INTRODUKTION TIL MUSIKMEDICIN I PALLIATIV INDSATS For personalet-november 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTRODUKTION TIL MUSIKMEDICIN I PALLIATIV INDSATS For personalet-november 2008"

Transkript

1 INTRODUKTION TIL MUSIKMEDICIN I PALLIATIV INDSATS For personalet-november 2008 Musik gør én svag på en måde, så man bliver stærk Benny Andersen Kig-musikgruppen Sankt Lukas Hospice/Hjemmehospice

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Musikmedicin på Sankt Lukas Hospice... 3 Sammenhæng mellem musikterapi og musikmedicin... 3 MusiCure er musikmedicin... 3 MusiCure cd erne... 4 Implementering af musikmedicin i hospice... 5 Hvem kan afspille musikmedicin i hvilke situationer?... 5 Introduktion til musikpjecen... 6 Før musikken afspilles... 6 Opgaven under musikafspilninger... 6 Efter musikafspilningen... 7 Brugen af det orange statusark: Musikmedicin... 8 Erfaringsopsamling... 8 KIGruppens opgaver i afdelingen under implementeringen... 8 Afslutning... 9 Det orange musikskema Eksempel på udfyldt musikskema KIGruppens øvrige opgaver

3 Musikmedicin på Sankt Lukas Hospice Sammenhæng mellem musikterapi og musikmedicin I følge musikterapeut Ilse Kjær, Sct. Maria hospice, kan Musik som Medicin ses som en af mange retninger inden for musikterapi. Musik kan have en positiv effekt på krop, sind og sjæl og har været anvendt i pleje og behandling i klassiske kulturer som Kina, Grækenland, Indien og i den arabiske verden. Musikterapi udføres af en terapeut og er fokuseret på relationen mellem patienten og terapeuten i sammenhæng med de følelser, der kommer til udtryk hos patienten. Der kan lyttes til al slags musik efter ønske. Musikterapi er en systematisk interventionsproces, hvori musikterapeuten hjælper klienten med at fremme sundhed ved at bruge musikalske oplevelser og relationen mellem dem som dynamiske, forandrende kræfter Kenneth E. Bruscia, 1999 Defining Music Therapy,2.Ed GIM (Guided Imagery and Music) er en metode, hvor musikterapeuten anvender udvalgte stykker klassisk musik til at skabe følelsesmæssig forløsning og afspænding hos patienten. Musikmedicin. Musikmedicin er et non-farmakologisk behandlingstilbud for patienter i hospice og hjemmehospice. Det er KIG-gruppens opfattelse og udgangspunkt, at ikke-musikterapeutuddannet personale kan bidrage til afspændning og beroligelse hos patient og evt. pårørende ved at anvende Musikmedicin. På baggrund af den litteratur vi har læst, er vi kommet frem til en foreløbig beskrivelse af musikmedicin. Musikmedicin er færdigindspillet musik, der afspilles for døende patienter for at fremme lindring af fysisk, psykisk, social og åndelig smerte. Musikmedicin afspilles i samarbejde med patient og/eller pårørende og udføres af sygeplejersken, lægen, fysioterapeuten og/eller præsten i overensstemmelse med professionens virksomhedsområde og hospicefilosofiens omsorgsværdier. (Inspireret af Thorgaard B.) MusiCure er musikmedicin MusiCure er en samlet betegnelse for en serie af cdér og et eksempel på musikmedicin. Musikken er afspillet med positiv effekt for patienter i opvågnings-og intensivafdelinger og i hjerteafdelinger i Danmark og Sverige. Musikken påvirker det autonome nervesystem, der virker ind på åndedræt og hjerterytme. Den påvirker vores hormon- og immunsystem i forbindelse med stress og lignende tilstande. Musikformen betegnes som ny og original, idet lyden frembringes af klassiske musikinstrumenter som obo, harpe suppleret med lyde fra naturen. Endvidere er der er meget få udsving i musikken, hvilket bygger på viden om sammenhænge mellem elektriske svingninger i hjernen og musikalske stimuli. Langsom musik rytme får hjernens elektriske svingninger til at skifte til alfa og thetaniveau. Alfa svingninger mellem 8-12 Hz tyder på afspændthed, meditationslignende tilstande og drømme. Theta svingninger mellem 4-7 Hz betegner dybere meditations-, søvn-, og trancelignende tilstande og hypnose. Musikken virker derfor både afslappende og billedskabende. Samtidig er musikken bygget op omkring 60 taktslag i minuttet, hjertets taksslag, hvilket har en beroligende effekt. 3

4 Til orientering er Beta svingninger (mellem 13 til 22 Hz ) tegn på uro, intellektuel virksomhed, anspændthed og opmærksomhed rettet mod omverdenen. Højere Betasvingninger end 23 og op til 33 Hz, betegner panikangst, konstant stress og hyperaktivitet. Deltabølger er tegn på bevidstløshed, dyb og drømmeløs søvn. MusiCure cd erne MusiCure er udviklet i samarbejde med komponisten Niels Eje og forskningsgruppen Musica Humana, der arbejder med at skabe lyd-og musikmiljø i sundhedssektoren. Aktuelt er der udviklet 8 cd ér ud af 10 planlagte og vi afprøver de 7. Som personale skal vi vide noget om musikkens anvendelsesområde og naturlyde. Og følgende citater fra coveret til cdérne vil også stå på den musikpjece, der udleveres til patienter og pårørende : 1. The Journey: Naturlyde: Fugle, havet og skoven, hjertes rytme Anbefalede anvendelsesområde: Afstresning, hvile, meditation, indre rejser. 2. Equator: Naturlyde: Stille bugt på Seychellerne, eksotiske fugle, havet, jungle. Anbefalede anvendelsesområde: Dyb afstresning, fantasirejser og supplerende middel mod depression og søvnbesvær 3. Fairy Tales: Naturlyde: Skov, eng, nattergale og stille sommerregn. Anbefalede anvendelsesområde: Stimulering af fantasien, afslapning og fornyet inspiration. Velegnet til pauser i stresset hverdag. 4. Northern Light Naturlyde: Nordiske fugle, fjorde og havet. Anbefalede anvendelsesområde: Dyb hvile, afstresning, fysisk afslappelse og inspiration til søvn. Billedskabende med nordiske myter og landskaber. 5. Seasons: Naturlyde: Årstidernes fugle, vandløb iskoven, smeltende is og andre lyde fra de forskellige årstider. Anbefalede anvendelsesområde: Stressbehandling, fysisk afslappelse og supplerende middel mod depression. 6. Waves: Naturlyde: Havets bølger, stille vandløb, drypstenshule og skovbækkens fugle. Anbefalede anvendelsesområde: Meget afslappende søvn- og drømmeinspirerendeoplevelsesrejser ind i verdener inspireret af vand. 7. Horizons Naturlyde: Skovens lyde og fjerne fugleflokke. Anbefalede anvendelsesområde: stressbehandling, beroligende sansestimulation, effektivt middel mod søvnbesvær, og uro i krop og sind. De arbejder også med musikvideoer. På billedet viser vi en lydpude til seng og stol og håber at vi kan indføre den i hospice. 4

5 Implementering af musikmedicin i hospice I implementeringsperioden ønsker vi, at vi dokumenterer patientens musikoplevelse og vores observationer og vurderinger på en ensartet måde. Vi er spændt på, hvilke erfaringer, vi får ved at anvende MusiCure til patienterne/pårørende og ønsker, at vi skal dele disse med hinanden. Der findes ikke megen litteratur om, hvordan sygeplejersker bruger musikmedicin i hospice eller litteratur om, hvad der sker i relationen mellem patienten og sygeplejersken. Vores forforståelse får derfor stor betydning for, hvordan vi tolker, forstår og handler på patientens musikoplevelse. Vi ønsker, at vi kan dele musikoplevelserne så fordomsfrit som muligt med hinanden, så vi kan lære af egne og hinandens erfaringer. Hvem kan afspille musikmedicin i hvilke situationer? Sygeplejersker, læger, fysioterapeuten og præsten kan introducere og afspille MusiCure til habile og inhabile patienter. En habil patient kan forstå informationen i den musikpjece, vi har udarbejdet og er i stand til at give informeret samtykke til at bruge/ikke bruge musikmedicin som et nonfarmakologisk behandlingstilbud. Musikken kan afspilles til inhabile patienter, men da skal der indhentes samtykke fra pårørende. Musikken kan anvendes i forbindelse med pleje-og behandling i situationer, hvor man samtidig vil fremme en beroligende og afslappende virkning. Eksempelvis i forbindelse med sengebad, sårskift, åndenød, smerter m.m. Musikken kan bruges som optakt til en samtale eller ud fra et ønske om at lytte til musik. Det er ikke nyt for os. Det nye bliver, om vi kan udnytte musikkens anbefalede anvendelsesområder i forhold til patientens behov og om vi kan vurdere, at musik-medicin gør en positiv forskel. Når det falder naturligt, kan det aftales med den habile patient om han/hun kan forestille sig, at lytte til musikmedicin, lige ind til døden indtræffer. Patienten kan lytte til musikken uden at personalet er til stede, hvis patienten ønsker det. I KIG-gruppen mener vi, at det er vigtigt at være til stede, mens patienten lytter til musikken. Den døende patient er ofte sårbar og skrøbelig og det er vores erfaring, at vi i mange situationer fremmer lindring blot ved at være tilstede, når patienten er utryg eller urolig. Musikmedicin i hospice kan ikke erstatte nærkontakt. Vi har få erfaringer med, hvad patienterne får ud af at lytte til musikken og få erfaringer med i hvilke situationer, patienterne synes om at lytte til musikken Og få erfaringer med hvad der sker med patienten. Men vi har en ide om, det vil lindre patienten, at fortælle om sin oplevelse af at lytte til musikken. At det kan nytte noget, at dokumentere både patientens oplevelse og vores observationer og vurderinger, så vi kan følge op på patientens oplevelse og sikre kontinuitet i vores arbejde. 5

6 Introduktion til musikpjecen Musikpjecen indeholder en beskrivelse af hvad musikmedicin er, hvordan den kan virke og hvordan tilbuddet kan anvendes i afdelingen. Vi gennemgår pjecen 3. september og Kiggruppen retter den til i november måned. Musikpjecen til den habile patient Patienten/pårørende får udleveret pjecen af kontaktsygeplejersken ved ankomsten til hospice. Kontaktsygeplejersken kan formidle opgaven til en kollega, præsten, lægen eller fysioterapeuten. Før musikken afspilles Før musikken afspilles, går opgaven ud på at Gennemgå pjecen med patienten i løbet af de første par dage. På hovedkortet i sygeplejejournalen skrives Musikpjece gennemgået Dato/sgn Forklare at musikken afspilles på stuens cd- anlæg på væggen/eget musikanlæg og lydstyrken indstilles efter patientens behov. Normalt hørende 50 dc. Give patienten forslag til i hvilke situationer, det kan være gavnligt at lytte til musikken. Spørge patienten om patienten har særlige behov i forhold til valg af CD. Tilbyde at lytte til musikken sammen med patienten i minutter. Patienten oplyses om at han/hun til enhver tid kan frabede sig at lytte til musikken, ligesom patienten kan lytte lige så ofte og så længe til musikken, som han/ hun har lyst til. Patienten oplyses om, at han/hun til enhver tid afstå fra at fortælle om sin musikoplevelse og til hver en tid kan frabede sig personalets tilstedeværelse Spørge om patienten er interesseret i at lytte til MusiCure ud fra de oplysninger der givet. (Informeret samtykke) Når patienten har givet samtykke, aftaler patienten og sygeplejersken hvilket nr. i MusiCureserien, der skal lyttes til.. Hvilken cd der vælges, afhænger af musikkens anvendelsesområde og patientens behov/ønske. Der kan blive tale om at lytte til flere forskellige. På hovedkortet i sygeplejejournalen skrives : Musikmedicin samt dato for start. Spørge om patienten har lyst til at dele musikoplevelsen med dig. Dokumenteres på det orange ark. For hver afspilning indhentes patientens samtykke. Cd en kan blive på stuen i særlige tilfælde. Opgaven under musikafspilninger Vi har ikke nogen anvisninger på, hvad du skal observere, gøre eller sige- ud over at fokusere på om den musik, der er valgt, fungerer efter beskrivelsen for anvendelsesområdet. Det nye bliver at kombinere musik og patientens symptomer og behov/ønsker og være åben over for hvad der sker i samspillet og være opmærksom på om musikken kan lindre fysisk, psykisk, åndeligt og socialt? Måske kan KIGruppens overvejelser og undren inspirere til, hvad du vil være opmærksom på i din pleje og omsorg for patienten: 6

7 Fysisk: Kan musikmedicin være med til at lindre fysisk smerte? Mange patienter giver udtryk for at de frygter for smerte undervejs i forløbet og i selve dødsøjeblikket.. Sygeplejersken lindrer den svækkede krop, der snart skal dø ved at berøre den nænsomt og blidt i forbindelse med badning, sårpleje, massage, smertelindring eller anden form for fysisk pleje. Mange sygeplejersker har erfaret, at kroppen bliver mere afslappet og rolig, når badet eller smertelindringen ledsages af musik. Hvad oplever patienten i denne sammenhæng med MusiCure? Psykisk: Kan musikmedicin lindre svære følelser? Hos mennesker med en erindring om fortiden og en kortsigtet fremtid kan fremkaldes mange svære følelser. Sygeplejersker kan være med til at forhindre, at følelsesmæssig lidelse bliver gennemlevet i depression, angst, vrede, frygt og frustration. Nogle har oplevet, at musikken kan virke afslappende og beroligende. Hvordan kan vi anvende MusiCure i denne sammenhæng? Åndelig: Kan musikmedicin være med til at give den sidste tid mening for patienten? Mange døende oplever et øget behov for at tale om åndelige og eksistentielle forhold og søger en mening med livet og med døden. Hvad er meningen med en Gud og det liv der kommer bagefter? Andre er ateister og søger efter spirituelle oplevelser. Det kan være meget vanskeligt, at finde ord der trøster i den sammenhæng. Ordene kan slippe op og medmenneskelige gestus kan blive usynlige for patienten. Kan musikken være med til at hindre, at åndelig lidelse bliver gennemlevet i fortvivlelse, angst og ensomhed? Social: Kan musik give patienten en fornemmelse af ikke at være ladt alene og overladt til sig selv? Døende patienter kan føle sig isolerede, ensomme og overladt til sig selv. Trætheden indhyller patienten og indsnævrer det sociale råderum. Musikmedicin er billedskabende og kan fremkalde erindringer om betydningsfulde livs-begivenheder og muligvis undertrykke følelsen af, at være forladt og prisgivet til sig selv. Kan musikken give et holdepunkt? Kan musik lindre dødsangst? Dødens realitet kan virke skræmmende og i den situation forsøger sygeplejersken at frigøre patientens ressourcer for at se sin frygt i øjnene. Musikmedicin kan virke afstressende og beroligende i situationer, hvor patienter oplever dødsangst Mon patienten oplever dette at musikmedicin kan lindre dødsangst? Efter musikafspilningen Vi har ikke nogen anvisninger på, hvad du skal gøre eller sige når musikken stopper, men vi har nogen forventninger til dokumentationen. Når målet i implementeringsperioden er, at indsamle ensartede erfaringer, må vi fokusere på nogle bestemte områder, for at vurdere patientens udbytte af at lytte til musikmedicin. Senere vil vi bruge tid på, at diskutere hvilken dokumentationsform vi vælger, men først vil vi koncentrere os om indholdet. 7

8 Vi forestiller os, at du Beskriver patientens behov/ønske for lindring: fysisk, psykisk, socialt, åndeligt/eksistentielt og i hvilken sammenhæng behovet er opstået Noterer hvilket musikstykke, der er lyttet til samt indikation for anvendelse Beskriver patientens oplevelse efter min.s lytning med patientens egne ord. Beskriver dine observationer og vurderinger før og efter afspilningen Beskriver dit samspil med patienten før, under og efter afspilningen Andre bemærkninger: dine kommentarer Brugen af det orange statusark: Musikmedicin Vi indfører et orange statusark og afprøver det i afdelingen fra 4. september til 5. november.kig musikgruppen vil også spørge til dine erfaringer med at bruge musikmedicin til patienterne på fællesmøder, tværfaglige konferencer og i det daglige arbejde. Statusarket gennemgås også den 3. september. For hver musikafspilning bruges 1 ark i implementeringsperioden. Det ligger på hylden i sygeplejerskekontoret sammen med de øvrige sygeplejejournalpapirer efter præstens ark og det placeres efter præstens ark i sygeplejejournalen. De orange ark må ikke tages ud af sygeplejejournalen, så vi må tage kopier af arkene, når sygeplejejournalen afsluttes. (dødsfald, overflytning, udskrivelse) Kopierne lægges i Annettes Brønnums kasse til venstre for døren i sekretariatet. På side 10 finder du musikmedicin arket. På side 11 et eksempel på udfyldt musikmedicin-ark. Erfaringsopsamling Musikoplevelser fremlægges på den tværfaglige konference og drøftes i det daglige arbejde. Vi drøfter patienternes og vores musikoplevelser som et led i den almindelige gennemgang af patienter. Vi spørger til tanker, følelser, holdninger og situationer og sammenhænge. Det bedste er, at reflektere så tæt som muligt på oplevelsen og måske skal vi have en fælles logbog? Fællestemamøderne i september og november er reserveret til at drøfte erfaringer med musikmedicin. KIGruppens opgaver i afdelingen under implementeringen Sikre at alle får introduktion til Musicure i stillerummet i henhold til tidsplanen Give støtte til at bruge musikpjecen. Give støtte til at dokumentere musikoplevelser på det orange musikark.. Medansvarlige for at sætte musikmedicin på dagsordenen Medansvarlige for at dele musikerfaringer på den tværfaglige konference Have medansvar for at placere MusiCure cdér et praktisk sted i afdelingen og have ansvaret for at finde st system til udlånet af cdér. Forholde os positivt og kritisk til processen fra start til slut. 8

9 Afslutning Vi håber, dette har været en god inspiration og at du herefter har lyst til at være med til at afprøve musikmedicin i afdelingen. Herfra vil vi bare sige til jer at: Måske virker det lidt uoverskueligt, men tag det bar roligt for vi har alle meget at lære inde for emnet, og ikke alt kan læres/huskes første gang. Så spørg endelig - og vi vil være behjælpelige i det omfang vi kan. Mange hilsner fra os i KIG-musik 9

10 Det orange musikskema MUSIKMEDICIN Nr NAVN + CPR: DIAGNOSER Informeret samtykke givet af patient dato/sign Af pårørende dato/sign Dato: Beskriv patientens behov/ønske for lindring: fysisk, psykisk, socialt, åndeligt/eksistentielt og i hvilken sammenhæng behovet/ønsket er opstået Sign. Skriv, hvilket musikstykke, der er lyttet til: Har patienten fået pn medicin før, under eller efter lytningen? Hvor længe? Beskriv patientens oplevelse efter min.s lytning: med patientens egne ord. Beskriv dine observationer og vurderinger før og efter afspilningen Beskriv dit samspil med patienten før, under og efter afspilningen Andre bemærkninger: 10

11 Eksempel på udfyldt musikskema MUSIKMEDICIN Nr: 1 Noteres fortløbende NAVN + CPR:. Lille label klistres ind her. Informeret samtykke givet( af den habile) patient: dato/sign:21.8/ SU DIAGNOSER: Hø-sidig lunge cancer med hjernemetastaser Diagnosen kan indikere i hvilke situationer musikmedicin kan afspilles. Informeret samtykke givet af pårørende, da pt. er inhabil. dato/sign Definition på Habile og inhabile patienter kan findes i serviceloven. Dato: Beskriv patientens behov/ønske for lindring: fysisk, psykisk, socialt og åndeligt/eksistentielt og i hvilken sammenhæng behovet/ønsket er opstået 4.9. Har behov for afslapning og afstresning i forbindelse med sengebad, da han er urolig og bange for at tabe pusten ved vending Sign. Skriv, hvilket musikstykke, der er lyttet til: Nr 4 Northern Light. Hvor længe? 30 Har patienten fået pn medicin før, under eller efter lytningen? Røde dråber før sengebadet Beskriv patientens oplevelse efter min.s lytning: med patientens egne ord. Det var dejligt afslappende at blive sengebadet Jeg var mindre forpustet Beskriv dine observationer og vurderinger før og efter afspilningen X var meget urolig og brugte alle hjælpemuskler til at trække vejret før sengebadet- Var gråbleg og havde svært ved at få luft i venstre sideleje, men gav ikke udtryk udtryk for lufthunger. Han faldt i søvn umiddelbart efter sengebadet. Beskriv dit samspil med patienten før, under og efter afspilningen Sengebadet forløb uden at x viste tegn på angst og han gav heller ikke verbalt udtryk for ubehag. Andre bemærkninger: Jeg blev selv påvirket af musikken og gav mig god tid S.U. 11

12 KIGruppens øvrige opgaver Hvis du har lyst, kan du læse om videre om, hvordan vi vil arbejde med at analysere patientoplevelserne. Vi analyserer dem ud fra disse trin: Hvad er helhedsindtrykket. Hvilke dimensioner kan identificeres: fysisk, psykisk, socialt og åndeligt. Kan der identificeres en mening. Hvilken betydning tror vi, oplevelsen har for patienten. Hvilken betydning har den for sygeplejen. Delelementerne i patientens oplevelser vil søges kategoriseret i en fysisk, psykisk, åndelig og social kategori og vil blive holdt op mod litteraturstudier om patienters oplevelse af musik i palliation. Valget af de 4 kategorier er begrundet i, at den naturlige dødsproces er forbundet med fysisk, psykisk, åndelig og social lidelse og de udgør et sammenhængende hele. Lidelsen griber ind i det enkelte menneskes sociale, psykiske åndelige og fysiske liv og vi kan ikke vide, om musikmedicin kan have en lindrende effekt uden at spørge til patienternes oplevelse af musikken. Litteraturstudierne kan være med til at bekræfte/afkræfte patienternes oplevelser. Litteraturstudierne vil foregå i nationale og internationale baser og vil blive nøje beskrevet. I søgningen vil et nøgleordne være: patientoplevelser/patientens perspektiv/palliativ sygepleje og musik. Hvilken type søgning vil blive nærmere beskrevet på grundlag af den første søgning. 12

Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure et pilotprojekt

Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure et pilotprojekt Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure et pilotprojekt Forfatter og projektansvarlig: Torben Egelund Sørensen, Kandidat i musikterapi, Psykiatrisk Afdeling, Horsens Sygehus Supervisor:

Læs mere

- Torben Egelund Sørensen -

- Torben Egelund Sørensen - En mand på 20 år, med diagnosen Paranoid Skizofreni, har brugt MusiCure 4 gange om aftenen, når jeg har følt mig stresset og har haft irriterende tanker om vold og død. Han oplever at musikken får ham

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Musik. som medicin. Resultaterne viste, at MusiCure især blev anvendt om aftenen, natten og over middag. 26 ud af de 30

Musik. som medicin. Resultaterne viste, at MusiCure især blev anvendt om aftenen, natten og over middag. 26 ud af de 30 Musik TEMA. Brugen af musik vinder frem i behandling og pleje. Komponisten Niels Eje har været banebrydende med udvikling af MusiCure, som har en dokumenteret positiv effekt på både somatiske og psykiatriske

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Introduktion og implementering af. Englepakken. Til dig, som skal videregive Englepakken. Landsforeningen Støtte før Afskeden. www.stfa.

Introduktion og implementering af. Englepakken. Til dig, som skal videregive Englepakken. Landsforeningen Støtte før Afskeden. www.stfa. Introduktion og implementering af Englepakken Til dig, som skal videregive Englepakken Landsforeningen Støtte før Afskeden www.stfa.dk Indholdsfortegnelse Baggrund for Englepakken Baggrund for Englepakken

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august

Læs mere

SAMTALER PÅ HOSPICE SØNDERGÅRD

SAMTALER PÅ HOSPICE SØNDERGÅRD Udarbejdet af: VSt dato: Juni 2013 Revideret af: dato: Godkendt af:lan dato: Juni 2013 Revideres: om max 2 år SAMTALER PÅ HOSPICE SØNDERGÅRD På Hospice Søndergård foregår nedenstående samtaler med beboer

Læs mere

Palliativ indsats for personer med demens.

Palliativ indsats for personer med demens. Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København)

Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København) Konference: Palliation - den døende i eget hjem (2 dage) (København) Underviser Thomas Høg Nørager Hanne Heegaard Julie Kolbe Krøier Bliv klædt på til at håndtere palliativ behandling i hjemmet og ikke

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole

Til børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole Til børn og unge Workshop d. 6/2-2016 Nyborg Heldagsskole INDEN DU GÅR I GANG 3 grundlæggende trin 1 - Keep it simple (start småt) Mindfulness skal være et positivt og roligt input i løbet af skoledagen,

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Sundhedsteamet Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, oplever de nærmeste ofte usikkerhed. Man kan føle sig fortabt og være angst for

Læs mere

En sund og aktiv hverdag

En sund og aktiv hverdag Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Til dig der har hukommelsesbesvær Denne pjece er til borgere med hukommelsesbesvær. Pjecen er udarbejdet af Maja Ajslev med inspiration fra Løsninger

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve hospice Sjælland Lindring og omsorg På Hospice Sjælland har vi fokus vi på det, der gør livet værd at leve - selvom der kun er kort tid igen Beboere

Læs mere

Terminal Palliativ indsats

Terminal Palliativ indsats Terminal Palliativ indsats Connie Engelund Direktør Holmegårdsparken Kort om Holmegårdsparken En selvejende institution Driftsoverenskomst Ge. kommune 6 plejeafdelinger danner rammen om 145 beboeres liv

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis Pårørende i privat psykologpraksis Flere pårørende-roller Henvender sig i alle sygdomsstadier for den ramte De typiske sværeste

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Mulige læresituationer på modul 2.1

Mulige læresituationer på modul 2.1 Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Dorte From, Socialstyrelsen 4. Oktober 2016 Om magtanvendelse Magtanvendelse kan kun anvendes overfor personer med betydelig

Læs mere

GOD KLINISK PRAKSIS PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK)

GOD KLINISK PRAKSIS PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK) Hospice Søholm 1. Version Dato 19-5-06 Sidste revision Dato Næste revision senest, dato Emne: Pleje af beboer med delir (nonfarmakologisk) Udarbejdet af: KIG-delir Lone Hørmann, Vibeke Trillingsgaard,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi

Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi Hypnose foredrag Folkeuniversitetet Ressourcer og indre ro selvhypnose og hypnoterapi v/ Lone Kærvang, Cand. Psych. Privat praktiserende psykolog Specialist & Supervisor i Psykoterapi Europæisk Certificeret

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Den akutte krise. De forskellige faser

Den akutte krise. De forskellige faser Den akutte krise I ethven menneskes liv er der adskillige tab, som det er n6dvendigt at bearbejde f6lelsesmæssigt for at kunne fonsætt et liv i almindelig balance. Det at skulle forlade sine venner, sige

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg Gladsaxe Skole OmSorg Handleplaner om sorg Indholdsfortegnelse: Børns forståelse af døden side 3 Handleplan ved forældres død side 4 Handleplan ved elevs død side 5 Handleplan ved medarbejders død side

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg

Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse: Hjemmesiden: Fagfolk =>køb i netbutikken =>information =>omsorg Her ligger masser af små bøger og pjecer OmSorg: Arbejder for at støtte voksne til at kunne hjælpe

Læs mere

Vores musikalske hjerne

Vores musikalske hjerne 1 Vores musikalske hjerne Af Lars Heslet, Overlæge, professor dr.med. klinikchef for Rigshospitalets intensiv afsnit 4131 Musik og behandling i kulturperspektiv Anvendelse af musik i forbindelse med behandling

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere