Kan du snakke lidt om de visioner der står til grund for kollektivet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan du snakke lidt om de visioner der står til grund for kollektivet?"

Transkript

1 Transskription 0053.MP3 Længde: 00:39:34 Tilstede: - Interviewer: Tessa Wilson Bendix og André Surrugue Frost - Personale: Maria Søndergaard, sygeplejerske. Kan du snakke lidt om de visioner der står til grund for kollektivet? Det kan jeg godt øh. Kollektivet som det eksistere nu det var en del af hjemløse strategien. Hjemløse strategien havde et mål, nu må I ikke tage mig helt på årstallet, men at der ikke skulle være nogle hjemløse på gaden inden januar Så derfor blev der oprettet alle de her pladser, 16 pladser her på Kollektivet og seks pladser ekstra på Fristedet, som en del af det, der er flere rundt omkring i byen. Der er også blevet oprettet kvindeherberger og så videre. Så det var simpelthen som hoved mål at få folk af gaden. Vi mangler stadig en helt klar strategi for hvad der er vores mål her, men lokalt, der går jo lidt tid, arbejde vi på at få stabiliseret både psykisk og fysisk. De fleste af dem har jo 5,6,7 diagnoser fysisk eller psykisk, uden egentlig at diagnosticeret fordi de aldrig har haft kontakt til egen læge eller sundhedstilbud. Ja fordi de også er svære at håndtere, så de fleste har aldrig haft tilknytning. Så det er en stor del af vores opgave at lige så stille få dem udret og få dem i medicinering hvis der er behov for det og få dem til at spise tre måltider om dagen hvis de har lyst til det. Altså det med at få dem i en rutine. Ja, vi hjælper jo meget med, ja, hjælp til selv-hjælp, egen om sorg ikke og vi forventer også noget af dem de skal også selv hjælpe til at passe på deres hjem og passe på huset og give dem noget ejerskab og noget ansvar. Hvordan det? Ejerskab i form af det jo er et stort hus og de betaler husleje, så ligesom hjemme i vores forening, altså en andelsforening så skal du også være behjælpelig med at passe fælles områderne og det skal man også her. Der er så nogle der har lidt forskellige opgaver, nogen dækker bord, nogen hjælper med at vande blomster. Så har vi sådan en som Henning han gider ikke nogle af de ting, men til gengæld bedrager han til konfliktløsning og konflikt nedtrapning blandt beboerne. Det er jo også en stor del, det er jo også ansvar for afdeling og ejerskab. Så alle har nogle forskellige roller. Er det på beboermøderne I tager konflikterne? Mm, nej. Beboermøderne er til for at give beboerne. Vi kalder det inklusion, vi skal inkludere beboerne og de skal have noget ansvar for hvordan tingene fungere. Så de også kommer med udspil til husregler eller hus orden som vi kalder det her, i forhold 1

2 til at man skal færdes på fælles områderne og salg af stoffer osv. Det sjove er så at de er mere restriktive end vi er. Så mange af de ting som står i hus orden er beboernes egne ord. Selvom vi ikke går så meget ind for regler. Konflikter bliver oftest taget i situationen eller efterhånden, fordi de ikke kan huske det bagefter hvis de er stærkt påvirkede. Selvfølgelig tager man ikke konflikten hvis de er for påvirkede. Men hvis det meget alvorligt så tager vi det op med de implicerede parter sammen med afdelingsfører efter. Kan du snakke lidt om hvorfor I laver den inklusion under beboermøderne? Ja, det er jo for at give noget følelse for at det er deres sted, deres hjem. De har noget at sige og det vil jo alle sammen gerne have. Det er nogle mennesker der har været vant til tidligere at være blevet puttet ind i nogle kasser og folk har oftest taget beslutninger for dem. De har måske også været i fængsel rigtig mange af dem og har det egentlig rigtig godt med at blive kontrolleret og de har det rigtig godt, nogle af dem søger magt, altså at nogle fortæller dem hvad de skal og ikke skal. Men det prøver vi selvfølgelig at komme uden om ved at lave denne inklusion, at give folk muligheden for at bestemme selv. Ja, nemlig. Men hvor stor en del har magt i denne institution? Altså man har jo altid en lille form for magt som sygeplejerske, nogle steder gennem sin uniform. Jeg kan ikke lide at gå i uniform, da jeg syntes det er for stift og upersonligt. I sygeplejerske verden kalder vi vores viden for svag paternalisme, i den viden vi har vi en lille smule magt. Vi skal erkende at vi har en lille smule magt, det er jo derfor vi kan hjælpe dem og sige at de skal have tre måltider eller at vi anbefaler at de får tre måltider mad om dagen eller du skal have din medicin på det her tidspunkt og ikke på det her tidspunkt. Men ellers så bruger vi faktisk ikke magt, vi bruger ikke fysisk magt og vi har meget, meget sjældent brugt magt anvendelser. Sådan noget som gentagelser og rutiner det er vel også meget vigtigt for deres dagligdag, nu hvor de selv får lov til at planlægge orden? Det er det, de går rigtig meget op i, for det første at overholde aftaler. Hvis du laver en aftaler så er det godt nok vigtigt du overholder den ellers bliver der skabt en mistillid. Vi har jo også rigtig mange der sidder præcis klokken 8 til morgenmaden og præcis klokken 18 og hvis maden er forsinket så er helvede løs. Og så har vi altså også de alkohol demente og almindelig demente hvor det er ekstremt vigtigt med struktur, men vi tilpasser det individuelt. De 16 beboere har alle sammen forskellige behov. Hvordan adskiller kollektivet sig fra andre bo tilbud? Det er, altså nu kan jeg jo kun, Jeg bliver nok nødt til at tage lidt for det gamle kollektiv, som ikke eksistere mere. For det var der han flyttede ind først. Men meget af det går igen i det her hus. Men der forskellen ligger, for det første er det en ekstrem 2

3 bred målgruppe. Mange steder er det delt op i enten alkoholikere eller stofmisbrugere og mange steder ser man også tit en konflikt imellem lige præcis de to grupper, de anerkender ikke helt hinanden. Misbrugene syntes alkoholikerne er ganske forfærdelige og alkoholikerne syntes misbrugerne er også helt hen i vejret. Men her er det virkelig en blandet målgruppe, vi har nogle alkoholikere, vi har nogle misbrugere, vi har demente, vi har skizofrene og vi har nogle der slet ikke fejler noget mentalt kun fysisk. Så det er en virkelig blandet målgruppe. Det gør også at personale ekstremt omstillingsparate og det som jeg tænker er, at det vigtigste er at vi faktisk ikke har haft særlig mange regler. For sådan en som Henning han har været vant til det må du ikke, det må du ikke. Jeg kan nævne et sted han blev smidt ud fra, nu vil jeg ikke sige hvor det er, men han blev visiteret til en paragraf 108 faktisk. Det første de gjorde var at tage hans kunstgrej fra ham og hans maling og hans pensler og det hele. Og grunden til det var at han på paragraf 110 ovre i herberget der udøvede han simpelthen hærværk med sin maling, det var akryl maling. Han hældte det ind under dørene til de andre beboer og hældte det på væggene og på gulvet. Så det første de gjorde var at fjerne alt hans maling. Og kort tid efter så gik han jo amok og blev smidt ud. Det er måden hvordan man møder folk på ikke. Hvo vi gav ham alt hans maling og så tager vi den der fra. Hvis han laver hærværk, så må vi tage den derfra. Det skal være sådan når man møder en for første gang, skal man møde dem med god tro. Altså troen på at det skal nok går og man skal vise tillid tillid tillid. Det er det vigtigste, fordi sådan en som Henning han havde ekstremt meget mistillid. Både til samfundet, sundhedsvæsnet, til personale, til politi, til bare en tjener på en restaurant. I gamle dage havde han en diagnose der hed paranoid clairvoyant, han troede alle var efter ham. Hvis man tager malingen fra han så bibeholder man ham i den tro. Så jeg tænker det var en af de store forskelle vi gjorde, det var at give ham frie tøjler. Så havde vi jo selvfølgelig også en helt klar fremgangs måde, hvilket var at gøre alting ens. Ingen løftede pegefingre, hele tiden ned i øjenhøjde og når han så gik amok, så i stedet for at går, så blev vi at få ham med ud og gå en tur. Jeg brugte den undskyldning at jeg lige skulle ud og have en smøg og lille så snart han kom ud fra de fire vægge, så kunne han slappe af igen. Hvis man har boet på gaden under åben himmel, kan det derfor godt være meget konflikt skabende at bo med fire vægge. Så kunne man afhjælpe ved at gå en tur og det var noget vi snakkede om under supervision. Supervision der er personalet der arbejder under supervision med sådan nogle botilbud, hvis vi har nogle konkrete problematikker med beboer eller generelt. Så har man en psykolog som har nogle redskaber og løsninger til at løse problemer. Det brugte vi på Henning og fandt ud af hvordan vi skulle gå frem, lige så stille og roligt. Hvad kendte du til Henning og hans historie da han kom til jer? Jeg kendte en hel del og det gør jeg faktisk normalt ikke. Jeg afholder mig faktisk helt fra det, fordi jeg faktisk bedst kan lide at danne mit helt eget indtryk. Men vi kendte jo Henning en hel del fordi han boede på Herberget før han kom på Kollektivet. Og vi selvfølgelig har oplevet ham, jeg har også været vikar på Herberget, 3

4 så derfor har jeg også kendt ham derfra hvor han jo kastede med maling og truede med at han havde en pistol og han kunne skyde alle hvis han ville og sådan. Så ja selvfølgelig kendte jeg ham og jeg havde selvfølgelig en idé hvem han var for én før han kom til Kollektivet. Jeg kan jo også sige vi tog ham jo ikke ind frivilligt, han blev pålagt fra forvaltningen fordi han ikke kunne være andre steder, så sagde de, nu skal I have ham. Dengang var vi jo selv visiterende så vi kunne selv bestemme hvem der kom ind, men det kunne vi ikke der og det kunne vi ikke der. Det er jeg faktisk glad for. Det tror jeg også Henning er. Ja helt sikkert, hvem ville vide hvor han så var endt, hvis han ikke havde fået den her plads på Kollektivet. Hvilke overvejelser gjorde du dig da I fik Henning? Jeg tænkte åh nej, nu går det helt galt og åh vi får ikke tid alle disse dårlige tanker. Men så var det vi havde der her supervision hvor vi fik landet vores tanker og kom frem til at vi skal nok klare det, vi er sgu de bedste. Det kan vi godt klare og altså det kunne vi også, men det tog bare ekstremt lang tid og det var intensivt, men det lykkedes. Hvilke redskaber fik I fra supervision? Det var jo for eksempel det her med, hvorfor er det han eksploderer, hvorfor er det han vælter mad bordet. Det er jo fordi han har levet på gaden i mange mange år og lige pludselig skal ind, som jeg sagde før, ind mellem fire vægge og bo sammen med 7 andre beboer og personale. Det må jo være dybt frustrerende. Så var det også et redskab vi fik fra supervision at trække ham ud, ud under åben himmel, hvor han kan få luft. Det synes jeg også gik rigtig godt. Er der et andet miljø her på kollektivet, bruger I nogle andre redskaber end andre steder? Det er ved at blive spredt mere ud, sådan som vi gør det. Vi har altid haft en meget individuel tilpasset måde at handle på. Vi har sjældent skåret folk over en kam også netop fordi vi har haft sådan en stor målgruppe, fra alle mulige forskellige miljøer med forskellige problematikker. Så derfor har det ikke været muligt at lave denne her rundepleje eller du skal være til mad klokken 8 eller så får du ikke noget eller vi går rundt med medicinen præcis klokken 9. Alt har været tilpasset. Men sådan noget som brunchen hver tirsdag? Det har jeg heller ikke set andre steder, men de begynder så småt at tage det til sig Hvordan fungere sådan et tiltag som brunchen? 4

5 Brunchen har været der lige så længe jeg kan huske, simpelthen. Men her i kollektivet specielt, syntes jeg, hvis man nu ser på det gamle Kollektiv. Der er det jo ikke alle mennesker der er tilmeldt til kosten, der er nogle der selv kan lave mad og der nogle der selv kan gå ud og købe ind og det skal de også bare gøre, hvis de kan. Men de kan godt føle de mangler lidt fællesskab en gang i mellem fordi det er tit under måltiderne og de er faktisk meget sociale. Det er tit der bliver oprettet nogle relationer imellem beboerne og så var det vi lavede brunchen, som er gratis for alle. Så alle der bor her kan deltage. Gæster kan også købe måltider hvis de vil det. Det er en god måde at få samlet folk på og det er jo også i forbindelse med beboermøderne vi har brunchen, for at få samlet så mange som muligt. Er det sociale vigtigt? Jeg kan jo så sige at de arkitekter der byggede det her hus, de har ikke rigtig haft fingeren på pulsen, i forhold til hvad det var for nogle beboer der skulle flytte ind. Fordi de har lavet 16 individualist boliger, de regnede faktisk ikke med at, jo de vidste godt at folk skulle ud og spise et sted, men man regnede ellers med at folk ville opholde sig på deres værelser hele tiden. Branddørene kan ikke stå åbne og dørene til beboerne kan heller ikke få lov til at stå åbne. Hvor vi kom fra før hvor altid står åbne, folk havde meget tillid til alle, men her er de simpelthen spærret inde på deres værelser, kan man sige, det er de ikke, men de er bygget til nogle individualister og det er de ikke. Vi har størstedelen af vores beboer de søger simpelthen aktiviteter og går på besøg hos hinanden. De sidder længe til måltiderne, de sidder ikke bare for at spise. De ser film om aftenen og deltager i aktiviteter mange af dem. Hvorfor er det så vigtigt for dem? Er det ikke vigtigt for dig også? Jo. Ja, det er vigtigt for de fleste. Så er vi så nogle der har lidt svært ved det. Men det må der være nogle teoretikere der siger noget om. Du siger Henning har været på gaden i mange år? Og ind og ud af institutioner. Ja hvorfor er der ikke noget der har hjulpet ham før? Det er jo så der jeg tænker det er den måde man møder ham på. Han havde jo stort set alt i munden, jeg har aldrig været ude for at han har været fysisk voldelig. Det kan godt være han har løbet efter nogle, men jeg har aldrig oplevet ham som fysisk voldelig mod beboer eller personale. Men det er ikke alle steder der en gode til at rumme konflikter. Nu skal jeg også huske at sige at det gamle Kollektiv i gamle dage var en etage med 8 beboer og personale døgnet rundt, fast nattevagt. Det var ekstremt 5

6 nemt at få overblik over afdelingen fordi det var en etage. Beboerne kunne altid finde personalet, vi havde kontor lige i midten og døren var altid åben så folk kom jo altid ind når de havde lyst. Der var mere overblik end nu. Vi aner ikke hvornår folk er hjemme og ikke er hjemme. Der var også altid den tryghed for ham at vi altid var der. Så havde han et konflikt møde eller det kaldte vi det faktisk ikke, jeg kan ikke huske hvad vi kaldte det. Vores afdelingsleder dengang, institutionsleder dengang have møde med Henning en gang om ugen, hvor han kom ud med alle sine aggression om hvor forpulede idioter personalet var og hvor stupidt Kollektivet var. Han var i hvert fald alt for klog til at være her. Så han kunne virkelig få lukket luften ud af ballonen en gang om ugen uden konsekvenser. Hvornår kom Henning her til? Det var det jeg egentlig gerne ville have slået op men jeg kunne ikke finde det. Jeg mindes det var i 2010 eller Han flyttede så med over på det nye kollektiv da det blev lavet. Men han reagerede på det, fordi der ikke er lige så meget nærhed her, da det er fordelt i 3 etager og med dobbelt så mange beboer. Men han har det virkelig godt og han gør en stor forskel her på Kollektivet også for de andre beboere. Hvad er tanken bag billederne nede i caféen? Jamen altså det er jo deres liv nu. Det de har her det er deres hjem. Henning har ingen pårørende som han vi, have kontakt med og ingen venner. Han har haft en ven, men han døde desværre her for et på år siden. Så det er deres liv, det er deres familie og vi er deres nærmeste familie. Så billederne hænger der som de ville gøre i et hvert andet hjem. Er der nogle episoder der kan beskrive hvordan han var fra starten? Ja, altså ud over det der med malingen. Ja altså det er længe siden, men dengang de skulle betale for medicin med det samme med kontanter. Så når han skulle have medicin og han skulle betale eller bede ham om pengene. Så skulle vi altid være to, en der stod udenfor døren, hvis han nu skulle gå amok, Og der eksploderede han næsten hver gang. Det var med at vælte en stol, smide med tingene og vi skulle bare smutte ad helvede til. Det gjorde vi jo også, men så gik der for det meste ikke særlig lang tid før han så alligevel gerne ville have sin medicin. Men hele den reaktion når han bliver mødt med et krav. Vi sagde jo ikke han skulle, han må jo for gud selv bestemme om han ville have sin medicin eller ikke. Men når han blev mødt med krav så reagere han voldsomt. Ude på gaden er han jo sin egen herre. Man kan også tage det tilbage til sin egen opvækst, hvad har han oplevet der. Har han måske haft for mange krav dér. En for streng barndom eller. Han snakker ikke så meget om sin barndom. For han har været lang tid på gaden? 6

7 Altså han har været socialt udsat i lang tid, han fik allerede sin pension i midten af 30 erne eller 40 erne på social baggrund og det var jo fordi han ikke kunne fungere i et arbejdsmæssigt miljø. Han har selvfølgelig boet i lejligheder hist og pist og han har også gået med aviser. Men han har haft svært ved at betale huslejen. Tror tilbage, ved ikke helt hvor lang tid siden, men han kom nok til Sundholm for første gang i 1990 erne og boede i en anden bygning. Ja han har boet i mange institutioner, herbergs lignende steder på paragraf 110. Når man er på paragraf 110 er man også hjemløs. Så ja han har vel været hjemløs i mange år hvad så med nu? Ja nu, det skal også siges at dengang drak han jo også ekstremt meget, vi tror faktisk han hørte stemmer og drak voldsomt meget for at bedøve de her stemmer. Nu får han noget medicin og det gør han også stadig, men det hjalp jo også på ham. Det var noget antipsykotisk medicin i meget lav dosis, meget lav dosis. Men det tog faktisk toppen og han begyndte faktisk at drikke mindre efter det. Nu drikker han seks øl om dagen i gennemsnit, nogen gange går han måske ud og køber to gange seks øl og så bliver han lidt fuld. Men han er så stabil i sit misbrug. Når han bliver fuld kan vi stadigvæk se noget af den gamle Henning. Den clairvoyante, uforståelig og lidt konfliktsøgende Henning. Men sjove er så dagen efter så siger han så til at han nok var lidt for fuld i går. Så han ved det godt. Han har fuld kontrol over. Han ved godt hvornår han har drukket lidt for meget, så en stor del af det er altså også at han har fået stabiliseret sit misbrug. At han kan fungere i sociale sammenhæng. Hvordan har han fået stabiliseret det? Det var faktisk mig, når han råbte og han snakkede på værelset. Men det er jo en lang proces. Jeg spurgte om han havde for mange tanker en gang i mellem. Han snakkede jo uafbrudt og jeg spurgte ham om han måske havde lyst at får styr på disse tanker. Alt dette foregår over lang tid og vi snakkede om det når han var oppe og køre. Ja det har været en lang proces, så kan ikke sige præcis hvad vi gjorde men altså vi konfronterede ham med vores bekymringer for at han ikke får ro i sindet og så fik han noget medicin der hed Trocsal. Et gammelt præparat der har virket godt på tanke mylder. Han råbte og skreg de første mange gange men endte alligevel altid med at tage det, for han endte jo med at blive ret glad for kollektivet. Så han ville jo ikke blive smidt ud, han har også selv sagt at han er meget bange for at blive smidt ud og han har derfor haft disse reaktioner i starten af opholdet for han kan jo lige så godt blive smidt ud med det samme i stedet for senere. Min far ville aldrig lære mine kærester at kende fordi han vidste de alligevel ikke ville være der længe. Hvorfor tror du han gerne vil blive? 7

8 Han har jo en status her inde, han har noget at sige, han bliver respekteret af personalet og af sine med beboer. Han har ro på for første gang i mange mange år. Men det kan I jo spørge ham om. Hvilke tanker har I haft om at få Henning til at føle sig tryk ved at have et hjem? Ja det var endnu engang det med at acceptere ham. Vi indskærpede ikke hans færden i opholdsrummene, selvom han til var til gene for hans medbeboer, jamen så bliver han jo nødt til at omgås med dem og hvis det gik galt så gik han jo bare igen. De lyder rigtig grimt, resocialisering, som vi arbejdede meget med. Det lyder måske mærkeligt, men hvad er rigtig og hvad er forkert. Hvad skal man gøre når man sidder og spiser mad sammen. Han begyndte tit at råbte fordi det han sagde, var rigtig og det de andre sagde, var forkert og når det skete så gik vi lige en tur med ham. Så kunne han komme tilbage lidt efter. Altså en masse rum og tid? Ja rigtig meget tid og supervision. Jeg tror også der han fandt ud af at det er her jeg skal være. Ja der skete faktisk et stort knæk med ham fordi han modtog et brev fra politiet hvor han var blevet anklaget i 18 forskellige anklager, blandt andet, tyveri, trusler, vold og trusler mod en servitrice og så videre. Der var 18 forskellig, som jeg sad og læste op sammen med ham. Det var som om alt kom på bordet ikke, nu vidste vi det hele om ham, nu vidste vi alt om ham og stadig så gik min kollega A. med ham i retten. Hun var hans bisidder i retten og blev også spurgt om hvad vores vurdering var. A sagde så at Henning for første gang nogen siden ved at finde sig til rette i et hjem og at han slet ikke havde brudt loven siden han var flyttet her til. Så det var begyndelse for at han skulle blive her hos os. Jeg kan husk imens Henning ventede på dommen, han var så sindssyg nervøs, for han spurgte, hvis jeg nu kommer i fængsel bliver jeg så smidt ud her fra. Det spurgte han om hver dag næsten. Han blev så frikendt og fik den betinget og kom tilbage på Kollektivet. Så der fik han virkelig noget tillid. Noget at vende hjem til. Anser du så arbejdet med Henning for at værende en succes? Ja det gør jeg i allerhøjeste grad. Han er en af vores største succes historier, det er han virkelig. Han har haft den største udvikling. Han har jo altid forsøgt at skubbe folk væk fra sig og ikke knytte sig til noget sted. Han har ikke ville have noget fysisk kontakt, han har heller ikke nogen kontakt til sin fysiske krop, han ænser ikke rigtig hans krop. Men han er begyndt at lige klappe en på armen eller klappe en på skulderen. Han har åbnet sig meget op. Han er mere fysisk. I starten måtte vi slet ikke røre ham og det er først inden for det sidste år det har ændret sig. Det er nok et tegn på at han kan skabe nogle relationer. Han ved godt at den fysisk relation er en stor del, han ved godt hvis nogle er kede af det, jamen så hjælper det nok at ligge en hånd på 8

9 skulderen. Den connection havde han slet ikke den gang. Han har heller aldrig haft kærester. Er der andre i gør for at skabe hjemlige rammer, udover brunchen? Ja, vi gør meget ud af helligdage. Fødselsdage gør vi meget ud af, der køber vi gaver til dem. Små gaver hvis det er almindelige fødselsdage og lidt større hvis det er rundt. Vi pytter op med flag, hvis de er fra Grønland så hænger vi selvfølgelig op med grønlandske flag og så videre. Vi tilpasser det til fødselaren og hvis de ikke vil holde fødselsdag så acceptere vi også det. Vi hjælper beboerne med at pynte op til jul hvis de har lyst til det. Vi får nogle traditioner i gang. Selvfølgelig er det en institution, det ligne i én institution, men vi gør hvad vi kan for at gøre det levende, selvom arkitekterne ikke er så glade for det. Men hvis beboerne har lyst til at hænge ting op så må de gerne det, vi går ikke op i feng shui. Vi har også aktiviteter, vi har film aften fast hver onsdag og lørdag, og stort set også de andre dage fordi de elsker at se det. Vi har en kunst gruppe, vi prøver at få nogle aktiviteter ind i hverdagen, så alt ikke handler om hvornår man får den næste øl eller næste fix, men at man kan få tankerne hen på noget andet. Må jeg også lige sige noget vigtigt for os, det er at få lighed i sundhed, men det handler det måske ikke så meget om hjem, men det handler at de her mennesker her de er blevet overset hele deres liv og bliver jo ikke taget godt imod på hospitalerne for det meste. Nu skal jeg passe på ikke at generalisere, der er nogle gode steder. Der kæmper vi meget for at de har lige så mange rettigheder som os I har til at få behandler eller få hjælp til rygestop kursus eller at få et lånerkort på biblioteket. Det er det det handler om, vi kæmper deres sag og at få dem accepteret. Men det er jo egentlig de samme rettigheder i kæmper for med hjemmet. Ja lige præcis. De har også ret til at holde en social jul. Men hvorfor endte du på Sundholm? Jeg kom her ud som sygeplejerske studerende på 2. Semester og så blev jeg senere ansat. Så jeg har både været på, plejekollektivet, herberget og her. Jeg har aldrig haft nogle intentioner om at arbejde på et hospital, for det første kan jeg ikke lide uniformer, det der med at man tager denne her rolle på. Det er for kunstigt, man får ikke lov til at tænke selv, men det gør man her. Her kan en beboer godt sige hold kæft til mig og jeg kan godt sige hold kæft til dem. Der er meget mere ærlighed her. Kan man også se det som en form af hjemligheden her? Ja det syntes jeg. De skal nok træde til hvis de kan se vi har det lidt skidt eller. Stort set alle tager også selv af bordet. Altså også hvis du har et glas rødbeder som du 9

10 sikkert godt kan åbne, så sig til du ikke kan og giv dem en mulighed for at hjælpe dig. Det giver en stor glæde hos folk at blive brugt til noget og føle sig nyttig. 10

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

I må undskylde, der ligger så meget på bordet, jeg håber I kan være der. Jamen sagtens, jeg har lige fundet et sted til mit æble.

I må undskylde, der ligger så meget på bordet, jeg håber I kan være der. Jamen sagtens, jeg har lige fundet et sted til mit æble. Transskription 0055.MP3 Varighed: 00:38:39 Tilstede: - Interviewer: Tessa Wilson Bendixog André Surrugue Frost - Beboer: Henning - Hennings kontaktperson: Maria billeder I må undskylde, der ligger så meget

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min Bilag 4 Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min B: Inden for denne her tid har det primært været østeuropæere der har været i Mariatjenesten,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

øve os i gæstfrihed. En af de ting ved Jesus, som fik folk til at undre sig, dengang han gik rundt på jorden, var hans vilje til at

øve os i gæstfrihed. En af de ting ved Jesus, som fik folk til at undre sig, dengang han gik rundt på jorden, var hans vilje til at 33 JESUS-PLANEN - UDAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 5 33 Jesus-planen Introduktion til denne Ud-aften Denne ud-aften skal foregå hjemme hos en gæstfri sjæl i gruppen Husk at invitere til aftenen med god

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN Juleaften 2014, Hurup Lukas 2, 1-14 Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN De fleste af os her i Hurup kirke i eftermiddag har glædet os

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om Livet og troen er ikke for fastholdere Prædiken til 6. søndag efter påske 2013 salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden Jesus sagde; Når talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen,

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

INDBLIK I BRUGERBEHOV

INDBLIK I BRUGERBEHOV INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ VOKSNE Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Introduktion fra

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013

(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013 (...) Et manuskript af Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel 7. Gennemskrivning, august 2013 SC 1. INT. KØKKEN - DAG Alt foregår i et overklasse hus, så køkkenet er pænt og stilfuld. August

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2012. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2012. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2012 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn CPR-nummer

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

TEMA: FESTEN. Elevmateriale TEMA: FESTEN ELEVMATERIALE

TEMA: FESTEN. Elevmateriale TEMA: FESTEN ELEVMATERIALE TEMA: FESTEN Elevmateriale HALLO - JEG ER IKKE FULD! I skal nu klippe udsagnene på næste side ud. Hvert udsagn er sat sammen i par og passer til et af trinene på konflikttrappen. I skal forestille jer,

Læs mere