Beskæftigelsesregion Midtjylland. Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesregion Midtjylland. Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland."

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Midtjylland Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008

2 Beskæftigelsesregion Midtjylland Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008

3 Indholdsfortegnelse 1. Formål med benchmarkmodellen Hvad kan benchmarkrapporten bruges til? Drejebog for brug af benchmarkrapporten Grundlaget for benchmarkmodellen Indhold af benchmarkmodellen Læsevejledning 8 2. Benchmarkanalyse af sygedagpengeindsatsen i kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland Sygedagpengemodtagernes baggrund og forløb Medarbejderressourcer Organisation og arbejdsmetoder Sygedagpengemodtagernes baggrund og forløb i kommunerne Introduktion Resultater Sammenfatning Medarbejderressourcer i kommunerne Introduktion Resultater Sammenfatning Tværgående analyser Hvad kendetegner den gode kommune? Statistiske sammenhænge mellem indsats og resultat Organisation og arbejdsmetoder i kommunerne uddybende besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen Hvad viser de åbne besvarelser? 50

4 Bilag 1. Spørgeskema til kommunerne om sygedagpengeindsatsen 58 Bilag 2. Benchmarkskema vedrørende sygedagpengemodtagernes baggrund og forløb 65

5 1. Formål med benchmarkmodellen Forskelle og ligheder Der kan være store forskelle mellem kommunerne på sygedagpengeområdet. Andelen af langvarige forløb over 52 uger svinger således fra 8 % til 20 % blandt kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland. Også på andre områder er der væsentlige forskelle. Tilvæksten i sygedagpengesager fra 2006 til 2007 svinger fra -5 % til 27 %. Se kortet på næste side. Sådanne forskelle giver naturlig anledning til reflektioner over den enkelte kommunes praksis og til erfaringsudveksling med andre kommuner. En forudsætning for en frugtbar dialog er imidlertid, at forskellene mellem kommuner er afdækket systematisk. Beskæftigelsesrådet Midtjylland har derfor taget initiativ til at udvikle en benchmarkmodel, der gør det muligt for kommunerne at sammenligne deres indsatser på sygedagpengeområdet med henblik på at reducere fraværet og øge beskæftigelsen blandt sygemeldte borgere Hvad kan benchmarkrapporten bruges til? Rapporten giver et systematisk grundlag for, at hver kommune kan vurdere sin indsats på udvalgte indikatorer i forhold til andre kommuner. Kommunen kan identificere ligheder og forskelle i forhold til andre kommuners sygedagpengeindsats, og rapporten giver hver kommune et grundlag for at vurdere, om der er behov for en styrket indsats eller for at gøre arbejdet på andre måder med det formål at reducere fraværet og at sikre, at fleste mulige sygedagpengemodtagerne bliver selvforsørgende efter fraværsperiodens afslutning. Benchmarkanalysen giver ikke grundlag for at give kommunerne karakter for deres indsats. Der tegner sig heller ikke nogle klare og entydige mønstre/tendenser, der gør det muligt at opdele kommunerne i nogle få karakteristiske grupperinger. Sygedagpengeområdet i kommunerne er fortsat i en indkøringsfase, lovgivningen er stadig forholdsvis ny, og mange kommuner har været gennem omfattende organisatoriske ændringer. Sygedagpengeområdet har derfor ikke fundet sin endelige form endnu.

6 Kort 1.1 Denne rapport indeholder derfor ingen færdige løsninger eller konkrete anbefalinger til, hvad den enkelte kommune kan gøre for at forbedre indsatsen over for sygedagpengemodtagerne. At give karakter og pege på løsninger forudsætter kendskab til lokale forhold, som ligger uden for rammerne for denne rapport. Rapporten kan derfor ikke stå alene. Den skal kombineres med et indgående kendskab til forholdene i kommunerne og jobcentrene.

7 1.2. Drejebog for brug af benchmarkrapporten Slutbrugerne af rapporten vil være ledelser og medarbejdere på kommunernes jobcentre. Hvorledes kan rapporten bruges i kommunen? Visitation er en forudsætning, men det er ikke nok Spørgsmål til sygedagpengeindsatsen i kommune? Sygedagpengemodtagere skal behandles forskelligt. Årsagerne til fraværet er mangfoldige, og indsatsen må indrettes herefter. Langt de fleste har et kortvarigt forløb, som kommunen ikke har nogen indflydelse på. Et mindretal (20-25 %) har derimod et forløb, der strækker sig over mange uger og op til mere end et år. Kommunerne kan nedsætte fraværet betydeligt for en del af disse sygedagpengemodtagere gennem visitation, opfølgning og henvisning til forskellige tilbud (træning, smerte- og stresshåndtering, afklaring af funktionsevne mv.). For andre af de langvarige sygedagpengeforløb kan kommunen derimod ikke gøre noget særligt. En effektiv indsats fra kommunernes side må derfor bestå i at fokusere på de sygedagpengemodtagere, hvor kommunen kan gøre en forskel med hensyn til fraværslængden. Det forudsætter en effektiv visitation og opfølgning, og hvor dette ikke er tilstrækkeligt, at kommunen kan henvise til sundhedsfremmende/ afklarende tilbud, der øger den sygemeldtes handlekompetence i forhold til sin situation. Selv en nok så præcis visitation vil ikke have nogen effekt, hvis opfølgningen er mangelfuld. Og selv en systematisk opfølgning vil ikke være tilstrækkelig, hvis den sygemeldte har behov for særlig sundhedsfremmende/ afklarende tilbud. En overordnet vurdering af kommunens sygedagpengeindsats kan derfor tage udgangspunkt i disse fire sæt af spørgsmål: 1 Hvor gode er vi til gennem visitationen at finde de rigtige sygedagpengemodtagere med forøget risiko for langvarigt fravær? Finder vi for få eller finder vi for mange? Kan vi ændre vores visitationsprocedurer f.eks. ved at bruge lægekonsulent på anden måde? 2 Har medarbejderne de fornødne kompetencer til at foretage visitation og opfølgning? Er der store forskelle mellem, hvordan medarbejderne visiterer? Er der behov for kvalitetssikring af visitationen? Hvordan er vores uddannelsestilbud til medarbejderne er der brug for andet end kurser i lovgivning og regler? 3 Er der relevante tilbud om sundhedsfremme/ afklaring mv., som vi kan henvise til? Har vi de rigtige tilbud og har vi styr på, hvem der skal henvises og hvad der kommer ud af det? 4 Kan arbejdsgangene effektiviseres yderligere, givet at visitation, opfølgning og henvisningsmuligheder er på plads?

8 Det anbefales at benytte følgende drejebog til benchmark af sygedagpengeindsatsen: Gennemgå rapporten med henblik på at etablere et overblik over, hvorledes kommunen adskiller sig fra eller er på linje med andre sammenlignelige kommuner i beskæftigelsesregionen Lav en konkret og grundig vurdering af, om de fundne forskelle giver anledning til ændringer i kommunens indsats på sygedagpengeområdet Kontakt relevante kommuner i regionen med henblik på erfaringsudveksling og inspiration til udarbejdelse af ændringsforslag Overvej fælles eller parallelle udviklingsprojekter, hvor der kan være en fælles gevinst ved at samarbejde f.eks. i forbindelse med kompetenceudvikling af medarbejdere og analyser Grundlaget for benchmarkmodellen Kommuner er inddraget Modellen er udviklet i samarbejde med Århus, Hedensted og Herning Kommuner, Beskæftigelsesregion Midtjylland og MUUSMANN Research & Consulting A/S. Af nedenstående boks fremgår, hvem der har indgået i arbejdsgruppen. Fra Århus Kommune Jesper Sandager, Fuldmægtig Troels Munthe, Afdelingsleder Ea Nielsen, Sekretariatschef Knud Nielsen, Fuldmægtig Fra Hedensted Kommune Rita Kristensen, Afdelingsleder Flemming Stouman, Afdelingsleder Fra Herning Kommune Troels Kjærgaard, Jobcenterchef Fra Beskæftigelsesregion Midtjylland Mogens Jensen, Sekretariatschef Marianne Møller Jakobsen, Kontorchef Henrik Christensen, Fuldmægtig Tina Mogensen, Fuldmægtig Arbejdsgruppen har drøftet indholdet af modellen og spørgeskema til kommunerne om sygedagpengeindsatsen.

9 Interviews med medarbejdere Spørgeskemaundersøgelse Casegennemgang Statistiske analyser af langvarigt fravær og selvforsørgelse MUUSMANN har gennemført interviews med ledere og sagsbehandlere i de tre kommuner. MUUSMANN har gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse om kommunernes sygedagpengeindsats. Skemaet er udfyldt af en kontaktperson i jobcentrene. En testversion er udfyldt af Århus, Hedensted og Herning Kommuner. MUUSMANN har som grundlag for udarbejdelse af spørgeskemaet gennemført en systematisk casegennemgang af cirka 30 sygedagpengesager i henholdsvis Århus, Hedensted og Herning Kommuner. MUUSMANN har i samarbejde med COWI udført en række statistiske analyser af sygedagpengemodtagernes baggrund, selvforsørgelsesgrad og fraværslængde til brug for fortolkning af benchmarkmodellen. Analyserne bygger på Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase (DREAM) Konference om rapporten i december 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland afholdt 13. december 2007 en konference for regionens kommuner om rapporten. På seminaret blev hovedresultater fra rapporten fremlagt, og herefter drøftedes en række temaer herunder samarbejde med læger, arbejdspladser, visitationsprocedurer, medarbejderressourcer mv. På baggrund af drøftelserne på konferencen kan der peges på følgende opfølgende initiativer: Opfølgende møder med den enkelte kommune med gennemgang af rapporten med henblik på at understøtte brugen af rapporten i den enkelte kommune. En særlig problemstilling er brug af eksterne aktører. Der efterlystes en særskilt analyse, der kan bidrage til at skabe klarhed over, hvad jobcentrene i den nuværende form kan klare, og hvad der med fordel kan overlades til eksterne aktører. Analysen skal afklare, hvorledes andre aktører kan bruges i et strategisk perspektiv og ikke kun i spidsbelastninger til akut afvikling af sagspukler. Analyse af visitation: hvorledes tilrettelægges og kvalitetssikres denne proces bedst muligt? Skal visitation og opfølgning adskilles organisatorisk? Hvorledes skal lægekonsulent inddrages i visitationen?

10 1.4. Indhold af benchmarkmodellen Benchmarkmodellen indeholder nøgletal og oplysninger om kommunernes sygedagpengemodtagere og jobcentre. Modellen rummer følgende elementer: Sygedagpengemodtagernes antal og forløb Medarbejderressourcer Organisation og arbejdsmetoder I nedenstående boks er redegjort for de datakilder, modellen bygger på. Datakilder for modellen Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase (DREAM) Internetbaseret spørgeskema til kommunerne med spørgsmål om organisation, prioritering, visitation af og opfølgning af dagpengesager, samarbejde med praktiserende læge, arbejdsplads, fagforening og a-kasse, personaleressourcer, itværktøjer og forsøgs- og udviklingsarbejde. Se Bilag 1. Spørgeskemaet er besvaret af kontaktpersoner i jobcentrene i 18 af 19 kommuner. Kontaktpersonen er udvalgt efter aftale mellem kommunen og Beskæftigelsesregion Midtjylland Læsevejledning Rapporten består af følgende kapitler: Kapitel 2 giver overblikket Efterfølgende kapitler supplerer og uddyber Kapitel 2 giver overblikket over benchmarkanalysen. Her gennemgås sygedagpengemodtagernes baggrund og forløb, medarbejderressourcer og organisation og arbejdsmetoder i kommunerne. For hvert område redegøres for forskelle mellem kommunerne, og der formuleres spørgsmål, som kommunerne kan benytte til videre overvejelser om ændringer i sygedagpengeindsats. Kapitlet er således på en gang en sammenfatning af hovedresultaterne og en drejebog for kommunernes videre arbejde med analyseresultaterne. De efterfølgende kapitler supplerer kapitel 2 og indeholder mere uddybende oplysninger om alle indikatorer for hver kommune: Kapitel 3 indeholder data om sager og sagsflow, kategorisering af sager, varighed og status efter afslutning af dagpengeforløb og endelig data om sygedagpengemodtagernes baggrund

11 Kapitel 4 belyser medarbejderressourcer i kommunerne, herunder uddannelse og antal sager pr. medarbejder. Oplysningerne er indhentet via spørgeskema til kommunerne og fra Kapitel 5 indeholder en tværgående analyse af, hvorledes kommunerne klarer sig med hensyn til længde af sygefravær og selvforsørgelse efter ophør af sygefravær. Kapitel 6 indeholder kommunernes kommentarer i spørgeskemaet til organisation og arbejdsgange i kommunernes behandling af sygedagpengesager herunder brug af lægekonsulent og samarbejde med virksomheder mv. Bilag 1 indeholder spørgeskemaet om kommunernes sygedagpengeindsats Bilag 2 indeholder forslag til benchmarkskemaer, som kommunerne kan bruge til det videre arbejde med denne analyse.

12 2. Benchmarkanalyse af sygedagpengeindsatsen i kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland Benchmarkmodellen gør det muligt at sammenligne kommunerne med hensyn til: Sygedagpengemodtagernes baggrund og forløb Medarbejderressourcer Organisation og arbejdsmetoder I dette kapitel gennemgås de vigtigste forskelle mellem kommunerne på de nævnte områder. Det er generel konklusion, at der ikke tegner sig klare mønstre i kommunernes sygedagpengeindsats, og at det ikke er muligt på indeværende tidspunkt at udpege nogle kommuner som bedre end andre. Analysen giver derimod anledning til en række overvejelser over de fundne forskelle, som igen kan inspirere til ændringer i praksis på sygedagpengeområdet. Hvert afsnit afsluttes derfor med Spørgsmål til benchmarkovervejelse. Kapitlet er således på en gang en sammenfatning af hovedresultater og en drejebog for kommunernes videre arbejde med disse resultater Sygedagpengemodtagernes baggrund og forløb Antallet af sygedagpengemodtagere og deres baggrund varierer fra kommune til kommune. Det betyder, at kommunerne står over for forskellige udfordringer med hensyn til at levere en optimal indsats på sygedagpengeområdet. Tabel 2.1 viser en række af disse forskelle med angivelse af minimum og maksimum for kommunerne i beskæftigelsesregionen. Det ses, at sagsantallet pr personer i arbejdsstyrken varierer fra 29 til 41 sager, og at tilvæksten i sagsantallet fra 3. kvartal 2006 til 3. kvartal 2007 svinger fra -5 % til +27 %. Også i andelen af 50+-årige, kvinder og indvandrere fra ikke-vestlige lande er der forskelle, der har væsentlig betydning for forskelle i andelen af sygedag-

13 pengesager på mere end 26 uger og 52 uger og i andelen af sygedagpengemodtagere, der bliver selvforsørgende eller får andre offentlige ydelser eksempelvis i forbindelse med fleksjob. Tabel 2.1. Indikatorer for sygedagpengemodtagernes antal og forløb Benchmark Hvorledes ligger Din kommune? Minimum Maksimum Sager og sagsflow (www.jobindsats.dk) Sager pr personer i arbejdsstyrken, ultimo august 2007 Afsluttede sager i procent af alle sager, 88,2 % 91,6 % 3. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007 Tilvækst i sager, 3. kvartal 2006 til 2. kvartal -5 % +27 % 2007 SD-modtagernes baggrund (www.jobindsats.dk) Andel 50+-årige blandt SD-modtagere 31,0 % 39,1 % Andel kvinder blandt SD-modtagere 50,2 % 59,5 % Andel med ikke-vestlig herkomst blandt 1,7 % 10,7 % Varighed (www.jobindsats.dk) Andel med varighed over 26 uger, ultimo 33,0 % 49,3 % august 2007 Andel med varighed over 52 uger, ultimo 8,3 % 20,0 % august 2007 Status efter afslutning (www.jobindsats.dk) % i beskæftigelse en måned efter afslutning 61,0 % 70,1 % % i fleksjob en måned efter afslutning 5,6 % 18,9 % % på sygedagpenge en måned efter slutning 4,0 % 7,5 % % på førtidspension 0,0 % 3,6 % % i revalidering/forrevalidering 0,3 % 3,1 % % ledige 0,0 % 0,9 % Kort 2.1, Kort 2.2, Kort 2.3 og Kort 2.4 på de næste sider viser, hvorledes kommunerne fordeler sig på en række af ovennævnte indikatorer. Spørgsmål til benchmarkovervejelse I Tabel 2.1 er afsat en kolonne, der kaldes Din kommune. Ved at indføre din egen kommunes tal (findes i kapitel 2) kan du hurtigt få et overblik over, hvorledes din kommune ligger i forhold til de øvrige kommuner i beskæftigelsesregionen. I Bilag 2 er et skema, der kan benyttes til sammenligning med udvalgte kommuner i regionen. På hvilke indikatorer ligger kommunen højt/lavt? Hvad betyder det for kommunens sygedagpengeindsats?

14 Kort 2.1

15 Kort 2.2

16 Kort 2.3

17 Kort 2.4

18 Forsvinder forskellene mellem kommunerne, når der tages hensyn til sygedagpengemodtagernes forskellige baggrund? En høj andel af langvarige sygedagpengemodtagere kan afspejle, at sygedagpengemodtagerne i kommunen er tunge, eller at kommunens indsats over sygedagpengemodtagere i risiko for langvarigt sygefravær er ineffektiv. Da kommunernes jobcentre ikke kan gøre meget ved, hvor tunge dagpengemodtagerne er, har det stor praktisk interesse, hvis man i en benchmark kan fokusere på kommunernes indsats. Det er muligt i et vist omfang at justere for forskelle blandt sygedagpengemodtagerne gennem særlige statistiske analyser i Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase DREAM. Databasen indeholder en række oplysninger om sygedagpengemodtagernes baggrund, og det er muligt at justere for forskelle mellem kommunernes sygedagpengemodtagere herunder køn, alder, etnisk baggrund, uddannelse, branchetilhør ved ansættelse, forsørgelse mv. Der er gennemført to sæt analyser: Sammenligning af observerede og forventede andele af sygedagpengemodtagere, der har langvarigt sygefravær i kommunerne Sammenligning af observerede og forventede andele af beskæftigede sygedagpengemodtagere, der ikke er selvforsørgende 26 uger efter afslutning af sygedagpengeforløbet i kommunerne I begge analyser tages højde for forskelle i sygedagpengemodtagernes køn, alder, etnisk baggrund, uddannelse, branchetilhørsforhold, offentlig forsørgelsesgrad de seneste tre år, og om man har modtaget sygedagpenge de seneste tre år. I et særskilt notat 1 redegøres for analysernes materiale, metoder og resultater. Dette kapitel indeholder kun hovedresultaterne. Sammenligning af observerede og forventede andele af sygedagpengemodtagere, der har langvarigt sygefravær i kommunerne I denne analyse sættes fokus på andelen af sygedagpengemodtagere med langvarigt fravær. Analysen omfatter sygedagpengemodtagerne, der har haft sygefravær af mindst 26 ugers uafbrudt varighed i løbet af I alt sygedagpengemodtagere i analysen havde i 2006 langvarigt sygefravær efter denne definition. Sygefravær blandt fleksjobmodtagere og personer i skånejob (job med løntilskud til førtidspensionister) indgår ikke i analyserne. I boksen ses sammenhængen mellem en række indikatorer og risikoen for langvarigt sygefravær. 1 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Notat om registeranalyser af langvarigt sygefravær og selvforsørgelse efter sygefravær. December 2007.

19 Hvilke faktorer øger risikoen for langvarigt sygefravær? Køn: Kvindelige sygedagpengemodtagere har større risiko for langvarigt sygefravær end mandlige. Alder: Jo ældre jo større risiko for at sygedagpengemodtagerne får langvarigt sygefravær. Sygedagpengemodtagere over 40 år har større risiko for langvarigt sygefravær end sygedagpengemodtagere under 40 år. Etnisk baggrund: Sygedagpengemodtagere, der er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, har større risiko for langvarigt sygefravær end sygedagpengemodtagere med dansk baggrund eller en baggrund som indvandrer/efterkommer fra vestlige lande. Højeste fuldførte uddannelse: Sygedagpengemodtagere med en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse har størst risiko for langvarigt sygefravær. Forskellen er signifikant i forhold til sygedagpengemodtagere med en gymnasial, en erhvervsfaglig og en mellemlang videregående uddannelse. Branchetilhørsforhold: Sygedagpengemodtagere uden et oplyst branchetilhørsforhold har væsentlig større risiko for langvarigt sygefravær end sygedagpengemodtagere inden for de øvrige brancher. Sygedagpengemodtagere inden for offentlig administration og inden for undervisningssektoren har desuden større risiko for at sygedagpengeperioden bliver langvarig end sygedagpengemodtagerne inden for flere af de øvrige brancher. Risikoen for langvarigt sygefravær er mindst inden for de primære erhverv, industri (med undtagelse af fødevareindustrien), bygge og anlæg, handelsbrancherne, finansiering, forsikring og udlejning, sundhedssektoren samt sociale institutioner. Tidligere modtaget sygedagpenge (tre foregående år): Sygedagpengemodtagere, der har modtaget sygedagpenge på et tidspunkt i løbet af de sidste tre år, har væsentlig større risiko for, at sygefraværet bliver langvarigt. Omfanget af anden offentlig forsørgelse end sygedagpenge (tre foregående år): Sygedagpengemodtagere, der har modtaget anden offentlig forsørgelse i % af ugerne i de sidste tre år, har større risiko for, at sygefraværet bliver langvarigt end sygedagpengemodtagere, der har modtaget anden offentlig forsørgelse i 0-10 % af ugerne. Figur 2.1 viser: Andelen af sygedagpengemodtagere med mindst 26 ugers fravær varierer fra 11 % til 16 % mellem kommunerne Efter justering for forskelle i ovennævnte risikofaktorer (køn, alder, etnisk baggrund, mv.) reduceres variationen mellem kommune fra 12 % til 13 % Samsø, Randers og Århus Kommuner har en større andel end forventet

20 Struer, Favrskov, Ikast-Brande, Hedensted, Holstebro, Lemvig, Skanderborg og Ringkøbing-Skjern Kommuner har mindre andel end forventet Sammenligning af observerede og forventede andele af beskæftigede sygedagpengemodtagere, der ikke er selvforsørgende 26 uger efter afslutning af sygedagpengeforløbet i kommunerne I denne analyse sættes fokus på sygedagpengemodtagernes selvforsørgelse 26 uger efter fraværsperiodens ophør. Analysen omfatter sygedagpengemodtagere, der i første halvår 2006 afsluttede et sygedagpengeforløb af mindst tre ugers varighed, og som levede i Danmark og ikke var gået på folkepension 26 uger senere. Personer, der var afgået ved døden, og personer, der modtog folkepension 26 uger efter afslutningen af forløbet, indgår således ikke i analyserne. Der er foretaget analyser særskilt for beskæftigede og ledige. I boksene ses sammenhængen mellem en række indikatorer og risikoen for ikke at være selvforsørgende efter sygefravær for henholdsvis beskæftigede og ledige. Hvilke faktorer øger risikoen for ikke at være selvforsørgende efter afsluttet sygefravær for beskæftigede? Køn: Kvindelige sygedagpengemodtagere har større risiko for ikke at være selvforsørgende ½ år efter afslutningen af sygedagpengeforløbet. Alder: De årige har mindst risiko for ikke at blive selvforsørgende. De årige har størst risiko for ikke at blive selvforsørgende. Etnisk baggrund: Sygedagpengemodtagere, der er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, har større risiko for ikke at blive selvforsørgende end danskere. Socioøkonomisk baggrund: Topledere og lønmodtagere på højeste niveau har mindre risiko for ikke at blive selvforsørgende end alle andre lønmodtagere. Sygedagpenge i det seneste år: Jo mere sygefravær i det seneste år inden sygeforløbets afslutning jo større risiko for ikke at blive selvforsørgende. Højeste fuldførte uddannelse: Sygedagpengemodtagere med grundskoleuddannelse, erhvervsfaglig uddannelse eller kort videregående uddannelse har større risiko for ikke at blive selvforsørgende end sygedagpengemodtagere med en gymnasial uddannelse. Branchetilhørsforhold: Sygedagpengemodtagere inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed, udlejningsvirksomhed og forretningsservice, undervisning samt sociale institutioner har større risiko for ikke at blive selvforsørgende end lønmodtagere inden for offentlig administration.

21 Hvilke faktorer øger risikoen for ikke at være selvforsørgende efter afsluttet sygefravær for ledige? Køn: Kvindelige sygedagpengemodtagere har større risiko for ikke at være selvforsørgende ½ år efter afslutningen af sygedagpengeforløbet. Alder: Jo ældre jo større risiko for ikke at blive selvforsørgende. Sygedagpenge i det seneste år: Jo mere sygefravær i det seneste år inden sygeforløbets afslutning jo større risiko for ikke at blive selvforsørgende. Figur 2.2 viser: Andelen af sygedagpengemodtagere, der ikke er selvforsørgende et halvt år efter, svinger fra 21 % til 28 % Efter justering for forskelle i ovennævnte risikofaktorer (køn, alder, etnisk baggrund mv.) reduceres variationen mellem kommunerne fra 23 % til 27 % Syddjurs, Skive, Odder, Norddjurs, Lemvig, Holstebro, Struer og Randers Kommuner har en større andel end forventet Viborg, Herning, Hedensted, Favrskov, Samsø, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande Kommuner har mindre andel end forventet

22 Figur 2.1. Sammenligning af den observerede og forventede andel af sygedagpengemodtagerne, der har mindst 26 ugers sygefravær. Region Midtjylland 18,0 13,1 13,4 12,1 12,8 11,9 12,3 12,0 12,6 12,3 12,2 12,0 12,3 12,1 11,7 11,7 11,8 11,8 11,9 12,1 11,9 12,2 11,1 11,8 11,3 12,1 11,1 12,1 10,6 11,8 10,6 12,0 10,9 12,3 10,2 11,8 10,6 12,5 15,9 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Samsø Randers Århus Herning Syddjurs Norddjurs Silkeborg Viborg Skive Horsens Odder Ringkøbing-Skjern Skanderborg Lemvig Holstebro Hedensted Ikast-Brande Favrskov Struer Observeret Forudsagt Øvre grænse Nedre grænse Kilde: Analyser på DREAM-databasen

23 Figur 2.2. Sammenligning af den observerede og forventede andel af sygedagpengemodtagerne, der ikke er selvforsørgende 26 uger efter afsluttet sygedagpengeforløb. Region Midtjylland 27,9 24,5 27,2 24,2 25,9 23,1 27,7 25,5 25,9 24,1 26,1 24,3 26,9 25,7 25,8 25,1 24,8 24,5 24,1 24,2 24,1 24,2 23,9 24,2 25,1 25,9 24,0 24,9 25,7 26,8 24,1 25,5 22,7 24,4 23,6 25,4 20,9 24,5 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Syddjurs Skive Odder Norddjurs Lemvig Holstebro Struer Randers Horsens Silkeborg Århus Skanderborg Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Samsø Favrskov Hedensted Herning Viborg Observeret Forudsagt Øvre grænse Nedre grænse Kilde: Analyser på DREAM-databasen

24 22 Spørgsmål til benchmarkovervejelse Hvor ligger din kommune i Figur 2.1 og Figur 2.2? Er der kommuner, der ligger bedre? Kan dette skyldes den måde, hvorpå sygedagpengeindsatsen i kommunen fungerer? Er der specielle forhold i din kommune, der gør sig gældende med hensyn til sygedagpengemodtagernes baggrund og i givet fald hvilke forhold er der tale om? Er der specielle risikofaktorer, der øger det langvarige sygefravær eller risikoen for ikke at være selvforsørgende efter sygefravær? 2.2. Medarbejderressourcer Oplysninger om medarbejderressourcer er indhentet via spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunerne. Se Bilag 1. Tabel 2.2 viser indikatorer på medarbejderressourcer. Der er tilsyneladende stor forskel i normeringen, hvad enten dette ses i forhold til antal sager eller i forhold til arbejdsstyrken. Normeringen svinger fra 39 sager pr. sagsbehandler til 90 sager pr. sagsbehandler (beregnet af antal sager ultimo august pr. fuldtidssagsbehandler). Ved vurdering af om den enkelte kommune har en høj eller lav normering bør man inddrage en vurdering af, om sygedagpengeteamet i kommunen har en snæver opgaveportefølje eller en bredere opgaveportefølje, der eksempelvis inkluderer revalideringssager. Med en bred opgaveportefølje må man forventes at have en højere normering. Tabel 2.2. Medarbejderressourcer i kommunerne Normering (Personaletal oplyst af kommunen) Hvor ligger Din kommune? Minimum Maksimum Antal sager pr. sagsbehandler, ultimo august Antal personer i arbejdsstyrken pr. sagsbehandler, august 2007 Andel socialrådgivere 40 % 80 % Normering lægekonsulenter (omregnet til fuldtidsbeskæftigede) 0,2 4,0

25 23 Spørgsmål til benchmarkovervejelse (brug også detaljerede tabeller i kapitel 4) Har kommunen den rigtige normering? Har kommunen den rigtige sammensætning af personalet? Har kommunen den rigtige lægenormering? 2.3. Organisation og arbejdsmetoder Oplysninger om kommunernes sygedagpengeindsats er indhentet via en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Se Bilag 1. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om: Formel organisation Prioritering og visitation Opfølgning Samarbejde med læger, virksomheder, a-kasser Supervision og uddannelse Lokale forsøg med og analyser af sygedagpengeindsatsen I dette kapitel gives en oversigt over hver kommunes besvarelse af spørgeskemaet. Se Figur 2.3. En række spørgsmål kunne besvares med en uddybende kommentar. Disse kommentarer er gengivet i kapitel 6. Varierende praksis Praksis er meget varierende fra kommune til kommune, og at der synes ikke at være noget fælles mønster i den måde, hvorpå indsatsen tilrettelægges, bortset fra at alle kommuner har fastlagt mål for sygedagpengeindsatsen, men målene har til gengæld forskelligt indhold. Her skal fremhæves følgende resultater: I 8 kommuner deltager lægekonsulenten i kategoriseringen af sygedagpengesager I 12 kommuner fordeles sagerne efter cpr.-nøgle i 5 kommuner er sagsbehandlerne specialiserede i særlige sagstyper

26 24 I 14 kommuner henviser jobcentret dagpengemodtagere til tilbud vedrørende sundhedsfremme (se uddybende svar i Bilag 1) I 10 kommuner afholdes koordinerende møde med lokale læger, som ikke er relateret til opfølgning af konkrete sager I 6 kommuner er der en overordnet samarbejdsaftale med de lokale læger I 10 kommuner er der afsat timer til supervision af sagsbehandlerne I 10 kommuner er gennemført særskilte analyser/organisationsudvikling/- forsøg med arbejdsmetoder eller udviklet særlige tilbud til dagpengemodtagere, men kun i 2 kommuner har dette medført varige ændringer i den daglige drift 13 kommuner har arbejdet med særlige initiativer til udvikling af samarbejde med læger, arbejdsgivere, fagforeninger, a-kasser eller andre samarbejdspartnere I 7 kommuner er erfaringerne opsamlede, men kun i 4 kommuner er der sket varige ændringer i samarbejdet som følge heraf Spørgsmål til benchmarkovervejelse Visitationen er afgørende for en systematisk opfølgning af sygedagpengesager. Kan kommunens visitation af sygedagpengemodtagere gribes anderledes an? Hvornår skal eksempelvis lægekonsulenten inddrages? I en række kommuner henvises sygedagpengemodtagere til tilbud, der kan afklare eller styrke sygedagpengemodtagernes helbred og handlekraft i forhold til sygdom. Hvad skal jobcentret kunne henvise sygedagpengemodtagere til? Hvem og hvornår skal der henvises? Hvad skal tilbuddene indeholde? Kan der samarbejdes med kommunens sundhedscenter om tilbuddene? Jobcentret skal samarbejde med en række aktører. Dette samarbejde gribes forskelligt an i kommunerne. Hvorledes organiseres samarbejdet med lægerne, arbejdspladser mv. mest hensigtsmæssigt? Er der nogle gode erfaringer fra andre kommuner, der kan inspirere? Uddannelsestilbud til medarbejdere og muligheder for supervision er meget forskellige i kommunerne. Er der behov for mere fælles og langsigtede uddannelsesprogrammer? Kan det organiseres i samarbejde med andre kommuner? Der foregår en del analyse- og udviklingsarbejde på sygedagpengeområdet, men benchmarkanalysen viser, at disse indsatser kun i begrænset omfang resulterer i en ændret drift. Kan man forestille sig en mere effektiv udviklingsproces, eventuelt samarbejde mellem flere kommunerne, hvor man i fællesskab identificerer udviklingsbehov og gennemfører implementering og evaluering? Hvad er vigtigst at fokusere på i den aktuelle situation, og hvilke kommuner kunne være relevante samarbejdspartnere?

27 Figur 2.3. Kommunernes besvarelse af spørgeskemaet Favrskov 1 Hedensted 1 Herning 2 Holstebro 2 Horsens 2 Ikast-Brand 2 Lemvig 2 Norddjurs 1 Odder 2 Randers 1 Ringkøbing- 2 Silkeborg 1 Skanderbor 1 Skive 2 Struer 2 Syddjurs 1 Viborg 1 Århus/Sams 2 3. Prioritering ved 1. kontakt? Prioritering og visitation 4. Tidligere indsats end krævet? 6. Lægekonsu lent i kategoriseri ng? 7. Særlige kriterier for kategoriseri ng? 9. Andre 8. Fordeles krav til sager efter personligt cpr.-nøgle? fremmøde? Opfølgning 10. Henvises til sundhedsfr emmetilbud? 11. Mål for sygedagpe ngeindsats? Samarbejde med læger, arbejdspladser, fagforeninger og A-kasser 20. Strategi Strategi for Initiativer, 14. for samarbejde der udvikler 24b. Koordinere samarbejde med a- samarbejde Erfaringern nde møder med kasser og t med e med med lokale virksomhed fagforening samarbejds initiativer læger? er? er? partnere? opsamlet? 13. Samarbejds aftale med lokale læger? 24c. Indsats givet ændinger i samarbejde? Supervision og uddannelse 17. Afsat tid til 18. supervision af sagsbehan dlere? Uddannelse sforløb for sagsbehan dlere? Lokale analyser og forsøg 23. Gennemført analyser/s ærlige tilbud til dagpengem odtagere? 23b. Erfaringer med tilbud opsamlet? Prioritering og visitation Opfølgning Samarbejde med læger, arbejdspladser, fagforeninger og A-kasser 20. Strategi Strategi for Initiativer, for samarbejde der udvikler 24b. Lægekonsu 7. Særlige 9. Andre Henvises til 11. Mål for Samarbejds Koordinere samarbejde med a- samarbejde Erfaringern 4. Tidligere lent i kriterier for 8. Fordeles krav til sundhedsfr sygedagpe aftale med nde møder med kasser og t med e med indsats end kategoriseri kategoriseri sager efter personligt emmetilbud ngeindsats lokale med lokale virksomhed fagforening samarbejds initiativer krævet? ng? ng? cpr.-nøgle? fremmøde??? læger? læger? er? er? partnere? opsamlet? 24c. Indsats givet ændinger i samarbejde? 17. Afsat tid til 18. supervision af sagsbehan dlere? Lokale analyser og forsøg 23. Gennemført analyser/s 3. Uddannelse ærlige 23b. Prioritering sforløb for tilbud til Erfaringer ved 1. sagsbehan dagpengem med tilbud kontakt? dlere? odtagere? opsamlet? Ja Nej Ubesvaret =Nej 1 =Ja = Ubesvaret Supervision og uddannelse

28 26 3. Sygedagpengemodtagernes baggrund og forløb i kommunerne 3.1. Introduktion Formålet er at danne et overblik over, hvordan kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland ligger i forhold til hinanden, når man ser på sagsmængder, sagsflow og varighed af forløb. Der er en stor mængde information om dette på hjemmesiden For at gøre det mere enkelt har vi udvalgt et mindre sæt indikatorer fra som vi præsenterer, så det umiddelbart er muligt at danne sig et overblik. Nøgletallene er udvalgt efter dialog med styregruppen og de kommuner, der har ladet sig interviewe om dette. Kommunerne har anbefalet, at benchmarkmodellen bruger data, som allerede er tilgængelige. Derfor er alle indikatorer i dette afsnit baseret på oplysninger fra selv om det fra en kvalitetsmæssig synsvinkel kunne have været mere optimalt at indsamle oplysninger direkte fra kommunerne. De viste tal er senest blevet opdateret fra i november Indikatorerne beskriver: Sager og sagsflow Kategorisering af sygedagpengeforløb Varighed af forløb Status efter afslutning Sygedagpengemodtagernes baggrund Det har i processen vist sig, at tallene fra i nogle tilfælde skal fortolkes varsomt. Det er konstateret, at: En stor del af forløbene er ikke kategoriseret Nogle nøgletal er defineret uhensigtsmæssigt i forhold til det, de skulle vise Nogle nøgletal er defineret således, at tallene offentliggøres meget sent

29 Resultater Antallet af sygedagpengeforløb er opgjort i perioden 3. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007, som er de nyeste oplysninger i Absolutte tal er vist i Tabel 3.1. For beskæftigelsesregionen som et hele var der ved periodens start forløb og ved periodens afslutning forløb, så der er sket en stigning i antallet af sygedagpengeforløb. Tabel 3.1. Sygedagpengeforløb i perioden 3. kvartal 2006 til 2. kvartal kvartal kvartal 07 Kommune Forløb primo Nye forløb Afsluttet forløb Forløb ultimo perioden Afsluttede forløb i % af forløb i perioden (primo + nye forløb) Indeks for tilvækst i antal sager (Primo = 100) Midtjylland ,3% 113 Favrskov ,6% 115 Hedensted ,1% 125 Herning ,1% 95 Holstebro ,1% 127 Horsens ,8% 119 Ikast-Brande ,0% 108 Lemvig ,6% 105 Norddjurs ,9% 100 Odder ,8% 97 Randers ,3% 119 Ringkøbing-Skjern ,2% 123 Silkeborg ,0% 115 Skanderborg ,4% 116 Skive ,9% 117 Struer ,7% 105 Syddjurs ,8% 116 Viborg ,2% 126 Århus/Samsø ,1% 106 Samsø ,7% 123 Århus ,1% 106 Downloaded 26. september 2007 fra Kilde: KMD's sygedagpengeregister Opdateret , næste opdatering Anm.: Antal forløb primo perioden er forløb, der både er i gang første dag i den viste periode og dagen før. Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før periodens start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Antal forløb ultimo perioden er forløb, der både er i gang sidste dag i den viste periode og dagen efter. Sagsmængden er sat i forhold til kommunens arbejdsstyrke i Figur 3.1. I hele beskæftigelsesregionen er der ultimo perioden 32 sager pr personer i arbejdsstyrken. Dette tal varierer mellem 41 sager pr personer i Syddjurs Kommune og 27 sager pr personer i Herning Kommune.

30 28 Figur 3.1. Sager pr personer i arbejdsstyrken. 2. kvartal 2007 Syddjurs Randers Norddjurs Horsens Hedensted Viborg Silkeborg Skive Midtjylland Holstebro Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Struer Skanderborg Favrskov Lemvig Århus/Samsø Odder Herning Sager per indbygger i arbejdsstyrken Midtjylland Sygedagpengemodtagernes baggrund er beskrevet ud fra alder, køn og herkomst. Andelen af sygedagpengemodtagere (herefter SD-modtagere) over 50 år er vist i Figur 3.2. Denne andel varierer fra 31,0 % i Ikast-Brande Kommune til 39,1 % i Syddjurs Kommune. Kønsfordelingen varierer også, jævnfør Figur 3.3. I Odder Kommune udgør kvinder 59,5 % af SD-modtagerne, mens de udgør 50,2 % i Skive Kommune. Figur 3.2. Andel over 50-årige SD-modtagere. August 2007 Syddjurs Odder Lemvig Skanderborg Struer Norddjurs Silkeborg Midtjylland Favrskov Randers Holstebro Hedensted Skive Århus/Samsø Viborg Ringkøbing-Skjern Herning Horsens Ikast-Brande 39,1% 33,9% 38,8% 38,0% 36,6% 36,1% 34,7% 34,4% 33,9% 33,7% 33,6% 33,6% 33,3% 33,2% 33,2% 33,1% 33,1% 32,8% 32,4% 31,0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Andel over 50 år Midtjylland

31 29 Figur 3.3. Procent kvinder blandt SD-modtagere. August 2007 Odder Hedensted Favrskov Skanderborg Struer Århus/Samsø Ikast-Brande Syddjurs Midtjylland Viborg Silkeborg Lemvig Ringkøbing-Skjern Holstebro Horsens Herning Randers Norddjurs Skive 50,2% 51,9% 59,5% 55,4% 58,6% 58,0% 58,0% 57,8% 57,5% 56,4% 55,5% 55,4% 55,0% 54,7% 54,5% 54,5% 54,4% 54,3% 53,9% 53,8% 44% 46% 48% 50% 52% 54% 56% 58% 60% 62% Andel kvinder Midtjylland Figur 3.4. Procent med ikke-vestlig baggrund blandt SD-modtagere. August 2007 Århus/Samsø Horsens Midtjylland Ikast-Brande Struer Silkeborg Randers Herning Odder Ringkøbing-Skjern Viborg Holstebro Skanderborg Skive Norddjurs Syddjurs Hedensted Favrskov Lemvig 1,7% 2,0% 5,8% 5,8% 5,5% 5,3% 5,1% 5,1% 5,0% 4,9% 4,7% 4,5% 4,4% 4,4% 3,8% 3,1% 3,1% 2,9% 7,8% 10,7% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% Ikke-vestlig baggrund Midtjylland Spredning i sygepengemodtagernes baggrund kan opfattes som et udsagn om, at kommunerne har forskellige rammevilkår, fordi målgruppen for sygedagpengeindsatsen ikke er ens i kommunerne. Køn, alder og herkomst kan imidlertid ikke alene forklare, at der jævnfør Figur 3.1 er stor forskel mellem antallet af sygedagpengeforløb i kommunerne. Det fremgår af Figur 3.5, som viser denne variation henholdsvis med og uden korrektion for forskelle i befolkningsgrundlaget.

32 30 Figur 3.5. Antal sygedagpengemodtagere korrigeret for køn, alder og etnisk herkomst Norddjurs Syddjurs Randers Hedensted Horsens Struer Samsø Ikast-Brande Skive Lemvig Silkeborg Odder Favrskov Holstebro Viborg Ringkøbing-Skjern Skanderborg Herning Århus Midtjylland Sygedagpengemodtagere per personer i arbejdsstyrken Faktisk tal Køn- og aldersstanddardiseret Standardiseret efter køn og etnisk baggrund Tilvæksten i sagsmængden sammenlignes i Figur 3.6, hvor sagsmængden ultimo er indekseret med sagsmængden primo = 100. For regionen som helhed er der altså en stigning på 13 % i sagsmængden. Størst er denne tilvækst i Holstebro Kommune (27 %) og mindst er den i Herning Kommune, hvor der er et fald på 5 %.

33 31 Figur 3.6. Tilvækst i sager. 3. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007 (Indeks primo=100) Holstebro Viborg Hedensted Ringkøbing-Skjern Horsens Randers Skive Skanderborg Syddjurs Silkeborg Favrskov Midtjylland Ikast-Brande Århus/Samsø Struer Lemvig Norddjurs Odder Herning Indeks for tilvækst i antal sager (100= Primo) Midtjylland Sagsflowet kan udtrykkes som antal afsluttede sager i forhold til samtlige sager i perioden. Kommunernes sagsflow sammenlignes i Figur 3.7, hvor samtlige sager er beregnet som forløb primo + nye forløb i perioden. I hele regionen er sagsflowet 89,6 %. Det største flow er i Lemvig Kommune (91,6 %), det laveste flow er i Viborg Kommune (88,2 %). Figur 3.7. Afsluttede forløb i procent af alle sager (primo + nye). 3. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007 Lemvig Herning Odder Struer Favrskov Ikast-Brande Norddjurs Skanderborg Midtjylland Ringkøbing-Skjern Århus/Samsø Holstebro Hedensted Silkeborg Skive Syddjurs Horsens Randers Viborg 88,3% 88,2% 89,3% 90,0% 89,9% 89,4% 89,3% 89,2% 89,1% 89,1% 89,1% 89,0% 88,9% 88,8% 88,8% 91,1% 90,8% 90,7% 90,6% 91,6% 86% 87% 88% 89% 90% 91% 92% Afsluttede i % af samlet antal forløb Midtjylland

34 32 Det skal erindres, at målingen er foretaget over 12 måneder (fra 3. kvartal til 2. kvartal det efterfølgende år). Desto kortere perioden er, desto lavere vil sagsflowet også være. Der vil være en tendens til, at kommuner med højt sagsflow kan opnå kortere varighed af forløb og bedre kontrol med sagsmængden, men andre forhold spiller også ind. F.eks. kan det spille en rolle, om der er et højt flow af ukomplicerede sager. Dette kunne man belyse med visitationskategorierne. Desværre giver ikke umiddelbart mulighed for at sammenligne visitationskategorierne, fordi en stor del af forløbene ikke er kategoriseret. Dette fremgår af Tabel 3.2. Som det ligeledes fremgår, varierer den ukategoriserede andel mellem 37 % og 86 %, og det er derfor ikke muligt at sammenligne sagstyngden i kommunerne, da opgørelsesgrundlaget er uensartet. Tabel 3.2. Kategorisering af forløb. Ultimo august 2007 Kommune aug-07 Umiddelbar tilbagevenden til arbejdsmarkedet (Kategori 1) Risiko for langvarigt Længerevarende sygeforløb Visitation uoplyst sygeforløb/forhold i arb (kategori 3) (Kategori 2) Skanderborg 32,9% 16,1% 14,0% 37,1% Favrskov 23,9% 3,7% 19,1% 53,2% Viborg 17,6% 14,1% 20,6% 47,7% Holstebro 14,5% 2,6% 21,5% 61,4% Skive 14,8% 13,2% 17,6% 54,4% Herning 13,8% 11,5% 31,8% 42,9% Randers 15,3% 4,8% 41,3% 38,7% Ikast-Brande 12,9% 11,6% 12,6% 62,9% Midtjylland 13,1% 8,3% 17,9% 60,6% Silkeborg 12,5% 8,6% 16,3% 62,7% Norddjurs 14,1% 8,5% 29,7% 47,7% Horsens 9,3% 8,8% 20,2% 61,7% Århus/Samsø 12,2% 0,7% 0,5% 86,5% Hedensted 8,5% 18,2% 33,3% 40,0% Syddjurs 6,4% 13,0% 5,5% 75,1% Lemvig 3,5% 15,7% 17,8% 63,0% Odder 6,6% 0,7% 55,4% 37,3% Ringkøbing-Skjern 2,0% 10,1% 5,8% 82,0% Struer 1,3% 21,1% 4,4% 73,2% Århus 12,4% 0,5% 0,5% 86,7% Samsø 2,5% 16,5% 3,8% 77,2% Downloaded den 31. oktober 07 Senest opdateret: 11. oktober 07 Næste opdatering: 17. december 07 Kilde: KMD's sygedagpengeregister Anm.: Et forløb tæller med, blot det har været i gang én dag inden for den viste periode. Varigheden af forløbene er præsenteret i Figur 3.8 og Figur 3.9 som procentandel af forløb med varighed over henholdsvis 26 uger eller 52 uger ved udgangen af august Den laveste andel forløb over 26 ugers varighed er i Struer (33 %) og den højeste andel er i Randers Kommune (49,3 %). I hele regionen udgør forløb med over 26 ugers varighed 44,6 %. Den laveste andel forløb over 52 uger er i Ringkøbing-Skjern Kommune (8,3 %), mens den højeste er i Viborg Kommune (20,0 %).

35 33 Figur 3.8. Procent sager med varighed over 26 uger. Ultimo august % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Randers Århus/Samsø Viborg Horsens Hedensted Silkeborg Midtjylland Norddjurs Skanderborg Skive Syddjurs Ikast-Brande Holstebro Favrskov Herning Ringkøbing-Skjern Odder Lemvig Struer 49,3% 44,6% 48,9% 48,6% 46,1% 45,9% 45,0% 44,6% 44,1% 44,0% 42,8% 41,8% 41,7% 40,6% 39,0% 37,6% 37,3% 36,4% 34,0% 33,0% Over 26 uger Midtjylland Figur 3.9. Procent af sager med varighed over 52 uger. Ultimo august 2007 Viborg Randers Horsens Århus/Samsø Hedensted Silkeborg Midtjylland Ikast-Brande Syddjurs Skanderborg Norddjurs Lemvig Skive Holstebro Odder Favrskov Struer Herning Ringkøbing-Skjern 8,3% 20,0% 16,2% 19,6% 19,3% 19,3% 18,9% 17,0% 16,2% 15,2% 14,7% 14,6% 13,7% 12,3% 12,0% 11,3% 11,2% 11,1% 10,9% 10,0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Over 52 uger Midtjylland Ud over kort varighed er det også et succeskriterium, at forløbet afsluttes i beskæftigelse eller med anden tilknytning til arbejdsmarkedet. For at belyse dette er status en måned efter forløbets afslutning opgjort i Tabel 3.3. Inden tallene kommenteres, er det nødvendigt at gøre nogle bemærkninger om måden, hvorpå tallene opgøres i Der er to problemer ved opgørelsesmetoden i denne database: Det ene problem er, at der ikke er mulighed for at kombinere information om status før sygemelding med status efter sygemelding. Dette er beklageligt, da en kommune, som har mange arbejdsløse, også må forvente, at en større del af de sygemeldte returnerer til arbejdsløshed. Der er altså risiko for en unfair sammenligning af kommunerne. Det andet problem er, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har valgt at måle status henholdsvis en måned efter

36 34 afslutning og 12 måneder efter afslutning. Dette er fornuftigt nok. Desværre har man valgt, at status efter en måned og efter 12 måneder skal måles i den samme persongruppe. Det betyder, at de nyeste tal i databasen er over ét år gamle, fordi man er nødt til at vente 12 måneder, førend resultatet foreligger. Tallene i Tabel 3.3 daterer sig derfor tilbage til 2. kvartal Det fremgår af Tabel 3.3, at andelen som er i beskæftigelse en måned efter forløbets afslutning, er 65 % i hele beskæftigelsesregionen. 15,4 % er i fleksjob, mens 5 % er på sygedagpenge igen. Andelen af ledige udgør 0,4 % mens andelen under revalidering udgør 1,1 %, og andelen på førtidspension udgør 1,4 %. Procentandelene i beskæftigelse sammenlignes grafisk i Figur 3.10, hvor det fremgår, at Randers Kommune har den laveste andel i beskæftigelse (61,0 %), mens Ikast-Brande Kommune har den højeste andel i beskæftigelse (70,9 %). Andelen af personer i fleksjob sammenlignes i Figur Det fremgår, at højeste andel fleksjob er i Viborg Kommune (18,8 %), mens den laveste andel i fleksjob findes i Struer Kommune (5,6 %). Tabel 3.3. Status en måned efter afslutning. 2. kvartal kvt Kommune Beskæftigelse Ledige Revalidering/ Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension forrevalidering Midtjylland 65,3% 0,4% 1,1% 5,0% 15,4% 1,4% Ikast-Brande 70,9% 0,5% 0,6% 4,6% 14,0% 2,3% Struer 70,5% 0,9% 2,0% 7,5% 5,6% 1,6% Skanderborg 69,2% 0,2% 1,0% 5,4% 12,8% 3,6% Silkeborg 68,4% 0,8% 0,8% 4,7% 12,4% 2,5% Norddjurs 67,8% 0,8% 1,0% 7,1% 12,6% 2,6% Holstebro 67,2% 0,3% 0,7% 4,9% 12,5% 2,9% Viborg 66,7% 0,4% 1,3% 4,0% 18,9% 2,2% Favrskov 66,7% 0,4% 0,7% 6,0% 13,1% 1,9% Ringkøbing-Skjern 66,7% 0,3% 1,4% 4,7% 14,7% 1,1% Syddjurs 66,4% 0,5% 0,9% 6,0% 10,6% 2,4% Herning 66,4% 0,2% 0,9% 4,3% 18,8% 2,2% Odder 65,8% 0,3% 3,1% 4,4% 16,6% 2,2% Skive 65,4% 0,3% 1,6% 4,8% 11,9% 2,3% Horsens 64,8% 0,6% 1,1% 4,0% 14,2% 3,0% Hedensted 64,4% 0,1% 0,7% 6,1% 11,0% 2,1% Lemvig 64,0% 0,1% 0,3% 5,8% 10,1% 0,0% Århus/Samsø 61,5% 0,5% 0,8% 4,5% 14,3% 2,3% Randers 61,0% 0,4% 1,8% 5,5% 12,1% 2,3% Samsø 67,0% 0,0% 3,7% 4,6% 7,3% 1,6% Århus 61,4% 0,5% 0,7% 4,5% 13,8% 2,6% Downloaded: 19. september 07 Senest opdateret: 26. oktober 07 Næste opdatering: kvartalsvis Kilde: KMD's sygedagpengeregister, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM), det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM)

37 35 Figur Procent i beskæftigelse en måned efter forløbets afslutning. 2. kvartal 2006 Ikast-Brande Struer Skanderborg Silkeborg Norddjurs Holstebro Ringkøbing-Skjern Favrskov Viborg Herning Syddjurs Odder Skive Midtjylland Horsens Hedensted Lemvig Århus/Samsø Randers 61,0% 61,5% 65,3% 69,2% 68,4% 67,8% 67,2% 66,7% 66,7% 66,7% 66,4% 66,4% 65,8% 65,4% 65,3% 64,8% 64,4% 64,0% 70,9% 70,5% 56% 58% 60% 62% 64% 66% 68% 70% 72% Beskæftigelse Midtjylland Figur Procent i fleksjob en måned efter forløbets afslutning. 2. kvartal 2006 Viborg Herning Odder Midtjylland Ringkøbing-Skjern Århus/Samsø Horsens Ikast-Brande Favrskov Skanderborg Norddjurs Holstebro Silkeborg Randers Skive Hedensted Syddjurs Lemvig Struer 5,6% 15,4% 16,6% 15,4% 14,7% 14,3% 14,2% 14,0% 13,1% 12,8% 12,6% 12,5% 12,4% 12,1% 11,9% 11,0% 10,6% 10,1% 18,9% 18,8% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% Fleksjob Midtjylland

38 Sammenfatning Kommunernes betingelser og resultater er sammenlignet med brug af de tal, som er tilgængelige via Sammenligningen viser en del variation mellem kommunerne. Sagsbyrden, målt som sager pr personer i arbejdsstyrken, varierer med faktor 1,5 fra den mindst belastede kommune til den mest belastede kommune. Generelt er der en stigning i sagsmængden på 13 % i beskæftigelsesregionen, men enkelte kommuner har inden for 12 måneder opnået en reduktion af sagsmængden på op til 5 %. Sagsflowet, målt som afsluttet procent af samtlige sager i 12 måneder, varierer mellem 88,2 % og 91,6 %. I beskæftigelsesregionen som helhed er sagsflowet over 12 måneder 89,3 %. Dette kan tolkes derhen, at hvis alle kommuner havde det samme sagsflow som kommunen med det højeste sagsflow, så kunne andelen af afsluttede sager inden for 12 måneder være øget med 2,3 % (91,6 % til 89,3 %). Varigheden af sygedagpengeforløb varierer også mellem kommunerne, hvilket eksempelvis viser sig ved, at andelen af forløb, der varer over 52 uger, svinger fra 8,3 % til 20,0 %, alt efter hvilken kommune man betragter. Endvidere varierer andelen, der er i beskæftigelse en måned efter forløbets afslutning, fra 61,0 % til 70,9 procent, mens andelen i fleksjob varierer fra 5,6 % til 18,8 %. Det er ikke muligt at sammenligne tyngden af sagerne i hver kommune på baggrund af visitationskategorier, fordi opgørelsen ikke er ensartet. Men oplysninger om SD-modtagerne peger på, at der er stor variation med hensyn til modtagernes alder, kønsfordeling samt herkomst i de enkelte kommuner. Så det kan i hvert fald konkluderes, at kommunerne ikke står over for en ensartet personkreds. Resultaterne bør give anledning til refleksion i nogle kommuner, som tilsyneladende kunne opnå bedre resultater. Det skal dog bemærkes, at resultaterne skabes i et samspil mellem omgivelserne og jobcenterets indsats, og at ikke giver svar på, hvad der medfører variationer. Endelig kan det ikke udelukkes, at noget af variationen skyldes registreringsforskelle.

Beskæftigelsesregion Midtjylland. Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland. Resume.

Beskæftigelsesregion Midtjylland. Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland. Resume. Beskæftigelsesregion Midtjylland Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland Resume Februar 2008 Indholdsfortegnelse 1 Formål med benchmarkmodellen

Læs mere

Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland

Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland Notat om registeranalyser af langvarigt sygefravær og selvforsørgelse efter sygefravær Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR udarbejdet i september 2010 SAMMENFATNING STATUS FOR SYGEFRAVÆR Juni 2010 1. Hvad er omfanget af det langvarige sygefravær i Midtjylland? Antallet

Læs mere

LBR NØGLETAL HORSENS JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL HORSENS JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 HORSENS JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Januar 2008 I dette notat gøres der rede for resultaterne af indsatsen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord December 20 1 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014 Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Ledelsesrapport. Jobcenter Struer

Ledelsesrapport. Jobcenter Struer Ledelsesrapport Jobcenter Struer Udvikling i ministermål Figur m.1: Udvikling i arbejdskraftreserven Figur m.3: Udvikling i ungeledighed Anm: Arbejdskraftreserven udgøres af ledige, der har modtaget offentlig

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

B) Understøttende resultatmål målrettet kompetencegrupper og medarbejdere, som understøtter benchmarking resultatmålene.

B) Understøttende resultatmål målrettet kompetencegrupper og medarbejdere, som understøtter benchmarking resultatmålene. Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-A00-11- 15 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 26.10.2015 Benchmarking mål for beskæftigelsesområdet 2016 - Opdatering til Udvalg for Beskæftigelse november 2015. - Opdaterede

Læs mere

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 1 Indledning Rapporten indeholder en konkret analyse af, hvordan Jobcentret performer i forhold til beskæftigelsesministerens mål for

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Nordfyn 3. kvartal 2007

Kvartalsrapport Jobcenter Nordfyn 3. kvartal 2007 Kvartalsrapport 3. kvartal 27 Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...5 4. Resultater af beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Status på Sygefraværsindsatsen. i Frederikssund

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Status på Sygefraværsindsatsen. i Frederikssund Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status på Sygefraværsindsatsen i Frederikssund Februar 2010 Sygefraværsområdet i Frederikssund Kommune 1. Indledning status siden sidste dialogmøde Notatet beskriver

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. Kommunerne overtog i 2008 myndigheds- og finansieringsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi. Den vederlagsfrie fysioterapi gives til borgere

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

B) Understøttende resultatmål målrettet kompetencegrupper og medarbejdere, som understøtter benchmarking resultatmålene.

B) Understøttende resultatmål målrettet kompetencegrupper og medarbejdere, som understøtter benchmarking resultatmålene. Notatark Sagsnr. 15.00.00-A00-11- 15 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 20.5.2015 Benchmarking mål for beskæftigelsesområdet 2016 Til de overordnede strategiske mål, som er formuleret i notat tilknyttet dagsorden

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted Maj 2010 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Notat. LOs undersøgelse om Jobcentrenes performance. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Notat. LOs undersøgelse om Jobcentrenes performance. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget LOs undersøgelse af Jobcentrenes performance LOs undersøgelse om Jobcentrenes performance LO har udsendt en undersøgelse, der ser på hvordan jobcentrene

Læs mere

Helårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59

Helårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59 Helårlige Nøgletal 2013-2014 Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer Koncernøkonomi, maj 2015 Side 1 af 59 Indhold Udvikling i KMF for hhv. ambulant og stationær behandling fra 2013-2014, i procent...3

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn Opfølgningsrapport Udarbejdet i september 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

AMK-Midt-Nord September Status på unge Midtjylland

AMK-Midt-Nord September Status på unge Midtjylland AMK-Midt-Nord September 2016 Status på unge Midtjylland September 2016 Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser Tabel. 1. Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser, jun. 15 - jun. 16.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

" # % $# '()* &+ '(), * &#

 # % $# '()* &+ '(), * &# ! " # $ % $# & '()* &+ '(), * &# (! %!, -.( ", -. /, 0 / ) 1 23 Antal nye virksomheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Danmark 2006 8.848 3.510

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Nordfyn November 2007 Version 4

Kvartalsrapport Jobcenter Nordfyn November 2007 Version 4 Kvartalsrapport November 27 Version 4 Side 1 af 21 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...5 4. Resultater af beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data Kvartalsrapport Udarbejdet i februar 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb.

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. N O T A T Sygedagpengereformen Status november 2016 18. november 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/CFR VOA/RGR Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk

Læs mere

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret

Læs mere

Ny vækst uden nye jobs

Ny vækst uden nye jobs 19. marts 2010 Ny vækst uden nye jobs Erhvervskonjunkturer. Krisen har ikke sluppet sit tag i Midtjyllands virksomheder, men der er større optimisme at spore, idet flere virksomheder end tidligere udtrykker

Læs mere

Faktapapir - sygedagpengeindsatsen Faktapapir om udviklingen på sygedagpengeområdet

Faktapapir - sygedagpengeindsatsen Faktapapir om udviklingen på sygedagpengeområdet Baggrund for og indhold af oplægget BAGGRUND På BIU mødet den 19. marts blev det under punkt 7 Resultatstatus aftalt, at BIU skal have en temadrøftelse om sygedagpengemodtagere. Udgangspunktet er en konstatering

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted februar 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Socialtilsyn Midt. LOS 10. December 2013

Socialtilsyn Midt. LOS 10. December 2013 Socialtilsyn Midt LOS 10. December 2013 Opgaven Socialtilsyn Midt skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med plejefamilier, sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugstilbud i Region Midtjylland

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Udvikling sygedagpenge & jobafklaring

Udvikling sygedagpenge & jobafklaring Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning valgt at sætte fokus på jobafklaring, hvor der ses en afvigelse i forhold til budgettet. Nedenfor gives en status i forhold til historik

Læs mere

Resultatrevision Furesø Kommune

Resultatrevision Furesø Kommune Resultatrevision 2008 Furesø Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Opsummering...1 3. Resultatoversigt primo 2009...2 3.1. Resultater af indsatsen for særlige grupper... 2 3.1.1. Arbejdskraftreserven...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. November 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. November 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016 Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et

Læs mere

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0 !""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 2, 4. sep. 2008 Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig, side 1 Jobindsats.dk har gjort det lettere at arbejde med tal, side 3 Nyt på

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data

Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data Opfølgningsrapport Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 20 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 1. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 1. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Juni 2011 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø

Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Opfølgningsrapport Jobcenter, og Udarbejdet i september 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 27 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner

Læs mere

Undersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne

Undersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne Undersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne Dansk Socialrådgiverforening April 2016 Side 2 af 16 Undersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne

Læs mere

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008 1 NOTAT Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / 2008 Jobcenter Ringsted August 2008 2 Der har i det seneste halve år været en dramatisk stigning i antallet af sygemeldte borgere i Ringsted Kommune.

Læs mere

Udredningsarbejdet om løntilskud og virksomhedspraktik. Del 1: Deskriptiv analyse af anvendelse af virksomhedsrettede

Udredningsarbejdet om løntilskud og virksomhedspraktik. Del 1: Deskriptiv analyse af anvendelse af virksomhedsrettede NOTAT Udredningsarbejdet om løntilskud og virksomhedspraktik Del 1: Deskriptiv analyse af anvendelse af virksomhedsrettede tilbud 4. juli 212 J.nr. xx 4 kt./rgr 2.kt/.sil Sammenfatning Denne rapport giver

Læs mere