for øje alligevel kunne komme frem i lyset. Ved et ikke-standardiseret interview bliver der, som tidligere nævnt plads til utilsigtede resultater, og informanten kan berette om relevante oplysninger, som forskeren ikke nødvendigvis selv havde taget højde for. Vi var desuden meget opmærksomme på ikke at stille ledende eller lukkede spørgsmål, hvor der kun kunne svares ja eller nej. Dette ville kunne have ledt informanternes svar i en bestemt retning. Vi har henholdsvis interviewet Anne Brandt, direktør af lungeforeningen og Erik Norman Svendsen, afgået biskop af København. Det skal her nævnes at informanterne er familiemedlemmer til to i gruppen og derfor blev interviewene fortaget af de resterende gruppemedlemmer. Vi var fra begyndelsen klar over, at religion kan forekomme som et følsomt emne at diskutere, og at vi hele tiden skulle have de etiske overvejelser med os. Vi skulle derfor vurdere hvilke spørgsmål, der var passende til situationen, og eftersom interviewerne ikke kendte informanterne på forhånd, var dette noget vi i løbet af samtalen måtte fornemme. Begge interviews forløb dog uden problematik og uden brud på den etiske ramme. Vores to informanter er valgt ud fra ønsket om at få forskellige billeder på kristendommens rolle i det danske senmoderne samfund. De har meget forskellig opvækst, profession, alder mm., hvilket vi fandt som faktorer, der kunne differentiere deres budskaber. De er også meget forskellige, hvad angår deres måde at være kristen, i forhold til graden af religiøsitet. Grundet deres forskellige professioner har de en meget forskellig tilgang til emnet, men ved brug af Maltherud kan vi bestemme temaer og ord der går igen, og man kan muligvis knytte kristendommen til disse fænomener. Grundet informanternes forskellige baggrund og professioner kan det endvidere nævnes, at ifølge informanttrekanten, fremstår Erik Norman Svendsen som ekspert på genstandsområdet. Til forskel fra dette repræsenterer Anne Brandt måske i højere grad det folkelige niveau. På denne måde får vi også dækket forskellige tilgange til emnet, via en sondring mellem 13 informanternes professionelle standpunkt. Interviewene blev forskellige i form og svar, og vi vil nedenfor lave en kort redegørelse for de to interviewsituationer, hvori eventuelle metodiske fejl også vil fremgå. Interview med Anne Brandt Vores første informant hedder Anne Brandt (vil fremover benævnes Brandt) og er 47 år gammel. Brandt arbejder som administrerende direktør i Danmarks Lungeforening. Med Brandts arbejde inden for et videnskabeligt område er hun et nyttigt eksempel for opgavens undersøgelse af kristendommen, udøvelsen af denne, samt dens betydning for det enkelte nutidige individ. Hun er interessant at se på som eksempel, fordi hun på trods af sin profession, hvor hun opererer inden for et område der bygger på forskning og lægevidenskab, samtidig er religiøs. Interviewet foregår på Brandts arbejde, hvor to af gruppens medlemmer og Brandt, er de eneste tilstedeværende i kontoret. Vi har ved interviewet medbragt vores interviewguide. Denne er for ethvert personligt interview næsten obligatorisk og bruges som redskab til at sikre sig, at man husker det vi på forhånd ønsker at spørge om. I dette tilfælde spørgsmål, der vil klarlægge Brandts forhold til kristendommen. I denne interviewguide står der Brandts oplysninger, samt de spørgsmål vi regner med at få stillet hende de næste 45 minutter. Så efter at have tændt diktafonen stiller Mette det første spørgsmål. Idet, at vi er besøgende på Brandts arbejde, er atmosfæren en smule formel. Brandt er en meget venlig og åben kvinde, der med sin fortælling under interviewet fører os ind i hendes religiøse livsverden. Vi mærker hendes villighed til at vise os hendes syn på den kristne religion. Med dette syntes magtforholdet, under den monologiske dialog at være ligebyrdigt, og vi befandt os derfor trygge ved at stille spørgsmål, der gik tæt på hendes forhold til troen på det kristne. 14

10 Interview med Erik Norman Svendsen Erik Norman Svendsen (vil fremover benævnes Svendsen), har været biskop i København fra Svendsen havde endvidere en bred viden om kristendommens funktion og rolle gennem tiden, samt hvordan den almindelige dansker i dag bruger kristendommen. Dette skyldes delvist hans uddannelse, men også hans store kontakt med kristne danskere, der søger råd og vejledning i deres religiøsitet. Han selv har haft en kristen opvækst og i kraft af sin fars profession som præst, har kristendommen været en naturlig og integreret del af den dagligdag, der udspillede sig i Svendsens barndom. Interviewet foregik i Svendsens hjem i Valby, hvilket skabte en afslappet stemning helt fra begyndelsen. Magtforholdet i situationen syntes ligebyrdigt, da interviewet blev foretaget som en samtale. Dog kunne Svendsen på nogle punkter virke autoritær, idet han havde en stor viden om emnet og grundet sit præsteembede har en vis autoritet for nogen. Han var venlig og havde en imødekommende tilgang til interviewet. Selv da der blev stillet kritiske spørgsmål, var han åben over for debat og svarede velvilligt og uddybende på alle spørgsmål. Også under dette interview var to af gruppens medlemmer repræsenteret, hvoraf den ene foretog selve interviewet og den anden skrev noter og stillede opfølgende spørgsmål. Fænomenologi I det kommende vil vi redegøre for vores valg af tilgang for analyse af empirisk fænomenologi. Fænomenologi er en retning inden for den moderne filosofi og videnskab, hvor det centrale er, at man bevidst retter sig mod enkelte genstande for at give en objektiv karakteristik af disse. Edmund Husserl, som omkring 1900 grundlagde denne retning, så det som fænomenologiens opgave at kunne beskrive det sete fordomsfrit (Denstoredanske.dk, A). Fænomenologien kan beskrives således: at den forstår de sociale fænomener ud fra aktørens egne perspektiver og beskriver verden, således som den opleves af 15 interviewpersonerne, og ud fra den forudsætning, at den afgørende virkelighed er, hvad mennesker opfatter den som. (Bogdan og Taylor, 1984:61). Dette betyder, at virkeligheden skal beskrives som subjektet oplever den, og at vi i forbindelse med udarbejdelsen af vores rapport beskriver fænomenet at være kristen, på den måde det er set ud fra vores informanters synspunkt. På baggrund af dette, har vi valgt at bruge fænomenologien i vores tilgang til empiri og analyse af samme, for at få en så objektiv beskrivelse af informanternes livsverden som mulig. Derfor vælger vi at tage udgangspunkt i vores informanters livsverden, og vi sætter samtidigt vores egen forforståelse og baggrundsviden i parentes. Fænomenologisk metode kan siges at være opdelt i tre centrale dele: - Beskrivelse - Udforskning af fænomeners væsen - Fænomenologisk reduktion Beskrivelsen går ud på at beskrive det eksisterende, som i vores tilfælde er dét informanterne beretter om. Dette beskrives så objektivt som muligt, uden at der tolkes på det sagte først. Udforskningen er den del af den fænomenologiske metode, der klarlægger de bagvedliggende årsager til fænomenet. Sidst nævnt findes den fænomenologiske reduktion. Denne del af metoden betyder, at man som forsker aktivt tilsidesætter eventuelle forforståelser. Med dette sikres fænomenologiens stræben efter det objektive. Dog er et fuldstændigt objektivt resultat en utopisk tanke, og et krav der umuligt kan opfyldes fuldstændigt (Kvale, 2008:64). Vi finder denne filosofiske diskurs relevant for vores opgave, da opgaven bygger på subjektets livsverden, oplevelser og meninger. Den er relevant, fordi vi er interesserede i at belyse hvordan religionen og troen opfattes af vores informanter, hvilken betydning det har i deres liv og deres oplevelse af, hvordan synet på religion har ændret sig igennem tiden. 16

11 Empirisk fænomenologi Den empiriske fænomenologi er skabt på baggrund af den før beskrevne filosofiske tilgang. Den empiriske fænomenologi er sammensat af følgende antagelser: 1) Det centrale i analysen er subjektets oplevelse og forståelse og enhver videnskabelig forklaring skal derfor baseres på dette (Aspers, 2009:7). 2) En anden antagelse er, at subjektets sociale verden er socialt konstrueret, og fænomenologien indeholder med dette træk fra socialkonstruktivismen (Aspers, 2009:7). 3) Sidste antagelse er baseret på en anerkendelse af den teoretiske undersøgelses centrale rolle, hvormed utilsigtede resultater anerkendes på lige fod med tilsigtede. I fænomenologien er det rigtige resultat ikke nødvendigvis det forventede, og man er derfor nødsaget til at møde sin empiri så objektivt som muligt og anvende den på trods af forventning. Særligt i forbindelse med kvalitative undersøgelser, som eksempelvis det ikke-standardiserede interview, er denne metode hensigtsmæssig da der her kan forekomme en lang række oplysninger og svar, der ligger uden for det forventede (Aspers, 2009:7). Ved brugen af empiriske undersøgelser skelner man ifølge Patrik Aspers, svensk økonomisk sociolog, mellem first-order-construct som er selve informanternes dannelse af forståelse, og second-order-constructs som er interviewerens dannelse af videnskonstruktion. Endvidere har Aspers fremstillet en model for, hvordan man fænomenologisk tilegner sig empiri. Denne består af følgende syv trin : 1. Define the research. 2. Conduct a preliminary study. 3. Choose a theory and use it as a scheme of reference. 4. Study first-order-constructs (and bracket the theories) 5. Construct second-order-constructs. 6. Check for unintended effects. 7. Relate the evidence to the scientific literature and empirical field of study. (Aspers, 2009:1) 17 Første trin omhandler definitionen af det, der ønskes undersøgt. Dette kan gøres ud fra interesse, undren eller noget andet, der ses nødvendigt at undersøge. I dette trin fastlagde vi det overordnede emne; kristendom og dét at tro. Emnet udsprang af en undren over, hvorvidt der er sket en historisk ændring i måden at tro på. Næste trin indeholder en undersøgelse af, om der er tilstrækkelig baggrund for at undersøge det valgte, og om det overhovedet er muligt at undersøge dette. Vi startede projektet med tanke på to aspekter, henholdsvis videnskab og religion. Der skal i dette trin tages højde for, at disse overvejelser kan medføre en ændring af emnet. Ud fra disse overvejelser opdagede vi, at det ville blive for omfangsrigt at inddrage begge aspekter i opgaven, og at andre aspekter end videnskabens frembrud, syntes ligeså afgørende for en fornyet rolle af kristendommen. Tredje trin består i at udvælge og studere teorier. Disse teorier kan bruges som referenceramme for videre undersøgelse af emnet, og de kan hjælpe forskeren i retning af det nødvendige fokus. Samtidig skal teorierne være i overensstemmelse med problemformuleringen, og senere i forløbet kan disse hjælpe forskeren til forståelse for subjekternes livsverden altså det der kaldes second-order-constructs. Ud fra denne fænomenologiske fremgangsmåde valgte vi at bruge teorier om religion udarbejdet af Ninian Smart, samt sociologiske teorier fra Anthony Giddens og Niklas Luhmann. I trin fire studeres first-orderconstructs altså informanternes forståelse og livsverden. Her skal forskeren aktivt tilsidesætte tidligere tilegnet viden, for med dette objektivt at søge viden med udgangspunkt udelukkende i informantens forståelse. For at opfylde dette trin korrekt, anvendte vi Systematisk tekstkondensering af Maltherud. Vi forsøgte aktivt at sætte vores baggrundsviden i parentes, og møde vores informanter fordomsfrit. Ud fra dette bliver second-order-constructs skabt på baggrund af first-order-constructs, som er trin fem. Her dannes forskerens forståelse af det sagte, og informanternes interview skrives bl.a. sammen til en sammenhængende tekst. Det er centralt i det sjette trin at kontrollere for utilsigtede resultater. Dog skal disse ses på med en vis relevans for at indtræde i analysen. Vi benyttede det ikke-standardiserede interview, for at få så fri en dialog som muligt. Dette har givet flere utilsigtede resultater, som vi har valgt at vægte ligeså højt som de tilsigtede. Til sidst, og i det syvende trin, 18

12 forbindes teori og indsamlet empiri. Her begynder man at bruge sin forforståelse samt teoretiske fundament for at forklare de undersøgte fænomener (Aspers, 2009:7). Udarbejdelsen af dette trin fremgår i analysedelen, som forbinder teori med empiri fra informanterne. I de kvalitative interviews, som er en del af undersøgelsen i forbindelse med udarbejdelsen af vores rapport, er den empiriske fænomenologi et godt redskab. Dette skyldes, at fænomenologien centrerer omkring sig undersøgelsen af det givne i forhold til subjektet, og den empiriske fænomenologi tilstræber at undersøge dette empirisk. Metode for analyse af interviews Maltherud Vi vælger i vores analyse at tage udgangspunkt Kristi Maltheruds metode; Systematisk tekstkondensering. Vi vælger at benytte os af netop denne metode, da vi søger at sikre et mere objektivt produkt frem for blot en overfladisk analyse af vores empiriske materiale. Valget bygger endvidere på et ønske om en struktureret og målrettet analyse, for at kunne redegøre for hele processen, for derved at skabe et bedre grundlag for videnskabelig evidens. Analysens formål bliver hermed, som Maltherud skriver, at bygge bro mellem rådata og resultater (Maltherud 2003: 93), via en systematisk tematisering af empirien. Maltherud nævner to forskellige måder at gennemføre analysen på, alt efter med hvilket formål den udføres. Man kan enten kigge efter gennemgående træk i sine informanters fortællinger, eller man kan kigge efter bestemte fænomener hos sine informanter, for derefter at lave teser ud fra disse. De to forskellige tilgange kan hver især bibringe indsigt i forståelse af fænomener, men ved en sammenligning af gennemgående træk vil man muligvis kunne sikre en mere almengyldighed (Maltherud 2003: 95). I vores analyse, vil vi analysere med det formål at få et indblik i den enkelte informants livsverden, ved at vi ser på den enkelte informants fortolkning af fænomener. Derudover vil vi også kigge efter gennemgående træk, hvilket kan give os en bredere - og måske mere almen forståelse af kristendommen, som den optræder i Danmark i dag. Dette fordi det er flere personers forståelser, der danner billedet. 19 Forskellige stadier i analysemetoden Man må først og fremmest gøre sig klart, hvad ens egen forforståelse og referenceramme består af (Maltherud 2003: 94). Næste trin er en dekontekstualisering. Det består af at udvælge bestemte dele af den indsamlede empiri, for derefter at kunne lave analyse på disse tekstdele. I denne proces, startede vi med at lave en kodning af de meningsbærende enheder i interviewene, for at vi kunne lave en tematisering af alle dele. Herefter valgte vi de dele, vi mente kunne bidrage til besvarelse af vores problemformulering (Maltherud 2003: 96). Efter dekontekstualiseringen, skal man foretage en rekontekstualisering, for at sikre sig at de analyser man har foretaget sig, ud fra de udvalgte passager, stemmer overens med den kontekst de er taget fra (Maltherud 2003: 96). Praktisk del af analysens fremgangsmåde Maltheruds analyseteknik bygger på psykologen Amedeo Giorgis, fænomenologiske analysemetode, og han præsenterer fire trin man bør følge: At danne sig et helhedsindtryk, at identificere meningsbærende enheder, at adskille disse enheder fra resten af teksten og finde meningen, og slutteligt at sammenfatte det fortolkede (Maltherud 2003: 100). Første del af analysen drejer sig om at skabe et helhedsindtryk af interviewet, frem for at lægge mærke til detaljer og temaer. Her skal man være særligt opmærksom på sin egen referenceramme og forforståelse, så man har det bedst mulige udgangspunkt for at lave analysen ud fra informantens livsverden. Først efter gennemlæsning af materialet skal man overveje få temaer, som er beskrivende (Maltherud 2003: 100). Anden del af analysen har til formål at centrere de passager i materialet, som findes brugbart til at belyse problemstillingen. I arbejdet med identificering af de meningsbærende enheder, arbejder man ud fra de temaer man fandt i første del af analyseprocessen. De meningsbærende enheder systematiseres via kodning, hvor alle enheder opdeles i temaer. På dette stadie skal man overveje om, hver kodning repræsenterer et bestemt fænomen eller fænomener af samme art. Herunder skal man også gøre sig overvejelser om hvilke temaer eller koder, der skiller sig ud fra de 20

13 andre og overveje, hvordan de medvirker til besvarelsen af problemformuleringen (Maltherud 2003: 102). Tredje trin i analysen skal skabe et indtryk af de bærende enheder, og man sorterer derfor resten af materialet fra. Herefter foretages en koncentreret gennemgang af alle koder og deres bærende enheder, hvilket kan gøres ved at give hver af koderne en abstrakt mening. Det er nu man bør rette sig mod det teoretiske bagland og gå analytisk til værks med teorien i forhold til det empiriske materiale. Her er det vigtige at skabe tolkninger ud fra forskellige teoretiske ståsteder og forståelser. Nu skal man skabe sammenfattede citater, som giver et billede af hver kodning (Maltherud 2003: 106). Fjerde og sidste punkt i analysen har omdrejningspunkt i rekontekstualiseringen. I denne del er det altså nødvendigt, at sammenholde de tolkninger man har gjort sig med resten af materialet og konteksten. Heraf udarbejdes indholdsbeskrivelser, over de enkelte kodninger og temaer sammenfattet, for så at kunne lave en udvælgelse af de væsentligste passager og tolkninger. I denne del kan man med fordel fokusere på de tolkninger, som skiller sig ud fra andre slutninger. På denne måde sikrer man sig, at konklusionerne lever op til informanternes svar, og man kan derved stille kritiske spørgsmål (Maltherud 2003: 108). Gennemgangen af de fire ovenstående analysedele skal tjene til en dybere forståelse af vores tilgang til analysen af informanternes interviews, og hele processen vil beskrives i det følgende. Redegørelse for analyse fremgang Vi startede med, som Maltheruds analyse teori foreskriver, at gøre os det klart hvilke eventuelle forventninger og forforståelser vi havde til hvert interview. 1. del: Idet vi har skrevet hele det teoretiske og historiske afsnit inden gennemførelsen af analysen, var vi klar over at vi skulle være ekstra opmærksomme på ikke, at ikke dreje tematiseringen i en bestemt retning. Vores baggrundsviden om emnet gjorde, at vi havde nogle bestemte 21 forudindtagede antagelser. Her var det eksempelvis hvilke parametre, der har været afgørende for en eventuel ændring i måden at tro på kristendom. Vores forventninger, om kristendommens betydning for vores informanter, skulle tilmed lægges på hylden. I første gennemlæsning, forsøgte vi kun at have teksten for øje. Efter denne læsning drøftede vi nogle temaer. 2. del: Vi fandt hver især temaer, sammenlignede temaerne fra begge interviews, og til sidst sammenlignede vi de temaer vi hver havde fundet. Vi havde stort set alle temaer til fælles. Dog havde nogle fundet flere temaer, men som vi kunne passe ind under andre. Kun et enkelt tema skilte sig ud fra resten, og det var temaet omkring fundamentalisme. De forskellige temaer repræsenterer hver især dele af vores teori, og de har derfor alle en relevans for besvarelsen af problemformuleringen. Vores informanters svar ligner hinanden forbløffende meget på nogle punkter, men adskiller sig også fra hinanden på andre punkter. I nedenstående skema, kan man se vores tematisering og optegnelse over de meningsbærende enheder. Tema/Kode Informant linje nr. Baggrund og social betydning Kristendomme ns funktion Tolkning og forståelse Ændret position Anne Brandt 8, 13, 36, 40 11, 62, 86, 95, , 163, 13, 28, , 208 Erik Norman Svendsen 106, 104, 236, 419, , 537, 554, 583, 236, 366, 423, 488, , 443, 446,

14 3. del: Vi sammenlignede temaernes meningsbærende enheder i sammenfattede citater. Baggrund: I disse temaer er indholdet af svarene naturligvis meget forskellige, idet vores informanter har haft en meget forskellig opvækst. Valg: Valget om at være kristen ligger til dels i en bevidsthedsgørelse gennem forskellige livsfaser, men kristendommen betragtes også som en gave i sig selv. Kristendommens funktion: Kristendommens funktion i dag kommer tit til udtryk ved magtesløshed, traditioner, og fast ståsted, for individet. Det kan forstås som en værktøjskasse for individet. Tolkning og forståelse: Man kan ikke forstå de kristelige historier i rationel forstand, men man kan derimod bruge budskaberne til forståelse. Gud i form af Jesus, er en slags rollemodel for individet, noget større end fænomener fra den virkelige verden. Et skift i måden at tro på: Kristendommens funktion og rolle hænger sammen med den kontekst den indgår i. Mindre kirkelig autoritet og oplysningstiden har gjort, at troen er blevet mere individualiseret og privatiseret. 4. del: Vores informanters opfattelse af den kristne tro var meget forskellige, og dog var der elementer, som gik igen i begge interviews. Herunder kan man fremhæve deres fælles opfattelse af kristendommen som en gave. Både Brandt og Svendsen beskriver, hvordan dét at have sin kristne tro både er et udtryk for noget socialt betinget, men også hvordan det er en gave i sig selv. Svendsen fremhæver, at han har fået gaven ind igennem modermælken, mens Brandt beskriver det som noget man får foræret. Heri kan troen for Brandt opfattes som noget, der er mere uhåndgribeligt, da hun ikke beskriver troens gave som et socialt betinget element. I begge interviews brugte vi analogien en værktøjskasse om de kristne dimensioner. Begge vores informanter mente, at den kristne værktøjskasse bestod af flere funktioner, men at den mest betydningsfulde eller mest brugte, 23 var redskabet til at finde trøst og svar i emotionelle svære situationer. Dernæst udtrykte begge informanter, at den kristne værktøjskasse er blevet udvidet grundet en større frihed til selv at vælge. Svendsen gjorde rede for at der fandtes andre redskaber, end de kristne, i værktøjskassen. Dét, at der var en overvægt af overensstemmelser mellem Brandt og Svendsens opfattelse af fænomener, er højst sandsynligt et resultat af, at de begge er vokset op i mere eller mindre kristne hjem. Derudover, er de grundlæggende værdier i kristendommen stadig af værdi for de fleste kristne senmoderne danskere. Et andet element vi bør pointere er, at Svendsen optræder i ekspertrolle og Brandt i folkeniveau, og de derfor naturligvis har en forskellig tilgang og forståelse af fænomener. I flere temaer kunne Svendsens udtalelser opfattes en smule mere ekstreme, end Brandts, muligvis grundet hans mangeårige præsteembede. Teori Hvilke dele består en religion af? Følgende afsnit omhandler Ninian Smart s dimensionsmodel. Denne model beskriver hvilke dele eller dimensioner, en religion kan være opbygget af. Grunden til at vi har valgt at gøre brug af netop denne model er, at vi vil beskrive, hvilken funktion kristendommen havde i 1600 tallet, og hvordan religionen ser ud den dag i dag. Modellen er anvendelig, da vi kan bruge den til præcist at undersøge, hvordan de forskellige dimensioner af kristendommen optræder i samfundet på det givne tidspunkt. På den måde kan vi skabe os et helhedsbillede af, hvilken rolle og indflydelse de kristelige dynamikker havde. Det er ikke alle dimensioner, der vægter lige højt i en religion. Ved brug af Smart s model, kan vi imidlertid sammenligne kristendommens opbygning og betydning i 1600 tallet med kristendommens opbygning og betydning i vor samtid. Dette vil være behjælpeligt til besvarelsen af vores problemformulering, da vi kan belyse konkrete ting, der har ændret sig i kristendommens rolle fra 1600 tallet til i dag. 24

15 På den måde kan vi analysere os frem til, hvad der lægges mere og mindre vægt på, og derved belyse individets måde at tro på i et kristent samfund og selve religionens betydning. Ninian Smart har opstillet en model, bestående af syv dimensioner, som kan karakterisere en religion: rituel, emotionel, mytisk, doktrinær, etisk, social og materiel. Modellen angiver således nogle rammer, for hvad en religion kan indeholde. Dette gør den uden at sætte nogle absolutte krav, sådan at man kan beskrive den givne religion eller analysere på religionens dele, som optræder i samfundet (Smart, 1996: 8). Modellen har også en anden funktion, nemlig at give en definition af religionen, men uden at beskrive betydningen af indholdet af den definerede religion (Smart, 1996: 9). DIMENSION FORKLARING Den praktiske og rituelle Den doktrinære og filosofiske Den mytiske og narrative Den eksperimentelle og emotionelle Den etiske og juridiske Den sociale og institutionelle Ritualer og skikke Systematisering og fortolkning af religionens lære Religiøse tekster og Fortællinger Religiøse oplevelser psykologisk betragtet Leveregler Religiøse love Forhold til samfundet Den materielle Bygninger, religiøs kunst, Hellige steder Figur udarbejdet ud fra Smart, Dimensions of the sacred, 1996: 10 Det er meget forskelligt fra religion til religion, hvor stor vægt de forskellige dimensioner vægter hver især, og om religionen overhovedet indeholder alle dimensioner (Bertelsen mfl., 1986: 25). Modellen er specielt brugbar, da den ikke fokuserer på specifikke religioner og deres indhold, men snarere søger at rumme dem alle (Ibid. 25). 25 Man kan bruge Smart s model til at belyse, at enhver religion må indeholde nogle indre - og nogle ydre sider. Stort set alle de oplistede punkter i Smart s model har det ydre som omdrejningspunkt. Heriblandt ritualer, skikke, og institutionelle dimensioner. Kun punkt to, fortæller om oplevelsesmæssige og emotionelle dimensioner, og derved også differentierer indholdet af den givne religion. De andre punkter kan naturligvis hver især påvirke det indre, i det de kan være med i skabelsen af oplevelsesmæssige og emotionelle religiøse oplevelser. Delkonklusion Denne model kan således påvise hvilke dimensioner, der indgår i beskrivelsen af en religion. Religioner må indeholde indre - og ydre elementer for at kunne bestå hos et individ, da der skal være noget at forholde sig til, både fysisk og psykisk. Modellen bliver senere i vores opgave brugt til at beskrive kristendommens betydning i 1600 tallet, og dens betydning i dag. Ortodoksien i 1600 tallet I det følgende afsnit, vil vi lave en historisk redegørelse for kristendommen i det danske samfund i 1600 tallet. Denne redegørelse, vil senere indgå i en analyse af hvilke ændringer, der er sket i kristendommens rolle i samfundet, fra 1600 tallet til i dag. I 1600 tallet var det ortodoksien, der dominerede det danske samfund. Den eneste og rette lære, om kristendommen og Gud, var det der prægede danskernes dagligdag. Kongeloven var blot en af mange love, der sørgede for at rette religionstroen i én retning og derved sikre og styrke landets og befolkningens situation (Systime.dk, A ). Den beste begyndelse till alting er at begynde med Gud.[ ] Kongeloven, 14. november 1665, Frederik III (Danmarkshistorien.dk, A) Sikringen af Danmarks velfærd på alle planer, mente man kun kunne ske hvis folket udviste gudsfrygt og moral. Kong Christian IV fik efterfølgende indhugget budskabet om dette på nogle af sine bygningsværker fromhed styrker rigerne (Lausten, 1987: 140). Budskabet om dette og gudsfrygten dukkede op i folkets dagligdag på gader og stræder og blev på den måde, meget hurtigt en inkarneret del af samfundet. 26

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg

Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Det eksistentielle i det religiøse Tro som fænomen blandt døende Hanne Bess Boelsbjerg Spørgsmål Hvordan søges eksistentielle vilkår lindret gennem religiøs tro? Hvordan er det muligt at støtte en religiøs

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere