Kan du snakke lidt om de visioner der står til grund for kollektivet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan du snakke lidt om de visioner der står til grund for kollektivet?"

Transkript

1 Transskription 0053.MP3 Længde: 00:39:34 Tilstede: - Interviewer: Tessa Wilson Bendix og André Surrugue Frost - Personale: Maria Søndergaard, sygeplejerske. Kan du snakke lidt om de visioner der står til grund for kollektivet? Det kan jeg godt øh. Kollektivet som det eksistere nu det var en del af hjemløse strategien. Hjemløse strategien havde et mål, nu må I ikke tage mig helt på årstallet, men at der ikke skulle være nogle hjemløse på gaden inden januar Så derfor blev der oprettet alle de her pladser, 16 pladser her på Kollektivet og seks pladser ekstra på Fristedet, som en del af det, der er flere rundt omkring i byen. Der er også blevet oprettet kvindeherberger og så videre. Så det var simpelthen som hoved mål at få folk af gaden. Vi mangler stadig en helt klar strategi for hvad der er vores mål her, men lokalt, der går jo lidt tid, arbejde vi på at få stabiliseret både psykisk og fysisk. De fleste af dem har jo 5,6,7 diagnoser fysisk eller psykisk, uden egentlig at diagnosticeret fordi de aldrig har haft kontakt til egen læge eller sundhedstilbud. Ja fordi de også er svære at håndtere, så de fleste har aldrig haft tilknytning. Så det er en stor del af vores opgave at lige så stille få dem udret og få dem i medicinering hvis der er behov for det og få dem til at spise tre måltider om dagen hvis de har lyst til det. Altså det med at få dem i en rutine. Ja, vi hjælper jo meget med, ja, hjælp til selv-hjælp, egen om sorg ikke og vi forventer også noget af dem de skal også selv hjælpe til at passe på deres hjem og passe på huset og give dem noget ejerskab og noget ansvar. Hvordan det? Ejerskab i form af det jo er et stort hus og de betaler husleje, så ligesom hjemme i vores forening, altså en andelsforening så skal du også være behjælpelig med at passe fælles områderne og det skal man også her. Der er så nogle der har lidt forskellige opgaver, nogen dækker bord, nogen hjælper med at vande blomster. Så har vi sådan en som Henning han gider ikke nogle af de ting, men til gengæld bedrager han til konfliktløsning og konflikt nedtrapning blandt beboerne. Det er jo også en stor del, det er jo også ansvar for afdeling og ejerskab. Så alle har nogle forskellige roller. Er det på beboermøderne I tager konflikterne? Mm, nej. Beboermøderne er til for at give beboerne. Vi kalder det inklusion, vi skal inkludere beboerne og de skal have noget ansvar for hvordan tingene fungere. Så de også kommer med udspil til husregler eller hus orden som vi kalder det her, i forhold 1

2 til at man skal færdes på fælles områderne og salg af stoffer osv. Det sjove er så at de er mere restriktive end vi er. Så mange af de ting som står i hus orden er beboernes egne ord. Selvom vi ikke går så meget ind for regler. Konflikter bliver oftest taget i situationen eller efterhånden, fordi de ikke kan huske det bagefter hvis de er stærkt påvirkede. Selvfølgelig tager man ikke konflikten hvis de er for påvirkede. Men hvis det meget alvorligt så tager vi det op med de implicerede parter sammen med afdelingsfører efter. Kan du snakke lidt om hvorfor I laver den inklusion under beboermøderne? Ja, det er jo for at give noget følelse for at det er deres sted, deres hjem. De har noget at sige og det vil jo alle sammen gerne have. Det er nogle mennesker der har været vant til tidligere at være blevet puttet ind i nogle kasser og folk har oftest taget beslutninger for dem. De har måske også været i fængsel rigtig mange af dem og har det egentlig rigtig godt med at blive kontrolleret og de har det rigtig godt, nogle af dem søger magt, altså at nogle fortæller dem hvad de skal og ikke skal. Men det prøver vi selvfølgelig at komme uden om ved at lave denne inklusion, at give folk muligheden for at bestemme selv. Ja, nemlig. Men hvor stor en del har magt i denne institution? Altså man har jo altid en lille form for magt som sygeplejerske, nogle steder gennem sin uniform. Jeg kan ikke lide at gå i uniform, da jeg syntes det er for stift og upersonligt. I sygeplejerske verden kalder vi vores viden for svag paternalisme, i den viden vi har vi en lille smule magt. Vi skal erkende at vi har en lille smule magt, det er jo derfor vi kan hjælpe dem og sige at de skal have tre måltider eller at vi anbefaler at de får tre måltider mad om dagen eller du skal have din medicin på det her tidspunkt og ikke på det her tidspunkt. Men ellers så bruger vi faktisk ikke magt, vi bruger ikke fysisk magt og vi har meget, meget sjældent brugt magt anvendelser. Sådan noget som gentagelser og rutiner det er vel også meget vigtigt for deres dagligdag, nu hvor de selv får lov til at planlægge orden? Det er det, de går rigtig meget op i, for det første at overholde aftaler. Hvis du laver en aftaler så er det godt nok vigtigt du overholder den ellers bliver der skabt en mistillid. Vi har jo også rigtig mange der sidder præcis klokken 8 til morgenmaden og præcis klokken 18 og hvis maden er forsinket så er helvede løs. Og så har vi altså også de alkohol demente og almindelig demente hvor det er ekstremt vigtigt med struktur, men vi tilpasser det individuelt. De 16 beboere har alle sammen forskellige behov. Hvordan adskiller kollektivet sig fra andre bo tilbud? Det er, altså nu kan jeg jo kun, Jeg bliver nok nødt til at tage lidt for det gamle kollektiv, som ikke eksistere mere. For det var der han flyttede ind først. Men meget af det går igen i det her hus. Men der forskellen ligger, for det første er det en ekstrem 2

3 bred målgruppe. Mange steder er det delt op i enten alkoholikere eller stofmisbrugere og mange steder ser man også tit en konflikt imellem lige præcis de to grupper, de anerkender ikke helt hinanden. Misbrugene syntes alkoholikerne er ganske forfærdelige og alkoholikerne syntes misbrugerne er også helt hen i vejret. Men her er det virkelig en blandet målgruppe, vi har nogle alkoholikere, vi har nogle misbrugere, vi har demente, vi har skizofrene og vi har nogle der slet ikke fejler noget mentalt kun fysisk. Så det er en virkelig blandet målgruppe. Det gør også at personale ekstremt omstillingsparate og det som jeg tænker er, at det vigtigste er at vi faktisk ikke har haft særlig mange regler. For sådan en som Henning han har været vant til det må du ikke, det må du ikke. Jeg kan nævne et sted han blev smidt ud fra, nu vil jeg ikke sige hvor det er, men han blev visiteret til en paragraf 108 faktisk. Det første de gjorde var at tage hans kunstgrej fra ham og hans maling og hans pensler og det hele. Og grunden til det var at han på paragraf 110 ovre i herberget der udøvede han simpelthen hærværk med sin maling, det var akryl maling. Han hældte det ind under dørene til de andre beboer og hældte det på væggene og på gulvet. Så det første de gjorde var at fjerne alt hans maling. Og kort tid efter så gik han jo amok og blev smidt ud. Det er måden hvordan man møder folk på ikke. Hvo vi gav ham alt hans maling og så tager vi den der fra. Hvis han laver hærværk, så må vi tage den derfra. Det skal være sådan når man møder en for første gang, skal man møde dem med god tro. Altså troen på at det skal nok går og man skal vise tillid tillid tillid. Det er det vigtigste, fordi sådan en som Henning han havde ekstremt meget mistillid. Både til samfundet, sundhedsvæsnet, til personale, til politi, til bare en tjener på en restaurant. I gamle dage havde han en diagnose der hed paranoid clairvoyant, han troede alle var efter ham. Hvis man tager malingen fra han så bibeholder man ham i den tro. Så jeg tænker det var en af de store forskelle vi gjorde, det var at give ham frie tøjler. Så havde vi jo selvfølgelig også en helt klar fremgangs måde, hvilket var at gøre alting ens. Ingen løftede pegefingre, hele tiden ned i øjenhøjde og når han så gik amok, så i stedet for at går, så blev vi at få ham med ud og gå en tur. Jeg brugte den undskyldning at jeg lige skulle ud og have en smøg og lille så snart han kom ud fra de fire vægge, så kunne han slappe af igen. Hvis man har boet på gaden under åben himmel, kan det derfor godt være meget konflikt skabende at bo med fire vægge. Så kunne man afhjælpe ved at gå en tur og det var noget vi snakkede om under supervision. Supervision der er personalet der arbejder under supervision med sådan nogle botilbud, hvis vi har nogle konkrete problematikker med beboer eller generelt. Så har man en psykolog som har nogle redskaber og løsninger til at løse problemer. Det brugte vi på Henning og fandt ud af hvordan vi skulle gå frem, lige så stille og roligt. Hvad kendte du til Henning og hans historie da han kom til jer? Jeg kendte en hel del og det gør jeg faktisk normalt ikke. Jeg afholder mig faktisk helt fra det, fordi jeg faktisk bedst kan lide at danne mit helt eget indtryk. Men vi kendte jo Henning en hel del fordi han boede på Herberget før han kom på Kollektivet. Og vi selvfølgelig har oplevet ham, jeg har også været vikar på Herberget, 3

4 så derfor har jeg også kendt ham derfra hvor han jo kastede med maling og truede med at han havde en pistol og han kunne skyde alle hvis han ville og sådan. Så ja selvfølgelig kendte jeg ham og jeg havde selvfølgelig en idé hvem han var for én før han kom til Kollektivet. Jeg kan jo også sige vi tog ham jo ikke ind frivilligt, han blev pålagt fra forvaltningen fordi han ikke kunne være andre steder, så sagde de, nu skal I have ham. Dengang var vi jo selv visiterende så vi kunne selv bestemme hvem der kom ind, men det kunne vi ikke der og det kunne vi ikke der. Det er jeg faktisk glad for. Det tror jeg også Henning er. Ja helt sikkert, hvem ville vide hvor han så var endt, hvis han ikke havde fået den her plads på Kollektivet. Hvilke overvejelser gjorde du dig da I fik Henning? Jeg tænkte åh nej, nu går det helt galt og åh vi får ikke tid alle disse dårlige tanker. Men så var det vi havde der her supervision hvor vi fik landet vores tanker og kom frem til at vi skal nok klare det, vi er sgu de bedste. Det kan vi godt klare og altså det kunne vi også, men det tog bare ekstremt lang tid og det var intensivt, men det lykkedes. Hvilke redskaber fik I fra supervision? Det var jo for eksempel det her med, hvorfor er det han eksploderer, hvorfor er det han vælter mad bordet. Det er jo fordi han har levet på gaden i mange mange år og lige pludselig skal ind, som jeg sagde før, ind mellem fire vægge og bo sammen med 7 andre beboer og personale. Det må jo være dybt frustrerende. Så var det også et redskab vi fik fra supervision at trække ham ud, ud under åben himmel, hvor han kan få luft. Det synes jeg også gik rigtig godt. Er der et andet miljø her på kollektivet, bruger I nogle andre redskaber end andre steder? Det er ved at blive spredt mere ud, sådan som vi gør det. Vi har altid haft en meget individuel tilpasset måde at handle på. Vi har sjældent skåret folk over en kam også netop fordi vi har haft sådan en stor målgruppe, fra alle mulige forskellige miljøer med forskellige problematikker. Så derfor har det ikke været muligt at lave denne her rundepleje eller du skal være til mad klokken 8 eller så får du ikke noget eller vi går rundt med medicinen præcis klokken 9. Alt har været tilpasset. Men sådan noget som brunchen hver tirsdag? Det har jeg heller ikke set andre steder, men de begynder så småt at tage det til sig Hvordan fungere sådan et tiltag som brunchen? 4

5 Brunchen har været der lige så længe jeg kan huske, simpelthen. Men her i kollektivet specielt, syntes jeg, hvis man nu ser på det gamle Kollektiv. Der er det jo ikke alle mennesker der er tilmeldt til kosten, der er nogle der selv kan lave mad og der nogle der selv kan gå ud og købe ind og det skal de også bare gøre, hvis de kan. Men de kan godt føle de mangler lidt fællesskab en gang i mellem fordi det er tit under måltiderne og de er faktisk meget sociale. Det er tit der bliver oprettet nogle relationer imellem beboerne og så var det vi lavede brunchen, som er gratis for alle. Så alle der bor her kan deltage. Gæster kan også købe måltider hvis de vil det. Det er en god måde at få samlet folk på og det er jo også i forbindelse med beboermøderne vi har brunchen, for at få samlet så mange som muligt. Er det sociale vigtigt? Jeg kan jo så sige at de arkitekter der byggede det her hus, de har ikke rigtig haft fingeren på pulsen, i forhold til hvad det var for nogle beboer der skulle flytte ind. Fordi de har lavet 16 individualist boliger, de regnede faktisk ikke med at, jo de vidste godt at folk skulle ud og spise et sted, men man regnede ellers med at folk ville opholde sig på deres værelser hele tiden. Branddørene kan ikke stå åbne og dørene til beboerne kan heller ikke få lov til at stå åbne. Hvor vi kom fra før hvor altid står åbne, folk havde meget tillid til alle, men her er de simpelthen spærret inde på deres værelser, kan man sige, det er de ikke, men de er bygget til nogle individualister og det er de ikke. Vi har størstedelen af vores beboer de søger simpelthen aktiviteter og går på besøg hos hinanden. De sidder længe til måltiderne, de sidder ikke bare for at spise. De ser film om aftenen og deltager i aktiviteter mange af dem. Hvorfor er det så vigtigt for dem? Er det ikke vigtigt for dig også? Jo. Ja, det er vigtigt for de fleste. Så er vi så nogle der har lidt svært ved det. Men det må der være nogle teoretikere der siger noget om. Du siger Henning har været på gaden i mange år? Og ind og ud af institutioner. Ja hvorfor er der ikke noget der har hjulpet ham før? Det er jo så der jeg tænker det er den måde man møder ham på. Han havde jo stort set alt i munden, jeg har aldrig været ude for at han har været fysisk voldelig. Det kan godt være han har løbet efter nogle, men jeg har aldrig oplevet ham som fysisk voldelig mod beboer eller personale. Men det er ikke alle steder der en gode til at rumme konflikter. Nu skal jeg også huske at sige at det gamle Kollektiv i gamle dage var en etage med 8 beboer og personale døgnet rundt, fast nattevagt. Det var ekstremt 5

6 nemt at få overblik over afdelingen fordi det var en etage. Beboerne kunne altid finde personalet, vi havde kontor lige i midten og døren var altid åben så folk kom jo altid ind når de havde lyst. Der var mere overblik end nu. Vi aner ikke hvornår folk er hjemme og ikke er hjemme. Der var også altid den tryghed for ham at vi altid var der. Så havde han et konflikt møde eller det kaldte vi det faktisk ikke, jeg kan ikke huske hvad vi kaldte det. Vores afdelingsleder dengang, institutionsleder dengang have møde med Henning en gang om ugen, hvor han kom ud med alle sine aggression om hvor forpulede idioter personalet var og hvor stupidt Kollektivet var. Han var i hvert fald alt for klog til at være her. Så han kunne virkelig få lukket luften ud af ballonen en gang om ugen uden konsekvenser. Hvornår kom Henning her til? Det var det jeg egentlig gerne ville have slået op men jeg kunne ikke finde det. Jeg mindes det var i 2010 eller Han flyttede så med over på det nye kollektiv da det blev lavet. Men han reagerede på det, fordi der ikke er lige så meget nærhed her, da det er fordelt i 3 etager og med dobbelt så mange beboer. Men han har det virkelig godt og han gør en stor forskel her på Kollektivet også for de andre beboere. Hvad er tanken bag billederne nede i caféen? Jamen altså det er jo deres liv nu. Det de har her det er deres hjem. Henning har ingen pårørende som han vi, have kontakt med og ingen venner. Han har haft en ven, men han døde desværre her for et på år siden. Så det er deres liv, det er deres familie og vi er deres nærmeste familie. Så billederne hænger der som de ville gøre i et hvert andet hjem. Er der nogle episoder der kan beskrive hvordan han var fra starten? Ja, altså ud over det der med malingen. Ja altså det er længe siden, men dengang de skulle betale for medicin med det samme med kontanter. Så når han skulle have medicin og han skulle betale eller bede ham om pengene. Så skulle vi altid være to, en der stod udenfor døren, hvis han nu skulle gå amok, Og der eksploderede han næsten hver gang. Det var med at vælte en stol, smide med tingene og vi skulle bare smutte ad helvede til. Det gjorde vi jo også, men så gik der for det meste ikke særlig lang tid før han så alligevel gerne ville have sin medicin. Men hele den reaktion når han bliver mødt med et krav. Vi sagde jo ikke han skulle, han må jo for gud selv bestemme om han ville have sin medicin eller ikke. Men når han blev mødt med krav så reagere han voldsomt. Ude på gaden er han jo sin egen herre. Man kan også tage det tilbage til sin egen opvækst, hvad har han oplevet der. Har han måske haft for mange krav dér. En for streng barndom eller. Han snakker ikke så meget om sin barndom. For han har været lang tid på gaden? 6

7 Altså han har været socialt udsat i lang tid, han fik allerede sin pension i midten af 30 erne eller 40 erne på social baggrund og det var jo fordi han ikke kunne fungere i et arbejdsmæssigt miljø. Han har selvfølgelig boet i lejligheder hist og pist og han har også gået med aviser. Men han har haft svært ved at betale huslejen. Tror tilbage, ved ikke helt hvor lang tid siden, men han kom nok til Sundholm for første gang i 1990 erne og boede i en anden bygning. Ja han har boet i mange institutioner, herbergs lignende steder på paragraf 110. Når man er på paragraf 110 er man også hjemløs. Så ja han har vel været hjemløs i mange år hvad så med nu? Ja nu, det skal også siges at dengang drak han jo også ekstremt meget, vi tror faktisk han hørte stemmer og drak voldsomt meget for at bedøve de her stemmer. Nu får han noget medicin og det gør han også stadig, men det hjalp jo også på ham. Det var noget antipsykotisk medicin i meget lav dosis, meget lav dosis. Men det tog faktisk toppen og han begyndte faktisk at drikke mindre efter det. Nu drikker han seks øl om dagen i gennemsnit, nogen gange går han måske ud og køber to gange seks øl og så bliver han lidt fuld. Men han er så stabil i sit misbrug. Når han bliver fuld kan vi stadigvæk se noget af den gamle Henning. Den clairvoyante, uforståelig og lidt konfliktsøgende Henning. Men sjove er så dagen efter så siger han så til at han nok var lidt for fuld i går. Så han ved det godt. Han har fuld kontrol over. Han ved godt hvornår han har drukket lidt for meget, så en stor del af det er altså også at han har fået stabiliseret sit misbrug. At han kan fungere i sociale sammenhæng. Hvordan har han fået stabiliseret det? Det var faktisk mig, når han råbte og han snakkede på værelset. Men det er jo en lang proces. Jeg spurgte om han havde for mange tanker en gang i mellem. Han snakkede jo uafbrudt og jeg spurgte ham om han måske havde lyst at får styr på disse tanker. Alt dette foregår over lang tid og vi snakkede om det når han var oppe og køre. Ja det har været en lang proces, så kan ikke sige præcis hvad vi gjorde men altså vi konfronterede ham med vores bekymringer for at han ikke får ro i sindet og så fik han noget medicin der hed Trocsal. Et gammelt præparat der har virket godt på tanke mylder. Han råbte og skreg de første mange gange men endte alligevel altid med at tage det, for han endte jo med at blive ret glad for kollektivet. Så han ville jo ikke blive smidt ud, han har også selv sagt at han er meget bange for at blive smidt ud og han har derfor haft disse reaktioner i starten af opholdet for han kan jo lige så godt blive smidt ud med det samme i stedet for senere. Min far ville aldrig lære mine kærester at kende fordi han vidste de alligevel ikke ville være der længe. Hvorfor tror du han gerne vil blive? 7

8 Han har jo en status her inde, han har noget at sige, han bliver respekteret af personalet og af sine med beboer. Han har ro på for første gang i mange mange år. Men det kan I jo spørge ham om. Hvilke tanker har I haft om at få Henning til at føle sig tryk ved at have et hjem? Ja det var endnu engang det med at acceptere ham. Vi indskærpede ikke hans færden i opholdsrummene, selvom han til var til gene for hans medbeboer, jamen så bliver han jo nødt til at omgås med dem og hvis det gik galt så gik han jo bare igen. De lyder rigtig grimt, resocialisering, som vi arbejdede meget med. Det lyder måske mærkeligt, men hvad er rigtig og hvad er forkert. Hvad skal man gøre når man sidder og spiser mad sammen. Han begyndte tit at råbte fordi det han sagde, var rigtig og det de andre sagde, var forkert og når det skete så gik vi lige en tur med ham. Så kunne han komme tilbage lidt efter. Altså en masse rum og tid? Ja rigtig meget tid og supervision. Jeg tror også der han fandt ud af at det er her jeg skal være. Ja der skete faktisk et stort knæk med ham fordi han modtog et brev fra politiet hvor han var blevet anklaget i 18 forskellige anklager, blandt andet, tyveri, trusler, vold og trusler mod en servitrice og så videre. Der var 18 forskellig, som jeg sad og læste op sammen med ham. Det var som om alt kom på bordet ikke, nu vidste vi det hele om ham, nu vidste vi alt om ham og stadig så gik min kollega A. med ham i retten. Hun var hans bisidder i retten og blev også spurgt om hvad vores vurdering var. A sagde så at Henning for første gang nogen siden ved at finde sig til rette i et hjem og at han slet ikke havde brudt loven siden han var flyttet her til. Så det var begyndelse for at han skulle blive her hos os. Jeg kan husk imens Henning ventede på dommen, han var så sindssyg nervøs, for han spurgte, hvis jeg nu kommer i fængsel bliver jeg så smidt ud her fra. Det spurgte han om hver dag næsten. Han blev så frikendt og fik den betinget og kom tilbage på Kollektivet. Så der fik han virkelig noget tillid. Noget at vende hjem til. Anser du så arbejdet med Henning for at værende en succes? Ja det gør jeg i allerhøjeste grad. Han er en af vores største succes historier, det er han virkelig. Han har haft den største udvikling. Han har jo altid forsøgt at skubbe folk væk fra sig og ikke knytte sig til noget sted. Han har ikke ville have noget fysisk kontakt, han har heller ikke nogen kontakt til sin fysiske krop, han ænser ikke rigtig hans krop. Men han er begyndt at lige klappe en på armen eller klappe en på skulderen. Han har åbnet sig meget op. Han er mere fysisk. I starten måtte vi slet ikke røre ham og det er først inden for det sidste år det har ændret sig. Det er nok et tegn på at han kan skabe nogle relationer. Han ved godt at den fysisk relation er en stor del, han ved godt hvis nogle er kede af det, jamen så hjælper det nok at ligge en hånd på 8

9 skulderen. Den connection havde han slet ikke den gang. Han har heller aldrig haft kærester. Er der andre i gør for at skabe hjemlige rammer, udover brunchen? Ja, vi gør meget ud af helligdage. Fødselsdage gør vi meget ud af, der køber vi gaver til dem. Små gaver hvis det er almindelige fødselsdage og lidt større hvis det er rundt. Vi pytter op med flag, hvis de er fra Grønland så hænger vi selvfølgelig op med grønlandske flag og så videre. Vi tilpasser det til fødselaren og hvis de ikke vil holde fødselsdag så acceptere vi også det. Vi hjælper beboerne med at pynte op til jul hvis de har lyst til det. Vi får nogle traditioner i gang. Selvfølgelig er det en institution, det ligne i én institution, men vi gør hvad vi kan for at gøre det levende, selvom arkitekterne ikke er så glade for det. Men hvis beboerne har lyst til at hænge ting op så må de gerne det, vi går ikke op i feng shui. Vi har også aktiviteter, vi har film aften fast hver onsdag og lørdag, og stort set også de andre dage fordi de elsker at se det. Vi har en kunst gruppe, vi prøver at få nogle aktiviteter ind i hverdagen, så alt ikke handler om hvornår man får den næste øl eller næste fix, men at man kan få tankerne hen på noget andet. Må jeg også lige sige noget vigtigt for os, det er at få lighed i sundhed, men det handler det måske ikke så meget om hjem, men det handler at de her mennesker her de er blevet overset hele deres liv og bliver jo ikke taget godt imod på hospitalerne for det meste. Nu skal jeg passe på ikke at generalisere, der er nogle gode steder. Der kæmper vi meget for at de har lige så mange rettigheder som os I har til at få behandler eller få hjælp til rygestop kursus eller at få et lånerkort på biblioteket. Det er det det handler om, vi kæmper deres sag og at få dem accepteret. Men det er jo egentlig de samme rettigheder i kæmper for med hjemmet. Ja lige præcis. De har også ret til at holde en social jul. Men hvorfor endte du på Sundholm? Jeg kom her ud som sygeplejerske studerende på 2. Semester og så blev jeg senere ansat. Så jeg har både været på, plejekollektivet, herberget og her. Jeg har aldrig haft nogle intentioner om at arbejde på et hospital, for det første kan jeg ikke lide uniformer, det der med at man tager denne her rolle på. Det er for kunstigt, man får ikke lov til at tænke selv, men det gør man her. Her kan en beboer godt sige hold kæft til mig og jeg kan godt sige hold kæft til dem. Der er meget mere ærlighed her. Kan man også se det som en form af hjemligheden her? Ja det syntes jeg. De skal nok træde til hvis de kan se vi har det lidt skidt eller. Stort set alle tager også selv af bordet. Altså også hvis du har et glas rødbeder som du 9

10 sikkert godt kan åbne, så sig til du ikke kan og giv dem en mulighed for at hjælpe dig. Det giver en stor glæde hos folk at blive brugt til noget og føle sig nyttig. 10

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Få husly og find vejen tilbage til et bedre liv Blå Kors Pensionat tilbyder en midlertidig bolig til dig, der har problemer med hjemløshed.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGEN. Tema om fremtidens døgninstitution 3. SEPTEMBER 67. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN 18 09 10 Det største problem med døgninstitutioner er, at der ikke er nok af dem. Der er mange unge, der ikke får den hjælp, de har brug for SARAH, 23 ÅR, TIDLIGERE

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Temauge Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby Kend din by Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Introduktion Vi har i uge 43 her på Kildeskolen beskæftiget os med vores

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger?

Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Pjecen kan fås hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade 13 1364 København K Tlf.: 33 93 44 50 www.sus.dk Har du været udsat for vold på din arbejds plads? Har en af dine kolleger? Rundt om

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Interview med Signe. I = interviewer. S= Signe. M= Mads, hendes mand. I: Ja. Sådan, så er vi klar. S: Yes.

Interview med Signe. I = interviewer. S= Signe. M= Mads, hendes mand. I: Ja. Sådan, så er vi klar. S: Yes. Interview med Signe I = interviewer S= Signe M= Mads, hendes mand I: Ja. Sådan, så er vi klar. S: Yes. I: Så tænkte vi, at du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. S: Ja, altså sådan hvor jeg

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

Munkegårdens elevhåndbog

Munkegårdens elevhåndbog 2015 Tilhører: Din dagligdag: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag weekend 8.00-8.45 Morgenmad og morgenrutiner i husene (ikke dagelever) 9.00-10.30 Bo-uv. I hvert sit hus dagelever på Vejrupvej 10.30-10.45

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere