Beskæftigelsesregion Midtjylland. Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland.

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Midtjylland Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008

2 Beskæftigelsesregion Midtjylland Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008

3 Indholdsfortegnelse 1. Formål med benchmarkmodellen Hvad kan benchmarkrapporten bruges til? Drejebog for brug af benchmarkrapporten Grundlaget for benchmarkmodellen Indhold af benchmarkmodellen Læsevejledning 8 2. Benchmarkanalyse af sygedagpengeindsatsen i kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland Sygedagpengemodtagernes baggrund og forløb Medarbejderressourcer Organisation og arbejdsmetoder Sygedagpengemodtagernes baggrund og forløb i kommunerne Introduktion Resultater Sammenfatning Medarbejderressourcer i kommunerne Introduktion Resultater Sammenfatning Tværgående analyser Hvad kendetegner den gode kommune? Statistiske sammenhænge mellem indsats og resultat Organisation og arbejdsmetoder i kommunerne uddybende besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen Hvad viser de åbne besvarelser? 50

4 Bilag 1. Spørgeskema til kommunerne om sygedagpengeindsatsen 58 Bilag 2. Benchmarkskema vedrørende sygedagpengemodtagernes baggrund og forløb 65

5 1. Formål med benchmarkmodellen Forskelle og ligheder Der kan være store forskelle mellem kommunerne på sygedagpengeområdet. Andelen af langvarige forløb over 52 uger svinger således fra 8 % til 20 % blandt kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland. Også på andre områder er der væsentlige forskelle. Tilvæksten i sygedagpengesager fra 2006 til 2007 svinger fra -5 % til 27 %. Se kortet på næste side. Sådanne forskelle giver naturlig anledning til reflektioner over den enkelte kommunes praksis og til erfaringsudveksling med andre kommuner. En forudsætning for en frugtbar dialog er imidlertid, at forskellene mellem kommuner er afdækket systematisk. Beskæftigelsesrådet Midtjylland har derfor taget initiativ til at udvikle en benchmarkmodel, der gør det muligt for kommunerne at sammenligne deres indsatser på sygedagpengeområdet med henblik på at reducere fraværet og øge beskæftigelsen blandt sygemeldte borgere Hvad kan benchmarkrapporten bruges til? Rapporten giver et systematisk grundlag for, at hver kommune kan vurdere sin indsats på udvalgte indikatorer i forhold til andre kommuner. Kommunen kan identificere ligheder og forskelle i forhold til andre kommuners sygedagpengeindsats, og rapporten giver hver kommune et grundlag for at vurdere, om der er behov for en styrket indsats eller for at gøre arbejdet på andre måder med det formål at reducere fraværet og at sikre, at fleste mulige sygedagpengemodtagerne bliver selvforsørgende efter fraværsperiodens afslutning. Benchmarkanalysen giver ikke grundlag for at give kommunerne karakter for deres indsats. Der tegner sig heller ikke nogle klare og entydige mønstre/tendenser, der gør det muligt at opdele kommunerne i nogle få karakteristiske grupperinger. Sygedagpengeområdet i kommunerne er fortsat i en indkøringsfase, lovgivningen er stadig forholdsvis ny, og mange kommuner har været gennem omfattende organisatoriske ændringer. Sygedagpengeområdet har derfor ikke fundet sin endelige form endnu.

6 Kort 1.1 Denne rapport indeholder derfor ingen færdige løsninger eller konkrete anbefalinger til, hvad den enkelte kommune kan gøre for at forbedre indsatsen over for sygedagpengemodtagerne. At give karakter og pege på løsninger forudsætter kendskab til lokale forhold, som ligger uden for rammerne for denne rapport. Rapporten kan derfor ikke stå alene. Den skal kombineres med et indgående kendskab til forholdene i kommunerne og jobcentrene.

7 1.2. Drejebog for brug af benchmarkrapporten Slutbrugerne af rapporten vil være ledelser og medarbejdere på kommunernes jobcentre. Hvorledes kan rapporten bruges i kommunen? Visitation er en forudsætning, men det er ikke nok Spørgsmål til sygedagpengeindsatsen i kommune? Sygedagpengemodtagere skal behandles forskelligt. Årsagerne til fraværet er mangfoldige, og indsatsen må indrettes herefter. Langt de fleste har et kortvarigt forløb, som kommunen ikke har nogen indflydelse på. Et mindretal (20-25 %) har derimod et forløb, der strækker sig over mange uger og op til mere end et år. Kommunerne kan nedsætte fraværet betydeligt for en del af disse sygedagpengemodtagere gennem visitation, opfølgning og henvisning til forskellige tilbud (træning, smerte- og stresshåndtering, afklaring af funktionsevne mv.). For andre af de langvarige sygedagpengeforløb kan kommunen derimod ikke gøre noget særligt. En effektiv indsats fra kommunernes side må derfor bestå i at fokusere på de sygedagpengemodtagere, hvor kommunen kan gøre en forskel med hensyn til fraværslængden. Det forudsætter en effektiv visitation og opfølgning, og hvor dette ikke er tilstrækkeligt, at kommunen kan henvise til sundhedsfremmende/ afklarende tilbud, der øger den sygemeldtes handlekompetence i forhold til sin situation. Selv en nok så præcis visitation vil ikke have nogen effekt, hvis opfølgningen er mangelfuld. Og selv en systematisk opfølgning vil ikke være tilstrækkelig, hvis den sygemeldte har behov for særlig sundhedsfremmende/ afklarende tilbud. En overordnet vurdering af kommunens sygedagpengeindsats kan derfor tage udgangspunkt i disse fire sæt af spørgsmål: 1 Hvor gode er vi til gennem visitationen at finde de rigtige sygedagpengemodtagere med forøget risiko for langvarigt fravær? Finder vi for få eller finder vi for mange? Kan vi ændre vores visitationsprocedurer f.eks. ved at bruge lægekonsulent på anden måde? 2 Har medarbejderne de fornødne kompetencer til at foretage visitation og opfølgning? Er der store forskelle mellem, hvordan medarbejderne visiterer? Er der behov for kvalitetssikring af visitationen? Hvordan er vores uddannelsestilbud til medarbejderne er der brug for andet end kurser i lovgivning og regler? 3 Er der relevante tilbud om sundhedsfremme/ afklaring mv., som vi kan henvise til? Har vi de rigtige tilbud og har vi styr på, hvem der skal henvises og hvad der kommer ud af det? 4 Kan arbejdsgangene effektiviseres yderligere, givet at visitation, opfølgning og henvisningsmuligheder er på plads?

8 Det anbefales at benytte følgende drejebog til benchmark af sygedagpengeindsatsen: Gennemgå rapporten med henblik på at etablere et overblik over, hvorledes kommunen adskiller sig fra eller er på linje med andre sammenlignelige kommuner i beskæftigelsesregionen Lav en konkret og grundig vurdering af, om de fundne forskelle giver anledning til ændringer i kommunens indsats på sygedagpengeområdet Kontakt relevante kommuner i regionen med henblik på erfaringsudveksling og inspiration til udarbejdelse af ændringsforslag Overvej fælles eller parallelle udviklingsprojekter, hvor der kan være en fælles gevinst ved at samarbejde f.eks. i forbindelse med kompetenceudvikling af medarbejdere og analyser Grundlaget for benchmarkmodellen Kommuner er inddraget Modellen er udviklet i samarbejde med Århus, Hedensted og Herning Kommuner, Beskæftigelsesregion Midtjylland og MUUSMANN Research & Consulting A/S. Af nedenstående boks fremgår, hvem der har indgået i arbejdsgruppen. Fra Århus Kommune Jesper Sandager, Fuldmægtig Troels Munthe, Afdelingsleder Ea Nielsen, Sekretariatschef Knud Nielsen, Fuldmægtig Fra Hedensted Kommune Rita Kristensen, Afdelingsleder Flemming Stouman, Afdelingsleder Fra Herning Kommune Troels Kjærgaard, Jobcenterchef Fra Beskæftigelsesregion Midtjylland Mogens Jensen, Sekretariatschef Marianne Møller Jakobsen, Kontorchef Henrik Christensen, Fuldmægtig Tina Mogensen, Fuldmægtig Arbejdsgruppen har drøftet indholdet af modellen og spørgeskema til kommunerne om sygedagpengeindsatsen.

9 Interviews med medarbejdere Spørgeskemaundersøgelse Casegennemgang Statistiske analyser af langvarigt fravær og selvforsørgelse MUUSMANN har gennemført interviews med ledere og sagsbehandlere i de tre kommuner. MUUSMANN har gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse om kommunernes sygedagpengeindsats. Skemaet er udfyldt af en kontaktperson i jobcentrene. En testversion er udfyldt af Århus, Hedensted og Herning Kommuner. MUUSMANN har som grundlag for udarbejdelse af spørgeskemaet gennemført en systematisk casegennemgang af cirka 30 sygedagpengesager i henholdsvis Århus, Hedensted og Herning Kommuner. MUUSMANN har i samarbejde med COWI udført en række statistiske analyser af sygedagpengemodtagernes baggrund, selvforsørgelsesgrad og fraværslængde til brug for fortolkning af benchmarkmodellen. Analyserne bygger på Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase (DREAM) Konference om rapporten i december 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland afholdt 13. december 2007 en konference for regionens kommuner om rapporten. På seminaret blev hovedresultater fra rapporten fremlagt, og herefter drøftedes en række temaer herunder samarbejde med læger, arbejdspladser, visitationsprocedurer, medarbejderressourcer mv. På baggrund af drøftelserne på konferencen kan der peges på følgende opfølgende initiativer: Opfølgende møder med den enkelte kommune med gennemgang af rapporten med henblik på at understøtte brugen af rapporten i den enkelte kommune. En særlig problemstilling er brug af eksterne aktører. Der efterlystes en særskilt analyse, der kan bidrage til at skabe klarhed over, hvad jobcentrene i den nuværende form kan klare, og hvad der med fordel kan overlades til eksterne aktører. Analysen skal afklare, hvorledes andre aktører kan bruges i et strategisk perspektiv og ikke kun i spidsbelastninger til akut afvikling af sagspukler. Analyse af visitation: hvorledes tilrettelægges og kvalitetssikres denne proces bedst muligt? Skal visitation og opfølgning adskilles organisatorisk? Hvorledes skal lægekonsulent inddrages i visitationen?

10 1.4. Indhold af benchmarkmodellen Benchmarkmodellen indeholder nøgletal og oplysninger om kommunernes sygedagpengemodtagere og jobcentre. Modellen rummer følgende elementer: Sygedagpengemodtagernes antal og forløb Medarbejderressourcer Organisation og arbejdsmetoder I nedenstående boks er redegjort for de datakilder, modellen bygger på. Datakilder for modellen Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase (DREAM) Internetbaseret spørgeskema til kommunerne med spørgsmål om organisation, prioritering, visitation af og opfølgning af dagpengesager, samarbejde med praktiserende læge, arbejdsplads, fagforening og a-kasse, personaleressourcer, itværktøjer og forsøgs- og udviklingsarbejde. Se Bilag 1. Spørgeskemaet er besvaret af kontaktpersoner i jobcentrene i 18 af 19 kommuner. Kontaktpersonen er udvalgt efter aftale mellem kommunen og Beskæftigelsesregion Midtjylland Læsevejledning Rapporten består af følgende kapitler: Kapitel 2 giver overblikket Efterfølgende kapitler supplerer og uddyber Kapitel 2 giver overblikket over benchmarkanalysen. Her gennemgås sygedagpengemodtagernes baggrund og forløb, medarbejderressourcer og organisation og arbejdsmetoder i kommunerne. For hvert område redegøres for forskelle mellem kommunerne, og der formuleres spørgsmål, som kommunerne kan benytte til videre overvejelser om ændringer i sygedagpengeindsats. Kapitlet er således på en gang en sammenfatning af hovedresultaterne og en drejebog for kommunernes videre arbejde med analyseresultaterne. De efterfølgende kapitler supplerer kapitel 2 og indeholder mere uddybende oplysninger om alle indikatorer for hver kommune: Kapitel 3 indeholder data om sager og sagsflow, kategorisering af sager, varighed og status efter afslutning af dagpengeforløb og endelig data om sygedagpengemodtagernes baggrund

11 Kapitel 4 belyser medarbejderressourcer i kommunerne, herunder uddannelse og antal sager pr. medarbejder. Oplysningerne er indhentet via spørgeskema til kommunerne og fra Kapitel 5 indeholder en tværgående analyse af, hvorledes kommunerne klarer sig med hensyn til længde af sygefravær og selvforsørgelse efter ophør af sygefravær. Kapitel 6 indeholder kommunernes kommentarer i spørgeskemaet til organisation og arbejdsgange i kommunernes behandling af sygedagpengesager herunder brug af lægekonsulent og samarbejde med virksomheder mv. Bilag 1 indeholder spørgeskemaet om kommunernes sygedagpengeindsats Bilag 2 indeholder forslag til benchmarkskemaer, som kommunerne kan bruge til det videre arbejde med denne analyse.

12 2. Benchmarkanalyse af sygedagpengeindsatsen i kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland Benchmarkmodellen gør det muligt at sammenligne kommunerne med hensyn til: Sygedagpengemodtagernes baggrund og forløb Medarbejderressourcer Organisation og arbejdsmetoder I dette kapitel gennemgås de vigtigste forskelle mellem kommunerne på de nævnte områder. Det er generel konklusion, at der ikke tegner sig klare mønstre i kommunernes sygedagpengeindsats, og at det ikke er muligt på indeværende tidspunkt at udpege nogle kommuner som bedre end andre. Analysen giver derimod anledning til en række overvejelser over de fundne forskelle, som igen kan inspirere til ændringer i praksis på sygedagpengeområdet. Hvert afsnit afsluttes derfor med Spørgsmål til benchmarkovervejelse. Kapitlet er således på en gang en sammenfatning af hovedresultater og en drejebog for kommunernes videre arbejde med disse resultater Sygedagpengemodtagernes baggrund og forløb Antallet af sygedagpengemodtagere og deres baggrund varierer fra kommune til kommune. Det betyder, at kommunerne står over for forskellige udfordringer med hensyn til at levere en optimal indsats på sygedagpengeområdet. Tabel 2.1 viser en række af disse forskelle med angivelse af minimum og maksimum for kommunerne i beskæftigelsesregionen. Det ses, at sagsantallet pr personer i arbejdsstyrken varierer fra 29 til 41 sager, og at tilvæksten i sagsantallet fra 3. kvartal 2006 til 3. kvartal 2007 svinger fra -5 % til +27 %. Også i andelen af 50+-årige, kvinder og indvandrere fra ikke-vestlige lande er der forskelle, der har væsentlig betydning for forskelle i andelen af sygedag-

13 pengesager på mere end 26 uger og 52 uger og i andelen af sygedagpengemodtagere, der bliver selvforsørgende eller får andre offentlige ydelser eksempelvis i forbindelse med fleksjob. Tabel 2.1. Indikatorer for sygedagpengemodtagernes antal og forløb Benchmark Hvorledes ligger Din kommune? Minimum Maksimum Sager og sagsflow ( Sager pr personer i arbejdsstyrken, ultimo august 2007 Afsluttede sager i procent af alle sager, 88,2 % 91,6 % 3. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007 Tilvækst i sager, 3. kvartal 2006 til 2. kvartal -5 % +27 % 2007 SD-modtagernes baggrund ( Andel 50+-årige blandt SD-modtagere 31,0 % 39,1 % Andel kvinder blandt SD-modtagere 50,2 % 59,5 % Andel med ikke-vestlig herkomst blandt 1,7 % 10,7 % Varighed ( Andel med varighed over 26 uger, ultimo 33,0 % 49,3 % august 2007 Andel med varighed over 52 uger, ultimo 8,3 % 20,0 % august 2007 Status efter afslutning ( % i beskæftigelse en måned efter afslutning 61,0 % 70,1 % % i fleksjob en måned efter afslutning 5,6 % 18,9 % % på sygedagpenge en måned efter slutning 4,0 % 7,5 % % på førtidspension 0,0 % 3,6 % % i revalidering/forrevalidering 0,3 % 3,1 % % ledige 0,0 % 0,9 % Kort 2.1, Kort 2.2, Kort 2.3 og Kort 2.4 på de næste sider viser, hvorledes kommunerne fordeler sig på en række af ovennævnte indikatorer. Spørgsmål til benchmarkovervejelse I Tabel 2.1 er afsat en kolonne, der kaldes Din kommune. Ved at indføre din egen kommunes tal (findes i kapitel 2) kan du hurtigt få et overblik over, hvorledes din kommune ligger i forhold til de øvrige kommuner i beskæftigelsesregionen. I Bilag 2 er et skema, der kan benyttes til sammenligning med udvalgte kommuner i regionen. På hvilke indikatorer ligger kommunen højt/lavt? Hvad betyder det for kommunens sygedagpengeindsats?

14 Kort 2.1

15 Kort 2.2

16 Kort 2.3

17 Kort 2.4

18 Forsvinder forskellene mellem kommunerne, når der tages hensyn til sygedagpengemodtagernes forskellige baggrund? En høj andel af langvarige sygedagpengemodtagere kan afspejle, at sygedagpengemodtagerne i kommunen er tunge, eller at kommunens indsats over sygedagpengemodtagere i risiko for langvarigt sygefravær er ineffektiv. Da kommunernes jobcentre ikke kan gøre meget ved, hvor tunge dagpengemodtagerne er, har det stor praktisk interesse, hvis man i en benchmark kan fokusere på kommunernes indsats. Det er muligt i et vist omfang at justere for forskelle blandt sygedagpengemodtagerne gennem særlige statistiske analyser i Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdatabase DREAM. Databasen indeholder en række oplysninger om sygedagpengemodtagernes baggrund, og det er muligt at justere for forskelle mellem kommunernes sygedagpengemodtagere herunder køn, alder, etnisk baggrund, uddannelse, branchetilhør ved ansættelse, forsørgelse mv. Der er gennemført to sæt analyser: Sammenligning af observerede og forventede andele af sygedagpengemodtagere, der har langvarigt sygefravær i kommunerne Sammenligning af observerede og forventede andele af beskæftigede sygedagpengemodtagere, der ikke er selvforsørgende 26 uger efter afslutning af sygedagpengeforløbet i kommunerne I begge analyser tages højde for forskelle i sygedagpengemodtagernes køn, alder, etnisk baggrund, uddannelse, branchetilhørsforhold, offentlig forsørgelsesgrad de seneste tre år, og om man har modtaget sygedagpenge de seneste tre år. I et særskilt notat 1 redegøres for analysernes materiale, metoder og resultater. Dette kapitel indeholder kun hovedresultaterne. Sammenligning af observerede og forventede andele af sygedagpengemodtagere, der har langvarigt sygefravær i kommunerne I denne analyse sættes fokus på andelen af sygedagpengemodtagere med langvarigt fravær. Analysen omfatter sygedagpengemodtagerne, der har haft sygefravær af mindst 26 ugers uafbrudt varighed i løbet af I alt sygedagpengemodtagere i analysen havde i 2006 langvarigt sygefravær efter denne definition. Sygefravær blandt fleksjobmodtagere og personer i skånejob (job med løntilskud til førtidspensionister) indgår ikke i analyserne. I boksen ses sammenhængen mellem en række indikatorer og risikoen for langvarigt sygefravær. 1 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Notat om registeranalyser af langvarigt sygefravær og selvforsørgelse efter sygefravær. December 2007.

19 Hvilke faktorer øger risikoen for langvarigt sygefravær? Køn: Kvindelige sygedagpengemodtagere har større risiko for langvarigt sygefravær end mandlige. Alder: Jo ældre jo større risiko for at sygedagpengemodtagerne får langvarigt sygefravær. Sygedagpengemodtagere over 40 år har større risiko for langvarigt sygefravær end sygedagpengemodtagere under 40 år. Etnisk baggrund: Sygedagpengemodtagere, der er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, har større risiko for langvarigt sygefravær end sygedagpengemodtagere med dansk baggrund eller en baggrund som indvandrer/efterkommer fra vestlige lande. Højeste fuldførte uddannelse: Sygedagpengemodtagere med en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse har størst risiko for langvarigt sygefravær. Forskellen er signifikant i forhold til sygedagpengemodtagere med en gymnasial, en erhvervsfaglig og en mellemlang videregående uddannelse. Branchetilhørsforhold: Sygedagpengemodtagere uden et oplyst branchetilhørsforhold har væsentlig større risiko for langvarigt sygefravær end sygedagpengemodtagere inden for de øvrige brancher. Sygedagpengemodtagere inden for offentlig administration og inden for undervisningssektoren har desuden større risiko for at sygedagpengeperioden bliver langvarig end sygedagpengemodtagerne inden for flere af de øvrige brancher. Risikoen for langvarigt sygefravær er mindst inden for de primære erhverv, industri (med undtagelse af fødevareindustrien), bygge og anlæg, handelsbrancherne, finansiering, forsikring og udlejning, sundhedssektoren samt sociale institutioner. Tidligere modtaget sygedagpenge (tre foregående år): Sygedagpengemodtagere, der har modtaget sygedagpenge på et tidspunkt i løbet af de sidste tre år, har væsentlig større risiko for, at sygefraværet bliver langvarigt. Omfanget af anden offentlig forsørgelse end sygedagpenge (tre foregående år): Sygedagpengemodtagere, der har modtaget anden offentlig forsørgelse i % af ugerne i de sidste tre år, har større risiko for, at sygefraværet bliver langvarigt end sygedagpengemodtagere, der har modtaget anden offentlig forsørgelse i 0-10 % af ugerne. Figur 2.1 viser: Andelen af sygedagpengemodtagere med mindst 26 ugers fravær varierer fra 11 % til 16 % mellem kommunerne Efter justering for forskelle i ovennævnte risikofaktorer (køn, alder, etnisk baggrund, mv.) reduceres variationen mellem kommune fra 12 % til 13 % Samsø, Randers og Århus Kommuner har en større andel end forventet

20 Struer, Favrskov, Ikast-Brande, Hedensted, Holstebro, Lemvig, Skanderborg og Ringkøbing-Skjern Kommuner har mindre andel end forventet Sammenligning af observerede og forventede andele af beskæftigede sygedagpengemodtagere, der ikke er selvforsørgende 26 uger efter afslutning af sygedagpengeforløbet i kommunerne I denne analyse sættes fokus på sygedagpengemodtagernes selvforsørgelse 26 uger efter fraværsperiodens ophør. Analysen omfatter sygedagpengemodtagere, der i første halvår 2006 afsluttede et sygedagpengeforløb af mindst tre ugers varighed, og som levede i Danmark og ikke var gået på folkepension 26 uger senere. Personer, der var afgået ved døden, og personer, der modtog folkepension 26 uger efter afslutningen af forløbet, indgår således ikke i analyserne. Der er foretaget analyser særskilt for beskæftigede og ledige. I boksene ses sammenhængen mellem en række indikatorer og risikoen for ikke at være selvforsørgende efter sygefravær for henholdsvis beskæftigede og ledige. Hvilke faktorer øger risikoen for ikke at være selvforsørgende efter afsluttet sygefravær for beskæftigede? Køn: Kvindelige sygedagpengemodtagere har større risiko for ikke at være selvforsørgende ½ år efter afslutningen af sygedagpengeforløbet. Alder: De årige har mindst risiko for ikke at blive selvforsørgende. De årige har størst risiko for ikke at blive selvforsørgende. Etnisk baggrund: Sygedagpengemodtagere, der er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, har større risiko for ikke at blive selvforsørgende end danskere. Socioøkonomisk baggrund: Topledere og lønmodtagere på højeste niveau har mindre risiko for ikke at blive selvforsørgende end alle andre lønmodtagere. Sygedagpenge i det seneste år: Jo mere sygefravær i det seneste år inden sygeforløbets afslutning jo større risiko for ikke at blive selvforsørgende. Højeste fuldførte uddannelse: Sygedagpengemodtagere med grundskoleuddannelse, erhvervsfaglig uddannelse eller kort videregående uddannelse har større risiko for ikke at blive selvforsørgende end sygedagpengemodtagere med en gymnasial uddannelse. Branchetilhørsforhold: Sygedagpengemodtagere inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed, udlejningsvirksomhed og forretningsservice, undervisning samt sociale institutioner har større risiko for ikke at blive selvforsørgende end lønmodtagere inden for offentlig administration.

21 Hvilke faktorer øger risikoen for ikke at være selvforsørgende efter afsluttet sygefravær for ledige? Køn: Kvindelige sygedagpengemodtagere har større risiko for ikke at være selvforsørgende ½ år efter afslutningen af sygedagpengeforløbet. Alder: Jo ældre jo større risiko for ikke at blive selvforsørgende. Sygedagpenge i det seneste år: Jo mere sygefravær i det seneste år inden sygeforløbets afslutning jo større risiko for ikke at blive selvforsørgende. Figur 2.2 viser: Andelen af sygedagpengemodtagere, der ikke er selvforsørgende et halvt år efter, svinger fra 21 % til 28 % Efter justering for forskelle i ovennævnte risikofaktorer (køn, alder, etnisk baggrund mv.) reduceres variationen mellem kommunerne fra 23 % til 27 % Syddjurs, Skive, Odder, Norddjurs, Lemvig, Holstebro, Struer og Randers Kommuner har en større andel end forventet Viborg, Herning, Hedensted, Favrskov, Samsø, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande Kommuner har mindre andel end forventet

22 Figur 2.1. Sammenligning af den observerede og forventede andel af sygedagpengemodtagerne, der har mindst 26 ugers sygefravær. Region Midtjylland 18,0 13,1 13,4 12,1 12,8 11,9 12,3 12,0 12,6 12,3 12,2 12,0 12,3 12,1 11,7 11,7 11,8 11,8 11,9 12,1 11,9 12,2 11,1 11,8 11,3 12,1 11,1 12,1 10,6 11,8 10,6 12,0 10,9 12,3 10,2 11,8 10,6 12,5 15,9 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Samsø Randers Århus Herning Syddjurs Norddjurs Silkeborg Viborg Skive Horsens Odder Ringkøbing-Skjern Skanderborg Lemvig Holstebro Hedensted Ikast-Brande Favrskov Struer Observeret Forudsagt Øvre grænse Nedre grænse Kilde: Analyser på DREAM-databasen

23 Figur 2.2. Sammenligning af den observerede og forventede andel af sygedagpengemodtagerne, der ikke er selvforsørgende 26 uger efter afsluttet sygedagpengeforløb. Region Midtjylland 27,9 24,5 27,2 24,2 25,9 23,1 27,7 25,5 25,9 24,1 26,1 24,3 26,9 25,7 25,8 25,1 24,8 24,5 24,1 24,2 24,1 24,2 23,9 24,2 25,1 25,9 24,0 24,9 25,7 26,8 24,1 25,5 22,7 24,4 23,6 25,4 20,9 24,5 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Syddjurs Skive Odder Norddjurs Lemvig Holstebro Struer Randers Horsens Silkeborg Århus Skanderborg Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Samsø Favrskov Hedensted Herning Viborg Observeret Forudsagt Øvre grænse Nedre grænse Kilde: Analyser på DREAM-databasen

24 22 Spørgsmål til benchmarkovervejelse Hvor ligger din kommune i Figur 2.1 og Figur 2.2? Er der kommuner, der ligger bedre? Kan dette skyldes den måde, hvorpå sygedagpengeindsatsen i kommunen fungerer? Er der specielle forhold i din kommune, der gør sig gældende med hensyn til sygedagpengemodtagernes baggrund og i givet fald hvilke forhold er der tale om? Er der specielle risikofaktorer, der øger det langvarige sygefravær eller risikoen for ikke at være selvforsørgende efter sygefravær? 2.2. Medarbejderressourcer Oplysninger om medarbejderressourcer er indhentet via spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunerne. Se Bilag 1. Tabel 2.2 viser indikatorer på medarbejderressourcer. Der er tilsyneladende stor forskel i normeringen, hvad enten dette ses i forhold til antal sager eller i forhold til arbejdsstyrken. Normeringen svinger fra 39 sager pr. sagsbehandler til 90 sager pr. sagsbehandler (beregnet af antal sager ultimo august pr. fuldtidssagsbehandler). Ved vurdering af om den enkelte kommune har en høj eller lav normering bør man inddrage en vurdering af, om sygedagpengeteamet i kommunen har en snæver opgaveportefølje eller en bredere opgaveportefølje, der eksempelvis inkluderer revalideringssager. Med en bred opgaveportefølje må man forventes at have en højere normering. Tabel 2.2. Medarbejderressourcer i kommunerne Normering (Personaletal oplyst af kommunen) Hvor ligger Din kommune? Minimum Maksimum Antal sager pr. sagsbehandler, ultimo august Antal personer i arbejdsstyrken pr. sagsbehandler, august 2007 Andel socialrådgivere 40 % 80 % Normering lægekonsulenter (omregnet til fuldtidsbeskæftigede) 0,2 4,0

25 23 Spørgsmål til benchmarkovervejelse (brug også detaljerede tabeller i kapitel 4) Har kommunen den rigtige normering? Har kommunen den rigtige sammensætning af personalet? Har kommunen den rigtige lægenormering? 2.3. Organisation og arbejdsmetoder Oplysninger om kommunernes sygedagpengeindsats er indhentet via en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Se Bilag 1. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om: Formel organisation Prioritering og visitation Opfølgning Samarbejde med læger, virksomheder, a-kasser Supervision og uddannelse Lokale forsøg med og analyser af sygedagpengeindsatsen I dette kapitel gives en oversigt over hver kommunes besvarelse af spørgeskemaet. Se Figur 2.3. En række spørgsmål kunne besvares med en uddybende kommentar. Disse kommentarer er gengivet i kapitel 6. Varierende praksis Praksis er meget varierende fra kommune til kommune, og at der synes ikke at være noget fælles mønster i den måde, hvorpå indsatsen tilrettelægges, bortset fra at alle kommuner har fastlagt mål for sygedagpengeindsatsen, men målene har til gengæld forskelligt indhold. Her skal fremhæves følgende resultater: I 8 kommuner deltager lægekonsulenten i kategoriseringen af sygedagpengesager I 12 kommuner fordeles sagerne efter cpr.-nøgle i 5 kommuner er sagsbehandlerne specialiserede i særlige sagstyper

26 24 I 14 kommuner henviser jobcentret dagpengemodtagere til tilbud vedrørende sundhedsfremme (se uddybende svar i Bilag 1) I 10 kommuner afholdes koordinerende møde med lokale læger, som ikke er relateret til opfølgning af konkrete sager I 6 kommuner er der en overordnet samarbejdsaftale med de lokale læger I 10 kommuner er der afsat timer til supervision af sagsbehandlerne I 10 kommuner er gennemført særskilte analyser/organisationsudvikling/- forsøg med arbejdsmetoder eller udviklet særlige tilbud til dagpengemodtagere, men kun i 2 kommuner har dette medført varige ændringer i den daglige drift 13 kommuner har arbejdet med særlige initiativer til udvikling af samarbejde med læger, arbejdsgivere, fagforeninger, a-kasser eller andre samarbejdspartnere I 7 kommuner er erfaringerne opsamlede, men kun i 4 kommuner er der sket varige ændringer i samarbejdet som følge heraf Spørgsmål til benchmarkovervejelse Visitationen er afgørende for en systematisk opfølgning af sygedagpengesager. Kan kommunens visitation af sygedagpengemodtagere gribes anderledes an? Hvornår skal eksempelvis lægekonsulenten inddrages? I en række kommuner henvises sygedagpengemodtagere til tilbud, der kan afklare eller styrke sygedagpengemodtagernes helbred og handlekraft i forhold til sygdom. Hvad skal jobcentret kunne henvise sygedagpengemodtagere til? Hvem og hvornår skal der henvises? Hvad skal tilbuddene indeholde? Kan der samarbejdes med kommunens sundhedscenter om tilbuddene? Jobcentret skal samarbejde med en række aktører. Dette samarbejde gribes forskelligt an i kommunerne. Hvorledes organiseres samarbejdet med lægerne, arbejdspladser mv. mest hensigtsmæssigt? Er der nogle gode erfaringer fra andre kommuner, der kan inspirere? Uddannelsestilbud til medarbejdere og muligheder for supervision er meget forskellige i kommunerne. Er der behov for mere fælles og langsigtede uddannelsesprogrammer? Kan det organiseres i samarbejde med andre kommuner? Der foregår en del analyse- og udviklingsarbejde på sygedagpengeområdet, men benchmarkanalysen viser, at disse indsatser kun i begrænset omfang resulterer i en ændret drift. Kan man forestille sig en mere effektiv udviklingsproces, eventuelt samarbejde mellem flere kommunerne, hvor man i fællesskab identificerer udviklingsbehov og gennemfører implementering og evaluering? Hvad er vigtigst at fokusere på i den aktuelle situation, og hvilke kommuner kunne være relevante samarbejdspartnere?

27 Figur 2.3. Kommunernes besvarelse af spørgeskemaet Favrskov 1 Hedensted 1 Herning 2 Holstebro 2 Horsens 2 Ikast-Brand 2 Lemvig 2 Norddjurs 1 Odder 2 Randers 1 Ringkøbing- 2 Silkeborg 1 Skanderbor 1 Skive 2 Struer 2 Syddjurs 1 Viborg 1 Århus/Sams 2 3. Prioritering ved 1. kontakt? Prioritering og visitation 4. Tidligere indsats end krævet? 6. Lægekonsu lent i kategoriseri ng? 7. Særlige kriterier for kategoriseri ng? 9. Andre 8. Fordeles krav til sager efter personligt cpr.-nøgle? fremmøde? Opfølgning 10. Henvises til sundhedsfr emmetilbud? 11. Mål for sygedagpe ngeindsats? Samarbejde med læger, arbejdspladser, fagforeninger og A-kasser 20. Strategi Strategi for Initiativer, 14. for samarbejde der udvikler 24b. Koordinere samarbejde med a- samarbejde Erfaringern nde møder med kasser og t med e med med lokale virksomhed fagforening samarbejds initiativer læger? er? er? partnere? opsamlet? 13. Samarbejds aftale med lokale læger? 24c. Indsats givet ændinger i samarbejde? Supervision og uddannelse 17. Afsat tid til 18. supervision af sagsbehan dlere? Uddannelse sforløb for sagsbehan dlere? Lokale analyser og forsøg 23. Gennemført analyser/s ærlige tilbud til dagpengem odtagere? 23b. Erfaringer med tilbud opsamlet? Prioritering og visitation Opfølgning Samarbejde med læger, arbejdspladser, fagforeninger og A-kasser 20. Strategi Strategi for Initiativer, for samarbejde der udvikler 24b. Lægekonsu 7. Særlige 9. Andre Henvises til 11. Mål for Samarbejds Koordinere samarbejde med a- samarbejde Erfaringern 4. Tidligere lent i kriterier for 8. Fordeles krav til sundhedsfr sygedagpe aftale med nde møder med kasser og t med e med indsats end kategoriseri kategoriseri sager efter personligt emmetilbud ngeindsats lokale med lokale virksomhed fagforening samarbejds initiativer krævet? ng? ng? cpr.-nøgle? fremmøde??? læger? læger? er? er? partnere? opsamlet? 24c. Indsats givet ændinger i samarbejde? 17. Afsat tid til 18. supervision af sagsbehan dlere? Lokale analyser og forsøg 23. Gennemført analyser/s 3. Uddannelse ærlige 23b. Prioritering sforløb for tilbud til Erfaringer ved 1. sagsbehan dagpengem med tilbud kontakt? dlere? odtagere? opsamlet? Ja Nej Ubesvaret =Nej 1 =Ja = Ubesvaret Supervision og uddannelse

28 26 3. Sygedagpengemodtagernes baggrund og forløb i kommunerne 3.1. Introduktion Formålet er at danne et overblik over, hvordan kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland ligger i forhold til hinanden, når man ser på sagsmængder, sagsflow og varighed af forløb. Der er en stor mængde information om dette på hjemmesiden For at gøre det mere enkelt har vi udvalgt et mindre sæt indikatorer fra som vi præsenterer, så det umiddelbart er muligt at danne sig et overblik. Nøgletallene er udvalgt efter dialog med styregruppen og de kommuner, der har ladet sig interviewe om dette. Kommunerne har anbefalet, at benchmarkmodellen bruger data, som allerede er tilgængelige. Derfor er alle indikatorer i dette afsnit baseret på oplysninger fra selv om det fra en kvalitetsmæssig synsvinkel kunne have været mere optimalt at indsamle oplysninger direkte fra kommunerne. De viste tal er senest blevet opdateret fra i november Indikatorerne beskriver: Sager og sagsflow Kategorisering af sygedagpengeforløb Varighed af forløb Status efter afslutning Sygedagpengemodtagernes baggrund Det har i processen vist sig, at tallene fra i nogle tilfælde skal fortolkes varsomt. Det er konstateret, at: En stor del af forløbene er ikke kategoriseret Nogle nøgletal er defineret uhensigtsmæssigt i forhold til det, de skulle vise Nogle nøgletal er defineret således, at tallene offentliggøres meget sent

29 Resultater Antallet af sygedagpengeforløb er opgjort i perioden 3. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007, som er de nyeste oplysninger i Absolutte tal er vist i Tabel 3.1. For beskæftigelsesregionen som et hele var der ved periodens start forløb og ved periodens afslutning forløb, så der er sket en stigning i antallet af sygedagpengeforløb. Tabel 3.1. Sygedagpengeforløb i perioden 3. kvartal 2006 til 2. kvartal kvartal kvartal 07 Kommune Forløb primo Nye forløb Afsluttet forløb Forløb ultimo perioden Afsluttede forløb i % af forløb i perioden (primo + nye forløb) Indeks for tilvækst i antal sager (Primo = 100) Midtjylland ,3% 113 Favrskov ,6% 115 Hedensted ,1% 125 Herning ,1% 95 Holstebro ,1% 127 Horsens ,8% 119 Ikast-Brande ,0% 108 Lemvig ,6% 105 Norddjurs ,9% 100 Odder ,8% 97 Randers ,3% 119 Ringkøbing-Skjern ,2% 123 Silkeborg ,0% 115 Skanderborg ,4% 116 Skive ,9% 117 Struer ,7% 105 Syddjurs ,8% 116 Viborg ,2% 126 Århus/Samsø ,1% 106 Samsø ,7% 123 Århus ,1% 106 Downloaded 26. september 2007 fra Kilde: KMD's sygedagpengeregister Opdateret , næste opdatering Anm.: Antal forløb primo perioden er forløb, der både er i gang første dag i den viste periode og dagen før. Antal forløb påbegyndt i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen før periodens start. Antal forløb afsluttet i perioden er forløb, der er i gang i den viste periode og ikke er i gang dagen efter periodens slutning. Antal forløb ultimo perioden er forløb, der både er i gang sidste dag i den viste periode og dagen efter. Sagsmængden er sat i forhold til kommunens arbejdsstyrke i Figur 3.1. I hele beskæftigelsesregionen er der ultimo perioden 32 sager pr personer i arbejdsstyrken. Dette tal varierer mellem 41 sager pr personer i Syddjurs Kommune og 27 sager pr personer i Herning Kommune.

30 28 Figur 3.1. Sager pr personer i arbejdsstyrken. 2. kvartal 2007 Syddjurs Randers Norddjurs Horsens Hedensted Viborg Silkeborg Skive Midtjylland Holstebro Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Struer Skanderborg Favrskov Lemvig Århus/Samsø Odder Herning Sager per indbygger i arbejdsstyrken Midtjylland Sygedagpengemodtagernes baggrund er beskrevet ud fra alder, køn og herkomst. Andelen af sygedagpengemodtagere (herefter SD-modtagere) over 50 år er vist i Figur 3.2. Denne andel varierer fra 31,0 % i Ikast-Brande Kommune til 39,1 % i Syddjurs Kommune. Kønsfordelingen varierer også, jævnfør Figur 3.3. I Odder Kommune udgør kvinder 59,5 % af SD-modtagerne, mens de udgør 50,2 % i Skive Kommune. Figur 3.2. Andel over 50-årige SD-modtagere. August 2007 Syddjurs Odder Lemvig Skanderborg Struer Norddjurs Silkeborg Midtjylland Favrskov Randers Holstebro Hedensted Skive Århus/Samsø Viborg Ringkøbing-Skjern Herning Horsens Ikast-Brande 39,1% 33,9% 38,8% 38,0% 36,6% 36,1% 34,7% 34,4% 33,9% 33,7% 33,6% 33,6% 33,3% 33,2% 33,2% 33,1% 33,1% 32,8% 32,4% 31,0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Andel over 50 år Midtjylland

31 29 Figur 3.3. Procent kvinder blandt SD-modtagere. August 2007 Odder Hedensted Favrskov Skanderborg Struer Århus/Samsø Ikast-Brande Syddjurs Midtjylland Viborg Silkeborg Lemvig Ringkøbing-Skjern Holstebro Horsens Herning Randers Norddjurs Skive 50,2% 51,9% 59,5% 55,4% 58,6% 58,0% 58,0% 57,8% 57,5% 56,4% 55,5% 55,4% 55,0% 54,7% 54,5% 54,5% 54,4% 54,3% 53,9% 53,8% 44% 46% 48% 50% 52% 54% 56% 58% 60% 62% Andel kvinder Midtjylland Figur 3.4. Procent med ikke-vestlig baggrund blandt SD-modtagere. August 2007 Århus/Samsø Horsens Midtjylland Ikast-Brande Struer Silkeborg Randers Herning Odder Ringkøbing-Skjern Viborg Holstebro Skanderborg Skive Norddjurs Syddjurs Hedensted Favrskov Lemvig 1,7% 2,0% 5,8% 5,8% 5,5% 5,3% 5,1% 5,1% 5,0% 4,9% 4,7% 4,5% 4,4% 4,4% 3,8% 3,1% 3,1% 2,9% 7,8% 10,7% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% Ikke-vestlig baggrund Midtjylland Spredning i sygepengemodtagernes baggrund kan opfattes som et udsagn om, at kommunerne har forskellige rammevilkår, fordi målgruppen for sygedagpengeindsatsen ikke er ens i kommunerne. Køn, alder og herkomst kan imidlertid ikke alene forklare, at der jævnfør Figur 3.1 er stor forskel mellem antallet af sygedagpengeforløb i kommunerne. Det fremgår af Figur 3.5, som viser denne variation henholdsvis med og uden korrektion for forskelle i befolkningsgrundlaget.

32 30 Figur 3.5. Antal sygedagpengemodtagere korrigeret for køn, alder og etnisk herkomst Norddjurs Syddjurs Randers Hedensted Horsens Struer Samsø Ikast-Brande Skive Lemvig Silkeborg Odder Favrskov Holstebro Viborg Ringkøbing-Skjern Skanderborg Herning Århus Midtjylland Sygedagpengemodtagere per personer i arbejdsstyrken Faktisk tal Køn- og aldersstanddardiseret Standardiseret efter køn og etnisk baggrund Tilvæksten i sagsmængden sammenlignes i Figur 3.6, hvor sagsmængden ultimo er indekseret med sagsmængden primo = 100. For regionen som helhed er der altså en stigning på 13 % i sagsmængden. Størst er denne tilvækst i Holstebro Kommune (27 %) og mindst er den i Herning Kommune, hvor der er et fald på 5 %.

33 31 Figur 3.6. Tilvækst i sager. 3. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007 (Indeks primo=100) Holstebro Viborg Hedensted Ringkøbing-Skjern Horsens Randers Skive Skanderborg Syddjurs Silkeborg Favrskov Midtjylland Ikast-Brande Århus/Samsø Struer Lemvig Norddjurs Odder Herning Indeks for tilvækst i antal sager (100= Primo) Midtjylland Sagsflowet kan udtrykkes som antal afsluttede sager i forhold til samtlige sager i perioden. Kommunernes sagsflow sammenlignes i Figur 3.7, hvor samtlige sager er beregnet som forløb primo + nye forløb i perioden. I hele regionen er sagsflowet 89,6 %. Det største flow er i Lemvig Kommune (91,6 %), det laveste flow er i Viborg Kommune (88,2 %). Figur 3.7. Afsluttede forløb i procent af alle sager (primo + nye). 3. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007 Lemvig Herning Odder Struer Favrskov Ikast-Brande Norddjurs Skanderborg Midtjylland Ringkøbing-Skjern Århus/Samsø Holstebro Hedensted Silkeborg Skive Syddjurs Horsens Randers Viborg 88,3% 88,2% 89,3% 90,0% 89,9% 89,4% 89,3% 89,2% 89,1% 89,1% 89,1% 89,0% 88,9% 88,8% 88,8% 91,1% 90,8% 90,7% 90,6% 91,6% 86% 87% 88% 89% 90% 91% 92% Afsluttede i % af samlet antal forløb Midtjylland

34 32 Det skal erindres, at målingen er foretaget over 12 måneder (fra 3. kvartal til 2. kvartal det efterfølgende år). Desto kortere perioden er, desto lavere vil sagsflowet også være. Der vil være en tendens til, at kommuner med højt sagsflow kan opnå kortere varighed af forløb og bedre kontrol med sagsmængden, men andre forhold spiller også ind. F.eks. kan det spille en rolle, om der er et højt flow af ukomplicerede sager. Dette kunne man belyse med visitationskategorierne. Desværre giver ikke umiddelbart mulighed for at sammenligne visitationskategorierne, fordi en stor del af forløbene ikke er kategoriseret. Dette fremgår af Tabel 3.2. Som det ligeledes fremgår, varierer den ukategoriserede andel mellem 37 % og 86 %, og det er derfor ikke muligt at sammenligne sagstyngden i kommunerne, da opgørelsesgrundlaget er uensartet. Tabel 3.2. Kategorisering af forløb. Ultimo august 2007 Kommune aug-07 Umiddelbar tilbagevenden til arbejdsmarkedet (Kategori 1) Risiko for langvarigt Længerevarende sygeforløb Visitation uoplyst sygeforløb/forhold i arb (kategori 3) (Kategori 2) Skanderborg 32,9% 16,1% 14,0% 37,1% Favrskov 23,9% 3,7% 19,1% 53,2% Viborg 17,6% 14,1% 20,6% 47,7% Holstebro 14,5% 2,6% 21,5% 61,4% Skive 14,8% 13,2% 17,6% 54,4% Herning 13,8% 11,5% 31,8% 42,9% Randers 15,3% 4,8% 41,3% 38,7% Ikast-Brande 12,9% 11,6% 12,6% 62,9% Midtjylland 13,1% 8,3% 17,9% 60,6% Silkeborg 12,5% 8,6% 16,3% 62,7% Norddjurs 14,1% 8,5% 29,7% 47,7% Horsens 9,3% 8,8% 20,2% 61,7% Århus/Samsø 12,2% 0,7% 0,5% 86,5% Hedensted 8,5% 18,2% 33,3% 40,0% Syddjurs 6,4% 13,0% 5,5% 75,1% Lemvig 3,5% 15,7% 17,8% 63,0% Odder 6,6% 0,7% 55,4% 37,3% Ringkøbing-Skjern 2,0% 10,1% 5,8% 82,0% Struer 1,3% 21,1% 4,4% 73,2% Århus 12,4% 0,5% 0,5% 86,7% Samsø 2,5% 16,5% 3,8% 77,2% Downloaded den 31. oktober 07 Senest opdateret: 11. oktober 07 Næste opdatering: 17. december 07 Kilde: KMD's sygedagpengeregister Anm.: Et forløb tæller med, blot det har været i gang én dag inden for den viste periode. Varigheden af forløbene er præsenteret i Figur 3.8 og Figur 3.9 som procentandel af forløb med varighed over henholdsvis 26 uger eller 52 uger ved udgangen af august Den laveste andel forløb over 26 ugers varighed er i Struer (33 %) og den højeste andel er i Randers Kommune (49,3 %). I hele regionen udgør forløb med over 26 ugers varighed 44,6 %. Den laveste andel forløb over 52 uger er i Ringkøbing-Skjern Kommune (8,3 %), mens den højeste er i Viborg Kommune (20,0 %).

35 33 Figur 3.8. Procent sager med varighed over 26 uger. Ultimo august % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Randers Århus/Samsø Viborg Horsens Hedensted Silkeborg Midtjylland Norddjurs Skanderborg Skive Syddjurs Ikast-Brande Holstebro Favrskov Herning Ringkøbing-Skjern Odder Lemvig Struer 49,3% 44,6% 48,9% 48,6% 46,1% 45,9% 45,0% 44,6% 44,1% 44,0% 42,8% 41,8% 41,7% 40,6% 39,0% 37,6% 37,3% 36,4% 34,0% 33,0% Over 26 uger Midtjylland Figur 3.9. Procent af sager med varighed over 52 uger. Ultimo august 2007 Viborg Randers Horsens Århus/Samsø Hedensted Silkeborg Midtjylland Ikast-Brande Syddjurs Skanderborg Norddjurs Lemvig Skive Holstebro Odder Favrskov Struer Herning Ringkøbing-Skjern 8,3% 20,0% 16,2% 19,6% 19,3% 19,3% 18,9% 17,0% 16,2% 15,2% 14,7% 14,6% 13,7% 12,3% 12,0% 11,3% 11,2% 11,1% 10,9% 10,0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Over 52 uger Midtjylland Ud over kort varighed er det også et succeskriterium, at forløbet afsluttes i beskæftigelse eller med anden tilknytning til arbejdsmarkedet. For at belyse dette er status en måned efter forløbets afslutning opgjort i Tabel 3.3. Inden tallene kommenteres, er det nødvendigt at gøre nogle bemærkninger om måden, hvorpå tallene opgøres i Der er to problemer ved opgørelsesmetoden i denne database: Det ene problem er, at der ikke er mulighed for at kombinere information om status før sygemelding med status efter sygemelding. Dette er beklageligt, da en kommune, som har mange arbejdsløse, også må forvente, at en større del af de sygemeldte returnerer til arbejdsløshed. Der er altså risiko for en unfair sammenligning af kommunerne. Det andet problem er, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har valgt at måle status henholdsvis en måned efter

36 34 afslutning og 12 måneder efter afslutning. Dette er fornuftigt nok. Desværre har man valgt, at status efter en måned og efter 12 måneder skal måles i den samme persongruppe. Det betyder, at de nyeste tal i databasen er over ét år gamle, fordi man er nødt til at vente 12 måneder, førend resultatet foreligger. Tallene i Tabel 3.3 daterer sig derfor tilbage til 2. kvartal Det fremgår af Tabel 3.3, at andelen som er i beskæftigelse en måned efter forløbets afslutning, er 65 % i hele beskæftigelsesregionen. 15,4 % er i fleksjob, mens 5 % er på sygedagpenge igen. Andelen af ledige udgør 0,4 % mens andelen under revalidering udgør 1,1 %, og andelen på førtidspension udgør 1,4 %. Procentandelene i beskæftigelse sammenlignes grafisk i Figur 3.10, hvor det fremgår, at Randers Kommune har den laveste andel i beskæftigelse (61,0 %), mens Ikast-Brande Kommune har den højeste andel i beskæftigelse (70,9 %). Andelen af personer i fleksjob sammenlignes i Figur Det fremgår, at højeste andel fleksjob er i Viborg Kommune (18,8 %), mens den laveste andel i fleksjob findes i Struer Kommune (5,6 %). Tabel 3.3. Status en måned efter afslutning. 2. kvartal kvt Kommune Beskæftigelse Ledige Revalidering/ Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension forrevalidering Midtjylland 65,3% 0,4% 1,1% 5,0% 15,4% 1,4% Ikast-Brande 70,9% 0,5% 0,6% 4,6% 14,0% 2,3% Struer 70,5% 0,9% 2,0% 7,5% 5,6% 1,6% Skanderborg 69,2% 0,2% 1,0% 5,4% 12,8% 3,6% Silkeborg 68,4% 0,8% 0,8% 4,7% 12,4% 2,5% Norddjurs 67,8% 0,8% 1,0% 7,1% 12,6% 2,6% Holstebro 67,2% 0,3% 0,7% 4,9% 12,5% 2,9% Viborg 66,7% 0,4% 1,3% 4,0% 18,9% 2,2% Favrskov 66,7% 0,4% 0,7% 6,0% 13,1% 1,9% Ringkøbing-Skjern 66,7% 0,3% 1,4% 4,7% 14,7% 1,1% Syddjurs 66,4% 0,5% 0,9% 6,0% 10,6% 2,4% Herning 66,4% 0,2% 0,9% 4,3% 18,8% 2,2% Odder 65,8% 0,3% 3,1% 4,4% 16,6% 2,2% Skive 65,4% 0,3% 1,6% 4,8% 11,9% 2,3% Horsens 64,8% 0,6% 1,1% 4,0% 14,2% 3,0% Hedensted 64,4% 0,1% 0,7% 6,1% 11,0% 2,1% Lemvig 64,0% 0,1% 0,3% 5,8% 10,1% 0,0% Århus/Samsø 61,5% 0,5% 0,8% 4,5% 14,3% 2,3% Randers 61,0% 0,4% 1,8% 5,5% 12,1% 2,3% Samsø 67,0% 0,0% 3,7% 4,6% 7,3% 1,6% Århus 61,4% 0,5% 0,7% 4,5% 13,8% 2,6% Downloaded: 19. september 07 Senest opdateret: 26. oktober 07 Næste opdatering: kvartalsvis Kilde: KMD's sygedagpengeregister, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM), det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM)

37 35 Figur Procent i beskæftigelse en måned efter forløbets afslutning. 2. kvartal 2006 Ikast-Brande Struer Skanderborg Silkeborg Norddjurs Holstebro Ringkøbing-Skjern Favrskov Viborg Herning Syddjurs Odder Skive Midtjylland Horsens Hedensted Lemvig Århus/Samsø Randers 61,0% 61,5% 65,3% 69,2% 68,4% 67,8% 67,2% 66,7% 66,7% 66,7% 66,4% 66,4% 65,8% 65,4% 65,3% 64,8% 64,4% 64,0% 70,9% 70,5% 56% 58% 60% 62% 64% 66% 68% 70% 72% Beskæftigelse Midtjylland Figur Procent i fleksjob en måned efter forløbets afslutning. 2. kvartal 2006 Viborg Herning Odder Midtjylland Ringkøbing-Skjern Århus/Samsø Horsens Ikast-Brande Favrskov Skanderborg Norddjurs Holstebro Silkeborg Randers Skive Hedensted Syddjurs Lemvig Struer 5,6% 15,4% 16,6% 15,4% 14,7% 14,3% 14,2% 14,0% 13,1% 12,8% 12,6% 12,5% 12,4% 12,1% 11,9% 11,0% 10,6% 10,1% 18,9% 18,8% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% Fleksjob Midtjylland

38 Sammenfatning Kommunernes betingelser og resultater er sammenlignet med brug af de tal, som er tilgængelige via Sammenligningen viser en del variation mellem kommunerne. Sagsbyrden, målt som sager pr personer i arbejdsstyrken, varierer med faktor 1,5 fra den mindst belastede kommune til den mest belastede kommune. Generelt er der en stigning i sagsmængden på 13 % i beskæftigelsesregionen, men enkelte kommuner har inden for 12 måneder opnået en reduktion af sagsmængden på op til 5 %. Sagsflowet, målt som afsluttet procent af samtlige sager i 12 måneder, varierer mellem 88,2 % og 91,6 %. I beskæftigelsesregionen som helhed er sagsflowet over 12 måneder 89,3 %. Dette kan tolkes derhen, at hvis alle kommuner havde det samme sagsflow som kommunen med det højeste sagsflow, så kunne andelen af afsluttede sager inden for 12 måneder være øget med 2,3 % (91,6 % til 89,3 %). Varigheden af sygedagpengeforløb varierer også mellem kommunerne, hvilket eksempelvis viser sig ved, at andelen af forløb, der varer over 52 uger, svinger fra 8,3 % til 20,0 %, alt efter hvilken kommune man betragter. Endvidere varierer andelen, der er i beskæftigelse en måned efter forløbets afslutning, fra 61,0 % til 70,9 procent, mens andelen i fleksjob varierer fra 5,6 % til 18,8 %. Det er ikke muligt at sammenligne tyngden af sagerne i hver kommune på baggrund af visitationskategorier, fordi opgørelsen ikke er ensartet. Men oplysninger om SD-modtagerne peger på, at der er stor variation med hensyn til modtagernes alder, kønsfordeling samt herkomst i de enkelte kommuner. Så det kan i hvert fald konkluderes, at kommunerne ikke står over for en ensartet personkreds. Resultaterne bør give anledning til refleksion i nogle kommuner, som tilsyneladende kunne opnå bedre resultater. Det skal dog bemærkes, at resultaterne skabes i et samspil mellem omgivelserne og jobcenterets indsats, og at ikke giver svar på, hvad der medfører variationer. Endelig kan det ikke udelukkes, at noget af variationen skyldes registreringsforskelle.