Kvantificering af bredere økonomiske effekter af Hærvejsmotorvejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvantificering af bredere økonomiske effekter af Hærvejsmotorvejen"

Transkript

1 Kvantificering af bredere økonomiske effekter af Hærvejsmotorvejen Hærvejskomitéen 23. august 2016

2 Forfattere: Martin H. Thelle Mie la Cour Sonne Jossi Steen-Knudsen Søren Brenøe 0

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 1 1 Baggrund Hærvejsmotorvejen Eksisterende analyser Formål med rapporten 6 2 Effekter på vare- og servicemarkeder Beskrivelse af effekter Kvantificering af effekter Beskrivelse af effekter for Hærvejsmotorvejen Kvantificering af effekter for Hærvejsmotorvejen 10 3 Effekter på arbejdsmarkedet Beskrivelse af effekter Beskrivelse af effekter for Hærvejsmotorvejen Kvantificering af effekter for Hærvejsmotorvejen 12 4 Effekter gennem agglomeration Beskrivelse af effekter Kvantificering af effekter Beskrivelse af effekter for Hærvejsmotorvejen Kvantificering af effekter for Hærvejsmotorvejen 18 5 Betydning for projektets samfundsøkonomiske kalkule 20 0

4 Sammenfatning Hærvejskomitéen har bedt Copenhagen Economics om at beregne de bredere samfundsøkonomiske effekter ved Hærvejsmotorvejen. Vi tager udgangspunkt i den opdaterede strategiske analyse fra Vejdirektoratet, der blev offentliggjort i juli I analysen opgør Vejdirektoratet nettogevinsterne ved motorvejen til 48,0 mia. kr. mens det samlede anlægsoverslag er på 21,8 mia. kr. Nettonutidsværdien - eller den langsigtede samfundsøkonomiske gevinst ved motorvejen - er således 30,2 mia. kr., hvilket er nettogevinsterne fratrukket anlægsoverslaget. I denne analyse supplerer vi Vejdirektoratets arbejde med to bredere samfundsøkonomiske gevinster for at få et mere retvisende billede af den samlede, langsigtede samfundsøkonomiske gevinst ved motorvejen. Boks 1 Gevinster ved Hærvejsmotorvejen Gevinst i Vejdirektoratets opdaterede analyse: Nettonutidsværdi ved korridor B+ 30,2 mia. kr. (inkl. arbejdsmarkedseffekter) Bredere samfundsøkonomiske gevinster, der skal indregnes: Gevinster på vare- og servicemarkederne 1,7 mia. kr. Gevinster ved agglomeration 4,7 mia. kr. Samlede gevinster i den samfundsøkonomiske analyse 36,6 mia. kr. Holdes de samlede samfundsøkonomiske gevinster op imod de samlede omkostninger, så viser både den strategiske analyse og vores undersøgelse et betydeligt overskud. Hærvejsmotorvejen er således en god samfundsinvestering. Boks 2 En god samfundsinvestering Strategisk analyse Inkl. bredere effekter_ Samfundsøkonomisk 30,2 mia. kr. 36,6 mia. kr. overskud (nettonutidsværdi) Nettogevinst pr. offentlig 4,1 kr. 5,0 kr. omkostningskrone Intern rente 8,3% 9,1% Projektet har en høj nettogevinst per offentlig udgiftskrone på 5,0 kroner ifølge vores beregninger, hvor de bredere økonomiske effekter indregnes. Det betyder, at samfundet får

5 en nettogevinst på helt op til 5,0 kr. for hver krone den nye motorvejsstrækning koster staten. Dette tal anvendes når projekter med positivt samfundsgevinst skal sammenlignes. Tallet for Hærvejsmotorvejen er højt sammenlignet med andre projekter. Endelig viser analysen, at den såkaldte interne rente opgøres til 9,1% når de bredere økonomiske effekter indregnes. Gevinster på vare- og servicemarkedet har en værdi på 1,7 mia. kr. På baggrund af en opskaleringsfaktor omkring intensiveret konkurrence på vare- og servicemarkedet som resultat samt Vejdirektoratets beregninger af gevinsterne for erhvervstransport samt vare- og lastbiltransport finder vi en effekt via på 1,7 mia. kr. Agglomerationseffekter har en værdi på 4,7 mia. kr. Større transportprojekter som Hærvejsmotorvejen medfører produktivitetseffekter fra agglomeration. Agglomeration er en betegnelse for de gevinster der opstår når virksomheder og arbejdstagere kommer tættere på hinanden. Og de effektive afstande mellem arbejdstagere og virksomheder i Jylland bliver kortere, hvis Hærvejsmotorvejen anlægges. Samlet set estimerer vi at agglomerationseffekterne øger gevinsterne ved Hærvejsmotorvejen med 4,7 mia. kr. Rapporten beskriver disse effekter og hvordan vi har kvantificeret effekterne for Hærvejsmotorvejen. Når disse effekter inkluderes, opnår man et mere retvisende billede af projektets samfundsøkonomiske rentabilitet. Samlet samfundsøkonomisk gevinst på yderligere 6,4 mia. kr. Alt i alt er Hærvejsmotorvejen en investering med en betydelig samfundsøkonomisk gevinst både med og uden de bredere økonomiske effekter. Gennem gevinster på køretider, vare- og servicemarkedet, arbejdsmarkedet og agglomerationseffekter, kan der opnås en samlet samfundsøkonomisk gevinst på 36,6 mia. kr. ved at anlægge Hærvejsmotorvejen. Heraf udgør 6,4 mia. kr. de bredere samfundsøkonomiske gevinster, der kommer oveni de gevinster, der allerede er medtaget i Vejdirektoratets strategiske analyse om midt jysk motorvej. 2

6 Kapitel 1 Baggrund 1.1 Hærvejsmotorvejen Folketingets trafikudvalg forventes snarest muligt træffe beslutning om at anlægge en ny parallelmotorvej (Hærvejsmotorvejen), der skal aflaste den Østjyske Motorvej E45 og skabe fornyet vækst og udvikling i hele Danmark samt sikre en bedre tilgængelighed til Jyllands største lufthavn, Billund Lufthavn. Regeringsgrundlaget fastslår, at der skal gennemføres en undersøgelse af en ny midtjysk motorvej på strækningen Give-Billund-Lunderskov. Dermed tages første skridt i realiseringen af den såkaldte Hærvejsmotorvej. I den østlige del af Jylland forbinder E45 dels de største byer Aarhus, Aalborg og byerne i Trekantsområdet, og dels den dansk-tyske grænse med de internationale færger i Nordjylland. Trafikken på den midterste del af E45 er præget af en høj andel af pendlertrafik mellem de større østjyske byer. Trafikbelastningen er blandt de højeste i landet. Lastbilandelen er også blandt de højeste i landet, især mellem Vejle og grænsen til Tyskland. Desuden er rute 13 mellem Vejle og Aalborg en central hovedfærdselssåre igennem det østlige Jylland, og der kører en stor andel lastbiltrafik på den 2-sporede landevej. En midtjysk motorvej forventes at kunne give bedre trafikbetjening af det midtjyske område fra Viborg til syd for Billund. Den midtjyske motorvej vil samtidig aflaste E45 for en del af den gennemkørende trafik og internationale godstransport. Afhængig af hvor stor aflastningen vil blive, vil en midtjysk motorvej kunne være medvirkende til at udskyde dele af behovet for at udvide E45 en årrække. Strækningen vil også kunne give en umiddelbar aflastning af Vejle Fjord-broen, som i sig selv ikke er mulig at udvide. Projektets forbedringer af fremkommeligheden i området vil føre til en række samfundsøkonomiske gevinster. Disse gevinster opstår først og fremmest i form af tidsgevinster for trafikanterne. En motorvej midt igennem Jylland vil reducere rejsetider, trængsel og forsinkelse. Dette har en værdi for både borgere og virksomheder, og den medfører derfor en samfundsøkonomisk gevinst. I denne rapport viser vi hvordan dette transportprojekt også vil medføre gevinster ud over de standardgevinster, der normalt indregnes i cost-benefit analyser. Projektet vil medføre en række såkaldte bredere samfundsøkonomiske effekter, som vi kvantificerer i denne rapport. Samlet set forbedrer projektet vækstvilkårene for virksomheder i hele Danmark og afhjælper flaskehalse for både pendlere, forretningsture og vareeksporten. 1.2 Eksisterende analyser Der foreligger allerede en række rapporter, der analyserer forskellige konsekvenser af etableringen af en midtjysk motorvej både med henblik på at kvalificere de trafikale effekter og de samfundsøkonomiske effekter. I dette afsnit giver vi et kort overblik over disse rapporter. 3

7 Vejdirektoratet: Midtjysk motorvej, Strategisk analyse genberegninger med Landstrafikmodellen Vejdirektoratets strategiske analyse fra analyserer i alt fire forskellige mulige korridorer, A, B, B+ og C. A B En vestlig korridor, som genbruger dele af rute 18 (som forbinder Vejle og Holstebro). Korridor A er med 185 km den længste af de tre forslag, men heraf er ca. 40 km sammenfaldende med den eksisterende motorvej på rute 18 på strækningen mellem Herning og Give. En korridor langs Hærvejen i Jylland, som bl.a. kan aflaste rute 13 (som strækker fra Arden i nord til Vejle i syd) for den store lastbiltrafik og skabe et alternativ til E45 for den gennemkørende trafik i Jylland. B+ En variant af korridor B, hvor en yderligere afgrening møder E45 mellem Vejle og Kolding samme sted som den sydlige afslutning på korridor C. C En østlig korridor, som bl.a. genbruger en strækning af rute 15 (som strækker sig øst-vest mellem Grenå og Ringkøbing/Søndervig). Denne korridor er kortest med 152 km, hvoraf ca. 17 km er sammenfaldende med motorvejen på rute 15 omkring Silkeborg. Figur 1 Den midtjyske motorvejskorridor Kilde: Vejdirektoratet (2016) Midtjysk motorvej, Strategisk analyse genberegninger med Landstrafikmodellen 1 Vejdirektoratet (2016) Midtjysk motorvej, Strategisk analyse genberegninger med Landstrafikmodellen 4

8 Vejdirektoratets analyse konkluderer, at det er Korridor B og B+, der vil føre til de største tidsbesparelser. 2 Vi fokuserer derfor i denne rapport på Korridor B+. Korridor B+ har en forbindelse til E45 mellem Vejle og Kolding. Korridor B+ vil kunne aflaste Vejlefjordbroen og knudepunkter på E45 med flere biler pr hverdagsdøgn end Korridor B. Figur 2 Korridor B+ Kilde: Vejdirektoratet (2016) Midtjysk motorvej, Strategisk analyse genberegninger med Landstrafikmodellen Vejdirektoratet analyserer de trafikale konsekvenser af motorvejskorridoren og på grundlag af en standard cost-benefit beregning, hvor anlægsudgifterne holdes op mod gevinsterne. Vurderingen er foretaget med forudsat åbningsår i 2030 og en beregningshorisont på 50 år. Beregningerne er foretaget under forudsætning om en trafikvækst på 0,2 pct. i perioden og ingen vækst derefter. Korridor B+ beregnes under disse forudsætninger til at have en samfundsøkonomisk forrentning på 8,3 pct. for det samlede anlægsbudget målt ved en interne rente, jf. tabellen nedenfor. 2 Vejdirektoratet (2016) Midtjysk motorvej, Strategisk analyse genberegninger med Landstrafikmodellen 5

9 Tabel 1 Samfundsøkonomi Korridor B+ Korridor B+ Samlet anlægsoverslag Anlægsomkostning (mia. kr.) 21,8 Nettonutidsværdi med eksterne effekter (mia. kr.) 30,2 Intern rente (pct.) 8,3 Nettogevinst pr. offentlig investeringskrone (kr.) 4,1 Kilde: Vejdirektoratet (2016) Midtjysk motorvej, Strategisk analyse genberegninger med Landstrafikmodellen Rambøll: Analyse af arbejdskraftoplandet for Hærvejsmotorvejen, 2014 Rambøll analyserer hvorledes Hærvejsmotorvejens Korridor B+ vil påvirke arbejdskraftoplandet for Kolding, Billund Lufthavn, Brande, Skive, Viborg, Aalborg, Aars Silkeborg, Aalborg og Haderslev. Analysen viser, at disse byer får adgang til en betydeligt større arbejdsstyrke, og ligeledes at borgerne får langt bedre adgang til flere arbejdspladser. Effekterne er positive for alle de analyserede byer og ændringerne svinger fra 5 pct. i Kolding til godt 21 pct. i Viborg, hvor effekterne er størst. Grontmij: En Hærvejsmotorvejs betydning for vækst i fremstillingsindustrien, 2014 Rapporten analyserer, hvordan Hærvejsmotorvejen kan være med til at skabe vækst og udvikling i den geografi, der får bedre tilgængelighed. Fokus er på fremstillingsindustrien i det midt-, vest- og nordjyske kommuner. Valget af fremstillingsindustrien er truffet fordi industrien fylder meget i den relevante geografi og endvidere er afhængig af god tilgængelighed med henblik på at få varer effektivt ind og ud af produktionen. Rapporten anvender de ændrede trafikstrømme som Cowi har beregnet 3 og beregner effekterne heraf via en input-output model. Grundlaget for disse beregninger er en antagelse om, at mer-eksporten i industrien vil stige med 5 pct. som følge af den forbedrede tilgængelighed som følge af en Hærvejsmotorvej. 1.3 Formål med rapporten Copenhagen Economics har for Transportministeriet udarbejdet en rapport 4 som skal bidrage til at forbedre de samfundsøkonomiske beregninger af nye infrastrukturinvesteringer. Vores rapport viser, at der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved transport-infrastrukturinvesteringer, som hidtil ikke er blevet opgjort. Det drejer sig om de såkaldte bredere økonomiske effekter. I vores rapport for Transportministeriet angiver vi tre kilder til de bredere økonomiske effekter: 1. Effekter på vare- og servicemarkederne 2. Effekter på arbejdsmarkedet 3 Cowi (2011) Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej, teknisk notat 4 Copenhagen Economics (2014) Bredere økonomiske effekter af transportinvesteringer 6

10 3. Effekter som følge af øget samlokalisering (agglomeration) Disse effekter opstår, fordi mange markeder for varer og tjenesteydelser samt dele af arbejdsmarkedet ikke kan karakteriseres som markeder med fuldkommen konkurrence, som der eller antages i den traditionelle cost-benefit analyse. Produktivitetskommissionens rapport om infrastruktur var ligeledes kritisk over for det beslutningsgrundlag, der hidtil er blevet anvendt til at prioritere infrastrukturinvesteringer og konkluderede at en del investeringskroner er blevet spildt på urentable projekter. 5 Produktivitetskommissionen anbefalede, at der anvendes samme metode som vi anbefaler i vores rapport som en del af det fremtidige beslutningsgrundlag. Vejdirektoratets strategiske analyse som beskrevet ovenfor indeholder en standard costbenefit betragtning af samfundsøkonomien ved Hærvejsmotorvejen, men inkluderer derudover arbejdsmarkedseffekter. Denne beregning tager ikke hensyn til yderligere bredere økonomiske effekter og udelader således betydelige samfundsøkonomiske gevinster i form af effekter på vare- og servicemarkedet samt agglomerationseffekter. Med denne rapport ønsker vi at fylde dette hul og kvantificere de bredere økonomiske effekter af investeringen samt vise hvorledes de samfundsøkonomiske evalueringskriterier som den interne rente, nettonutidsværdi og benefit-cost ratio ændres, når de bredere økonomiske effekter inddrages i opgørelserne. Formålet med rapporten er således at kortlægge de to effekter som Vejdirektoratet ikke beregner for Hærvejsmotorvejens Korridor B+ og kvantificere deres betydning for projektets interne rente og samfundsøkonomi. 5 Se Produktivitetskommissionen (2014), Infrastruktur Analyserapport 5, januar tilgængelig på: 7

11 Kapitel 2 Effekter på vare- og servicemarkeder I dette kapitel opgør vi de bredere effekter som opstår på vare- og servicemarkederne som følge af motorvejsprojektet, og som ikke er inkluderet i Vejdirektoratets cost-benefit beregninger fra Beskrivelse af effekter Investeringer i infrastruktur medfører lavere transportomkostninger og kortere transporttider. Dette fører til gevinster for de vareproducerende erhverv og for de erhverv, der transporterer og sælger varer. Derudover påvirkes også serviceerhvervene, idet disse erhverv også er afhængige af vilkårene for persontransport. De fleste markeder er kendetegnet ved en vis grad af ufuldkommen konkurrence. Konsekvensen heraf er, at priserne på de fleste markeder overstiger produktionsomkostningerne og at produktionen er lavere end i tilfælde med fuldkommen konkurrence. I et sådant tilfælde findes der forbrugere, der værdisætter en given vare eller serviceydelse højere end dens marginale produktionsomkostninger, men som ikke får mulighed for at købe den. Denne kile mellem produktionsomkostningerne og markedsprisen udgør et velfærdstab for forbrugerene og dermed samfundet. Når transportomkostningerne for forretningsrejser og/eller godstransport reduceres, opstår der en mulighed for lavere priser og øget produktion i de erhverv, som anvender transport som input. Dette mindsker forbrugernes velfærdstab, og kan derfor betragtes som en gevinst i den samfundsøkonomiske analyse. På trods af, at de fleste markeder er kendetegnet ved ufuldkommen konkurrence, antager de konventionelle cost-benefit analyser, at der er fuldkommen konkurrence på alle markeder. Forbrugergevinsterne opgøres derfor alene i form af besparelser i den generaliserede rejseomkostning. Derved ser man bort fra væsentlige samfundsøkonomiske gevinster fra transportprojekterne, fordi man ser bort fra de gevinster, som opstår på andre markeder, når transportomkostningerne falder. 2.2 Kvantificering af effekter Der findes relativt pragmatiske måder at medregne de bredere effekter på vare- og servicemarkederne ved transportprojekter. Effekten vil afhænge af størrelsen på pris-omkostningsmarginalerne og af hvor kraftigt efterspørgslen ændres når priserne sænkes (efterspørgselselasticiteten). Ved hjælp af estimater for disse to parametre, kan effekten på vareog servicemarkederne beregnes ved brug af en fast opskaleringsfaktor på gevinsterne for erhvervsrejser og godstransporter i den traditionelle cost-benefit analyse. 8

12 Størrelsen varierer fra sektor til sektor. Dog viser estimater fra Produktivitetskommissionen, at marginalerne med få undtagelser holder sig inden for et spænd fra 10 til 30 pct. 6 Et større transportprojekt vil typisk anvendes af stort set alle brancher, og der vil derfor sjældent være mulighed for at forudsige, hvorvidt et konkret projekt i særlig grad vil blive anvendt af sektorer med særligt høje eller lave marginer. I vores rapport for Transportministeriet vurderede vi på baggrund heraf, at opskaleringsfaktoren bør tage udgangspunkt i et gennemsnitligt skøn over hele spændet af pris-omkostningsmarginer. 2.3 Beskrivelse af effekter for Hærvejsmotorvejen De bredere effekter på vare- og servicemarkederne bør inkluderes i den samfundsøkonomiske analyse såfremt der er grundlag for at sige, at sektorerne i det relevante område bliver påvirket af transportprojektet. Dette er bestemt tilfældet med Hærvejen. Projektet vil påvirke et bredt udsnit af kommuner i Midtjylland og ser vi på produktionen i området fylder de typisk transportafhængige brancher meget. I Midtjylland udgør industri, handel og transport 44 pct. af den samlede produktion. Dette er en smule højere end landsgennemsnittet. Dvs. næsten halvdelen af produktionen foregår i brancher med et højt transportbehov. Især er industrien en vigtig branche i området, og produktionsandelen herfra ligger hele 7 procentpoint over landsgennemsnittet. Bedre transportforbindelser giver anledning til hurtigere transport, færre forsinkelser og mindre trængsel. Det kan betyde, at industrien kan foretage flere og billigere leverancer eller operere med mindre usikkerhed om forsinkelser. Der er altså grundlag for at konkludere, at transportprojektet kan føre til gevinster for virksomhederne i disse brancher i området, og dermed føre til gevinster for samfundet pga. den reducering af velfærdstabet som omkostningsbesparelserne vil føre til. Figur 3 Produktion fordelt på brancher 42% 44% Handel og Transport 23% Handel og Transport 18% Industri 19% Industri 26% Hele landet Midtjylland Kilde: Copenhagen Economics pba. Danmarks Statistik 6 Produktivitetskommissionen (2013), Konkurrence, internationalisering og regulering, Analyserapport 2 9

13 2.4 Kvantificering af effekter for Hærvejsmotorvejen Som nævnt ovenfor kan transportprojektets effekt på vare og servicemarkedet kvantificeres ved brug af en fast opskaleringsfaktor på gevinster for erhvervsrejser og godstransporter i den traditionelle cost-benefit analyse. Opskaleringsfaktoren baseres på estimater for pris-omkostningsmarginaler og efterspørgselselasticiteten. I vores analyse for Transportministeriet anbefalede vi at anvende en opskaleringsfaktor på 10 pct. Dette estimat er baseret på en gennemsnitlig pris-omkostningsfaktor på pct., baseret på bl.a. Produktivitetskommissionens beregninger, samt en efterspørgselselasticitet på mellem 0,4 og 0,6 (hhv. Adam-modellen og Mona-modellen). Estimatet er i øvrigt af samme størrelse som det, der anbefales i den britiske vejledning om bredere økonomiske effekter. 7 Som nævnt varierer størrelsen på prisomkostningsmarginen fra sektor til sektor. Der er vores vurdering, at en udvidelse af Hærvejen vil påvirke et bredt spænd af sektorer og at det derfor er mest rimeligt at tage et gennemsnit af de beregnede pris-omkostningsmarginer i stedet for at fokusere på enkelte sektorer. Vejdirektoratet estimerer i deres analyse gevinsterne for erhvervsrejser og godstransport til 17 mia. kr. På baggrund af denne beregning samt vores vurdering af den relevante opskaleringsfaktor finder vi en samlet bredere økonomisk effekt via vare- og servicemarkederne på 1,7 mia. kr. Figur 4 Bredere effekter på vare- og servicemarkederne Mia. kr Bredere effekt på vare- og servicemarked; 1,7 15 Lastbiler; 1,3 Varebiler; 4, Persontransport, erhverv; 11,3 0 Tidsgevinster erhvervs- og godstransport Bredere effekt på vare- og servicemarked Note: Tidsgevinster for erhvervs- og godstransport beregnet af Vejdirektoratet i Vejdirektoratet (2016) Midtjysk motorvej, Strategisk analyse genberegninger med Landstrafikmodellen Kilde: Copenhagen Economics pba. egne beregninger samt Vejdirektoratet (2016) Midtjysk motorvej, Strategisk analyse genberegninger med Landstrafikmodellen 7 Department for Transport (2005) Transport, wider economic benefits, and impacts on GDP 10

14 Kapitel 3 Effekter på arbejdsmarkedet Ud over de direkte gevinster som følger af tidsbesparelser er der også bredere effekter på arbejdsmarkedet, som er inkluderet i Vejdirektoratets cost-benefit beregninger. Transportomkostninger kan påvirke beslutninger om arbejdsudbuddet og beslutningen om arbejdstid. En bedre infrastruktur kan i særlige tilfælde også føre til højere produktivitet gennem en bedre matching af arbejdstagere og arbejdssteder. I dette kapitel beskriver vi disse effekter, deres relevans for det konkrete projekt og hvorvidt de enkelte effekter bør kvantificeres og inddrages i den samfundsøkonomiske analyse. 3.1 Beskrivelse af effekter Transportprojekter, der medfører ændringer i rejsetid, forsinkelser mv. har en effekt på individers beslutninger i forhold til deres arbejde. Nedenfor beskriver vi tre veldefinerede effekter på arbejdsmarkedet, som følger af ændringer i transportomkostninger, dvs. både den direkte omkostning ved transport, men også transporttiden. Effekter på arbejdsudbuddet Ændringer i transportomkostninger kan for det første påvirke beslutninger om arbejdsudbuddet. Det skyldes, at lavere pendlingsomkostninger vil øge incitamentet til at søge et arbejde længere fra ens bopæl, fordi den indtægt, man har tilbage, når skat og transport er betalt, vil være større. Dermed øges arbejdsudbuddet, hvilket har yderligere samfundsmæssige gevinster, som ikke fanges i en standard cost-benefit analyse. Effekter via ændret arbejdstid Ændringer i transportomkostninger kan også bevirke, at dem, der allerede er i arbejde og anvender den pågældende forbindelse til at pendle frem og tilbage, vil vælge at arbejde lidt flere timer på en uge som følge af en bedre transportforbindelse. Hvis en forbedret vejstrækning eksempelvis afkorter pendlingstiden med 6 minutter hver vej, så vil de pågældende pendlere spare en time på en normal arbejdsuge (fem dage). Dermed frigives en time, som arbejdstageren enten kan anvende til mere fritid eller mere arbejdstid. Skift til mere eller mindre produktive jobs Endelig kan visse større transportforbindelser åbne op for nye jobmuligheder, hvilket kan bidrage til et mere velfungerende arbejdsmarked og give bedre muligheder for, at folk finder hen til jobs med en højere produktivitet. En sådan omfordeling har også positive samfundsgevinster. 11

15 3.2 Beskrivelse af effekter for Hærvejsmotorvejen Hærvejsmotorvejen vil kunne koble helt nye områder, virksomheder og arbejdstagere sammen og dermed skabe bedre mobilitet. Det er netop sådanne effekter, der giver anledning til de bredere gevinster på arbejdsmarkedet. Arbejdskraftanalysen udarbejdet af Rambøll konkluderede, at Hærvejsmotorvejen vil sikre et mere mobilt arbejdsmarked og fremtidssikre virksomheder og job i mange yderområder. Byerne i analysen får op til 21 pct. større arbejdsstyrke inden for rækkevidde, og ligeledes får borgerne adgang til flere arbejdspladser. 8 På baggrund heraf konkluderer vi, at det er overvejende sandsynligt, at projektet vil medføre gevinster via en effekt gennem arbejdsudbuddet. Analyser viser endvidere, at det bliver sværere og sværere for de danske virksomheder at rekruttere de rette folk. Dette understreger yderligere behovet for velfungerende infrastruktur som kan øge virksomhedernes geografiske rekrutteringsområder. Figur 5 Antallet af forgæves rekrutteringer stiger Forgæves rekrutteringer på landsplan Kilde: Copenhagen Economics pba. Finans.dk 17. december 2015 Danske virksomheder får stadig sværere ved at skaffe folk 3.3 Kvantificering af effekter for Hærvejsmotorvejen Transportministeriet har med deres seneste manual 9 inkluderet effekten gennem arbejdsudbuddet. Denne effekt er derfor også inkluderet i Vejdirektoratets strategiske analyse 10. Vejdirektoratet finder en samlet effekt på 4,3 mia. kr. Vi beregner også arbejdsmarkedseffekten med den metode, der fremgår af Transportministeriets manual. Ved denne metode beregnes effekten via arbejdsudbuddet ved hjælp af en 8 Rambøll (2014) Analyse af arbejdskraftoplandet for Hærvejsmotorvejen (Korridor B+) 9 Transportministeriet (2015) Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet 10 Vejdirektoratet (2013) Strategisk analyse af en midtjysk motorvejskorridor 12

16 opskalering af gevinsterne for de relevante aktører. Vi tager som beskrevet ovenfor udgangspunkt i Transportministeriets praksis og inkluderer derfor både effekterne på pendlere og på erhvervsmæssig transport. Opskaleringsfaktoren beregnes som produktet af to parametre: Den generelle lønkvote i samfundet og elasticiteten af arbejdsudbuddet med hensyn til den effektive løn (før skat og arbejdstransportomkostninger). Opskaleringsfaktoren er udtrykt ved produktet af de to tal, og beregnes til 0,16. Dette er en smule lavere end den beregnede opskaleringsfaktor i Storbritannien på 0,2 11. I Vejdirektoratets analyse estimeres gevinsterne for pendlere og erhvervsmæssig transport til samlet set godt 20 mia. kr. På baggrund heraf udregner vi effekterne på arbejdsudbuddet til knap 3,2 mia. kr. jf. nedenstående tabel. Tabel 2 Beregning af arbejdsudbudseffekt (mio. kr.) Tidsgevinst Kørselsomkostning Arbejdsudbudsgevinst Persontransport -heraf bolig-arbejde 3, heraf erhverv 11, Varebiler 4, Lastbiler 1, I alt 20, ,157 Note: Kilde: Gener i anlægsfasen indgår ligeledes i forbrugeroverskuddet, men de antages at være nul, hvorfor de ikke indgår i tabellen Copenhagen Economics på baggrund af data fra Vejdirektoratet Vores beregnede arbejdsudbudseffekt er på niveau med Vejdirektoratets om end lidt mere konservativ. Og da det allerede er medtaget i Vejdirektoratets beregninger, lægger vi ikke vores beregnede arbejdsmarkedseffekt oveni. 11 Department for Transport (2005) Transport, wider economic benefits, and impacts on GDP 13

17 Kapitel 4 Effekter gennem agglomeration I tillæg til effekterne fra vare- og servicemarkedet (kapitel 2) og arbejdsmarkedet (kapitel 3) kan større transportprojekter medføre produktivitetseffekter fra agglomeration. Agglomeration er en betegnelse for de gevinster der opstår når virksomheder og arbejdstagere kommer tættere på hinanden. Disse gevinster kaldes somme tider også klynge-effekter. De konventionelle cost-benefit analyser indfanger ikke effekterne via agglomeration. I dette kapitel beskriver vi disse effekter, deres relevans for det konkrete projekt og beregner de samfundsøkonomiske effekter som agglomeration giver anledning til. 4.1 Beskrivelse af effekter Produktivitetseffekter, der kommer af, at virksomheder og arbejdstagere er tæt på hinanden kaldes agglomeration. Effekterne kan enten opstå ved, at virksomheder og arbejdstagere fysisk placerer sig nær hinanden (omlokalisering) eller ved at forbedre infrastrukturen, hvorved rejsetiden mellem virksomheder og arbejdstagere reduceres sådan, at den effektive tæthed øges. Erfaringer og beregninger fra engelske transportprojekter viser, at agglomerationseffekterne udgør den største del af de samlede bredere økonomiske effekter. Virksomheder i klynger/agglomerationer opnår produktivitetsfordele, som virksomheder uden for det geografiske område ikke opnår. Det sker primært via tre kanaler: Øget konkurrence og udbud blandt underleverandører som giver bedre og billigere input til produktionen. Øget videndeling, som sker uformelt via medarbejdere, der skifter job eller på anden måde deler viden lokalt og formelt gennem forskningsnetværk og samarbejde om markedsføring og logistik. Det reducerer omkostninger og øger innovation. Gevinster via et større arbejdskraftopland, som giver et bedre match mellem medarbejdere og virksomheder og medfører et mere effektiv arbejdskraft og større udvalg af arbejdskraft. 12 Mens et transportprojekt, der betydeligt sænker rejsetider, altid vil øge den effektive tæthed er det ikke givet, at det vil medføre en fysisk omlokalisering af virksomheder og bopæle. Når rejsetiden reduceres kan der være nogle virksomheder der vælger at sammenlægge af- 12 Dette adskiller sig fra arbejdsmarkedseffekterne beregnet i kapitel 3. I kapitel 3 opgøres de yderligere gevinster som bør tilføjes til den samfundsøkonomiske beregning som følge af imperfektioner på arbejdsmarkedet, og de gevinster som et øget arbejdsudbud medfører. I dette kapitel er der tale om at øget tæthed reducerer størrelsen af imperfektionerne som skyldes matching-problemer pga. afstand og transportomkostninger. 14

18 delinger eller flytte virksomheder fra land- til byområder. Omvendt kan der være virksomheder og arbejdstagere som reagerer på de kortere rejsetider ved at placere sig uden for byområderne. Omlokalisering kan derfor både medføre agglomeration og disagglomeration. Da det ofte er svært at vurdere, hvilke konsekvenser et transportprojekt har for virksomhedslokaliseringer og befolkningens flyttemønstre undlades det sædvanligvis at regne på bidraget fra agglomeration gennem omlokalisering. 13 Vi vil følge samme praksis for dette projekt sådan, at kvantificeringen af effekter kun drives af effekterne fra øget effektiv tæthed. 4.2 Kvantificering af effekter De bredere økonomiske effekter af transportprojekter relateret til agglomeration kan beregnes i to trin: 1. Transportprojektets indvirkning på beskæftigelsestætheden: Beskæftigelsestætheden opgøres som beskæftigede i det påvirkede byområde og dets arbejdskraftopland vægtet med omkostningen for transport mellem de to områder. 2. Effekten af højere tæthed på produktiviteten: Effekten på produktiviteten opgøres ved hjælp af en elasticitet med hensyn til tætheden. Effekten på produktiviteten bør bestemmes for hvert af de områder, der ligger inden for infrastrukturprojektets opland. I Danmark har firmaet Incentive Partners præsenteret nogle beregninger af agglomerationseffekterne af udbygningen af metroen i København med Cityringen. Dette er et af de større transportprojekter i Danmark og den samfundsøkonomiske analyse viser, at samfundet kan få en positiv forrentning på ca. 3 pct. Ifølge Incentive Partners beregninger vil alene effekterne fra agglomeration lægge mere end 50 pct. til de traditionelle gevinster fra cost-benefit analysen. Dette forekommer i overkanten af, hvad man har fundet i andre analyser. Agglomerationseffekter har været indregnet i et større antal projekter i Storbritannien. Resultaterne viser typisk effekter på omkring pct. yderligere gevinster oveni de gevinster, der allerede er opgjort i en standard cost-benefit analyse. 14 Blandt andet vil højhastighedstoget mellem London og Skotland medføre positive agglomerationseffekter svarende til yderligere 14 pct. i forhold til de konventionelle gevinster, mens effekten for projektet Crossrail i London er opgjort til hele 24 pct. Tabellen nedenfor viser beregningsresultaterne for en række projekter i Storbritannien. 13 Dette er eksempelvis tilfældet for det store transportprojekt Crossrail, som betegner den kommende 118-kilometer lange jernbanestrækning der går gennem London centrum. Beregningerne er foretaget af det engelske DfT (Department for Transport). 14 Copenhagen Economics (2014) Bredere økonomiske effekter af transportinvesteringer. Rapport udarbejdet for Transportminuisteriet 15

19 Figur 6 Udenlandske eksempler på agglomerationseffekter Note: Kilde: Tabellen viser den procentvise ekstra gevinst, som de bredere økonomiske effekter udgør i forhold til de traditionelle gevinster fra cost-benefit analysen. Copenhagen Economics fra rapporten Bredere økonomiske effekter af transportinvesteringer, udarbejdet for Transportministeriet Beskrivelse af effekter for Hærvejsmotorvejen Hærvejsmotorvejen giver anledning til betydeligt lavere rejsetider mellem mange af de byer, især dem langs motorvejen (fx Ikast-Viborg) og markant større arbejdskraftopland til mange af de lokale beskæftigelsescentre. Den gennemsnitlige generaliserede rejseomkostning på en tur mellem centrum af Ikast og Viborg vil eksempelvis falde fra 101 kr. til 95 kr 15. Det svarer til en besparelse på omkring 6 pct. Der er forventninger om besparelser på samme niveau i rejseomkostninger mellem andre områder langs den foreslåede korridor B+. I Vejdirektoratets strategiske analyse fra 2016 påpeges det, at en midtjysk motorvej vil få betydning for adgangen til arbejdspladser og arbejdskraft på grund af lavere rejsetider mellem forskellige områder i Jylland. 15 Vejdirektoratet (2016) Datagrundlag til Midtjysk motorvej, Strategisk analyse genberegninger med Landstrafikmodellen 16

20 Som Figur 7 herunder viser, vil Hærvejsmotorvejen bidrage til at markant flere jyske arbejdspladser kan nås inden for 30 minutters kørsel. Stigningerne i adgangen til arbejdskraft er størst i Mariagerfjord Kommune med pct., mens der i både Viborg og Vejle Kommuner er tale om pct. Figur 7 Flere arbejdstagere inden for 30 minutters kørsel Note: Relativ stigning i antallet af personer på arbejdsmarkedet, som arbejdspladserne kan nå inden for 30 minutter med bil fra hver kommuner med en midtjysk motorvej i korridor B+. Kilde: Vejdirektoratet (2016) Midtjysk motorvej, Strategisk analyse genberegninger med Landstrafikmodellen De lavere rejsetider er en del af forklaringen på de lavere gennemsnitlige generaliserede rejseomkostninger. Tidsbesparelserne opstår især som følge af Vejdirektoratets forventninger til trafikvækst i Jylland, der vil medføre trængsel hvis ikke vejkapaciteten udvides. Det ses blandt andet ved, at der ifølge Vejdirektoratets vurdering med Hærvejsmotorvejen kan spares 28 minutter på en tur fra Aalborg til Kolding i I 2030 forventer Vejdirektoratets, at turen til Kolding vil kræve en køretid på 2:23 uden Hærvejsmotorvejen, mens strækningen kan køres på 1:55 med Hærvejsmotorvejen. Altså 28 minutter hurtigere end uden motorvejen. Dette skal ses i lyset af, at turen fra Aalborg til Kolding i dag kan tilbagelægges på et sted mellem 1:50 og 2:05 jf. diverse ruteplanlægningsværktøjer 16. Tilsvarende for ture fra Aalborg til Herning. Vejdirektoratet forventer en køretid i på 1:51 uden Hærvejsmotorvejen, hvilket forkortes til 1:23 med motorvejen, hvilket ligeledes er en besparelse på 28 minutter med Vejdirektoratets forventninger til 2030 trafik og trængsel. Turen fra Aalborg til Herning kan i dag tilbagelægges på mellem 1:40 (Google Maps) og 1:46 (Kraks ruteplan). 16 Google Maps estimerer hurtigere rejsetid end Kraks ruteplan. 17

21 På trods af at køretiderne forventes at blive lavere med end uden Hærvejsmotorvejen i 2030, kommer de således ikke til at blive markant lavere end i dag. Vejdirektoratets seneste analyse forudser en trafikvækst, der er så høj, at den vil give anledning til væsentlige reduktioner af kørehastighederne i Jylland i nord-sydgående retning frem mod 2030, ud en udbygning af motorvejsnettet i Jylland forventer Vejdirektoratet således markante trængselsudfordringer. I tilfælde af at trafikvæksten er overvurderet og bliver lavere end forudsat af Vejdirektoratet frem mod 2030, vil køretidsgevinsterne ved Hærvejsmotorvejen være mindre, især på de strækning som delvist kan køres ad E45. Når vi i det følgende opgør gevinster i forhold til agglomeration, så er det altså effekter der hidrører fra at Hærvejsmotorvejen undgår, at tabe såkaldte agglomerationseffekter som findes i dag. Det er disse reduktioner af rejseomkostninger i de to scenarier for 2030, der giver arbejdstagerne mulighed for at pendle længere, eller lige så langt som i dag, efter job med høj produktivitet og løn. 4.4 Kvantificering af effekter for Hærvejsmotorvejen Beregningerne viser, at agglomerationseffekterne bidrager til at øge nettonutidsværdien for Hærvejsmotorvejen med 4,7 mia. kr., hvilket også fremgår af nedenstående Figur 8. Figur 8 Agglomerationseffekter ved Hærvejsmotorvejen Mia. DKK Yderligere gevinst via agglomeration 4, Konventionelt beregnet gevinst 30,2 5 0 Kilde: Copenhagen Economics Resultatet for Hærvejsmotorvejen på 4,7 mia. kr. svarer til en forøgelse af de samfundsøkonomiske gevinster ved projektet på knap 16 pct., hvilket er i den lavere ende set i lyset af de britiske projekter i Figur I beregningen, der bygger på data fra Vejdirektoratet, ses der udelukkende på pendling for fuldtidsbeskæftigede, der er relevant i forbindelse med at opgøre de effektive afstande mellem virksomheder og arbejdstagere. Det gøres på grundlag 431 zoner, som Jylland er delt op i, mellem zonerelationer med afstande op til 50 km. Den konkrete formel, som beregninger tager udgangspunkt fremgår af bilag A.3 om agglomerationseffekter i rapporten Bredere økonomiske effekter af transportinvesteringer (2014) Copenhagen Economics. 18

22 Beregningen viser den stigning i tæthed mellem arbejdstagere og arbejdsgivere i Jylland, der vil ske hvis Hærvejsmotorvejen anlægges. Tætheden vil stige i den forstand, at omkostningerne ved at køre mellem to punkter bliver mindre opgjort i både tid og penge. Derfor vil området, som arbejdstagerne vil søge job i blive større, hvilket leder til mulighed for bedre matches mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, og dermed højere produktivitet og lønninger. 19

23 Kapitel 5 Betydning for projektets samfundsøkonomiske kalkule Dette kapitel opsummerer resultaterne fra de tre foregående kapitler og analyserer konsekvensen for projektets samfundsøkonomi overordnet set. Hærvejsmotorvejens Korridor B+ vil ifølge Vejdirektoratets standard cost-benefit beregninger medføre en nettonutidsgevinst på 30,2 mia. kr. I de foregående kapitler har vi beregnet de bredere økonomiske effekter som projektet vil give anledning til via tre kanaler: Vare- og servicemarkederne, arbejdsmarkedet og effekter via agglomeration. Størrelsen på disse effekter er illustreret i figuren nedenfor. Det ses her, at effekterne via agglomeration er størst, om end effekterne via arbejdsmarkedet beregnet af Vejdirektoratet er stort set lige så store. Figur 9 Størrelsen på de bredere effekter Mia. kr ,8 mia. kr. Agglomerationseffek ter 4, Arbejdsmarkedet 4,3 Vare- og servicemarkedet 1,7 Kilde: Copenhagen Economics Som nævnt i kapitel 1 og 3 er effekterne via arbejdsmarkedet allerede inkluderet i Vejdirektoratets strategiske analyse. Når vi ser på det samlede billede for samfundsøkonomien anvender vi Vejdirektoratets beregnede effekt. Samlet set giver de bredere økonomiske effekter således anledning til gevinster på yderligere 10,8 mia. kr., hvilket svarer til et tillæg på 42 pct. Heraf har vi beregnet bredere effekter for 6,4 mia. kr. på vare- og servicemarkedet samt agglomerationseffekter. Den samlede gevinst ved Hærvejsmotorvejen inklusive bredere effekter er illustreret i figuren nedenfor. 20

24 Figur 10 Gevinst inklusive de bredere økonomiske effekter Mia. kr ,6 mia. kr. Bredere effekter 10,8 Vejdirektoratets konventionelle effekter 25,8 +42% i forhold til konventionelle effekter 0 Kilde: Copenhagen Economics Nettonutidsværdien inklusive bredere økonomiske effekter er således 36,6 mia. kr. Heraf udgør 25,8 mia. kr. en standard cost-benefit analyse, hvor Vejdirektoratet har beregnet en ydereligere arbejdsmarkedseffekt, mens vi har suppleret ved at beregne effekterne for vare- og servicemarkedet samt agglomerationseffekter. 21

Bredere økonomiske effekter i transportprojekter. DI Transport Samfundsøkonomi+ Transportministeriet 8. september 2014

Bredere økonomiske effekter i transportprojekter. DI Transport Samfundsøkonomi+ Transportministeriet 8. september 2014 Bredere økonomiske effekter i DI Transport Samfundsøkonomi+ Transportministeriet 8. september 2014 Rapportens konklusion og anbefalinger Konklusion Nuværende metode udelader betydelige samfundsøkonomiske

Læs mere

Bredere økonomiske effekter af Østlig Ringvej / havnetunnel i København Juni 2015

Bredere økonomiske effekter af Østlig Ringvej / havnetunnel i København Juni 2015 Bredere økonomiske effekter af Østlig Ringvej / havnetunnel i København Juni 2015 CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juni 2015 Udarbejdet : Martin Elmegaard Mortensen, Muhamed Jamil Eid, Ute Stemmann Kontrolleret

Læs mere

Hærvejsmotorvejen: Aktuel planlægning og trafikudvikling J.P. Group, Viborg 5. december 2016

Hærvejsmotorvejen: Aktuel planlægning og trafikudvikling J.P. Group, Viborg 5. december 2016 Hærvejsmotorvejen: Aktuel planlægning og trafikudvikling J.P. Group, Viborg 5. december 2016 Skagen Hvorfor en Hærvejsmotorvej? Hirtshals Frederikshavn Hanstholm Logik og sund fornuft Timing det haster!

Læs mere

Transportudvalget Folketinget

Transportudvalget Folketinget har i brev af 17. december 2013 stillet min forgænger Spørgsmål nr. 222: Ministeren bedes bekræfte, at konklusionerne i ministeriets resume af Vejdirektoratets rapport om Midtjysk Motorvejskorridor, vedrørende

Læs mere

Bredere økonomiske effekter af transportinvesteringer

Bredere økonomiske effekter af transportinvesteringer Bredere økonomiske effekter af transportinvesteringer DEBATOPLÆG udarbejdet for Transportministeriet Maj 2014 Forfattere: Martin H. Thelle, partner David Sundén, senior economist David Nordström, economist

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Oplæg Vesthimmerland den 15. maj 2017

Oplæg Vesthimmerland den 15. maj 2017 Oplæg Vesthimmerland den 15. maj 2017 Motorvejsmafia uden mafiametoder Meget åbent og transparent arbejde Stærkt fokus på saglige og seriøse input Høj troværdighed i analyser og argumenter Politiske og

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24.

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24. Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium Agenda Hvad er en dynamisk effekt Effekter på arbejdstid Effekter på beskæftigelse Regneeksempler Konklusion 2 Hvad er en dynamisk

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

BILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik

BILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik BILAG 5-1 Dato: 27. august 2014 Til: Hovedbestyrelsen på mødet 5. september 2014 Sagsbehandler: Ann Berit Frostholm, 31 19 32 28, abf@dn.dk Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej Sekretariatet

Læs mere

3. Limfjordsforbindelse betydning for erhvervslivet

3. Limfjordsforbindelse betydning for erhvervslivet 3. Limfjordsforbindelse 06. feb. 17 3. Limfjordsforbindelse betydning for erhvervslivet v/ Seniorchefkonsulent Annette Samfundsøkonomi+ DI: Samfundsøkonomiske vurderinger skal suppleres med vurderinger

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

Oversigt over status på infrastrukturprojekter Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i august 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december 2012. Rapporten fra

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Dynamiske effekter af en fast Kattegatforbindelse

Dynamiske effekter af en fast Kattegatforbindelse Dynamiske effekter af en fast Kattegatforbindelse Analysechef Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Kattegatkomitéens opdrag - Bygge videre på eksisterende viden - Bringe nye perspektiver på banen

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af ændringer i afgifter på Storebæltsbroen

Samfundsøkonomisk analyse af ændringer i afgifter på Storebæltsbroen Samfundsøkonomisk analyse af ændringer i afgifter på Storebæltsbroen CVR 48233511 Marts 2015 Udgivelsesdato : 24. marts 2015 Vores reference : 22.2794.01 Udarbejdet : Martin Elmegaard Mortensen, Ute Stemmann,

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen -1- AlsFynBroen i tal Afstand: 11 km kyst-til-kyst Trafik: Op til 17.100 biler i døgnet ved broafgift på 60 kr. Sparet rejsetid: 30 minutter mellem Odense og Hamburg

Læs mere

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Februar 2017 Hovedkonklusioner Der er ikke tradition for at indregne forventede teknologiske fremskridt, når der foretages cost-benefitanalyser.

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Infrastruktur og arbejdstid

Infrastruktur og arbejdstid Infrastruktur og arbejdstid SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Agenda Formål og fokus Resultater Perspektivering 2 Formål Vi ønsker at

Læs mere

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

INTERREG 4A INFRASTRUKTUR OG ØKONOMISK UDVIKLING LANGS VESTKYSTEN SAMMENFATNING

INTERREG 4A INFRASTRUKTUR OG ØKONOMISK UDVIKLING LANGS VESTKYSTEN SAMMENFATNING INTERREG 4A INFRASTRUKTUR OG ØKONOMISK UDVIKLING LANGS VESTKYSTEN SAMMENFATNING 01.11.2010 INDHOLD 01 02 03 04 Målsætning og metodiske overvejelser Den samfundsøkonomiske analyse Den regionaløkonomiske

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL

KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL BAGGRUND OG INDHOLD Kattegat-komitéen spørger: Transport- og Bygningsministeriets strategiske analyse

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark Thomas Jørgensen, Trafikken mellem Øst- og Vestdanmark Fordobling af trafikken mellem Jylland/Fyn og Sjælland siden 1990 Storebæltsforbindelsen,

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vækstinitiativer gavner hele landet

Vækstinitiativer gavner hele landet Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren

Læs mere

FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU

FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 313 Offentligt STRATEGISKE VALG FOR UDVIKLING AF VEJNETTET I JYLLAND Vejdirektør Per Jacobsen FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU Vigtigt at understrege: at vi er på

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

13/05/15. Hærvejsmotorvejens effekt på Billund Lufthavn. Analysenotat

13/05/15. Hærvejsmotorvejens effekt på Billund Lufthavn. Analysenotat 13/05/15 Hærvejsmotorvejens effekt på Billund Lufthavn Analysenotat 2 HÆRVEJSMOTORVEJENS EFFEKT PÅ BILLUND LUFTHAVN DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Erhvervslivets ønsker til infrastrukturen

Erhvervslivets ønsker til infrastrukturen Infrastruktur 20. jan. 16 Erhvervslivets ønsker til infrastrukturen v/ Chefkonsulent Annette Christensen Vi har brug for en masterplan Skal sikre en samlet prioritering, der tager højde for samspillet

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

Femern Bæltforbindelsen Langsigtede økonomiske gevinster

Femern Bæltforbindelsen Langsigtede økonomiske gevinster Femern Bæltforbindelsen Langsigtede økonomiske gevinster SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Denne præsentation Dynamiske effekter ved

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Trekantområdet Danmark Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trekantområdet Danmark Supplerende

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015 Økonomisk analyse 27. april 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Uden indvandring vil dansk økonomi mangle 51.000 personer i den arbejdsdygtige

Læs mere

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Marts 2013 Sammenfatningsrapport Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: +45 56 40 00 00 Fax: +45 56 40 99 99 www.cowi.dk SAMMENFATNINGSRAPPORT

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder 22. februar 2010 Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder Byer og vækst. Fire ud af ti små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland peger på, at midtjyske byer har særlig betydning for

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Erhvervslivets adgang til motorveje

Erhvervslivets adgang til motorveje Erhvervslivets adgang til motorveje Michael Knørr Skov Afdelingschef, Plan og Trafik mks@cowi.com 1 Infrastruktur og sammenhængskraft - Økonomiske relationer - Sociale relationer - Agglomeration 2 Basis

Læs mere

Rute 23 til vækst Novo Nordisk 31. maj 2016

Rute 23 til vækst Novo Nordisk 31. maj 2016 Rute 23 til vækst Novo Nordisk 31. maj 2016 Forord Novo Nordisk A/S har bedt Copenhagen Economics om at undersøge samfundsøkonomien i en færdigudbygning af Kalundborgmotorvejen mellem Kalundborg og Regstrup,

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere