INTRODUKTION TIL MUSIKMEDICIN I PALLIATIV INDSATS For personalet-november 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTRODUKTION TIL MUSIKMEDICIN I PALLIATIV INDSATS For personalet-november 2008"

Transkript

1 INTRODUKTION TIL MUSIKMEDICIN I PALLIATIV INDSATS For personalet-november 2008 Musik gør én svag på en måde, så man bliver stærk Benny Andersen Kig-musikgruppen Sankt Lukas Hospice/Hjemmehospice

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Musikmedicin på Sankt Lukas Hospice... 3 Sammenhæng mellem musikterapi og musikmedicin... 3 MusiCure er musikmedicin... 3 MusiCure cd erne... 4 Implementering af musikmedicin i hospice... 5 Hvem kan afspille musikmedicin i hvilke situationer?... 5 Introduktion til musikpjecen... 6 Før musikken afspilles... 6 Opgaven under musikafspilninger... 6 Efter musikafspilningen... 7 Brugen af det orange statusark: Musikmedicin... 8 Erfaringsopsamling... 8 KIGruppens opgaver i afdelingen under implementeringen... 8 Afslutning... 9 Det orange musikskema Eksempel på udfyldt musikskema KIGruppens øvrige opgaver

3 Musikmedicin på Sankt Lukas Hospice Sammenhæng mellem musikterapi og musikmedicin I følge musikterapeut Ilse Kjær, Sct. Maria hospice, kan Musik som Medicin ses som en af mange retninger inden for musikterapi. Musik kan have en positiv effekt på krop, sind og sjæl og har været anvendt i pleje og behandling i klassiske kulturer som Kina, Grækenland, Indien og i den arabiske verden. Musikterapi udføres af en terapeut og er fokuseret på relationen mellem patienten og terapeuten i sammenhæng med de følelser, der kommer til udtryk hos patienten. Der kan lyttes til al slags musik efter ønske. Musikterapi er en systematisk interventionsproces, hvori musikterapeuten hjælper klienten med at fremme sundhed ved at bruge musikalske oplevelser og relationen mellem dem som dynamiske, forandrende kræfter Kenneth E. Bruscia, 1999 Defining Music Therapy,2.Ed GIM (Guided Imagery and Music) er en metode, hvor musikterapeuten anvender udvalgte stykker klassisk musik til at skabe følelsesmæssig forløsning og afspænding hos patienten. Musikmedicin. Musikmedicin er et non-farmakologisk behandlingstilbud for patienter i hospice og hjemmehospice. Det er KIG-gruppens opfattelse og udgangspunkt, at ikke-musikterapeutuddannet personale kan bidrage til afspændning og beroligelse hos patient og evt. pårørende ved at anvende Musikmedicin. På baggrund af den litteratur vi har læst, er vi kommet frem til en foreløbig beskrivelse af musikmedicin. Musikmedicin er færdigindspillet musik, der afspilles for døende patienter for at fremme lindring af fysisk, psykisk, social og åndelig smerte. Musikmedicin afspilles i samarbejde med patient og/eller pårørende og udføres af sygeplejersken, lægen, fysioterapeuten og/eller præsten i overensstemmelse med professionens virksomhedsområde og hospicefilosofiens omsorgsværdier. (Inspireret af Thorgaard B.) MusiCure er musikmedicin MusiCure er en samlet betegnelse for en serie af cdér og et eksempel på musikmedicin. Musikken er afspillet med positiv effekt for patienter i opvågnings-og intensivafdelinger og i hjerteafdelinger i Danmark og Sverige. Musikken påvirker det autonome nervesystem, der virker ind på åndedræt og hjerterytme. Den påvirker vores hormon- og immunsystem i forbindelse med stress og lignende tilstande. Musikformen betegnes som ny og original, idet lyden frembringes af klassiske musikinstrumenter som obo, harpe suppleret med lyde fra naturen. Endvidere er der er meget få udsving i musikken, hvilket bygger på viden om sammenhænge mellem elektriske svingninger i hjernen og musikalske stimuli. Langsom musik rytme får hjernens elektriske svingninger til at skifte til alfa og thetaniveau. Alfa svingninger mellem 8-12 Hz tyder på afspændthed, meditationslignende tilstande og drømme. Theta svingninger mellem 4-7 Hz betegner dybere meditations-, søvn-, og trancelignende tilstande og hypnose. Musikken virker derfor både afslappende og billedskabende. Samtidig er musikken bygget op omkring 60 taktslag i minuttet, hjertets taksslag, hvilket har en beroligende effekt. 3

4 Til orientering er Beta svingninger (mellem 13 til 22 Hz ) tegn på uro, intellektuel virksomhed, anspændthed og opmærksomhed rettet mod omverdenen. Højere Betasvingninger end 23 og op til 33 Hz, betegner panikangst, konstant stress og hyperaktivitet. Deltabølger er tegn på bevidstløshed, dyb og drømmeløs søvn. MusiCure cd erne MusiCure er udviklet i samarbejde med komponisten Niels Eje og forskningsgruppen Musica Humana, der arbejder med at skabe lyd-og musikmiljø i sundhedssektoren. Aktuelt er der udviklet 8 cd ér ud af 10 planlagte og vi afprøver de 7. Som personale skal vi vide noget om musikkens anvendelsesområde og naturlyde. Og følgende citater fra coveret til cdérne vil også stå på den musikpjece, der udleveres til patienter og pårørende : 1. The Journey: Naturlyde: Fugle, havet og skoven, hjertes rytme Anbefalede anvendelsesområde: Afstresning, hvile, meditation, indre rejser. 2. Equator: Naturlyde: Stille bugt på Seychellerne, eksotiske fugle, havet, jungle. Anbefalede anvendelsesområde: Dyb afstresning, fantasirejser og supplerende middel mod depression og søvnbesvær 3. Fairy Tales: Naturlyde: Skov, eng, nattergale og stille sommerregn. Anbefalede anvendelsesområde: Stimulering af fantasien, afslapning og fornyet inspiration. Velegnet til pauser i stresset hverdag. 4. Northern Light Naturlyde: Nordiske fugle, fjorde og havet. Anbefalede anvendelsesområde: Dyb hvile, afstresning, fysisk afslappelse og inspiration til søvn. Billedskabende med nordiske myter og landskaber. 5. Seasons: Naturlyde: Årstidernes fugle, vandløb iskoven, smeltende is og andre lyde fra de forskellige årstider. Anbefalede anvendelsesområde: Stressbehandling, fysisk afslappelse og supplerende middel mod depression. 6. Waves: Naturlyde: Havets bølger, stille vandløb, drypstenshule og skovbækkens fugle. Anbefalede anvendelsesområde: Meget afslappende søvn- og drømmeinspirerendeoplevelsesrejser ind i verdener inspireret af vand. 7. Horizons Naturlyde: Skovens lyde og fjerne fugleflokke. Anbefalede anvendelsesområde: stressbehandling, beroligende sansestimulation, effektivt middel mod søvnbesvær, og uro i krop og sind. De arbejder også med musikvideoer. På billedet viser vi en lydpude til seng og stol og håber at vi kan indføre den i hospice. 4

5 Implementering af musikmedicin i hospice I implementeringsperioden ønsker vi, at vi dokumenterer patientens musikoplevelse og vores observationer og vurderinger på en ensartet måde. Vi er spændt på, hvilke erfaringer, vi får ved at anvende MusiCure til patienterne/pårørende og ønsker, at vi skal dele disse med hinanden. Der findes ikke megen litteratur om, hvordan sygeplejersker bruger musikmedicin i hospice eller litteratur om, hvad der sker i relationen mellem patienten og sygeplejersken. Vores forforståelse får derfor stor betydning for, hvordan vi tolker, forstår og handler på patientens musikoplevelse. Vi ønsker, at vi kan dele musikoplevelserne så fordomsfrit som muligt med hinanden, så vi kan lære af egne og hinandens erfaringer. Hvem kan afspille musikmedicin i hvilke situationer? Sygeplejersker, læger, fysioterapeuten og præsten kan introducere og afspille MusiCure til habile og inhabile patienter. En habil patient kan forstå informationen i den musikpjece, vi har udarbejdet og er i stand til at give informeret samtykke til at bruge/ikke bruge musikmedicin som et nonfarmakologisk behandlingstilbud. Musikken kan afspilles til inhabile patienter, men da skal der indhentes samtykke fra pårørende. Musikken kan anvendes i forbindelse med pleje-og behandling i situationer, hvor man samtidig vil fremme en beroligende og afslappende virkning. Eksempelvis i forbindelse med sengebad, sårskift, åndenød, smerter m.m. Musikken kan bruges som optakt til en samtale eller ud fra et ønske om at lytte til musik. Det er ikke nyt for os. Det nye bliver, om vi kan udnytte musikkens anbefalede anvendelsesområder i forhold til patientens behov og om vi kan vurdere, at musik-medicin gør en positiv forskel. Når det falder naturligt, kan det aftales med den habile patient om han/hun kan forestille sig, at lytte til musikmedicin, lige ind til døden indtræffer. Patienten kan lytte til musikken uden at personalet er til stede, hvis patienten ønsker det. I KIG-gruppen mener vi, at det er vigtigt at være til stede, mens patienten lytter til musikken. Den døende patient er ofte sårbar og skrøbelig og det er vores erfaring, at vi i mange situationer fremmer lindring blot ved at være tilstede, når patienten er utryg eller urolig. Musikmedicin i hospice kan ikke erstatte nærkontakt. Vi har få erfaringer med, hvad patienterne får ud af at lytte til musikken og få erfaringer med i hvilke situationer, patienterne synes om at lytte til musikken Og få erfaringer med hvad der sker med patienten. Men vi har en ide om, det vil lindre patienten, at fortælle om sin oplevelse af at lytte til musikken. At det kan nytte noget, at dokumentere både patientens oplevelse og vores observationer og vurderinger, så vi kan følge op på patientens oplevelse og sikre kontinuitet i vores arbejde. 5

6 Introduktion til musikpjecen Musikpjecen indeholder en beskrivelse af hvad musikmedicin er, hvordan den kan virke og hvordan tilbuddet kan anvendes i afdelingen. Vi gennemgår pjecen 3. september og Kiggruppen retter den til i november måned. Musikpjecen til den habile patient Patienten/pårørende får udleveret pjecen af kontaktsygeplejersken ved ankomsten til hospice. Kontaktsygeplejersken kan formidle opgaven til en kollega, præsten, lægen eller fysioterapeuten. Før musikken afspilles Før musikken afspilles, går opgaven ud på at Gennemgå pjecen med patienten i løbet af de første par dage. På hovedkortet i sygeplejejournalen skrives Musikpjece gennemgået Dato/sgn Forklare at musikken afspilles på stuens cd- anlæg på væggen/eget musikanlæg og lydstyrken indstilles efter patientens behov. Normalt hørende 50 dc. Give patienten forslag til i hvilke situationer, det kan være gavnligt at lytte til musikken. Spørge patienten om patienten har særlige behov i forhold til valg af CD. Tilbyde at lytte til musikken sammen med patienten i minutter. Patienten oplyses om at han/hun til enhver tid kan frabede sig at lytte til musikken, ligesom patienten kan lytte lige så ofte og så længe til musikken, som han/ hun har lyst til. Patienten oplyses om, at han/hun til enhver tid afstå fra at fortælle om sin musikoplevelse og til hver en tid kan frabede sig personalets tilstedeværelse Spørge om patienten er interesseret i at lytte til MusiCure ud fra de oplysninger der givet. (Informeret samtykke) Når patienten har givet samtykke, aftaler patienten og sygeplejersken hvilket nr. i MusiCureserien, der skal lyttes til.. Hvilken cd der vælges, afhænger af musikkens anvendelsesområde og patientens behov/ønske. Der kan blive tale om at lytte til flere forskellige. På hovedkortet i sygeplejejournalen skrives : Musikmedicin samt dato for start. Spørge om patienten har lyst til at dele musikoplevelsen med dig. Dokumenteres på det orange ark. For hver afspilning indhentes patientens samtykke. Cd en kan blive på stuen i særlige tilfælde. Opgaven under musikafspilninger Vi har ikke nogen anvisninger på, hvad du skal observere, gøre eller sige- ud over at fokusere på om den musik, der er valgt, fungerer efter beskrivelsen for anvendelsesområdet. Det nye bliver at kombinere musik og patientens symptomer og behov/ønsker og være åben over for hvad der sker i samspillet og være opmærksom på om musikken kan lindre fysisk, psykisk, åndeligt og socialt? Måske kan KIGruppens overvejelser og undren inspirere til, hvad du vil være opmærksom på i din pleje og omsorg for patienten: 6

7 Fysisk: Kan musikmedicin være med til at lindre fysisk smerte? Mange patienter giver udtryk for at de frygter for smerte undervejs i forløbet og i selve dødsøjeblikket.. Sygeplejersken lindrer den svækkede krop, der snart skal dø ved at berøre den nænsomt og blidt i forbindelse med badning, sårpleje, massage, smertelindring eller anden form for fysisk pleje. Mange sygeplejersker har erfaret, at kroppen bliver mere afslappet og rolig, når badet eller smertelindringen ledsages af musik. Hvad oplever patienten i denne sammenhæng med MusiCure? Psykisk: Kan musikmedicin lindre svære følelser? Hos mennesker med en erindring om fortiden og en kortsigtet fremtid kan fremkaldes mange svære følelser. Sygeplejersker kan være med til at forhindre, at følelsesmæssig lidelse bliver gennemlevet i depression, angst, vrede, frygt og frustration. Nogle har oplevet, at musikken kan virke afslappende og beroligende. Hvordan kan vi anvende MusiCure i denne sammenhæng? Åndelig: Kan musikmedicin være med til at give den sidste tid mening for patienten? Mange døende oplever et øget behov for at tale om åndelige og eksistentielle forhold og søger en mening med livet og med døden. Hvad er meningen med en Gud og det liv der kommer bagefter? Andre er ateister og søger efter spirituelle oplevelser. Det kan være meget vanskeligt, at finde ord der trøster i den sammenhæng. Ordene kan slippe op og medmenneskelige gestus kan blive usynlige for patienten. Kan musikken være med til at hindre, at åndelig lidelse bliver gennemlevet i fortvivlelse, angst og ensomhed? Social: Kan musik give patienten en fornemmelse af ikke at være ladt alene og overladt til sig selv? Døende patienter kan føle sig isolerede, ensomme og overladt til sig selv. Trætheden indhyller patienten og indsnævrer det sociale råderum. Musikmedicin er billedskabende og kan fremkalde erindringer om betydningsfulde livs-begivenheder og muligvis undertrykke følelsen af, at være forladt og prisgivet til sig selv. Kan musikken give et holdepunkt? Kan musik lindre dødsangst? Dødens realitet kan virke skræmmende og i den situation forsøger sygeplejersken at frigøre patientens ressourcer for at se sin frygt i øjnene. Musikmedicin kan virke afstressende og beroligende i situationer, hvor patienter oplever dødsangst Mon patienten oplever dette at musikmedicin kan lindre dødsangst? Efter musikafspilningen Vi har ikke nogen anvisninger på, hvad du skal gøre eller sige når musikken stopper, men vi har nogen forventninger til dokumentationen. Når målet i implementeringsperioden er, at indsamle ensartede erfaringer, må vi fokusere på nogle bestemte områder, for at vurdere patientens udbytte af at lytte til musikmedicin. Senere vil vi bruge tid på, at diskutere hvilken dokumentationsform vi vælger, men først vil vi koncentrere os om indholdet. 7

8 Vi forestiller os, at du Beskriver patientens behov/ønske for lindring: fysisk, psykisk, socialt, åndeligt/eksistentielt og i hvilken sammenhæng behovet er opstået Noterer hvilket musikstykke, der er lyttet til samt indikation for anvendelse Beskriver patientens oplevelse efter min.s lytning med patientens egne ord. Beskriver dine observationer og vurderinger før og efter afspilningen Beskriver dit samspil med patienten før, under og efter afspilningen Andre bemærkninger: dine kommentarer Brugen af det orange statusark: Musikmedicin Vi indfører et orange statusark og afprøver det i afdelingen fra 4. september til 5. november.kig musikgruppen vil også spørge til dine erfaringer med at bruge musikmedicin til patienterne på fællesmøder, tværfaglige konferencer og i det daglige arbejde. Statusarket gennemgås også den 3. september. For hver musikafspilning bruges 1 ark i implementeringsperioden. Det ligger på hylden i sygeplejerskekontoret sammen med de øvrige sygeplejejournalpapirer efter præstens ark og det placeres efter præstens ark i sygeplejejournalen. De orange ark må ikke tages ud af sygeplejejournalen, så vi må tage kopier af arkene, når sygeplejejournalen afsluttes. (dødsfald, overflytning, udskrivelse) Kopierne lægges i Annettes Brønnums kasse til venstre for døren i sekretariatet. På side 10 finder du musikmedicin arket. På side 11 et eksempel på udfyldt musikmedicin-ark. Erfaringsopsamling Musikoplevelser fremlægges på den tværfaglige konference og drøftes i det daglige arbejde. Vi drøfter patienternes og vores musikoplevelser som et led i den almindelige gennemgang af patienter. Vi spørger til tanker, følelser, holdninger og situationer og sammenhænge. Det bedste er, at reflektere så tæt som muligt på oplevelsen og måske skal vi have en fælles logbog? Fællestemamøderne i september og november er reserveret til at drøfte erfaringer med musikmedicin. KIGruppens opgaver i afdelingen under implementeringen Sikre at alle får introduktion til Musicure i stillerummet i henhold til tidsplanen Give støtte til at bruge musikpjecen. Give støtte til at dokumentere musikoplevelser på det orange musikark.. Medansvarlige for at sætte musikmedicin på dagsordenen Medansvarlige for at dele musikerfaringer på den tværfaglige konference Have medansvar for at placere MusiCure cdér et praktisk sted i afdelingen og have ansvaret for at finde st system til udlånet af cdér. Forholde os positivt og kritisk til processen fra start til slut. 8

9 Afslutning Vi håber, dette har været en god inspiration og at du herefter har lyst til at være med til at afprøve musikmedicin i afdelingen. Herfra vil vi bare sige til jer at: Måske virker det lidt uoverskueligt, men tag det bar roligt for vi har alle meget at lære inde for emnet, og ikke alt kan læres/huskes første gang. Så spørg endelig - og vi vil være behjælpelige i det omfang vi kan. Mange hilsner fra os i KIG-musik 9

10 Det orange musikskema MUSIKMEDICIN Nr NAVN + CPR: DIAGNOSER Informeret samtykke givet af patient dato/sign Af pårørende dato/sign Dato: Beskriv patientens behov/ønske for lindring: fysisk, psykisk, socialt, åndeligt/eksistentielt og i hvilken sammenhæng behovet/ønsket er opstået Sign. Skriv, hvilket musikstykke, der er lyttet til: Har patienten fået pn medicin før, under eller efter lytningen? Hvor længe? Beskriv patientens oplevelse efter min.s lytning: med patientens egne ord. Beskriv dine observationer og vurderinger før og efter afspilningen Beskriv dit samspil med patienten før, under og efter afspilningen Andre bemærkninger: 10

11 Eksempel på udfyldt musikskema MUSIKMEDICIN Nr: 1 Noteres fortløbende NAVN + CPR:. Lille label klistres ind her. Informeret samtykke givet( af den habile) patient: dato/sign:21.8/ SU DIAGNOSER: Hø-sidig lunge cancer med hjernemetastaser Diagnosen kan indikere i hvilke situationer musikmedicin kan afspilles. Informeret samtykke givet af pårørende, da pt. er inhabil. dato/sign Definition på Habile og inhabile patienter kan findes i serviceloven. Dato: Beskriv patientens behov/ønske for lindring: fysisk, psykisk, socialt og åndeligt/eksistentielt og i hvilken sammenhæng behovet/ønsket er opstået 4.9. Har behov for afslapning og afstresning i forbindelse med sengebad, da han er urolig og bange for at tabe pusten ved vending Sign. Skriv, hvilket musikstykke, der er lyttet til: Nr 4 Northern Light. Hvor længe? 30 Har patienten fået pn medicin før, under eller efter lytningen? Røde dråber før sengebadet Beskriv patientens oplevelse efter min.s lytning: med patientens egne ord. Det var dejligt afslappende at blive sengebadet Jeg var mindre forpustet Beskriv dine observationer og vurderinger før og efter afspilningen X var meget urolig og brugte alle hjælpemuskler til at trække vejret før sengebadet- Var gråbleg og havde svært ved at få luft i venstre sideleje, men gav ikke udtryk udtryk for lufthunger. Han faldt i søvn umiddelbart efter sengebadet. Beskriv dit samspil med patienten før, under og efter afspilningen Sengebadet forløb uden at x viste tegn på angst og han gav heller ikke verbalt udtryk for ubehag. Andre bemærkninger: Jeg blev selv påvirket af musikken og gav mig god tid S.U. 11

12 KIGruppens øvrige opgaver Hvis du har lyst, kan du læse om videre om, hvordan vi vil arbejde med at analysere patientoplevelserne. Vi analyserer dem ud fra disse trin: Hvad er helhedsindtrykket. Hvilke dimensioner kan identificeres: fysisk, psykisk, socialt og åndeligt. Kan der identificeres en mening. Hvilken betydning tror vi, oplevelsen har for patienten. Hvilken betydning har den for sygeplejen. Delelementerne i patientens oplevelser vil søges kategoriseret i en fysisk, psykisk, åndelig og social kategori og vil blive holdt op mod litteraturstudier om patienters oplevelse af musik i palliation. Valget af de 4 kategorier er begrundet i, at den naturlige dødsproces er forbundet med fysisk, psykisk, åndelig og social lidelse og de udgør et sammenhængende hele. Lidelsen griber ind i det enkelte menneskes sociale, psykiske åndelige og fysiske liv og vi kan ikke vide, om musikmedicin kan have en lindrende effekt uden at spørge til patienternes oplevelse af musikken. Litteraturstudierne kan være med til at bekræfte/afkræfte patienternes oplevelser. Litteraturstudierne vil foregå i nationale og internationale baser og vil blive nøje beskrevet. I søgningen vil et nøgleordne være: patientoplevelser/patientens perspektiv/palliativ sygepleje og musik. Hvilken type søgning vil blive nærmere beskrevet på grundlag af den første søgning. 12

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

NYHEDSBREV MAJ 2014 ------------------------------------------------------------------------------

NYHEDSBREV MAJ 2014 ------------------------------------------------------------------------------ NYHEDSBREV MAJ 2014 ------------------------------------------------------------------------------ Musikterapien på Svanevig Hospice v/ musikterapeut Marie Falk De fleste af os har oplevet, at musik har

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang?

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Af Birgitte Viftrup Mortensen Forord Hvert år dør mange helt alene i deres eget hjem eller på plejehjem i deres egen lejlighed. De ansatte forsøger at kigge ind så

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen mellem at bevare selvstændigheden og at afgive kontrol det er en af de mange svære og energikrævende udfordringer,

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur 1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur Kognitiv terapi følger denne recept 1. Etablering af alliance 2. Grundigt assessment basisvurdering af problemet 3. Mål for behandlingen hvad er det, der skal

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op

TEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Skitser fra et fælles-skab.

Skitser fra et fælles-skab. Sangskrivning i socialpsykiatrien Trine Hestbæk, cand. mag. i musikterapi. Ansat ved Marielund Center for Socialpsykiatri, Kolding kommune. Kontakt: trhe@kolding.dk Astrid Faaborg Jacobsen, cand. mag.

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde

Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde Hvad er Kranio Sakral Terapi? Biomekanisk kranio-sakral Terapi er en meget blid men dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere